Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1521 - 1530 af 3682

      NYT: Mænd tjener flest klejner

      14. december 2016, Selvom forskellen mellem mænds og kvinders indkomster er blevet mindre de seneste årtier, så er mændenes indkomst fortsat 21 pct. højere end kvindernes i 2015. Højere erhvervsindkomst bidrager med 23 procentpoint til denne forskel. Det skyldes blandt andet, at mænd har en højere beskæftigelsesfrekvens, længere arbejdstid, tager mindre barsel og får en højere timeløn. Mænd investerer oftere og har højere pensionsopsparinger, hvilket bidrager med yderligere 4 procentpoint i mændenes favør. Kvinder modtager til gengæld flere offentlige overførsler. Boligstøtte og børnerelaterede ydelser reducerer forskellen mellem kønnene med 2 procentpoint, mens de øvrige offentlige overførsler inkl. folkepension reducerer forskellen mellem kønnene med yderligere 4 procentpoint., Indkomstforskellen mellem kønnene er blevet mindre, I 1987 havde mændene en indkomst, som var 34 pct. højere end kvindernes. Indkomstgabet mellem kønnene faldt frem til 1993 til 27 pct. I samme periode var der , lavvækst i dansk økonomi, . I den efterfølgende periode tog den økonomiske vækst til, mens indkomstgabet forblev konstant på omkring 27 pct. Inden det igen blev reduceret i lavkonjunkturen omkring årtusindeskiftet. Fra 2007 til 2009 faldt indkomstgabet til 18 pct. Siden er mændenes indkomst igen vokset relativt mere end kvindernes og følger mønstret fra de foregående relativt stabile perioder i dansk økonomi. , Økonomiske kriser rammer mænd hårdest, Mænds indkomst rammes relativt hårdere end kvinders af økonomiske kriser. Det skyldes blandt andet, at mænd oftere investerer i værdipapirer end kvinder. Finansmarkederne rammes ofte af den første bølge, når de økonomiske kriser skyller forbi. Herudover udgør mænd ifølge , beskæftigelsesstatistikken, 62 pct. af de ansatte i den private sektor, mens de kun udgør 30 pct. af de ansatte på de kommunale, regionale og statslige arbejdspladser. Det har primært været beskæftigelsen på det private arbejdsmarked, som er blevet ramt under de økonomiske kriser., Ikke flere offentlige overførsler, Før skat steg den gennemsnitlige indkomst med 9.300 kr. fra 2014 til 2015. Det er dels fordi, værdien af vores arbejdsindsats er steget. Således voksede erhvervsindkomsten med 4.700 kr. Det var også et godt år på finansmarkederne, hvilket resulterede i en stigning i formueindkomsten på 3.100 kr. Endelig fortsætter også de private pensionsudbetalinger med at vokse i omfang. Sidstnævnte kan både henføres til det , stigende antal ældre, samt større pensionsopsparinger. De samlede overførsler fra det offentlige var på samme niveau som året før., Flere penge til forbrug og opsparing, Den gennemsnitlige borger over 14 år havde i 2015 renteudgifter for 12.500 kr. og betalte 99.300 kr. i indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag. Derudover betaler nogle skilsmisseforældre underholdsbidrag. Disse trækkes alle fra indkomsten før skat. Dertil lægges en lejeværdi af privat bolig for boligejere. Det resulterede i 2015 i en gennemsnitlig disponibel indkomst på 220.200 kr. Den disponible indkomst voksede med 6.200 kr. i forhold til 2014. Det er en stigning på 2,9 procent i forhold til 2014. , Indkomstuligheden er fortsat voksende, Indkomsten for en typisk lavindkomstfamilie - målt ved grænsen for, hvornår man tilhører de 10 procent med lavest indkomst - voksede fra 2014 til 2015 med 0,7 procent. For en typisk højindkomstfamilie voksede indkomsten med 2,2 pct. Når indkomsten vokser relativt mere i toppen af indkomstfordelingen, stiger indkomstuligheden. Således voksede gini-koefficienten fra 28,3 til 28,8 i 2015. Gini-koefficienten beregnes på familiernes disponible indkomst justeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen. Den er 0, hvis alle har præcis samme indkomst og den er 100, hvis en person har al indkomsten., Flere i risiko for fattigdom, Den højere indkomstulighed kan også aflæses på indikatoren , risiko for fattigdom, . Den viser, at 7,8 procent af befolkningen i 2015 havde en indkomst, som var mindre end halvdelen af indkomsten i en typisk middelindkomstfamilie. Det er en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til året før., Udvikling i indkomsten for personer over 14 år. Løbende priser,  , 2013, 2014, 2015, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2013-2014, 2014-2015,  , 1.000, kr., 1 Disponibel indkomst (2+8-9-10), 209,7, 214,0, 220,2, 4,4, 6,2, 2 Indkomst i alt, før skatter mv. (3+4+5+6+7), 294,0, 298,8, 308,1, 4,8, 9,4, 3 Erhvervsindkomst, 202,6, 205,5, 210,2, 2,9, 4,7, 4 Offentlige overførsler, 61,0, 61,4, 61,4, 0,4, -0,0, 5 Private pensionsudbetalinger, 18,9, 19,8, 20,5, 0,8, 0,8, 6 Formueindkomst, brutto, 9,9, 10,5, 13,6, 0,6, 3,1, 7 Anden personlig indkomst, 1,5, 1,6, 2,4, 0,1, 0,8, 8 Lejeværdi af egen bolig, 23,6, 24,4, 24,5, 0,7, 0,1, 9 Renteudgifter, 14,2, 13,7, 12,5, -0,5, -1,2, 10 Skat mv., 93,1, 94,8, 99,3, 1,7, 4,5,  , gini-point, Gini-koefficient, 27,9, 28,3, 28,8, 0,5, 0,5,  , pct. af befolkningen, Risiko for fattigdom - , under 50 pct. af medianindkomsten, 7,3, 7,6, 7,8, 0,3, 0,2, Flere studerende giver unge lav indkomstudvikling, Den disponible indkomst steg kun med 1,5 pct. for unge mellem 20 og 29 år. For hele befolkningen steg den disponible indkomst med 2,9 procent i gennemsnit. Den langsommere indkomstudvikling for de unge er en af de væsentligste drivkræfter bag den stigende indkomstulighed, idet de unge i forvejen har meget lav indkomst.  Et andet stort bidrag til udviklingen i uligheden det seneste år, kommer fra den positive udvikling på finansmarkederne og boligmarkederne, der primært kommer de personer til gavn, som har haft overskud i økonomien til at investere., Indkomster for personer 2015, 14. december 2016 - Nr. 528, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23274

      NYT: Øget beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere

      28. oktober 2022, Der er opdaget en beklagelig fejl i de offentliggjorte tal fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november 2021. Dette medfører, at der i nogle tilfælde ændres på en decimal på beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere fra enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande har været stigende siden 2015. Stigningen var især markant fra 2020 til 2021. I 2015 var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande på 52,0 pct., hvorefter den gradvist steg til 60,7 pct. i 2020 og yderligere til 65,2 pct. i 2021. Det svarer til en stigning på 13,2 procentpoint fra 2015 til 2021 og 4,5 pct. fra 2020 til 2021. I perioden 2015 til 2021 steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande med 3,9 procentpoint, mens personer af dansk oprindelse havde en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1,6 procentpoint fra 2015 til 2021. Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen og er her opgjort for de 30-59-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Mindsket forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem grupper, Trods den store stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande de foregående år, er deres beskæftigelsesfrekvens fortsat lavere end beskæftigelsesfrekvensen for både indvandrere fra vestlige lande og personer med dansk oprindelse. Forskellen er dog mindre i 2021. I 2021 var beskæftigelsesfrekvensen for personer af dansk oprindelse på 85,2 pct., mens den var 77,7 pct. for indvandrere fra vestlige lande og 65,2 for indvandrere fra ikke-vestlige lande., Høj beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra Thailand, Indien og Kina, Der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra de forskellige ikke-vestlige lande. Indvandrere fra Thailand (80,, 7, pct.), Indien (75,0 pct.) og Kina (72,, 6, pct.) har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Omvendt har indvandrere fra Libanon (45,, 2, pct.), Irak (50,, 2, pct.) og Syrien (52,1 pct.) de laveste beskæftigelsesfrekvenser. Sammenligningen er foretaget for de 10 oprindelseslande, hvorfra der boede flest ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 30-59 år i Danmark i 2021., Størst stigning i beskæftigelsesfrekvensen for syriske indvandrere, Syriske indvandrere havde en stor stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 7,8 procentpoint fra 2020 til 2021. Den næststørste stigning havde indvandrere fra Pakistan (4,, 9, procentpoint), efterfulgt af indvandrere fra Iran og Irak med 4,4 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Færre kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse, Der er ofte store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for mandlige og kvindelige indvandrere fra de ikke-vestlige lande. Forskellen er størst for indvandrere fra Syrien, hvor syriske mænd har en beskæftigelsesfrekvens på 6, 9,0, pct., mens kvindernes er 29,1 pct. Det svarer til en forskel på 39,, 9, procentpoint. Mandlige indvandrere fra Pakistan og Indien har også beskæftigelsesfrekvenser, der er markant højere end kvindernes. Beskæftigelsesfrekvensen for pakistanske mænd er 27,0 procentpoint højere end kvindernes, mens beskæftigelsesfrekvensen er 25,8 procentpoint højere for mænd fra Indien., Kvindelige indvandrere fra nogle ikke-vestlige lande skiller sig ud, Helt omvendt forholder det sig for indvandrere fra Thailand, hvor thailandske kvinder oftere er i beskæftigelse end thailandske mænd. Beskæftigelsesfrekvensen for thailandske kvinder er 4,2 procentpoint højere end mændenes. Kinesiske mænd er oftere i beskæftigelse end kinesiske kvinder, men forskellen er med 4,0 procentpoint af en mere beskeden størrelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2021, 28. oktober 2022 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2023, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44269

      NYT: COVID-19 flyttede kulturen ind i de små hjem

      1. september 2020, Nedlukningerne af kulturinstitutionerne betød, at markant færre i befolkningen brugte kulturtilbud uden for hjemmet. De kulturaktiviteter, der oplevede de relativt største fald, var , biografbesøg, , , koncerter, og , scenekunst, , besøg på , museer, samt fysisk besøg på , biblioteket, . Deltagelse i de nævnte aktiviteter er blevet væsentligt mindre, når man sammenholder andet kvartal 2020 med andet kvartal 2019. Størst relativ stigning ses i brugen af , bibliotekets digitale tjenester, samt i forbruget af , skøn- og faglitteratur, . Tallene viser, at flere læste eller lyttede til bøger i andet kvartal 2020 sammenlignet med samme periode året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, ., Tallene beskriver situationen både før og under nedlukningen, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2020, blev indsamlet i månederne april-juni, og beskriver danskernes kultur- og fritidsaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser kulturvanerne både før og under nedlukningen af kulturinstitutioner., Hyppigere nyhedsforbrug, Mens andelen af borgere, der gjorde brug af 'sofa-kultur', såsom at afspille , musik,, se , film og serier, og læse , nyheder, , er næsten den samme i andet kvartal 2019 og andet kvartal 2020, ses der en stigning i hyppighed af forbrug af , film, serie og nyheder, . Andelen af personer, der læste eller hørte , nyheder, inden for den seneste uge, var det samme i de to perioder. Men der var 7 procentpoint flere borgere, der holdt sig opdateret med nyheder , flere gange dagligt, . Hyppigheden af borgernes nyhedsforbrug steg altså i andet kvartal 2020. Det indikerer, at flere holdt sig løbende up to date med pandemien og dens betydning i Danmark og i udlandet under nedlukningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp02, ., Hver tredje ser serier dagligt, Vi så hyppigere , film og serier, i andet kvartal 2020 sammenlignet med samme periode året før. Der var 8 procentpoint flere, der , dagligt, eller , flere gange dagligt, blev underholdt med film. Den samme stigning kunne ses i forbruget af serier. Her er andelen af dem, der , dagligt, eller , flere gange dagligt, fulgte med i deres yndlingsserier, steget fra 26 pct. til 34 pct. , Flere forbruger billedkunst gennem internettet, Nedlukningen af kulturinstitutionerne har også sat sit præg på billedkunst-forbruget. Andelen, der opsøgte billedkunst i museer eller kunstudstillinger, er faldet fra 20 pct. til 14 pct. Til gengæld var der flere borgere, der opsøgte billedkunst på , tv, internettet og apps, såsom Instagram, med 23 pct. i andet kvartal 2020 mod 17 pct. i andet kvartal 2019. Det samme gjaldt billedkunst i , bøger eller magasiner,, som 11 pct. af befolkningen så, mod 8 pct. i samme periode året før.  , Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvubk02, Flere teatergængere ser scenekunst online, Mens overværelse af scenekunst live er faldet i andet kvartal 2020 i forhold til andet kvartal 2019, ses der en stigning i andelen, der ser , scenekunst, på internettet. Stigningen er relativt størst i aldersgruppen 55-74 år, hvor andelen er fordoblet. Forbrug af scenekunst over internettet er mest udbredt blandt personer mellem 16 og 34 år, hvor fire ud af ti benytter internettet til at se stand-up, teater eller andet scenekunst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvusc1, ., Museerne har fået flere følgere på sociale medier, Flere borgere svarede, at de fulgte et museum online sammenlignet med samme periode sidste år. Andelen af befolkningen gik fra 13 pct. i andet kvartal 2019 til 16 pct. i andet kvartal 2020. Stigningen ses især blandt 25-34-årige, hvor hver fjerde svarede, at de fulgte et museum online i perioden. Det er en stigning på 9 procentpoint. Der var også flere mænd med 12 pct. mod 8 pct. samme periode i 2019. Hver femte kvinde fulgte et museum online andet kvartal 2020 mod 17 pct. i andet kvartal 2019. Se flere tal om hvem, der følger mindst et museum på sociale medier på , www.statistikbanken.dk/kvumus4, . , Kulturvaner (tillæg) 2. kvt. 2020 kulturforbrug og COVID-19, 1. september 2020 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40438

      NYT: Små indkomstforskelle uden for de store byer

      13. november 2017, De indkomstmæssige forskelle er mindst, når man kommer uden for de store byer. Den mindste forskel på de høje og lave indkomster findes på Læsø, med en P90/10-rate på 2,42. I de fleste landkommuner er P90/10-raten under 2,75, hvilket er lavt i forhold til raten for hele landet, som er på 3,26. Landkommunerne er ofte kendetegnet ved få udeboende unge som studerer kombineret med en høj andel af pensionister og lønmodtagere, hvoraf knap så mange er i den høje ende af lønskalaen. Dette bidrager til en mere jævn fordeling af indkomsterne. Fordelingsmålet P90/10 beregnes ved at dele indkomstgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst., Ulighed afspejler både sociale forskelle og livscyklen, De største indkomstskel finder man i de store byer og i kommunerne nord for København, hvor særligt Gentofte Kommune skiller sig ud. Her er ratioen på 5,79. Når Gentofte skiller sig ud, hænger det blandt andet sammen med en stor gruppe, som tjener mange penge på arbejdsmarkedet og sikrer en høj indkomst i toppen. Samtidig bidrager både den udbredte brug af au-pair ordningen og den store andel af studerende blandt kommunens udeboende unge til, at indkomsten i bunden af indkomstfordelingen er relativ lav set i forhold til kommunens generelle indkomstniveau. Mens kombinationen af mange store indkomster og au-pair er et udtryk for sociale forskelle, så afspejler de studerendes bidrag til uligheden blot, at de unge er på et midlertidigt stadie i livscyklen med lav indkomst. , Derfor anvendes P90/10 på kommunalt niveau, P90/10, er et ulighedsmål, der viser den indkomstmæssige afstand mellem familier i toppen og bunden af indkomstfordelingen beregnet på den , ækvivalerede disponible indkomst, . P90/10 påvirkes - i modsætning til andre ulighedsmål - ikke af enkeltpersoner med ekstreme indkomster. Det gør P90/10 velegnet til måling af ulighed over tid i mindre befolkningsgrupper fx i kommunerne. P90/10 beregnes ved at dele den øverste , decilgrænse, med den nederste decilgrænse. , Forbrug og opsparingsmuligheder er vokset mest i toppen, Den gennemsnitlige , disponible indkomst, for personer over 14 år er i 2016 på 223.400 kr. Det er en stigning på 52 pct. siden 1990 efter korrektion for prisudviklingen. Stigningen er dog ikke lige fordelt. Grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst er målt på ækvivaleret disponibel indkomst vokset med 25 pct. til 125.400 kr. i 2016. , Medianindkomsten, voksede derimod med 41 pct. og grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst er vokset med 63 pct., Indkomstuligheden vokser fortsat, Et andet mål for indkomstulighed er , Gini-koefficienten, , som det seneste år er, vokset fra 28,79 til 29,01 i 2016 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur som fulgte finanskrisen stagnerede indkomstulighed kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. I 1990 var Gini-koefficienten på 22,16. , Flere personer lever i lavindkomstfamilier, Andelen af personer i , lavindkomstfamilier, er steget. Andelen som har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, er vokset fra 7,8 pct. til 8,3 pct. det seneste år. Grænsen for at tilhøre lavindkomstgruppen følger medianindkomsten, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et udtryk for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end normen i samfundet. Indikatoren har indtil i år heddet , Risiko for fattigdom, ., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed,  , 1990, 2000, 2010, 2015, 2016,  , tusinde kr. (2016-priser), Disponibel indkomst,  ,  ,  ,  ,  , Gennemsnit, 147,0, 180,1, 209,5, 220,8, 223,4,  ,  ,  ,  ,  ,  , Ækvivaleret disponibel indkomst,  ,  ,  ,  ,  , Median, 165,9, 192,4, 225,1, 230,7, 234,3,  , pct. af befolkningen, Personer i lavindkomstfamilier,  ,  ,  ,  ,  , Under 50 pct. af medianen, 5,5, 5,2, 7,2, 7,8, 8,3, Under 60 pct. af medianen, 9,6, 10,3, 12,0, 13,1, 13,7,  , ratio, P90/10 , 2,49, 2,68, 2,96, 3,17, 3,26,  , gini point, Ginikoefficienten, 22,16, 24,38, 27,47, 28,79, 29,01, Kilde: De komplette tidsserier kan hentes på , www.statistikbanken.dk/2435, ., Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Manglende data, Data om skattefri kontanthjælp er mangelfulde i 2016 og effekten af kontanthjælpsloftet på den særlige støtte mangler helt i data. Effekten heraf er modsatrettet. Førstnævnte er estimeret til at betyde, at gennemsnitlig disponibel indkomst måles omkring 250 kr. for lavt, og den forøger Gini med omkring 0,04 gini-point i 2016. Herfra skal fratrækkes en lidt mindre effekt af kontanthjælpsloftet i særlig støtte, som ikke har kunnet estimeres. Nettoeffekten heraf er altså ukendt. Effekten af de manglende data er i begge tilfælde størst i lavindkomstgrupperne., Fremrykning af statistikken, Offentliggørelsen af indkomststatistikken er fremrykket. Fremrykningen betyder, at data er baseret på et tidligere udtræk fra SKAT. Baseret på estimater vurderes det, at disponibel indkomst måles gennemsnitligt omkring 500 kr. lavere som følge af fremrykningen, og gini måles omkring 0,03 gini-point højere som følge af fremrykningen. En stor del af de revisioner, som ikke kommer med i den nye udgave af statistikken, vedrører selvstændige., Indkomster for personer 2016 indkomstfordeling, 13. november 2017 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29481

      NYT: Hørsholm i top med anskaffelse af ny bil

      26. juni 2019, Familierne i Hørsholm var de flittigste aftagere af nye biler i 2018. 8,0 pct. af familierne i kommunen parkerede en helt ny bil i garagen. I Allerød, Solrød, Egedal, Rudersdal, Vallensbæk, Frederiksborg, Greve og Skanderborg Kommuner kom der nye biler i mindst 6 pct. af familierne. Omvendt fik familierne i Frederiksberg, Langeland, Samsø, København, Læsø og Ærø Kommuner relativt færrest nye biler, idet færre end 3 pct. af familierne i disse områder anskaffede sig ny bil i 2018. Landsgennemsnittet var 4,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, ., Forbrugsmulighed afspejles direkte i bilanskaffelse, De familier, der relativt set anskaffede sig flest nye biler, skal findes blandt:, •, Par med børn: 7,7 pct. anskaffede sig ny bil i 2018., •, De 10 pct. af familierne med flest penge til forbrug: I denne indkomstgruppe anskaffede 8,7 pct. af familierne sig ny bil i 2017., •, Topledere: 8,7 pct. af familierne anskaffede sig ny bil i 2017., •, Familier i byer med 1-10.000 indbyggere: 5,1-5,2 pct. anskaffede sig ny bil i 2018., •, Familier i oplandskommuner: 4,8 pct. anskaffede sig ny bil i 2018., Omvendt skal de familier, der sjældnest anskaffede sig ny bil findes blandt:, •, De 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug: Færre end 1,7 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2017., •, Familier uden for arbejdsstyrken (undtaget efterlønsmodtagere og folkepensionister) og arbejdsløse: Færre end 2,0 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2017., •, Enlige uden børn: 1,8 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2018., •, Familier i Hovedstadsområdet og byer med over 100.000 indbyggere: Færre end 3,6 pct. anskaffede sig ny bil i 2018., 4,2 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2018, I alt fik 129.400 familier nøgler i hånden til deres nye bil i 2018, og det svarede til 4,2 pct. af alle familier. I 2014 anskaffede 3,9 pct. af familierne sig ny bil. Det årlige gennemsnit for perioden 2014-2018 lå på 124.000 familier eller 4,1 pct. af alle familier. 20.600 af familierne med ny bil i 2018 leasede bilen. Halvdelen - 10.400 familier - er bosat i Region Hovedstaden med en tredjedel af alle familier. , Gennemsnitsforbrug på 7.950 kr. til nye biler pr. familie i 2018, Familierne i Hørsholm, Allerød, Solrød, Egedal og Rebild kommuner investerede flest penge i nye biler i 2018 (ekskl. leasing- og varebiler). I gennemsnit brugte de mere end 12.500 kr. pr. familie. Landsgennemsnittet var 7.950 kr. pr. familie. Se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:77, ., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år,  , Gennemsnit 2014-2018, 1, 2018, 1,  , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2,  ,  , Andel af, i alt, Fordeling,  , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 3, 007, 459, 123, 501,  , 3, 059, 171, 129, 408,  ,  , pct., Familier i pct. , 100,0, 4,1, 100,0, 100,0, 4,2, 100,0, Bopæl,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nordjylland, 10,2, 4,4, 10,9, 10,1, 4,6, 11,0, Midtjylland, 22,1, 4,1, 22,3, 22,2, 4,3, 22,6, Syddanmark, 20,8, 4,1, 20,8, 20,7, 4,2, 20,8, Hovedstaden, 32,7, 3,8, 30,6, 32,8, 3,9, 30,2, Sjælland, 14,3, 4,5, 15,8, 14,2, 4,6, 15,4, Familietype,  ,  ,  ,  ,  ,  , Enlige, 54,1, 2,1, 27,7, 54,4, 2,0, 25,5, Parfamilier, 45,3, 6,6, 72,7, 45,1, 7,0, 74,5, Familier uden børn, 73,7, 3,3, 59,6, 74,0, 3,4, 59,6, Familier med børn, 25,8, 6,5, 40,8, 25,5, 6,7, 40,4, Indkomst, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. kvartil, 25,0, 1,1, 6,5, 25,0, 1,1, 6,3, 2. kvartil, 25,0, 2,7, 16,3, 25,0, 2,7, 16,0, 3. kvartil, 25,0, 5,1, 31,4, 25,0, 5,2, 31,3, 4. kvartil, 25,0, 7,5, 45,8, 25,0, 7,8, 46,4, Beskæftigelse, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Selvstændige i alt, 3,4, 5,4, 4,5, 3,4, 5,4, 4,4, Lønmodtagere i alt, 51,5, 5,9, 74,0, 51,8, 6,0, 74,1, Øvrige, 45,1, 1,9, 21,5, 44,8, 2,0, 21,5, Boligtype, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Stue- og parcelhuse, 43,2, 5,4, 57,3, 43,0, 5,6, 57,5, Række-, kæde- og dobbelthuse, 14,0, 4,4, 15,2, 14,0, 4,5, 15,1, Etageboliger, 39,0, 2,7, 26,0, 39,2, 2,7, 25,7, Kollegieboliger, andre boliger og,  ,  ,  ,  ,  ,  , uoplyst, 3,8, 1,7, 1,6, 3,8, 1,8, 1,7, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2014-2018 og 2018, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2014-2017 og 2017., 2, Inklusive leasingtagere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10092, . , Familiernes bilkøb 2018, 26. juni 2019 - Nr. 249, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilkøb, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27281

      NYT: Stor variation i selvstændiges indkomst

      27. september 2019, I 2018 var den gennemsnitlige årsindkomst for en selvstændig 545.000 kr. før skat. Selvstændige lå dermed i toppen af indkomstskalaen sammenlignet med de øvrige socioøkonomiske grupper, heriblandt lønmodtagere. En lønmodtager havde samme år en indkomst på 456.000 kr. i gennemsnit før skat. Den højere indkomst for selvstændige dækker imidlertid over, at relativt få selvstændige har ekstraordinært høje årsindkomster. Det kan illustreres ved at se på medianindkomsterne, som er det beløb, hvor præcis halvdelen af hhv. selvstændige og lønmodtagere har en lavere indkomst og halvdelen en højere indkomst. I 2018 havde halvdelen af de selvstændige en samlet indkomst før skat på 327.000 kr. eller derover. Til sammenligning var medianen for lønmodtagere på 397.000 kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks indkomststatistikregister. Læs mere om definitionen af , socioøkonomiske grupper, ., Selvstændiges indkomst i højere grad påvirket af konjunkturer, I 2006 var de selvstændiges gennemsnitlige indkomst før skat næsten en tredjedel større end lønmodtagernes. Dette billede ændrede sig imidlertid under den økonomiske krise, hvor den gennemsnitlige indkomst for selvstændige i årene 2008 og 2009 faldt med ca. 110.000 kr. målt i løbende priser, svarende til 25 pct. på to år. For gruppen af lønmodtagere var der derimod tale om en fortsat stigning i gennemsnitsindkomsten på 3,3 pct. i disse år. I 2009-2011 var gennemsnitsindkomsten før skat for selvstændige faktisk op til 9 pct. lavere end for lønmodtagere. Fra 2012 har gennemsnitsindkomsten for selvstændige igen været højere end for lønmodtagere., Selvstændige i landbrug, frisører og nethandel har lave medianindkomster, Lave medianindkomster blandt de selvstændige forekommer især inden for visse branchegrupper, hvoraf de største er inden for , landbrug og gartneri, med en medianindkomst på 303.000 kr. og , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, med en medianindkomst på 233.000 kr. Den laveste medianindkomst blandt større grupper af selvstændige i 2018 findes inden for , internethandel, postordre mv., , hvor medianindkomsten kun udgjorde 141.000 kr. i 2018., Selvstændige advokater i top på medianindkomst, Sammenlignet med medianindkomsten for alle selvstændige på 327.000 kr., så har , læger og tandlæger mv., med 465.000 kr. en relativ høj medianindkomst. De bliver dog overgået af boligudlejere med en medianindkomst på 780.000 kr. Helt i top ligger de selvstændige advokater med en medianindkomst på 1.203.000 kr. før skat i 2018., Især erhvervsindkomsten vokser, Indkomsten før skat for alle personer over 14 år var i 2018 gennemsnitligt på 326.000 kr. for hele året. Korrigeret for prisudviklingen er den vokset med 3.200 kr. i forhold til året før, svarende til 1,0 pct. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten gennemsnitlig er vokset med 4.100 kr. samt fortsatte stigninger i udbetalinger af arbejdsmarkeds- og private pensioner på 700 kr. i gennemsnit. De offentlige overførsler er derimod faldet med 800 kr. i gennemsnit. For formueindkomsten var der i 2018 ligeledes tale om et fald på 800 kr. i faste priser, svarende til 5,7 pct. i forhold til 2017. , Stadig flere med indkomster over 1 mio. kr., Antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat er vokset til i alt 90.300 personer i 2018, når der korrigeres for prisudviklingen. Det er 1.400 flere personer end i 2017. Antallet af personer med de laveste indkomster er til gengæld faldet med 12.200 personer i forhold til 2017. , Udvikling i gennemsnitsindkomsten for personer over 14 år. 2018-priser,  , 2016, 2017, 2018, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2016-2017, 2017-2018,  , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 318,2, 322,7, 325,9, 4,4, 3,2, Erhvervsindkomst, 218,8, 223,1, 227,2, 4,3, 4,1, Offentlige overførsler, 62,8, 62,4, 61,6, -0,3, -0,8, Private pensionsudbetalinger, 21,7, 22,1, 22,9, 0,4, 0,7, Formueindkomst, brutto, 13,1, 13,2, 12,4, 0,1, -0,8, Anden personlig indkomst, 1,9, 1,8, 1,9, -0,1, 0,0, Renteudgifter, 12,1, 11,3, 10,6, -0,8, -0,7, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 103,2, 104,9, 105,5, 1,7, 0,7,  , 1.000 personer, Indkomst før skat (1.000 kr.),  ,  ,  ,  ,  , 2.000 og derover, 17,6, 18,9, 18,8, 1,3, -0,1, 1.000-1.999, 66,6, 70,0, 71,6, 3,4, 1,5, 500-999, 545,1, 565,5, 598,7, 20,4, 33,2, 300-499, 1, 441,0, 1, 459,0, 1, 475,8, 18,0, 16,8, 200-299, 1, 037,5, 1, 041,6, 1, 036,7, 4,1, -4,9, 125-199, 819,9, 811,8, 807,3, -8,2, -4,5, Under 125, 778,7, 777,7, 765,6, -1,0, -12,2, Indkomster for personer 2018, 27. september 2019 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29406

      NYT: Større vækst i bunden af indkomstskalaen

      13. november 2019, For første gang siden 2012 er indkomsten fra 2017 til 2018 vokset relativt mere i bunden end i toppen. Grænsen for at tilhøre de 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst voksede med 2,4 pct. fra 2017 til 2018. Den var i 2018 på 10.800 kr. om måneden i , ækvivaleret disponibel indkomst, . Man skulle have over 36.000 kr. om måneden for at tilhøre de 10 pct. med flest midler til forbrug eller opsparing, hvilket var 1,7 pct. højere end året før. Ses der bort fra nederst og øverst i indkomstskalaen, har der været en jævn indkomststigning over hele linjen på tæt ved 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor21, korrigeret med, www.statistikbanken.dk/pris8, ., Faldende indkomstulighed, Når den procentvise vækst i indkomsten er større i bunden end i toppen, bliver uligheden målt på indkomster mindre. Det afspejles også i både , P90/10-raten, (forholdet mellem 1. og 9. decilgrænse) og , ginikoefficienten, , som begge bliver lidt mindre. Ginikoefficienten falder fra 29,3 i 2017 til 29,1 i 2018, mens P90/P10-raten faldt fra 3,33 til 3,31. Faldet i indkomstuligheden i 2018 var dog ikke stort nok til at matche stigningen i hvert af de foregående år., Den demografiske udvikling påvirker indkomstuligheden, En stor del af de laveste indkomstgrupper udgøres af studerende, andre udeboende unge samt indvandrere på integrationsydelse. Den positive udvikling i de laveste indkomster i 2018 skyldes blandt andet, at antallet af 18-25-årige ikke længere vokser efter en årrække, hvor denne gruppe har været i stor vækst. Det er i denne forbindelse værd at huske, at en del personer flytter sig i indkomstfordelingen fra år til år. For blandt andet studerende og nogle arbejdsløse er perioden med relativt lave indkomster ofte midlertidig og afspejler ikke nødvendigvis varige sociale forskelle. , Flere er kommet i arbejde, Herudover kan også stigende beskæftigelse og et fald i antallet af personer, som modtager de laveste offentlige ydelser i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse have bidraget til udviklingen. Ligeledes kan senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet have positiv indvirkning på indkomstuligheden, da de fleste pensionister uden andre indkomstkilder end pensionen befinder sig i 2. og 3. indkomstdecil. I de foregående år har indkomsten udviklet sig negativt i nederste del af indkomstskalaen. Det kan blandt andet tilskrives indførelsen af først integrationsydelsen og senere kontanthjælpsloftet., Færre personer lever i lavindkomstfamilier, Andelen af personer i , lavindkomstfamilier, faldt lidt i 2018. Andelen, som har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, faldt fra 8,8 pct. til 8,7 pct. det seneste år. Grænsen for at tilhøre lavindkomstgruppen følger medianindkomsten, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst i det pågældende år. Indikatoren giver herved et indtryk af udviklingen i andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det, som er almindeligt i Danmark. , Bæredygtighed og relativ fattigdom, Relativ fattigdom, er den mest benyttede af i alt tre indikatorer til opfølgning på , FN's bæredygtighedsmål 1.2, . Indikatoren for relativ fattigdom defineres som lavindkomstgruppen, hvor der ses bort fra familier, hvor personen med højest indkomst er studerende og familier med en formue over 50 pct. af indkomstmedianen ekskl. pensioner. Indikatoren viser et fald i antallet af relativ fattige fra 254.000 til 250.500 personer fra 2017 til 2018, hvilket svarer til 4,4 pct. af befolkningen., Flere penge til forbrug eller opsparing, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 235.300 kr. i 2018. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2017., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed. Udvalgte år,  , 1990, 2000, 2010,  , 2016, 2017, 2018,  , 1.000 kr. (2018-priser), Gns. disponibel indkomst , 153,8, 183,6, 213,6,  , 227,8, 231,8, 235,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ratio / gini-point, Indkomstfordeling,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , P90/10, 2,49, 2,68, 2,96,  , 3,24, 3,33, 3,31, Gini-koefficient, 22,2, 24,4, 27,5,  , 29,0, 29,3, 29,1,  , pct., SDG indikatorer (nummer),  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Lavindkomst (1.2 og 10.2), 5,5, 5,2, 7,2,  , 8,3, 8,8, 8,7, Relativ fattigdom (1.2), -, -, -,  , 4,0, 4,5, 4,4, Indkomstandel for 40 pct. , med lavest indkomst (10.1) ,  -, 25,0, 23,6,  , 22,5, 22,3, 22,4, Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. , Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie og bor sammen med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Kilde: Disponibel indkomst , www.statistikbanken.dk/indkp101, og , www.statistikbanken.dk/pris8, ,, Indkomstfordeling , www.statistikbanken.dk/2435, , SDG-indikatorer , www.dst.dk/sdg, . , Indkomster for personer 2018 indkomstfordeling, 13. november 2019 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2020, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29484

      NYT: Hver anden motionist bruger motionsapps

      2. december 2019, 83 pct. af befolkningen motionerede i tredje kvartal 2019. Næsten halvdelen (45 pct.) af motionister over 15 år anvender digitale tjenester til at dyrke motion eller holde motivationen ved at finde inspiration eller tips til deres træning. 36 pct. af motionister fra 16 år og opefter tæller skridt, følger ruter, tidsforbrug og antal kilometer via tracking-apps. Det er dermed den mest udbredte form for motionsapp. Apps som giver gode fif eller adgang til træningsprogrammer er den næstmest udbredte type blandt fysisk aktive borgere, og hver tiende bruger dem. Hver tyvende bruger streaming af træningsvideoer, 5 pct. bruger online platforme til at booke træningsfaciliteter, og hver tyvende anvender andre tjenester til at organisere fysiske aktiviteter med medmotionister, fx via Facebook, holdsport.dk eller lign., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh1udd, ., Motionsapps er mest udbredt blandt kvinder, 58 pct. af de mandlige motionister har ikke brugt digitale tjenester, når de dyrker motion. Det samme gælder 51 pct. af de kvinder, der har motioneret. Hver fjerde kvindelige motionist (38 pct.) anvender apps til tracking- og skridttæller-funktion. Det samme gør sig gældende for lidt over hver tredje mand (34 pct.). , Især de 35-54-årige tracker ruter, kilometer og tid, 44 pct. af motionister på 35-54 år bruger trackingdevices og -apps, når de dyrker motion. Træningsapps med tips og træningsprogrammer er mest anvendt blandt de 16-24 og 25-34-årige motionister (18. pct. og 16 pct.) Online streaming af træningsvideoer er mest udbredt blandt de 16 til 34-årige, hvor 12 pct. bruger det., Meget motion uden om foreninger og motionscentre, Brug af apps og online tjenester kan gøre det nemmere at træne på egen hånd, hvilket to ud af tre motionister gør (64 pct.). Der er lidt flere kvinder (66 pct.), der dyrker motion på egen hånd, dvs. uden for foreninger og motionscentre, mod 62 pct. af mændene. Der er næsten lige stor tilslutning blandt mænd og kvinder til motionscentrets tilbud og træningsfaciliteter. Der var hhv. 30 pct. af mænd og 32 pct. af kvinder, der dyrkede konditionstræning på en maskine, løftede vægte eller deltog i holdtræning i deres motionscenter. Motionscentrene tiltrækker især de yngre motionister, hvor næsten halvdelen af de 16-24-årige motionister træner i motionscenteret. , Flest mænd i idrætsforeninger eller klubber, En tredjedel (30 pct.) af de mandlige motionister har dyrket motion i en forening eller klub inden for de seneste tre måneder. Det er 6 procentpoint flere end andelen af kvinder i samme aldersgruppe, der motionerer. Her svarer hver fjerde (24 pct.), at de tager til en idrætsforening eller klub for at motionere. Hver tredje person over 74 år, der dyrker motion, gør det i en forening eller klub. Den tilsvarende andel for alle motionister er 27 pct. I 2018 var der 11.487 idrætsforeninger med 2.6 mio. medlemmer, se , www.statistikbanken.dk/idrfor01, ., Flere motionister end i 2012, Motion er blevet mere udbredt i befolkningen siden 2012, både blandt kvinder og mænd. Andelen af kvinder, der meget ofte (mindst fem gange om ugen) deltager i fysiske aktiviteter er steget fra 15 til 24 pct. Den tilsvarende andel blandt mænd er steget fra 12 til 22 pct. I samme periode er andelen af kvinder, der motionerer mindst en gang om ugen, stort set uændret (72 pct.). Andelen af mænd, som dyrker motion mindst ugentligt, er derimod steget fra 65 til 69 pct. Tidligere kulturvaneundersøgelser (1987-2004) viste ikke storeforskelle i andelen af kvindelige og mandlige motionister. Kvinder var både i 2012 og 2018 oftere fysisk aktive end mænd, men forskellen er blevet mindre i perioden., Kilde: , Kulturvaneundersøgelsen 2012, og , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, ., Flest aktive motionister i de nordiske EU-lande, Ifølge den seneste EU-måling fra 2017 er Finland (69 pct.), Sverige (67 pct.) og Danmark (63 pct.) de lande, hvor flest motionerer mindst en gang om ugen. To ud af fem EU-borgere er fysisk aktive mindst en gang om ugen, inklusive 7 pct., der er det mindst fem gange om ugen. Samlet set motionerer mænd i EU mere end kvinder. Næsten halvdelen af EU-borgere (46 pct.) træner dog aldrig. , Kulturvaner 3. kvt. 2019, 2. december 2019 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31793

      NYT: De unge ser især nyheder på sociale medier

      1. juni 2021, 70 pct. af de 16-24-årige fulgte nyheder på de sociale medier som Facebook, YouTube og andre sociale tjenester. Sociale medier var dermed de unges primære indgang til nyheder. De unges præference for sociale medier som nyhedsmedie kan ses i sammenhæng med deres udbredte og hyppige brug af sociale medier generelt. Næsten alle (97 pct.) af de 16-24-årige var på sociale medier i 2020. Det samme gjaldt 92 pct. af de 25-54-årige og 59 pct. af de 55-89-årige, ifølge undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen, . Hver anden 16-24-årige så nyheder på tv, og samme andel benyttede hjemmesider eller apps med nyhedsartikler og andre nyhedsindslag, fx netaviser. Hver tredje hørte nyheder på radio eller som podcast. Unge med en trykt avis i hænderne var et sjældent syn, da kun 9 pct. i aldersgruppen læste nyheder i papiraviser eller dagblade., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh01, Generationskløft i borgeres primære nyhedsmedier, Borgeres nyhedsmediebrug var forskelligt fra generation til generation. Der var størst forskel på de 16-34-årige og 65+ åriges nyhedsbrug. De 65+ åriges primære nyhedsmedie var de traditionelle i form af tv og trykt avis med hhv. 93 pct. og 53 pct., mens sociale medier var mindst udbredt i aldersgruppen med 17 pct. Omvendt var de 16-34-åriges primære nyhedsmedier sociale medier (57 pct.) og nyhedshjemmesider eller -apps (57 pct.). Det mindst udbredte nyhedsmedie blandt de 16-34-årige var trykt avis, med 10 pct. En andel, som var fem gange så høj blandt dem over 65 år. De to mest udbredte medier blandt 35-64-årige var tv og nyhedshjemmesider eller -apps med hhv. 78 pct. og 77 pct. Ligesom den yngste gruppe var den trykte avis det mindst anvendte nyhedsmedie blandt de 35-64-årige, som kun hver femte benyttede. Alle generationer lyttede til nyheder via radio eller podcast. Årsagen til, at det næsten er den samme andel brugere af podcast og radio som nyhedsmedie i de forskellige aldersgrupper, kan forklares ved, at et mere traditionelt format som radio er slået sammen med et nyere format som podcast i undersøgelsen. , Tv er det mest populære nyhedsmedie, mens trykte aviser er på vej ud, På landsplan er det tre ud af fire borgere over 15 år, der så nyheder på tv. Det gør tv til det mest udbredte medie til nyhedsformidling i befolkningen. Det næstmest udbredte medie er nyhedshjemmesider eller -apps, som halvdelen af borgerne brugte. 42 pct. lyttede til radio og podcasts, der er det tredje mest anvendte nyhedsmedie. Sociale medier var også blevet en anvendt platform for nyheder især blandt den yngre del af befolkningen. På landsplan fik 36 pct. adgang til nyheder på fx Facebook, Twitter eller YouTube. , I Danmark læste hver fjerde nyheder i en trykt avis eller et dagblad. Andelen, der læser papiraviser, har været støt faldende siden den første kulturvaneundersøgelse i 1964, hvor 93 pct. af befolkningen fik deres nyheder fra en trykt avis., Gratis aviser og nyhedsartikler er mere populære end abonnementer, Personer, som benyttede nyhedshjemmesider eller -apps eller trykt avis og dagblad blev spurgt til adgang via gratistjenester eller abonnement. Abonnement på netavis og trykt avis blev brugt af 23 pct. af befolkningen. Det var især de ældre, der trækker gennemsnittet op. Der var hhv. 43 pct. og 50 pct. af de 65-74-årige og 75+ årige, som abonnerede på trykt avis eller netavis. Til sammenligning var det kun 10 pct. af de 16-44-årige, der abonnerede på en fysisk avis eller netavis. Mens 23 pct. betalte abonnement, brugte to gange så mange (48 pct.) gratis aviser eller gratis nyhedsartikler online, når de skulle følge nyhedsstrømmen i ind- og udland. Flest 25-44-årige benyttede sig af gratis nyhedsindhold, med 57 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh02, Landsdækkende begivenheder mest udbredt nyhedsindslag, Medier indeholder ofte en blanding af lokale, landsdækkende og internationale nyheder. Det fremgår af undersøgelsen, at 89 pct. af befolkningen læste, så eller hørte landsdækkende nyhedsindslag, mens 65 pct. var interesserede i nyheder om lokalområdet, provinsen eller kommunen. 70 pct. af befolkningen læste, så eller hørte nyhedsindslag om udenlandske begivenheder. , Nyhedsmedier i ind- og udland, De mest anvendte nyhedsmedier blandt befolkningen dækker nationale begivenheder, fx landsdækkende nyheder på tv, i radioen og aviser, som 85 pct. af borgerne brugte. Halvdelen svarede, at de benyttede lokale nyhedsmedier, der beskriver nyheder i kommunen, regionen eller landsdelen fx Lokalaviser eller Aarhus Stiftstidende. Udenlandske nyhedsmedier, såsom CNN, BBC eller The Guardian, blev tilgået af 24 pct. af befolkningen. Personer fra 55 år og opefter lå under landsgennemsnittet i brugen af udenlandske nyhedsmedier, men over landsgennemsnittet i brugen af lokale nyhedsmedier. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh01, Otte ud af ti forbruger nyheder dagligt, 83 pct. af befolkningen så, læste eller lyttede til nyheder dagligt eller næsten dagligt inden for den seneste uge, mens 12 pct. var opdateret med nyheder på ugentlig basis. Især borgere fra 65 år og opefter fulgte nyheder dagligt med 97 pct. Det samme gjorde sig gældende for 91 pct. af de 45-64-årige. 77 pct. af de 25-34-årige havde inden for den seneste uge set, læst eller lyttet til nyheder dagligt eller næsten dagligt. I den yngste adspurgte aldersgruppe fra 16 til 24 år svarede 54 pct., at de så, læste eller lyttede til nyheder dagligt eller næsten dagligt. Denne gruppe opsøgte altså sjældnere nyheder på daglig basis.  , Kulturvaner 1. kvt. 2021, 1. juni 2021 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31799

      NYT: Stor indkomststigning i to år med COVID-19

      16. september 2022, Under COVID-19-pandemien i 2020 og 2021 steg den gennemsnitlige indkomst før skat fra omkring 345.800 kr. i 2019 (2021-priser) til 370.900 kr. i 2021. Det svarer til en indkomstfremgang på samlet set 7,3 pct. eller 3,6 pct. pr. år i de to år, der var påvirket af COVID-19, korrigeret for prisudviklingen. Til sammenligning lå de årlige vækstrater for de reale indkomster før skat i perioden 2011-2019 i gennemsnit på 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INDKP201, Udbetaling af indefrosne feriemidler og skattefrit engangstilskud, Årsagen til den ekstraordinært høje stigning i den samlede indkomst før skat de seneste to år skal ses i lyset af de hjælpepakker, som blev udbetalt for at holde hånden under den danske økonomi under COVID-19. Det gælder ikke mindst den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler i efteråret 2020 og i foråret 2021. Dertil kommer udbetalingen af det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr. til samtlige modtagere af overførselsindkomster. Den samlede udbetaling af feriemidlerne og/eller engangstilskuddet udgjorde i gennemsnit 9.900 kr. pr. person i 2020 og 6.600 kr. pr. person i 2021, målt i 2021-priser. Fratrukket disse engangsudbetalinger var stigningen i den samlede personlige indkomst før skat i de to år på samlet set 5,3 pct., korrigereret for prisudviklingen., Indkomststigningen i 2021 skyldes især erhvervsindkomst, Hvor det i 2020 især var engangsudbetalingerne, der medførte en høj stigning i den samlede indkomst før skat i forhold til 2019, var det i 2021 først og fremmest den generelle beskæftigelsesudvikling med en stigning på 124.000 (4,0 pct.) personer med lønindkomst, der i 2021 trak den gennemsnitlige lønindkomst pr. person op. Den gennemsnitlige lønindkomst steg således i 2021 med 3,0 pct. til 238.200 kr. før skat i forhold til året før, målt i faste priser. Det er dog virksomhedsoverskuddet, der har den højeste relative fremgang i 2021 med en stigning på 12,3 pct. til 19.800 kr. pr. person. Til sammenligning steg virksomhedsoverskud under det første år med COVID-19, hvor erhvervslivet i langt højere grad var ramt af nedlukninger end i 2021, kun med 1,5 pct., målt i faste priser. Desuden voksede formueindkomsten i 2021 til i gennemsnit 19.500 kr. per person, hvilket svarer til en stigning på 14,0 pct., målt i faste priser., Indkomstoverførsler faldt i gennemsnit i 2021, En række indkomstoverførsler, der som følge af nedlukning og hjemsendelse af medarbejdere i gennemsnit steg markant i 2020 under det første år med COVID-19, aftog igen i 2021. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der faldt med 17,2 pct. fra i gennemsnit 4.500 kr. i 2020 (2021-priser) til 3.700 kr. i 2021. Også indkomst fra kontanthjælp faldt  i 2021. Faldet var på 12,0 pct. til i gennemsnit 2.400 kr. pr. person., Forskelle på tværs af kommuner i indkomstudviklingen under COVID-19, Den generelle stigning i den samlede indkomst før skat på gennemsnitlig 3,6 pct. pr. år i de to år med COVID-19 (2021-priser), dækker over store forskelle på tværs af de danske kommunegrænser, hvor 29 kommuner havde en stigning i den samlede indkomst før skat på mere end landsgennemsnittet. Gentofte er den kommune, der både havde den højeste indkomstfremgang i de to år med COVID-19 med 5,0 pct. i årligt gennemsnit pr. år i 2021-priser samt det højeste indkomstniveau i 2021 på omkring 746.600 kr. pr. person før skat. Blandt de kommuner med en indkomstfremgang over landsgennemsnittet under COVID-19 indgår også en række jyske kommuner, bl.a. Holstebro, Læsø, Samsø, Silkeborg, Jammerbugt, samt Gulborgsund kommune på Lolland/Falster, der alle havde en stigning på 4,0 pct. og derover i de to år under COVID-19. , Kilde: , www.statistikbanken/INDKP201, Næsten 26.000 flere med indkomst før skat over 1 mio. kr. end før COVID-19, Antallet af personer med en årlig indkomst før skat på over 1 mio. kr. (i 2021-priser) steg med 25.900, fra 105.900 i 2019 til 131.800 i 2021, . , Heraf skyldes de 7.000 imidlertid alene de COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. Ses der bort fra de særlige engangsudbetalinger, var antallet af personer med en samlet indkomst på mere end 1 mio. kr. således kun steget med 18.900. , Indkomster for personer 2021, 16. september 2022 - Nr. 315, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40778
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation