Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1031 - 1040 af 3431

    NYT: Lidt færre børn pr. voksen i daginstitutionerne

    21. september 2022, Ændret 24. maj 2023 kl. 07:46, Figur 1. er rettet, da der i øverste venstre hjørne stod pct. i stedet for antal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2021 var gennemsnittet for normeringerne for de kommunale og selvejende daginstitutioner på landsplan 3,3 børn pr. voksen i dagplejen, 2,9 i vuggestuerne og 5,7 i børnehaverne. Normeringerne har været faldende de seneste år. Til sammenligning med 2017 var normeringerne 3,4 i dagplejen, 3,1 i vuggestuerne og 6,2 i børnehaverne. Faldet har således været størst i børnehaverne, hvor der er blevet 0,5 barn mindre pr. voksen, der skulle passes. I dagplejen har der været et fald i normeringen på 0,1 og i vuggestuerne et fald på 0,2 børn pr. voksen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, Andelen af børn, der passes i dagpleje, er halveret, Når forældre vælger pasning til deres små børn bliver den kommunale dagpleje valgt i mindre grad end tidligere. I 2021 blev der passet 27.400 børn af de kommunale dagplejere, hvilket svarer til en andel på 15 pct. af de 0-2-årige i befolkningen. Det er en halvvering på ti år, idet andelen i 2011 var på 30 pct. af de 0-2-årige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ,, pas22, og , boern2, Dagpleje benyttes især i landkommunerne, Der er meget stor forskel på, hvor man bor i landet og om man benytter sig af den pasningsform. Generelt kan man sige, at jo længere man bor fra en storby jo større er sandsynligheden for at ens barn bliver passet af en dagplejer. I hovedstadskommunerne er det kun 3 pct af de 0-2-årige, mens det er 26 pct. i landkommunerne. , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, To ud af tre børn på Samsø passes i dagpleje, På Samsø er det ikke muligt, at få sit barn passet i en vuggestue i bopælskommunen. Samsø topper derfor skalaen med 64 pct. af de 0-2-årige, som bor i kommunen, der passes hos en dagplejer. Nr. to på listen er Skive, hvor 47 pct. af de yngste borgere passes af en dagplejer. Herefter kommer Mariager og Brønderslev med 41 pct. I modsætning til Samsø kommune tilbyder Helsingør og Læsø ikke dagpleje, men kun vuggestue, hvorfor ingen passes af en kommunal dagplejer. De laveste andele blandt de 0-2-årige, der passes af en dagplejer, ses i Frederiksberg og København, hvor det kun gælder for 1 pct. Herefter kommer Furesø, Gentofte, Glostrup og Hørsholm, der følger lige efter med 2 pct. , Hvad er normeringstal?, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at personalets opgaver udover ansigt-til-ansigts tid med børnene indgår i opgørelsen. Det kan fx være forældresamtaler, udviklingsplaner mv. som personale medregnes kun pædagogisk personale, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale som rene administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Hverken for børn eller for personale foretages der sygdoms- og feriekorrektion, men for personalet foretages dog barselskorrektion. Både personale og børn er omregnet til fuldtidsenheder. Tal for børn og personale i de private dagtilbud opgøres separat og udgives senere på året., Børnepasning før skolestart 2021, 21. september 2022 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2023, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39661

    NYT: 257.200 børn og 56.400 voksne i danske dagtilbud

    28. september 2018, Ændret 29. maj 2019 kl. 08:30, Normeringstallet for daginstitution i aldersgruppen 3 år til skolestart for Aalborg Kommune er opdateret fra 5,8 til 6,0, hvilket har medført ændret farvekode i kommuneoversigten., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2017 var der ca. 257.200 fuldtidsbørn i dagplejen og de kommunale og selvejende daginstitutioner. Disse børn møder dagligt ca. 56.500 fuldtidsvoksne. Begrebet fuldtidsbørn udtrykker, at fx to halvvtids børn tilsammen udgør ét fuldtidsbarn. Tilsvarende gælder for fuldtidsvoksne. Inden for de kommunale og selvejende daginstitutioner i 2017 var der 224.000 børn, som møder 46.600 voksne fordelt på 24.900 pædagoger, 18.200 pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt 3.500 ledere. Inden for dagplejen var der i 2017 yderligere ca. 33.200 børn og 9.800 dagplejere, hvis faglige profil er betydelig mere differentieret, end det gælder for personalet på daginstitutionsområdet. For dagplejere er ledere ikke indregnet., Dobbelt så mange børn pr. voksen når man fylder tre år, Normeringer er inden for det kommunale dagtilbudsområde et udtryk for, hvor mange børn der er pr. voksen. Ses der på normeringerne inden for det kommunale og selvejende dagtilbudsområde for de tre grupper dagplejen, daginstitution 0-2 år og daginstitution 3 år-skolestart, er landsgennemsnittet for dagplejen på 3,4 børn pr. voksen. For daginstitution 0-2 år er der 3,1 børn pr. voksen og for daginstitution 3 år-skolestart er der 6,2 børn pr. voksen. I store tal er der for børn indtil 3-års-alderen tre børn for hver voksen. Når barnet så fylder tre år bliver der dobbelt så mange børn om hver voksen., Op til fire børn skiller normeringerne for børn over tre år, Inden for dagplejen, daginstitution 0-2 år og daginstitution 3 år-skolestart er der store forskelle på normeringerne på tværs af landets kommuner. Ses der eksempelvis på daginstitution 3 år-skolestart er det Langeland med normeringstallet 4,1 og Ærø og Samsø med 4,6, der har færrest børn pr. voksen. I den anden ende ligger Jammerbugt med 7,7 og Vesthimmerlands Kommune med 7,6 børn pr. voksen., Aalborg Kommune er ændret i forhold til oprindelig version., Børnepasning før skolestart 2017, 28. september 2018 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. september 2019, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31397

    NYT: Stigning i antal udmeldelser af folkekirken

    16. februar 2023, I 2022 meldte 12.751 personer sig ud af folkekirken. Det var en stigning på 42 pct. i forhold til 2021. Stigningen kommer efter tre år med et relativt lavt antal udmeldelser, og niveauet er fortsat langt under antallet af udmeldelser i 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Personer, der meldte sig ud af folkekirken, var i gennemsnit 39 år, Blandt personer, der meldte sig ud af folkekirken i 2022, var gennemsnitsalderen 39 år. Flest udmeldte var der blandt 27-årige. Der var en markant stigning, mellem 17- og 18-års alderen. Antallet af 18-årige, der meldte sig ud af folkekirken, var ti gange højere end for 17-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km2, Stadigvæk faldende andel folkekirkemedlemmer, 1. januar 2023 var andelen af befolkningen, der var medlem af folkekirken, 72 pct. Det var et fald i forhold til sidste år, hvor andelen var 73 pct. Set i forhold til 1986, hvor denne opgørelse startede, var der et fald på 16 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kmsta001, Kun 7 pct. af indvandrerne var medlemmer af folkekirken, Opdeles befolkningen på herkomst var 84 pct. af personer med dansk oprindelse medlem af folkekirken. For indvandrere og efterkommere var andelen hhv. 7 og 6 pct. Udviklingen siden opgørelsen startede i 1986 har været faldende for alle tre herkomstgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km1, Kun 14 pct. i Tingbjerg Sogn var medlem af folkekirken, I Tingbjerg Sogn var kun 14 pct. af befolkningen medlem af folkekirken 1. januar 2023, hvilket var sognet med den laveste andel. Herefter fulgte Vollsmose Sogn og Gellerup Sogn, hvor hhv. 24 og 25 pct. af befolkningen var medlemmer af folkekirken. Alle tre sogne er kendetegnet ved, at deres befolkning har en stor andel indvandrere og efterkommere., Sogne 1. januar 2023, 16. februar 2023 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40242

    NYT: 40 pct. af mænd der dumper i matematik får dom

    2. marts 2016, Andelen af unge, der har begået kriminalitet, stiger i takt med, at karakteren for grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik falder. Blandt mænd i alderen 25-29 år, der ikke har bestået den skriftlige afgangsprøve i matematik, har mere end fire ud af ti (41 pct.) fået én eller flere domme efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer som 25-årig. Knap hver tredje (31 pct.) af mændene med karakteren 02 har fået en dom, og blandt mænd med karakteren 12 er kun 4 pct. blevet dømt., Hver tiende kvinde der dumper i matematik får dom, Tendensen med stigende kriminalitet, i takt med faldende karakter, gælder også for kvinder, men andelen af dømte kvinder er lavere. Lidt over hver tiende kvinde (13 pct.), der ikke har bestået grundskolens afgangsprøve i matematik, har fået en dom som 25-årig, mod 41 pct. af mændene. Blandt dem med karakter fra grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik og/eller dansk har 5 pct. af kvinderne en dom mod 18 pct. af mændene. , Danskkarakteren betyder mere for kriminalitet end matematik, Når man kigger på faget dansk, ser man samme tendens med stigende kriminalitet i takt med faldende karakter. Der er lidt flere mænd og kvinder der har dumpet grundskolens afgangsprøve i skriftlig dansk, som har begået kriminalitet, sammenlignet med dem der dumper grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik. Blandt mænd og kvinder der dumper i dansk har 28 pct. således begået kriminalitet, hvilket er 3 procentpoint mere end de der har dumpet i matematik (25 pct.). For karakteren 4 og højere er forskellen i andelen med domme under 1 procentpoint. , Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom, 2. marts 2016 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen (tillæg), Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Den undersøgte population består af 25-29-årige pr. 31. december 2014, hvor Danmarks Statistik har en karakter fra grundskolens skriftlige afgangsprøve i matematik og / eller dansk. Det drejer sig om i alt 255.951 personer, hvoraf 7.614 kun har karakter i et af fagene. DST har ikke karakteroplysninger om alle 25-29-årige pr. samme dato, da denne gruppe også omfatter personer, som ikke har aflagt prøve i dansk og matematik ved grundskolens afgangsprøver fx indvandrere, personer der har gået på en prøvefri skole, eller personer om hvem oplysningerne om karakterer ikke er blevet indberettet. Personer med karakterer fra den gamle 13-trinsskala har fået konverteret deres karakter til den nye 7-trinsskala. Såfremt at der registreret en karakter fra de skriftlige afgangsprøver i 9. klasse for hhv. matematik og dansk er denne karakter anvendt. Hvis der ikke er registreret en karakter fra 9. klasse, men karakter fra de skriftlige prøver i hhv. matematik og dansk fra 10. klasse, er karakterer for disse prøver anvendt. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26418

    NYT: Normeringen for børnehaven går lidt frem i 2019

    23. september 2020, Normeringstallene (antal børn pr. voksen) på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde for 2019 var for de 3-5-årige (børnehave) 6,1, hvilket er en fremgang fra 6,2 i 2018. For de 0-2-årige (vuggestue) var normeringstallet på 3,1, hvilket er uændret i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, ., Flere børn og ansatte i 2019 sammenlignet med 2018, I 2019 var der en merindskrivning af vuggestuebørn på ca. 950 og af børnehavenbørn på ca. 1.850. Samlet set var der tale om en merindskrivning på ca. 2.800 børn i landets daginstitutioner, hvilket i forhold til 2018 gav et forøget antal børn på 1,3 pct. på tværs af vuggestuerne og børnehavehaverne.Tilsvarende var der ansat flere pædagogiske medarbejdere i de kommunale og selvejende vuggestuer og børnehaver i 2019 sammenlignet med 2018. Samlet var der, for ledere, pædagoger og medhjælpere, ansat ca. 850 pædagogiske medarbejdere mere, hvilket svarer til en forøgelse på 1,8 pct. Merindskrivningen af de ca. 2.800 børn ville med 2019-normeringer forudsætte meransættelse af ca. 620 pædagogiske medarbejdere. Da der var ansat ca. 850 flere, var der således en reel fremgang på ca. 230 ansatte i dagtilbudsområdet. De angivne tal for børn og ansatte er i "fuldtids- og helårsækvivalente"., Hvornår flytter et barn fra vuggestue til børnehave?, På tværs af landets kommuner, er der forskel på hvornår et barn flyttes fra en vuggestue til en børnehave. Den kommune, der flytter børnene tidligst, er Brøndby Kommune, som flytter børnene, når de er to år og otte måneder. I Tårnby, Vallensbæk og Fredericia flyttes børnene til gengæld først, når de er tre år og en måned. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 53 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Kilde: Beregningsvariable for 2019 - kan downloades , Fordelingsnøgler i forbindelse med beregning af dagtilbud i 2015-2019, (xlsx)., Siden 2008 er antallet af dagplejebørn halveret, I 2019 blev der på dagplejeområdet passet 31.000 børn af 9.400 dagplejere. Dette giver en normering på 3,3 dagplejebørn pr. dagplejer, hvilket er det samme som for 2018., Ses der på antallet af dagplejebørn, er der siden 2008 sket en halvering, idet der i 2008 var 63.500 dagplejebørn og i 2019 kun 31.000 dagplejebørn. I forhold til det samlede antal af 0-2-årige i befolkningen de pågældende år, udgjorde dagplejebørnene 31 pct. af disse i 2008, mod 17 pct. i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , pas22, og , boern2, ., Børnepasning før skolestart 2019, 23. september 2020 - Nr. 356, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2021, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31992

    NYT: COVID-19 flytter motion og træning til dagligstuen

    25. august 2020, Nedlukningen under COVID-19 betød et skift i befolkningens motionsvaner. I stedet for foreninger og motionscentre, som var lukket pga. COVID19, dyrkede flere borgere i andet kvartal 2020 motion på egen hånd og uden betalt medlemskab. Andelen, der benyttede sig af , foreninger, klubber, eller , motionscentre, , faldt med en tredjedel sammenlignet med samme periode sidste år. Andelen, der dyrkede motion på egen hånd, steg samtidigt fra 51 til 63 pct. Tallene vidner om, at mange har flyttet deres træningsaktiviteter fra de nedlukkede klublokaler eller motionscentre og hjem til dagligstuen eller ud i det fri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvums02, ., Tallene beskriver situationen både før og under nedlukningen, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2020, blev indsamlet i månederne april-juni, og beskriver danskernes kultur- og fritidsaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser motionsvanerne både før og under nedlukningen af fitnesscentre og andre idrætsfaciliteter pga. COVID-19., Vi blev ved med at motionere under nedlukningen, Andelen, der ikke dyrkede motion i de seneste tre måneder i andet kvartal 2019 og i andet kvartal 2020, er uændret. Andelen af de mest aktive motionister er steget, mens gruppen af mindre aktive motionister er faldet. Der er således 3 procentpoint flere, der motionerede dagligt eller næsten dagligt, mens færre motionerede én til to dage om ugen. Stigningen i andelen af danskere, der motionerer hver dag eller næsten hver dag, kan hænge sammen med, at mange flere arbejdede hjemmefra og derfor sparede tid til transport til og fra arbejdsstedet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, ., Apps erstatter instruktører og trænere, Andelen af motionister, der streamer træningsvideoer, er mere end fordoblet i andet kvartal 2020 i forhold til samme kvartal året før. Brug af træningsapps med tips, træningsprogrammer mv. er også blevet mere populære. Næsten halvdelen af motionisterne benytter sig af skridttællere eller løbeure til at måle gå- eller løberuter, tid, forbrændte kalorier, mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvums01, Mindst en halv mio. nye fitness- og sundhedsapps, Godt hver tiende købte fitness- eller sundhedsapps i andet halvår 2020. Køb af fitness- eller sundhedsapps er mest udbredt i den yngre del af befolkningen. Hver femte anskaffede sig nye motionsapps mv. blandt de 16-24-årige. Til sammenligning er de tilsvarende andele 4 pct. og 0 pct. i grupperne 65-74 år og 75-89 år. Flere kvinder (12 pct.) end mænd (9 pct.) har downloadet nye 'sunde' apps i andet halvår 2020. Find flere tal om internetkøb i statistikken om , Befolkningens it-vaner 2020, ., Kulturvaner 2. kvt. 2020, 25. august 2020 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31796

    NYT: De fleste foretrækker fysiske bøger

    3. marts 2025, Den fysiske bog er det foretrukne format til forbrug af skønlitteratur i befolkningen, og det gælder på tværs af aldersgrupper. Samlet set læser 58 pct. fysiske skønlitterære bøger, og der er kun mindre variation på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de ældste på 75 år og derover (62 pct.), mens den laveste andel findes blandt de 35-44 årige (53 pct.). Der er lidt større variation i forbruget af e-bøger, der med en andel på 29 pct. læses relativt mest af de 16-24 årige. Udbredelsen af e-bøger falder derefter jævnt med alderen, og blandt de ældste på 75 år og ældre er det kun 8 pct., der bruger en e-bog til at læse skønlitteratur. Lydbøger er det format, hvor anvendelsen varierer mest på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de 45-54 årige (39 pct.), mens den ældste aldersgruppe har den laveste andel (13 pct.). Med undtagelse af de 16-24 årige er lydbøger mere udbredte end e-bøger inden for alle aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Kvinder læser og lytter mere til skønlitteratur, Der er stor forskel på mænd og kvinders interesse for at læse eller lytte til skønlitteratur. Samlet set angiver 12 pct., at de læser eller lytter til skønlitteratur dagligt. Andelen blandt kvinder er 17 pct. i forhold til 8 pct. blandt mænd. Der er også relativt flere kvinder, der læser eller lytter til skønlitteratur ugentligt eller kvartalsvis. Det er over halvdelen af mændene, der forbruger skønlitteratur sjældnere end kvartalsvis og en tredjedel angiver, at de ikke har læst eller lyttet til skønlitteratur inden for de seneste 12 måneder. Blandt kvinderne er denne andel kun 15 pct. Kulturvaneundersøgelsen tegner dermed et billede af, at der er relativt mange mænd, der ikke læser eller lytter til skønlitteratur, og dem der gør, forbruger det mindre hyppigt end kvinderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit1, Årsager til fravalg af litteratur, Personer, der i undersøgelsen angiver ikke at have læst eller lyttet til bøger inden for de seneste tre måneder (uanset om det er skøn- eller faglitteratur), bliver spurgt om grunden til dette. Halvdelen af mændene angiver, at det skyldes manglende interesse, mens en tredjedel angiver manglende tid. Blandt kvinderne er de hyppigst angivne årsager også manglende tid, samt , Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse eller lytte til bøger, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Kulturvaner (år) 2024, 3. marts 2025 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49882

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation