Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1571 - 1580 af 3682

NYT: 8.000 færre relativt fattige i 2020 end i 2019

29. november 2021, Antallet af , relativt fattige, faldt fra 250.200 i 2019 til 241.700 i 2020. De , relativt fattige, består af personer i lavindkomstfamilier. De har en indkomst på under 50 pct. af median indkomsten. Udeboende studerende og formuende tælles ikke med som relativt fattige. Faldet i relativ fattigdom sker til trods for udbetalingen af tre ugers indefrosne feriepenge i 2020 og var med til at øge medianindkomsten og dermed grænsen for lavindkomst. Effekten modvirkes lidt af det skattfrie engangstilskud på 1.000 kr., der blev udbetalt til en gruppe af personer på overførslesindkomst i 2020. Samlet havde 7.800 færre personer været at finde i gruppen af relativt fattige i 2020, hvis det ikke var for disse to COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. Faldet i antallet af relativt fattige ville således have været på 16.300 personer., Kilde, : , www.statistikbanken.dk/ifor51, Der er færre relativt fattige under 18 år, Indførslen af et midlertidigt børnetilskud, som blev udbetalt fra 2020, har bevirket, at færre børn i kontanthjælpsfamilier er under lavindkomstgrænsen. Dette er en af de primære årsager til, at , antallet af relativt fattige børn, under 18 år falder fra 60.100 i 2019 til 56.500 i 2020. Af disse havde yderligere 4.100 været over grænsen for relativ fattigdom, hvis det ikke havde været for de COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. , Hvad fortæller relativ fattigdom?, Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark både som indikatorer for økonomisk ulighed og for risikoen for social ekslusion som følge af ringe økonomiske muligheder. Den danske version er lavet til opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, . I Danmark har grænsen med 50 pct. af medianindkomsten historisk fulgt de såkaldte minimumsbudgetter (se , afsnit 6.1.4 i , En dansk fattigdomsgrænse, ), som viser, hvad det koster at leve en beskeden tilværelse, hvor der er få penge til overs til at afholde uventede udgifter, fejre begivenheder eller til fritidsaktiviteter. , COVID-19 gør relativ fattigdom svær at tolke, I 2020 har økonomien dog langt fra været det eneste, der har afholdt lavindkomstfamilier fra at leve et aktivt fritidsliv. Her har COVID-19 og persiodevise nedlukninger været den primære begrænsning. Derudover har pandemien ændret på hverdagsøkonomien i lavindkomstfamilier med fx nye udgifter til værnemidler, udstyr og plads til hjemmearbejde og hjemmeundervisning, mens særligt andre udgifter til fritidsliv måske er blevet mindre. Læs mere om usikkerheden i notatet: , COVID-19s effekt på måling af indkomstulighed og fattigdom (pdf),, som også sætter tal på effekten af de COVID-19 relaterede engangsudbetalinger. , Indkomstfremgang i alle indkomstlag, Når befolkningen bliver inddelt i ti lige store grupper (se , Decilgrupper og decilgrænser (pdf), ) efter indkomstniveau fremgår det, at der fra 2019 til 2020 har været indkomstfremgang i alle grupper. Den største indkomstfremgang ses i første decil, som indeholder de 10 pct. med lavest indkomst. Her er indkomsten 5,2 pct. højere end i 2019. Det kan dels tilskrives, at primært studerende med studiejobs har fået udbetalt feriemidler, dels det skattefrie engangstilskud. Desuden var 2020 et godt år på de finansielle markeder, som betyder at færre personer tabte så mange penge, at deres indkomst blev negativ i 2020 sammenlignet med 2019., Indkomstfremgang i alle indkomstlag, Mere samlet set er det i den halvdel af befolkningen med de højeste indkomster, hvor indkomstfremgangen har været størst. Her er indkomsterne vokset med over 4,5 pct. Det er særligt udbetalingen af feriemidler, der har bidraget til den store stigning. Herudover bemærkes lidt lavere vækst i den absolutte top af indkomstfordelingen. Dette hænger blandt andet sammen med, at de selvstændige, som udgør en stor del af gruppen, ikke havde opsparet feriemidler og dermed heller ikke fik del i udbetalingen heraf., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor32, Gini-koefficinten vokser, Da indkomsterne procentvis er vokset lidt mere i toppen af indkomstfordelingen end i bunden så , steg gini-koefficienten, fra 29,6 til 29,7 fra 2019 til 2020. Ginikoefficienten, (, Ulighedsmål: Gini-koeficienten (pdf), ) er 0, hvis indkomsterne er pefekt ligeligt fordelt og 100 hvis én person havde alle indkomsterne. Hvis den procentvise vækst er højere i toppen end i bunden af indkomstfordelingen, vokser gini-koefficienten uanset at alle har oplevet en indkomstfremgang., Indkomster for personer 2020 indkomstfordeling, 29. november 2021 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33390

NYT: Stor variation i de selvstændiges indkomst

2. oktober 2018, Ændret 11. januar 2019 kl. 08:00, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen af de selvstændiges indkomst. Hvor årsindkomsten var angivet til 573.000 kr. og skulle have været 561.000 kr. Alle berørte tal er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2017 var den gennemsnitlige årsindkomst for en selvstændig på 5, 61, .000 kr. før skat. Den gennemsnitlige indkomst for selvstændige ligger klart i toppen af indkomstskalaen sammenlignet med de øvrige socioøkonomiske grupper, heriblandt lønmodtagere. En lønmodtager tjente samme år 447.000 kr. i gennemsnit før skat. Den højere indkomst for selvstændige dækker imidlertid over, at relativt få selvstændige har meget høje årsindkomster. Det kan fx illustreres ved at se på medianindkomsterne, som er den indkomst præcis halvdelen af selvstændige og lønmodtagere hhv. tjener mindre eller mere end. I 2017 havde halvdelen af de selvstændige en samlet indkomst før skat på 3, 29, .000 kr. eller derover. Til sammenligning var medianen for lønmodtagere på 388.000 kr., Selvstændiges indkomst i højere grad påvirket af konjunkturer, Siden år 2000 har forskellen i gennemsnitsindkomsten for selvstændige og lønmodtagere været størst i 2006, hvor de selvstændige tjente næsten en tredjedel mere end lønmodtagerne før skat. Dette billede ændrede sig imidlertid drastisk under den økonomiske krise, hvor den gennemsnitlige indkomst for selvstændige i årene 2008 og 2009 faldt med ca. 110.000 kr. målt i løbende priser, svarende til 25 pct. på to år. For gruppen af lønmodtagerne, var der derimod tale om en fortsat stigning i gennemsnitsindkomsten på 3,3 pct. i disse år. I 2009-2011 var gennemsnitsindkomsten før skat for selvstændige faktisk op til 9 pct. lavere end for lønmodtagere. Fra 2012 har gennemsnitsindkomsten for selvstændige igen været højere end for lønmodtagere., Medianindkomsten antyder bredt opsving for selvstændige, Siden årtusindeskiftet svinger forskellen på medianindkomsten for hhv. selvstændige og lønmodtagere langt mindre end forskellen på gennemsnitsindkomsten. Generelt lå medianindkomsten for selvstændige noget under lønmodtagernes. Mest markant i 2009, hvor medianindkomsten for selvstændige lå mere end 28 pct. under den tilsvarende for lønmodtagere. Fra 2009 til 2017 er medianindkomsten for de selvstændige vokset med mere end 4 pct. årligt, hvilket antyder, at fremgangen er bredt funderet og ikke alene tilfalder selvstændige med de højeste indkomster eller ekstreme udsving i indkomsten fra år til år. I 2017 var gabet mellem medianindkomsterne for lønmodtager og selvstændige således faldet til 1, 5, pct. , Særligt erhvervsindkomsten vokser, Indkomsten før skat for alle personer over 14 år var i 2017 gennemsnitligt på 320.000 kr. for hele året. Korrigeret for prisudviklingen er den vokset med 4.400 kr. i forhold til året før, svarende til 1,4 pct. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten er vokset med 4.300 kr. samt fortsatte stigninger i udbetalinger af arbejdsmarkeds- og private pensioner. De offentlige overførsler er faldet en smule med 300 kr. i gennemsnit. For formueindkomsten var 2015 et ekstraordinært godt år. Formueindkomsten i 2016 og 2017 var en smule lavere, men var fortsat høj i historisk sammenhæng. , Flere med indkomster over 1 mio. kr., Målt i 2017-priser er antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat vokset til i alt 87.100 personer i 2017. Det er 4.600 flere personer end i 2016. Antallet af personer med de laveste indkomster er til gengæld faldet lidt. , Udvikling i indkomsten for personer over 14 år. 2017-priser, , 2015, 2016, 2017, Årsændring, , , , , 2015-2016, 2016-2017, , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 312,5, 315,6, 320,0, 3,2, 4,4, Erhvervsindkomst, 213,2, 217,1, 221,3, 3,9, 4,3, Offentlige overførsler, 62,3, 62,2, 61,9, 0,0, -0,3, Private pensionsudbetalinger, 20,8, 21,5, 21,9, 0,7, 0,4, Formueindkomst, brutto, 13,7, 13,0, 13,1, -0,8, 0,1, Anden personlig indkomst, 2,5, 1,9, 1,8, -0,6, -0,1, Renteudgifter, 12,7, 12,0, 11,2, -0,7, -0,8, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 100,7, 102,3, 104,0, 1,7, 1,7, , 1.000 personer, Indkomst før skat (1.000 kr.), , , , , , 2.000 og derover, 16,6, 17,3, 18,6, 0,7, 1,3, 1.000-1.999, 61,5, 65,1, 68,5, 3,7, 3,3, 500-999, 499,3, 531,6, 551,4, 32,3, 19,8, 300-499, 1414,9, 1434,1, 1452,4, 19,2, 18,2, 200-299, 1046,0, 1040,7, 1046,5, -5,2, 5,8, 125-199, 835,6, 830,4, 821,2, -5,2, -9,2, Under 125, 789,7, 787,2, 786,0, -2,5, -1,2, Indkomster for personer 2017, 2. oktober 2018 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28214

NYT: Samlet indkomst før skat stagnerede i 2022

18. september 2023, Den samlede indkomst før skat udgjorde i 2022 i gennemsnit 371.900 kr. pr. person i alderen 15 år og derover. Det svarer til en stigning på 0,3 pct. eller en næsten uændret indkomst før skat i forhold til 2021, hvor den var 370.900 kr. Det er den laveste stigning i den gennemsnitlige indkomst før skat, målt i løbende priser, siden finanskrisen i 2009, hvor der i forhold til året før var et decideret fald i den nominelle gennemsnitsindkomst før skat på 1,3 pct. Som følge af den kraftige inflation i 2022 på 7,7 pct. faldt gennemsnitsindkomsten før skat realt med 6,9 pct. fra 2021 til 2022, se , statistikbanken.dk/pris8, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Engangsudbetalinger 2021 og dårligt år på de finansielle markeder 2022, Årsagen til den beskedne fremgang i den samlede indkomst før skat i 2022 i løbende priser skal ses i lyset af, at der året forinden i 2021 blev udbetalt 6.600 kr. i gennemsnit pr. person i feriemidler for at holde hånden under den danske økonomi under COVID-19. Desuden skal faldet ses i lyset af et dårligt år på de finansielle markeder i 2022. Således faldt den gennemsnitlige formueindkomst før skat fra 19.500 kr. i 2021 til 13.900 kr. i 2022, svarende til et fald på 29 pct. En tilsvarende relativ nedgang i formueindkomsten er ikke set siden finanskrisen i 2008 og 2009. Formueindkomsten dækker primært over renteindtægter og aktieindkomster., Stor stigning i erhvervsindkomsten, Erhvervsindkomsten steg samlet set fra 259.000 kr. i 2021 til 265.500 kr. i 2022, svarende til en relativ fremgang på 2,5 pct., målt i løbende priser. Hvis der imidlertid ses bort fra engangsudbetalingerne af de indefrosne feriepenge i 2021 var stigningen i erhvervsindkomsten dog noget højere, nemlig 13.100 kr. i gennemsnit, svarende til 5,2 pct. og dermed i historisk perspektiv ganske markant. Fremgangen i erhvervsindkomsten samlet set skyldes især udviklingen i lønindkomsten, idet de selvstændiges virksomhedsoverskud faktisk faldt med 1.200 kr. eller 5,9 pct. til 18.600 kr. pr. person i forhold til 2021., Indkomst fra private pensioner steg også meget i 2022, Også indkomst fra private pensioner, der inkluderer arbejdsmarkeds- og tjenestemandspension samt pensionsudbetalinger fra ATP steg i 2022 relativt meget fra i gennemsnit 24.200 kr. i 2021 til 25.200 kr. i 2022, svarende til 4,1 pct. i løbende priser., Overførsler relateret til ledighed faldt fortsat i gennemsnit i 2022, Den fortsatte fremgang i beskæftigelsen medførte ligesom de foregående år også i 2022 et fald i gennemsnitsindkomsten fra dagpenge og kontanthjælp fra 14.000 kr. i 2021 til 12.400 kr. i 2022, svarende til 11,4 pct., målt i løbende priser., Kommuner med høje indkomster påvirket særligt af formueindkomster, Den beskedne stigning i løbende priser i den samlede indkomst før skat på gennemsnitlig 0,3 pct. fra 2021 til 2022, dækker over store forskelle på tværs af de danske kommunegrænser. Indkomstudviklingen i en række kommuner med de højeste gennemsnitsindkomster før skat blev i 2022 særligt negativt påvirket af situationen på de finansielle markeder, der resulterede i store fald i formueindkomsterne. I Rudersdal faldt den gennemsnitlige indkomst før skat således mest, nemlig fra 676.300 kr. i 2021 til 638.000 kr. i 2022, svarende til 5,7 pct. i løbende priser, som følge af at formueindkomsten i kommunen udgør imellem 15 og 20 pct. af den samlede indkomst før skat. Et lignende billede med forholdsvist store fald i den samlede indkomst før skat ses i Fredensborg med -4,6 pct. og i Hørsholm med -2,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken/indkp201, Erhvervsindkomst bag stigende indkomst i en række mindre kommuner, I den modsatte ende ses en række mindre kommuner, der har haft en stigning i den nominelle gennemsnitlige indkomst før skat, der ligger noget over landsgennemsnittet. I Tønder og Morsø kommune steg gennemsnitsindkomsten pr. person således med i begge tilfælde 3,6 pct. i forhold til 2021, målt i løbende priser, efterfulgt af Vordingborg, der i 2022 havde en fremgang på 2,6 pct. i den gennemsnitlige indkomst før skat. Udviklingen i disse kommuner skyldes primært en høj fremgang i erhvervsindkomsten - herunder virksomhedsoverskud, der i modsætning til et fald i hele landet i fx Tønder kommune steg med 36 pct., Indkomster for personer 2022, 18. september 2023 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2023, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46842

NYT: Vestegnen er ikke kommet sig efter finanskrisen

2. maj 2016, Andelen af personer med en årlig A-indkomst på over 300.000 kr. (i 2015 priser) er siden 2008 faldet med 2 procentpoint, og ligger nu på 37 pct. En medvirkende årsag er pensioneringen af de store efterkrigsårgange. Det største fald i andelen af personer med A-indkomst på over 300.000 kr. forekommer i vestegnskommunerne Høje-Taastrup (39 pct. med A-indkomst over 300.000), Greve (44 pct.), Ishøj (33 pct.) og Vallensbæk (46 pct.), der samlet har oplevet et fald på 4 pct. Faldet skyldes bl.a. et fald i andelen af lønmodtagere for de fire kommuner på mellem 6,6 og 7,3 procentpoint. Faldet i andelen af lønmodtagere er især sket i perioden 2008 til 2012. Kun fire kommuner har undgået et fald i andelen af personer med mindst 300.000 kr. i A-indkomst. I Rebild og Brønderslev er den uændret og ligger på henholdsvis 41 og 35 pct., mens den på Bornholm og Læsø er steget med henholdsvis 1 og 2 procentpoint, således at andelen i 2015 udgør henholdsvis 28 og 22 pct. Også disse fire kommuner har oplevet et mindre fald i andelen af lønmodtagere., Flere med indkomst over 1 mio. kr., Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2015 priser) er siden 2012 steget med 6.100 personer, således at der i 2015 er 40.800 personer med A-indkomst over 1 mio. kr. Fra 2005 til 2012 steg antallet med 10.300 personer til 34.700., Unge i Nordsjælland har lavest indkomst, A-indkomsten for unge i alderen 20-24 år er i Gentofte i gennemsnit 112.000 kr. om året, hvilket er det laveste i landet. Det lave gennemsnit er en konsekvens af mange studerende og forholdsvis få erhvervsaktive. I Ringkøbing-Skjern havde de unge den højeste gennemsnitlige indkomst med 176.000 kr. I aldersgruppen 45- 49 år forholder det sig lige omvendt. Her ligger Gentofte i den øverste ende med 594.000 kr., Skanderborg midt i med 408.000 kr. og Lolland på det halve med 284.000 kr. Forskellen skyldes bl.a. væsentlig højere løn i Gentofte og færre erhvervsaktive i Lolland kommune., Indkomststatistikken er på et foreløbigt grundlag, Indkomstopgørelsen omfatter personer, der har bopæl i Danmark hele året, og som er over 14 år ved årets udgang. Statistikken er foreløbig, og kun oplysninger om A-indkomsterne (ca. 90 pct. af de samlede indkomster) foreligger tidligt nok til at kunne indgå i denne statistik. Renteindtægter, aktieudbytter, indkomst fra selvstændig virksomhed, boligydelse og børnetilskud indgår derfor ikke. Lønmodtagerandelen er opgjort som andel personer, hvor lønnen udgør mindst 50 pct. af A-indkomsten. , Antal personer fordelt på A-indkomstens størrelse (personer på mindst 15 år). 2015-priser, 2005, 2008, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , personer, Alle, 1, 4, 372, 106, 4, 449, 636, 4, 542, 828, 4, 572, 509, 4, 600, 800, 4, 633, 013, 4, 674, 410, Ingen A-indkomst, 212, 619, 231, 020, 253, 299, 255, 954, 254, 534, 252, 343, 254, 585, Alle med A-indkomst , 4, 159, 487, 4, 218, 616, 4, 289, 529, 4, 316, 555, 4, 346, 266, 4, 380, 670, 4, 419, 825, Under 49.999 kr., 240, 250, 250, 492, 274, 461, 275, 479, 277, 232, 283, 022, 282, 053, 50.000-99.999 kr., 271, 379, 252, 765, 239, 468, 244, 402, 248, 921, 256, 973, 253, 275, 100.000-149.999 kr., 654, 660, 627, 487, 600, 285, 606, 096, 598, 098, 597, 294, 591, 595, 150.000-199.999 kr., 572, 225, 532, 251, 649, 507, 670, 989, 688, 468, 677, 335, 687, 465, 200.000-299.999 kr., 886, 282, 844, 347, 873, 246, 890, 342, 884, 991, 888, 407, 883, 378, 300.000-399.999 kr., 825, 772, 869, 033, 835, 510, 828, 819, 834, 142, 825, 696, 829, 123, 400.000-499.999 kr., 395, 688, 464, 505, 439, 128, 428, 662, 424, 340, 445, 883, 461, 665, 500.000-999.999 kr., 288, 855, 345, 485, 343, 038, 337, 070, 353, 576, 368, 078, 390, 447, 1.000.000-1.999.999 kr., 21, 908, 28, 678, 30, 357, 30, 499, 31, 986, 33, 289, 35, 760, 2.000.000-2.499.999 kr., 1, 159, 1, 636, 2, 012, 1, 877, 2, 021, 2, 060, 2, 236, 2.500.000 kr. eller mere, 1, 309, 1, 937, 2, 517, 2, 320, 2, 491, 2, 633, 2, 828, 1, Inklusive personer uden A-indkomst., Indkomststatistik (A-indkomst) 2015, 2. maj 2016 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21560

NYT: Underbeskæftigelse blandt indvandrere

15. april 2016, I 2014 var beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige mandlige ikke-vestlige indvandrere 53,4 pct. Det er en forskel på 22,4 procentpoint sammenlignet med mænd af dansk oprindelse, der havde en beskæftigelsesfrekvens på 75,8. Tilsvarende var beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande 45,6 pct., hvilket er en forskel på 27,2 procentpoint sammenlignet med kvinder af dansk oprindelse, der lå på 72,8 pct. Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af en befolkningsgruppe der er i beskæftigelse. Forskellen i beskæftigelse mellem indvandrere og personer af dansk oprindelse kan udtrykkes som underbeskæftigelse i antal personer. Underbeskæftigelsen angiver det antal personer, som beskæftigelsen blandt indvandrere skal øges med, hvis de skal opnå samme beskæftigelsesfrekvenser på alle alderstrin som mænd og kvinder af dansk oprindelse. Når underbeskæftigelsen udregnes for mandlige ikke-vestlige indvandrere, har gruppen en underbeskæftigelse på 31.229 personer. Tilsvarende har kvindelige ikke-vestlige indvandrere en underbeskæftigelse på 40.275 personer. Ultimo november 2014 var der i alt 252.808 ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 16 til 64 år, hvoraf 124.875 var i beskæftigelse., Også underbeskæftigelse blandt vestlige indvandrere, Vestlige indvandrere er også underbeskæftigede sammenlignet med personer af dansk oprindelse - dog i mindre grad. I 2014 var underbeskæftigelsen 9.009 personer blandt mandlige vestlige indvandrere og 12.967 personer blandt kvindelige vestlige indvandrere. Ultimo november 2014 bestod den samlede gruppe af vestlige indvandrere af 172.093 personer i aldersgruppen 16 til 64 år, hvoraf 107.770 var i beskæftigelse., Beregning af underbeskæftigelse, Underbeskæftigelsen udregnes ved først at beregne det antal beskæftigede indvandrere, der ville have været, hvis de havde præcis samme beskæftigelsesfrekvens som mænd og kvinder af dansk oprindelse på hvert enkelt alderstrin fra 16 til 64 år. Underbeskæftigelsen i antal personer udtrykkes herefter som forskellen mellem det beregnede antal beskæftigede og det faktiske antal beskæftigede blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere., Lav beskæftigelse blandt syriske indvandrere, Opdelt på oprindelsesland havde indvandrere fra Syrien den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt ikke-vestlige indvandrere i 2014. Det gjaldt både mændene, der havde en beskæftigelsesfrekvens på 16,2 pct., og kvinderne, hvis beskæftigelsesfrekvens lå på 9,8 pct. Beskæftigelsen var også lav blandt indvandrere fra Somalia, hvor mændene havde en beskæftigelsesfrekvens 28,6 pct. mens den for kvinderne lå på 23,3 pct. Modsat var beskæftigelsen høj blandt indvandrere fra Ukraine og Filippinerne. For indvandrere fra Ukraine lå beskæftigelsesfrekvensen på 79,2 pct. for mændene og på 61,7 pct. for kvinderne. For de filippinske indvandrere lå beskæftigelsesfrekvensen på 67,3 pct. for mændene og på 69,5 pct. for kvinderne. , Kort opholdstid medvirker til lav syrisk beskæftigelse, Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse varierer efter, hvor lang tid den enkelte indvandrer har opholdt sig i Danmark. Det er blandt andet på den baggrund, at den meget lave beskæftigelse blandt indvandrere fra Syrien skal forstås. Langt de fleste syriske indvandrere er kommet til Danmark inden for de seneste år som flygtninge. Mandlige syriske indvandrere, der ultimo november 2014 har opholdt sig i Danmark under et år, har således en beskæftigelsesfrekvens på 2,1 pct. mens beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige syriske indvandrere, der har opholdt sig i Danmark under et år, ligger på 0,3 pct. Derimod har mandlige syriske indvandrere, der har opholdt sig i Danmark over fem år, en beskæftigelsesfrekvens på 46,1 pct., mens kvinderne har en beskæftigelsesfrekvens på 27,4 pct. Konkret har 60 pct. af de mandlige syriske indvandrere mellem 16 og 64 år, der har fået opholdstilladelse i Danmark, været i landet i mindre end et år. For de syriske kvindernes vedkommende har 41 pct. af de 16-64-årige opholdt sig i landet under et år. Det er en af årsagerne til, at den samlede beskæftigelse for syriske indvandrere er så lav., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2014, 15. april 2016 - Nr. 178, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20886

NYT: Markant stigning i A-indkomst trods COVID-19

3. maj 2021, På trods af COVID-19 steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat fra 291.900 kr. i 2019 (2020-priser) til 304.000 kr. i 2020. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct., korrigeret for prisudviklingen. Til sammenligning ligger de årlige stigninger i perioden 2013-2019 i et spænd mellem 0,4 og 1,7 pct. Udviklingen er markant, set i lyset af at især forårsperioden var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og en stigning i ledigheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris8, Udbetaling af indefrosne feriemidler, Årsagen til den ekstraordinært høje stigning i A-indkomsten skal imidlertid ses i lyset af de hjælpepakker, regeringen har stillet til rådighed for at holde hånden under den danske økonomi. Det gælder ikke mindst den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler i efteråret, der ellers oprindeligt først skulle udbetales ved opnåelse af pensionsalderen. Den samlede udbetaling af feriemidlerne udgjorde i gennemsnit 9.400 kr. pr. person. Fratrukket feriemidlerne var stigningen i A-indkomsten før skat således mere beskeden med omkring 1,0 pct. i forhold til 2019, målt i faste priser., Også høj stigning i indkomstoverførsler under krisen, En række indkomstoverførsler steg i gennemsnit markant efter COVID-19 indtraf i 2020 i forhold til 2019. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der bl.a. som følge af en høj stigning i antal modtagere på 49.600 personer voksede med hele 42 pct. eller fra 3.200 kr. i 2019 til 4.500 kr. pr. person i 2020-priser. Også indkomst fra sygedagpenge steg i 2020 mærkbart med 12 pct. i forhold til året før og var 2.300 kr. pr. person over 14 år., Ansatte på lønkompensation havde lavere lønindkomst end gennemsnittet, Lønkompensationsordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende deres medarbejdere, der under nedlukningen ikke kunne arbejde fuldt ud, med hel eller delvis aflønning, mod at få udbetalt lønkompensation som et erhvervstilskud. Der var mere end 250.000 fuldt skattepligtige personer, der på et tidspunkt i 2020 var berørt af ordningen. Over halvdelen af disse havde lønindkomst fra en arbejdsgiver enten inden for brancherne , handel, , , hoteller og restauranter, eller , kultur og fritid, . Den gennemsnitlige lønindkomst for disse personer udgjorde 312.900 kr. og var dermed 10,3 pct. lavere end den gennemsnitlige lønindkomst for de 3,1 mio. personer med lønindkomst samlet set på 348.700 kr. , Relativ fremgang størst for de 55-59-årige, Gennemsnitsindkomsten topper sædvanligvis i aldersgruppen 45-49 år og udgjorde i 2020 432.900 kr. Det er godt 42 pct. over den gennemsnitlige A-indkomst for alle personer. Men det var de 55-59-årige, der havde den største relative vækst i A-indkomsten, der inflationskorrigeret steg fra omkring 383.700 kr. i 2019 til 405.000 kr. i 2020, svarende til 5,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk2, og , pris8, 9.400 flere med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2020-priser) steg fra 56.700 i 2019 til 66.100 i 2020. Heraf skyldes de 7.600 imidlertid alene udbetalingen af de indefrosne feriemidler i forbindelse med COVID-19. Ekstraordinært mange krydsede i den forbindelse lige akkurat milliongrænsen. Ses der bort fra denne særlige udbetaling, var antallet af personer med en samlet indkomst på mere end 1 mio. kr således kun steget med 1.800 til 58.500 personer. , Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsageligt løn (73 pct.) og offentlige og private pensioner (20 pct.), men også dagpenge og kontanthjælp (5 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat., Indkomststatistik (A-indkomst) 2020, 3. maj 2021 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33341

NYT: Familiens kulturvaner går i arv

20. marts 2025, Voksne, der blev taget med til kulturoplevelser uden for hjemmet i deres barndom, er mere tilbøjelige til at tage deres egne børn med til kulturoplevelser. Blandt voksne med hjemmeboende børn, der blev taget med på museum, i teatret eller til koncert som barn, har 71 pct. været på museum med deres børn inden for det seneste år. Blandt dem der ikke blev taget med som barn, er andelen 43 pct. For koncerter og musikfestivaler er det 45 pct., der har været afsted med deres børn, blandt dem der blev taget med som barn. Blandt dem der ikke blev taget med er det 38 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturforbrug for forældre er lidt højere end for voksne uden børn, Voksne med hjemmeboende børn deltager lidt mere i kulturelle aktiviteter end voksne uden. Andelen, der har været i biografen, til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, er steget fra 1987 til 2024 for både 30-55-årige med hjemmeboende børn og for 30-55-årige uden hjemmeboende børn. Indtil 2012 har der kun været små forskelle mellem de to grupper. Den største forskel var i 2012, hvor 88 pct. af voksne med hjemmeboende børn og 77 pct. af voksne uden havde foretaget sig mindst én af de tre kulturaktiviteter. Det svarer til en forskel på 11 procentpoint. I 2024 var forskellen på 9 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Størst forskel i brug af biblioteker, Voksne med hjemmeboende børn har været mere tilbøjelige til at tage på biblioteket end voksne uden gennem perioden 1987-2024. Andelen blandt voksne med hjemmeboende børn har ligget stabilt omkring 70 pct., mens andelen blandt voksne uden hjemmeboende børn er faldet - fra det højeste niveau i 2004 på 59 pct. til 47 pct. i 2024. Forskellen mellem de to grupper er størst i 2024 og 2012, hvor den ligger på 20 procentpoint. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser også, at det blandt de 30-55-årige især er voksne med hjemmeboende børn, der bruger biblioteket mindst én gang om måneden. I 2024 gjaldt det 20 pct., mens det blandt voksne uden hjemmeboende børn gjaldt 14 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Manglende børnevenlighed afholder nogle fra at deltage i kultur, 23 pct. af voksne med hjemmeboende børn, der ikke har været til koncert eller musikfestival inden for det seneste år, angiver som årsag, at det ikke er børnevenligt. Dette gør koncerter og musikfestivaler til den kulturaktivitet uden for hjemmet, hvor flest, der slet ikke har deltaget inden for det seneste år, angiver manglende børnevenlighed som en årsag. For biografbesøg var den tilsvarende andel, blandt dem ikke har været i biografen inden for det seneste år, 14 pct. For scenekunst og sceneforestillinger var den 12 pct., og for museer også 12 pct. Omvendt angiver ingen, at de ikke har været på biblioteket inden for det seneste år, fordi det ikke er børnevenligt. Blandt hele gruppen af voksne med hjemmeboende børn siger halvdelen, at de har været på museum med hjemmeboende børn, og 4 ud af 10 siger, at de har været til koncert eller musikfestival med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Voksne uden hjemmeboende børn går mere på kunstmuseum, Voksne uden hjemmeboende børn har fra 1987 til 2024 været lige så tilbøjelige, eller mere tilbøjelige til at have været på kunstmuseum eller kunstudstilling inden for det seneste år. Forskellen var størst i 2004, hvor 34 pct. af voksne uden hjemmeboende børn havde været på kunstmuseum- eller udstilling inden for det seneste år, mens det gjaldt 25 pct. af voksne med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Voksne med hjemmeboende børn går mere i biografen, Voksne med hjemmeboende børn er lidt mere tilbøjelige til at gå i biografen. Da forskellen mellem de to grupper var størst i 2012, havde 81 pct. af dem med hjemmeboende børn været i biografen inden for det seneste år, mens det gjaldt 66 pct. af dem uden hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, 20. marts 2025 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=55380

NYT: Fremgang i kulturerhvervene efter COVID-19

8. oktober 2025, Bruttoværditilvæksten i kulturerhvervene steg i 2021 og 2022 med hhv. 8 og 5 pct. Bruttoværditilvæksten måler værdien af den produktion, der skabes, fratrukket forbruget af varer og tjenester anvendt i produktionen. Kulturerhverv dækker bl.a. over medier, musik, idræt og visuel kunst. Bruttoværditilvæksten var med 73 mia. kr. i 2020-priser højere i 2021 end i 2019, hvor den var på 71 mia. kr. I 2020, hvor økonomien var påvirket af COVID-19, lå bruttoværditilvæksten på 68 mia. kr. Produktionen faldt i 2020 til 130 mia., men nåede i 2021 tilbage til niveauet i 2019 på 140 mia. kr. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt en smule fra 104.000 årsværk i 2019 til 103.000 årsværk i 2020, men steg i de to efterfølgende år med 5 pct. årligt og var i 2022 på 114.000 årsværk. Kulturerhvervenes eksport er steget jævnt i perioden under og efter COVID-19 med en gennemsnitlig årlig stigning på 8 pct. fra 2017 til 2022. Stigningen drives hovedsageligt af en stigning inden for erhvervsgrupperne , Reklame, samt , Radio og TV, . De to grupper stod i 2022 tilsammen for 60 pct. af eksporten inden for de kulturelle erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, Foreløbige tal for kulturelle erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser et lille fald i kulturerhvervenes produktion fra 2022 til 2023 fra 151 mia. kr. i 2020-priser til 150 mia. Bruttoværditilvæksten steg til gengæld fortsat fra 77 mia. i 2022 til 80 mia. i 2023. Fuldtidsbeskæftigelsen var med 114.000 årsværk i 2023 på samme niveau som i 2022. Eksporten fortsatte stigningen og var i 2023 på 19 mia., hvilket svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2022. Stigningen i eksporten er i 2023 fortsat drevet af vækst i branchen , Reklame, , men også i brancherne , Computerspil,, Litteratur og bøger, og , Film og serier, ., Også fremgang i kreative erhverv efter COVID-19, Bruttoværditilvæksten i de kreative erhverv steg både under og umiddelbart efter COVID-19. Kreative erhverv dækker over bl.a. industrielt design, forlag og udgivelse, og teater og scenekunst. I 2020 steg bruttoværditilvæksten med 3 pct. og i 2021 med 12 pct. Fra 2019 til 2021 steg bruttoværditilvæksten fra 95 mia. til 109 mia. kr. i 2020-priser, for derefter at falde igen i 2022 til 104 mia. kr. Udviklingen drives bl.a. af brancherne , Interiørdesign, og , Computerspil, , som begge oplevede en betydelig stigning i bruttoværditilvæksten i 2021 og et efterfølgende fald i 2022. Produktionen i de kreative erhverv faldt fra 193 mia. kr. i 2019 til 190 mia. i 2020, men steg efterfølgende med 13 pct. til 215 mia. i 2021 og igen til 217 mia. i 2022. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt fra 155.000 årsværk i 2019 til 149.000 årsværk i 2020. I 2021 og 2022 steg fuldtidsbeskæftigelsen igen, og i 2022 var den på 161.000 årsværk. Eksporten steg gennem COVID-19 fra 64 mia. kr. i 2019 til 71 mia. i 2021 og 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio3, Foreløbige tal for kreative erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser hhv. et lille fald i produktionen og fuldtidsbeskæftigelsen, en uændret bruttoværditilvækst og en relativt stor stigning i eksporten fra 71 mia. kr. i 2022 til 75 mia. i 2023., Andre erhverv understøtter kulturelle og kreative erhverv, Andre erhverv understøttede i 2022 kulturelle og kreative erhverv med en produktion for 104 mia. kr. i 2020-priser. Disse følgeerhverv havde en bruttoværditilvækst på 49 mia. kr. og en fuldtidsbeskæftigelse på 63.000 årsværk. Indirekte effekter er den aktivitet, der sker i andre erhverv fordi kulturelle og kreative erhvervs aktiviteter afhænger af den, fx levering af strøm til belysning af en teaterforestilling. De indirekte effekter finder især sted som produktion uden for handelsbrancherne. I 2022 udgjorde den ikke-handelsmæssige produktion 60 pct. af den indirekte effekt af produktionen i de kreative og kulturelle erhverv. De indirekte effekter af produktionen faldt med 8 pct. fra 2019 til 2020 parallelt med faldet i de kulturelle og kreative erhverv. Ligesom de direkte effekter steg de indirekte effekter igen efterfølgende. De foreløbige tal for 2023 viser dog igen et fald i aktiviteten i følgeerhvervene til et niveau svarende til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse offentliggøres de endelige tal for 2021 og 2022. De endelige tal erstatter de foreløbige tal for 2021 og 2022, der blev udgivet i december 2024. For hovedtallene for de kulturelle og kreative erhvervs samlede direkte effekter er der kun små forskelle på mellem -6 og +4 pct. på de foreløbige og endelige tal. Forskellene skyldes bedre datakilder for det endelige nationalregnskab, samt en mere finkornet inddeling i nationalregnskabsbrancher, som gør det muligt mere præcist at estimere de kulturelle og kreative erhvervsgruppers nøgletal. Tallene for 2023 er foreløbige og erstattes ved næste udgivelse af endelige tal., Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023, 8. oktober 2025 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Statistikken kobler produktionen i udvalgte 6-cifrede branchekoder fra , Dansk Branchekode (DB07), , der relaterer sig til de kulturelle og kreative erhverv til produktionen i , nationalregnskabets 117 branchegruppering, . Dermed kan der anvendes en input-output model baseret på 117 grupperingen til at beskrive de direkte effekter i kulturelle og kreative erhverv, samt de deraf afledte indirekte effekter i andre brancher. Sammenkoblingen af de statistiske kilder sker ved at udnytte både teoretiske og empiriske nøgler mellem de forskellige brancheklassifikationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54776

NYT: Store kommunale forskelle i biblioteksbrug

2. november 2020, På landsplan har 42 pct. af de 16-89-årige været fysisk på biblioteket inden for de seneste tre måneder. I 30 kommuner er andelen, der har besøgt et bibliotek, højere end landsgennemsnittet. Andelen af personer, som har besøgt et biblioteks filial, er højest i Allerød, Lyngby-Taarbæk og Helsingør. Her svarer næsten seks ud af ti borgere, at de har besøgt et bibliotek inden for de seneste tre måneder. Der er 46 kommuner, der ligger under landsgennemsnittet. De kommuner, hvor færrest svarer, at de har besøgt et bibliotek, er i Vesthimmerland, Hedensted og Thisted. Her er det omkring hver fjerde borger i den pågældende kommune, der har besøgt mindst en filial., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Tallene beskriver biblioteksbrug i perioden 2018-2020, Resultaterne til denne artikel er en særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . , Tallene, er indsamlet over otte kvartaler i perioden tredje kvartal 2018 - andet kvartal 2020, og beskriver danskernes biblioteksaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det er et gennemsnit af otte kvartaler, derfor er betydningen af COVID-19 begrænset. , Biblioteket har forskellige tilbud - hovedaktiviteten er fortsat udlån af bøger, Der er flere forskellige årsager til at besøge biblioteket. I , Kulturvaneundersøgelsen, spørges til formålet med , biblioteksbesøget, heriblandt det 'klassiske brug', som er lån og aflevering af bøger (32 pct.), cd'er eller dvd'er (2 pct.) samt finde information eller inspiration til læsestof (5 pct.) og 'ikke-klassiske brug', som omfatter en række tilbud og aktiviteter såsom at læse, studere, mødes med andre (6 pct.), hjælp og vejledning (1 pct.), foredrag, undervisning, møder (3 pct.), børneaktiviteter (3 pct.), digitalt udlån (1 pct.), udlån af lydbøger (1 pct.) og print og scanning (3 pct.)., Lån eller aflevering af fysiske materiale - det 'klassiske brug', De kommuner, hvor flest borgere svarer, at de har brugt biblioteket til lån eller aflevering af fysisk materiale eller at finde inspiration til læsestof, er Allerød, Vordingborg og Lyngby-Taarbæk. Her har næsten halvdelen været på biblioteket for at låne eller aflevere materiale eller finde inspiration. Omvendt er det kun omkring hver femte, der er bosat i enten Faxe, Vesthimmerland, Hedensted eller Brøndby, som har været på biblioteket for at låne eller aflevere fysisk materiale. , Brug af bibliotekets øvrige tilbud - det 'ikke-klassiske brug', I de fire sjællandske kommuner, Hørsholm, Furesø, København og Helsingør har flest svaret, at de har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af fysisk materiale eller finde inspiration til læsestof; dvs. at de har besøgt biblioteket for eksempelvis at høre foredrag, blive undervist, være social eller lave børneaktiviteter. Det drejer sig om hhv. 32, 31, 27 og 27 pct. Dykker vi ned i tallene, er , 'børneaktiviteter, fx legegruppe, teater, musik eller workshop', og , ', læse, studere eller mødes med andre', nogle af de mest valgte ', ikke-klassiske', formål i Furesø Kommune med hhv. 9 og 6 pct. I Hørsholm er de mest valgte aktiviteter ', læse, studere eller mødes med andre, ' og ', andre ting, ' med hhv. 14 og 9 pct. På landsplan er gennemsnittet 19 pct., hvilket svarer til, at hver femte dansker har brugt biblioteket til andet end lån- og aflevering af fysiske materiale. De kommuner, hvor færrest har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af materialer, er Hedensted, Thisted, Brønderslev og Varde med hhv. 7, 8, 8 og 9 pct. , Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Især kvinder benytter bibliotekets digitale tjenester, Der er generelt flere kvinder end mænd, der har lånt eller afleveret bøger med 39 pct. af kvinderne mod 24 pct. af mændene. Der er også forskel i brugen af bibliotekernes digitale tjenester. 48 pct. af de 16-24-årige kvinder har benyttet bibliotekets digitale tjenester. Det er næsten det dobbelte af de jævnaldrende mænd, hvor 26 pct. har benyttet de digitale tjenester. Der er generelt flere kvinder end mænd, som besøger bibliotekernes digitale tjenester, men forskellen på mænd og kvinders brug af de digitale tjenester falder med alderen. Blandt de 55-64-årige er forskellen på mænd og kvinders brug 13 procentpoint, mens det blandt de 65-74-årige er 8 pct. Der er ingen forskel på de 75-89-årige mænd og kvinder, hvor hhv. 17 og 16 pct. har været på biblioteket digitalt. At kvinder generelt er større brugere af bibliotekets digitale tjenester fremgår også af , den individbaserede biblioteksstatistik, . I andet kvartal 2020 var der på landsplan 245.000 kvinder, som lånte lyd- eller e-bøger via Ereolen. Det er over dobbelt så mange sammenlignet med mandlige lånere, som udgjorde 119.500., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Borgere bosat i Frederiksberg Kommune bruger især biblioteket online, Udbredelsen af bibliotekets digitale tjenester er forskellig fra kommune til kommune. I perioden 2018-2020 ses det, at flest borgere i Frederiksberg, København, Solrød, Vordingborg, Aarhus, Allerød, Gentofte eller Hørsholm har været på biblioteket digitalt, med omkring 40 pct. De kommuner, hvor færrest personer har benyttet sig af bibliotekets digitale tjenester, er Vesthimmerland, , hvor kun hver niende har benyttet biblioteket digitalt, samt Hedensted med 13 pct. , Forskellene kan muligvis forklares ved, at det især er de 16-44-årige, der benytter bibliotekets online tjenester. , Aldersgennemsnittet, er i København og Frederiksberg på hhv. 36 år og 40 år. Dette er lavere end i Vesthimmerland og Hedensted, hvor aldersgennemsnittet ligger på hhv. 43 år og 45 år. , Biblioteksstatistikken viser fortsat stigning i online tjenester, I 2019 , steg , udlån på bibliotekernes online tjenester, , fx eReolen og Filmstriben. Antallet af e-bogsvisninger gik fra knap 3,8 mio. visninger i 2018 til 5 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 32 pct. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. downloads, onlineadgang til e-bøger og digitale , lydbøger. Visninger af bibliotekernes online film eller multimedier er 1,2 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 21 pct. sammenlignet med 2018., Kulturvaner (år) 2018-2020, 2. november 2020 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33441

NYT: Indkomstforskellene vokser fortsat

13. november 2018, I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de 10 pct. med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger. Beløbsgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst efter skat er faldet med 1 pct. efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelse. De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne. Grænsen steg med 16 pct. fra 1987 til 1997 og med 12 pct. fra 1997-2007. I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen. Siden 2007 er grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst vokset med 18 pct., Flere studerende og lavere overførsler bidrager til negativ udvikling, De 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst har alle under 10.600 kr. om måneden i , ækvivaleret disponibel indkomst, (indkomst efter skat justeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen) i 2017. Gruppen består i 2017 i stort omfang af studerende samt andre udeboende unge og nytilkomne indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem modtager nogle af de laveste offentlige ydelser i form af SU, uddannelseshjælp og integrationsydelse. For mange i gruppen er perioden med så lave indkomster midlertidig. Særligt kan de studerende se frem til væsentligt højere indkomst, forudsat at de kommer i arbejde, når studierne afsluttes. , Pensionister har flyttet sig i indkomstfordelingen, Stigende udbetalinger af særligt arbejdsmarkedspensioner, samt indførsel og forhøjelser af ældrecheck har betydet, at mange pensionister i 2017 har højere indkomst end generationen før dem. Hvor koncentrationen af pensionister for 20 år siden var meget høj i anden decil befinder en voksende andel af pensionisterne sig nu lidt højere i indkomstfordelingen. , Indkomstuligheden vokser fortsat, Det oftest anvendte mål for indkomstulighed er , gini-koefficienten, , som det seneste år er, vokset fra 28,97 til 29,32 i 2017 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur, som fulgte finanskrisen, stagnerede indkomstuligheden kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. For tredive år siden i 1987 var gini-koefficienten på 22,07. , Et godt mål for den indkomstmæssige afstand mellem lavindkomst- og højindkomstfamilier, som ikke påvirkes af enkeltpersoner med ekstreme indkomster, er P90/10-raten. Raten beregnes ved at dele grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst. Denne rate voksede fra 3,24 i 2016 til 3,33 i 2017. , Flere personer lever i lavindkomstfamilier, Antallet af personer i , lavindkomstfamilier, vokser fortsat. Andelen, som har en indkomst under det halve af medianindkomsten, er vokset fra 8,3 pct. til 8,8 pct. det seneste år. Medianen er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et mål for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det normale i samfundet. , Flere penge til forbrug eller opsparing, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 229.900 kr. i 2017. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2016., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed, , 1987, 1997, 2007, , 2015, 2016, 2017, , 1.000 kr. (2017-priser), Disponibel indkomst , for personer over 14 år, , , , , , , , Gennemsnit, 144,4, 182,2, 211,9, , 223,3, 226,0, 229,9, , , , , , , , , , pct. af befolkningen, Personer i lavindkomstfamilier, , , , , , , , Under 50 pct. af medianen, 5,6, 4,8, 7,2, , 7,7, 8,3, 8,8, Under 60 pct. af medianen, 10,1, 9,7, 12, , 13,1, 13,6, 14,1, , ratio, P90/10 , 2,50, 2,62, 2,78, , 3,17, 3,24, 3,33, , gini point, Gini-koefficient, 22,07, 24,38, 27,47, , 28,77, 28,97, 29,32, Kilde: De komplette tidsserier kan hentes i , statistikbanken, ., Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie og bor sammen med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Indkomster for personer 2017 indkomstfordeling, 13. november 2018 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29483

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation