Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1501 - 1510 af 3682

      NYT: Streaming af film og serier er blevet mere populært

      14. marts 2024, 95 pct. af befolkningen havde i fjerde kvartal 2023 set film og serier inden for de tre seneste måneder. Andelen, der streamer film og serier via streamingtjenester, som de betaler for via abonnement, er stigende, ligesom andelen der streamer gratis. I fjerde kvartal 2023 var der 68 pct., der havde streamet via betalte streamingtjenester, mens der i samme kvartal i 2018 var 51 pct. Andelen, der streamede gratis via fx DR's TV-app eller Filmstriben i fjerde kvartal 2023, var 39 pct., sammenlignet med 18 pct. i fjerde kvartal 2018. Omvendt er der færre, der ser film og serier via TV-kanaler eller TV-pakker. I fjerde kvartal 2018 var andelen 64 pct., mens den var faldet til 50 pct. i samme kvartal 2023. Der kan også ses en fordobling fra 9 til 18 pct. i andelen, der har streamet film og serier via sociale medier i den samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufs3, Mere almindeligt at se film og serier på små skærme, I fjerde kvartal 2023 er fjernsynet den mest brugte enhed til at se film og serier på. Det har 83 pct. af befolkningen gjort, og niveauet har været stabilt over tid. Det samme gælder computer og tablet, som hhv. 23 og 14 pct. har brugt i fjerde kvartal 2023. Derimod har der været en stigende tendens i andelen, der ser film mv. på smartphone. Brugen af smartphone til dette formål er mest udbredt blandt den yngre del af befolkningen, men stigningen gælder på tværs af alle aldersgrupper. Gennemsnitligt for hele befolkningen var der tæt på dobbelt så mange i fjerde kvartal 2023 (19 pct.), som så film mv. på sin smartphone i forhold til fjerde kvartal 2018 (10 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufs1, Flere yngre ser film og serier på farten, At se film og serier uden for hjemmet er mere udbredt blandt de yngre generationer. Blandt de 16-24-årige ser 22 pct. film mv. på farten, fx i toget eller i bussen, mens det er 9 pct. af hele befolkningen. Film hos venner og bekendte er også populært i de yngste befolkningsgrupper. Det har 42 pct. af de 16-24-årige gjort, hvilket er tre gange så mange som gennemsnittet for hele befolkningen på 14 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufs2, Vi ser oftere serier end film, Der er flere, der har set serier end film på ugentlig basis. I fjerde kvartal 2023 havde 79 pct. set serier mindst en gang i løbet af den seneste uge mod 72 pct., der havde set mindst én film. 32 pct. af hele befolkningen ser serier dagligt, og 18 pct. ser film dagligt. Dagligt forbrug af film er mere udbredt blandt personer over 54 år og blandt de unge i alderen 16-24 år. De yngre bruger mest tid på at se serier. Andelen er størst blandt de 25-34-årige, hvor 45 pct. ser serier på daglig basis - tæt efterfulgt af de 16-24-årige, hvor andelen er 43 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp02, Kulturvaner 4. kvt. 2023, 14. marts 2024 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47839

      NYT: Vilde dyr ses med børnene

      3. maj 2019, Voksne med børn er oftere i zoologisk have end voksne uden børn. Hver fjerde i parforhold med børn har besøgt et zoologisk anlæg eller dyrepark. Andelen er 22 pct. blandt enlige med et eller flere børn, mens kun 15 pct. af par uden børn og 13 pct. enlige uden børn så på dyrene i zoologiske haver eller dyreparker i deres fritid. Generelt ses det, at personer, som bor sammen med en partner og har børn, også i højere grad tager i sommerland, cirkus og oplevelsescentre. Blandt alle familietyper er forlystelses-og temaparker mest populært efterfulgt af zoologiske haver og dyreparker. Også i forlystelsesparker gælder det, at flere par (34 pct.) og enlige (33 pct.) med børn har været på besøg. Hver femte enlige uden børn og 17 pct. i parforhold uden børn har været i en forlystelses- eller temapark., En smuttur i zoo, I alt har 18 pct. besøgt en zoologisk have i tredje kvartal 2018. Det er især personer, der er bosat i regioner med store zoologiske haver, fx Københavns Zoo, Odense Zoo eller Aalborg Zoo, der set på de eksotiske dyr. Det er kun 14 pct. af borgerne i Region Sjælland, der har været i zoologisk have, mens det samme gør sig gældende for ca. 20 pct. i de øvrige regioner., Godt hver tyvende har set fisk i akvarier i tredje kvartal, 6 pct. af befolkningen har besøgt et akvarium, fx Den Blå Planet eller Nordsøen Oceanarium, inden for de seneste tre måneder. Der er lige mange mænd og kvinder, der har besøgt akvarierne. Med 11 pct. er der flest i aldersgruppen 25-34 år, der har været 'under vandet' og set fiskestimerne. , Forlystelser og temaparker tiltrækker især folk under 45 år, Ca. én ud af tre mellem 25-44 år har fået et sus i maven i en rutsjebane eller set andre få det i en forlystelsespark. Det samme gør sig gældende for hver fjerde mellem 16-24 år (26 pct.). Ca. hver femte i aldersgruppen 55-64 år har også været i en forlystelses- eller temapark, mens det er 16 pct. af de 65-74-årige og 11 pct. blandt personer på 75 eller derover. Find flere tal i statistikbanktabellen , KVUFRI1, ., Flere kvinder end mænd besøger attraktionerne, En lidt større andel af kvinder (47 pct.) end mænd (40 pct.) besøger attraktionerne. Besøg til forlystelsesparker mv. topper blandt de 35-44-årige (61 pct.) og falder derefter stødt med alderen til 19 pct. blandt ældre over 74 år. Danskerne uden børn gæster også i mindre omfang de seks forskellige typer attraktioner., Nordjyder strømmer til sommerland, Én ud af tre med bopæl i Region Hovedstaden og hver fjerde i Region Sjælland besøgte en forlystelsespark fx Tivoli eller Dyrehavsbakken, mindst en gang i tredje kvartal 2018. Det samme gælder kun hver syvende i Region Nordjylland. Det viser tallene fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Undersøgelsen viser samtidig, at personer fra Region Nordjylland er mere til sommerland, da hver fjerde i Region Nordjylland besøgte et badeland eller et sommerland, fx Fårup Sommerland eller Djurs Sommerland sammenlignet med hver tiende i Region Syddanmark og Region Sjælland og hver tyvende i Region Hovedstaden. Forskellene kan skyldes den geografiske fordeling af de forskellige typer attraktioner. , Beboere i Region Hovedstaten benytter sig mest af attraktionerne, Kulturvaneundersøgelsen dækker seks forskellige typer af attraktioner. Ud over forlystelses-, temaparker og sommerlande spørges danskerne, om de har besøgt zoologiske haver, oplevelsescentre fx Experimentarium, akvarier og cirkus. Det er især forældre med yngre børn i Region Hovedstaden, der bruger deres fritid på at besøge de forskellige attraktioner. Halvdelen af danskerne i Region Hovedstaden har besøgt mindst én af de seks attraktioner i tredje kvt. 2018. Til sammenligning er den tilsvarende andel 39 pct. i Region Sjælland og 40 pct. i Region Syddanmark., Fritidsaktiviteter fordelt på familietype og region,  , Alle,  , Enlige , u. børn, Enlige , m. børn, Par , u. børn, Par , m. børn, Nord-, jylland, Midt-, jylland, Syd-, danmark, Hoved-, staden, Sjæl-, land,  , pct. af befolkningen, Forlystelses- og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , temaparker, 24, 20, 33, 17, 34, 15, 20, 18, 34, 26, Zoologiske anlæg, 18, 13, 22, 15, 25, 19, 17, 19, 18, 14, Sommerland, 11, 7, 10, 6, 20, 24, 14, 9, 6, 9, Akvarier, 6, 5, 6, 5, 9, 8, 5, 5, 8, 5, Oplevelsescentre, 6, 4, 4, 5, 9, 5, 5, 7, 7, 7, Cirkus, 4, 2, 4, 2, 7, 2, 3, 4, 4, 4, Kulturvaner (tillæg) 3. kvt. 2018 besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv., 3. maj 2019 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32636

      NYT: Halvdelen af danskerne spiller digitale spil

      1. marts 2019, Danskerne er vilde med digitale spil. 52 pct. af mændene og 50 pct. af kvinderne spiller digitale spil på mobilen, computeren eller spillekonsollen. Hver fjerde dansker spiller , dagligt eller næsten dagligt, . Andelen af kvinder, som spiller , dagligt eller næsten dagligt, er 27 pct., mens den tilsvarende andel blandt mænd er 24 pct. Fire ud af ti danskere spiller mindst én gang om ugen. Det viser en ny måling af danskernes kultur- og medievaner fra fjerde kvartal 2018., Flere kvinder end mænd bruger kultur, Undersøgelsen dækker 14 kulturaktiviteter, se nedenstående figur. Ti ud af de 14 kulturaktiviteter er generelt mere populære blandt kvinder end mænd., Kvinderne i front i brug af scenekunst, skønlitteratur, biblioteker og biografer, De største forskelle på kvinders og mænds kulturaktiviteter er inden for områderne , scenekunst, , , læsning eller lytning af skønlitterære værker, , , besøg på biblioteket, og , brug af bibliotekets digitale tjenester, . 71 pct. af kvinderne har læst eller lyttet til skønlitteratur. Blandt mændene har halvdelen læst eller lyttet til skønlitteratur. Blandt kvinderne har 51 pct. været på biblioteket og 36 pct. har benyttet sig af bibliotekets online tjenester. Godt hver tredje kvinde har overværet scenekunst live mod 22 pct. af mændene. Desuden har flere kvinder end mænd set film på det store lærred inden for de seneste tre måneder. I fjerde kvartal 2018 var der 32 pct. af kvinderne og 23 pct. af mændene, der lagde vejen forbi biografen. , Flere mænd ser sportsbegivenheder både uden for hjemmet og derhjemme, At overvære sportsbegivenheder på stadion eller i en sportshal er den mindst udbredte kulturaktivitet i undersøgelsen. 17 pct. af danskerne har i fjerde kvartal været tilskuer., hvor 22 pct. af mændene tog på stadion for at overvære sportsbegivenheder. Dette var tilfældet for 13 pct. af kvinderne. Det er dog ikke kun fr, a tilskuerrækkerne, der bliver set sport. Tre ud af fire mænd følger sport på skærm, en eller i radioen mod 62 pct. af kvinderne. , Samme andel af kvinder og mænd går på museum og til koncert, Live musik er en aktivitet, som opnår lige stor popularitet hos begge køn. Godt hver fjerde mand og kvinde har været til koncert for at høre klassisk eller rytmisk musik i fjerde kvartal 2018. Der er ikke stor forskel på andelen af mænd og kvinder, der besøger museer, slotte, herregårde samt andre fortidsminder, hvor dette omfatter 40 pct. af kvinderne og 37 pct. af mændene., Vi slapper af med musik, film og serier, 'Musik', og, 'film og serier', er de to mest udbredte kulturaktiviteter i befolkningen. 95 pct. af danskerne har lyttet til musik i de seneste tre måneder. Samme andel har set film og serier. Det høje forbrug skyldes formentligt, at film, serier og musik kun er et klik væk. Tre ud af fire danskere lytter til musik mindst hver dag, hvor dette desuden er tilfældet flere gange om dagen for hver anden dansker. Godt en fjerdedel ser , dagligt eller næsten dagligt, en serie. Tre ud af fem læser eller lytter til skønlitteratur. Andelen af dem, der læser faglitteratur, er den samme., Kultur defineres bredt i den nye måling af danskernes kulturvaner, Danmarks Statistik er i gang med at undersøge danskernes tværgående kulturvaner. Lignende undersøgelser er tidligere gennemført i 1964, 1975, 1987, 1993, 1998, 2004 og 2012 af Kulturministeriet. Danmarks Statistik står, i samarbejde med Kulturministeriet, for gennemførelsen af 2018-2020 undersøgelsen, som løber i 24 måneder fra 1. juli 2018 til 1. juli 2020. Kultur defineres i undersøgelsen i bred forstand og dækker kultur- og medievaner herunder forbrug af film og serier, musik, scenekunst, billedkunst, litteratur og computerspil. Besøg på biblioteker, biografer, koncerter, teatre, museer, slot, herregård eller fortidsminder osv. er også belyst. Endeligt dækker undersøgelsen motionsvaner og fritidsaktiviteter, herunder frivilligt arbejde. I den nye kulturvaneundersøgelse er flere af spørgsmålene revideret for at afspejle nutidens mere digitaliserede kulturforbrug., Kulturvaner 4. kvt. 2018, 1. marts 2019 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31790

      NYT: Hørsholm i top med anskaffelse af ny bil

      25. juni 2021, Familierne i Hørsholm var de flittigste aftagere af nye biler i 2020. 8,0 pct. af familierne i kommunen parkerede en helt ny købt eller leaset bil i garagen. I Allerød, Rudersdal, Solrød, Egedal, Fredensborg og Dragør kom der nye biler i mindst 6 pct. af familierne. Omvendt fik familierne i Langeland, Læsø, København, Samsø og Ærø Kommuner relativt færrest nye biler, idet færre end 3 pct. af familierne i disse områder anskaffede sig ny bil i 2020. Landsgennemsnittet var 3,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Børn, topjob og høj indkomst afspejles direkte i høj bilanskaffelse, De familier, der relativt set anskaffede sig flest nye biler, skal findes blandt:, •, De 10 pct. af familierne med flest penge til forbrug: I denne indkomstgruppe anskaffede 9,3 pct. af familierne sig ny bil i 2019., •, Topledere: 9,3 pct. af familierne anskaffede sig ny bil i 2019., •, Par med børn: 6,9 pct. anskaffede sig ny bil i 2020., •, Familier i byer med 1.000-10.000 indbyggere: 4,5-4,7 pct. anskaffede sig ny bil i 2020., •, Familier i oplandskommuner: 4,4 pct. anskaffede sig ny bil i 2020., Omvendt skal de familier, der sjældnest anskaffede sig ny bil findes blandt:, •, Familier uden for arbejdsstyrken og arbejdsløse (undtaget efterlønsmodtagere og folkepensionister): Færre end 1,2 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2019., •, De 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug: Færre end 1,5 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2019., •, Enlige uden børn: 1,7 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2020., •, Familier i København og Frederiksberg og byer med over 100.000 indbyggere: Færre end 3,4 pct. anskaffede sig ny bil i 2020., 3,9 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2020, I alt fik 120.000 familier nøgler i hånden til deres nye bil i 2020, og det svarede til 3,9 pct. af alle familier. I 2016 anskaffede 4,2 pct. af familierne sig ny bil. Det årlige gennemsnit for perioden 2016-2020 lå på 126.200 familier eller 4,1 pct. af alle familier. 28.400 af familierne med ny bil i 2020 leasede bilen. Halvdelen af disse - 14.600 familier - var bosat i Region Hovedstaden, som rummer en tredjedel af alle familier. , Familier i provinsby- og oplandskommuner er de flittigste bilkøbere, Familier bosiddende i , provinsbykommuner, og , oplandskommuner, har i alle årene siden 2016 købt nye biler i højere grad end gennemsnittet, og de har dermed udgjort en større andel af bilkøberne end deres andel af det samlede antal familier. Denne overrepræsentation er endnu mere udtalt, hvis man ser på de familier, der har købt flere biler. Disse familier har i de seneste fem år udgjort 45-46 pct. af køberne, men kun 37 pct. af familierne. Provinsbykommunerne omfatter kommuner med mindst 30.000 indbyggere i den største by, som ikke samtidig er i hovedstadsområdet eller er en af de tre storbykommuner Århus, Odense og Aalborg. Oplandskommunerne har mindre end 30.000 indbyggere i den største by, men tilgang til mere end 40.000 arbejdspladser. Kommunegrupperne er defineret og beskrevet i dette notat om , Kommunegrupper., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år,  , Gennemsnit 2016-2020, 1, 2020, 1,  , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2,  ,  , Andel af, i alt, Fordeling,  , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 3, 055, 930, 126, 246,  , 3, 096, 179, 120, 009,  ,  , pct., Familier i pct. , 100,0, 4,1, 100,0, 100,0, 3,9, 100,0, Bopæl,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nordjylland, 10,1, 4,4, 10,7, 10,1, 4,0, 10,3, Midtjylland, 22,2, 4,1, 22,0, 22,3, 3,7, 21,5, Syddanmark, 20,7, 4,1, 20,5, 20,6, 3,7, 19,9, Hovedstaden, 32,8, 3,9, 31,2, 32,8, 3,9, 32,8, Sjælland, 14,2, 4,5, 15,6, 14,2, 4,2, 15,5, Hovedstadskommune, 3, 28,6, 3,8, 26,6, 28,7, 3,8, 28,1, Storbykommune, 3, 14,0, 3,8, 13,0, 14,1, 3,5, 12,8, Provinsbykommune, 3, 22,0, 4,5, 23,8, 22,1, 4,1, 23,6, Oplandskommune, 3, 15,1, 4,7, 17,2, 15,1, 4,4, 17,1, Landkommune, 3, 20,2, 3,9, 19,3, 20,0, 3,6, 18,4, Familietype,  ,  ,  ,  ,  ,  , Enlige, 54,4, 2,0, 26,7, 54,8, 1,8, 26,1, Parfamilier, 45,1, 6,7, 73,3, 44,8, 6,4, 73,9, Familier uden børn, 74,1, 3,3, 59,9, 74,5, 3,2, 60,9, Familier med børn, 25,4, 6,5, 40,1, 25,0, 6,1, 39,1, Indkomst, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. kvartil, 25,0, 1,0, 1,0, 25,0, 0,9, 5,4, 2. kvartil, 25,0, 2,6, 2,6, 25,0, 2,6, 15,4, 3. kvartil, 25,0, 5,2, 5,2, 25,0, 5,0, 30,4, 4. kvartil, 25,0, 7,7, 7,7, 25,0, 8,1, 48,7, Beskæftigelse, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Selvstændige i alt, 3,4, 5,4, 5,4, 3,4, 5,3, 4,4, Lønmodtagere i alt, 52,1, 6,0, 6,0, 52,6, 5,8, 73,2, Øvrige, 44,5, 2,0, 2,0, 44,0, 2,1, 22,4, Boligtype, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Stue- og parcelhuse, 42,9, 5,7, 9,6, 42,6, 5,6, 57,6, Række-, kæde- og dobbelthuse, 14,1, 4,5, 4,5, 14,1, 4,6, 15,7, Etageboliger, 39,3, 2,7, 2,7, 39,6, 2,6, 25,0, Kollegieboliger, andre boliger og,  ,  ,  ,  ,  ,  , Uoplyst, 3,7, 1,9, 1,9, 3,7, 1,9, 1,7, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2016-2020 og 2020, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2016-2019 og 2019., 2, Inklusive leasingtagere., 3, Kommunegrupperne er defineret og beskrevet i dette notat: om , Kommunegrupper, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10092, Familiernes bilkøb 2020, 25. juni 2021 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilkøb, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29111

      NYT: Sommeren fik os rundt på landets museer

      1. december 2020, COVID-19 har haft både fordele og ulemper for landets museer. Der var flere, der besøgte danske museer uden for deres eget lokalområde her i sommers. Andelen gik fra 63 pct. i tredje kvartal 2019 til 70 pct. i samme periode 2020. Omvendt var der en lidt mindre andel, der besøgte museer i deres egen by eller omegn i tredje kvartal 2020 (44 pct.) sammenlignet med samme periode i 2019 (47 pct.). Som følge af rejserestriktionerne var andelen af borgere fra Danmark, der har besøgt museer i udlandet, faldet markant. Personer, der havde besøgt mindst ét udenlandsk museum inden for de seneste tre måneder, var gået fra 35 pct. i tredje kvartal 2019 til 10 pct. i tredje kvartal 2020., Kilde: Særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Museumsgæster er dem, der har besøgt et kunst- eller et kulturhistorisk eller et naturhistorisk museum i de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet., COVID-19 fik flere yngre gæster ind på museerne, Andelen af museumsgæster under 45 år, gik fra 45 pct. i tredje kvartal 2019 til 50 pct. i tredje kvartal 2020. Det betød, at lige mange 45+årige og 16-44-årige besøgte museerne i tredje kvartal 2020, og gæsternes gennemsnitlige alder var lavere i sommeren 2020 end i sommeren 2019. I alt besøgte 1,3 mio. personer danske eller udenlandske museer i tredje kvartal 2020, se den seneste måling fra , Kulturvaneundersøgelsen, . , Kulturvaneundersøgelsen, omfatter personer over 15 år med bopæl i landet. Tallene dækker således ikke børn og udenlandske turister, der besøger museer i Danmark.  , Kilde: Særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . Museumsgæster er dem, der har besøgt et kunst- eller et kulturhistorisk eller et naturhistorisk museum i de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet., Flere familier med mindst fire personer besøger museerne, Når museumsgæsterne opdeles på antal personer i familien, bekræftes observationen om, at museumsgæsterne bliver yngre. Tallene viser nemlig, at museumsbesøgende, som lever i familier med mindst fire personer, er steget med 21 pct. fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020. I samme periode ses et fald på hhv. 7 og 10 pct. blandt museumsgæster med hhv. én og to personer i familien. Antallet af museumsbesøgende gæster med tre personer i familien er uændret. , Museumsbesøg i skyggen af COVID-19, Pandemiens konsekvenser trækker både op og ned i antallet af museumsbesøg. Det samlede antal danske museumsgæster er uændret sammenlignet med tredje kvartal 2019, mens antallet af udenlandske turister blev et sjældent syn på danske museer. Rejserestriktioner nærmest stoppede internationale rejser, og en rekordhøj andel af befolkningen holdt derfor ferie hjemme i Danmark. Regeringens sommerpakke sørgede for halv pris på en række kulturoplevelser, herunder museer. Sommerpakken havde til formål at holde kulturlivet i gang og støtte landets kulturinstitutioner, der var ramt økonomisk pga. forårets nedlukninger. Omvendt trak frygten for COVID-19 i den modsatte retning, idet mange fravalgte indendørs aktiviteter til fordel for udendørs aktiviteter med mindre fare for at blive smittet.  , Der er forskel mellem antal besøg og antal besøgende, Kulturvaneundersøgelsen, opgør antallet af danske borgere, der har besøgt mindst ét museum inden for de seneste tre måneder fra dataindsamlingstidspunktet. Den samme person kan have besøgt flere museer eller gæstet det samme museum flere gange i perioden. Kulturvaneundersøgelsen belyser dermed antallet af museumsbesøgende men ikke antal besøg. Oplysninger om antal museumsbesøg for året kan findes i , museumsstatistikken, , hvor én person kan optræde flere gange, hvis vedkommende har gæstet museet flere gange på året. Museumsstatistikken opgør ud over danske gæster også udenlandske gæster. Museumsstatistikken for 2020 er planlagt til at udkomme i april 2021., Kulturvaner 3. kvt. 2020, 1. december 2020 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31797

      NYT: Flere voksne pr. barn i børnehaverne

      17. november 2023, I 2022 lå normeringen for de kommunale og selvejende børnehaver på landsplan på 5,6. Dette udgør et fald på 0,1 i forhold til året før, hvor normeringstallet var 5,7. Normeringen for børnehaver er faldet siden 2017, hvor den først blev opgjort på landsplan. Dengang lå normeringen på 6,2 børn pr. voksen, hvilket betyder, at den er faldet med 0,6 i perioden. Normeringstallet udtrykker forholdet mellem børn og voksne. En normering på 6 udtrykker at en medarbejder passer 6 børn, og lavere tal viser, at medarbejderen passer færre børn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, Uændrede normeringstal for vuggestuer og dagpleje, Normeringstallene for vuggestuer og dagpleje lå i 2022 på samme niveau som året før , -, på hhv. 2,9 og 3,3. Normeringen for vuggestuer har oplevet et mindre fald siden 2017 , -, fra 3,1 til 2,9. Den har dog været uændret siden 2020. Dagplejenormeringen har ligget på samme niveau siden 2018, hvor den faldt med 0,1., Flest kommuner med en normering under 6 for børnehaver i 2022, Størstedelen af kommunerne havde i 2022 en børnehavenormering på 6,0 eller derunder, mens 10 pct. af kommunerne lå over 6,0. Samsø og Langeland Kommune havde de laveste normeringer med hhv. 4,0 og 4,2, og i den modsatte ende lå Holstebro og Frederikshavn Kommune med normeringer på 6,3., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, Nyt opgørelsesniveau for normeringer, Danmarks Statistik har udgivet kommunale normeringer siden 2015. I år udgives for første gang normeringer både på kommunalt niveau og forældrebestyrelsesniveau. Der er stor forskel på, hvor mange enheder (vuggestue, børnehave eller integreret institution) en forældrebestyrelse er ansvarlig for, og både kommuner og de selvejende institutioner bestemmer selv, hvordan de vil inddele forældrebestyrelserne. I 2022 havde Bornholms Regionskommune samlet alle kommunens , 18, enheder i én forældrebestyrelse, mens Hjørring Kommune havde fordelt de kommunale enheder i to forældrebestyrelser med 12 og 13 enheder i hver. Modsat havde Aalborg Kommune 152 enheder med hver sin forældrebestyrelse og en enkelt forældrebestyrelse med 2 enheder. De fleste selvejende forældrebestyrelser har én enhed under sig. I 2022 omfattede 37 ud af de 400 selvejende forældrebestyrelser 2 til 8 enheder., Antal enheder pr. kommunal forældrebestyrelse. 2022,  , 2022, Enheder pr. forældrebestyrelse, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 -11, 12-19,  , antal, Kommunale forældrebestyrelser, 896, 102, 46, 60, 36, 41, 37, 29, 23, 14, 7, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik , Normeringer på forældrebestyrelsesniveau, Det hyppigste normeringstal på forældrebestyrelsesniveau var 3,0 for vuggestuer og 5,9 for børnehaver i 2022. Der var 176 forældrebestyrelser, der havde en normering på 3,0 for vuggestuerne, og 107 børnehaver med et normeringstal på 5,9. I 2022 havde 72 pct. af de samlede 1.218 forældrebestyrelser for vuggestuer normeringer på 3,0 eller derunder, mens 73 pct. af børnehavernes normeringer lå på 6,0 eller under for de tilhørende 1.485 forældrebestyrelser. De laveste normeringstal repræsenterer typisk forældrebestyrelser for børn med særlige behov, der har hjemmel i Dagtilbudsloven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern7, Kommende lovkrav om minimumsnormeringer, De opgjorte normeringer på kommuneniveau kan ikke anvendes til at sige, i hvilket omfang kommunerne lever op til det kommende lovkrav om minimumsnormeringer. Det skyldes, at der med det kommende lovkrav er besluttet tre korrektioner af opgørelsesmetoden. Korrektionerne omfatter børn under 3 år i børnehave, lederandel samt fraregning af personale ansat for statslig pulje til sociale normeringer. Disse korrektioner er ikke foretaget her, da lovkravet først er gældende fra 1. januar 2024., De opgjorte normeringer på forældrebestyrelsesniveau kan ikke anvendes til at sige, i hvilket omfang kommunerne lever op til det kommende lovkrav om , minimumsnormeringer i daginstitutioner gældende fra 1. januar 2024. Det skyldes, at lovkravet er fastsat på kommuneniveau. De opgjorte forældrebestyrelsesnormeringer er en del af initiativet om at skabe en større gennemsigtighed på dagtilbudsområdet., Børnepasning før skolestart 2022, 17. november 2023 - Nr. 386, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47142

      NYT: Vi ser serier som aldrig før

      5. oktober 2021, Før COVID-19 så 68 pct. af befolkningen på 16 år og opefter serier i løbet af en gennemsnitlig uge. En andel der på to år er vokset til 78 pct. Vores forbrug af film var også vokset, dog i mindre omfang end serieforbruget. Før pandemien så 72 pct. af personer på 16+ år film ugentligt. Denne andel var steget til 75 pct. fra 2018 til 2020. I 2020 så næsten halvdelen af befolkningen serier 3-4 dage om ugen eller oftere mens en tredjedel så film i samme omfang. Perioden 2020 var præget af omfattende nedlukninger af samfundet grundet COVID-19, hvilket kan have haft betydning for befolkningens stigende forbrug af både serier og film., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh2ka, Binge-watching vinder frem, En ting var, at flere så film og serier mindst én dag om ugen, men den største stigning var blandt seere, der sad foran skærmen dagligt. Der var en stigning i forbruget af både serier og film, men mest markant i det daglige forbrug af serier. Andelen af befolkningen, som så serier hver dag, gik fra 25 pct. i 2018 til 32 pct. i 2020. , Én ud af tre så serier dagligt under nedlukningen, Fra 2018 til 2020 var der på landsplan en stigning på 7 procentpoint i andelen af befolkningen, der så serier mindst én gang om dagen. Det var især indbyggere i Fredericia, Svendborg, Furesø, Hjørring og Greve, der skruede op for deres daglige forbrug af serier. I disse kommuner steg andelen af befolkningen med dagligt forbrug af serier med 15 procentpoint eller mere i perioden 2018-2020., Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvuh2geo, Kommuner med under 100 observationer er slået sammen., Hver femte så film dagligt under nedlukningen, På landsplan steg andelen af befolkningen med dagligt filmforbrug med 5 procentpoint fra 2018 til 2020. Stigningen har været størst blandt borgere i Vejen, Frederikshavn, Svendborg og Haderslev. I de nævnte kommuner steg andelen af borgere, der så film dagligt, med mere end 10 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh2geo, . Kommuner med under 100 observationer er slået sammen., Tv-pakker taber terræn til streaming, Fra 2018 til 2020 var der 10 procentpoint flere som benyttede betalte streamingtjenester, når de skulle se film eller serier. Der var også en stigning på hhv. 13 og 8 procentpoint i brugen af gratis streamingtjenester, fx Filmstriben og sociale medier, fx Youtube. Omvendt var der et fald på 7 procentpoint i brugen af tv-kanaler og tv-pakker fra 2018 til 2020. Betalte streamingstjenester blev dermed den mest udbredte adgangsvej til film og serie med 63 pct. af befolkningen efterfulgt af tv-kanaler og tv-pakker med 57 pct. Gratis streaming benyttedes af hver tredje person på 16 år eller derover., Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvuarfs3, Betalte stremingtjenester er steget mest blandt de 55+ årige, Fra 2018 til 2020 var der på landsplan en stigning på 19 procent i brugen af betalte streamingtjenester. Der var relativt flest nye 55+ årige, der brugte betalte streamingtjenester for at få adgang til film og serier i forhold til 2018. Størst stigning sås hos de 65-74-årige og hos de 75+ årige med hhv. 73 og 75 pct. flere i aldersgrupperne, der betalte for én eller flere streamingtjenester. Blandt de 55-64-årige var stigningen på 53 pct. Stigningen var lavere blandt de 16-44-årige fra 2018-2020. Det kan forklares ved, at det allerede var en høj andel i 2018, som havde taget betalte streamingtjenester til sig blandt de yngre seere. Se flere tal i , www.statistikbanken.dk/kvuarfs3, ., Kulturvaner (år) 2020, 5. oktober 2021 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34761

      NYT: Færre melder sig ud af folkekirken

      25. februar 2015, Udmeldelser af folkekirken, der i 2012 lå meget højt, er i 2014 faldet til samme niveau som i 2008. I alt var der 9.548 personer, der meldte sig ud af folkekirken i 2014. Gennemsnitsalderen for personerne, der udmeldte sig af folkekirken i 2014 var 39 år. Til sammenligning var der 41.443 indmeldelser i folkekirken i 2014. 84 pct. af indmeldelserne var nyfødte. En anden stor gruppe er 13-14-årige kommende konfirmander, der med 1.808 indmeldelser stod for 4 pct. af indmeldelserne., Flest er medlem af folkekirken i Skanderborg Sogn, 1. januar 2015 var der 2.174 sogne i Danmark. Ser man på de 20 sogne med flest indbyggere, er andelen af folkekirkemedlemmer meget varierende. Den højeste andel findes i Skanderborg Sogn, hvor 84 pct. er medlem af folkekirken. Den laveste andel har Kingo-Samuel Sogn, der ligger på Nørrebro i København, hvor 46 pct. er folkekirkemedlemmer. I Vesterbro Sogn, der er landets klart mest folkerige sogn med 43.579 indbyggere, er 55 pct. folkekirkemedlemmer. Til sammenligning er andelen af folkekirkemedlemmer på landsplan 78 pct., Kun to sogne i Jylland blandt de 20 folkerigeste sogne, Blandt de 20 sogne med flest indbyggere ligger 11 sogne i København eller omegn. Kun to sogne blandt de 20 folkerigeste ligger i Jylland, og det er nr. 17 Aabenraa Sogn og nr. 20 Skanderborg Sogn., Bågø Sogn har færrest indbyggere, Bågø Sogn, der dækker øen Bågø i det sydfynske øhav, har færrest indbyggere af samtlige sogne i landet. 1. januar 2015 boede der 25 personer. Blandt de ti sogne med færrest indbyggere er der for fem af dem tale om små øer. Ud over Bågø drejer det sig om Agerø, Nyord, Mandø og Askø., Ind- og udmeldelser af folkekirken fordelt efter alder,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, Indmeldelser i alt, 53, 731, 53, 257, 51, 023, 49, 831, 47, 198, 44, 387, 42, 716, 41, 443, 0 år, 47, 180, 46, 914, 44, 545, 43, 239, 41, 079, 37, 767, 36, 293, 34, 851, 1-17 år, 4, 122, 3, 837, 3, 986, 4, 029, 3, 841, 3, 677, 3, 771, 3, 784, 18-29 år, 411, 430, 390, 393, 324, 356, 357, 380, 30-39 år, 479, 501, 489, 435, 457, 482, 429, 427, 40-49 år, 371, 368, 369, 352, 308, 433, 373, 413, 50-59 år, 481, 423, 425, 437, 355, 470, 433, 487, 60-69 år, 430, 500, 504, 556, 513, 687, 600, 602, 70 år og derover, 257, 284, 315, 390, 321, 515, 460, 499, Udmeldelser i alt, 8, 810, 9, 742, 14, 325, 11, 839, 13, 587, 21, 118, 12, 212, 9, 548, 0 år, 44, 47, 43, 35, 47, 21, 24, 23, 1-17 år, 231, 186, 208, 232, 235, 414, 228, 167, 18-29 år, 2, 399, 2, 806, 3, 768, 3, 622, 3, 903, 4, 727, 3, 384, 2, 996, 30-39 år, 2, 353, 2, 642, 3, 913, 3, 114, 3, 367, 4, 620, 2, 721, 2, 301, 40-49 år, 1, 860, 2, 074, 3, 182, 2, 387, 2, 857, 4, 754, 2, 587, 1, 914, 50-59 år, 1, 034, 1, 069, 1, 705, 1, 325, 1, 722, 3, 250, 1, 675, 1, 148, 60-69 år, 620, 669, 1, 115, 804, 1, 053, 2, 340, 1, 117, 676, 70 år og derover, 269, 249, 391, 320, 403, 992, 476, 323, Sogne fordelt efter folketallet størrelse. 1. januar 2015,  , Indbyggere i sognene, I alt, Gnsntl., antal,  , Under, 200, 200, -499, 500, -999, 1.000, -1.999, 2.000, -3.999, 4.000, -9.999, 10.000, og derover,  , indbyggere, pr. sogn,  , antal sogn,  , Hele landet 2014, 153, 457, 462, 385, 265, 337, 121, 2, 180, 2, 581, Hele landet 2015, 157, 459, 453, 383, 260, 339, 123, 2, 174, 2, 603, Øerne i alt, 51, 165, 153, 141, 121, 177, 85, 893, 3, 446, Byen København, -, -, -, -, 6, 34, 32, 72, 10, 277, Københavns omegn, -, -, 1, 2, 1, 28, 24, 56, 9, 560, Nordsjælland, -, 2, 7, 15, 21, 38, 8, 91, 4, 977, Bornholm, 1, 1, 7, 9, 3, -, 1, 22, 1, 815, Østsjælland, -, 8, 5, 14, 11, 15, 7, 60, 4, 031, Vest- og Sydsjælland, 38, 101, 76, 66, 41, 32, 6, 360, 1, 607, Fyn, 12, 53, 57, 35, 38, 30, 7, 232, 2, 106, Jylland i alt, 106, 294, 300, 242, 139, 162, 38, 1, 281, 2, 016, Sydjylland, 7, 40, 65, 72, 51, 44, 10, 289, 2, 481, Østjylland, 29, 80, 76, 60, 35, 56, 17, 353, 2, 428, Vestjylland, 24, 80, 73, 49, 24, 30, 3, 283, 1, 504, Nordjylland, 46, 94, 86, 61, 29, 32, 8, 356, 1, 637, Anm.: Sogne, der ligger i mere end et område, er regnet med i det område, der har den befolkningsmæssigt største sognedel., Sogne 1. januar 2015, 25. februar 2015 - Nr. 90, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19095

      NYT: Indkomstfremgang i 2019

      27. november 2020, Ændret 20. august 2021 kl. 08:00, Der var desværre en fejl i datagrundlaget bag opgørelsen af gini-koefficienten, angivet i sjette afsnit. Tallet for 2019 er ændret fra 29,8 til 29,6 i 2019, og derudover er anden figur ændret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2019 var den gennemsnitlige , disponible indkomst, på 243.400 kr. for alle i Danmark over 15 år, der har boet i landet hele året. Det er efter korrektion for prisudviklingen en vækst på 6.400 kr. eller 2,7 pct. i forhold til 2018. Det bringer 2019 ind på tredjepladsen over år med højest indkomstvækst siden årtusindeskiftet. Væksten kommer efter en årrække med en relativ stabil indkomstfremgang på mellem 1,2 og 2,4 pct. For gruppen af 65-69-årige steg indkomsten med 4,1 pct., hvilket delvist kan tilskrives senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet pga. den hævede pensionsalder., Kilde: Beregnet på tal fra , www.statistikbanken.dk/indkp201, Godt år for de selvstændige, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst er i gennemsnit steget med 5.600 kr. siden 2018. Særligt de selvstændige har bidraget hertil. Øget virksomhedsoverskud bidrager med 2.000 kr. til stigningen, hvilket er ganske markant i betragtning af, at de selvstændige udgør under en tiendedel af de beskæftigede. Det gennemsnitlige virksomhedsoverskud har ikke været højere, siden det toppede i 2006 og efterfølgende dykkede med finanskrisen. , Færre personer på kontanthjælp og dagpenge, På trods af, at satserne for kontanthjælp og dagpenge steg med omkring 1,8 pct. i 2019, så ligger de samlede indkomster herfra på stort set samme niveau som i 2018. Det skyldes, at antallet af personer på disse ydelser er faldet lidt. Den samlede indkomst fra offentlige pensioner er derimod steget lidt. Her modvirkes den hævede pensionsalder af højere satser og , flere ældre, . Samlet voksede de offentlige overførsler med 900 kr. i gennemsnit for alle personer over 14 år., Store formueindkomster, Der har været store gevinster at hente på aktiemarkedet i 2019. I 2019 resulterede det i en bruttoformueindkomst på 15.300 kr. i gennemsnit, hvilket ikke er set højere siden 2007, hvor den var på 16.400 kr. I 2007 var det dog med markant større bidrag fra renteindtægter. I 2019 er renteindtægterne stort set ikke-eksisterende. Nogle har ligefrem oplevet negative renter på indlån i bankerne. Udviklingen i 2019 bæres af rekordhøje gevinster og udbytter på aktiemarkedet. Formueindkomsten er relativt koncentreret i toppen af indkomstfordelingen og bidrager således til at gøre indkomsterne højere i toppen af fordelingen og til antallet af personer med indkomster over 1 mio. kr. , Næsten 100.000 har en indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat er vokset til i alt 99.900 personer i 2019. Det er efter korrektion for prisudviklingen 7.800 flere personer end i 2018. Antallet af personer med under 125.000 kr. er til gengæld faldet med 32.400 personer, sammenlignet med 2018. , Udvikling i gennemsnitsindkomsten for personer over 14 år. 2019-priser,  , 2017, 2018, 2019, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2017-2018, 2018-2019,  , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 325,1, 328,5, 338,1, 3,4 , 9,6, Erhvervsindkomst, 224,8, 228,9, 234,5, 4,1 , 5,6, Offentlige overførsler, 62,9, 62,2, 63,1, -0,7, 0,9, Private pensionsudbetalinger, 22,3, 23,0, 23,2, 0,7 , 0,2, Formueindkomst, brutto, 13,3, 12,5, 15,3, -0,8, 2,8, Renteudgifter, 11,4, 10,7, 10,3, -0,7, -0,4, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 105,6, 106,3, 110,2, 0,7 , 3,9, Disponibel indkomst, 233,5, 237,1, 243,4, 3,6 , 6,3,  , 1.000 personer, Indkomst før skat ,  ,  ,  ,  ,  , 1 mio. kr. eller derover, 90,7, 92,2, 99,9, 1,5, 7,8, 500.000 - 999.999 kr., 578,6, 612,7, 642,3, 34,1, 29,6, 300.000 - 499.999 kr., 1464,6, 1480,9, 1502,8, 16,3, 21,9, 200.000 - 299.999 kr., 1038,2, 1035,5, 1045,2, -2,7, 9,7, 125.000 - 199.999 kr., 802,4, 796,3, 784,2, -6,2, -12,0, Under 125.000 kr., 770,1, 756,7, 724,3, -13,4, -32,4, Anm.: I tabellen indgår kun udvalgte indkomsttyper. Se den detaljerede opdeling i statistikbanken. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, og , indkp221, ., Valget af ulighedsmål har stor betydning, Indkomstuligheden udvikler sig i forskellig retning afhængig af, hvilket mål man anvender. De høje formueindkomster og store virksomhedsoverskud bevirker, at indkomsten er vokset meget i den absolutte top af indkomstfordelingen. Det betyder, at de ulighedsmål, der påvirkes af personer med meget høje indkomster vokser en del fra 2018 til 2019. Det ses fx på , gini-koefficienten, , som stiger fra 29,1 til 29,, 6, . Ser man derimod på andelen af personer i , lavindkomstfamilier, , der har under 50 pct. af medianindkomsten, så er billedet et andet. Denne andel falder fra 8,69 pct. til 8,55 pct. og indikerer hermed et fald i indkomstuligheden. Indkomstfremgangen har været større i bunden af indkomstfordelingen end omkring medianindkomsten. Det betyder, at de indkomstulighedsmål, der ikke påvirkes af meget høje indkomster eller store tab, peger i retning af let faldende indkomstulighed fra 2018 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, og , ifor12p, ., Indkomster for personer 2019 indkomstfordeling, 27. november 2020 - Nr. 440, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2021, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32003

      NYT: Beskæftigelsen stiger for syriske indvandrere

      26. november 2020, Blandt 25-64-årige indvandrere fra Syrien er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 12,2 pct. i 2015 til 43,2 pct. i 2019. Stigningen kommer efter et fald i de syriske indvandreres beskæftigelsesfrekvens fra 29,1 pct. til 12,2 pct. fra 2010 til 2015, hvilket skal ses i sammenhæng med, at der i samme periode kom mange syriske flygtninge til Danmark. Den efterfølgende stigning skal ses i lyset af, at beskæftigelsen blandt flygtninge er påvirket af, hvor lang tid de har opholdt sig i Danmark, og hvor mange der kommer til landet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras206, ., Beskæftigelsen er også steget blandt tyrkere og irakere, Blandt 25-64-årige tyrkiske indvandrere er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 53,0 pct. i 2010 til 57,8 pct. i 2019. Beskæftigelsen er generelt lavere blandt irakiske indvandrere, men også i denne gruppe er beskæftigelsen steget fra 34,5 pct. til 44,8 pct. i samme periode. Mange irakiske indvandrere er kommet til landet som flygtninge, mens mange tyrkiske indvandrere er kommet til landet som familiesammenførte. Det er bl.a. i den sammenhæng, at forskellen mellem de to grupper skal ses. Indvandrere fra Tyrkiet, Syrien og Irak udgør de tre største grupper af ikke-vestlige indvandrere i alderen 25-64 år i 2019., Højest beskæftigelse hos personer med dansk oprindelse, Fra 2010 til 2019 er beskæftigelsen steget fra 77,3 pct. til 81,0 pct. blandt 25-64-årige personer med dansk oprindelse. Selvom forskellen er blevet indsnævret i de senere år, er beskæftigelsen blandt personer med dansk oprindelse i alle årene markant højere end blandt indvandrere fra hhv. Irak, Syrien og Tyrkiet. I 2019 var forskellen mellem personer med dansk oprindelse og tyrkiske indvandrere 23,3 procentpoint, mens forskellen til irakiske og syriske indvandrere var hhv. 36,2 og 37,8 procentpoint. , 12,3 pct. af beskæftigede syrere arbejder som selvstændige, Beskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande arbejder i højere grad som selvstændige end personer med dansk oprindelse. Blandt alle 25-64-årige beskæftigede syrere arbejdede 12,3 pct. som selvstændige i 2019.  Til sammenligning arbejdede 5,9 pct. af beskæftigede personer med dansk oprindelse som selvstændige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras308, ., Mange tyrkere og irakere arbejder også som selvstændige, Blandt beskæftigede indvandrere fra Tyrkiet og Irak er der også en relativt stor andel, der arbejder som selvstændige, når man sammenligner med personer med dansk oprindelse. Blandt tyrkiske indvandrere arbejder 12,8 pct. af de beskæftigede som selvstændige, mens det gør sig gældende for 13,9 pct. af indvandrere fra Irak. , Selvstændige ikke-vestlige indvandrere arbejder inden for bestemte brancher, I bestemte brancher udgør ikke-vestlige indvandrere store andele af de selvstændige. Blandt enkeltbrancher med flere end 1.000 selvstændige er 73,3 pct. af de selvstændige inden for branchen , pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv., ikke-vestlige indvandrere. I branchen , restauranter, er 46,6 pct. af de selvstændige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Samme billede ses i brancherne , taxikørsel, og , aktiviteter vedrørende fysisk velvære, , hvor hhv. 45,2 pct. og 38,4 pct. af alle selvstændige er ikke-vestlige indvandrere., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2019, 26. november 2020 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2021, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32295
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation