Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1541 - 1550 af 3682

NYT: Store kønsforskelle i de højeste indkomstgrupper

8. september 2017, I 2016 havde 16.900 personer en , Indkomst før skat, på over 2 mio. kr. Heraf var 85 pct. mænd og 15 pct. kvinder. I indkomstintervallet 0,5-2,0 mio. kr. var der ligeledes flere mænd end kvinder. Det kan blandt andet tilskrives en overrepræsentation af mænd i ledelser og blandt selvstændige, samt flere timer på arbejdsmarkedet for mænd. Samtidig arbejder flere højtuddannede kvinder i den offentlige sektor, hvor der oftest er et glasloft over lønningerne i den høje ende af skalaen., Store formueindkomster og mange selvstændige i toppen, Personer med indkomster over 2 mio. kr. har markant større formueindkomster end den gennemsnitlige dansker. Således udgør formueindkomst for denne gruppe 33 pct. af indkomsten før skat, mens gennemsnittet for hele befolkningen blot er 4 pct. Det er også i gruppen af personer med indkomster over 2 mio. kr., at man finder den største andel af indkomst fra selvstændig virksomhed. I denne gruppe er tæt ved halvdelen af erhvervsindkomsten overskud af egen virksomhed. Dette overskud kan også delvist tilskrives formueafkast., Unge med lav indkomst, I gruppen af personer med en indkomst mellem 200.000 og 300.000 kr. var 40 pct. af indkomsten erhvervsindkomst, 47 pct. var offentlige overførsler og 11 pct. var private pensionsudbetalinger. Gruppen er sammensat af lavtlønsgrupper på arbejdsmarkedet, herunder en del, som arbejder på nedsat tid og pensionister, hvilket også er en medvirkende forklaring på, at kvinder udgør 59 pct. i gruppen. Personer med indkomster under 125.000 kr. er primært hjemmeboende unge og studerende. Gruppen tjente 27 pct. af indkomsten på arbejdsmarkedet, mens 47 pct. var offentlige overførsler, , , hvoraf næsten halvdelen var SU., Statistikken udkommer tidligere, Statistikken er i år baseret på tidligere udtræk fra SKAT's databaser. Det betyder, at vi kan producere statistikken tre måneder hurtigere. I denne offentliggørelse opgøres , Indkomst i alt før skat, . Den består af , Erhvervsindkomst, , , Offentlige overførsler, , , Private pensionsudbetalinger, (rate- og livrentepensioner), , Formueindkomst, brutto samt nogle få ikke-klassificerbare indkomster. I personopgørelser inkluderes kun indkomsten for personer over 14 år, som har haft bopæl i Danmark hele året. I opgørelser af familieindkomster og indkomstfordeling indgår alle, der er i familie med en, som opfylder førnævnte betingelser på samme adresse., Størst stigning i erhvervsindkomst, Indkomsten før skat for personer over 14 år var i 2016 gennemsnitligt på 312.600 kr. for hele året. Korrigeret for prisudviklingen er den vokset med 5.300 kr. i forhold til året før. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten er vokset med 5.500 kr. samt fortsatte stigninger i udbetalinger af arbejdsmarkeds- og private pensioner. Herudover har der været en lille stigning i offentlige overførsler. For formueindkomsten var 2015 et ekstraordinært godt år. Formueindkomsten i 2016 var en smule lavere, men den er fortsat høj i historisk sammenhæng. , Udvikling i indkomsten for personer over 14 år. 2016-priser, , 2014, 2015, 2016, Årsændring, , , , , 2014-2015, 2015-2016, , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 296,7, 307,3, 312,6, 10,7, 5,3, Erhvervsindkomst, 204,1, 209,7, 215,2, 5,6, 5,5, Offentlige overførsler, 61,0, 61,2, 61,5, 0,2, 0,3, Private pensionsudbetalinger, 19,6, 20,5, 21,3, 0,8, 0,8, Formueindkomst, brutto, 10,4, 13,5, 12,8, 3,1, -0,7, Anden personlig indkomst, 1,6, 2,4, 1,9, 0,8, -0,6, Renteudgifter, 13,6, 12,5, 11,9, -1,1, -0,6, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 94,1, 99,0, 101,5, 4,9, 2,5, , 1.000 personer, Indkomst før skat (1.000 kr.), , , , , , 2.000 og derover, 14,0, 16,2, 16,9, 2,3, 0,7, 1.000-1.999, 55,0, 59,7, 63,1, 4,7, 3,4, 500-999, 453,9, 481,4, 513,2, 27,5, 31,8, 300-499, 1391,1, 1402,8, 1423,4, 11,7, 20,6, 200-299, 1054,7, 1051,4, 1045,0, -3,3, -6,4, 125-199, 847,5, 850,2, 845,8, 2,7, -4,4, Under 125, 808,0, 801,9, 799,1, -6,1, -2,8, Flere med indkomster over 1 mio. kr., Målt i 2016-priser er antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat vokset til i alt 80.100 personer. Da den økonomiske krise var hårdest i 2009, var antallet nede på 52.000 efter at være nået op på 64.300 personer to år tidligere., Indkomster for personer 2016, 8. september 2017 - Nr. 353, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25759

NYT: Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere stiger

31. oktober 2019, Siden 2015 er beskæftigelsesfrekvensen steget med 6,6 procentpoint for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Dermed var beskæftigelsesfrekvensen i 2018 på 56,9 pct., hvilket fortsat er noget lavere end beskæftigelsen for alle 25-64-årige, som i 2018 var 78,0 pct. Gruppen af ikke-vestlige indvandrere uden for arbejdsstyrken faldt med 7,0 procentpoint til 37,4 pct., mens andelen af arbejdsløse har ligget nogenlunde stabil i samme periode. Den var i 2018 på 5,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, ., Lav beskæftigelsesfrekvens for syriske kvinder, I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen 16,6 pct. for 25-64-årige kvinder indvandret fra Syrien. Det tilsvarende tal for kvinder fra ikke-vestlige lande i alt var på 50,9 pct. Syriske mænd havde derimod en beskæftigelsesfrekvens på 56,6 pct., hvilket ligger nogenlunde på niveau med beskæftigelsesfrekvensen for den samlede gruppe af mænd fra ikke-vestlige lande, hvor 63,4 pct. var i beskæftigelse. Sandsynligheden for at være i beskæftigelse som indvandrer er forskellig, bl.a. afhængig af, hvor længe indvandrerne har været i Danmark, og hvor gamle de er. For indvandrere fra Syrien gælder, at de overordnet har været i Danmark kortere tid end andre ikke-vestlige indvandrere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, ., Indvandrere fra Syrien har kort opholdstid, Indvandrere fra Syrien har typisk opholdt sig i Danmark i langt færre år end andre indvandregrupper og har derfor haft kortere tid til at blive integreret på arbejdsmarkedet. 71,3 pct. af såvel de syriske mænd som kvinder har således opholdt sig i Danmark mellem to og fem år. Til sammenligning er det kun tilfældet for 16,0 pct. af samtlige indvandrere fra ikke-vestlige lande., Opholdstid for de ti største indvandrergrupper fra ikke-vestlige lande. 25-64 år, ultimo november 2018, , Opholdstid, , 0 - 2 år , 2 - 5 år, 1, 5 - 10 år, Over 10 år, , pct., Indvandrere fra ikke-vestlige lande, 10,3, 16,0, 12,9, 60,9, Afghanistan, 5,6, 6,5, 17,8, 70,1, Bosnien-Hercegovina, 1,7, 2,5, 3,3, 92,6, Irak, 4,2, 3,9, 6,4, 85,5, Iran, 11,3, 13,3, 14,4, 61,1, Kina, 18,8, 20,5, 19,8, 40,9, Libanon, 2,8, 5,0, 7,1, 85,0, Pakistan, 7,4, 12,4, 18,1, 62,1, Syrien, 9,3, 71,3, 12,0, 7,4, Thailand, 8,7, 10,8, 19,2, 61,3, Tyrkiet, 3,7, 4,1, 6,6, 85,6, Anm: Opholdstiden er beregnet i forhold til seneste indvandringstidspunk. , 1, Intervallet indeholder en opholdstid som er større end to år og er mindre end eller lig med fem år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras206, ., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2018, 31. oktober 2019 - Nr. 398, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2020, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30125

NYT: Billigere pasning af børn i skolealderen

30. april 2015, Fra 2014 til 2015 faldt taksterne i fritidshjem med 14, 1 pct. og i skolefritidsordninger med 11,7 pct. Dog har der været en beskeden stigning i taksterne for daginstitutioner og dagplejer. Samlet set er taksterne for børnepasning generelt faldet mere end det generelle prisniveau, der fra januar 2014 til januar 2015 faldt med 0,1 pct., Lavere takster i fritidshjem og SFO'er, Folkeskolereformen fra sommeren 2014 indebar længere skoledage, hvilket betød, at børnene skulle gå færre timer i institution. Dette kan forklare, at mange kommuner har valgt at sænke taksterne i takt med faldet i antal af timer. Det er dog også vigtigt at bemærke, at 16 ud af de 98 kommuner valgte enten at beholde den samme takst eller at øge taksten for SFO'er. , Taksterne for daginstitutionerne og dagplejen steg beskedent, Taksterne i daginstitutioner steg med 0,5 pct. for de 0-2-årige og 0,9 pct. for de 3-5-årige. Disse takster gælder for såvel egentlige vuggestuer og børnehaver som for de aldersintegrerede institutioner, der optager børn på forskellige alderstrin. For dagplejen steg taksten med 2,4 pct., Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes for pasning af de mindste børn i daginstitutionerne, hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.807 kr. For de lidt større børn på 3-5 år udgør taksten 1.623 kr., Serviceniveauet varierer, Hvis man ønsker at sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i taksten i institutionerne for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 67 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit omkring 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 159 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 937 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2014 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2015. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2015 at regulere taksterne. , Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Gennemsnitlige årstakster i pasningsordninger, , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år), , kr., 2015, 29, 267, 33, 681, 19, 480, 10, 599, 17, 043, 2014, 28, 584, 33, 505, 19, 299, 12, 333, 19, 301, , pct., Ændring , 2,4, 0,5, 0,9, -14,1, -11,7, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Takster for børnepasning 2015, 30. april 2015 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Takster for børnepasning, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19540

NYT: Størst disponibel indkomst i Gentofte

16. december 2014, I hele landet var den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år på 209.700 kr. i 2013. Indbyggerne i Gentofte havde den højeste disponible indkomst på 363.800 kr. pr. person. Vest for Storebælt var indkomsten højest i Skanderborg med 229.900 kr. I de fire store bykommuner var indkomsten højest i Aarhus med 207.100 kr., efterfulgt af København med 198.100 kr., Aalborg med 195.400 kr. og Odense med 192.900 kr. Indkomsten er lavest på øerne. Langeland havde den laveste disponible indkomst på 174.800 kr., mens den var 178.700 kr. i gennemsnit på Lolland., Sådan beregnes indkomsten, Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til forbrug eller opsparing efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. I personopgørelser inkluderes kun indkomsten for personer over 14 år, som har haft bopæl i Danmark hele året. , Erhvervsindkomst og faldende renter trækker indkomsten op, Den gennemsnitlige disponible indkomst på 209.700 kr. svarer til 17.500 kr. om måneden. Den disponible indkomst er fra 2012 til 2013 vokset med 5.600 kr. i årets priser. Årsagen til denne stigning er primært 2.700 kr. højere erhvervsindkomster og et fald på 1.700 kr. i renteudgifter. , Uligheden i indkomst voksede i 2013, Ginikoefficienten målt på ækvivaleret disponibel indkomst steg til 27,9 i 2013. Året før faldt den fra 27,7 til 27,4. Ginikoefficienten er et mål for ulighed, hvor værdien er højere, jo større ulighed der er. Hvis alle personer har samme indkomst, er ginikoefficienten 0. Har én person derimod al indkomsten, er den 100. Andelen af befolkningen i risiko for fattigdom (50 pct.) voksede fra 7,0 pct. til 7,3 pct. af befolkningen. Risiko for fattigdom måles som antallet af personer med under 50 pct. eller 60 pct. af medianindkomsten. Det er en indikator for relativ fattigdom, men er ikke et eksakt fattigdomsmål. Den angiver, at man ved udelukkende at betragte familiens indkomst ikke kan afvise, at en person er udsat for fattigdom., Udvikling for indkomsten for personer, , År, Årsændring, , 2011, 2012, 2013, 2011-2012, 2012-2013, , 1.000, kr., 1 Disponibel indkomst (2+8-9-10), 199,1, 204,0, 209,7, 5,0, 5,6, 2 Indkomst i alt, før skatter mv. (3+4+5+6+7), 282,6, 288,7, 294,0, 6,0, 5,3, 3 Erhvervsindkomst, 196,5, 199,9, 202,6, 3,4, 2,7, 4 Offentlige overførsler, 57,9, 59,9, 61,0, 2,0, 1,1, 5 Private pensionsudbetalinger, 17,3, 18,1, 18,9, 0,8, 0,8, 6 Formueindkomst, brutto, 8,6, 9,1, 9,9, 0,6, 0,8, 7 Anden personlig indkomst, 2,3, 1,6, 1,5, -0,7, -0,1, 8 Lejeværdi af egen bolig, 22,7, 23,0, 23,6, 0,4, 0,6, 9 Renteudgifter, 16,9, 15,9, 14,2, -1,0, -1,7, 10 Skat mv., 88,7, 91,1, 93,1, 2,4, 2,0, , ginipoint, Ginikoefficient, 27,7, 27,4, 27,9, -0,3, 0,5, , pct. af befolkningen, Risiko for fattigdom, 50 pct., 7,3, 7,0, 7,3, -0,3, 0,3, Risiko for fattigdom, 60 pct., 12,2, 11,9, 12,4, -0,3, 0,5, Revision af indkomststatistikken, Indkomststatistikken er blevet revideret. Denne udgivelse er dermed ikke fuldstændig sammenlignelig med foregående års udgivelser. Læs i detaljer om revisionen på , www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, . Revisionen er indtil videre kun ført tilbage til 2010., Sammenhæng med nationalregnskabet, Det regionale nationalregnskab for husholdninger, som også udkommer i dag (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 644, ) opgør også de disponible indkomster. De to statistikker er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dels er populationerne i de to opgørelser forskellige, idet nationalregnskabet laver gennemsnit for hele befolkningen, og dels er definitionerne af den disponible indkomst lidt forskellige. Forskellen mellem udviklingen i de disponible indkomster fra 2012 til 2013 i de to opgørelser kan til dels forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Denne har en negativ effekt på de disponible indkomster i nationalregnskabet, idet betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing er fratrukket husholdningernes disponible indkomst. Det er den ikke i indkomststatistikken. , Indkomster for personer 2013, 16. december 2014 - Nr. 643, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2015, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18971

NYT: Familierne i Egedal anskaffer sig oftest ny bil

26. juni 2015, Familierne i Egedal Kommune var de flittigste købere og leasingtagere af nye biler i 2014. 6,9 pct. af kommunens familier parkerede en ny person- eller varebil i garagen. I Hørsholm, Dragør, Allerød og Vallensbæk kom der nye biler til hos 6 pct. eller flere af familierne. Familierne i Samsø, København, Ærø, Frederiksberg, Fanø og Bornholm Kommuner fik relativt set færrest nye biler. Under 3 pct. af familierne i disse områder købte eller leasede ny bil i 2014., Topledere køber eller leaser flest biler, Herudover findes de mest købevillige familier blandt:, •, par med børn; 6,7 pct. købte eller leasede ny bil, •, de 10 pct. af familierne, der har flest penge til forbrug; i denne indkomstgruppe købte eller leasede 7,8 pct. af familierne ny bil, •, topledere; 8,0 pct. af familierne købte eller leasede ny bil., 3,9 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2014, I alt 115.000 familier fik nøgler i hånden til deres nye bil i 2014, og det svarede til 3,9 pct. af alle familier. I 2010 købte eller leasede 2,9 pct. af familierne ny bil. Det årlige gennemsnit for perioden 2010-2014 lå på 101.900 familier eller 3,5 pct. af alle familier., 12.100 af familierne med ny bil i 2014 leasede bilen, og langt hovedparten fik ikke anden ny bil. Mere end halvdelen - 6.000 familier - er bosat i Region Hovedstaden, som omfatter en tredjedel af alle familier., Lav bilanskaffelse hos de fattigste, arbejdsløse og enlige uden børn, De familier, der sjældnest købte eller leasede ny bil i 2014 findes blandt:, •, de 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug; færre end 1,6 pct. af disse familier købte eller leasede ny bil, •, familier uden for arbejdsstyrken (undtaget efterlønsmodtagere) og arbejdsløse; færre end 1,9 pct. af disse familier købte eller leasede ny bil, •, enlige uden børn; 1,8 pct. af disse familier købte eller leasede ny bil., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år, , Gennemsnit 2010-2014, 1, 2014, 1, , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2, , , Andel af, i alt, Fordeling, , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 2, 893, 505, 101, 948, , 2, 945, 373, 115, 018, , , pct., Familier i pct. , 100,0, 3,5, 100,0, 100,0, 3,9, 100,0, Bopæl, , , , , , , Nordjylland, 10,2, 3,7, 10,8, 10,2, 4,1, 10,7, Midtjylland, 22,1, 3,7, 23,0, 22,1, 4,0, 22,5, Syddanmark, 20,9, 3,6, 21,4, 20,8, 4,0, 21,1, Hovedstaden, 32,5, 3,1, 28,9, 32,6, 3,6, 29,9, Sjælland, 14,3, 3,9, 15,8, 14,3, 4,3, 15,8, Familietype, , , , , , , Enlige, 53,2, 1,9, 28,3, 53,8, 2,1, 28,8, Parfamilier, 46,3, 5,5, 71,7, 45,7, 6,1, 71,2, Familier uden børn, 72,8, 2,9, 59,5, 73,2, 3,2, 59,1, Familier med børn, 26,7, 5,4, 40,5, 26,3, 6,1, 40,8, Indkomst, 1, , , , , , , 1. kvartil, 25,0, 0,9, 6,4, 25,0, 1,0, 6,4, 2. kvartil, 25,0, 2,2, 16,4, 25,0, 2,7, 16,9, 3. kvartil, 25,0, 4,3, 31,5, 25,0, 5,2, 32,1, 4. kvartil, 25,0, 6,3, 45,7, 25,0, 7,2, 44,7, Beskæftigelse, 1, , , , , , , Selvstændige i alt, 3,8, 4,3, 4,8, 3,4, 5,1, 4,4, Lønmodtagere i alt, 53,8, 4,7, 74,2, 51,5, 5,8, 74,1, Øvrige, 42,4, 1,7, 20,9, 45,1, 1,9, 21,6, Boligtype, 1, , , , , , , Stue- og parcelhuse, 43,8, 3,9, 59,1, 43,6, 5,4, 58,1, Række-, kæde- og dobbelthuse, 13,8, 3,8, 15,5, 13,8, 4,5, 15,5, Etageboliger, 38,3, 2,1, 23,7, 38,7, 2,6, 24,7, Kollegieboliger, andre boliger og uoplyst, 4,0, 1,5, 1,8, 3,9, 1,8, 1,7, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2010-2014 og 2014, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2010-2013 og 2013., 2, Inklusiv leasingtagere., Familiernes bilkøb 2014, 26. juni 2015 - Nr. 326, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilkøb, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18453

NYT: Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er faldet

26. juni 2015, Indvandrere fra ikke-vestlige lande har indtil november 2013 haft det største fald i andelen af beskæftigede, siden den økonomiske krise startede. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande er faldet fra 54,6 pct. i slutningen af november 2008 til 47,7 pct. i slutningen af november 2013 - altså et fald på 6,9 procentpoint. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse faldet med 4,1 procentpoint fra 77,9 pct. til 73,8 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande er faldet med 3,4 procentpoint fra 63,3 pct. til 60,0 pct., Størst fald for indvandrere fra Somalia og Afghanistan, Faldet i beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra ikke-vestlige lande har fra november 2008 til november 2013 været størst blandt indvandrere fra Afghanistan, der er faldet 53,5 pct. til 40,7 pct. (12,8 procentpoint), og Somalia, der er faldet fra 38,5 pct. til 26,0 pct. (12,5 procentpoint). Omvendt har faldet været mindst for indvandrere fra Pakistan, der er faldet fra 52,2 pct. til 49,2 pct. (3,1 procentpoint). I 2013 var indvandrere fra Somalia dermed den gruppe, der havde den laveste beskæftigelsesfrekvens (26,0 pct.). Modsat havde indvandrere fra Thailand den højeste (63,2 pct.). , Fald i beskæftigelse størst blandt mænd, Faldet i beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra ikke-vestlige lande har været mest udtalt blandt mændene, hvis beskæftigelsesfrekvens faldt fra 60,4 pct. til 52,9 pct. (7,5 procentpoint). Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for mandelige indvandrere fra vestlige lande faldet fra 66,8 pct. til 64,2 pct. (2,6 procentpoint)., Blandt gruppen af mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande er det mænd med somalisk oprindelse, der har haft det største fald fra 43,8 pct. til 28,0 pct. (15,8 procentpoint). De mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande der har de mindste fald, er indvandrere fra Pakistan, der er faldet fra 67,0 pct. til 64,8 pct. (2,2 procentpoint), og Tyrkiet, der er faldet fra 67,2 pct. til 61,9 pct. (5,3 procentpoint)., To ud af fem kvinder fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse, I perioden fra november 2008 til november 2013 faldt beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande fra 48,9 pct. til 42,9 pct. (5,9 procentpoint). Kvindelige indvandrere fra Afghanistan og Iran havde det største fald i beskæftigelsesfrekvens på hhv. 11,6 pct. og 8,9 pct. Tyrkiet, der udgør den største gruppe af ikke-vestlige indvandrere, oplevede et fald fra 48,8 pct. til 40,7 pct. (8,0 procentpoint) blandt kvinderne. Til sammenligning faldt beskæftigelsesfrekvensen for kvinder af dansk oprindelse i samme periode fra 75,8 pct. til 72,4 pct. (3,4 procentpoint)., I november 2013 var forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem kvinder af dansk oprindelse og kvinder fra ikke-vestlige lande dermed øget til 29,5 procentpoint. De laveste beskæftigelsesfrekvenser i 2013 var at finde hos kvindelige indvandrere fra Libanon med 22,3 pct., Somalia med 23,8 pct. og Irak med 27,1 pct. Kvindelige indvandrere fra Thailand havde i 2013 den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere (64,3 pct.)., Generelt store kønsforskelle, Mandlige ikke-vestlige indvandrere har generelt meget højere beskæftigelsesfrekvenser end kvinderne. Mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande havde således en beskæftigelsesfrekvens i november 2013, der lå 10,0 procentpoint højere end kvindernes. Til sammenligning var forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem mænd og kvinder af dansk oprindelse 2,8 procentpoint i november 2013., Den største beskæftigelsesmæssige kønsforskel i november 2013 fandtes blandt pakistanske indvandrere, hvor 64,8 pct. af mændene var i beskæftigelse, mens det kun gjorde sig gældende for 31,5 pct. af kvinderne, en forskel på 33,4 procentpoint. Der var ligeledes store forskelle mellem kvinder og mænds beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra Libanon, Afghanistan, Tyrkiet og Irak. , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2013, 26. juni 2015 - Nr. 328, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2016, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19187

NYT: Relativ fattigdom og indkomstulighed aftog i 2022

27. november 2023, I 2022 faldt antallet af personer i relativ fattigdom med 19.100 til 213.900 personer. Det svarer til at 3,7 pct. af den samlede danske befolkning ekskl. udeboende studerende levede i familier med relativ lav indkomst og formue i 2022. I 2021 udgjorde andelen af relativt fattige 4,2 pct. af befolkningen. Faldet i andelen af personer i relativ fattigdom fra 2021 til 2022 på et halvt procentpoint skal primært ses i lyset af den stærke fremgang i beskæftigelsen og den faldende arbejdsløshed i løbet af 2022. Andelen af personer i relativ fattigdom er i 2022 næsten på udgangsniveauet ved målingens start i 2015. Også antallet af børn i aldersgruppen under 18 år i relativ fattigdom faldt fra 53.800 i 2021 til 47.200 i 2022. Det er en reduktion på 12,3 pct. Andelen af børn under 18 år i relativ fattigdom var på 4,2 pct. i 2022 og har været faldende siden 2017, hvor den var højest med en andel på 5,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Inflation gav stigning i absolut fattigdom, I forbindelse med den danske, Vores Mål opfølgning på FN's verdensmål, opgør Danmarks Statistik også den absolutte fattigdom. Lavindkomstgrænsen blev her defineret som halvdelen af medianindkomsten i 2015. Men ved måling af absolut fattigdom følger lavindkomstgrænsen inflationen og ikke indkomstudviklingen som ved måling af den relative fattigdom. Den høje inflation i 2022 betød, at den absolutte fattigdom voksede fra 2,6 pct. i 2021 til 3,0 pct i 2022. Samlet set er den absolutte fattigdom faldet fra 3,6 pct. siden udgangspunktet i 2015., Indkomstuligheden faldt i 2022, målt ved Gini-koefficienten, Den samlede indkomstulighed, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. I 2022 faldt Ginikoefficienten til 29,96. Gini-koefficienten opgør indkomstuligheden, så den ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Disponibel indkomst i 2022 stort set uændret i forhold til året før, Den gennemsnitlige personlige disponible indkomst i 2022 var på 267.300 kr. for personer over 14 år. Målt i løbende priser var den disponible indkomst samlet set på niveau med 2021, hvor den var 267.400 kr. Det uændrede niveau skal ses i lyset af det høje niveau i 2021 som følge af engangsudbetalinger grundet COVID-19 samt et dårligt år på de finansielle markeder 2022, der resulterede i store fald i formueindkomst fra 2021 til 2022, se , NYT fra Danmarks Statistik, 2023:322, . , Korrigeres der for inflation, faldt den disponible indkomst opgjort i faste priser fra 2021 til 2022 markant med 7,2 pct., Indkomstfordeling stærkt påvirket af dårlige finansmarkeder, Høje formueindkomster forekommer især hos personer med de største indkomster, og faldene i formueindkomst i 2022 påvirkede dermed især toppen af indkomstfordelingen. Hos de 10 pct. af befolkningen med de højeste indkomster (10. decil), faldt den gennemsnitlige ækvivalerede disponible indkomst således med 10.800 kr. til 769.800 kr. fra 2021 til 2022, svarende til et fald på 1,4 pct., målt i løbende priser. Når indkomstfordelingen måles, foretages en familieækvivalering, hvor familiens samlede indkomst justeres for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen. Beregn din egen ækvivalerede disponible indkomst på , www.dst.dk/test-din-indkomst, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor32, Fald i formueindkomst påvirker også laveste indkomstdecil, Det store fald i formueindkomsterne påvirker i 2022 imidlertid indkomstudviklingen generelt. Det gælder også i bunden af indkomstfordelingen, der bl.a. omfatter en række selvstændige med virksomhedsunderskud samt personer med negativ formueindkomst som fx kan skyldes tab på aktier. Hos de 10 pct. af befolkningen med de laveste indkomster (1. decil) faldt den gennemsnitlige disponible indkomst målt i løbende priser således med 7.100 kr. fra 95.500 kr. i 2021 til 88.400 kr. i 2022, svarende til et fald på 7,4 pct. Uden effekten fra formueindkomsterne ville gennemsnitsindkomsten for 1. decil være vokset med ca. 2 pct. i forhold til 2021. Den stærke fremgang i beskæftigelsen, der under normale omstændigheder ville trække i retning af en indkomststigning i 1. decil i kraft af højere erhvervsindkomst, har således ikke været tilstrækkelig til at modvirke det store fald i formueindkomsterne fra 2021 til 2022., Indkomster for personer 2022 indkomstfordeling, 27. november 2023 - Nr. 398, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2024, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46843

NYT: Stigende beskæftigelse for ikke-vestlige efterkommere

24. november 2023, Beskæftigelsesfrekvensen for 30-59-årige , efterkommere, fra ikke-vestlige lande steg med 1,3 procentpoint fra 2021 til 75,7 pct. i 2022. For , indvandrere, fra ikke-vestlige lande steg beskæftigelsesfrekvensen med 1,2 procentpoint til 66,4 pct. Til sammenligning var udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse med en stigning på 0,4 procentpoint fra 2021 til 2022. Det samme gjorde sig gældende for beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande, der steg med 0,3 procentpoint, mens beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere fra vestlige lande var på samme niveau som året før. Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Ukrainsk indvandring påvirker beskæftigelsesfrekvensen, Den store indvandring af ukrainere i 2022 påvirker beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestelige lande negativt, da de på grund af deres korte opholdstid i Danmark har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2022 var der 9.600 nytilkomne indvandrere i aldersgruppen 30-59-årige fra Ukraine hvoraf 4.200 var i beskæftigelse. Udelades de nytilkomne ukrainere, når beskæftigelsesfrekvensen beregnes, ville beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande have været 67,3 pct. i 2022, svarende til en stigning på 2,1 procentpoint fra 2021 til 2022., Øget beskæftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande siden 2015, Set over de seneste ti år er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steget markant. Stigningen har især været stor siden 2015, hvor beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 52,0 pct. i 2015 til 66,4 pct. i 2022. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har stadig en væsentligt lavere beskæftigelsesfrekvens end personer af dansk oprindelse. Forskellen er dog blevet mindre over de seneste ti år. I 2012 var beskæftigelsesfrekvensen 30,8 procentpoint lavere for indvandrere fra ikke-vestlige lande i forhold til personer med dansk oprindelse. I 2022 er forskellen reduceret til 19,2 procentpoint., Flere beskæftigede nytilkomne indvandrere over de seneste 10 år, I 2022 var der 396.300 beskæftigede indvandrere i Danmark. Ud af denne gruppe var 36.300, svarende til 9,2 pct., nytilkomne indvandrere. Af de nytilkomne beskæftigede indvandrere var 18.600 fra vestlige lande og 17.700 fra ikke-vestlige lande. Antallet af årligt nytilkomne beskæftigede indvandrere er mere end fordoblet siden 2012, hvor der var 15.700 nytilkomne beskæftigede indvandrere fordelt med ca. to tredjedele fra vestlige lande og en tredjedel fra ikke-vestlige lande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flow3, Flest beskæftigede nytilkomne indvandrere fra Ukraine, De nytilkomne beskæftigede indvandrere i 2022 kom fra i alt 172 forskellige oprindelseslande. Der var i 2022 flest beskæftigede nytilkomne indvandrere fra Ukraine, Rumænien og Polen. Den store stigning i antallet af nytilkomne indvandrere fra ikke-vestlige lande fra 2021 til 2022 skyldes primært indvandring fra Ukraine, der i statistikken kategoriseres som et ikke-vestligt land., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flow3, Kønsfordelingen varierer afhængigt af oprindelsesland, De nytilkomne indvandreres kønsfordeling varierer en del afhængigt af oprindelsesland. Blandt de nytilkomne beskæftigede indvandrere fra Ukraine, var der med 67,6 pct. en overvægt af kvinder. Mænd var derimod i overtal blandt de nytilkomne beskæftigede indvandrere fra Rumænien, Bulgarien, Indien og Polen. Kønsfordelingen er nogenlunde ens blandt nytilkomne beskæftigede indvandrere fra Tyskland og Nepal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flow5, Nytilkomne indvandrere arbejder ofte i Handel og transport, Branchen , Handel og transport, beskæftiger flest nytilkomne indvandrere. 11.500, svarende til 31,7 pct., af de nytilkomne indvandrere arbejdede i denne branche i 2022. Erhvervsservice beskæftiger med 23,4 pct. næstflest nytilkomne indvandrere. Inden for disse to overordnede brancher er der især mange, der finder arbejde i de underliggende brancher , Restauranter, (12,2 pct.) og , Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, (10,1 pct.). Se , www.statistikbanken.dk/flow6, for mere information om indvandrernes beskæftigelse fordelt på detaljerede brancher., Oprindelseslandet har ofte betydning for hvilke branche man arbejder i, Nytilkomne indvandrere fra forskellige oprindelseslande finder også beskæftigelse inden for andre brancher. Mange nytilkomne indvandrere fra Ukraine (17,8 pct. af gruppen) og Litauen (17,5 pct.) arbejder i , Landbrug, skovbrug og fiskeri, . Nytilkomne indvandrere fra Polen arbejder ofte i , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, (22,4 pct.). Nytilkomne indvandrere fra Litauen (23,2 pct.), Polen (20,9 pct.) og Rumænien (17,0 pct.) arbejder endvidere ofte i , Bygge og anlæg, , mens nytilkomne indvandrere fra Indien i stor udstrækning (27,7 pct.) arbejder i , Information og kommunikation, . Endelige arbejder nytilkomne indvandrere fra Tyskland ofte (21,6 pct.) i , Offentlig administration, undervisning og sundhed, . Se tabellen flow5 i statistikbanken for yderligere information., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2022, 24. november 2023 - Nr. 397, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47918

NYT: Flertallet af danskerne oplever kulturtilbud sammen

2. juni 2020, Kulturvaneundersøgelsen, for første kvartal 2020 belyser, hvordan kulturtilbud bringer os sammen. For eksempel har ca. en tredjedel af danskerne været på museum inden for de seneste tre måneder, og tre ud af ti gør det altid eller ofte i selskab med andre. Knap halvdelen har opsøgt billedkunst, og igen gør tre ud af ti det altid eller oftest sammen med andre. Film, serier og musik er de kulturtilbud, der bruges af flest, begge 94 pct., og flere end halvdelen ser altid eller oftest film eller serier med andre, mens godt hvert tredje altid eller ofte lytter til musik med andre. Der er forskellige måder at opleve kulturtilbud på; fx kan film, serier og musik opleves med andre både derhjemme og ude i byen, mens museer altovervejende opleves uden for hjemmet. De fire aktiviteter kan derfor ikke direkte sammenlignes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvusmmen, ., Tallene beskriver situationen før nedlukning pga. COVID-19, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 1. kvt. 2020, blev indsamlet i første kvartal, og beskriver danskernes kulturvaner i de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser kulturvanerne før nedlukningen af kulturinstitutioner pga. COVID-19. , Enlige er sammen om kulturoplevelser ude i byen, Andelen, der deler deres kulturelle oplevelser med andre, er størst blandt personer, der bor sammen med andre. Det gælder især at se film og serier eller lytte til musik, aktiviteter, der oftest sker inden for hjemmets fire vægge. Personer, der bor sammen med en partner og/eller har børn, vil oftere se en film eller høre musik sammen med andre end enlige. Ser man på museumsbesøg eller billedkunstoplevelser, som tit foregår på et kunstmuseum, udstilling eller i et galleri, betyder familietypen væsentlig mindre. Andelen af , enlige, , der ofte opsøger billedkunst eller ofte besøger museer sammen med andre, er ikke så langt fra den tilsvarende andel blandt de øvrige familietyper., Kilde: Særkørsel på grundlag af , www.statistikbanken.dk/kvusmmen, ., Vi besøger især museer, udstillinger og gallerier sammen med andre, Museumsbesøg sker i høj grad i fællesskab med andre, da 94 pct. af de besøgende på museer oftest eller altid kommer sammen med andre. Billedkunst opleves også mest sammen med venner og familie. Andelen, der oftest eller altid opsøger malerier, skulpturer, kunsthåndværk o.l. sammen med andre, er to tredjedele blandt dem, som opsøger billedkunst. I alt 43 pct. af danskerne på 16 år og opefter har opsøgt billedkunst i første kvartal 2020. Hver tredje dansker har i samme periode besøgt mindst ét museum. Find flere oplysninger om museumsbesøg i , Museumsstatistik 2019, , der udkommer 3. juni 2020., Hver tredje lytter ofte eller altid til musik i selskab med andre, Mens museumsbesøg typisk sker sammen med andre, foretrækker mange musikforbrugere at høre musik i eget selskab. Næsten alle (94 pct.) har lyttet til musik i første kvartal 2020. Godt hver tredje hører sjældent musik, når de er alene. Se flere tal om, hvordan vi lytter til musik på , www.statistikbanken.dk/10071, ., Unge ser typisk film og serier alene, Film og serier er sammen med musik de kulturaktiviteter, som de fleste danskere forbruger. I første kvartal 2020 angiver 94 pct., at de har set film og serier. Mere end halvdelen af dem, der ser film og serier, gør det , altid, eller , oftest sammen, med andre. Generelt er der flere, der ser film og serier sammen med andre end alene uanset køn og alder. Undtagelsen er de 16-24-årige, hvor næsten to ud af tre typisk ser film og serier alene. En oplysning man skal se i lyset af, at den yngre aldersgruppe har det største film- og serieforbrug , -, både i forhold til hyppigheden men også andelen, der ser film og serier. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/10071, om filmforbrug., Snak om serier og film fylder over spisebordet, Det er populært at snakke om film og serier med andre på trods af, at vi har utallige film og serier at vælge imellem. Vi snakker oftere om film og serier, end vi gør om bøger. Det gælder alle aldersgrupper og især de unge under 35 år. Biografgængere snakker oftere sammen med andre om film sammenlignet med filmforbrugere, som ikke har set film i biffen inden for de seneste tre måneder., Bøger binder os sammen, Vi læser eller lytter til bøger alene, men vi taler gerne om det, vi læser, med andre. Næsten to ud af tre danskere har læst skønlitteratur i første kvartal 2020, og det er især de kvindelige læsere, der deler deres læseoplevelser med andre. Fire ud af ti litteraturforbrugere over 44 år snakker , ofte, eller , meget ofte, om romaner og noveller, de læser. Litteraturforbrugere er personer, som har læst skønlitterære værker i de seneste tre måneder, og det gør sig gældende for 63 pct. af befolkningen over 15 år. , Biblioteksbesøgende snakker oftere sammen om bøger, 42 pct. af danskerne lagde vejen forbi biblioteket i første kvartal 2020. Biblioteksbesøgende diskuterer deres læseoplevelser oftere med andre. 35 pct. af de biblioteksbesøgende har talt , meget ofte, eller , ofte, med andre om bøger. Den tilsvarende andel er 15 pct. blandt borgere, som ikke har besøgt biblioteket i første kvartal 2020. For alle de adspurgte er tallet 23 pct. , Kilde: Særkørsel på grundlag af , www.statistikbanken.dk/kvusnak, ., Første offentliggørelse af individbaseret biblioteksstatistik, Læs mere om biblioteksbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:211, , den første opgørelse fra Danmarks Statistik, hvor bibliotekernes udlån knyttes til den enkelte låner. Den nye opgørelse tæller både antallet af udlån og antallet af lånere. Dermed er der også mulighed for at belyse låneres demografi samt både fysiske og digitale lån. Detaljerede tabeller kan ses , www.statistikbanken.dk/10368, ., https://www.dst.dk/stattabel/10368, Kulturvaner 1. kvt. 2020, 2. juni 2020 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. august 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31795

NYT: Takster for pasning i daginstitution og SFO stiger

20. april 2017, Fra 2016 til 2017 steg taksterne i alle offentlige pasningsordninger, men i forskelligt tempoer: For dagpleje og for fritidshjemmene steg taksten med under 1 pct., mens de øvrige takster steg kraftigere med skolefritidsordningerne, SFO, i spidsen med 3,4 pct. Det generelle prisniveau steg med 0,9 pct. (målt ved forbrugerprisindekset fra januar begge år), så der har været tale om en reel stigning i taksterne for daginstitutionerne og SFO, mens der har været et meget begrænset reelt fald for dagplejen og fritidshjemmene., Relativt stor stigning i SFO, Den ret store stigning i SFO på 3,4 pct. antages at hænge sammen med folkeskolereformen fra sommeren 2014. Taksterne faldt fra 2014 til 2015 i forbindelse med reformen med mere end 10 pct., da skolebørnene skulle være længere tid i skole og derfor kortere tid i fritidshjem eller SFO. Taksterne steg lidt igen i 2016 og mere i 2017. Det kan tænkes, at nogle kommuner fra 2016 til 2017 har foretaget en 'forsinket' regulering af disse takster i forhold til antallet af børn i SFO'erne og til den kortere åbningstid. For fritidshjemmene, der ikke er tilknyttet en bestemt skole, er der tale om, at der bliver færre og færre af denne institutionstype. Derfor kan ændringer i enkelte kommuners takster kraftigt påvirke det beregnede landsgennemsnit. , Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes ikke overraskende for pasning af de mindste børn på 0-2 år i daginstitutionerne (populært kaldet vuggestuebørn), hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.958 kr. For de lidt større børn på 3-5 år i daginstitution (kaldet børnehavebørn) udgør taksten 1.704 kr. For de mindste børn i dagplejen var taksten i gennemsnit 2.501 kr. om måneden., Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Serviceniveauet varierer, Hvis man vil sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i institutionernes takst for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 68 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit lidt over 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 161 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 880 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2016 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2017. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2017 at regulere taksterne. , Gennemsnitlige årstakster i udvalgte pasningsordninger, , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år), , kr., 2017, 30, 008, 35, 496, 20, 452, 10, 516, 17, 656, 2016, 29, 831, 34, 535, 19, 891, 10, 429, 17, 075, , pct., Ændring , 0,6, 2,8, 2,8, 0,8, 3,4, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Takster for børnepasning 2017, 20. april 2017 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Takster for børnepasning, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24107

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation