Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1101 - 1110 af 3603

    NYT: Laveste antal udmeldinger af folkekirken i 14 år

    11. februar 2021, I 2020 meldte 9.053 personer sig ud af folkekirken. Det er det laveste antal siden 2007. I den periode har der været store udsving i antallet af årlige udmeldelser. I 2016 var der næsten 25.000, hvilket er 2,7 gange flere end i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, 18-33-årige står for halvdelen af alle udmeldelserne, Aldersfordelingen blandt de godt 9.000 personer, der i 2020 meldte sig ud af folkekirken viser, at de 18-33-årige står for 50 pct. af alle udmeldelser. Efter 27-års alderen falder tallet støt og roligt resten af aldrene igennem. Til sammenligning stod de 18-33-årige for 39 pct. af udmeldelserne i 2007 og for 49 pct. i 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km22, Færre og færre er medlem af folkekirken, Andelen af befolkningen 1. januar 2021, der er medlem af folkekirken, er 74 pct. Gennem de seneste 35 år er andelen kun faldet, nemlig fra 88 pct. i 1986 til 74 pct. i dag. Det svarer til et fald på 14 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km1, 8 pct. af indvandrerne og efterkommerne er medlem af folkekirken, Andelen af befolkningen, der er medlem af folkekirken hænger sammen med andelen af indvandrere og efterkommere i Danmark, da en lavere andel blandt indvandrere og efterkommere er medlem. I denne befolkningsgruppe var 8 pct. medlem af folkekirken 1. januar 2021. Blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var andelen på 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kmsta001, Sogne 1. januar 2021, 11. februar 2021 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32398

    NYT: Femø Sogn har landets ældste befolkning

    19. februar 2019, 1. januar 2019 er der 2.158 sogne i Danmark. Gennemsnitsalderen i sognene spænder vidt. Femø Sogn har den højeste gennemsnitsalder på 69,1 år. Umiddelbart herefter følger Askø Sogn og Nyord Sogn med 67,9 år. Disse tre sogne er øer i det sydsjællandske øhav. I den modsatte ende af skalaen er Vor Frue Sogn i Aarhus Kommune det sogn med den yngste befolkning. Her er gennemsnitsalderen 30,8 år. På de næste pladser kommer Kapernaums Sogn i Københavns Kommune og Blegind Sogn i Skanderborg Kommune med hhv. 31,4 år og 31,5 år., Flest personer i Vesterbro Sogn, Vesterbro Sogn i Københavns Kommune er landets mest folkerige sogn. Her bor 45.576 personer 1. januar 2019. Det er næsten dobbelt så mange som i det næststørste sogn, der er Islands Brygge, som også ligger i Københavns Kommune. Først på 16. pladsen ses et sogn uden for Sjælland, nemlig Nykøbing Falster Sogn med 16.825 personer. Det største jyske sogn er Aabenraa Sogn på 18. pladsen., Færrest personer i Bågø Sogn, Bågø Sogn er landets mindste sogn. Her bor der kun 27 personer 1. januar 2019. På de efterfølgende pladser kommer Agerø Sogn, Trans Sogn, Mandø Sogn og Nyord Sogn. I alle disse sogne bor der mindre end 40 personer. Med undtagelse af Trans Sogn, der ligger i det jyske fastland ved Lemvig, er de fire andre alle øer., Sogne 1. januar 2019, 19. februar 2019 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28503

    Kulturområdets økonomi

    Statistikken Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning er opgjort i en nationalregnskabsmæssig ramme og giver et samlet mål for erhvervenes produktion, bruttoværditilvækst (BVT), import, eksport og beskæftigelse. Statistikken om offentlige bevillinger til kulturelle formål viser, hvor store beløb det offentlige, dvs. staten og kommunerne, har afsat til kulturelle formål. Bevillingerne går til forskellige kulturemner som fx idræt, biblioteker, radio-tv, scenekunst, museer og musik. Statistikken om Kulturministeriets udbetalinger viser fordelingen af de statslige kroner, der fordeles inden for Kulturministeriets område. , Introduktion, Formålet med statistikken om De Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomisk betydning er at vise, hvor meget de kulturelle og kreative erhverv betyder i dansk økonomi opgjort i en nationalregnskabsmæssig ramme. Begreber fra nationalregnskabet som produktion og bruttoværditilvækst (BVT) er knyttet til klassifikationerne af kulturelle og kreative erhverv. Det er et mål at afspejle ikke alene den direkte aktivitet i de kulturelle og kreative erhverv, men også den indirekte aktivitet i andre brancher som understøtter disse erhverv. , Offentlige bevillinger til kulturelle formål dækker over det offentliges, (staten og kommunerne) kulturbudget og viser de bevillinger, der gives til kulturinstitutioner, projekter og enkeltpersoner, og anvendes til drift af institutioner, tilskud til konkrete aktiviteter/projekter, legater, anlægsopgaver, distributionsstøtte mv., Kulturministeriets udbetalinger viser fordelingen af de statslige kroner, der fordeles inden for Kulturministeriets område. Pengene fordeles til kulturinstitutioner, projekter, kunstnere m.fl. Pengene fordeles til drift og konkrete aktiviteter samt som biblioteksafgift, legater m.m. I Udbetalingsstatistikken medregnes pengene på det tidspunkt, hvor rådigheden over pengene overgår til modtageren.,  , Dokumentation, Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kulturministeriets udbetalinger, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Hovedtal, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning efter tid, prisenhed, nøgletal og effekter, Effekter i alt, Direkte effekter, Indirekte effekter, 2023, Løbende priser, Produktion (1.000 kr.), 390.607.931, 286.509.511, 104.098.420, Import (1.000 kr.), 56.874.208, 41.520.039, 15.354.169, Eksport (1.000 kr.), 86.537.879, 86.537.879, .., Bruttoværditilvækst (BVT) (1.000 kr.), 191.485.723, 141.774.690, 49.711.033, Beskæftigelse (antal), 338.703, 268.582, 70.121, Fuldtidsbeskæftigede (antal), 265.840, 206.703, 59.137, Hent flere tal i Statistikbanken om Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning (KNATIO1), Hent flere tal i Statistikbanken om Offentlige kulturbevillinger (BEVIL02), Hent flere tal i Statistikbanken om Kulturministeriets udbetalinger (KUBS01), Relateret indhold i Kulturområdets økonomi, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Anders Yde Bentsen, Telefon: 40 33 68 81, Mail: , ayb@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/kulturomraadets-oekonomi

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation