Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1481 - 1490 af 3682

    NYT: A-indkomsten faldt markant i 2022

    2. maj 2023, Ændret 02. maj 2023 kl. 11:14, Der var desværre en fejl i kortet, hvor København ikke fremgik. Fejlen er rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat udgjorde 322.300 kr. pr. person i 2022, hvilket er et fald på 17.400 kr. eller 5,1 pct. i forhold til 2021, målt i faste 2022-priser. Faldet betyder, at den gennemsnitlige A-indkomst i 2022 er tilbage på et niveau, der kun ligger lidt over niveauet for A-indkomsten i 2019, hvor den var 320.200 kr. pr. person (2022-priser). Årsagen til det markante fald i 2022 skal ses i lyset af den høje inflation på 7,7 pct. i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris8, Offentlige overførsler faldt næsten ti pct. i 2022, Den høje inflation har påvirket A-indkomsterne generelt uanset indkomsttype. Det største relative fald var for de offentlige overførselsindkomster på 9,9 pct. fra i gennemsnit 61.900 kr. i 2021 til 55.800 sidste år. Udviklingen i de offentlige overførsler er især drevet af udviklingen i A-indkomst fra dagpenge og kontanthjælp, der faldt fra i gennemsnit 14.700 kr. i 2021 (2022-priser) til 12.000 kr. pr. person i 2022, svarende til en inflationskorrigeret nedgang på 18,4 pct. Dette markante fald skal imidlertid også ses i lyset af et fald på 50.300 personer (-7,4 pct.) i forhold til 2021, der havde A-indkomst fra dagpenge eller kontanthjælp i 2022., Indkomst fra løn faldt i 2022 med fire pct., Den gennemsnitlige lønindkomst faldt lidt mindre end A-indkomsten samlet set, nemlig fra 251.000 kr. i 2021 (2022-priser) til 240.600, svarende til 4,1 pct. Det mere moderate fald i lønindkomsten skal her også ses i lyset af den fortsatte generelle beskæftigelsesfremgang, der resulterede i en stigning på 51.100 personer i alderen over 14 år med lønindkomst fra 2021, svarende til 1,6 pct. til samlet set 3,23 mio. personer i 2022., Store forskelle i real A-indkomstudvikling på tværs af landets kommuner, Udviklingen i A-indkomsten korrigeret for prisudviklingen faldt i 2022 i varierende grad i landets 98 kommuner. Det største fald var i Samsø Kommune (-7,8 pct.). Men også i Vallensbæk, Holstebro, Aabenraa, Ærø, Thisted, Tønder, Gribskov, Næstved og Syddjurs var den reale tilbagegang i A-indkomsten pr. person højere end landsgennemsnittet på mere end 6 pct. i forhold til 2021. Omvendt faldt A-indkomsten inflationskorrigeret mindst i Billund, Gentofte, Middelfart og København med fald på 4 pct. og derunder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris8, - , Kortet er ændret i forhold til oprindelig version., 16.400 færre med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2022-priser) faldt fra 95.700 i 2021 til 79.300 i 2022, svarende til et fald på 17 pct. Antallet af personer med millionærindkomster har ellers været jævnt stigende de sidste mange år, målt i faste priser. Især i årene 2020 og 2021 steg antallet af personer med en A-indkomst på 1 mio. kr. og derover (2022-priser) ekstraordinært meget som følge af engangsudbetalingerne fra de statslige hjælpepakker for at imødegå følgevirkningerne af COVID-19 pandemien. Faldet i 2022 skal derfor både ses på baggrund af det kunstigt høje udgangspunkt i 2021, men også på baggrund af den meget høje inflation på 7,7 pct. i 2022 og dermed det forhold, at en A-indkomst på 1 mio. kr. i 2022 realt kun svarer til 928.500 kr. målt i prisniveauet for 2021., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsagelig løn (75 pct.) og offentlige og private pensioner (20 pct.) men også dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat. , Indkomststatistik (A-indkomst) 2022, 2. maj 2023 - Nr. 152, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45784

    NYT: A-indkomsten voksede under COVID-19-pandemien

    2. maj 2022, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat steg fra 309.700 kr. i 2020 (2021-priser) til 315.400 kr. i 2021. Det svarer til en indkomstfremgang på 1,8 pct., korrigeret for prisudviklingen. Det er i forhold til den markante stigning på 4,2 pct. året før en moderat udvikling i realindkomsten før skat og mere på niveau med de årlige stigninger i perioden 2013-2019, der lå i et spænd mellem 0,4 og 1,7 pct. Udviklingen i 2020 var imidlertid ekstraordinær høj som følge af de statslige hjælpepakker til afhjælpning af COVID-19-pandemien, herunder udbetalingen af de indefrosne feriemidler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris8, Udbetaling af indefrosne feriemidler, Den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler, der ellers oprindeligt først skulle udbetales ved opnåelse af pensionsalderen, er en af de statslige hjælpepakker, der blev iværksat i forbindelse med COVID-19. De indefrosne feriemidler blev udbetalt i to portioner, hvor hovedparten udbetaltes i efteråret 2020 og resten efter anden nedlukning i foråret 2021. Den samlede udbetaling af feriemidlerne udgjorde i gennemsnit 9.500 kr. pr. person i 2020 (i 2021-priser) og 6.500 kr. i 2021. Fratrukket feriemidlerne var stigningen i A-indkomsten før skat i 2021 således med omkring 2,9 pct. i forhold til 2020 ganske høj, også set i historisk perspektiv til perioden fra 2012, målt i faste priser., Indkomstoverførsler aftager igen efter markant stigning året før, En række indkomstoverførsler, der i gennemsnit steg markant under første COVID-19-nedlukning i 2020, faldt igen i 2021. Det skyldtes dels, at anden nedlukning var mindre omfattende end den første og dels en generel stigning i beskæftigelsen i løbet af 2021. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der bl.a. som følge af et fald i antal modtagere på 33.300 personer aftog med 16 pct. eller fra 4.500 kr. i 2020 til 3.800 kr. pr. A-skattepligtig person i 2021-priser. Også indkomst fra kontanthjæp til forsørgelse aftog i 2021 som følge af et fald i antal modtagere på 19.000 personer mærkbart med 12 pct. i forhold til 2020 og var i 2021 2.300 kr. pr. person over 14 år., Høj stigning i lønindkomst, Den samlede lønindkomst steg i 2021 fra gennemsnitligt 227.000 kr. til 233.000 kr. i 2021, svarende til 2,6 pct., målt i 2021-priser. Det var en mindre stigning i forhold til året før med en fremgang i den reale lønindkomst på 4,5 pct. Udbetalingen af de indefosne feriemidler i begge år trækker imidlertid stigningen i lønindkomsten for 2021 ned, samlet set, idet hovedparten af feriemidlerne blev frigivet i 2020, hvor COVID-19 nedlukningen ramte hårdest. Hvis der tages højde herfor, steg lønindkomsten ekskl. den førtidige udbetaling af feriemidlerne fra 217.500 kr. i 2020 til 226.500 kr. før skat i 2021, svarende til 4,1 pct. Den markante udvikling skal ikke mindst ses i lyset af udviklingen i beskæftigelsen i 2021 med en fremgang på 94.900 personer med lønindkomst i forhold til 2020, svarende til 3,1 pct. , Ansatte på lønkompensation fortsat med lavere lønindkomst i 2021, Lønkompensationsordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende deres medarbejdere, der under nedlukningerne ikke kunne arbejde fuldt ud, med hel eller delvis aflønning, mod at få udbetalt lønkompensation som et erhvervstilskud. Der var mere end 250.000 fuldt skattepligtige personer i 2020 og omkring 155.000 i 2021, der var berørt af ordningen. Næsten 80 pct. af disse havde i 2021 lønindkomst fra en arbejdsgiver inden for brancherne , handel, , , hoteller og restauranter, eller , kultur og fritid, . Den gennemsnitlige lønindkomst for disse personer udgjorde 269.200 kr. og var dermed 24 pct. lavere end den gennemsnitlige lønindkomst på 356.400 for de 3,2 mio. personer med lønindkomst., Relativ fremgang størst for de unge, Gennemsnitsindkomsten topper sædvanligvis i aldersgruppen 45-49 år og udgjorde i 2021 445.700 kr. Det er godt 41 pct. over den gennemsnitlige A-indkomst for alle personer. Men det var de unge 15-19 årige, der trods lav A-indkomst i gennemsnit inflationskorrigeret havde den største relative fremgang fra omkring 34.100 kr. i 2020 til 37.000 kr. i 2021, svarende til 8,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk2, og , pris8, 3.600 flere med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2021-priser) steg fra 70.400 i 2020 til 74.000 i 2021, når der tages højde for de førtidigt udbetalte feriemidler i 2020 og 2021. Ses der bort fra disse COVID-19-relaterede engangsudbetalinger, steg antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2021-priser) med 5.400 til 67.700 personer i 2021., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsageligt løn (74 pct.) og offentlige og private pensioner (20 pct.), men også dagpenge og kontanthjælp (4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat., Indkomststatistik (A-indkomst) 2021, 2. maj 2022 - Nr. 152, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38265

    NYT: Stigning i realindkomsten før skat i 2024

    19. september 2025, Den samlede indkomst før skat udgjorde i 2024 i gennemsnit 414.900 kr. pr. person i alderen 15 år og derover. Det svarer til en stigning på 4,9 pct. i den gennemsnitlige indkomst før skat i forhold til 2023, hvor den var 395.500 kr. Korrigeret for inflationen på 1,4 pct. i 2024, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg realindkomsten før skat pr. person i 2024 med 3,5 pct. i forhold til året før. Den relative stigning i realindkomsten før skat i 2024 var et halvt procentpoint højere end i 2023, hvor den var 3,0 pct. Da inflationen toppede i 2022 faldt realindkomsten derimod med 6,9 pct. på årsbasis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Erhvervsindkomsten steg med 4,8 pct. i løbende priser, Erhvervsindkomsten steg samlet set i gennemsnit fra 275.500 kr. i 2023 til 288.700 kr. i 2024, svarende til en relativ fremgang på 4,8 pct., målt i løbende priser. Det var især lønindkomsten, der med en stigning på 12.700 kr. til 268.700 kr. i 2024 eller 5,0 pct. bidrog mest, mens virksomhedsoverskud for selvstændige steg med 1,9 pct. i forhold til 2023 og i gennemsnit udgjorde 19.000 kr. pr. person i alderen 15 år og derover i 2024., Indkomst fra offentlige overførsler steg næsten 4 pct., Offentlige overførselsindkomster steg samlet set i gennemsnit fra 66.500 kr. i 2023 til 69.100 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 3,9 pct. Årsagen hertil er især udviklingen i indkomst fra offentlige pensioner samt fra arbejdsløshedsdagpenge. Indkomst fra de offentlige pensioner steg med 1.800 kr. til 44.500 kr. i gennemsnit i 2023, svarende til 4,2 pct. Antallet af personer, der på et tidspunkt i løbet af året har modtaget arbejdsløshedsdagpenge steg med 8.900 personer til 235.600 personer i alt fra 2023 til 2024. Dette er en medvirkende årsag til, at de gennemsnitlige udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge pr. person over 15 år steg fra 2.900 kr. i 2023 til 3.200 kr. i 2024 svarende til 10,3 pct., Stor relativ stigning i indkomst fra private pensioner i 2024, Indkomst fra private pensioner, der inkluderer arbejdsmarkeds- og tjenestemandspension samt pensionsudbetalinger fra ATP, steg fra 25.600 kr. i 2023 til 27.100 kr. i 2024, svarende til 5,9 pct. i løbende priser., Fortsat fremgang på de finansielle markeder 2024, Efter et markant relativt fald på 29 pct. i formueindkomsten fra 2021 til 2022, var året 2023 et bemærkelsesværdigt godt år på de finansielle markeder, hvor den gennemsnitlige formueindkomst steg med hele 77 pct. i forhold til 2022. I det efterfølgende indkomstår 2024 fortsatte denne stigning, dog i et mere moderat omfang. Den gennemsnitlige formueindkomst før skat steg således med 2.700 kr. fra 24.500 kr. i 2023 til 27.200 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 11 pct. målt i løbende priser. Formueindkomsten dækker primært over renteindtægter og aktieindkomster., Lønindkomst udgjorde over en tredjedel af indkomst for 65-69 årige i 2024, Lønindkomstens andel udgjorde i 2024 omkring 65 pct. af den samlede personlige indkomst før skat for alle personer i alderen 15 år og derover. For personer i eller tæt på pensionsalderen falder lønindkomstens bidrag generelt til den samlede indkomst, men den har været stigende igennem de senere år.  Det er en udvikling, der for alvor startede allerede fem år før, at folkepensionsalderen blev forhøjet første gang med et halvt år i 2019 til 65,5 år. For 65-69-årige udgjorde lønindkomstens andel af den samlede indkomst før skat således i 2013 i gennemsnit lidt under 20 pct. af den samlede indkomst før skat. I 2018 var lønindkomstens andel for de 65-69-årige steget til 24 pct. for i 2024 at udgøre knap 37 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Stor forskel på mænd og kvinder i lønandelen for aldersgruppen 65-69 år, Der er forholdsvis stor forskel imellem kønnene, i forhold til hvor meget lønnen udgør af den samlede indkomst før skat for personer i aldersgruppen 65-69 år, når der sammenlignes med alle fuldt skattepligtige personer i alderen 15 år og derover. Således udgjorde lønindkomst 24 procent af den samlede indkomst før skat for mænd i aldersgruppen 65-69 år i 2013, hvor andelen for kvinder samme år kun udgjorde 14 pct. I 2024 var lønandelen vokset til 41 pct. for mænd og til godt 30 procent for kvinder i den aldersgruppe. Til sammenligning udgjorde lønandelen i gennemsnit 67 procent for mænd og 62 procent for kvinder for alle personer i alderen 15 år og derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Indkomster for personer 2024, 19. september 2025 - Nr. 269, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2025, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49930

    NYT: Familiens kulturvaner går i arv

    20. marts 2025, Voksne, der blev taget med til kulturoplevelser uden for hjemmet i deres barndom, er mere tilbøjelige til at tage deres egne børn med til kulturoplevelser. Blandt voksne med hjemmeboende børn, der blev taget med på museum, i teatret eller til koncert som barn, har 71 pct. været på museum med deres børn inden for det seneste år. Blandt dem der ikke blev taget med som barn, er andelen 43 pct. For koncerter og musikfestivaler er det 45 pct., der har været afsted med deres børn, blandt dem der blev taget med som barn. Blandt dem der ikke blev taget med er det 38 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturforbrug for forældre er lidt højere end for voksne uden børn, Voksne med hjemmeboende børn deltager lidt mere i kulturelle aktiviteter end voksne uden. Andelen, der har været i biografen, til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, er steget fra 1987 til 2024 for både 30-55-årige med hjemmeboende børn og for 30-55-årige uden hjemmeboende børn. Indtil 2012 har der kun været små forskelle mellem de to grupper. Den største forskel var i 2012, hvor 88 pct. af voksne med hjemmeboende børn og 77 pct. af voksne uden havde foretaget sig mindst én af de tre kulturaktiviteter. Det svarer til en forskel på 11 procentpoint. I 2024 var forskellen på 9 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Størst forskel i brug af biblioteker, Voksne med hjemmeboende børn har været mere tilbøjelige til at tage på biblioteket end voksne uden gennem perioden 1987-2024. Andelen blandt voksne med hjemmeboende børn har ligget stabilt omkring 70 pct., mens andelen blandt voksne uden hjemmeboende børn er faldet - fra det højeste niveau i 2004 på 59 pct. til 47 pct. i 2024. Forskellen mellem de to grupper er størst i 2024 og 2012, hvor den ligger på 20 procentpoint. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser også, at det blandt de 30-55-årige især er voksne med hjemmeboende børn, der bruger biblioteket mindst én gang om måneden. I 2024 gjaldt det 20 pct., mens det blandt voksne uden hjemmeboende børn gjaldt 14 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Manglende børnevenlighed afholder nogle fra at deltage i kultur, 23 pct. af voksne med hjemmeboende børn, der ikke har været til koncert eller musikfestival inden for det seneste år, angiver som årsag, at det ikke er børnevenligt. Dette gør koncerter og musikfestivaler til den kulturaktivitet uden for hjemmet, hvor flest, der slet ikke har deltaget inden for det seneste år, angiver manglende børnevenlighed som en årsag. For biografbesøg var den tilsvarende andel, blandt dem ikke har været i biografen inden for det seneste år, 14 pct. For scenekunst og sceneforestillinger var den 12 pct., og for museer også 12 pct. Omvendt angiver ingen, at de ikke har været på biblioteket inden for det seneste år, fordi det ikke er børnevenligt. Blandt hele gruppen af voksne med hjemmeboende børn siger halvdelen, at de har været på museum med hjemmeboende børn, og 4 ud af 10 siger, at de har været til koncert eller musikfestival med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Voksne uden hjemmeboende børn går mere på kunstmuseum, Voksne uden hjemmeboende børn har fra 1987 til 2024 været lige så tilbøjelige, eller mere tilbøjelige til at have været på kunstmuseum eller kunstudstilling inden for det seneste år. Forskellen var størst i 2004, hvor 34 pct. af voksne uden hjemmeboende børn havde været på kunstmuseum- eller udstilling inden for det seneste år, mens det gjaldt 25 pct. af voksne med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Voksne med hjemmeboende børn går mere i biografen, Voksne med hjemmeboende børn er lidt mere tilbøjelige til at gå i biografen. Da forskellen mellem de to grupper var størst i 2012, havde 81 pct. af dem med hjemmeboende børn været i biografen inden for det seneste år, mens det gjaldt 66 pct. af dem uden hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, 20. marts 2025 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=55380

    NYT: Fremgang i kulturerhvervene efter COVID-19

    8. oktober 2025, Bruttoværditilvæksten i kulturerhvervene steg i 2021 og 2022 med hhv. 8 og 5 pct. Bruttoværditilvæksten måler værdien af den produktion, der skabes, fratrukket forbruget af varer og tjenester anvendt i produktionen. Kulturerhverv dækker bl.a. over medier, musik, idræt og visuel kunst. Bruttoværditilvæksten var med 73 mia. kr. i 2020-priser højere i 2021 end i 2019, hvor den var på 71 mia. kr. I 2020, hvor økonomien var påvirket af COVID-19, lå bruttoværditilvæksten på 68 mia. kr. Produktionen faldt i 2020 til 130 mia., men nåede i 2021 tilbage til niveauet i 2019 på 140 mia. kr. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt en smule fra 104.000 årsværk i 2019 til 103.000 årsværk i 2020, men steg i de to efterfølgende år med 5 pct. årligt og var i 2022 på 114.000 årsværk. Kulturerhvervenes eksport er steget jævnt i perioden under og efter COVID-19 med en gennemsnitlig årlig stigning på 8 pct. fra 2017 til 2022. Stigningen drives hovedsageligt af en stigning inden for erhvervsgrupperne , Reklame, samt , Radio og TV, . De to grupper stod i 2022 tilsammen for 60 pct. af eksporten inden for de kulturelle erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, Foreløbige tal for kulturelle erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser et lille fald i kulturerhvervenes produktion fra 2022 til 2023 fra 151 mia. kr. i 2020-priser til 150 mia. Bruttoværditilvæksten steg til gengæld fortsat fra 77 mia. i 2022 til 80 mia. i 2023. Fuldtidsbeskæftigelsen var med 114.000 årsværk i 2023 på samme niveau som i 2022. Eksporten fortsatte stigningen og var i 2023 på 19 mia., hvilket svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2022. Stigningen i eksporten er i 2023 fortsat drevet af vækst i branchen , Reklame, , men også i brancherne , Computerspil,, Litteratur og bøger, og , Film og serier, ., Også fremgang i kreative erhverv efter COVID-19, Bruttoværditilvæksten i de kreative erhverv steg både under og umiddelbart efter COVID-19. Kreative erhverv dækker over bl.a. industrielt design, forlag og udgivelse, og teater og scenekunst. I 2020 steg bruttoværditilvæksten med 3 pct. og i 2021 med 12 pct. Fra 2019 til 2021 steg bruttoværditilvæksten fra 95 mia. til 109 mia. kr. i 2020-priser, for derefter at falde igen i 2022 til 104 mia. kr. Udviklingen drives bl.a. af brancherne , Interiørdesign, og , Computerspil, , som begge oplevede en betydelig stigning i bruttoværditilvæksten i 2021 og et efterfølgende fald i 2022. Produktionen i de kreative erhverv faldt fra 193 mia. kr. i 2019 til 190 mia. i 2020, men steg efterfølgende med 13 pct. til 215 mia. i 2021 og igen til 217 mia. i 2022. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt fra 155.000 årsværk i 2019 til 149.000 årsværk i 2020. I 2021 og 2022 steg fuldtidsbeskæftigelsen igen, og i 2022 var den på 161.000 årsværk. Eksporten steg gennem COVID-19 fra 64 mia. kr. i 2019 til 71 mia. i 2021 og 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio3, Foreløbige tal for kreative erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser hhv. et lille fald i produktionen og fuldtidsbeskæftigelsen, en uændret bruttoværditilvækst og en relativt stor stigning i eksporten fra 71 mia. kr. i 2022 til 75 mia. i 2023., Andre erhverv understøtter kulturelle og kreative erhverv, Andre erhverv understøttede i 2022 kulturelle og kreative erhverv med en produktion for 104 mia. kr. i 2020-priser. Disse følgeerhverv havde en bruttoværditilvækst på 49 mia. kr. og en fuldtidsbeskæftigelse på 63.000 årsværk. Indirekte effekter er den aktivitet, der sker i andre erhverv fordi kulturelle og kreative erhvervs aktiviteter afhænger af den, fx levering af strøm til belysning af en teaterforestilling. De indirekte effekter finder især sted som produktion uden for handelsbrancherne. I 2022 udgjorde den ikke-handelsmæssige produktion 60 pct. af den indirekte effekt af produktionen i de kreative og kulturelle erhverv. De indirekte effekter af produktionen faldt med 8 pct. fra 2019 til 2020 parallelt med faldet i de kulturelle og kreative erhverv. Ligesom de direkte effekter steg de indirekte effekter igen efterfølgende. De foreløbige tal for 2023 viser dog igen et fald i aktiviteten i følgeerhvervene til et niveau svarende til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse offentliggøres de endelige tal for 2021 og 2022. De endelige tal erstatter de foreløbige tal for 2021 og 2022, der blev udgivet i december 2024. For hovedtallene for de kulturelle og kreative erhvervs samlede direkte effekter er der kun små forskelle på mellem -6 og +4 pct. på de foreløbige og endelige tal. Forskellene skyldes bedre datakilder for det endelige nationalregnskab, samt en mere finkornet inddeling i nationalregnskabsbrancher, som gør det muligt mere præcist at estimere de kulturelle og kreative erhvervsgruppers nøgletal. Tallene for 2023 er foreløbige og erstattes ved næste udgivelse af endelige tal., Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023, 8. oktober 2025 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Statistikken kobler produktionen i udvalgte 6-cifrede branchekoder fra , Dansk Branchekode (DB07), , der relaterer sig til de kulturelle og kreative erhverv til produktionen i , nationalregnskabets 117 branchegruppering, . Dermed kan der anvendes en input-output model baseret på 117 grupperingen til at beskrive de direkte effekter i kulturelle og kreative erhverv, samt de deraf afledte indirekte effekter i andre brancher. Sammenkoblingen af de statistiske kilder sker ved at udnytte både teoretiske og empiriske nøgler mellem de forskellige brancheklassifikationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54776

    NYT: Højest indkomststigning i hovedstaden over fem år

    1. maj 2020, I de seneste fem år er den gennemsnitlige A-indkomst i hovedstaden steget markant og langt mere end landsgennemsnittet. Således steg den gennemsnitlige A-indkomst i Københavns Kommune samlet set fra 290.200 kr. i 2014 til 323.500 kr. i 2019, svarende til 11,5 pct. målt i faste 2019-priser. På landsplan var stigningen på 7,3 pct. Efter København fulgte Gentofte, hvor den gennemsnitlige A-indkomst steg med 9,6 pct. fra 443.400 til 486.100 kr. målt i faste 2019-priser. I den anden ende af skalaen finder vi kommunerne Fanø og Hørsholm med forholdsvis lave stigninger. Her lå indkomstfremgangen målt i faste priser på hhv. 2,4 og 3,4 pct. i forhold til 2014., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , www.statistikbanken.dk/pris8, ., Stigning skyldes større andel lønmodtagere, Den meget høje indkomstfremgang i hovedstaden skyldes især, at andelen af lønmodtagere siden 2014 er vokset i forhold til borgere, der modtager overførselsindkomst. Således udgjorde andelen af personer med lønindkomst i Københavns Kommune 78 pct. i 2019, hvilket er en stigning på hele 4 procentpoint i forhold til 2014. I samme periode faldt andelen af borgere i hovedstaden, der modtog en eller anden form for overførselsindkomst fra 55 til 50 pct. På landsplan er andelen af lønmodtagere også vokset siden 2014, dog mere beskedent med et enkelt procentpoint fra 66 til 67 pct. Andelen af borgere, der har modtaget overførselsindkomst, er på landsplan faldet fra 56 til 53 pct. i samme periode., Stor stigning i andel pensionister i Fanø kommune, I Fanø Kommune, der har haft den laveste indkomstfremgang i den betragtede periode, er andelen af borgere, der har lønindkomst derimod faldet fra 60 pct. til 58 pct. Andelen af modtagere af overførselsindkomst er her stort set uændret samlet set, mens andelen af borgere med A-indkomst i form af privat- og arbejdsmarkedspensioner i Fanø kommune er steget fra 41 pct. i 2014 til 44 pct. i 2019.  , Relativ indkomstfremgang størst for borgere over 60 år, Borgere over 60 år har haft den største relative indkomststigning siden 2014. Heriblandt er det de 60-64-årige, der kan notere den største fremgang, hvor den gennemsnitlige A-indkomst i 2019-priser er steget fra 321.900 kr. i 2014 til 363.200 kr. i 2019, svarende til 12,8 pct. Også de 65-69-årige og de 70-74-årige har haft en stigning målt i faste priser på mere end 12 pct. i den betragtede periode. Den høje stigning for gruppen af 65-69 årige skal især ses i lyset af en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvilket betyder at aldersgruppen i den betragtede periode i højere grad har haft lønindkomst end indkomst i form af folke- eller privat pension. Således er andelen af personer med lønindkomst i aldersgruppen 65-69 år steget fra 24 pct. i 2014 til 28 pct. i 2019. Samtidig er andelen af personer, der har modtaget folkepension faldet markant fra 94 pct. i 2014 til 84 pct. i 2019. , Pensionsreformen, der fra 2019 forøgede pensionsalderen fra 65 til 65½ år for personer født i første halvdel af 1954, har bidraget yderligere til den lavere andel folkepensionister. Reformen, der gradvist øger mindstealderen for at modtage folkepension med et halvt år, må forventes at bidrage til at denne udvikling vil fortsætte de kommende år. Se hertil også , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:148, , , Folke- og førtidspension 2020, . , Kilde: Baseret på beregninger, der ikke findes i Statistikbanken., Antal med A-indkomst over 1 mio. kr. steget med en tredjedel siden 2014, Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2019-priser) er i den betragtede fem-års-periode steget markant. I 2014 var der ca. 42.000 personer, mens det tal i 2019 var steget til 56.900. Antallet er dermed på landsplan steget med omkring en tredjedel. Også her indtager Københavns Kommune en særstatus, hvor antal borgere med en A-indkomst på over 1 mio. kr. er steget med 67 pct. og dermed altså dobbelt så meget som på landsplan set i forhold til 2014. , Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsageligt løn (73 pct.) og offentlige og private pensioner (21 pct.), men også dagpenge og kontanthjælp (4 pct.) samt SU (2 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat., Indkomststatistik (A-indkomst) 2019, 1. maj 2020 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30642

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation