Søgeresultat

NYT: Kun ét af de 20 folkerigeste sogne ligger i Jylland

21. februar 2018, 1. januar 2018 er der 2.160 sogne i Danmark. Vesterbro Sogn i Københavns Kommune er landets mest folkerige sogn med 45.187 indbyggere. Det er næsten dobbelt så mange som i det næststørste sogn, der er Islands Brygges Sogn, som også ligger i Københavns Kommune. Kun ét sogn blandt de 20 folkerigeste ligger i Jylland. Det drejer sig om Aabenraa Sogn, der kommer ind på en 17. plads. Hele 15 ud af de 20 folkerigeste sogne ligger i Region Hovedstaden., Laveste andel medlemmer af folkekirken i Tingbjerg Sogn, De ti sogne med den højeste andel folkekirkemedlemmer dækker kun 3.967 indbyggere. De ti sogne med den laveste andel folkekirkemedlemmer dækker derimod 116.286 indbyggere. De ti sogne med lavest tilslutning til folkekirken ligger i og omkring København, Århus og Odense. De ti sogne med højest andel medlemmer af folkekirken er modsat langt fra de største byer. Tingbjerg Sogn i Københavns Kommune har landets laveste andel folkekirkemedlemmer. Ud af 6.955 personer er kun 955 medlemmer af folkekirken, hvilket svarer til 13,7 pct., Størst fald i andel folkekirkemedlemmer for indvandrere fra vestlige lande, Andelen af hele befolkningen, der er medlem af folkekirken, er stadig faldende. 1. januar 2018 var 75,3 pct. af befolkningen medlem. For ti år siden var andelen af folkekirkemedlemmer på 82,1 pct., hvilket svarer til et fald på 6,8 procentpoint. Det største fald ses blandt indvandrere fra vestlige lande. I 2008 var andelen på 32,3 pct. og i 2018 er andelen faldet til 15,9 pct. Efterkommere fra vestlige lande har et næsten lige så stort fald - nemlig fra 39,1 pct. i 2008 til 24,5 pct. i 2018. Blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er ca. 3 pct. folkekirkemedlemmer. Dette niveau ses stort set gennem hele tiårsperioden. Andelen af folkekirkemedlemmer blandt personer med dansk oprindelse er i perioden fra 2008 til 2018 faldet fra 89,0 pct. til 85,6 pct., Sogne 1. januar 2018, 21. februar 2018 - Nr. 61, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26725

NYT: 7 ud af 10 er aktive kulturforbrugere

1. marts 2023, Alle bruger kultur, men der er stor forskel på, hvilke typer kultur der forbruges og hvor meget. , Kulturvaneundersøgelsens, måling fra fjerde kvartal 2022 viser, at 71 pct. af befolkningen over 15 år er aktive kulturforbrugere, når der ses på fem udvalgte kulturaktiviteter uden for eget hjem (koncert, museum, bibliotek, scenekunst og biograf)., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Deltagelse i fem udvalgte kulturtilbud, Når der ses nærmere på fjerde kvartal 2022 kan man se, at 28 pct. af befolkningen har brugt ét ud af de fem kulturtilbud, og 20 pct. har brugt to. Næsten hver fjerde (23 pct.) har brugt tre eller flere af de fem kulturtilbud og har dermed et højt kulturforbrug. Der er flere kvinder, der har et højt kulturforbrug uden for hjemmet, da det er mere end fjerde kvinde (27 pct.), der har benyttet sig af mindst tre af de udvalgte kulturtilbud mens den tilsvarende andel er 19 pct. blandt mændene. Omvendt er der flere mænd end kvinder, som slet ikke deltog i nogen af de udvalgte kulturaktiviteter i de seneste tre måneder. , Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Flere kvinder end mænd forbruger kultur ude i byen, Når man kigger på de fem kulturaktiviteter, har kvinder en højere deltagelse inden for alle fem aktiviteter. Flere kvinder end mænd har været en tur i biografen (+8 pct. point), deltaget i en koncert (+1 pct. point), været på besøg på biblioteket (+10 pct. point.), besøgt et kunst-, natur- eller kulturhistorisk museum (+3 pct. point) og flere kvinder (+9 pct. point) har set scenekunst. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Dem der forbruger kultur ude forbruger også mere kultur på sofaen, Når der sammenlignes med en række udvalgte kulturtilbud der typisk finder sted i hjemmet, kan man se, at den gruppe der har deltaget i mindst én af de fem tidligere omtalte kulturaktiviteter uden for eget hjem, ligeledes er dem, der har det højeste kulturforbrug hjemme (forbrug af nyheder, litteratur, digitale spil samt bibliotekets digitale tjenester). Forskellen er størst i brug af bibliotekernes digitale tjenester., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Kulturvaner 4. kvt. 2022, 1. marts 2023 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40269

NYT: Uændrede normeringer trods flere ansatte

25. september 2019, På landsplan er normeringerne for dagtilbud i 2018 identiske med normeringerne for 2017, til trods for at der er ansat 700 flere. Normeringerne for hele landet i 2018 er for dagpleje på 3,4, for de 0-2-årige ("vuggestue") på 3,1 og for de 3-5-årige ("børnehave") på 6,2 børn pr. voksen. Alene for at fastholde normeringerene på 2018-niveau, vil der de kommende år være behov for at ansætte flere, da der kommer flere børn i førskolealderen. Over de næste ti år skal antallet af ansatte i dagtilbud formentlig øges med 8.700 personer, og ses der alene på de kommende fire år, er dette tal 2.400. Disse tal er beregnet med udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, 2018-normeringsniveau og erfaringer fra 2017 og 2018 om det faktiske antal børn passet i dagplejen og de kommunale og selvejende daginstitutioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frdk119, ., Behov for flere ansatte skyldes flere børn, Når der bliver behov for flere ansatte skyldes det som nævnt tidligere, at det forventes, at antallet af børn i førkolealderen i årene frem til 2028 vil vokse. Under hensyntagen til barselsperioder for de 0-årige og skolestart ved 6-års alderen kan antal børn med et potentielt behov for pasningstilbud beregnes med udgangspunkt i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. I 2028 kan omkring 50.000 flere børn end i 2019 således have behov for pasning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, og , www.statistikbanken.dk/frdk119, ., 700 flere ansatte i 2018 end i 2017, Selvom antallet af børn passet i dagplejen og daginstitutioner på landsplan stort set er uændret fra 2017 til 2018, er der 700 flere fuldtidsansatte i 2018. Når normeringerne på landsplan ift. 2017 er uændret trods flere ansatte, skyldes det, at der er kommet flere børn i aldersgruppen 0-2 år og færre i aldersgruppen 3-5 år, og de 0-2-årige kræver typisk dobbelt så meget pædagogisk personale som de 3-5-årige., Lokale ændringer i normeringerne, Til trods for uændrede normeringstal på landsplan sammenlignet med 2017, er der sket ændringer på kommunalt niveau. I 81 kommuner er afvigelsen for de 3-5-årige fra 2017 - 2018 inden for ±5 pct., hvoraf 19 kommuner har uændrede normeringer. I 17 kommuner er ændringen større end ±5 pct., hvoraf 8 kommuner har bedre normeringer, og ni kommuner har dårligere normeringer. For landets kommuner er ændringen fra 2017 til 2018 for de 3-5-årige vist i figuren nedenfor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, ., Børnepasning før skolestart 2018, 25. september 2019 - Nr. 353, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2020, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31401

NYT: Flere timer med uddannede lærere i folkeskolen

17. september 2021, Fra 2014 til 2019 blev en stadigt større andel af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence), eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). Stigningen var størst for andelen med formel kompetence, som steg fra 63 pct. til 70 pct., mens andelen med vurderet kompetence steg fra 17 pct. til 18 pct. i perioden. For både dansk og matematik steg andelen med formel kompetence betydeligt, mens andelen med vurderet kompetence faldt i samme periode. I engelsk skete en tilsvarende udvikling - dog mindre markant. Tallene er beregnet på baggrund af de første data i Danmarks Statistiks nye lærer-elev-register, som kobler elever og undervisere sammen., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Flest timer med formel eller vurderet kompetence i udskolingen, I 2014-2019 havde 8. og 9. klasse mest undervisning med lærere med formel eller vurderet kompetence i dansk matematik og engelsk. I dansk var det på tværs af alle klassetrin mellem 92 pct. og 97 pct. af timerne, hvori der blev undervist af lærere med formel eller vurderet kompetence. I matematik og særligt i engelsk var timeandelen lavere i de mindste klasser, mens andelen for alle tre fag oversteg 90 pct. i udskolingen. For alle øvrige fag var timeandelen ligeledes lavest i de mindste klasser og højest i udskolingen, idet andelen af timer med lærere med formel eller vurderet kompetence var på sit laveste med 61 pct. i 1. klasse og højest i 9. klasse med 87 pct., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Elever med flere lærerskift fik lavere karakterer ved afgangsprøven, Ved at se på tværs af skoleår i Danmarks Statistiks lærer-elev-register viser lærerskift sig at være en potentielt vigtig faktor i henhold til elevers faglige præstation ved folkeskolens afgangsprøve. Både i dansk, matematik og engelsk fik elever lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, jo flere lærerskift de havde i 4.-9. klasse i de respektive fag. I engelsk var forskellen størst, idet elever med fire eller flere engelsklærerskift fik et karaktergennemsnit 0,6 lavere end elever med 0-1 skift. I dansk og matematik var forskellen 0,5., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og register over karakterer i grundskolen, Elever i grundskolen 2019, 17. september 2021 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46850

NYT: 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer

13. maj 2020, Folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik en højere årskarakter end til eksamen i de lovbundne prøver i dansk og matematik. Eleverne opnåede gennemsnitligt en eksamenskarakter i retskrivning, skriftlig fremstilling samt matematik med- og uden hjælpemidler, der var mellem 0,2 og 0,6 lavere end årskarakteren. Eleverne klarede sig til gengæld bedre i mundtlig dansk, idet den gennemsnitlige eksamenskarakter her var 1,1 højere end årskarakteren. Mundtlig dansk var således den eneste fagdisciplin blandt de lovbundne prøver i dansk og matematik, hvor den gennemsnitlige eksamenskarakter var højere end årskarakteren for de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., De fleste elever får en eksamenskarakter tæt på årskarakteren i dansk, Blandt de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik de fleste af eleverne en eksamenskarakter, der enten var identisk med årskarakteren i fagdisciplinen eller var en enkelt karakter lavere eller højere. For fagdisciplinerne i dansk ses, at:, •, mellem 2 pct. og 7 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer lavere end årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 29 pct. fik en eksamenskarakter 1 karakter lavere end årskarakteren, •, mellem 34 pct. og 57 pct. fik en eksamenskarakter identisk med årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 31 pct. fik en eksamenskarakter 1 højere end årskarakteren, •, mellem 1 pct. og 15 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer højere end årskarakteren., I fagdisciplinerne læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling var der hhv. 19 pct., 17 pct. og 24 pct., som fik en højere karakter til eksamen end årskarakteren, mens hhv. 35 pct., 27 pct. og 34 pct. fik en lavere karakter. Derimod klarede eleverne sig bedre til eksamen i mundtlig dansk, idet 45 pct. af eleverne fik en højere karakter end deres årskarakter i denne fagdisciplin, mens blot 20 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Eleverne klarer sig dårligere til eksamen i skriftlig matematik, Også i matematik fik de fleste af de afsluttede 9. klasseelever en eksamenskarakter, som var enten identisk med årskarakteren eller en enkelt karakter højere eller lavere. For matematik med- og uden hjælpemidler var der hhv. 21 pct. og 15. pct., som fik en højere karakter end deres årskarakter til eksamen, mens hhv. 31 pct. og 28 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2014-2019 års-/eksamenskarakterer, 13. maj 2020 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37365

NYT: Mandlige ph.d.er tjener mere end de kvindelige

24. april 2017, Allerede fra begyndelsen af karrieren tjener mandlige ph.d.er ofte mere end de kvindelige. I alt var 8.900 kvindelige ph.d.er i beskæftigelse i 2015. Deres medianindkomst, baseret på erhvervsindkomsten, lå på 545.000 kr., mens de 12.900 mandlige ph.d.er i beskæftigelse havde en medianindkomst, der var næsten 50.000 kr. højere, nemlig 593.000 kr. Ph.d.er adskiller sig således på dette område ikke fra tendensen i andre analyser af indkomstforskelle mellem kønnene. En lang række forhold har betydning herfor. Se mere på , www.dst.dk/emner/person- og familieindkomster, . Forskellen mellem kønnene er mindst for de relativt nyuddannede, men i visse brancher er der dog allerede i de første år markante forskelle. Således har de relativt nyuddannede mandlige ph.d.er i sundhedsvæsenet en indtægt, der er mere end 10 pct. højere end de kvindelige ph.d.ers inden for samme branche., Stort gab mellem mandlige og kvindelige ph.d.er i sundhedsvæsenet, Inden for sundhedsvæsenet i den private sektor har de mandlige ph.d.er en medianindkomst, der er 30 pct. højere, end deres kvindelige kolleger har. Er de i stedet ansat i den offentlige sektor, og det vil primært sige på de offentlige hospitaler, så ligger deres medianindkomst 22 pct. over de kvindelige ph.d.ers medianindkomst. Inden for rådgivning i den private sektor ses også en markant indkomstforskel med 18 pct. højere erhvervsindkomst til mændene., Det mindste indkomstgab finder man inden for forskning og udvikling i den offentlige sektor. På højere læreanstalter, hvor 2.800 kvindelige ph.d.er er beskæftiget, er indkomstgabet for medianindkomsten på 6 pct., hvilket er mindre end i de fleste andre grupper. Blandt de nyuddannede ph.d.er i denne kategori er medianindkomsten endda højere for kvinder end for mænd., Måling af medianindkomst, Medianindkomsten er beregnet på grundlag af erhvervsindkomsten før skat og omfatter løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., Medianindkomsten er det beløb, hvor præcis halvdelen af gruppen har en lavere indkomst, og den anden halvdel har en højere indkomst. Da personer med ekstremt høje indkomster ofte er mænd, så er indkomstforskelle målt ved medianen mindre, end hvis det måles med udgangspunkt i gennemsnitsindkomsten. Inden for den private sektor ligger mændenes gennemsnitsindkomst således på 956.000 kr. og kvindernes på 722.000 kr., mens deres medianindkomst ligger på hhv. 682.000 kr. og 611.000 kr. , Højeste indtægter til ph.d.er i den private sektor, Indtægten for ph.d.er beskæftiget i den private sektor er højere end i de andre sektorer. Hver tredje ph.d. er beskæftiget i den private sektor, og for denne gruppe ligger medianindkomsten på 652.000 kr. i 2015. I den offentlige sektor var medianindkomsten 616.000 kr., og for ansatte på de højere læreanstalter 512.000 kr. , Ph.d.er, der har taget deres grad inden for de seneste fem år, tjener mest i den offentlige sektor. Dog ses den største stigning i indkomst hen over de tre anciennitetsgrupper, 0- 5 år, 6-10 år og over 10 år, blandt beskæftigede i den private sektor., Stor variation i ph.d.ers indkomst, Ser man på branchegrupperne, hvor mindst 500 ph.d.er er beskæftiget, varierer medianindkomsten fra 515.000 kr. for beskæftigede med undervisning på de højere læreanstalter til 760.000 kr. for ph.d.er i det offentlige sundhedsvæsen. De to branchegrupper opsuger samtidigt flest ph.d.er. Hhv. 6.400 og 3.600 ph.d.er er beskæftiget med undervisning på højere læreanstalter og i det offentlige sundhedsvæsen., Analysen omfatter i alt 21.800 personer under 70 år, som har taget en ph.d.-grad ved en dansk institution, var bosatte og beskæftigede i Danmark anno 2015. Ph.d.er, som har taget deres grad i udlandet, er således ikke talt med. Personer beskæftiget med undervisning og forskning på højere læreanstalter er skilt ud fra den offentlige sektor og behandlet som en selvstændig sektor i analysen på grund af det store antal ph.d.er, som er beskæftiget indenfor dette område., Ph.d.-uddannedes indkomster 2015, 24. april 2017 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ph.d.-uddannedes indkomster, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=16486

NYT: Knap halvdelen af befolkningen ser scenekunst live

15. juli 2025, 65 pct. af befolkningen angiver, at de har overværet scenekunst inden for de seneste 12 måneder, og 44 pct. af befolkningen ser det live. Det gør liveforestillinger til den mest udbredte måde at se scenekunst på. Tv er den næstmest anvendte adgang til scenekunst, da 28 pct. af befolkningen ser scenekunst på tv. Det er særligt populært blandt de ældste, da det er ca. 40 pct. af befolkningen over 65 år, der ser scenekunst i tv. Det er dobbelt så mange som blandt de 16-24-årige og de 25-34-årige, hvor det er hhv. 22 og 17 pct. der ser scenekunst i tv. Omvendt ser de yngste mere scenekunst på videodelingstjenester. Mens det er 15 pct. af den samlede befolkning der ser scenekunst , på YouTube eller andre videodelingstjenester, , gælder det hhv. 20 og 23 pct. af de 16-24-årige og de 25-34-årige. Omvendt ser blot 7 pct. af dem over 75 år scenekunst på videodelingstjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2sc2, Flest ser teater, musical og stand-up, Scenekunstgenrerne , teater eller skuespil, , og , musical eller teaterkoncert, er sammen med , standup, de genrer, som flest har set live, på internettet eller i tv inden for de seneste 12 måneder. Alle tre genrer er overværet af knapt en fjerdedel af befolkningen. Mens både , teater eller skuespil, , og , musical eller teaterkoncert, er ca. lige populære på tværs af aldersgrupper (mellem 19 og 27 pct.), er , standup, betydeligt mere populært blandt de 25-34-årige (34 pct.) end blandt den øvrige befolkning (22 pct.). For , revy eller kabaret, er det, modsat , standup,, de ældste aldersgrupper der er mest tilbøjelige til at have set genren. For både 65-74-årige og for gruppen over 75 år var det 20 pct., mens det for alle aldersgrupper under 45 år var mindre end hver tiende., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2sc1, Årsager til ikke at se scenekunst, Blandt dem der ikke har set scenekunst, hverken live, på internettet eller i tv, inden for de seneste 12 måneder, er den mest almindelige årsag , det interesserer mig ikke, , som 42 pct. af gruppen har svaret. Der er dog en væsentlig forskel på mænd og kvinder, da det gælder hhv. 49 pct. af mændene og 33 pct. af kvinderne. Kvinder er desuden mere tilbøjelige til at vælge flere af de andre svarmuligheder, fx , det er for dyrt, (kvinder: 23 pct., mænd: 16 pct.) og , jeg har ikke nogen at følges med, (kvinder: 12 pct., mænd: 7 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Kulturvaner 2024, 15. juli 2025 - Nr. 222, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51428

NYT: Byboere oplever mere kultur uden for hjemmet

2. september 2024, Byboere bruger i højere grad kulturaktiviteter uden for hjemmet end beboere i mindre befolkede områder. 68 pct. af indbyggerne i tætbefolkede områder har i andet kvartal 2024 været på museum inden for det seneste år. Det samme gælder for 50 pct. af indbyggerne i tyndtbefolkede områder. Mønsteret er det samme på tværs af alle kulturaktiviteter, der forbruges uden for hjemmet. En undtagelse er sportsbegivenheder, hvor forskellen mellem indbyggerne i tæt- og tyndtbefolkede områder kun er omkring 2 procentpoint., Kilde: , statistikbanken.dk/kv2urb, Kun få forskelle på brug af on-demand kulturaktiviteter, Der er ikke større forskelle på tværs af befolkningstæthed på forbruget af on-demand kulturaktiviteter som film, serier, musik og nyheder, der typisk forbruges i hjemmet. Til gengæld er der flere i tætbefolkede områder, der læser bøger end der er i tyndtbefolkede områder. 89 pct. af indbyggerne i tætbefolkede områder har i andet kvartal 2024 læst bøger inden for det seneste år, mens det i tyndtbefolkede områder gælder for 79 pct. af befolkningen. Der er også mindre forskelle mellem tæt- og tyndtbefolkede områder på brug af sociale medier, brug af digitale spil og dyrkning af sport eller motion. Sammenligner man forbruget af sociale medier, digitale spil og sport eller motion på tværs af både befolkningstæthed og alder reduceres forskellene mellem tæt- og tyndtbefolkede områder. Forskellen på tværs af befolkningstæthed for disse aktiviteter kan derfor skyldes, at aldersfordelingen er forskellig i tæt-, mellem- og tyndtbefolkede områder. Det er dog ikke tilfældet for andre kulturaktiviteter, hvor man også kan se en forskel når man sammenligner inden for aldersgrupper., Kilde: , statistikbanken.dk/kv2urb, Nyt spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen, Fra 2024 gennemføres Kulturvaneundersøgelsen med et nyt spørgeskema. Det nye spørgeskema er blevet til på baggrund af en evaluering af det spørgeskema, der blev brugt fra 2018 til 2023. Ændringerne har til formål bedre at indfange bredden i befolkningens kulturvaner og nye typer af kulturforbrug. Fx er der tilføjet flere spørgsmål om digitale spil og fritidsaktiviteter som fx brug af naturen og håndarbejde. Der vil blive offentliggjort færre tabeller i Statistikbanken på kvartalsbasis, men fra marts 2025 vil en lang række statistikker på årsbasis blive udgivet i stedet., Kulturvaner 1. kvt. og 2. kvt. 2024, 2. september 2024 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47840

Højskoler

Hvor mange tager på højskole? Hvilke typer højskoler og højskolekurser vælges oftest? Og hvordan er aldersfordelingen på de forskellige højskolekurser?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/voksen-og-efteruddannelse/hoejskoler

Emneside

NYT: Laveste antal udmeldinger af folkekirken i 15 år

17. februar 2022, Ikke siden 2007 har antallet af personer, der meldte sig ud af folkekirken, været så lavt. I 2021 udmeldte 8.961 personer sig af folkekirken mod 8.810 i 2007. I de mellemliggende år har det årlige antal udmeldelser dog varieret meget, og i 2016 toppede antallet med 24.728, hvilket var 2,8 gange flere end i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Ti gange flere 18-årige end 17-årige melder sig ud af folkekirken, Ser man på aldersfordelingen blandt de personer, der i 2021 meldte sig ud af folkekirken, så skete der en meget markant stigning, da 18-års alderen indtraf. Antallet af 18-årige, der meldte sig ud af folkekirken var ti gange højere end for 17-årige. I gennemsnit var personerne, der i 2021 meldte sig ud af folkekirken 37 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Fortsat faldende andel folkekirkemedlemmer, 1. januar 2022 var 73,2 pct. af hele befolkningen i Danmark medlem af folkekirken. Denne opgørelse går tilbage til 1986 og gennem hele perioden har andelen af folkekirkemedlemmer været faldende. I 1986 var andelen på 88,4 pct., hvilket er 15,3 procentpoint højere end i dag., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km1, Medlemmer af folkekirken opdelt på socioøkonomisk status, Hvis medlemmerne af folkekirken opdeles på socioøkomomisk status, ses der betydelige forskelle mellem personer i beskæftigelse og arbejdsløse. Blandt beskæftigede personer på 15 år og derover var 75,6 pct. medlem af folkekirken 1. januar 2021. Dette gjaldt kun for 61,7 pct. af arbejdsløse personer i samme aldersgruppe. Fem år tidligere var andelen for beskæftigede og arbejdsløse hhv. 79,0 pct. og 67,4 pct. Det var et fald på 3,4 procentpoint for beskæftigede og 5,7 procentpoint for arbejdsløse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kmsta005, Sogne 1. januar 2022, 17. februar 2022 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38368