Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1291 - 1300 af 3642

NYT: 257.200 børn og 56.400 voksne i danske dagtilbud

28. september 2018, Ændret 29. maj 2019 kl. 08:30, Normeringstallet for daginstitution i aldersgruppen 3 år til skolestart for Aalborg Kommune er opdateret fra 5,8 til 6,0, hvilket har medført ændret farvekode i kommuneoversigten., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2017 var der ca. 257.200 fuldtidsbørn i dagplejen og de kommunale og selvejende daginstitutioner. Disse børn møder dagligt ca. 56.500 fuldtidsvoksne. Begrebet fuldtidsbørn udtrykker, at fx to halvvtids børn tilsammen udgør ét fuldtidsbarn. Tilsvarende gælder for fuldtidsvoksne. Inden for de kommunale og selvejende daginstitutioner i 2017 var der 224.000 børn, som møder 46.600 voksne fordelt på 24.900 pædagoger, 18.200 pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt 3.500 ledere. Inden for dagplejen var der i 2017 yderligere ca. 33.200 børn og 9.800 dagplejere, hvis faglige profil er betydelig mere differentieret, end det gælder for personalet på daginstitutionsområdet. For dagplejere er ledere ikke indregnet., Dobbelt så mange børn pr. voksen når man fylder tre år, Normeringer er inden for det kommunale dagtilbudsområde et udtryk for, hvor mange børn der er pr. voksen. Ses der på normeringerne inden for det kommunale og selvejende dagtilbudsområde for de tre grupper dagplejen, daginstitution 0-2 år og daginstitution 3 år-skolestart, er landsgennemsnittet for dagplejen på 3,4 børn pr. voksen. For daginstitution 0-2 år er der 3,1 børn pr. voksen og for daginstitution 3 år-skolestart er der 6,2 børn pr. voksen. I store tal er der for børn indtil 3-års-alderen tre børn for hver voksen. Når barnet så fylder tre år bliver der dobbelt så mange børn om hver voksen., Op til fire børn skiller normeringerne for børn over tre år, Inden for dagplejen, daginstitution 0-2 år og daginstitution 3 år-skolestart er der store forskelle på normeringerne på tværs af landets kommuner. Ses der eksempelvis på daginstitution 3 år-skolestart er det Langeland med normeringstallet 4,1 og Ærø og Samsø med 4,6, der har færrest børn pr. voksen. I den anden ende ligger Jammerbugt med 7,7 og Vesthimmerlands Kommune med 7,6 børn pr. voksen., Aalborg Kommune er ændret i forhold til oprindelig version., Børnepasning før skolestart 2017, 28. september 2018 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. september 2019, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31397

NYT: Flere tilskuere til sportsbegivenheder

1. december 2022, Kulturvaneundersøgelsens, måling fra tredje kvartal 2022 viser, at hver fjerde borger over 15 år har været tilskuer til en sportsbegivenhed inden for de seneste tre måneder, hvilket er den højeste andel i de fem år, Danmarks Statistik har målt befolkningens kultur- og fritidsvaner. En sammenligning med tredje kvartal 2018-2021 viser, at andelen af personer, der har været tilskuer ved en sportsbegivenhed, er 8 procentpoint højere end i 2021, 15 procentpoint højere end i 2020, 3 procentpoint højere end i 2019 og 4 procentpoint højere end samme kvartal i 2018. Tallene fra både 2021 og 2020 bærer præg af COVID-19 pandemien, da samfundet i begge perioder netop var genåbnet efter længere nedlukningsperioder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, Tour de France?, Når der ses nærmere på tredje kvartal 2022, er det tydeligt, at stigningen ligger i den gruppe, der har været tilskuere ved sportsbegivenheder i det offentlige rum, hvor andelen er steget med 5 procentpoint i forhold til både 2018 og 2019. Andelen der har set sportsevents på stadion mv, er uændret i samme periode. Tallene hænger formentlig sammen med, at Danmark i juli var vært for starten af Tour de France 2022. Begivenheden foregik i flere dele af landet og tiltrak mange tilskuere både langs ruterne og i start- og målbyerne., Flere mænd end kvinder har været tilskuere ved sportsbegivenheder, Knap hver tredje mand (30 pct.) har overværet sport som tilskuer i tredje kvartal 2022, mens hver femte kvinde (19 pct.) har gjort dette samme. At se sport live er en populær aktivitet blandt mange i befolkningen på tværs af alder. Blandt de 16-54-årige har 30 pct. eller mere overværet sportsbegivenheder som tilskuer, hvorimod kun 17 pct. eller færre blandt de 55-75+-årige har gjort dette. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, Danmark er et cykelland - også når der skal motioneres, Både landevejscykling og spinning er populære motionsformer - især blandt mænd. I 2020 dyrkede 17 pct. af mændene landevejscykling, der dermed er den fjerde mest populære motionsform, og 13 pct. dyrkede spinning, hvilket gør det til den syvende mest populære motionsform blandt mændene. Kvinder motionerer ikke helt så meget på to hjul. Spinning er den sjette mest populære motionsform (11 pct.) og landevejscykling er den syvende mest populære motionsform blandt kvinder (9 pct.). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrvan1a, Kulturvaner 3. kvt. 2022, 1. december 2022 - Nr. 408, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40268

NYT: Flere elever på frie grundskoler - især de ældste

15. december 2014, Siden 2008 er antallet af grundskoleelever på folkeskoler faldet fra 82 pct. til 78 pct. i 2014. Samtidig er antallet af grundskoleelever på frie grundskoler, der blandt andet tæller privatskoler, friskoler og lilleskoler, steget jævnt fra 13 pct. til 16 pct. For efterskolernes vedkommende er andelen af grundskoleelever i perioden stort set uændret på knap 4 pct. Ved begyndelsen af skoleåret 2014/2015 var der 711.134 elever i grundskolen., Størst tilslutning til folkeskolen i Nord- og Midtjylland, Der er størst tilslutning til folkeskolen i Region Nordjylland, hvor 83 pct. af grundskoleeleverne vælger folkeskolen, mens 11 pct. går på frie grundskoler. Ligeledes har Region Midtjylland et højt antal elever i folkeskolen, hvor 80 pct. vælger denne løsning. Den laveste tilslutning til folkeskolen er at finde i Region Syddanmark og øst for Storebælt, hvor 77 pct. af eleverne i alle tre regioner går på folkeskoler. I Region Hovedstaden findes flest elever på frie grundskoler, nemlig 18 pct., Elever på de højeste klassetrin fravælger folkeskolen, 84 pct. af eleverne på klassetrinene fra 0. til og med 3. klasse går på en folkeskole. I 4. og 5. klasse gælder det 83 pct., mens det i 6. klasse gælder for 81 pct., og 80 pct. i 7. klasse. I 8. klasse går 78 pct. af eleverne på en folkeskole, mens antallet i 9. klasse er dalet til blot 69 pct. I 10. klasse går kun 30 pct. af eleverne på en folkeskole., Faldet i antallet elever i folkeskolen i de ældste klasser opvejes af en tilsvarende stigning i antallet af elever på samme klassetrin, som går på en efterskole. Således går 13 pct. af eleverne i 9. klasse og hele 46 pct. af eleverne i 10. klasse på en efterskole. For de frie grundskoler er effekten af efterskolerne på 9. og 10. klassetrin knap så mærkbar: På de frie grundskoler falder antallet af elever fra 18 pct. i 8. klasse til 16 pct. i 9. klasse. For eleverne i 10. klasse på de frie grundskoler er andelen på 9 pct., Elever i grundskolen fordelt på skoletype og klasse. 2014*, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., , antal, I alt, 711, 134, 67, 759, 66, 604, 67, 747, 66, 710, 67, 771, 67, 291, 65, 569, 67, 041, 68, 461, 68, 772, 37, 409, Folkeskoler, 556, 119, 56, 951, 55, 888, 56, 938, 55, 742, 56, 388, 55, 634, 53, 394, 53, 473, 53, 208, 47, 122, 11, 381, Frie grundskoler, 111, 111, 10, 129, 10, 028, 10, 096, 10, 128, 10, 357, 10, 523, 11, 068, 12, 247, 12, 193, 10, 886, 3, 456, Efterskoler, 27, 514, -, -, -, -, -, -, -, -, 1, 450, 8, 705, 17, 359, Andre skoler, 16, 390, 679, 688, 713, 840, 1, 026, 1, 134, 1, 107, 1, 321, 1, 610, 2, 059, 5, 213, * Foreløbige tal., Andel elever i grundskolen fordelt på skoletype, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, , pct., Folkeskoler, 80,8, 80,3, 79,7, 79,1, 78,9, 78,2, Frie grundskoler, 13,0, 13,6, 14,3, 14,9, 15,0, 15,6, Efterskoler, 4,0, 3,8, 3,7, 3,7, 3,7, 3,9, Andre skoler, 2,2, 2,4, 2,3, 2,4, 2,3, 2,3, * Foreløbige tal., Elever i grundskolen 2014/2015, 15. december 2014 - Nr. 639, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18957

NYT: Stabil fordeling af Kulturministeriets udbetalinger

21. maj 2015, I 2014 udbetalte Kulturministeriet 8,2 mia. kr. til kulturelle formål. Det samlede beløb og fordelingen af midlerne ligger stabilt på samme niveau som de foregående år. Dette skyldes, at over 75 pct. af pengene går til driften af myndigheder og faste institutioner indenfor kulturområdet. De resterende udbetalinger går til projekter (13 pct.), distribution (5 pct.), personlige tilskud (4 pct.) og anlæg (3 pct.). En del af disse udbetalinger er også flerårige. Fordelingen af udbetalingerne har været stabil over årene og afspejler den politisk fastlagte fordeling af kulturmidlerne. En større ændring af udbetalingerne skete i 2012, da bl.a. folkeoplysning og folkehøjskoler blev flyttet til Kulturministeriet. Denne ændring var resultatet af en ressortomlægning efter regeringsskiftet i 2011., Flest penge til scenekunst, Kulturministeriets udbetalinger svarer til 1,1 pct. af statens driftsudgifter eller 1.465 kr. pr. dansker. Den største andel - 17 pct. - går til , scenekunst, , herunder fx Det Kongelige Teater og Statens Teaterskole. 11 pct. af Kulturministeriets udbetalinger går til , idræt,, herunder fx de store gymnastik- og idrætsforbund, mens 11 pct. går til , museer, som fx Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Af de 9 pct. som bliver udbetalt til , biblioteker,, går mere end 2/3 til driften af Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket i Aarhus., Kulturministeriets udbetalinger 2014, 21. maj 2015 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19541

NYT: Nu vokser klasserne på frie grundskoler også

26. maj 2015, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Klassekvotienter i grundskolen 2014, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Klassekvotienter i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19300

NYT: Fra zap til klik

27. marts 2019, Danskernes traditionelle adgang til at se film og serier, fx almindelige tv-kanaler, bliver udfordret af den digitale udvikling. Næsten alle mellem 16 og 24 år streamer film og serier. Adgang til film og serier via nettet er mere udbredt end traditionelle tv-kanaler i alle aldersgrupper op til 45 år. Jo ældre man er, desto mindre skifter man tv-kanalerne ud med internettet., Vi er vilde med serier, Tre ud af fire danskere ser mindst en film om ugen. Næsten samme andel ser serier, men vi ser serier oftere: 26 pct. af alle ser serier dagligt og 16 pct. ser film dagligt. Dagligt forbrug af film er mere udbredt blandt personer over 64 år. Til gengæld bruger yngre danskere mere tid på at se serier. Tallene for fjerde kvartal 2018 er tegn på en stigning i andelen af dem, der dagligt ser serier i forhold til 2012, hvor 11 pct. af danskerne så serier dagligt eller ugentligt, se , Kulturvaneundersøgelsen 2012, ., En direkte sammenligning er dog ikke muligt på grund af ændret spørgeskema., Filmforbrug flytter ud fra dagligstuen, I modsætning til tidligere, hvor vi enten så film derhjemme (på fjernsyn og DVD) eller på biografens store lærred, er det nu også muligt at nyde en film i toget eller i bussen. At se film og serier uden for hjemmet, fx på mobilen, er mere udbredt blandt de yngre generationer. Blandt de 16-24-årige ser 21 pct. film mv. på farten, mod 7 pct. i hele befolkningen. Film hos venner og bekendte er også populært i de yngste befolkningsgrupper. , Flere ser film på små skærme, Mens ældre holder fast i at se film mv. på fjernsyn, bruger yngre i højere grad mobile apparater som bærbare, tablets og smartphones. I aldersgruppen 16-24 år ser 68 pct. film på computer mod 23 pct. af hele befolkningen. Andelen af de 16-24-årige, som ser film på deres mobil (28 pct.), er næsten tre gange større end gennemsnittet for hele befolkningen (10 pct.). 13 pct. af danskerne ser film på en tablet., DVD'erne samler støv, I stedet for at afspille en DVD eller tænde for TV'et logger vi i dag på en streamingtjeneste, når vi vil se film derhjemme. Der er dermed sket en ændring siden , Kulturvaneundersøgelsen 2012, , hvor det var mest udbredt at se film på TV eller DVD. I 2012 så 66 pct. af befolkningen film på DVD, mens det kun gjaldt 11 pct. i fjerde kvartal 2018. Til gengæld er andelen af befolkningen, der ser film gennem internettet, vokset fra 20 pct. til tre gange så mange i samme periode. , Kulturvaner (tillæg) 4. kvt. 2018 film og serier, 27. marts 2019 - Nr. 118, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. april 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32486

NYT: Unge får nyheder på sociale medier - ældre på TV

22. januar 2024, Kulturvaneundersøgelsen, viser, at 58 pct. af befolkningen i aldersgruppen 16-24 år læser eller ser nyheder på sociale medier. Andelen, der bruger sociale medier til at følge med i nyheder, falder jo ældre aldersgruppen er. Omvendt forholder det sig for dem, der ser nyheder på TV og læser trykte aviser eller dagblade. Blandt dem, der er 75 år og derover, ser 91 pct. nyheder på TV og halvdelen af denne gruppe læser nyheder i trykt format. Blandt de 16-24-årige er det 38 pct., der ser nyheder på TV, og blandt de 25-34-årige gælder dette for en tredjedel. Det er færre end hver tiende under 35 år, der læser trykte aviser eller dagblade., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh01, Netaviser og nyhedsapps er mest udbredt blandt 25-54 årige, I aldersgruppen 25-54 år læser omkring 60 pct. nyheder eller ser nyhedsudsendelser via netavis eller nyhedsapps. Blandt de 16-24-årige gælder dette for 41 pct. og blandt de 55-64 årige er det 53 pct., der læser nyheder eller ser nyhedsudsendelser via netavis eller nyhedsapps. Andelen er størst blandt de 45-54-årige, hvor 63 pct. får deres nyheder digitalt, og andelen falder derefter med alderen. De 45-54-årige er også aldersgruppen, hvor flest lytter til radio eller podcast for at holde sig opdateret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh01, Færre yngre holder sig opdateret på ugentlig basis, Andelen af befolkningen, der har svaret, at de hverken har set, læst eller lyttet til nyheder i den sidste uge, var 8. pct. i tredje kvartal 2023. Andelen er lavere i befolkningen over 55 år med 2 pct. og har ligget på 1-4 pct. siden 2018. I den yngre del af befolkningen er der derimod færre, der på ugentlig basis følger med i nyhederne. Blandt de 16-24-årige har 20 pct. i tredje kvartal 2023 svaret, at de ikke har set, læst eller lyttet til nyheder inden for den seneste uge. I samme kvartal i 2019 var andelen 12 pct. Det er også i aldersgruppen 16-24-årige, hvor færrest forbruger nyheder dagligt eller flere gange pr. dag., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp02, Kulturvaner 3. kvt. 2023 nyhedsforbrug, 22. januar 2024 - Nr. 16, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46997

NYT: Flest indvandrere og efterkommere i Tingbjerg

18. februar 2020, 79 pct. af personerne bosiddende i Tingbjerg Sogn i Københavns Kommune 1. januar 2020 var indvandrere eller efterkommere. Det er det klart højeste andel blandt alle landets sogne. På de efterfølgende pladser kommer Gellerup Sogn i Aarhus Kommune og Vollsmose Sogn i Odense Kommune begge med 67 pct., Haralds Sogn i Gladsaxe Kommune med 55 pct. og Brøndby Strand Sogn i Brøndby Kommune med 53 pct. Ud af de 20 sogne med højeste andel indvandrere og efterkommere ligger 11 sogne i eller omkring København og fem sogne i Aarhus., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kmsta001, ., Tre sogne i Danmark har ingen indvandrere og efterkommere, I Agerø Sogn i Morsø Kommune, Nordlunde Sogn i Lolland Kommune og Alstrup Sogn i Vesthimmerland Kommune bor der ingen indvandrere og efterkommere. De 20 sogne med laveste andel indvandrere og efterkommere ligger alle på 1,3 pct. eller derunder. Tre af sognene ligger på Sjælland, et på Lolland og resten i Jylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kmsta001, ., Vesterbro Sogn er landets folkerigeste, Vesterbro Sogn i Københavns Kommune er landets mest folkerige sogn. Her bor 46.091 personer 1. januar 2020. Det er 39 pct. flere end i det næststørste sogn, der er Islands Brygge, som også ligger i Københavns Kommune. Først på 15. pladsen ses et sogn uden for Sjælland, nemlig Vor Frue Sogn i Aarhus Kommune med 17.107 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km1, ., Bågø Sogn er landets folkefattigste, Bågø Sogn er landets mindste sogn rent indbyggermæssigt. Her bor der kun 29 personer 1. januar 2020. På de efterfølgende pladser kommer Agerø Sogn, Trans Sogn, Nyord Sogn, Mandø Sogn og Engbjerg Sogn. I alle disse sogne bor der mindre end 40 personer. Med undtagelse af Trans Sogn og Engbjerg Sogn, der ligger i Jylland ved Lemvig, er de fire andre nævnte sogne alle øer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km1, ., Sogne 1. januar 2020, 18. februar 2020 - Nr. 57, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30339

NYT: Kulturministeriet udbetaler 8,3 mia. kr. til kultur

18. maj 2017, Kulturministeriet udbetalte i 2016 8,3 mia. kr. til kulturelle formål, hvilket svarer til 1,1 pct. af de samlede statslige driftsudgifter. Beløbet og fordelingen af pengene var på niveau med de foregående år. Offentlige myndigheder og institutioner modtog 3,5 mia. kr. - svarende til 42 pct. af det samlede beløb. Til denne kategori hører fx Det Kongelige Teater, Nationalmuseet og de kommunale musikskoler. Fonde og foreninger, som fx de store idrætsforbund, fik 27 pct. af kulturmidlerne eller 2,3 mia. kr., mens 1,3 mia. kr. (15 pct.) gik til kategorien andre virksomheder. Kategorien omfatter selvejende institutioner som fx landsdelsscenerne og ministeriets udbetalinger til fx Team Danmark og SportEvent Danmark. 11 pct. af udbetalingerne - 0,9 mia. kr. - gik til private virksomheder. Resten af udbetalingerne gik til personlige modtagere eller til udlandet., Betalinger til personer er primært bibliotekspenge, De personlige modtageres andel af de samlede udbetalinger i 2016 var 4 pct. eller 327 mio. kr. Knap 50 mio. kr. eller 0,6 pct. af midlerne blev udbetalt til modtagere uden for Danmark - fx kunstnere bosat i udlandet. 208 mio. kr. eller 64 pct. af det beløb, som udbetales til personer i Danmark, går til , litteratur og bøger, - hovedsageligt i form af bibliotekspenge til forfattere og oversættere. De øvrige personlige betalinger går primært til , billedkunst, (11 pct.), , musik, (10 pct.) , scenekunst, (5 pct.), , design, og , kunsthåndværk, (begge 2 pct.) - fx i form af legater fra Statens Kunstfond. , Stadig mest til scenekunst, idræt og museer, Det samlede beløb og fordelingen af Kulturministeriets udbetalinger ligger på samme niveau som de foregående år. 16 pct. af udbetalingerne gik til kulturemnet , scenekunst, , mens , idræt, (12 pct.), , museer, (11 pct.), , musik, og , biblioteker, (begge 9 pct.) indtog de efterfølgende pladser. Til sammenligning brugte kommunerne 10,5 mia. kr. til kultur i 2016. Heraf gik 38 pct. til , idræt, og 26 pct. til , biblioteker, ., Kulturministeriets udbetalinger 2016, 18. maj 2017 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24089

NYT: Næsten 25.000 meldte sig ud af folkekirken i 2016

24. februar 2017, I 2016 meldte 24.728 personer sig ud af den danske folkekirke. Det er næsten dobbelt så mange som gennemsnittet for de seneste ti år. Især skilte andet kvartal 2016 sig ud, da der alene her var 10.300 udmeldelser. Det er det højeste tal for et enkelt kvartal siden 2007, hvor opgørelsen startede., En tredjedel er mellem 18 og 28 år, Aldersfordelingen blandt de næsten 25.000 personer, der i 2016 meldte sig ud af folkekirken viser, at de 18-28-årige står for 35 pct. af alle udmeldelser. Efter 28-års alderen falder tallet støt og roligt resten af aldrene igennem. Til sammenligning stod de 18-28-årige for 20 pct. af udmeldelserne i 2012 og for 24 pct. i 2007., Hver fjerde i hele befolkningen er ikke medlem af folkekirken, Andelen af hele befolkningen, der er medlem af folkekirken er stadig faldende. 1. januar 2017 var 75,9 pct. af befolkningen medlem. Det er et fald på 1 procentpoint i forhold til for et år siden. For 15 år siden var andelen af medlemmer på 84,3 pct., hvilket svarer til et fald på 8,5 procentpoint., Største fald i andelen af folkekirkemedlemmer ses blandt indvandrere, 1. januar 2017 var andelen af folkekirkemedlemmer blandt personer med dansk oprindelse 85,9 pct. Blandt indvandrere var andelen 8,8 pct. og blandt efterkommere var andelen 6,4 pct. For 15 år siden udgjorde andelen af folkekirkemedlemmer blandt personer med dansk oprindelse 90,1 pct., blandt indvandrere 16,5 pct. og blandt efterkommere 7,6 pct., Tingbjerg Sogn har laveste andel folkekirkemedlemmer, Tingbjerg Sogn i Københavns Kommune har landets laveste andel af folkekirkemedlemmer. Ud af 6.933 personer er kun 960 medlemmer af folkekirken, hvilket svarer til 13,8 pct., Mandø Sogn har højeste andel, I den modsatte ende finder vi Mandø Sogn i Esbjerg Kommune med landets højeste andel af medlemmer af folkekirken. Ud af i alt 43 personer er 42 medlemmer af folkekirken, hvilket svarer til 97,7 pct., Bågø Sogn har færrest indbyggere, Bågø Sogn, der dækker øen Bågø i det sydfynske øhav, har færrest indbyggere af samtlige sogne i landet. 1. januar 2017 boede der 24 personer. På de efterfølgende pladser kommer Agerø, Askø, Nyord og Trans sogne., Vesterbro Sogn har flest indbyggere, Vesterbro Sogn i Københavns Kommune er landets mest folkerige sogn med 44.631 indbyggere. På de efterfølgende pladser kommer Islands Brygge, Glostrup, Ishøj og Kingo-Samuel., Sogne 1. januar 2017, 24. februar 2017 - Nr. 76, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22780

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation