Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1751 - 1760 af 3603

      NYT: Størst indkomstfremgang i bunden og toppen

      24. november 2022, Den , disponible indkomst, steg i gennemsnit med 3,2 pct. fra 2020 til 2021, når der er korrigeret for prisudviklingen og taget højde for familiesammensætningen. Indkomstudviklingen var størst i bunden og toppen af indkomstfordelingen. I 1. decil, dvs. den tiendedel med de laveste indkomster, voksede indkomsten fra 89.800 kr. i 2020 til 95.500 kr. i 2021, hvilket svarer til en stigning på 6,3 pct., og i 10. decil, hvor de højeste indkomster findes, voksede indkomsten fra 733.300 kr. til 779.800 kr., hvilket ligeledes er en stigning på 6,3 pct. I midten af indkomstfordelingen var stigningen på omtrent 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor31, og , pris8, Stigende beskæftigelse og høj formueindkomst, Indkomstudviklingen fra 2020 til 2021 skyldes både stigende erhvervsindkomster og formueindkomster,, se, Nyt fra Danmarks Statisti, k 2022:315, . Indkomstfremgangen i 1. decil hænger blandt andet sammen med den stigende beskæftigelse, , se, Nyt, fra Danmarks Statistik, 2022:357, og faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere i 2021, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:203, . I toppen af indkomstfordelingen kan en stor del af indkomstudviklingen tilskrives højere afkast af formuer, fx i form af aktieudbytter og gevinster. , Gini-koefficienten over 30 for første gang, Gini-koefficienten, som er et udbredt mål for indkomstulighed, steg fra 29,7 i 2020 til 30,2 gini-point i 2021. Det er den højeste Gini-koefficient siden dataseriens start i 1987, hvor den var på 22,0. Udviklingen det seneste år kan især tilskrives den store stigning i formueindkomsterne, idet formueindkomsterne isoleret set har bidraget med 0,4 gini-point til stigningen fra 2020 til 2021. Hvis alle i et samfund havde samme indkomst ville Gini-koefficienten være 0, og hvis én person havde alle indkomster ville den være 100. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Ikke entydig stigning i indkomstuligheden, Mål som Gini-koefficienten påvirkes af indkomststigninger helt i toppen af indkomstfordelingen. To alternative indikatorer for indkomstulighed, som ikke påvirkes af indkomsten i den absolutte top af indkomstfordelingen, er P90/10-raten samt relativ fattigdom. Disse indikatorer afspejler i højere grad indkomstuligheden imellem større samfundsgrupper. P90/10-raten, som beregnes ved at dele øverste decilgrænse med nederste decilgrænse,, faldt en lille smule fra 3,34 til 3,33. Den har været nogenlunde konstant siden 2017 og bekræfter, at den stigende indkomstulighed primært skyldes udviklingen i den absolutte top af indkomstfordelingen., Færre relativt fattige børn, Den store indkomststigning i 1. decil på 6,3 pct. bevirker, at antallet af personer i relativ fattigdom faldt fra 241.800 i 2020 til 233.000 personer i 2021. Antallet af relativt fattige børn under 18 år faldt ligeledes fra 56.500 til 53.800 personer i 2021. Antallet af relativt fattige børn toppede med 64.500 i 2017. , Relativt fattige, har en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten og tilhører dermed lavindkomstgruppen. Familier, hvor hovedforsørgeren er studerende, og familier med formue indgår ikke ved opgørelsen af relativt fattige i Danmark. Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark. Relativ fattigdom benyttes både som mål for økonomisk ulighed og for risikoen for social eksklusion som følge af dårlige økonomiske muligheder. Det danske begreb er lavet til brug ifm. opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, ., Indikatorer om Indkomstulighed. 2016-2021.,  , 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, Disponibel indkomst, Tusinde kr. (årets priser), Median (ækvivaleret), 234,5, 240,3, 247,1, 253,1, 264,6, 275,0, Lavindkomstgrænse (enlig uden børn), 117,3, 120,2, 123,6, 126,5, 132,3, 137,5, Lavindkomstgrænse (Par med to børn under 15 år), 246,2, 252,3, 259,5, 265,7, 277,8, 288,7,  , Antal, Relativ fattigdom ( alle), 226.520, 254.039, 250.532, 250.263, 241.788, 233.013, Relativ fattigdom (under 18 år), 52.397, 64.478, 61.185, 60.102, 56.497, 53.801,  , Gini-point/ratio, Gini-koefficient, 28,97, 29,32, 29,1, 29,55, 29,72, 30,28, S80/20(Baseret på gennemsnit i deciler), 4,46, 4,54, 4,51, 4,55, 4,58, 4,64, P90/10 (Baseret på decilgrænser), 3,24, 3,33, 3,31, 3,30, 3,34, 3,33, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, , , ifor51, og , ifor21, Indkomster for personer 2021 indkomstfordeling, 24. november 2022 - Nr. 397, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2023, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40779

      NYT: Mænd tjener flest klejner

      14. december 2016, Selvom forskellen mellem mænds og kvinders indkomster er blevet mindre de seneste årtier, så er mændenes indkomst fortsat 21 pct. højere end kvindernes i 2015. Højere erhvervsindkomst bidrager med 23 procentpoint til denne forskel. Det skyldes blandt andet, at mænd har en højere beskæftigelsesfrekvens, længere arbejdstid, tager mindre barsel og får en højere timeløn. Mænd investerer oftere og har højere pensionsopsparinger, hvilket bidrager med yderligere 4 procentpoint i mændenes favør. Kvinder modtager til gengæld flere offentlige overførsler. Boligstøtte og børnerelaterede ydelser reducerer forskellen mellem kønnene med 2 procentpoint, mens de øvrige offentlige overførsler inkl. folkepension reducerer forskellen mellem kønnene med yderligere 4 procentpoint., Indkomstforskellen mellem kønnene er blevet mindre, I 1987 havde mændene en indkomst, som var 34 pct. højere end kvindernes. Indkomstgabet mellem kønnene faldt frem til 1993 til 27 pct. I samme periode var der , lavvækst i dansk økonomi, . I den efterfølgende periode tog den økonomiske vækst til, mens indkomstgabet forblev konstant på omkring 27 pct. Inden det igen blev reduceret i lavkonjunkturen omkring årtusindeskiftet. Fra 2007 til 2009 faldt indkomstgabet til 18 pct. Siden er mændenes indkomst igen vokset relativt mere end kvindernes og følger mønstret fra de foregående relativt stabile perioder i dansk økonomi. , Økonomiske kriser rammer mænd hårdest, Mænds indkomst rammes relativt hårdere end kvinders af økonomiske kriser. Det skyldes blandt andet, at mænd oftere investerer i værdipapirer end kvinder. Finansmarkederne rammes ofte af den første bølge, når de økonomiske kriser skyller forbi. Herudover udgør mænd ifølge , beskæftigelsesstatistikken, 62 pct. af de ansatte i den private sektor, mens de kun udgør 30 pct. af de ansatte på de kommunale, regionale og statslige arbejdspladser. Det har primært været beskæftigelsen på det private arbejdsmarked, som er blevet ramt under de økonomiske kriser., Ikke flere offentlige overførsler, Før skat steg den gennemsnitlige indkomst med 9.300 kr. fra 2014 til 2015. Det er dels fordi, værdien af vores arbejdsindsats er steget. Således voksede erhvervsindkomsten med 4.700 kr. Det var også et godt år på finansmarkederne, hvilket resulterede i en stigning i formueindkomsten på 3.100 kr. Endelig fortsætter også de private pensionsudbetalinger med at vokse i omfang. Sidstnævnte kan både henføres til det , stigende antal ældre, samt større pensionsopsparinger. De samlede overførsler fra det offentlige var på samme niveau som året før., Flere penge til forbrug og opsparing, Den gennemsnitlige borger over 14 år havde i 2015 renteudgifter for 12.500 kr. og betalte 99.300 kr. i indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag. Derudover betaler nogle skilsmisseforældre underholdsbidrag. Disse trækkes alle fra indkomsten før skat. Dertil lægges en lejeværdi af privat bolig for boligejere. Det resulterede i 2015 i en gennemsnitlig disponibel indkomst på 220.200 kr. Den disponible indkomst voksede med 6.200 kr. i forhold til 2014. Det er en stigning på 2,9 procent i forhold til 2014. , Indkomstuligheden er fortsat voksende, Indkomsten for en typisk lavindkomstfamilie - målt ved grænsen for, hvornår man tilhører de 10 procent med lavest indkomst - voksede fra 2014 til 2015 med 0,7 procent. For en typisk højindkomstfamilie voksede indkomsten med 2,2 pct. Når indkomsten vokser relativt mere i toppen af indkomstfordelingen, stiger indkomstuligheden. Således voksede gini-koefficienten fra 28,3 til 28,8 i 2015. Gini-koefficienten beregnes på familiernes disponible indkomst justeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen. Den er 0, hvis alle har præcis samme indkomst og den er 100, hvis en person har al indkomsten., Flere i risiko for fattigdom, Den højere indkomstulighed kan også aflæses på indikatoren , risiko for fattigdom, . Den viser, at 7,8 procent af befolkningen i 2015 havde en indkomst, som var mindre end halvdelen af indkomsten i en typisk middelindkomstfamilie. Det er en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til året før., Udvikling i indkomsten for personer over 14 år. Løbende priser,  , 2013, 2014, 2015, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2013-2014, 2014-2015,  , 1.000, kr., 1 Disponibel indkomst (2+8-9-10), 209,7, 214,0, 220,2, 4,4, 6,2, 2 Indkomst i alt, før skatter mv. (3+4+5+6+7), 294,0, 298,8, 308,1, 4,8, 9,4, 3 Erhvervsindkomst, 202,6, 205,5, 210,2, 2,9, 4,7, 4 Offentlige overførsler, 61,0, 61,4, 61,4, 0,4, -0,0, 5 Private pensionsudbetalinger, 18,9, 19,8, 20,5, 0,8, 0,8, 6 Formueindkomst, brutto, 9,9, 10,5, 13,6, 0,6, 3,1, 7 Anden personlig indkomst, 1,5, 1,6, 2,4, 0,1, 0,8, 8 Lejeværdi af egen bolig, 23,6, 24,4, 24,5, 0,7, 0,1, 9 Renteudgifter, 14,2, 13,7, 12,5, -0,5, -1,2, 10 Skat mv., 93,1, 94,8, 99,3, 1,7, 4,5,  , gini-point, Gini-koefficient, 27,9, 28,3, 28,8, 0,5, 0,5,  , pct. af befolkningen, Risiko for fattigdom - , under 50 pct. af medianindkomsten, 7,3, 7,6, 7,8, 0,3, 0,2, Flere studerende giver unge lav indkomstudvikling, Den disponible indkomst steg kun med 1,5 pct. for unge mellem 20 og 29 år. For hele befolkningen steg den disponible indkomst med 2,9 procent i gennemsnit. Den langsommere indkomstudvikling for de unge er en af de væsentligste drivkræfter bag den stigende indkomstulighed, idet de unge i forvejen har meget lav indkomst.  Et andet stort bidrag til udviklingen i uligheden det seneste år, kommer fra den positive udvikling på finansmarkederne og boligmarkederne, der primært kommer de personer til gavn, som har haft overskud i økonomien til at investere., Indkomster for personer 2015, 14. december 2016 - Nr. 528, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23274

      NYT: COVID-19 flyttede kulturen ind i de små hjem

      1. september 2020, Nedlukningerne af kulturinstitutionerne betød, at markant færre i befolkningen brugte kulturtilbud uden for hjemmet. De kulturaktiviteter, der oplevede de relativt største fald, var , biografbesøg, , , koncerter, og , scenekunst, , besøg på , museer, samt fysisk besøg på , biblioteket, . Deltagelse i de nævnte aktiviteter er blevet væsentligt mindre, når man sammenholder andet kvartal 2020 med andet kvartal 2019. Størst relativ stigning ses i brugen af , bibliotekets digitale tjenester, samt i forbruget af , skøn- og faglitteratur, . Tallene viser, at flere læste eller lyttede til bøger i andet kvartal 2020 sammenlignet med samme periode året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, ., Tallene beskriver situationen både før og under nedlukningen, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2020, blev indsamlet i månederne april-juni, og beskriver danskernes kultur- og fritidsaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser kulturvanerne både før og under nedlukningen af kulturinstitutioner., Hyppigere nyhedsforbrug, Mens andelen af borgere, der gjorde brug af 'sofa-kultur', såsom at afspille , musik,, se , film og serier, og læse , nyheder, , er næsten den samme i andet kvartal 2019 og andet kvartal 2020, ses der en stigning i hyppighed af forbrug af , film, serie og nyheder, . Andelen af personer, der læste eller hørte , nyheder, inden for den seneste uge, var det samme i de to perioder. Men der var 7 procentpoint flere borgere, der holdt sig opdateret med nyheder , flere gange dagligt, . Hyppigheden af borgernes nyhedsforbrug steg altså i andet kvartal 2020. Det indikerer, at flere holdt sig løbende up to date med pandemien og dens betydning i Danmark og i udlandet under nedlukningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp02, ., Hver tredje ser serier dagligt, Vi så hyppigere , film og serier, i andet kvartal 2020 sammenlignet med samme periode året før. Der var 8 procentpoint flere, der , dagligt, eller , flere gange dagligt, blev underholdt med film. Den samme stigning kunne ses i forbruget af serier. Her er andelen af dem, der , dagligt, eller , flere gange dagligt, fulgte med i deres yndlingsserier, steget fra 26 pct. til 34 pct. , Flere forbruger billedkunst gennem internettet, Nedlukningen af kulturinstitutionerne har også sat sit præg på billedkunst-forbruget. Andelen, der opsøgte billedkunst i museer eller kunstudstillinger, er faldet fra 20 pct. til 14 pct. Til gengæld var der flere borgere, der opsøgte billedkunst på , tv, internettet og apps, såsom Instagram, med 23 pct. i andet kvartal 2020 mod 17 pct. i andet kvartal 2019. Det samme gjaldt billedkunst i , bøger eller magasiner,, som 11 pct. af befolkningen så, mod 8 pct. i samme periode året før.  , Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvubk02, Flere teatergængere ser scenekunst online, Mens overværelse af scenekunst live er faldet i andet kvartal 2020 i forhold til andet kvartal 2019, ses der en stigning i andelen, der ser , scenekunst, på internettet. Stigningen er relativt størst i aldersgruppen 55-74 år, hvor andelen er fordoblet. Forbrug af scenekunst over internettet er mest udbredt blandt personer mellem 16 og 34 år, hvor fire ud af ti benytter internettet til at se stand-up, teater eller andet scenekunst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvusc1, ., Museerne har fået flere følgere på sociale medier, Flere borgere svarede, at de fulgte et museum online sammenlignet med samme periode sidste år. Andelen af befolkningen gik fra 13 pct. i andet kvartal 2019 til 16 pct. i andet kvartal 2020. Stigningen ses især blandt 25-34-årige, hvor hver fjerde svarede, at de fulgte et museum online i perioden. Det er en stigning på 9 procentpoint. Der var også flere mænd med 12 pct. mod 8 pct. samme periode i 2019. Hver femte kvinde fulgte et museum online andet kvartal 2020 mod 17 pct. i andet kvartal 2019. Se flere tal om hvem, der følger mindst et museum på sociale medier på , www.statistikbanken.dk/kvumus4, . , Kulturvaner (tillæg) 2. kvt. 2020 kulturforbrug og COVID-19, 1. september 2020 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40438

      NYT: Vilde dyr ses med børnene

      3. maj 2019, Voksne med børn er oftere i zoologisk have end voksne uden børn. Hver fjerde i parforhold med børn har besøgt et zoologisk anlæg eller dyrepark. Andelen er 22 pct. blandt enlige med et eller flere børn, mens kun 15 pct. af par uden børn og 13 pct. enlige uden børn så på dyrene i zoologiske haver eller dyreparker i deres fritid. Generelt ses det, at personer, som bor sammen med en partner og har børn, også i højere grad tager i sommerland, cirkus og oplevelsescentre. Blandt alle familietyper er forlystelses-og temaparker mest populært efterfulgt af zoologiske haver og dyreparker. Også i forlystelsesparker gælder det, at flere par (34 pct.) og enlige (33 pct.) med børn har været på besøg. Hver femte enlige uden børn og 17 pct. i parforhold uden børn har været i en forlystelses- eller temapark., En smuttur i zoo, I alt har 18 pct. besøgt en zoologisk have i tredje kvartal 2018. Det er især personer, der er bosat i regioner med store zoologiske haver, fx Københavns Zoo, Odense Zoo eller Aalborg Zoo, der set på de eksotiske dyr. Det er kun 14 pct. af borgerne i Region Sjælland, der har været i zoologisk have, mens det samme gør sig gældende for ca. 20 pct. i de øvrige regioner., Godt hver tyvende har set fisk i akvarier i tredje kvartal, 6 pct. af befolkningen har besøgt et akvarium, fx Den Blå Planet eller Nordsøen Oceanarium, inden for de seneste tre måneder. Der er lige mange mænd og kvinder, der har besøgt akvarierne. Med 11 pct. er der flest i aldersgruppen 25-34 år, der har været 'under vandet' og set fiskestimerne. , Forlystelser og temaparker tiltrækker især folk under 45 år, Ca. én ud af tre mellem 25-44 år har fået et sus i maven i en rutsjebane eller set andre få det i en forlystelsespark. Det samme gør sig gældende for hver fjerde mellem 16-24 år (26 pct.). Ca. hver femte i aldersgruppen 55-64 år har også været i en forlystelses- eller temapark, mens det er 16 pct. af de 65-74-årige og 11 pct. blandt personer på 75 eller derover. Find flere tal i statistikbanktabellen , KVUFRI1, ., Flere kvinder end mænd besøger attraktionerne, En lidt større andel af kvinder (47 pct.) end mænd (40 pct.) besøger attraktionerne. Besøg til forlystelsesparker mv. topper blandt de 35-44-årige (61 pct.) og falder derefter stødt med alderen til 19 pct. blandt ældre over 74 år. Danskerne uden børn gæster også i mindre omfang de seks forskellige typer attraktioner., Nordjyder strømmer til sommerland, Én ud af tre med bopæl i Region Hovedstaden og hver fjerde i Region Sjælland besøgte en forlystelsespark fx Tivoli eller Dyrehavsbakken, mindst en gang i tredje kvartal 2018. Det samme gælder kun hver syvende i Region Nordjylland. Det viser tallene fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Undersøgelsen viser samtidig, at personer fra Region Nordjylland er mere til sommerland, da hver fjerde i Region Nordjylland besøgte et badeland eller et sommerland, fx Fårup Sommerland eller Djurs Sommerland sammenlignet med hver tiende i Region Syddanmark og Region Sjælland og hver tyvende i Region Hovedstaden. Forskellene kan skyldes den geografiske fordeling af de forskellige typer attraktioner. , Beboere i Region Hovedstaten benytter sig mest af attraktionerne, Kulturvaneundersøgelsen dækker seks forskellige typer af attraktioner. Ud over forlystelses-, temaparker og sommerlande spørges danskerne, om de har besøgt zoologiske haver, oplevelsescentre fx Experimentarium, akvarier og cirkus. Det er især forældre med yngre børn i Region Hovedstaden, der bruger deres fritid på at besøge de forskellige attraktioner. Halvdelen af danskerne i Region Hovedstaden har besøgt mindst én af de seks attraktioner i tredje kvt. 2018. Til sammenligning er den tilsvarende andel 39 pct. i Region Sjælland og 40 pct. i Region Syddanmark., Fritidsaktiviteter fordelt på familietype og region,  , Alle,  , Enlige , u. børn, Enlige , m. børn, Par , u. børn, Par , m. børn, Nord-, jylland, Midt-, jylland, Syd-, danmark, Hoved-, staden, Sjæl-, land,  , pct. af befolkningen, Forlystelses- og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , temaparker, 24, 20, 33, 17, 34, 15, 20, 18, 34, 26, Zoologiske anlæg, 18, 13, 22, 15, 25, 19, 17, 19, 18, 14, Sommerland, 11, 7, 10, 6, 20, 24, 14, 9, 6, 9, Akvarier, 6, 5, 6, 5, 9, 8, 5, 5, 8, 5, Oplevelsescentre, 6, 4, 4, 5, 9, 5, 5, 7, 7, 7, Cirkus, 4, 2, 4, 2, 7, 2, 3, 4, 4, 4, Kulturvaner (tillæg) 3. kvt. 2018 besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv., 3. maj 2019 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32636

      NYT: Færre melder sig ud af folkekirken

      25. februar 2015, Udmeldelser af folkekirken, der i 2012 lå meget højt, er i 2014 faldet til samme niveau som i 2008. I alt var der 9.548 personer, der meldte sig ud af folkekirken i 2014. Gennemsnitsalderen for personerne, der udmeldte sig af folkekirken i 2014 var 39 år. Til sammenligning var der 41.443 indmeldelser i folkekirken i 2014. 84 pct. af indmeldelserne var nyfødte. En anden stor gruppe er 13-14-årige kommende konfirmander, der med 1.808 indmeldelser stod for 4 pct. af indmeldelserne., Flest er medlem af folkekirken i Skanderborg Sogn, 1. januar 2015 var der 2.174 sogne i Danmark. Ser man på de 20 sogne med flest indbyggere, er andelen af folkekirkemedlemmer meget varierende. Den højeste andel findes i Skanderborg Sogn, hvor 84 pct. er medlem af folkekirken. Den laveste andel har Kingo-Samuel Sogn, der ligger på Nørrebro i København, hvor 46 pct. er folkekirkemedlemmer. I Vesterbro Sogn, der er landets klart mest folkerige sogn med 43.579 indbyggere, er 55 pct. folkekirkemedlemmer. Til sammenligning er andelen af folkekirkemedlemmer på landsplan 78 pct., Kun to sogne i Jylland blandt de 20 folkerigeste sogne, Blandt de 20 sogne med flest indbyggere ligger 11 sogne i København eller omegn. Kun to sogne blandt de 20 folkerigeste ligger i Jylland, og det er nr. 17 Aabenraa Sogn og nr. 20 Skanderborg Sogn., Bågø Sogn har færrest indbyggere, Bågø Sogn, der dækker øen Bågø i det sydfynske øhav, har færrest indbyggere af samtlige sogne i landet. 1. januar 2015 boede der 25 personer. Blandt de ti sogne med færrest indbyggere er der for fem af dem tale om små øer. Ud over Bågø drejer det sig om Agerø, Nyord, Mandø og Askø., Ind- og udmeldelser af folkekirken fordelt efter alder,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, Indmeldelser i alt, 53, 731, 53, 257, 51, 023, 49, 831, 47, 198, 44, 387, 42, 716, 41, 443, 0 år, 47, 180, 46, 914, 44, 545, 43, 239, 41, 079, 37, 767, 36, 293, 34, 851, 1-17 år, 4, 122, 3, 837, 3, 986, 4, 029, 3, 841, 3, 677, 3, 771, 3, 784, 18-29 år, 411, 430, 390, 393, 324, 356, 357, 380, 30-39 år, 479, 501, 489, 435, 457, 482, 429, 427, 40-49 år, 371, 368, 369, 352, 308, 433, 373, 413, 50-59 år, 481, 423, 425, 437, 355, 470, 433, 487, 60-69 år, 430, 500, 504, 556, 513, 687, 600, 602, 70 år og derover, 257, 284, 315, 390, 321, 515, 460, 499, Udmeldelser i alt, 8, 810, 9, 742, 14, 325, 11, 839, 13, 587, 21, 118, 12, 212, 9, 548, 0 år, 44, 47, 43, 35, 47, 21, 24, 23, 1-17 år, 231, 186, 208, 232, 235, 414, 228, 167, 18-29 år, 2, 399, 2, 806, 3, 768, 3, 622, 3, 903, 4, 727, 3, 384, 2, 996, 30-39 år, 2, 353, 2, 642, 3, 913, 3, 114, 3, 367, 4, 620, 2, 721, 2, 301, 40-49 år, 1, 860, 2, 074, 3, 182, 2, 387, 2, 857, 4, 754, 2, 587, 1, 914, 50-59 år, 1, 034, 1, 069, 1, 705, 1, 325, 1, 722, 3, 250, 1, 675, 1, 148, 60-69 år, 620, 669, 1, 115, 804, 1, 053, 2, 340, 1, 117, 676, 70 år og derover, 269, 249, 391, 320, 403, 992, 476, 323, Sogne fordelt efter folketallet størrelse. 1. januar 2015,  , Indbyggere i sognene, I alt, Gnsntl., antal,  , Under, 200, 200, -499, 500, -999, 1.000, -1.999, 2.000, -3.999, 4.000, -9.999, 10.000, og derover,  , indbyggere, pr. sogn,  , antal sogn,  , Hele landet 2014, 153, 457, 462, 385, 265, 337, 121, 2, 180, 2, 581, Hele landet 2015, 157, 459, 453, 383, 260, 339, 123, 2, 174, 2, 603, Øerne i alt, 51, 165, 153, 141, 121, 177, 85, 893, 3, 446, Byen København, -, -, -, -, 6, 34, 32, 72, 10, 277, Københavns omegn, -, -, 1, 2, 1, 28, 24, 56, 9, 560, Nordsjælland, -, 2, 7, 15, 21, 38, 8, 91, 4, 977, Bornholm, 1, 1, 7, 9, 3, -, 1, 22, 1, 815, Østsjælland, -, 8, 5, 14, 11, 15, 7, 60, 4, 031, Vest- og Sydsjælland, 38, 101, 76, 66, 41, 32, 6, 360, 1, 607, Fyn, 12, 53, 57, 35, 38, 30, 7, 232, 2, 106, Jylland i alt, 106, 294, 300, 242, 139, 162, 38, 1, 281, 2, 016, Sydjylland, 7, 40, 65, 72, 51, 44, 10, 289, 2, 481, Østjylland, 29, 80, 76, 60, 35, 56, 17, 353, 2, 428, Vestjylland, 24, 80, 73, 49, 24, 30, 3, 283, 1, 504, Nordjylland, 46, 94, 86, 61, 29, 32, 8, 356, 1, 637, Anm.: Sogne, der ligger i mere end et område, er regnet med i det område, der har den befolkningsmæssigt største sognedel., Sogne 1. januar 2015, 25. februar 2015 - Nr. 90, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19095

      NYT: Hørsholm i top med anskaffelse af ny bil

      25. juni 2021, Familierne i Hørsholm var de flittigste aftagere af nye biler i 2020. 8,0 pct. af familierne i kommunen parkerede en helt ny købt eller leaset bil i garagen. I Allerød, Rudersdal, Solrød, Egedal, Fredensborg og Dragør kom der nye biler i mindst 6 pct. af familierne. Omvendt fik familierne i Langeland, Læsø, København, Samsø og Ærø Kommuner relativt færrest nye biler, idet færre end 3 pct. af familierne i disse områder anskaffede sig ny bil i 2020. Landsgennemsnittet var 3,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Børn, topjob og høj indkomst afspejles direkte i høj bilanskaffelse, De familier, der relativt set anskaffede sig flest nye biler, skal findes blandt:, •, De 10 pct. af familierne med flest penge til forbrug: I denne indkomstgruppe anskaffede 9,3 pct. af familierne sig ny bil i 2019., •, Topledere: 9,3 pct. af familierne anskaffede sig ny bil i 2019., •, Par med børn: 6,9 pct. anskaffede sig ny bil i 2020., •, Familier i byer med 1.000-10.000 indbyggere: 4,5-4,7 pct. anskaffede sig ny bil i 2020., •, Familier i oplandskommuner: 4,4 pct. anskaffede sig ny bil i 2020., Omvendt skal de familier, der sjældnest anskaffede sig ny bil findes blandt:, •, Familier uden for arbejdsstyrken og arbejdsløse (undtaget efterlønsmodtagere og folkepensionister): Færre end 1,2 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2019., •, De 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug: Færre end 1,5 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2019., •, Enlige uden børn: 1,7 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2020., •, Familier i København og Frederiksberg og byer med over 100.000 indbyggere: Færre end 3,4 pct. anskaffede sig ny bil i 2020., 3,9 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2020, I alt fik 120.000 familier nøgler i hånden til deres nye bil i 2020, og det svarede til 3,9 pct. af alle familier. I 2016 anskaffede 4,2 pct. af familierne sig ny bil. Det årlige gennemsnit for perioden 2016-2020 lå på 126.200 familier eller 4,1 pct. af alle familier. 28.400 af familierne med ny bil i 2020 leasede bilen. Halvdelen af disse - 14.600 familier - var bosat i Region Hovedstaden, som rummer en tredjedel af alle familier. , Familier i provinsby- og oplandskommuner er de flittigste bilkøbere, Familier bosiddende i , provinsbykommuner, og , oplandskommuner, har i alle årene siden 2016 købt nye biler i højere grad end gennemsnittet, og de har dermed udgjort en større andel af bilkøberne end deres andel af det samlede antal familier. Denne overrepræsentation er endnu mere udtalt, hvis man ser på de familier, der har købt flere biler. Disse familier har i de seneste fem år udgjort 45-46 pct. af køberne, men kun 37 pct. af familierne. Provinsbykommunerne omfatter kommuner med mindst 30.000 indbyggere i den største by, som ikke samtidig er i hovedstadsområdet eller er en af de tre storbykommuner Århus, Odense og Aalborg. Oplandskommunerne har mindre end 30.000 indbyggere i den største by, men tilgang til mere end 40.000 arbejdspladser. Kommunegrupperne er defineret og beskrevet i dette notat om , Kommunegrupper., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år,  , Gennemsnit 2016-2020, 1, 2020, 1,  , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2,  ,  , Andel af, i alt, Fordeling,  , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 3, 055, 930, 126, 246,  , 3, 096, 179, 120, 009,  ,  , pct., Familier i pct. , 100,0, 4,1, 100,0, 100,0, 3,9, 100,0, Bopæl,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nordjylland, 10,1, 4,4, 10,7, 10,1, 4,0, 10,3, Midtjylland, 22,2, 4,1, 22,0, 22,3, 3,7, 21,5, Syddanmark, 20,7, 4,1, 20,5, 20,6, 3,7, 19,9, Hovedstaden, 32,8, 3,9, 31,2, 32,8, 3,9, 32,8, Sjælland, 14,2, 4,5, 15,6, 14,2, 4,2, 15,5, Hovedstadskommune, 3, 28,6, 3,8, 26,6, 28,7, 3,8, 28,1, Storbykommune, 3, 14,0, 3,8, 13,0, 14,1, 3,5, 12,8, Provinsbykommune, 3, 22,0, 4,5, 23,8, 22,1, 4,1, 23,6, Oplandskommune, 3, 15,1, 4,7, 17,2, 15,1, 4,4, 17,1, Landkommune, 3, 20,2, 3,9, 19,3, 20,0, 3,6, 18,4, Familietype,  ,  ,  ,  ,  ,  , Enlige, 54,4, 2,0, 26,7, 54,8, 1,8, 26,1, Parfamilier, 45,1, 6,7, 73,3, 44,8, 6,4, 73,9, Familier uden børn, 74,1, 3,3, 59,9, 74,5, 3,2, 60,9, Familier med børn, 25,4, 6,5, 40,1, 25,0, 6,1, 39,1, Indkomst, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. kvartil, 25,0, 1,0, 1,0, 25,0, 0,9, 5,4, 2. kvartil, 25,0, 2,6, 2,6, 25,0, 2,6, 15,4, 3. kvartil, 25,0, 5,2, 5,2, 25,0, 5,0, 30,4, 4. kvartil, 25,0, 7,7, 7,7, 25,0, 8,1, 48,7, Beskæftigelse, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Selvstændige i alt, 3,4, 5,4, 5,4, 3,4, 5,3, 4,4, Lønmodtagere i alt, 52,1, 6,0, 6,0, 52,6, 5,8, 73,2, Øvrige, 44,5, 2,0, 2,0, 44,0, 2,1, 22,4, Boligtype, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Stue- og parcelhuse, 42,9, 5,7, 9,6, 42,6, 5,6, 57,6, Række-, kæde- og dobbelthuse, 14,1, 4,5, 4,5, 14,1, 4,6, 15,7, Etageboliger, 39,3, 2,7, 2,7, 39,6, 2,6, 25,0, Kollegieboliger, andre boliger og,  ,  ,  ,  ,  ,  , Uoplyst, 3,7, 1,9, 1,9, 3,7, 1,9, 1,7, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2016-2020 og 2020, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2016-2019 og 2019., 2, Inklusive leasingtagere., 3, Kommunegrupperne er defineret og beskrevet i dette notat: om , Kommunegrupper, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10092, Familiernes bilkøb 2020, 25. juni 2021 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilkøb, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29111

      NYT: Sommeren fik os rundt på landets museer

      1. december 2020, COVID-19 har haft både fordele og ulemper for landets museer. Der var flere, der besøgte danske museer uden for deres eget lokalområde her i sommers. Andelen gik fra 63 pct. i tredje kvartal 2019 til 70 pct. i samme periode 2020. Omvendt var der en lidt mindre andel, der besøgte museer i deres egen by eller omegn i tredje kvartal 2020 (44 pct.) sammenlignet med samme periode i 2019 (47 pct.). Som følge af rejserestriktionerne var andelen af borgere fra Danmark, der har besøgt museer i udlandet, faldet markant. Personer, der havde besøgt mindst ét udenlandsk museum inden for de seneste tre måneder, var gået fra 35 pct. i tredje kvartal 2019 til 10 pct. i tredje kvartal 2020., Kilde: Særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Museumsgæster er dem, der har besøgt et kunst- eller et kulturhistorisk eller et naturhistorisk museum i de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet., COVID-19 fik flere yngre gæster ind på museerne, Andelen af museumsgæster under 45 år, gik fra 45 pct. i tredje kvartal 2019 til 50 pct. i tredje kvartal 2020. Det betød, at lige mange 45+årige og 16-44-årige besøgte museerne i tredje kvartal 2020, og gæsternes gennemsnitlige alder var lavere i sommeren 2020 end i sommeren 2019. I alt besøgte 1,3 mio. personer danske eller udenlandske museer i tredje kvartal 2020, se den seneste måling fra , Kulturvaneundersøgelsen, . , Kulturvaneundersøgelsen, omfatter personer over 15 år med bopæl i landet. Tallene dækker således ikke børn og udenlandske turister, der besøger museer i Danmark.  , Kilde: Særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Museumsgæster er dem, der har besøgt et kunst- eller et kulturhistorisk eller et naturhistorisk museum i de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet., Flere familier med mindst fire personer besøger museerne, Når museumsgæsterne opdeles på antal personer i familien, bekræftes observationen om, at museumsgæsterne bliver yngre. Tallene viser nemlig, at museumsbesøgende, som lever i familier med mindst fire personer, er steget med 21 pct. fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020. I samme periode ses et fald på hhv. 7 og 10 pct. blandt museumsgæster med hhv. én og to personer i familien. Antallet af museumsbesøgende gæster med tre personer i familien er uændret. , Museumsbesøg i skyggen af COVID-19, Pandemiens konsekvenser trækker både op og ned i antallet af museumsbesøg. Det samlede antal danske museumsgæster er uændret sammenlignet med tredje kvartal 2019, mens antallet af udenlandske turister blev et sjældent syn på danske museer. Rejserestriktioner nærmest stoppede internationale rejser, og en rekordhøj andel af befolkningen holdt derfor ferie hjemme i Danmark. Regeringens sommerpakke sørgede for halv pris på en række kulturoplevelser, herunder museer. Sommerpakken havde til formål at holde kulturlivet i gang og støtte landets kulturinstitutioner, der var ramt økonomisk pga. forårets nedlukninger. Omvendt trak frygten for COVID-19 i den modsatte retning, idet mange fravalgte indendørs aktiviteter til fordel for udendørs aktiviteter med mindre fare for at blive smittet.  , Der er forskel mellem antal besøg og antal besøgende, Kulturvaneundersøgelsen, opgør antallet af danske borgere, der har besøgt mindst ét museum inden for de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet. Den samme person kan have besøgt flere museer eller gæstet det samme museum flere gange i perioden. Kulturvaneundersøgelsen belyser dermed antallet af museumsbesøgende men ikke antal besøg. Oplysninger om antal museumsbesøg for året kan findes i , museumsstatistikken, , hvor én person kan optræde flere gange, hvis vedkommende har gæstet museet flere gange på året. Museumsstatistikken opgør ud over danske gæster også udenlandske gæster. Museumsstatistikken for 2020 er planlagt til at udkomme i april 2021., Kulturvaner 3. kvt. 2020, 1. december 2020 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31797

      NYT: Indkomstfremgang i 2019

      27. november 2020, Ændret 20. august 2021 kl. 08:00, Der var desværre en fejl i datagrundlaget bag opgørelsen af gini-koefficienten, angivet i sjette afsnit. Tallet for 2019 er ændret fra 29,8 til 29,6 i 2019, og derudover er anden figur ændret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2019 var den gennemsnitlige , disponible indkomst, på 243.400 kr. for alle i Danmark over 15 år, der har boet i landet hele året. Det er efter korrektion for prisudviklingen en vækst på 6.400 kr. eller 2,7 pct. i forhold til 2018. Det bringer 2019 ind på tredjepladsen over år med højest indkomstvækst siden årtusindeskiftet. Væksten kommer efter en årrække med en relativ stabil indkomstfremgang på mellem 1,2 og 2,4 pct. For gruppen af 65-69-årige steg indkomsten med 4,1 pct., hvilket delvist kan tilskrives senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet pga. den hævede pensionsalder., Kilde: Beregnet på tal fra , www.statistikbanken.dk/indkp201, Godt år for de selvstændige, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst er i gennemsnit steget med 5.600 kr. siden 2018. Særligt de selvstændige har bidraget hertil. Øget virksomhedsoverskud bidrager med 2.000 kr. til stigningen, hvilket er ganske markant i betragtning af, at de selvstændige udgør under en tiendedel af de beskæftigede. Det gennemsnitlige virksomhedsoverskud har ikke været højere, siden det toppede i 2006 og efterfølgende dykkede med finanskrisen. , Færre personer på kontanthjælp og dagpenge, På trods af, at satserne for kontanthjælp og dagpenge steg med omkring 1,8 pct. i 2019, så ligger de samlede indkomster herfra på stort set samme niveau som i 2018. Det skyldes, at antallet af personer på disse ydelser er faldet lidt. Den samlede indkomst fra offentlige pensioner er derimod steget lidt. Her modvirkes den hævede pensionsalder af højere satser og , flere ældre, . Samlet voksede de offentlige overførsler med 900 kr. i gennemsnit for alle personer over 14 år., Store formueindkomster, Der har været store gevinster at hente på aktiemarkedet i 2019. I 2019 resulterede det i en bruttoformueindkomst på 15.300 kr. i gennemsnit, hvilket ikke er set højere siden 2007, hvor den var på 16.400 kr. I 2007 var det dog med markant større bidrag fra renteindtægter. I 2019 er renteindtægterne stort set ikke-eksisterende. Nogle har ligefrem oplevet negative renter på indlån i bankerne. Udviklingen i 2019 bæres af rekordhøje gevinster og udbytter på aktiemarkedet. Formueindkomsten er relativt koncentreret i toppen af indkomstfordelingen og bidrager således til at gøre indkomsterne højere i toppen af fordelingen og til antallet af personer med indkomster over 1 mio. kr. , Næsten 100.000 har en indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat er vokset til i alt 99.900 personer i 2019. Det er efter korrektion for prisudviklingen 7.800 flere personer end i 2018. Antallet af personer med under 125.000 kr. er til gengæld faldet med 32.400 personer, sammenlignet med 2018. , Udvikling i gennemsnitsindkomsten for personer over 14 år. 2019-priser,  , 2017, 2018, 2019, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2017-2018, 2018-2019,  , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 325,1, 328,5, 338,1, 3,4 , 9,6, Erhvervsindkomst, 224,8, 228,9, 234,5, 4,1 , 5,6, Offentlige overførsler, 62,9, 62,2, 63,1, -0,7, 0,9, Private pensionsudbetalinger, 22,3, 23,0, 23,2, 0,7 , 0,2, Formueindkomst, brutto, 13,3, 12,5, 15,3, -0,8, 2,8, Renteudgifter, 11,4, 10,7, 10,3, -0,7, -0,4, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 105,6, 106,3, 110,2, 0,7 , 3,9, Disponibel indkomst, 233,5, 237,1, 243,4, 3,6 , 6,3,  , 1.000 personer, Indkomst før skat ,  ,  ,  ,  ,  , 1 mio. kr. eller derover, 90,7, 92,2, 99,9, 1,5, 7,8, 500.000 - 999.999 kr., 578,6, 612,7, 642,3, 34,1, 29,6, 300.000 - 499.999 kr., 1464,6, 1480,9, 1502,8, 16,3, 21,9, 200.000 - 299.999 kr., 1038,2, 1035,5, 1045,2, -2,7, 9,7, 125.000 - 199.999 kr., 802,4, 796,3, 784,2, -6,2, -12,0, Under 125.000 kr., 770,1, 756,7, 724,3, -13,4, -32,4, Anm.: I tabellen indgår kun udvalgte indkomsttyper. Se den detaljerede opdeling i statistikbanken. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, og , indkp221, ., Valget af ulighedsmål har stor betydning, Indkomstuligheden udvikler sig i forskellig retning afhængig af, hvilket mål man anvender. De høje formueindkomster og store virksomhedsoverskud bevirker, at indkomsten er vokset meget i den absolutte top af indkomstfordelingen. Det betyder, at de ulighedsmål, der påvirkes af personer med meget høje indkomster vokser en del fra 2018 til 2019. Det ses fx på , gini-koefficienten, , som stiger fra 29,1 til 29,, 6, . Ser man derimod på andelen af personer i , lavindkomstfamilier, , der har under 50 pct. af medianindkomsten, så er billedet et andet. Denne andel falder fra 8,69 pct. til 8,55 pct. og indikerer hermed et fald i indkomstuligheden. Indkomstfremgangen har været større i bunden af indkomstfordelingen end omkring medianindkomsten. Det betyder, at de indkomstulighedsmål, der ikke påvirkes af meget høje indkomster eller store tab, peger i retning af let faldende indkomstulighed fra 2018 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, og , ifor12p, ., Indkomster for personer 2019 indkomstfordeling, 27. november 2020 - Nr. 440, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2021, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32003

      NYT: Beskæftigelsen stiger for syriske indvandrere

      26. november 2020, Blandt 25-64-årige indvandrere fra Syrien er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 12,2 pct. i 2015 til 43,2 pct. i 2019. Stigningen kommer efter et fald i de syriske indvandreres beskæftigelsesfrekvens fra 29,1 pct. til 12,2 pct. fra 2010 til 2015, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der i samme periode kom mange syriske flygtninge til Danmark. Den efterfølgende stigning skal ses i lyset af, at beskæftigelsen blandt flygtninge er påvirket af, hvor lang tid de har opholdt sig i Danmark, og hvor mange der kommer til landet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras206, ., Beskæftigelsen er også steget blandt tyrkere og irakere, Blandt 25-64-årige tyrkiske indvandrere er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 53,0 pct. i 2010 til 57,8 pct. i 2019. Beskæftigelsen er generelt lavere blandt irakiske indvandrere, men også i denne gruppe er beskæftigelsen steget fra 34,5 pct. til 44,8 pct. i samme periode. Mange irakiske indvandrere er kommet til landet som flygtninge, mens mange tyrkiske indvandrere er kommet til landet som familiesammenførte. Det er bl.a. i den sammenhæng, at forskellen mellem de to grupper skal ses. Indvandrere fra Tyrkiet, Syrien og Irak udgør de tre største grupper af ikke-vestlige indvandrere i alderen 25-64 år i 2019., Højest beskæftigelse hos personer med dansk oprindelse, Fra 2010 til 2019 er beskæftigelsen steget fra 77,3 pct. til 81,0 pct. blandt 25-64-årige personer med dansk oprindelse. Selvom forskellen er blevet indsnævret i de senere år, er beskæftigelsen blandt personer med dansk oprindelse i alle årene markant højere end blandt indvandrere fra hhv. Irak, Syrien og Tyrkiet. I 2019 var forskellen mellem personer med dansk oprindelse og tyrkiske indvandrere 23,3 procentpoint, mens forskellen til irakiske og syriske indvandrere var hhv. 36,2 og 37,8 procentpoint. , 12,3 pct. af beskæftigede syrere arbejder som selvstændige, Beskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande arbejder i højere grad som selvstændige end personer med dansk oprindelse. Blandt alle 25-64-årige beskæftigede syrere arbejdede 12,3 pct. som selvstændige i 2019.  Til sammenligning arbejdede 5,9 pct. af beskæftigede personer med dansk oprindelse som selvstændige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras308, ., Mange tyrkere og irakere arbejder også som selvstændige, Blandt beskæftigede indvandrere fra Tyrkiet og Irak er der også en relativt stor andel, der arbejder som selvstændige, når man sammenligner med personer med dansk oprindelse. Blandt tyrkiske indvandrere arbejder 12,8 pct. af de beskæftigede som selvstændige, mens det gør sig gældende for 13,9 pct. af indvandrere fra Irak. , Selvstændige ikke-vestlige indvandrere arbejder inden for bestemte brancher, I bestemte brancher udgør ikke-vestlige indvandrere store andele af de selvstændige. Blandt enkeltbrancher med flere end 1.000 selvstændige er 73,3 pct. af de selvstændige inden for branchen , pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., ikke-vestlige indvandrere. I branchen , restauranter, er 46,6 pct. af de selvstændige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Samme billede ses i brancherne , taxikørsel, og , aktiviteter vedrørende fysisk velvære, , hvor hhv. 45,2 pct. og 38,4 pct. af alle selvstændige er ikke-vestlige indvandrere., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2019, 26. november 2020 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2021, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32295

      NYT: Især unge spiller digitale spil sammen med andre

      2. september 2019, Blandt de 16-34-årige spiller 72 pct. digitale spil, mens den tilsvarende andel i resten af befolkningen blot er 43 pct. At spille digitale spil med andre er især populært i den yngre del af befolkningen. Blandt de 16-34-årige svarer 74 pct., at de har spillet sammen med andre inden for de seneste tre måneder, og det samme gælder for 53 pct. blandt folk over 34 år som spiller digitale spil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuspil1, , , kvuspil2, og , kvuhyp01, ., Et spørgsmål om spil og sted, Digitale spil foregår i høj grad fra bopælen. 92 pct. af de 16-34-årige og 95 pct. af de 35+ årige, som spiller digitale spil, svarer, at de spiller , derhjemme, . Blandt spillere, som har rundet 35 år, svarer over hver femte (22 pct.), at de spiller , på farten, fx i ventesituationer, eller når de bruger offentlig transport. Ud af de 16-34-årige spillere spiller 28 pct. , på farten, . Hver fjerde mellem 16 og 34 år (25 pct.), der har spillet inden for de seneste tre måneder, har spillet , hos andre, . At spille hos venner eller bekendte er med blot 7 pct., langt mindre udbredt blandt spillere på 35 år og derover.  , Flest ældre holder sig til et eller to spil, mens flest unge spiller tre eller flere, Især de ældre spiller kun ét til tre forskellige digitale spil. Blandt personer over 34 år, der har spillet inden for de seneste tre måneder, spiller 40 pct. ét spil, 23 pct. spiller to forskellige spil, og 15 pct. , veksler mellem tre spil. , Blandt de 16-34-årige spiller 23 pct. ét spil, 19 pct. spiller to forskellige spil, og 16 pct. tre spil., Over hver fjerde (28 pct.) blandt de 16-34-årige spillere har spillet fire til seks forskellige digitale spil, mens det samme gør sig gældende for 16 pct. af de 35+ årige. 14 pct. af den yngre gruppe har spillet syv eller flere forskellige digitale spil, hvilket er ca. tre gange så mange sammenlignet med de 35+ årige, hvor kun 5 pct. har spillet syv eller flere spil., Unge spiller især på mobil, computer eller konsol, Enhederne som de 16-34-årige, der har spillet inden for de seneste tre måneder, oftest bruger, er smartphonen (39 pct.) og computeren (37 pct.). Det samme gør sig gældende blandt personer på 35 år og derover, hvor næsten hver anden (44 pct.) oftest spiller på sin smartphone og næsten hver fjerde (23 pct.) spiller på sin computer. Størst er forskellen på de to aldersgruppers præferencer, når det kommer til spillekonsol eller tablet. Blandt de 16-34-årige spiller hver femte oftest på spillekonsol mod 6 pct. af de 35+ årige, mens det omvendt er hver fjerde 35+ årige, der spiller på en tablet mod 3 pct. af de 16-34-årige. , Unge bruger flere penge på digitale spil, I dag er et stort udvalg af digitale spil gratis at anskaffe, og det er afspejlet i danske spilleres køb af spil. Blandt de to aldersgrupper 16-34 år og 35 år eller derover har hhv. 57 og 80 pct. ikke brugt penge på spil inden for de seneste tre måneder. At betale for digitale spil er mere udbredt blandt de yngre. Godt hver tiende spiller i aldersgruppen 16-34 år har brugt mindst 500 kr. på spil i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 3 pct. blandt spillere på mindst 35 år. Hver ottende (13 pct.) mellem 15 og 35 år har brugt mellem 200-500 kr. på digitale spil. Blandt personer, der har rundet 35 år, er andelen 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuspil3, ., Flest køber spil via online tjenester, Digitalt køb er ikke overraskende den mest udbredte måde at anskaffe sig nye spil på. Der er dog stor forskel på andelen af de 16-34-årige og 35+ årige, der køber spil digitalt. Af de 16-34-årige svarer 58 pct., at de har købt spil digitalt, fx via Steam, Google o.l., mens kun hver fjerde person, som er fyldt 35 år, har købt og downloadet spil digitalt. Køb i butik er den næstmest udbredte måde at købe spil. , eSport, spilleevents eller formelle spilarrangementer, I andet kvartal 2019 svarer blot 1 pct. af dem, der har spillet inden for de seneste tre måneder fra 16 år og opefter, at de har spillet digitale spil ved en , spilleevent eller et formelt spillearrangement, , fx LAN, turnering eller andet eSport arrangement, i perioden. To tredjedele af deltagere til spilleevents er mellem 15 og 35 år. Deltagelse på spilleevents tiltrækker mange flere mænd end kvinder. Mændene udgjorde fire ud af fem deltagere i andet kvartal 2019., Kulturvaner 2. kvt. 2019, 2. september 2019 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31792
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation