Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 21 - 30 af 700

    NYT: Tilbagegang i BNP på 0,5 pct. i første kvartal

    BNP, Sæsonkorrigeret, -0,5 %, 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, 20. maj 2025, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,5 pct. i første kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet i første kvartal skyldes især tilbagegang i medicinalindustrien. Når der ses bort fra medicinalindustrien gik den samlede økonomi dog frem med 1,0 pct. målt ved bruttoværditilvæksten (BVT). Medicinalindustriens BVT faldt med 17,3 pct., mens BVT for den samlede økonomi faldt med 0,6 pct. På trods af tilbagegang i første kvartal 2025 er BNP det seneste år vokset med 3,6 pct. Næsten halvdelen af det seneste års fremgang kan tilskrives medicinalindustrien. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse under afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: Danmarks Statistik (særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed)., Fald i eksport og import, Den samlede eksport faldt i første kvartal med 3,0 pct. Faldet skyldes et fald i eksporten af varer, som i første kvartal faldt med 5,1 pct., mens eksporten af tjenester i perioden steg med 0,4 pct. Faldet i vareeksport i første kvartal skal ses i lyset af det store fald i medicinalindustriens produktion. I første kvartal faldt importen med 0,3 pct. Faldet er drevet af både importen af varer og import af tjenester med fald på hhv. 0,2 og 0,4 pct., Fald i investeringer, I første kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 6,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024. Faldet er mest markant for intellektuelle rettigheder, der falder med 21,8 pct. Dette kraftige fald skyldes, at niveaet for fjerde kvartal 2024 var meget højt grundet patentkøb i udlandet. Maskiner og transportmidler falder derudover med 1,9 pct., hvilket er drevet af store investeringer i fly i fjerde kvartal 2024. Investeringer i maskiner trækker i den modsatte retning med en stigning på 5,0 pct. i første kvartal 2025. , Husholdningernes forbrug med lille stigning, Husholdningernes forbrug steg med 0,2 pct. i årets første kvartal. Denne stigning trækkes især af køb af varer eksklusiv køretøjer med en stigning på 0,7 pct. Køb af køretøjer trækker derimod i den modsatte retning med et fald på 2,0 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2025, 2024, 2025,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 737,0, 3,6 , 1,1 , 1,6 , -0,5, Import af varer og tjenester, 438,3, 5,0 , 0,1 , 3,8 , -0,3, Import af varer, 243,7, 6,7 , 2,4 , 3,7 , -0,2, Import af tjenester, 194,6, 3,1 , -2,5, 4,0 , -0,4, Forsyning i alt, 1175,3, 4,1 , 0,7 , 2,4 , -0,4, Eksport af varer og tjenester, 510,7, 5,0 , 0,6 , 3,6 , -3,0, Eksport af varer, 307,4, 6,8 , 4,0 , 4,7 , -5,1, Eksport af tjenester, 203,3, 2,5 , -4,2, 2,1 , 0,4, Privatforbrug, 335,3, 0,6 , 0,4 , 0,5 , 0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 324,0, 0,5 , 0,4 , 0,4 , 0,2, Køb af køretøjer, 14,2, 7,0 , 1,5 , 0,3 , -2,0, Andre varer, 125,6, 0,1 , -0,9, 0,8 , 0,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 184,2, 0,3 , 1,2 , 0,2 , 0,0, Tjenester i alt, 184,3, 0,9 , 0,3 , 1,0 , 0,2, Turistindtægter (-), -11,6, 9,0 , -1,5, 4,1 , 2,5, Turistudgifter (+), 11,5, 3,3 , 10,0, -5,6, 1,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,3, 2,1 , 0,0 , 1,4 , 0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 165,0, 0,3 , 0,4 , 1,5 , -1,1, Faste bruttoinvesteringer, 160,1, 8,2 , 2,3 , 10,2, -6,3, Boliger, 38,6, 10,2, 5,2 , -1,1, 0,8, Andet byggeri og anlæg, 40,0, 9,5 , 0,9 , -1,0, 4,4, Maskiner, transportmidler mv., 35,8, 10,0, 3,3 , 9,9 , -1,9, Intellektuelle rettigheder , 45,7, 4,0 , 0,3 , 31,7, -21,8, Lagerforøgelser mv., 3, 4,1 , -0,1, -1,4, -0,1, -0,1, Endelig indenlandsk anvendelse, 664,6, 3,5 , -0,8, 3,1 , -2,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 1175,3, 4,2 , -0,2, 3,3 , -2,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1104,3, 0,4 , 0,1 , 0,4 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3227,2, 1,2 , 0,1 , 0,4 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2025, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2025. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. De nye tal for første kvartal 2025 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2021. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 4. kvt. 2024, revideret, Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Ved næste offentliggørelse af nationalregnskabet, der udkommer 30. juni 2025, opdateres nationalregnskabet også for perioden 2021 til 2024. Frem til fjerde kvartal 2024 vil der blive foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye årstal, der også offentliggøres 30. juni 2025. For særligt , Betalingsbalancen, og , Offentlige finanser, indarbejdes der nye niveauer for kvartalstallene før 2025, svarende til de tal, der offentliggøres i disse statistikker i juni. Dette kan påvirke væksten fra fjerde kvartal 2024 til første kvartal 2025. Første kvartal 2025 vil derudover blive genberegnet med opdaterede kilder., I , statistikdokumentationen om Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes her: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning pba. det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Større usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv., Denne første foreløbige opgørelse af beskæftigelse, præsterede timer og løn for første kvartal er baseret på et datagrundlag, hvor kvartalets to første måneder er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, , mens kvartalets sidste måned er en fremskrivning foretaget i forbindelse med sæsonkorrektionen (X13-ARIMA-SEATS). Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal., Ved den reviderede offentliggørelse af Nationalregnskabet den 30. juni er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab., Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Ved den første beregning af et nyt kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed for bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 1. kvt. 2024 revideret, der offentliggøres 30. juni 2025, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., BNP, Sæsonkorrigeret, -0,5 %, 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2025, 20. maj 2025 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49793

    NYT: BNP-nedgang på 1,4 pct. i første kvartal 2024

    BNP, Sæsonkorrigeret, -1,4 %, 4. kvt. 2023 - 1. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 %, 4. kvt. 2023 - 1. kvt. 2024, Se tabel, 28. juni 2024, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,4 pct. i første kvartal 2024, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Væksten for første kvartal 2024 er dermed revideret op med 0,4 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse: , Nationalregnskab 1. kvt. 2024, . Kvartalsvæksten i BNP var især drevet af tilbagegang i medicinalindustrien og transportbranchen. Omvendt bidrog fremgang i forsyningsbranchen og det offentlige til at dæmpe tilbagegangen. I første kvartal steg beskæftigelsen med 0,5 pct., svarende til 17.300 personer, mens de præsterede timer steg med 0,5 pct. I denne version af nationalregnskabet er der, ud over almindelige løbende revisioner, foretaget en hovedrevision i overensstemmelse med den fælles europæiske revisionspolitik for nationalregnskab. Læs mere om hovedrevision og usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Store eksportbevægelser i udenrigsøkonomien, Den samlede eksport faldt i første kvartal med 4,6 pct. Faldet skyldes især et fald i eksporten af tjenester, som faldt med 9,5 pct., mens eksporten af varer i perioden steg med 0,1 pct. Faldet i tjenesteeksporten skyldes især et fald i søtransport, hvilket skal ses i sammenhæng med stigende fragtrater i søtransporten. I første kvartal faldt importen med 0,1 pct., som særligt er drevet af importen af tjenester, som faldt med 0,8 pct., hvorimod importen af varer steg med 0,6 pct. Væksten i importen af varer præges især af importen af skibe, mens importen af kørertøjer har dæmpet væksten., Dermed er den samlede eksport revideret op, mens den samlede import er revideret ned, hvilket giver anledning til en lille opjustering af nettoeksporten i forhold til seneste offentliggørelse af nationalregnskabet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Skibe giver fremgang i investeringerne, I første kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 1,0 pct. i forhold til fjerde kvartal 2023, stigningen er mest markant for gruppen maskiner, transportmidler mv. Her er det transportmidler, der trækker op med en stigning med 84,6 pct., mens maskiner faldt med 5,3 pct. Den kraftige stigning for transportmidler er drevet af den store import af skibe, nævnt ovenfor. Ud over stigningen i maskiner, transportmidler mv. er der et fald i boligbyggeriet på 6,2 pct., der dæmper den samlede vækst i investeringerne. , Mindre fald i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug faldt med 0,2 pct. i årets første kvartal. Dette er især præget af, at køb af køretøjer faldt med 18,8 pct. Faldet skal ses i lyset af et højt niveau for køb af køretøjer i fjerde kvartal 2023. Øvrige varige varer faldt med 2,7 pct., hvor forbruget af drikkevarer og tobak samt beklædning og fodtøj hhv. faldt med 7,6 og 4,5 pct. mens forbruget fritid, sport og kultur modsvarede tilbagegangen og steg med 8,4 pct. Endvidere voksede husholdningernes forbrug af tjenester med 1,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, , , U.S. Bureau of Economic Analysis (tabel 3), , , Office for National Statistics, samt egne beregninger. Senest opdateret 28. juni 2024., BNP-fremgang i EU-landene, USA og Storbritannien, I første kvartal var der for EU-27 samlet en vækst i BNP på 0,3 pct. og tilsvarende for USA en stigning på 0,3 pct., mens Storbritannien havde en vækst på 0,6 pct. Danmark havde den største tilbagegang i væksten på 1,4 pct. i første kvartal, hvor kun Nederlandene og Estland ligeledes oplevede tilbagegang. Nedgangen for Danmark skal ses i lyset af en kraftig fremgang i tredje og fjerde kvartal 2023. De resterende lande oplevede mindre eller pæn fremgang i BNP i første kvartal. Sammenlignes første kvartal 2024 med første kvartal 2023 bemærkes det, at selv om Danmark oplevede tilbagegang i først kvartal 2024, ligger BNP alligevel 1,4 pct. over BNP i samme periode året før. Desuden har en række Syd- og Østeuropæiske lande samt USA en pæn fremgang i BNP, mens Danmarks nabolande og andre sammenlignelige lande har oplevet en beskeden fremgang eller tilbagegang i BNP., Danmarks nationalregnskab,  , 2024, 2023, 2024,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 679,3, 1,4 , 1,1 , 1,7 , -1,4, Import af varer og tjenester, 405,9, 3,3 , 2,3 , -1,1, -0,1, Import af varer, 221,8, -0,1, 0,8 , -2,7, 0,6, Import af tjenester, 184,1, 7,4 , 4,1 , 0,6 , -0,8, Forsyning i alt, 1085,3, 2,1 , 1,6 , 0,6 , -0,9, Eksport af varer og tjenester, 465,5, 7,4 , 2,1 , 6,8 , -4,6, Eksport af varer, 278,0, 5,4 , -0,5, 4,2 , 0,1, Eksport af tjenester, 187,6, 8,9 , 4,9 , 9,4 , -9,5, Privatforbrug, 322,5, 1,1 , -1,1, 1,5 , -0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 311,7, 1,1 , -1,2, 1,5 , -0,2, Køb af køretøjer, 11,5, -15,2, -6,1, 14,0, -18,8, Andre varer, 123,8, -0,1, -0,5, 0,9 , -0,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 176,4, 3,5 , -1,2, 0,8 , 2,1, Tjenester i alt, 175,9, 1,9 , -1,0, 0,4 , 1,5, Turistindtægter (-), -10,3, -8,6, -3,5, 1,4 , -4,8, Turistudgifter (+), 10,8, 8,8 , -7,6, 9,1 , 0,7, NPISH forbrugsudgifter, 2, 10,8, 0,9 , 0,9 , -0,1, 0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 156,5, 0,6 , -1,1, -0,9, 1,1, Faste bruttoinvesteringer, 143,5, -4,3, 3,7 , -9,9, 1,0, Boliger, 34,8, -8,1, -0,7, 2,0 , -6,2, Andet byggeri og anlæg, 34,3, -14,4, -3,0, -6,2, -1,8, Maskiner, transportmidler mv., 31,1, 7,2 , 0,0 , -21,0, 17,0, Intellektuelle rettigheder , 43,2, 1,5 , 16,8, -13,7, -0,5, Lagerforøgelser mv., 3, -2,7, -2,8, -0,2, -0,8, -1,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 619,8, -2,7, -0,2, -2,9, -1,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 085,3, 1,7 , 0,9 , 1,6 , -3,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 086,3, 1,0 , 0,0 , 0,1 , 0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 192,7, 1,1 , 0,2 , 0,1 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, I forbindelse med denne offentliggørelse er der foruden den sædvanlige revision af de seneste år, også foretaget en hovedrevision af nationalregnskabet. De offentliggjorte kvartalstal er gjort konsistente med de hovedreviderede årstal for nationalregnskabet tilbage til 1990. Hovedrevisionen er udarbejdet for at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, HERP). Ved denne hovedrevision er der implementeret nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Læs mere om hovedrevisionen på dst.dk: , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for 1. kvt. 2021 til 1. kvt. 2024, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2024. I denne version er alle serier revideret i overensstemmelse med opgørelsen af det årlige , Nationalregnskab 2021-2023 juni-version, , offentliggjort 28. juni 2024. Fra første kvartal 2021 til fjerde kvartal 2023 er der foretaget en opdatering af det kvartalvise kildegrundlag og en tilpasning til de nye årstal gennem matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier. Der er desuden for årene 2021-2023 indarbejdet reviderede oplysninger for bl.a. , Betalingsbalance og udenrigshandel, , , Offentlige finanser, , , Arbejdstidsregnskabet, samt , Industriens salg af varer, ., For første kvartal 2024 er nationalregnskabet genberegnet med de senest opdaterede kilder. BNP i første kvartal 2024 er revideret op med 0,4 procentpoint. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt. 2024, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Mere dækkende opgørelse af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 14. juni bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for første kvartal 2024. I den seneste offentliggørelse af , Nationalregnskabet 1. kvt. 2024, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for første kvartal 2024., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. Det forventes, at der senest ved udgivelsen af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2024, ultimo september vil blive indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen., BNP, Sæsonkorrigeret, -1,4 %, 4. kvt. 2023 - 1. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 %, 4. kvt. 2023 - 1. kvt. 2024, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2024 revideret , 28. juni 2024 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. august 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47496

    NYT: BNP-fremgang på 0,3 pct. i andet kvartal 2023

    BNP, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, 31. august 2023, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,3 pct. i andet kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Medicinalindustrien fortsatte med at være hoveddrivkraften bag væksten i BNP, men også søtransport og den offentlige sektor bidrog positivt til udviklingen. Omvendt var handelsbrancherne med til at dæmpe væksten i BNP. Beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i andet kvartal. Denne stigning svarer til 5.900 personer. Målt på halvårsvækst fra første halvår 2022 til første halvår 2023, så ligger BNP og beskæftigelse i 2023 hhv. 1,7 pct. og 1,5 pct. over niveauet fra 2022. Medicinalindustrien var også hoveddrivkraften bag halvårsvæksten i BNP, hvorimod beskæftigelsesfremgangen var mere bredt funderet med fremgang i de fleste brancher. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Medicinalindustriens bidrag til dansk økonomi, Medicinalindustriens bidrag til væksten i dansk økonomi har været markant gennem det seneste år. Dette tydeliggøres, når man ser på medicinalindustriens bidrag til BNP-væksten fra første halvår 2022 til første halvår 2023. Medicinalindustriens bruttoværditilvækst (BVT) steg i denne periode med hele 57 pct. Medicinalindustriens bidrag til BNP er også markant. BNP steg i perioden fra første halvår 2022 til første halvår 2023 med 1,7 pct., men uden medicinalindustriens bidrag ville BNP være gået tilbage med 0,3 pct. set over perioden. Selvom medicinalindustrien har stor betydning økonomisk, har den dog ikke særlig indflydelse på beskæftigelsesfremgangen i Danmark. Dette kan skyldes, at en stor del af den fysiske produktion af danske medicinalvarer foregår i udlandet med udenlandsk arbejdskraft. At ekskludere medicinalindustrien fra økonomien tager dog ikke højde for, at medicinalindustrien skaber aktivitet i andre brancher., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt egne beregninger, Fremgang i forbruget, I andet kvartal gik forbruget i husholdningerne frem med 0,4 pct. Fremgangen skyldtes som i første kvartal stigende bilkøb og forbrug af tjenester, der steg med hhv. 3,5 pct. og 0,5 pct. Det var især øget forbrug af transportydelser, der inden for tjenesterne bidrog til væksten. For andre varer end biler var der samlet en tilbagegang på 0,1 pct., som hovedsagligt havde baggrund i lavere forbrug af energivarer. Det lavere forbrug kommer samtidig med, at udgifterne for husholdningerne til elektricitet og brændsel ligger markant lavere end vanligt grundet sænkelsen af elafgiften., Kraftig fremgang i transportmiddelinvesteringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,4 pct. i andet kvartal. På trods af tilbagegang i næsten alle typer af investeringer modsvarede transportmiddelinvesteringer og intellektuelle rettigheder tilbagegangen, da disse gik frem med hhv. 45,2 pct. og 1,0 pct. Specielt det fortsatte fald i boligbyggeriet på 4,4 pct. medvirkede dog til at dæmpe væksten i bruttoinvesteringerne. For boligbyggeriet har der nu været konstant tilbagegang i mere end to år, hvormed de ligger 23 pct. under niveauet i første kvartal 2021., Danmarks nationalregnskab,  , 2023,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 701,5, 1,5 , 1,7 , 0,7 , 0,3, Import af varer og tjenester, 396,6, 1,3 , 1,2 , -2,4, 2,0, Import af varer, 222,2, -7,1, -7,4, -3,7, 2,2, Import af tjenester, 174,4, 13,9, 14,2, -0,6, 1,8, Forsyning i alt, 1098,1, 1,4 , 1,5 , -0,4, 0,9, Eksport af varer og tjenester, 460,7, 7,7 , 8,0 , 3,4 , 2,2, Eksport af varer, 274,5, 10,6, 9,2 , 1,1 , 3,0, Eksport af tjenester, 186,1, 4,2 , 6,6 , 6,7 , 1,2, Privatforbrug, 318,4, -0,3, -0,7, 0,2 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 308,9, -0,3, -0,8, 0,2 , 0,4, Køb af køretøjer, 15,6, 38,6, 39,2, 13,7, 3,5, Andre varer, 125,7, -5,6, -5,9, -1,7, -0,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 167,6, 1,5 , 0,9 , 0,7 , 0,5, Tjenester i alt, 172,8, 0,6 , 1,2 , 1,3 , 0,0, Turistindtægter (-), -18,9, 7,7 , 18,8, 11,0, 0,0, Turistudgifter (+), 13,8, 27,3, 25,4, 6,9 , 7,7, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,5 , 1,6 , 2,6 , 0,5 , -0,5, Offentlige forbrugsudgifter, 159,0, 1,0 , -1,4, 1,0 , 0,1, Faste bruttoinvesteringer, 154,5, -1,3, -2,2, -14,3, 1,4, Boliger, 35,7, -13,9, -13,6, -3,8, -4,4, Andet byggeri og anlæg, 39,9, 8,7 , 8,6 , 0,9 , -0,1, Maskiner, transportmidler mv., 38,7, -0,2, -4,4, -9,8, 9,4, Intellektuelle rettigheder , 40,3, 0,0 , 0,5 , -32,6, 1,0, Lagerforøgelser mv., 3, 5,6 , -3,2, -2,0, -0,5, 0,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 637,4, -3,7, -3,6, -4,1, 0,9, Endelig anvendelse i alt, 4, 1098,1, 1,2 , 1,4 , -0,7, 1,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1122,2, 0,7 , 0,8 , 0,2 , 0,0, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 3209,5, 1,3 , 1,5 , 0,3 , 0,2, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Store forskelle i væksten blandt EU's medlemslande, I andet kvartal var der i USA en fremgang på 0,6 pct. i BNP, mens der i EU-27 samlet var nulvækst. Nulvæksten i EU var på baggrund af store forskelle i vækstraterne på tværs af medlemslandene, og hvor især Irland og Polen skilte sig ud med vækst på hhv. 3,3 pct. og -3,7 pct. Sammenligner man BNP for første halvår 2023 og første halvår 2022, har EU samlet haft en vækst på 0,8 pct. Dette skyldes i høj grad stærk økonomisk vækst i de sydeuropæiske lande, hvor især Spanien og Portugal bidrager til den positive fremgang. Til sammenligning har USA haft en økonomisk vækst på 2,2 pct. i denne periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 29. juni 2023, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2023, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2023. Kvartalsvæksten i BNP er 0,1 procentpoint højere end i , BNP-indikatoren, , der lå på 0,2 pct. , Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2023. For de sæsonkorrigerede tal kan forekomme revisioner tilbage til 2020 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2023, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt. 2023, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Yderligere data om medicinalindustrien, Der kan ved henvendelse udleveres data for medicinalindustriens årlige produktion, forbrug i produktion og bruttoværditilvækst for årene 2021 og 2022. Disse tal for medicinalindustrien for 2021 og 2022 er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal og er derfor behæftet med større usikkerhed end offentliggjorte tal., Opgørelse af råvare- og engroslagre, Til opgørelsen af de kvartalsvise råvare- og engroslagre for industrien benyttes , for første og andet kvartal i 2023 aktuelt en intern version af opgørelsen af lagrene i relation til , Industriens produktionsindeks, . Denne metode er valgt, da det umiddelbart vurderes, at den giver et mere retvisende billede af de kvartalsvise lagerændringer. Det samme er, som tidligere udmeldt, gældende for færdigvarelagre i industrien for både 2022 og 2023., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for andet kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni og juli 2023, offentliggøres først 15. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 29. september 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. Der vil ved udgivelsen af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 29. september, være indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2023, 31. august 2023 - Nr. 300, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45325

    NYT: BNP vokser 1,1 pct. i andet kvartal 2024

    BNP, Sæsonkorrigeret, +1,1 %, 1. kvt. 2024 - 2. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,1 %, 1. kvt. 2024 - 2. kvt. 2024, Se tabel, 30. september 2024, Bruttonationalproduktet (BNP) voksede med 1,1 pct. i andet kvartal 2024, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det er især industrien, der bidrager til stigningen i BNP, og særligt medicinalindustrien, mens handel, transport og erhvervsservice havde en negativ indvirkning på væksten. Samtidig voksede eksporten i andet kvartal med 3,9 pct., mens det private forbrug faldt med 0,4 pct. I forhold til første beregning af andet kvartal er væksten i BNP revideret op med 0,5 procentpoint. Det skyldes helt overvejende indarbejdelsen af opdaterede oplysninger om im- og eksport, hvor nettoeksporten er blevet opjusteret med 11 milliarder kr. Beskæftigelsen steg med 0,1 pct. mens der var en stigning i de præsterede timer på 0,2 pct. Læs mere om usikkerhed og revisioner ved denne opgørelse af nationalregnskabet under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Betydelig fremgang i udenrigshandlen og særligt eksporten, Den samlede eksport steg i andet kvartal med 3,9 pct., hvor både vare- og tjenesteeksporten bidrog til stigningen. Eksporten af varer steg med 3,6 pct., mens tjenesteeksporten steg med 4,5 pct. For vareeksporten var bidragene til væksten spredt ud på flere brancher, mens det for tjenesteeksporten hovedsageligt var eksport af søtransporttjenester, der drev væksten op. Importen steg med 1,4 pct. i andet kvartal. Importen af tjenester voksede med 2,9 pct., mens importen af varer nærmest ligger fladt med en stigning på 0,1 pct. I denne genberegning af andet kvartal er den samlede eksportvækst justeret op med 2,1 procentpoint og importens vækst justeret op med 1,2 procentpoint. I første kvartal 2024 er væksten i importen og eksporten begge opjusteret en smule med hhv. 0,5 procentpoint og 0,3 procentpoint, så de nu falder med hhv. -0,5 pct. og -4,1 pct. Opjusteringen af udenrigshandlen er sket på baggrund af en større revision af betalingsbalancen, hvor nettoeksporten er opjusteret med 11 milliarder i andet kvartal. Se offentliggørelsen af , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2024, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Lille fald i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug faldt med 0,4 pct. i andet kvartal, hvilket er andet kvartal i træk med tilbagegang i forbruget. Faldet var drevet af et fald i forbruget af tjenester, der faldt med 1 pct., mens forbruget af varer eksklusiv køretøjer faldt med 0,2 pct. Faldet i forbruget sker på trods af, at husholdningernes køb af kørertøjer stiger med 6,1 pct. i andet kvartal. Stigningen i køb af køretøjer er justeret op med 5,1 procentpoint siden seneste beregning. Opjusteringen er sket efter en tilpasning af beregningsmetoden. På trods af opjusteringen af køb af køretøjer er væksten i husholdningernes forbrug revideret ned med 0,1 procentpoint i andet kvartal siden seneste beregning. Det skyldes indarbejdelsen af opdaterede tal for , Firmaernes køb og salg, , samt nye oplysninger fra Skat. De nye tal påvirker især forbruget af fødevarer, drikkevarer og tobak samt restauranter., Stigning i de faste bruttoinvesteringer, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,2 pct. i årets andet kvartal. Boliginvesteringerne steg med 1,6 pct., mens andet byggeri og anlæg steg med 4,8 pct. Herunder steg anlægsinvesteringerne med 8,0 pct., hvilket dækker over en fremgang i både det private og det offentlige. Investeringer i transportmidler faldt med 6,1 pct., hvilket dog skal ses i lyset af en stor tilgang af skibe i første kvartal. Væksten i de faste bruttoinvesteringer er revideret op med 0,7 procentpoint i forhold til første beregning. Investeringer i boligbyggeri er opjusteret fra -1,0 pct. til 1,6 pct. efter indarbejdelse af opdaterede tal for , Firmaernes køb og salg, ., Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lageropbyggelsen i årets to første kvartaler. I første kvartal var der en betydelig nedgang i lagerne, når der ses på sæsonkorrigerede tal. I andet kvartal steg den samlede lageropbygning så igen til et højere niveau. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på -1,8 procentpoint i første kvartal og omvendt et positivt vækstbidrag på 2,6 procentpoint i andet kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg, heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens Produktion og Omsætning, ., Danmarks nationalregnskab,  , 2024,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 733,6, 3,4, 2,7, -0,8, 1,1, Import af varer og tjenester, 428,0, 2,1, 2,5, -0,5, 1,4, Import af varer, 232,2, -1,2, -0,7, 0,4, 0,1, Import af tjenester, 195,8, 6,1, 6,3, -1,4, 2,9, Forsyning i alt, 1, 161,6, 2,9, 2,6, -0,7, 1,2, Eksport af varer og tjenester, 503,3, 8,8, 8,3, -4,1, 3,9, Eksport af varer, 292,3, 8,4, 7,2, 0,7, 3,6, Eksport af tjenester, 211,0, 8,8, 8,8, -9,1, 4,5, Privatforbrug, 331,2, 0,1, 0,7, -0,2, -0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 319,9, 0,1 , 0,7, -0,2, -0,4, Køb af køretøjer, 15,6, -7,8, -11,6, -19,9, 6,1, Andre varer, 124,8, 0,4, 0,6, -0,1, -0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 179,5, 0,5, 1,9, 1,8, -1,0, Tjenester i alt, 185,3, -0,2, 0,8, 1,5, -0,7, Turistindtægter (-), -19,4, -6,2, -7,1, -3,1, 2,4, Turistudgifter (+), 13,6, 0,7, 4,5, -0,1, -0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,3, 1,4, 1,1, 0,2, 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 168,6, 0,3 , 0,5, 1,6, -0,2, Faste bruttoinvesteringer, 163,1, -3,0, -3,3, 1,9, 1,2, Boliger, 40,5, -1,5, -4,1, -4,6, 1,6, Andet byggeri og anlæg, 44,8, -1,0, -6,2, 1,9, 4,8, Maskiner, transportmidler mv., 33,7, -11,7, -3,7, 14,3, -2,6, Intellektuelle rettigheder , 44, 0,8, 0,8, -0,4, 0,4, Lagerforøgelser mv., 3, -4,7, 0,2, -1,4, -1,8, 2,6, Endelig indenlandsk anvendelse, 658,2, -0,8, -1,5, -1,2, 3,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 161,6, 3,4, 2,7, -2,8, 3,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 130,7, 0,7, 0,8, 0,3, 0,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 240,5, 0,9, 0,9, 0,5 , 0,1, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Vækstbidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten), 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2024, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2024. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder, hvilket har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,5 procentpoint i andet kvartal og op med 0,2 procentpoint i første kvartal. Revisionerne skyldes primært indarbejdelsen af nye oplysninger for 2024 vedrørende , Betalingsbalance og udenrigshandel, ,, Firmaernes køb og salg, , , Industriens salg af varer, , , Offentlig forvaltning og service, og de finansielle brancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2024. For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til 2021 som følge af de opdaterede tal for første halvår af 2024, da disse giver ny information til beregningen af sæsonmønsteret for hele perioden. Læs mere om sæsonkorrektion nedenfor. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2024, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Mere dækkende opgørelse af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 18. september bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for andet kvartal 2024. I den seneste offentliggørelse af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2024, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for første og andet kvartal 2024., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. , BNP, Sæsonkorrigeret, +1,1 %, 1. kvt. 2024 - 2. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,1 %, 1. kvt. 2024 - 2. kvt. 2024, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2024 revideret, 30. september 2024 - Nr. 285, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48824

    NYT: Tilbagegang i BNP på 1,8 pct. i første kvartal

    BNP, Sæsonkorrigeret, -1,8 %, 4. kvt. 2023 - 1. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, 0,7 % , 4. kvt. 2023 - 1. kvt. 2024, Se tabel, 21. maj 2024, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,8 pct. i første kvartal 2024, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet i første kvartal skyldes helt overvejende tilbagegang i både transport og industri. Privatforbruget faldt med 1,9 pct., blandt andet på grund af stor tilbagegang i køb af biler. Det offentlige forbrug steg med 1,9 pct. Beskæftigelsen steg med 0,7 pct. i første kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,1 pct. Denne nationalregnskabsopgørelse er behæftet med større usikkerhed end normalt på grund af de store og forskelligartede prisudsving i 2022 og 2023 på en række centrale produkter, i særlig grad energi og søtransport. Det er derfor vanskeligere end vanligt at opstille et robust helhedsbillede af økonomien. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet under afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt egne beregninger, Fald i eksport, stigning i import, Den samlede eksport faldt i første kvartal med 4,8 pct. Faldet skyldes især et fald i eksporten af tjenester, som i første kvartal faldt med 11,8 pct., mens eksporten af varer i perioden steg med 0,8 pct. Faldet i tjenesteeksporten skyldes især et fald i søtransport, hvilket skal ses i lyset af stigende fragtrater i søtransporten. I første kvartal steg importen med 0,8 pct., som særligt er drevet af importen af varer, som steg med 4,6 pct., hvorimod importen af tjenester faldt med 4,3 pct. Væksten i importen af varer præges især af importen af skibe, mens importen af kørertøjer har dæmpet væksten. , Handel med skibe giver stigning i investeringer, I første kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 5,0 pct. i forhold til fjerde kvartal 2023. Stigningen er mest markant for gruppen maskiner, transportmidler mv., og her er det transportmidler, der trækker med en stigning med 38,7 pct. Denne kraftige stigning er tilvejebragt af den store import af skibe, nævnt tidligere. Ud over stigningen i maskiner, transportmidler mv.  er der en stigning i byggeriet, alt imens der er et fald i anlægsinvesteringer i første kvartal. , Husholdningernes forbrug faldt i fjerde kvartal, Husholdningernes forbrug faldt med 1,9 pct. i årets første kvartal. Dette er især præget af, at køb af køretøjer faldt med 32,2 pct. Faldet skal ses i lyset af et højt niveau for køb af køretøjer i fjerde kvartal 2023. Øvrige varige varer faldt med 9,0 pct., mens forbruget af fødevarer faldt med 3,1 pct., og husholdningernes forbrug af tjenester voksede med 1,2 pct. Husholdningernes forbrug ligger på trods af faldet 0,7 pct. højere end i første kvartal 2023., Danmarks nationalregnskab,  , 2024, 2023, 2024,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 671,9, 0,2 , 0,3 , 2,7 , -1,8, Import af varer og tjenester, 421,1, 15,4, 7,1 , 2,1 , 0,8, Import af varer, 247,3, 21,1, 7,5 , 1,5 , 4,6, Import af tjenester, 173,8, 8,2 , 6,5 , 2,8 , -4,3, Forsyning i alt, 1093,0, 5,7 , 2,9 , 2,4 , -0,8, Eksport af varer og tjenester, 478,0, 12,3, 4,8 , 8,0 , -4,8, Eksport af varer, 296,3, 13,6, 3,0 , 6,1 , 0,8, Eksport af tjenester, 181,7, 9,4 , 6,9 , 9,9 , -11,8, Privatforbrug, 315,6, 0,7 , -0,1, 2,1 , -1,9, Husholdningernes forbrugsudgifter, 305,6, 0,7 , -0,2, 2,2 , -1,9, Køb af køretøjer, 9,7 , -19,7, -6,8, 27,3, -32,2, Andre varer, 124,3, -0,2, -0,1, 2,1 , -2,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 171,6, 3,1 , 0,4 , 0,2 , 1,2, Tjenester i alt, 170,5, 1,8 , 0,0 , 0,3 , 1,0, Turistindtægter (-), -10,4, -5,6, -4,3, 0,8 , 0,9, Turistudgifter (+), 11,4, 8,7 , -1,4, -0,1, 3,7, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,9 , 1,6 , 1,5 , 0,5 , -0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 156,2, 2,6 , -0,2, 0,2 , 1,9, Faste bruttoinvesteringer, 143,0, 2,2 , 3,1 , -6,8, 5,0, Boliger, 32,1, 1,2 , -0,2, 1,4 , 2,5, Andet byggeri og anlæg, 33,9, 0,0 , -0,7, -0,8, 4,9, Maskiner, transportmidler mv., 36,3, 7,5 , -3,3, -12,4, 12,8, Intellektuelle rettigheder , 40,8, 0,9 , 15,6, -13,1, 0,8, Lagerforøgelser mv., 3, 0,2 , -0,7, -0,6, -0,6, 0,4, Endelig indenlandsk anvendelse, 615,0, 0,5 , 0,0 , -1,3, 1,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 1093,0, 5,8 , 2,3 , 3,2 , -2,0, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1088,8, 0,9 , -0,1, 0,1 , 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3211,4, 1,1 , 0,1 , 0,1 , 0,7, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i juni 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics -HERP). Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. , Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2024, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2024. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2024. De nye tal for første kvartal 2024 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 4. kvt. 2023, revideret, (Nyt fra Danmarks Statistik 2032:113). Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Med næste offentliggørelse af nationalregnskabet, der udkommer 28. juni 2024, opdateres hele nationalregnskabet frem til 2023. Frem til fjerde kvartal 2023 vil der blive foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye årstal, der også offentliggøres 28. juni 2024. For særligt , Betalingsbalancen, og , Offentlige finanser, indarbejdes der nye niveauer for kvartalstallene før 2024, svarende til de tal, der offentliggøres i disse statistikker i juni. Dette kan påvirke væksten fra fjerde kvartal 2023 til første kvartal 2024. Første kvartal 2024 vil derudover blive genberegnet med opdaterede kilder., Større usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv., Denne første foreløbige opgørelse af beskæftigelse, præsterede timer og løn for første kvartal er baseret på et datagrundlag, hvor kvartalets to første måneder er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, , mens kvartalets sidste måned er en fremskrivning foretaget i forbindelse med sæsonkorrektionen (X13-ARIMA-SEATS). Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal., Ved den reviderede offentliggørelse af Nationalregnskabet den 28. juni er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Ved den første beregning af et nyt kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed for bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 1. kvt. 2024 revideret, der offentliggøres 28. juni 2024, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., BNP, Sæsonkorrigeret, -1,8 %, 4. kvt. 2023 - 1. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, 0,7 % , 4. kvt. 2023 - 1. kvt. 2024, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2024, 21. maj 2024 - Nr. 139, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47495

    NYT: Dansk økonomi voksede i 2. kvartal

    BNP, Sæsonkorrigeret, +1,3 %, 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, 20. august 2025, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,3 pct. i andet kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Stigningen i andet kvartal er især drevet af vækst i medicinalindustrien. Hvis der ses bort fra medicinalindustrien var der stilstand i den samlede økonomi målt ved bruttoværditilvækst (BVT), mens væksten i BVT for hele økonomien var på 1,3 pct. ligesom for BNP. Ud over medicinalindustrien var der især positive vækstbidrag fra den offentlige produktion samt råstofindvinding som følge af øget olieindvinding. Der er fremgang i eksporten og stigninger i både det offentlige og private forbrug. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse under afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: Danmarks Statistik (Tal bag figur kan findes i særudtrækket , Medicinalindustrien i dansk økonomi, . Særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed), Privatforbruget vokser for 7. kvartal i træk, Privatforbruget steg med 0,5 pct. i andet kvartal, hvilket er syvende kvartal i træk med fremgang. Husholdningernes forbrug af tjenester steg med 0,9 pct., mens forbruget af varer steg med 0,2 pct. Det var en stor fremgang i køb af køretøjer på 10,4 pct., som driver stigningen i forbruget af varer. For andre varer var der et fald på 1,1 pct., hvilket især drives af et fald for ikke-varige varer på 1,6 pct. Ud over køb af køretøjer er der en stor stigning for restauranter og hoteller, hvorimod der er et stort fald for el, fjernvarme og andet brændsel. Væksten i privatforbruget for første kvartal er blevet justeret op med 0,3 procentpoint til 0,8 pct. Opjusteringen i første kvartal kommer som følge af opdateret kildedata for bl.a. køb af køretøjer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Ingen vækst i de samlede investeringer, De faste bruttoinvesteringer faldt i andet kvartal med 0,3 pct. Der var pæn fremgang for investeringer i transportmidler, offentligt byggeri samt maskiner inkl. våbensystemer. Modsat var der tilbagegang for investeringer i intellektuelle rettigheder, boligbyggeri samt anlæg. Faldet i anlægsinvesteringer kommer til trods for, at der er kommet godt gang i byggeriet af havvindmølleparken Thor ud for den jyske vestkyst. Investeringsvæksten i første kvartal er justeret 0,3 procentpoint ned i forhold til seneste beregning., Fremgang i udenrigshandlen, Den samlede import steg i andet kvartal med 2,0 pct. Det er både importen af varer og tjenester, der driver udviklingen med stigninger på hhv. 2,1 pct. og 2,0 pct. For første kvartal er udviklingen i importen justeret 0,6 procentpoint op i forhold til seneste beregning, hvilket kommer som følge af en opjustering af tjenesteimporten. Eksporten steg i andet kvartal med 4,0 pct., hvilket er en konsekvens af stigninger i både vare- og tjenesteeksporten. Stigningen i vareeksporten er på 5,1 pct. mens eksporten af tjenester steg med 2,4 pct. For første kvartal er faldet i eksporten justeret en smule ned til 4,0 pct., hvilket svarer til en opjustering af udviklingen på 0,1 procentpoint., Danmarks nationalregnskab,  , 2025,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 749,2, 1,9, 2,2, -1,3, 1,3, Import af varer og tjenester, 442,6, -0,3, -1,0, -5,9, 2,0, Import af varer, 241,8, 4,0, 3,0, -0,8, 2,1, Import af tjenester, 200,8, -5,0, -5,5, -11,4, 2,0, Forsyning i alt, 1.191,7, 1,1, 1,0, -3,0, 1,5, Eksport af varer og tjenester, 516,4, 1,9, 0,9, -4,0, 4,0, Eksport af varer, 308,1, 7,0, 5,6, -4,6, 5,1, Eksport af tjenester, 208,3, -4,7, -5,3, -3,1, 2,4, Privatforbrug, 332,1, 2,1, 2,1, 0,8, 0,5, Husholdningernes forbrugsudgifter, 320,8, 2,1, 2,1, 0,8, 0,5, Køb af køretøjer, 17,7, 22,9, 22,4, 4,0, 10,4, Andre varer, 120,1, -1,6, -0,7, 0,5, -1,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 182,9, 3,1, 2,5, 0,7, 0,7, Tjenester i alt, 189,0, 2,6, 1,9, 0,1, 0,9, Turistindtægter (-), -21,5, -1,1, -2,8, -6,0, 3,3, Turistudgifter (+), 15,4, 3,8, 1,9, -1,0, 2,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,4, 1,8, 1,4, 0,5, 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 175,5, 0,0, -0,9, -1,6, 0,8, Faste bruttoinvesteringer, 167,2, -1,1, -0,5, -13,5, -0,3, Boliger, 34,8, -2,5, -1,2, 3,9, -1,3, Andet byggeri og anlæg, 45,5, -2,5, -1,0, -1,7, 1,4, Maskiner, transportmidler mv., 42,4, 2,4, -0,3, -7,4, 3,4, Intellektuelle rettigheder , 44,5, -1,8, 0,4, -33,1, -4,1, Lagerforøgelser mv., 3, 0,5, -0,5, 0,5, 2,3, -1,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 675,4, 0,7, 1,0, -1,3, -0,8, Endelig anvendelse i alt, 4, 1.191,7, 1,3, 1,0, -2,5, 1,3, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1.124,7, 1,1, 0,9, 0,4, 0,3, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 3.265,6, 1,2, 1,2, 0,5, 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Vækstbidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten). , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lagerændringerne i årets første kvartaler. Udsvingene betyder, at det mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelse til BNP på -1,0 procentpoint i andet kvartal. Dette vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidraget kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække dette vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der fx importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes bl.a. oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, samt, Engroshandlens lagre, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2025, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2025. For første kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. BNP-væksten i første kvartal ligger dog fortsat på -1,3 pct. og er dermed ikke ændret som følge af opdateringen. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til og med 2023 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2025, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt. 2025, revideret, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., I , statistikdokumentationen om Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes her: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning på baggrund af det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Ved den første beregning af et nyt kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Derudover har månedsindberetterne udsat frist for juni, og juni-data for dem er derfor imputerede i denne udgave. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed for bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 2. kvt. 2025 revideret, der offentliggøres 30. september 2025, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer er erstattet af faktiske indberetninger., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. Der vil ved udgivelsen af , Nationalregnskab 2. kvt. 2025 revideret, , der offentliggøres 30. september, være indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen., BNP, Sæsonkorrigeret, +1,3 %, 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2025, 20. august 2025 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2025, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50530

    NYT: BNP-fremgang på 0,6 pct. i andet kvartal 2024

    BNP, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 1. kvt. 2024 - 2. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 %, 1. kvt. 2024 - 2. kvt. 2024, Se tabel, 20. august 2024, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i andet kvartal 2024, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten i BNP var drevet af fremgang i industrien herunder især medicinalindustrien. Omvendt bidrog tilbagegang i handel og transport til at dæmpe fremgangen. Den stigende efterspørgsel skyldes særligt en øget eksport på 1,8 pct., samt stigende investeringer på 0,5 pct. Omvendt faldt det private forbrug med 0,4 pct. og var dermed med til at dæmpe efterspørgslen. Beregningen for første kvartal er opdateret med nye kilder og viser nu et fald i BNP på 1,0 pct., og første kvartal er dermed revideret op med 0,4 pct. point i forhold til seneste offentliggørelse. Læs mere om usikkerhed og revisioner ved denne opgørelse af nationalregnskabet under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i udenrigshandel, Den samlede eksport steg i andet kvartal med 1,8 pct., mens den samlede import steg med 0,2 pct. For eksporten var fremgangen drevet af varerne, der steg med 1,8 pct., og tjenesterne, der steg med 1,9 pct. Stigningen i importen var drevet af tjenesterne, der steg med 1,1 pct., mens varerne faldt med 0,5 pct., og dermed dæmpede stigningen i importen., Stigning i de faste bruttoinvesteringer, De faste bruttoinvesteringer steg med 0,5 pct. i andet kvartal. Denne fremgang dækker over en meget forskelligartet udvikling på tværs af de forskellige investeringstyper. Andet byggeri og anlæg steg fx med 4,7 pct. Herunder steg anlægsinvesteringerne med 9,6 pct., hvilket dækker over en fremgang i både det private og det offentlige. Modsat faldt investeringer i maskiner, transportmidler mv. med 3,1 pct. Det var især investeringerne i transportmidler, der havde en kraftig tilbagegang på 8,9 pct. Dette skal dog ses i lyset af en stor tilgang af skibe i første kvartal. Boligbyggeriet fald med 1,0 pct. og har derved været konstant faldende i to år, med undtagelse af fjerde kvartal 2023., Dansk økonomi voksede mere end EU's samlede økonomi, I andet kvartal voksede Danmarks BNP med 0,6 pct., mens EU-landenes og USA's vækst var på hhv. 0,3 pct. og 0,7 pct. Hermed voksede dansk økonomi hurtigere end EU-27, men til gengæld lidt langsommere end USA's. Set over de seneste tre kvartaler har EU-27 haft en svag, men dog positiv vækst, mens amerikansk økonomi har haft fremgang i alle kvartalerne. Den danske vækst svinger en del sammenlignet med EU-27 og USA. Dette skal bl.a. ses i lyset af den store betydning af medicinalindustrien og søtransporten i Danmark, hvorved udsving i disse branchers aktivitet slår forholdsvis meget igennem på den samlede danske økonomi. For store lande eller områder vil man ikke forvente, at enkelte store virksomheder kan påvirke den samlede økonomiske aktivitet i samme grad som for et lille land som Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, , , U.S. Bureau of Economic Analysis (tabel 3), , , Office for National Statistics, samt egne beregninger. Senest opdateret 15. august 2024., Danmarks nationalregnskab,  , 2024,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 723,1, 2,5 , 2,2 , -1,0, 0,6, Import af varer og tjenester, 423,2, 0,1 , 1,2 , -1,0, 0,2, Import af varer, 229,6, -2,2, -1,3, 0,1 , -0,5, Import af tjenester, 193,5, 3,0 , 4,3 , -2,2, 1,1, Forsyning i alt, 1146,3, 1,6 , 1,9 , -1,0, 0,5, Eksport af varer og tjenester, 487,5, 5,6 , 6,4 , -4,4, 1,8, Eksport af varer, 283,4, 5,5 , 5,4 , 0,1 , 1,8, Eksport af tjenester, 204,2, 5,2 , 6,9 , -9,2, 1,9, Privatforbrug, 330,2, -0,3, 0,3 , -0,4, -0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 319,3, -0,3, 0,3 , -0,4, -0,3, Køb af køretøjer, 14,4, -14,2, -15,0, -20,2, 1,0, Andre varer, 123,6, -1,5, -0,9, -0,6, -1,0, Tjenester i alt inkl. turisme, 181,4, 1,9 , 2,6 , 1,7 , 0,0, Tjenester i alt, 185,0, 0,0 , 0,9 , 1,3 , -0,5, Turistindtægter (-), -19,4, -6,1, -7,1, -3,1, 2,5, Turistudgifter (+), 15,7, 18,0, 13,5, 0,9 , 11,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,0, -0,5, 0,1 , 0,0 , -1,1, Offentlige forbrugsudgifter, 168,6, 0,3 , 0,8 , 1,7 , 0,2, Faste bruttoinvesteringer, 161,5, -3,7, -3,5, 2,2 , 0,5, Boliger, 39,2, -4,5, -5,4, -4,6, -1,0, Andet byggeri og anlæg, 44,8, -0,8, -6,0, 2,3 , 4,7, Maskiner, transportmidler mv., 33,6, -12,0, -3,8, 16,0, -3,1, Intellektuelle rettigheder , 43,9, 0,9 , 0,9 , -0,7, 0,6, Lagerforøgelser mv., 3, -1,6, 0,6 , -1,1, -1,7, 2,9, Endelig indenlandsk anvendelse, 658,7, -0,7, -1,5, -1,2, 3,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 1146,3, 2,1 , 1,9 , -3,0, 2,6, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1132,9, 0,9 , 0,9 , 0,4 , 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3243,1, 0,9 , 1,0 , 0,5 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2024, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2024. For første kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,4 pct. point for første kvartal. Det er ny information om især bygge- og anlægsaktiviteten, nettoeksporten samt det offentlige forbrug, der bidrager til revisionen af væksten i første kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2024. For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til 2021 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2024, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt. 2024, revideret, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for andet kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Derudover har månedsindberetterne udsat frist for juni, og juni-data for dem er derfor imputerede i denne udgave. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed end normalt for bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni og juli 2024, offentliggøres først 18. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 2. kvt. 2024 revideret,, der offentliggøres 30. september 2024, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne, samt indberetningerne fra juni måned, er erstattet af faktiske indberetninger., Større usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv., Denne første foreløbige opgørelse af beskæftigelse, præsterede timer og løn for andet kvartal er baseret på et datagrundlag, hvor kvartalets to første måneder er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, , mens kvartalets sidste måned er en fremskrivning foretaget i forbindelse med sæsonkorrektionen (X13-ARIMA-SEATS). Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal., Ved den reviderede offentliggørelse af Nationalregnskabet den 30. september er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. Det forventes, at der ved udgivelsen af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2024, ultimo september vil blive indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 1. kvt. 2024 - 2. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 %, 1. kvt. 2024 - 2. kvt. 2024, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2024, 20. august 2024 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48823

    NYT: Beskedent fald i BNP i første kvartal 2022

    BNP, Sæsonkorrigeret, -0,1 %, 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,0 % , 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, 31. maj 2022, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,1 pct. i første kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet skyldtes især tilbagegang inden for tjenesteydende erhverv rettet mod husholdningerne, der var påvirket af COVID-19-restriktioner i januar. Herudover var der nedgang i det offentlige forbrug bl.a. som følge af et højt aktivitetsniveau i fjerde kvartal 2021. Modsat trækker fremgang i industri, bygge og anlæg samt erhvervsservice isoleret set væksten op. Beskæftigelsen steg med 1,0 pct. i første kvartal 2022. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Se mere under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Forsat fald i husholdningernes forbrug, I årets første kvartal faldt husholdningernes forbrug med 1,2 pct. Tilbagegangen var bredt fordelt over både varer og tjenester. For varer var det især anskaffelse af køretøjer, der gik kraftigt tilbage med et fald på 19,6 pct., hvilket skal ses i lyset af leveringsproblemer i branchen.  , Hvor husholdningernes forbrug faldt korrigeret for prisudvikling, var udgifterne til forbruget uændrede, således at faldet afspejler stigningen i forbrugerpriserne. Den største effekt fra prisstigninger kommer fra el og brændsel, hvor priserne steg med 12,5 pct. Så selvom husholdningernes forbrug af el og brændsel faldt med 6,8 pct. korrigeret for prisudvikling, steg deres udgifter stadig med 4,8 pct., Tilbagegang i udenrigshandel med varer, Samlet set faldt importen og eksporten med henholdsvis 2,1 pct. og 1,1 pct. i første kvartal 2022. Faldene i im- og eksporten drives af varer, der faldt med hhv. 5,0 pct. og 3,0 pct. i første kvartal. Tjenesteimporten steg med 2,7 pct., mens tjenesteeksporten steg med 1,7 pct. , Pæn fremgang i investeringer, De faste bruttoinvesteringer steg med 2,6 pct. i første kvartal. Fremgangen var bredt funderet, men især boliginvesteringer og investeringer i andet byggeri og anlæg steg kraftigt med hhv. 3,7 pct. og 4,8 pct. For investering i maskiner og transportmidler var stigningen på 0,2 pct., mens investeringer i intellektuelle rettigheder steg med 1,4 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2022, 2021, 2022,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 659,2, 6,7, 1,5, 3,0, -0,1, Import af varer og tjenester, 371,8, 3,4, 1,1, 1,1, -2,1, Import af varer, 232,2, -2,8, -0,2, 1,4, -5,0, Import af tjenester, 139,6, 14,6, 3,2, 0,6, 2,7, Forsyning i alt, 1031, 5,6, 1,3, 2,3, -0,8, Eksport af varer og tjenester, 425,5, 4,3, 1,3, 4,8, -1,1, Eksport af varer, 245,4, 2,00, -0,9, 5,2, -3,0, Eksport af tjenester, 180,2, 7,9, 5,1, 4,2, 1,7, Privatforbrug, 289,9, 6,9, 2,5, -0,7, -1,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 281,6, 7,1, 2,6, -0,8, -1,2, Køb af køretøjer, 9,0, -18,6, -2,1, -0,1, -19,6, Andre varer, 121,8, 2,8, -1,8, 0,4, -0,3, Tjenester i alt inkl. turisme, 150,7, 13,3, 6,8, -1,7, -0,5, Tjenester i alt, 151, 14,1, 7,8, 1,6, -0,8, Turistindtægter (-), 7,5, 71,8, 48,1, 73,2, -4,1, Turistudgifter (+), 7,2, 72,2, 13,5, 0,1, -1,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,4, 0,9, -1,5, 0,7, 0,9, Offentlige forbrugsudgifter, 150,8, 0,2, -4,6, 2,6, -1,8, Bruttoinvesteringer, 164,8, 13,2, 5,4, 0,4, 3,2, Faste bruttoinvesteringer, 146,1, 6,8, -1,0, 2,4, 2,6, Boliger, 36,4, 3,3, -1,2, 2,8, 3,7, Andet byggeri og anlæg, 36,5, 9,4, -2,5, 6,5, 4,8, Maskiner, transportmidler mv., 36,4, 0,9, -2,5, -1,9, 0,2, Intellektuelle rettigheder , 36,9, 14,2, 2,6, 2,5, 1,4, Lagerforøgelser mv., 3, 18,6, 1,3, 1,5, -0,5, 0,2, Lagerforøgelser, 3, 17,9, 1,3, 1,5, -0,5, 0,2, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 605,5, 6,7, 1,3, 0,4, -0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 031,0, 5,8, 1,3, 2,0, -0,6, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 126,0, 6,0, 1,6, 1,2, 1,0, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2022, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2022. Kvartalsvæksten i BNP er den samme som i , BNP-indikatoren, . , Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2022. De nye tal for første kvartal 2022 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2019. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 4. kvt 2021, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Med næste offentliggørelse af nationalregnskabet, der udkommer 30. juni 2022, opdateres hele nationalregnskabet for perioden 2019-2021. Fra første kvartal 2019 til fjerde kvartal 2021 vil der blive foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye årstal. For særligt , Betalingsbalancen, og , Offentlige finanser, indarbejdes der nye niveauer for kvartalstallene før 2022, svarende til de tal, der offentliggøres i disse statistikker. Dette kan påvirke væksten fra fjerde kvartal 2021 til første kvartal 2022. Første kvartal 2022 vil derudover blive genberegnet med de mest opdaterede kilder., Tal for præsterede timer offentliggøres ikke, Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for første kvartal 2022. Tal for præsterede timer for første kvartal har i den foreløbige, interne beregning af Arbejdstidsregnskabet vist en øget usikkerhed primært grundet den nye ferielov, og derfor offentliggøres de ikke i indeværende version af nationalregnskabet. Der forventes at blive indarbejdet tal for præsterede timer i den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet 30. juni baseret på , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2022, , der offentliggøres 15. juni. Tal for aflønning af ansatte vurderes også at være behæftet med en vis usikkerhed som følge af den nye ferielov., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegninger anvendes en tidlig version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg marts 2022, er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne udgivelse. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 1. kvt. 2022 revideret,, der offentliggøres 30. juni 2022, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartals- og halvårsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Usikkerhed om realvæksten i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For første kvartal 2022 er der ligesom for hele 2021 endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). Der er dog en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, særlige COVID-19-aktiviteter i sundhedsvæsenet mv. , Landbrug, Oplysningerne fra , Landbrugets bruttofaktorindkomst, er indarbejdet i nationalregnskabet for 2021, der påvirker beregningen af landbrugets produktion i 2022., Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, således at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. I denne udgivelser er der indlagt en vis normalisering af disse erhvervs forbrug i produktion i takt med normaliseringen af produktionen i forhold til niveauet før COVID-19. , Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., BNP, Sæsonkorrigeret, -0,1 %, 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,0 % , 4. kvt. 2021 - 1. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2022, 31. maj 2022 - Nr. 193, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36039

    NYT: BNP steg pænt i tredje kvartal

    BNP, Sæsonkorrigeret, 0,9 %, 2. kvt. 2024 - 3. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,1 % , 2. kvt. 2024 - 3. kvt. 2024, Se tabel, 20. december 2024, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i tredje kvartal 2024, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er hermed revideret ned med 0,3 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse: , Nationalregnskab 3. kvt. 2024, . Revisionen kommer især som følge af nye og opdaterede kilder om aktiviteten i industrien, hvor , industriens salg af varer, er indarbejdet. Væksten i dansk økonomi var primært drevet af en væsentlig fremgang i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften. Omvendt havde søtransporten en betydelig negativ effekt på væksten. Særligt vareeksporten driver fremgangen i efterspørgslen, men til dels også de faste bruttoinvesteringer. Beskæftigelsen steg med 0,1 pct. og de præsterede timer var uændrede. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stigning i eksporten efter revision af tjenesterne, Den samlede eksport steg med 0,8 pct. i tredje kvartal, mens den samlede import faldt med 0,2 pct. Væksten i eksporten og importen er dermed revideret op med hhv. 0,8 procentpoint og 0,5 procentpoint i forhold til den første opgørelse. Revisioner kommer især fra tjenestehandlen og kan henføres til søtransport. På trods af opjusteringerne faldt både eksport og import af tjenester med hhv. 4,0 pct. og 2,6 pct., og dæmpede derved både væksten i eksporten og importen. Modsat trak eksporten og importen af varer udenrigshandlen op, og disse steg med hhv. 4,2 pct. og 1,9 pct. Der har ikke været nævneværdige revisioner for eksporten og importen af varer., Lille stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,1 pct. i tredje kvartal og er revideret ned med 0,2 procentpoint i forhold til første opgørelse. Tjenesteforbruget steg med 0,6 pct. og er dermed revideret ned med 0,7 procentpoint. Revisionen kommer især fra forbruget af restauranter og hoteller samt forsikring og finansielle serviceydelser. Der var en pæn fremgang i køb af køretøjer på 1,9 pct., hvilket svarer til en opjustering på 3,0 procentpoint. Revisionen skyldes særligt indarbejdelse af opdaterede tal for nyregistrerede motorkøretøjer vedrørende elbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Danmarks nationalregnskab,  , 2024,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 733,6, 3,1 , 3,0 , -0,6, 1,2 , 0,9, Import af varer og tjenester, 433,0, -0,4, 1,9 , -0,4, 1,5 , -0,2, Import af varer, 230,9, 1,0 , 0,1 , 0,6 , 0,8 , 1,9, Import af tjenester, 202,0, -1,9, 4,0 , -1,4, 2,3 , -2,6, Forsyning i alt, 1166,5, 1,8 , 2,6 , -0,5, 1,3 , 0,5, Eksport af varer og tjenester, 530,5, 7,3 , 8,1 , -3,5, 3,7 , 0,8, Eksport af varer, 294,7, 13,1, 8,6 , 0,3 , 3,3 , 4,2, Eksport af tjenester, 235,8, 0,1 , 7,0 , -7,3, 4,2 , -4,0, Privatforbrug, 318,8, 1,2 , 0,9 , 0,0 , -0,2, 0,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 307,8, 1,2 , 0,9 , 0,0 , -0,2, 0,1, Køb af køretøjer, 14,9, 14,4, 5,7 , -9,1, 8,8 , 1,9, Andre varer, 118,3, -0,3, 0,4 , -0,2, -0,4, -0,9, Tjenester i alt inkl. turisme, 174,6, 1,2 , 0,9 , 1,1 , -0,9, 0,6, Tjenester i alt, 189,8, 0,8 , 0,9 , 1,5 , -0,6, 0,0, Turistindtægter (-), -30,4, 6,0 , 5,1 , 5,2 , 2,2 , -1,7, Turistudgifter (+), 15,2, 15,6, 7,6 , 0,4 , -0,1, 5,4, NPISH forbrugsudgifter, 2, 10,9, 0,3 , 0,9 , 0,3 , 0,4 , -0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 163,8, 1,0 , 0,6 , 1,6 , -0,1, 0,4, Faste bruttoinvesteringer, 154,9, -4,2, -3,1, 2,3 , 1,9 , 1,0, Boliger, 39,0, 4,3 , -0,4, -4,4, 4,2 , 1,8, Andet byggeri og anlæg, 40,5, 0,9 , -4,6, 1,9 , 3,2 , 1,2, Maskiner, transportmidler mv., 32,2, -4,9, -2,3, 16,4, -0,4, 2,1, Intellektuelle rettigheder , 43,2, -14,2, -4,7, -0,5, 0,3 , -0,8, Lagerforøgelser mv., 3, -1,5, -1,0, -1,2, -1,7, 2,5 , -1,4, Endelig indenlandsk anvendelse, 636,0, -2,0, -1,6, -1,0, 3,2 , -1,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 1166,5, 2,0 , 2,6 , -2,4, 3,4 , -0,3, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1093,5, 0,2 , 0,7 , 0,8 , -0,7, 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3237,1, 0,5 , 0,6 , 0,2 , 0,1 , 0,1, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten), 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lageropbyggelsen i årets tre første kvartaler. I første og tredje kvartal var der en betydelig nedgang i lagrene, når der ses på sæsonkorrigerede tal. I andet kvartal steg den samlede lageropbygning derimod markant. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på -1,7 og -1,4 procentpoint i hhv. første og tredje kvartal og omvendt et positivt vækstbidrag på 2,5 procentpoint i andet kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg, heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens Produktion og Omsætning, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Anden offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2024, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2024. Derudover er første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. For tredje kvartal er BNP-væksten revideret ned med 0,3 procentpoint. BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal, mens den i andet kvartal er nedjusteret med 0,1 procentpoint. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2024. De opdaterede tal for 2024 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2021. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 3. kvt. 2024, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning pba. det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Mere dækkende opgørelse af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra den 13. december bygger nu på indberetninger fra størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for tredje kvartal 2024. Den første offentliggørelse af nationalregnskabet for 3. kvt. 2024 var baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. Som følge af det opdaterede datagrundlag er der revideret ned i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for tredje kvartal 2024., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., BNP, Sæsonkorrigeret, 0,9 %, 2. kvt. 2024 - 3. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,1 % , 2. kvt. 2024 - 3. kvt. 2024, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2024 revideret, 20. december 2024 - Nr. 375, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48826

    NYT: 2019 slutter af med solid BNP vækst

    31. marts 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret op med 0,4 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Væksten var dermed ret solid i det sidste kvartal før økonomien blev påvirket af tiltagene i forbindelse med COVID-19. Det er især opdaterede oplysninger om momsomsætning for serviceerhverv, der medfører en opjustering i fjerde kvartal. Samlet bød 2019 på en årsvækst i BNP på 2,4 pct., hvor væksten især var trukket af en høj nettoeksport. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i fjerde kvartal og er dermed steget med 1,2 pct. i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Højt privatforbrug bidrager til fremgangen i fjerde kvartal, Med en vækst på 1,8 pct. i årets sidste kvartal bidrager privatforbruget særligt til BNP-væksten. Her var der generel fremgang i forbruget af både varer og tjenester. I 2019 voksede privatforbruget med 2,2 pct. Det offentlige forbrug steg med 1,6 pct. i fjerde kvartal, mens væksten var 0,5 pct. for hele året. Se mere om realvæksten i det offentlige forbrug under , Særlige forhold, ., Fald i eksporten i fjerde kvartal, Den samlede eksport faldt med 0,3 pct. i fjerde kvartal, mens importen steg med 0,2 pct. I 2019 steg den samlede eksport med 1,6 pct. og import med 0,1 pct., sådan at nettoeksporten bidrog markant til væksten., Fremgang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen var drevet af vækst i investeringer i boligbyggeri og maskiner. Omvendt var der nedgang at spore i anlægsinvesteringerne. I 2019 steg de faste bruttoinvesteringer samlet med 3,4 pct., Stigning i beskæftigelse og fald i timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i fjerde kvartal, mens de præsterede timer faldt med 0,5 pct. I 2019 steg beskæftigelsen med 1,2 pct., hvilket svarer til ca. 35.000 personer. De præsterede timer steg med 1,1 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 601,2, 2,3 , 2,4 , 1,2 , 0,5 , 0,6, Import af varer og tjenester, 292,0, 1,6 , 0,1 , 0,7 , 0,3 , 0,2, Import af varer, 171,2, 0,2 , 0,5 , -1,2, 1,3 , -1,5, Import af tjenester, 120,9, 3,9 , -0,5, 3,7 , -1,3, 3,0, Forsyning i alt, 893,2, 2,0 , 1,6 , 1,0 , 0,4 , 0,4, Eksport af varer og tjenester, 334,3, 1,2 , 1,6 , 4,3 , 0,9 , -0,3, Eksport af varer, 205,3, 3,0 , 6,0 , 4,6 , 1,0 , -0,3, Eksport af tjenester, 129,0, -1,6, -5,2, 3,9 , 0,8 , -0,3, Privatforbrug, 283,2, 3,8 , 2,2 , 0,6 , 0,5 , 1,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 275,3, 3,9 , 2,3 , 0,6 , 0,5 , 1,9, Køb af køretøjer, 9,8 , 10,0, 2,4 , -15,2, 9,2 , 1,6, Andre varer, 115,0, 2,4 , 1,0 , 0,6 , 0,2 , 1,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 150,5, 4,6 , 3,2 , 2,0 , 0,1 , 2,0, Tjenester i alt, 153,0, 4,6 , 3,1 , 1,3 , 0,3 , 2,3, Turistindtægter (-), -12,9, 4,7 , 2,0 , -0,8, -0,2, -2,1, Turistudgifter (+), 10,3, 4,8 , 3,1 , 9,4 , -1,5, -1,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,0 , 0,2 , 0,9 , 0,0 , -0,3, 0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 146,9, 2,1 , 0,5 , 0,5 , 0,2 , 1,6, Bruttoinvesteringer, 128,8, 0,4 , 1,7 , -3,7, -1,8, -2,5, Faste bruttoinvesteringer, 135,4, 6,8 , 3,4 , -1,0, 0,1 , 0,2, Boliger, 31,7, 3,3 , 8,0 , 2,4 , -4,8, 2,3, Andet byggeri og anlæg, 35,0, 2,0 , 7,6 , 1,4 , 3,0 , -5,0, Maskiner, transportmidler mv., 34,6, 13,7, -5,2, -6,5, 1,2 , 4,4, Intellektuelle rettigheder , 34,2, 8,0 , 5,1 , -0,5, 0,5 , -0,5, Lagerforøgelser mv., 3, -6,6, -1,6, -0,4, -0,7, -0,4, -0,6, Lagerforøgelser, 3, -7,4, -1,6, -0,4, -0,7, -0,4, -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 559,0, 2,5 , 1,6 , -0,5, -0,2, 0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 893,2, 2,0 , 1,6 , 1,3 , 0,2 , 0,3, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 052, 0,3 , 1,1 , 0,1 , 0,4 , -0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 017, 1,0 , 1,2 , 0,2 , 0,2 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se mere detaljerede tal i Statistisk Efterretninger, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser, 2020:2, (Statistiske Efterretninger), som udkommer 1. april 2020., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af fjerde kvartal og året, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for alle kvartaler i 2019. I forhold til den seneste offentliggørelse 28. februar, , Nationalregnskab 4. kvt. 2019 og året 2019, ,, er BNP-væksten revideret op med 0,1 procentpoint i første og andet kvartal og uændret i tredje kvartal. Fjerde kvartal er opjusteret med 0,4 procentpoint. Væksten i 2019 er opgjort til 2,4 pct., som er 0,2 procentpoint mere end i den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende , Firmaernes Køb og Salg, (momsoplysninger), betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, , Industriens Køb og Salg, og aktiviteten i offentlig forvaltning og service. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2019. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Anden opgørelse af nationalregnskabet for året 2019, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den anden beregning af nationalregnskabet for året 2019. Den endelige opgørelse af 2019 vil foreligge juni 2022, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet , Offentliggjorte versioner af Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version findes., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke foreligger. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i årets høst for en lang række afgrøder, og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. , Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets bruttofaktorindkomst i maj 2020., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2019, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet. Lønsummen er i fjerde kvartal 2019 lavere end normalt grundet den nye ferielov. Det påvirker dog ikke nationalregnskabets oplysninger om lønsummen i Offentlig Forvaltning og Service. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:100 om , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2019, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvartal 2019, , der blev offentliggjort 27. marts. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2019 er endnu ikke beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden), da disse oplysninger endnu ikke er tilgængelige. For at minimere fremtidige revisioner, bør realvæksten ligge så tæt som muligt på den realvækst, der senere vil blive beregnet med outputmetoden. Inputmetoden, dvs. udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling, viser en realvækst på 0,2 pct. i det offentlige forbrug i 2019 på basis af de aktuelt tilgængelige data. Hidtil har det vist sig, at outputmetoden oftest har en højere vækst end inputmetoden, og derudover viser udviklingen i den offentlige beskæftigelse også en positiv vækst. På den baggrund og en generel vurdering af kildedata, er realvæksten i det offentlige individuelle forbrug skønsmæssigt beregnet til 0,7 pct. Da der således kun er indirekte oplysninger til belysning af outputmetodens realvækst vurderes det at usikkerheden er relativ høj. Læs mere om forskellen mellem de to metoder i notatet , Måling af realvæksten i det offentlige forbrug, . , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 10. marts i , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2020, . , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabet primære datakilder (, Regnskabsstatistikken for byerhverv, - en revideret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 vil blive offentliggjort i juni 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, .  , Nationalregnskab 4. kvt. 2019 revideret, 31. marts 2020 - Nr. 123, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29947

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation