Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1611 - 1620 af 3723

      NYT: Hørsholm i top med anskaffelse af ny bil

      26. juni 2019, Familierne i Hørsholm var de flittigste aftagere af nye biler i 2018. 8,0 pct. af familierne i kommunen parkerede en helt ny bil i garagen. I Allerød, Solrød, Egedal, Rudersdal, Vallensbæk, Frederiksborg, Greve og Skanderborg Kommuner kom der nye biler i mindst 6 pct. af familierne. Omvendt fik familierne i Frederiksberg, Langeland, Samsø, København, Læsø og Ærø Kommuner relativt færrest nye biler, idet færre end 3 pct. af familierne i disse områder anskaffede sig ny bil i 2018. Landsgennemsnittet var 4,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, ., Forbrugsmulighed afspejles direkte i bilanskaffelse, De familier, der relativt set anskaffede sig flest nye biler, skal findes blandt:, •, Par med børn: 7,7 pct. anskaffede sig ny bil i 2018., •, De 10 pct. af familierne med flest penge til forbrug: I denne indkomstgruppe anskaffede 8,7 pct. af familierne sig ny bil i 2017., •, Topledere: 8,7 pct. af familierne anskaffede sig ny bil i 2017., •, Familier i byer med 1-10.000 indbyggere: 5,1-5,2 pct. anskaffede sig ny bil i 2018., •, Familier i oplandskommuner: 4,8 pct. anskaffede sig ny bil i 2018., Omvendt skal de familier, der sjældnest anskaffede sig ny bil findes blandt:, •, De 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug: Færre end 1,7 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2017., •, Familier uden for arbejdsstyrken (undtaget efterlønsmodtagere og folkepensionister) og arbejdsløse: Færre end 2,0 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2017., •, Enlige uden børn: 1,8 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2018., •, Familier i Hovedstadsområdet og byer med over 100.000 indbyggere: Færre end 3,6 pct. anskaffede sig ny bil i 2018., 4,2 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2018, I alt fik 129.400 familier nøgler i hånden til deres nye bil i 2018, og det svarede til 4,2 pct. af alle familier. I 2014 anskaffede 3,9 pct. af familierne sig ny bil. Det årlige gennemsnit for perioden 2014-2018 lå på 124.000 familier eller 4,1 pct. af alle familier. 20.600 af familierne med ny bil i 2018 leasede bilen. Halvdelen - 10.400 familier - er bosat i Region Hovedstaden med en tredjedel af alle familier. , Gennemsnitsforbrug på 7.950 kr. til nye biler pr. familie i 2018, Familierne i Hørsholm, Allerød, Solrød, Egedal og Rebild kommuner investerede flest penge i nye biler i 2018 (ekskl. leasing- og varebiler). I gennemsnit brugte de mere end 12.500 kr. pr. familie. Landsgennemsnittet var 7.950 kr. pr. familie. Se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:77, ., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år,  , Gennemsnit 2014-2018, 1, 2018, 1,  , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2,  ,  , Andel af, i alt, Fordeling,  , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 3, 007, 459, 123, 501,  , 3, 059, 171, 129, 408,  ,  , pct., Familier i pct. , 100,0, 4,1, 100,0, 100,0, 4,2, 100,0, Bopæl,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nordjylland, 10,2, 4,4, 10,9, 10,1, 4,6, 11,0, Midtjylland, 22,1, 4,1, 22,3, 22,2, 4,3, 22,6, Syddanmark, 20,8, 4,1, 20,8, 20,7, 4,2, 20,8, Hovedstaden, 32,7, 3,8, 30,6, 32,8, 3,9, 30,2, Sjælland, 14,3, 4,5, 15,8, 14,2, 4,6, 15,4, Familietype,  ,  ,  ,  ,  ,  , Enlige, 54,1, 2,1, 27,7, 54,4, 2,0, 25,5, Parfamilier, 45,3, 6,6, 72,7, 45,1, 7,0, 74,5, Familier uden børn, 73,7, 3,3, 59,6, 74,0, 3,4, 59,6, Familier med børn, 25,8, 6,5, 40,8, 25,5, 6,7, 40,4, Indkomst, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. kvartil, 25,0, 1,1, 6,5, 25,0, 1,1, 6,3, 2. kvartil, 25,0, 2,7, 16,3, 25,0, 2,7, 16,0, 3. kvartil, 25,0, 5,1, 31,4, 25,0, 5,2, 31,3, 4. kvartil, 25,0, 7,5, 45,8, 25,0, 7,8, 46,4, Beskæftigelse, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Selvstændige i alt, 3,4, 5,4, 4,5, 3,4, 5,4, 4,4, Lønmodtagere i alt, 51,5, 5,9, 74,0, 51,8, 6,0, 74,1, Øvrige, 45,1, 1,9, 21,5, 44,8, 2,0, 21,5, Boligtype, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Stue- og parcelhuse, 43,2, 5,4, 57,3, 43,0, 5,6, 57,5, Række-, kæde- og dobbelthuse, 14,0, 4,4, 15,2, 14,0, 4,5, 15,1, Etageboliger, 39,0, 2,7, 26,0, 39,2, 2,7, 25,7, Kollegieboliger, andre boliger og,  ,  ,  ,  ,  ,  , uoplyst, 3,8, 1,7, 1,6, 3,8, 1,8, 1,7, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2014-2018 og 2018, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2014-2017 og 2017., 2, Inklusive leasingtagere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10092, . , Familiernes bilkøb 2018, 26. juni 2019 - Nr. 249, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilkøb, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27281

      NYT: COVID-19 flyttede kulturen ind i de små hjem

      1. september 2020, Nedlukningerne af kulturinstitutionerne betød, at markant færre i befolkningen brugte kulturtilbud uden for hjemmet. De kulturaktiviteter, der oplevede de relativt største fald, var , biografbesøg, , , koncerter, og , scenekunst, , besøg på , museer, samt fysisk besøg på , biblioteket, . Deltagelse i de nævnte aktiviteter er blevet væsentligt mindre, når man sammenholder andet kvartal 2020 med andet kvartal 2019. Størst relativ stigning ses i brugen af , bibliotekets digitale tjenester, samt i forbruget af , skøn- og faglitteratur, . Tallene viser, at flere læste eller lyttede til bøger i andet kvartal 2020 sammenlignet med samme periode året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, ., Tallene beskriver situationen både før og under nedlukningen, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2020, blev indsamlet i månederne april-juni, og beskriver danskernes kultur- og fritidsaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser kulturvanerne både før og under nedlukningen af kulturinstitutioner., Hyppigere nyhedsforbrug, Mens andelen af borgere, der gjorde brug af 'sofa-kultur', såsom at afspille , musik,, se , film og serier, og læse , nyheder, , er næsten den samme i andet kvartal 2019 og andet kvartal 2020, ses der en stigning i hyppighed af forbrug af , film, serie og nyheder, . Andelen af personer, der læste eller hørte , nyheder, inden for den seneste uge, var det samme i de to perioder. Men der var 7 procentpoint flere borgere, der holdt sig opdateret med nyheder , flere gange dagligt, . Hyppigheden af borgernes nyhedsforbrug steg altså i andet kvartal 2020. Det indikerer, at flere holdt sig løbende up to date med pandemien og dens betydning i Danmark og i udlandet under nedlukningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp02, ., Hver tredje ser serier dagligt, Vi så hyppigere , film og serier, i andet kvartal 2020 sammenlignet med samme periode året før. Der var 8 procentpoint flere, der , dagligt, eller , flere gange dagligt, blev underholdt med film. Den samme stigning kunne ses i forbruget af serier. Her er andelen af dem, der , dagligt, eller , flere gange dagligt, fulgte med i deres yndlingsserier, steget fra 26 pct. til 34 pct. , Flere forbruger billedkunst gennem internettet, Nedlukningen af kulturinstitutionerne har også sat sit præg på billedkunst-forbruget. Andelen, der opsøgte billedkunst i museer eller kunstudstillinger, er faldet fra 20 pct. til 14 pct. Til gengæld var der flere borgere, der opsøgte billedkunst på , tv, internettet og apps, såsom Instagram, med 23 pct. i andet kvartal 2020 mod 17 pct. i andet kvartal 2019. Det samme gjaldt billedkunst i , bøger eller magasiner,, som 11 pct. af befolkningen så, mod 8 pct. i samme periode året før.  , Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvubk02, Flere teatergængere ser scenekunst online, Mens overværelse af scenekunst live er faldet i andet kvartal 2020 i forhold til andet kvartal 2019, ses der en stigning i andelen, der ser , scenekunst, på internettet. Stigningen er relativt størst i aldersgruppen 55-74 år, hvor andelen er fordoblet. Forbrug af scenekunst over internettet er mest udbredt blandt personer mellem 16 og 34 år, hvor fire ud af ti benytter internettet til at se stand-up, teater eller andet scenekunst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvusc1, ., Museerne har fået flere følgere på sociale medier, Flere borgere svarede, at de fulgte et museum online sammenlignet med samme periode sidste år. Andelen af befolkningen gik fra 13 pct. i andet kvartal 2019 til 16 pct. i andet kvartal 2020. Stigningen ses især blandt 25-34-årige, hvor hver fjerde svarede, at de fulgte et museum online i perioden. Det er en stigning på 9 procentpoint. Der var også flere mænd med 12 pct. mod 8 pct. samme periode i 2019. Hver femte kvinde fulgte et museum online andet kvartal 2020 mod 17 pct. i andet kvartal 2019. Se flere tal om hvem, der følger mindst et museum på sociale medier på , www.statistikbanken.dk/kvumus4, . , Kulturvaner (tillæg) 2. kvt. 2020 kulturforbrug og COVID-19, 1. september 2020 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40438

      NYT: Indkomstfremgang i 2019

      27. november 2020, Ændret 20. august 2021 kl. 08:00, Der var desværre en fejl i datagrundlaget bag opgørelsen af gini-koefficienten, angivet i sjette afsnit. Tallet for 2019 er ændret fra 29,8 til 29,6 i 2019, og derudover er anden figur ændret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2019 var den gennemsnitlige , disponible indkomst, på 243.400 kr. for alle i Danmark over 15 år, der har boet i landet hele året. Det er efter korrektion for prisudviklingen en vækst på 6.400 kr. eller 2,7 pct. i forhold til 2018. Det bringer 2019 ind på tredjepladsen over år med højest indkomstvækst siden årtusindeskiftet. Væksten kommer efter en årrække med en relativ stabil indkomstfremgang på mellem 1,2 og 2,4 pct. For gruppen af 65-69-årige steg indkomsten med 4,1 pct., hvilket delvist kan tilskrives senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet pga. den hævede pensionsalder., Kilde: Beregnet på tal fra , www.statistikbanken.dk/indkp201, Godt år for de selvstændige, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst er i gennemsnit steget med 5.600 kr. siden 2018. Særligt de selvstændige har bidraget hertil. Øget virksomhedsoverskud bidrager med 2.000 kr. til stigningen, hvilket er ganske markant i betragtning af, at de selvstændige udgør under en tiendedel af de beskæftigede. Det gennemsnitlige virksomhedsoverskud har ikke været højere, siden det toppede i 2006 og efterfølgende dykkede med finanskrisen. , Færre personer på kontanthjælp og dagpenge, På trods af, at satserne for kontanthjælp og dagpenge steg med omkring 1,8 pct. i 2019, så ligger de samlede indkomster herfra på stort set samme niveau som i 2018. Det skyldes, at antallet af personer på disse ydelser er faldet lidt. Den samlede indkomst fra offentlige pensioner er derimod steget lidt. Her modvirkes den hævede pensionsalder af højere satser og , flere ældre, . Samlet voksede de offentlige overførsler med 900 kr. i gennemsnit for alle personer over 14 år., Store formueindkomster, Der har været store gevinster at hente på aktiemarkedet i 2019. I 2019 resulterede det i en bruttoformueindkomst på 15.300 kr. i gennemsnit, hvilket ikke er set højere siden 2007, hvor den var på 16.400 kr. I 2007 var det dog med markant større bidrag fra renteindtægter. I 2019 er renteindtægterne stort set ikke-eksisterende. Nogle har ligefrem oplevet negative renter på indlån i bankerne. Udviklingen i 2019 bæres af rekordhøje gevinster og udbytter på aktiemarkedet. Formueindkomsten er relativt koncentreret i toppen af indkomstfordelingen og bidrager således til at gøre indkomsterne højere i toppen af fordelingen og til antallet af personer med indkomster over 1 mio. kr. , Næsten 100.000 har en indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat er vokset til i alt 99.900 personer i 2019. Det er efter korrektion for prisudviklingen 7.800 flere personer end i 2018. Antallet af personer med under 125.000 kr. er til gengæld faldet med 32.400 personer, sammenlignet med 2018. , Udvikling i gennemsnitsindkomsten for personer over 14 år. 2019-priser,  , 2017, 2018, 2019, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2017-2018, 2018-2019,  , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 325,1, 328,5, 338,1, 3,4 , 9,6, Erhvervsindkomst, 224,8, 228,9, 234,5, 4,1 , 5,6, Offentlige overførsler, 62,9, 62,2, 63,1, -0,7, 0,9, Private pensionsudbetalinger, 22,3, 23,0, 23,2, 0,7 , 0,2, Formueindkomst, brutto, 13,3, 12,5, 15,3, -0,8, 2,8, Renteudgifter, 11,4, 10,7, 10,3, -0,7, -0,4, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 105,6, 106,3, 110,2, 0,7 , 3,9, Disponibel indkomst, 233,5, 237,1, 243,4, 3,6 , 6,3,  , 1.000 personer, Indkomst før skat ,  ,  ,  ,  ,  , 1 mio. kr. eller derover, 90,7, 92,2, 99,9, 1,5, 7,8, 500.000 - 999.999 kr., 578,6, 612,7, 642,3, 34,1, 29,6, 300.000 - 499.999 kr., 1464,6, 1480,9, 1502,8, 16,3, 21,9, 200.000 - 299.999 kr., 1038,2, 1035,5, 1045,2, -2,7, 9,7, 125.000 - 199.999 kr., 802,4, 796,3, 784,2, -6,2, -12,0, Under 125.000 kr., 770,1, 756,7, 724,3, -13,4, -32,4, Anm.: I tabellen indgår kun udvalgte indkomsttyper. Se den detaljerede opdeling i statistikbanken. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, og , indkp221, ., Valget af ulighedsmål har stor betydning, Indkomstuligheden udvikler sig i forskellig retning afhængig af, hvilket mål man anvender. De høje formueindkomster og store virksomhedsoverskud bevirker, at indkomsten er vokset meget i den absolutte top af indkomstfordelingen. Det betyder, at de ulighedsmål, der påvirkes af personer med meget høje indkomster vokser en del fra 2018 til 2019. Det ses fx på , gini-koefficienten, , som stiger fra 29,1 til 29,, 6, . Ser man derimod på andelen af personer i , lavindkomstfamilier, , der har under 50 pct. af medianindkomsten, så er billedet et andet. Denne andel falder fra 8,69 pct. til 8,55 pct. og indikerer hermed et fald i indkomstuligheden. Indkomstfremgangen har været større i bunden af indkomstfordelingen end omkring medianindkomsten. Det betyder, at de indkomstulighedsmål, der ikke påvirkes af meget høje indkomster eller store tab, peger i retning af let faldende indkomstulighed fra 2018 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, og , ifor12p, ., Indkomster for personer 2019 indkomstfordeling, 27. november 2020 - Nr. 440, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2021, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32003

      NYT: Beskæftigelsen stiger for syriske indvandrere

      26. november 2020, Blandt 25-64-årige indvandrere fra Syrien er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 12,2 pct. i 2015 til 43,2 pct. i 2019. Stigningen kommer efter et fald i de syriske indvandreres beskæftigelsesfrekvens fra 29,1 pct. til 12,2 pct. fra 2010 til 2015, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der i samme periode kom mange syriske flygtninge til Danmark. Den efterfølgende stigning skal ses i lyset af, at beskæftigelsen blandt flygtninge er påvirket af, hvor lang tid de har opholdt sig i Danmark, og hvor mange der kommer til landet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras206, ., Beskæftigelsen er også steget blandt tyrkere og irakere, Blandt 25-64-årige tyrkiske indvandrere er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 53,0 pct. i 2010 til 57,8 pct. i 2019. Beskæftigelsen er generelt lavere blandt irakiske indvandrere, men også i denne gruppe er beskæftigelsen steget fra 34,5 pct. til 44,8 pct. i samme periode. Mange irakiske indvandrere er kommet til landet som flygtninge, mens mange tyrkiske indvandrere er kommet til landet som familiesammenførte. Det er bl.a. i den sammenhæng, at forskellen mellem de to grupper skal ses. Indvandrere fra Tyrkiet, Syrien og Irak udgør de tre største grupper af ikke-vestlige indvandrere i alderen 25-64 år i 2019., Højest beskæftigelse hos personer med dansk oprindelse, Fra 2010 til 2019 er beskæftigelsen steget fra 77,3 pct. til 81,0 pct. blandt 25-64-årige personer med dansk oprindelse. Selvom forskellen er blevet indsnævret i de senere år, er beskæftigelsen blandt personer med dansk oprindelse i alle årene markant højere end blandt indvandrere fra hhv. Irak, Syrien og Tyrkiet. I 2019 var forskellen mellem personer med dansk oprindelse og tyrkiske indvandrere 23,3 procentpoint, mens forskellen til irakiske og syriske indvandrere var hhv. 36,2 og 37,8 procentpoint. , 12,3 pct. af beskæftigede syrere arbejder som selvstændige, Beskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande arbejder i højere grad som selvstændige end personer med dansk oprindelse. Blandt alle 25-64-årige beskæftigede syrere arbejdede 12,3 pct. som selvstændige i 2019.  Til sammenligning arbejdede 5,9 pct. af beskæftigede personer med dansk oprindelse som selvstændige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras308, ., Mange tyrkere og irakere arbejder også som selvstændige, Blandt beskæftigede indvandrere fra Tyrkiet og Irak er der også en relativt stor andel, der arbejder som selvstændige, når man sammenligner med personer med dansk oprindelse. Blandt tyrkiske indvandrere arbejder 12,8 pct. af de beskæftigede som selvstændige, mens det gør sig gældende for 13,9 pct. af indvandrere fra Irak. , Selvstændige ikke-vestlige indvandrere arbejder inden for bestemte brancher, I bestemte brancher udgør ikke-vestlige indvandrere store andele af de selvstændige. Blandt enkeltbrancher med flere end 1.000 selvstændige er 73,3 pct. af de selvstændige inden for branchen , pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., ikke-vestlige indvandrere. I branchen , restauranter, er 46,6 pct. af de selvstændige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Samme billede ses i brancherne , taxikørsel, og , aktiviteter vedrørende fysisk velvære, , hvor hhv. 45,2 pct. og 38,4 pct. af alle selvstændige er ikke-vestlige indvandrere., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2019, 26. november 2020 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2021, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32295

      NYT: Især unge spiller digitale spil sammen med andre

      2. september 2019, Blandt de 16-34-årige spiller 72 pct. digitale spil, mens den tilsvarende andel i resten af befolkningen blot er 43 pct. At spille digitale spil med andre er især populært i den yngre del af befolkningen. Blandt de 16-34-årige svarer 74 pct., at de har spillet sammen med andre inden for de seneste tre måneder, og det samme gælder for 53 pct. blandt folk over 34 år som spiller digitale spil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuspil1, , , kvuspil2, og , kvuhyp01, ., Et spørgsmål om spil og sted, Digitale spil foregår i høj grad fra bopælen. 92 pct. af de 16-34-årige og 95 pct. af de 35+ årige, som spiller digitale spil, svarer, at de spiller , derhjemme, . Blandt spillere, som har rundet 35 år, svarer over hver femte (22 pct.), at de spiller , på farten, fx i ventesituationer, eller når de bruger offentlig transport. Ud af de 16-34-årige spillere spiller 28 pct. , på farten, . Hver fjerde mellem 16 og 34 år (25 pct.), der har spillet inden for de seneste tre måneder, har spillet , hos andre, . At spille hos venner eller bekendte er med blot 7 pct., langt mindre udbredt blandt spillere på 35 år og derover.  , Flest ældre holder sig til et eller to spil, mens flest unge spiller tre eller flere, Især de ældre spiller kun ét til tre forskellige digitale spil. Blandt personer over 34 år, der har spillet inden for de seneste tre måneder, spiller 40 pct. ét spil, 23 pct. spiller to forskellige spil, og 15 pct. , veksler mellem tre spil. , Blandt de 16-34-årige spiller 23 pct. ét spil, 19 pct. spiller to forskellige spil, og 16 pct. tre spil., Over hver fjerde (28 pct.) blandt de 16-34-årige spillere har spillet fire til seks forskellige digitale spil, mens det samme gør sig gældende for 16 pct. af de 35+ årige. 14 pct. af den yngre gruppe har spillet syv eller flere forskellige digitale spil, hvilket er ca. tre gange så mange sammenlignet med de 35+ årige, hvor kun 5 pct. har spillet syv eller flere spil., Unge spiller især på mobil, computer eller konsol, Enhederne som de 16-34-årige, der har spillet inden for de seneste tre måneder, oftest bruger, er smartphonen (39 pct.) og computeren (37 pct.). Det samme gør sig gældende blandt personer på 35 år og derover, hvor næsten hver anden (44 pct.) oftest spiller på sin smartphone og næsten hver fjerde (23 pct.) spiller på sin computer. Størst er forskellen på de to aldersgruppers præferencer, når det kommer til spillekonsol eller tablet. Blandt de 16-34-årige spiller hver femte oftest på spillekonsol mod 6 pct. af de 35+ årige, mens det omvendt er hver fjerde 35+ årige, der spiller på en tablet mod 3 pct. af de 16-34-årige. , Unge bruger flere penge på digitale spil, I dag er et stort udvalg af digitale spil gratis at anskaffe, og det er afspejlet i danske spilleres køb af spil. Blandt de to aldersgrupper 16-34 år og 35 år eller derover har hhv. 57 og 80 pct. ikke brugt penge på spil inden for de seneste tre måneder. At betale for digitale spil er mere udbredt blandt de yngre. Godt hver tiende spiller i aldersgruppen 16-34 år har brugt mindst 500 kr. på spil i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 3 pct. blandt spillere på mindst 35 år. Hver ottende (13 pct.) mellem 15 og 35 år har brugt mellem 200-500 kr. på digitale spil. Blandt personer, der har rundet 35 år, er andelen 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuspil3, ., Flest køber spil via online tjenester, Digitalt køb er ikke overraskende den mest udbredte måde at anskaffe sig nye spil på. Der er dog stor forskel på andelen af de 16-34-årige og 35+ årige, der køber spil digitalt. Af de 16-34-årige svarer 58 pct., at de har købt spil digitalt, fx via Steam, Google o.l., mens kun hver fjerde person, som er fyldt 35 år, har købt og downloadet spil digitalt. Køb i butik er den næstmest udbredte måde at købe spil. , eSport, spilleevents eller formelle spilarrangementer, I andet kvartal 2019 svarer blot 1 pct. af dem, der har spillet inden for de seneste tre måneder fra 16 år og opefter, at de har spillet digitale spil ved en , spilleevent eller et formelt spillearrangement, , fx LAN, turnering eller andet eSport arrangement, i perioden. To tredjedele af deltagere til spilleevents er mellem 15 og 35 år. Deltagelse på spilleevents tiltrækker mange flere mænd end kvinder. Mændene udgjorde fire ud af fem deltagere i andet kvartal 2019., Kulturvaner 2. kvt. 2019, 2. september 2019 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31792

      NYT: Fastholdt beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere

      13. december 2021, I både 2019 og 2020 var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande på 60,7 pct. Indvandrere fra vestlige lande havde derimod et fald i beskæftigelsesfrekvensen fra 76,5 pct. til 75,3 pct. Blandt personer med dansk oprindelse var beskæftigelsesfrekvensen også faldende fra 84,4 pct. til 83,7 pct. Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen og er her opgjort for de 30-59-årige. Under COVID-19 krisen faldt beskæftigelsesfrekvensen i Danmark fra 81,5 pct. i 2019 til 80,7 pct. i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Finanskrisen ramte derimod indvandrere fra ikke-vestlige lande hårdt, I perioden 2008 til 2009 var der også et større fald i beskæftigelsesfrekvensen i Danmark fra 83,5 pct. i 2008 til 80,6 pct. i 2009. Dengang var faldet med 3,9 procentpoint størst for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Indvandrere fra vestlige lande havde dengang et fald på 3,1 procentpoint, mens personer af dansk oprindelse havde et fald på 2,7 procentpoint. , Øget beskæftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande siden 2015, Fra 2015 til 2019 var der en stor stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steg fra 52,0 pct. i 2015 til 60,7 pct. i 2019. Det svarer til en stigning på 8,7 procentpoint. I samme periode steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande med 2,7 procentpoint, mens personer af dansk oprindelse havde en stigning på 0,8 procentpoint., Laveste beskæftigelsesfrekvens i Odense og Aarhus, Kortet viser beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande opdelt på kommunalt niveau. Indvandrere fra ikke vestlige-lande, der bor i Odense og Aarhus Kommune havde med 50,5 pct. og 51,9 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser i 2020. I de to andre store bykommuner var beskæftigelsesfrekvensen højere. I København var beskæftigelsesfrekvensen på 58,8 pct., mens den var på 57,7 pct. i Aalborg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Høj beskæftigelsesfrekvens i Københavnsområdet, Flere kommuner i Københavnsområdet havde de højeste beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere fra ikke-vestlige lande i 2020. Dette gjorde sig særligt gældende for Vallensbæk, Furesø og Egedal, som med hhv. 75,1, 71,5 og 71,5 pct. var de tre kommuner med de højeste beskæftigelsesfrekvenser. I det nordlige og vestlige Jylland var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke vestlige-lande også høje. Den var højest i Lemvig, Vesthimmerlands og Ringkøbing-Skjern med hhv. 70,3, 69,5 og 68,3 pct. , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2020, 13. december 2021 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34680

      NYT: De unge ser især nyheder på sociale medier

      1. juni 2021, 70 pct. af de 16-24-årige fulgte nyheder på de sociale medier som Facebook, YouTube og andre sociale tjenester. Sociale medier var dermed de unges primære indgang til nyheder. De unges præference for sociale medier som nyhedsmedie kan ses i sammenhæng med deres udbredte og hyppige brug af sociale medier generelt. Næsten alle (97 pct.) af de 16-24-årige var på sociale medier i 2020. Det samme gjaldt 92 pct. af de 25-54-årige og 59 pct. af de 55-89-årige, ifølge undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen, . Hver anden 16-24-årige så nyheder på tv, og samme andel benyttede hjemmesider eller apps med nyhedsartikler og andre nyhedsindslag, fx netaviser. Hver tredje hørte nyheder på radio eller som podcast. Unge med en trykt avis i hænderne var et sjældent syn, da kun 9 pct. i aldersgruppen læste nyheder i papiraviser eller dagblade., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh01, Generationskløft i borgeres primære nyhedsmedier, Borgeres nyhedsmediebrug var forskelligt fra generation til generation. Der var størst forskel på de 16-34-årige og 65+ åriges nyhedsbrug. De 65+ åriges primære nyhedsmedie var de traditionelle i form af tv og trykt avis med hhv. 93 pct. og 53 pct., mens sociale medier var mindst udbredt i aldersgruppen med 17 pct. Omvendt var de 16-34-åriges primære nyhedsmedier sociale medier (57 pct.) og nyhedshjemmesider eller -apps (57 pct.). Det mindst udbredte nyhedsmedie blandt de 16-34-årige var trykt avis, med 10 pct. En andel, som var fem gange så høj blandt dem over 65 år. De to mest udbredte medier blandt 35-64-årige var tv og nyhedshjemmesider eller -apps med hhv. 78 pct. og 77 pct. Ligesom den yngste gruppe var den trykte avis det mindst anvendte nyhedsmedie blandt de 35-64-årige, som kun hver femte benyttede. Alle generationer lyttede til nyheder via radio eller podcast. Årsagen til, at det næsten er den samme andel brugere af podcast og radio som nyhedsmedie i de forskellige aldersgrupper, kan forklares ved, at et mere traditionelt format som radio er slået sammen med et nyere format som podcast i undersøgelsen. , Tv er det mest populære nyhedsmedie, mens trykte aviser er på vej ud, På landsplan er det tre ud af fire borgere over 15 år, der så nyheder på tv. Det gør tv til det mest udbredte medie til nyhedsformidling i befolkningen. Det næstmest udbredte medie er nyhedshjemmesider eller -apps, som halvdelen af borgerne brugte. 42 pct. lyttede til radio og podcasts, der er det tredje mest anvendte nyhedsmedie. Sociale medier var også blevet en anvendt platform for nyheder især blandt den yngre del af befolkningen. På landsplan fik 36 pct. adgang til nyheder på fx Facebook, Twitter eller YouTube. , I Danmark læste hver fjerde nyheder i en trykt avis eller et dagblad. Andelen, der læser papiraviser, har været støt faldende siden den første kulturvaneundersøgelse i 1964, hvor 93 pct. af befolkningen fik deres nyheder fra en trykt avis., Gratis aviser og nyhedsartikler er mere populære end abonnementer, Personer, som benyttede nyhedshjemmesider eller -apps eller trykt avis og dagblad blev spurgt til adgang via gratistjenester eller abonnement. Abonnement på netavis og trykt avis blev brugt af 23 pct. af befolkningen. Det var især de ældre, der trækker gennemsnittet op. Der var hhv. 43 pct. og 50 pct. af de 65-74-årige og 75+ årige, som abonnerede på trykt avis eller netavis. Til sammenligning var det kun 10 pct. af de 16-44-årige, der abonnerede på en fysisk avis eller netavis. Mens 23 pct. betalte abonnement, brugte to gange så mange (48 pct.) gratis aviser eller gratis nyhedsartikler online, når de skulle følge nyhedsstrømmen i ind- og udland. Flest 25-44-årige benyttede sig af gratis nyhedsindhold, med 57 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh02, Landsdækkende begivenheder mest udbredt nyhedsindslag, Medier indeholder ofte en blanding af lokale, landsdækkende og internationale nyheder. Det fremgår af undersøgelsen, at 89 pct. af befolkningen læste, så eller hørte landsdækkende nyhedsindslag, mens 65 pct. var interesserede i nyheder om lokalområdet, provinsen eller kommunen. 70 pct. af befolkningen læste, så eller hørte nyhedsindslag om udenlandske begivenheder. , Nyhedsmedier i ind- og udland, De mest anvendte nyhedsmedier blandt befolkningen dækker nationale begivenheder, fx landsdækkende nyheder på tv, i radioen og aviser, som 85 pct. af borgerne brugte. Halvdelen svarede, at de benyttede lokale nyhedsmedier, der beskriver nyheder i kommunen, regionen eller landsdelen fx Lokalaviser eller Aarhus Stiftstidende. Udenlandske nyhedsmedier, såsom CNN, BBC eller The Guardian, blev tilgået af 24 pct. af befolkningen. Personer fra 55 år og opefter lå under landsgennemsnittet i brugen af udenlandske nyhedsmedier, men over landsgennemsnittet i brugen af lokale nyhedsmedier. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh01, Otte ud af ti forbruger nyheder dagligt, 83 pct. af befolkningen så, læste eller lyttede til nyheder dagligt eller næsten dagligt inden for den seneste uge, mens 12 pct. var opdateret med nyheder på ugentlig basis. Især borgere fra 65 år og opefter fulgte nyheder dagligt med 97 pct. Det samme gjorde sig gældende for 91 pct. af de 45-64-årige. 77 pct. af de 25-34-årige havde inden for den seneste uge set, læst eller lyttet til nyheder dagligt eller næsten dagligt. I den yngste adspurgte aldersgruppe fra 16 til 24 år svarede 54 pct., at de så, læste eller lyttede til nyheder dagligt eller næsten dagligt. Denne gruppe opsøgte altså sjældnere nyheder på daglig basis.  , Kulturvaner 1. kvt. 2021, 1. juni 2021 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31799

      NYT: Færre melder sig ud af folkekirken

      25. februar 2015, Udmeldelser af folkekirken, der i 2012 lå meget højt, er i 2014 faldet til samme niveau som i 2008. I alt var der 9.548 personer, der meldte sig ud af folkekirken i 2014. Gennemsnitsalderen for personerne, der udmeldte sig af folkekirken i 2014 var 39 år. Til sammenligning var der 41.443 indmeldelser i folkekirken i 2014. 84 pct. af indmeldelserne var nyfødte. En anden stor gruppe er 13-14-årige kommende konfirmander, der med 1.808 indmeldelser stod for 4 pct. af indmeldelserne., Flest er medlem af folkekirken i Skanderborg Sogn, 1. januar 2015 var der 2.174 sogne i Danmark. Ser man på de 20 sogne med flest indbyggere, er andelen af folkekirkemedlemmer meget varierende. Den højeste andel findes i Skanderborg Sogn, hvor 84 pct. er medlem af folkekirken. Den laveste andel har Kingo-Samuel Sogn, der ligger på Nørrebro i København, hvor 46 pct. er folkekirkemedlemmer. I Vesterbro Sogn, der er landets klart mest folkerige sogn med 43.579 indbyggere, er 55 pct. folkekirkemedlemmer. Til sammenligning er andelen af folkekirkemedlemmer på landsplan 78 pct., Kun to sogne i Jylland blandt de 20 folkerigeste sogne, Blandt de 20 sogne med flest indbyggere ligger 11 sogne i København eller omegn. Kun to sogne blandt de 20 folkerigeste ligger i Jylland, og det er nr. 17 Aabenraa Sogn og nr. 20 Skanderborg Sogn., Bågø Sogn har færrest indbyggere, Bågø Sogn, der dækker øen Bågø i det sydfynske øhav, har færrest indbyggere af samtlige sogne i landet. 1. januar 2015 boede der 25 personer. Blandt de ti sogne med færrest indbyggere er der for fem af dem tale om små øer. Ud over Bågø drejer det sig om Agerø, Nyord, Mandø og Askø., Ind- og udmeldelser af folkekirken fordelt efter alder,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, Indmeldelser i alt, 53, 731, 53, 257, 51, 023, 49, 831, 47, 198, 44, 387, 42, 716, 41, 443, 0 år, 47, 180, 46, 914, 44, 545, 43, 239, 41, 079, 37, 767, 36, 293, 34, 851, 1-17 år, 4, 122, 3, 837, 3, 986, 4, 029, 3, 841, 3, 677, 3, 771, 3, 784, 18-29 år, 411, 430, 390, 393, 324, 356, 357, 380, 30-39 år, 479, 501, 489, 435, 457, 482, 429, 427, 40-49 år, 371, 368, 369, 352, 308, 433, 373, 413, 50-59 år, 481, 423, 425, 437, 355, 470, 433, 487, 60-69 år, 430, 500, 504, 556, 513, 687, 600, 602, 70 år og derover, 257, 284, 315, 390, 321, 515, 460, 499, Udmeldelser i alt, 8, 810, 9, 742, 14, 325, 11, 839, 13, 587, 21, 118, 12, 212, 9, 548, 0 år, 44, 47, 43, 35, 47, 21, 24, 23, 1-17 år, 231, 186, 208, 232, 235, 414, 228, 167, 18-29 år, 2, 399, 2, 806, 3, 768, 3, 622, 3, 903, 4, 727, 3, 384, 2, 996, 30-39 år, 2, 353, 2, 642, 3, 913, 3, 114, 3, 367, 4, 620, 2, 721, 2, 301, 40-49 år, 1, 860, 2, 074, 3, 182, 2, 387, 2, 857, 4, 754, 2, 587, 1, 914, 50-59 år, 1, 034, 1, 069, 1, 705, 1, 325, 1, 722, 3, 250, 1, 675, 1, 148, 60-69 år, 620, 669, 1, 115, 804, 1, 053, 2, 340, 1, 117, 676, 70 år og derover, 269, 249, 391, 320, 403, 992, 476, 323, Sogne fordelt efter folketallet størrelse. 1. januar 2015,  , Indbyggere i sognene, I alt, Gnsntl., antal,  , Under, 200, 200, -499, 500, -999, 1.000, -1.999, 2.000, -3.999, 4.000, -9.999, 10.000, og derover,  , indbyggere, pr. sogn,  , antal sogn,  , Hele landet 2014, 153, 457, 462, 385, 265, 337, 121, 2, 180, 2, 581, Hele landet 2015, 157, 459, 453, 383, 260, 339, 123, 2, 174, 2, 603, Øerne i alt, 51, 165, 153, 141, 121, 177, 85, 893, 3, 446, Byen København, -, -, -, -, 6, 34, 32, 72, 10, 277, Københavns omegn, -, -, 1, 2, 1, 28, 24, 56, 9, 560, Nordsjælland, -, 2, 7, 15, 21, 38, 8, 91, 4, 977, Bornholm, 1, 1, 7, 9, 3, -, 1, 22, 1, 815, Østsjælland, -, 8, 5, 14, 11, 15, 7, 60, 4, 031, Vest- og Sydsjælland, 38, 101, 76, 66, 41, 32, 6, 360, 1, 607, Fyn, 12, 53, 57, 35, 38, 30, 7, 232, 2, 106, Jylland i alt, 106, 294, 300, 242, 139, 162, 38, 1, 281, 2, 016, Sydjylland, 7, 40, 65, 72, 51, 44, 10, 289, 2, 481, Østjylland, 29, 80, 76, 60, 35, 56, 17, 353, 2, 428, Vestjylland, 24, 80, 73, 49, 24, 30, 3, 283, 1, 504, Nordjylland, 46, 94, 86, 61, 29, 32, 8, 356, 1, 637, Anm.: Sogne, der ligger i mere end et område, er regnet med i det område, der har den befolkningsmæssigt største sognedel., Sogne 1. januar 2015, 25. februar 2015 - Nr. 90, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19095

      NYT: Kommunale udsving i andelen af museumsbrugere

      9. november 2023, På landsplan har 28 pct. af de 16-89-årige besøgt et museum inden for en tre-måneders periode i 2022. I 15 kommuner er andelen, der har besøgt et museum, højere end landsgennemsnittet. Andelen af museumsbrugere er højest i Rudersdal, Gentofte, Frederiksberg, København og Lyngby-Taarbæk. Her svarer ca. halvdelen af borgerne, at de har besøgt et museum mindst en gang inden for de seneste tre måneder. De kommuner, hvor færrest har besøgt et museum, er Herning, Kalundborg og Frederikshavn. Her er det ca. hver tiende borger, der har besøgt mindst et museum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuargeo, og særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2022, Tallene beskriver museumsbrug i perioden juli 2022 - juni 2023, Resultaterne er baseret på , Kulturvaneundersøgelsen, ., Tallene, er indsamlet over fire kvartaler i perioden tredje kvartal 2022 - andet kvartal 2023, og beskriver befolkningens brug af museer inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. , Kunstmuseer mest populære blandt kvindelige museumsbrugere, I , Kulturvaneundersøgelsen, spørges der til typen af museum, der er blevet besøgt inden for de seneste tre måneder. Der er flere kvinder (31 pct.) end mænd (24 pct.), der har besøgt mindst et museum i måleperioden. Den mest populære museumskategori er , kunstmuseer, , som 17 pct. af befolkningen har besøgt. Der er flere kvinder (20 pct.) end mænd (14 pct.), der har besøgt mindst et kunstmuseum. Forskellen mellem kønnene er størst blandt de 16-24-årige, hvor 28 pct. af kvinderne sammenlignet med 15 pct. af mændene har besøgt mindst et kunstmuseum inden for de tre seneste måneder. Andelen der har besøgt et eller flere , kulturhistoriske, (14 pct.) eller , naturhistoriske museer, (5 pct.) er lige stor blandt kvinder og mænd., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuarms1, Færre museumsbesøg uden for lokalområdet i forhold til før COVID-19, Andelen, der har besøgt et museum i , lokalområdet, i 2022 (15 pct.) er tilbage på niveauet før COVID-19, mens andelen af besøg , uden for lokalområdet i Danmark, eller , besøg i udlandet, , fx i forbindelse med ferieophold eller rejser, er faldet. Der var 18 pct. i 2019, der havde besøgt et museum uden for lokalområdet i Danmark, hvilket var faldet til 15 pct. i 2022.Tilsvarende er andelen af museumsbesøg i udlandet faldet fra 9 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuarms2, Flere følger mindst et museum på sociale medier, I 2022 fulgte 16 pct. af befolkningen et eller flere museer på de sociale medier, fx Facebook, Instagram o.l. Andelen er væsentligt større blandt kvinder (19 pct.) end blandt mænd (11 pct.). Sammenlignet med 2018, hvor andelen var 13 pct., er der tale om en lille stigning. Andelen, der følger museer på de sociale medier, er højest blandt kvinder i alderen 25-34 år med 26 pct., Kulturvaner (år) 2021 og 2022, 9. november 2023 - Nr. 375, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47002

      NYT: Øget beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere

      28. oktober 2022, Der er opdaget en beklagelig fejl i de offentliggjorte tal fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november 2021. Dette medfører, at der i nogle tilfælde ændres på en decimal på beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere fra enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande har været stigende siden 2015. Stigningen var især markant fra 2020 til 2021. I 2015 var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande på 52,0 pct., hvorefter den gradvist steg til 60,7 pct. i 2020 og yderligere til 65,2 pct. i 2021. Det svarer til en stigning på 13,2 procentpoint fra 2015 til 2021 og 4,5 pct. fra 2020 til 2021. I perioden 2015 til 2021 steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande med 3,9 procentpoint, mens personer af dansk oprindelse havde en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1,6 procentpoint fra 2015 til 2021. Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen og er her opgjort for de 30-59-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Mindsket forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem grupper, Trods den store stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande de foregående år, er deres beskæftigelsesfrekvens fortsat lavere end beskæftigelsesfrekvensen for både indvandrere fra vestlige lande og personer med dansk oprindelse. Forskellen er dog mindre i 2021. I 2021 var beskæftigelsesfrekvensen for personer af dansk oprindelse på 85,2 pct., mens den var 77,7 pct. for indvandrere fra vestlige lande og 65,2 for indvandrere fra ikke-vestlige lande., Høj beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra Thailand, Indien og Kina, Der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra de forskellige ikke-vestlige lande. Indvandrere fra Thailand (80,, 7, pct.), Indien (75,0 pct.) og Kina (72,, 6, pct.) har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Omvendt har indvandrere fra Libanon (45,, 2, pct.), Irak (50,, 2, pct.) og Syrien (52,1 pct.) de laveste beskæftigelsesfrekvenser. Sammenligningen er foretaget for de 10 oprindelseslande, hvorfra der boede flest ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 30-59 år i Danmark i 2021., Størst stigning i beskæftigelsesfrekvensen for syriske indvandrere, Syriske indvandrere havde en stor stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 7,8 procentpoint fra 2020 til 2021. Den næststørste stigning havde indvandrere fra Pakistan (4,, 9, procentpoint), efterfulgt af indvandrere fra Iran og Irak med 4,4 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Færre kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse, Der er ofte store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for mandlige og kvindelige indvandrere fra de ikke-vestlige lande. Forskellen er størst for indvandrere fra Syrien, hvor syriske mænd har en beskæftigelsesfrekvens på 6, 9,0, pct., mens kvindernes er 29,1 pct. Det svarer til en forskel på 39,, 9, procentpoint. Mandlige indvandrere fra Pakistan og Indien har også beskæftigelsesfrekvenser, der er markant højere end kvindernes. Beskæftigelsesfrekvensen for pakistanske mænd er 27,0 procentpoint højere end kvindernes, mens beskæftigelsesfrekvensen er 25,8 procentpoint højere for mænd fra Indien., Kvindelige indvandrere fra nogle ikke-vestlige lande skiller sig ud, Helt omvendt forholder det sig for indvandrere fra Thailand, hvor thailandske kvinder oftere er i beskæftigelse end thailandske mænd. Beskæftigelsesfrekvensen for thailandske kvinder er 4,2 procentpoint højere end mændenes. Kinesiske mænd er oftere i beskæftigelse end kinesiske kvinder, men forskellen er med 4,0 procentpoint af en mere beskeden størrelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2021, 28. oktober 2022 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2023, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44269
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation