Forside

Søgeresultat

Viser resultat 961 - 970 af 1820

Konference markerer 150 års jubilæum

1. maj 2000 kl. 0:00 , , 150 år med statistik i Danmark bliver markeret den 5. maj i Den Sorte Diamants Dronningesal, når Danmarks Statistik inviterer til jubilæumskonference. , Konferencen vil både sætte fokus på fortid og fremtid. Danmarks Statistiks historie vil blive præsenteret i lyd og billeder, og befolkningens udvikling de seneste 150 år vil blive gennemgået i et indlæg. , Konferencen vil i lige så høj grad handle om Danmarks Statistiks strategi fremover og fremtidens behov for statistik. Internationaliseringen og europæiseringen vil også i fremtiden have stor indflydelse på behovet for og udformningen af statistik. På konferencen vil økonomiminister Marianne Jelved tale om statistikkens betydning for samfundet og politikerne. Desuden fortæller nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, departementschef Anders Eldrup, Finansministeriet og adm. direktør Hans Skov Christensen, Dansk Industri om deres syn på fremtidens behov for statistik. , Danmarks Statistik udgiver i forbindelse med jubilæet den 5. maj flere historiske publikationer: en beskrivelse af befolkningen gennem 150 år, et historisk to-binds værk: "Dansk Statistik 1950-2000" (som også udkommer i en kortere folkeudgave) samt en lille publikation med "Statistiske steder" - altså adresser, hvor Danmarks Statistik har holdt til i de 150 år. , Henvendelse:, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk, Publikationerne kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/01-05-2000-150_aar

Pressemeddelelse

Nye begreber på lønområdet

Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn? Det er gode spørgsmål, som kan synes simple. Virkeligheden er dog mere kompleks., 29. september 2011 kl. 0:00 , , Nye begreber på lønområdet , , Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn? Det er gode spørgsmål, som kan synes simple. Virkeligheden er dog mere kompleks. , Temapublikationen , Lønstatistik - metode og nye begreber, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag, beskæftiger sig med, hvordan løn udregnes. Grundlæggende opgøres løn på to måder: , løn pr. arbejdet (præsteret) time , løn pr. "normal" arbejdstime. , Typisk vil arbejdsgivere være mest interesserede i de samlede omkostninger pr. arbejdet time, mens lønmodtagere vil have fokus på lønnen pr. ¿normal¿ arbejdstime. Lønnen pr. arbejdet time vil i sagens natur stige i takt med antallet af lønnede fraværstimer, mens lønnen pr. "normal" arbejdstime forbliver den samme uanset omfanget af lønnet fravær. , Danmarks Statistik vil fremover offentliggøre tal for både "den standardberegnede timefortjeneste" (løn for normale timer uanset fravær) og "fortjeneste pr. præsteret time" (det reelt udførte arbejde). , Begreberne er blevet udviklet i forbindelse med Lønkommissionens arbejde med at analysere løn og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. Kommissionen blev nedsat af regeringen i 2008. , , Læs hele den nye publikation på , www.dst.dk/publ/loenmetode, . , , Yderligere oplysninger: Kontakt venligst Steen Bielefeldt på tlf. 39 17 31 41 eller , sbp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-09-29-Nye-begreber

Pressemeddelelse

Virksomheder skifter til mobilt internet

Mobil internetadgang er i kraftig vækst i erhvervslivet. Alene fra 2008 til 2010 er udbredelsen steget fra 25 pct. til 48 pct. af virksomhederne. De fleste af disse har mobil bredbåndsforbindelse., 18. april 2011 kl. 0:00 , , Virksomheder skifter til mobilt internet , Mobil internetadgang er i kraftig vækst i erhvervslivet. Alene fra 2008 til 2010 er udbredelsen steget fra 25 pct. til 48 pct. af virksomhederne. De fleste af disse har mobil bredbåndsforbindelse. , Det er én ud af mange konklusioner i publikationen , Danske virksomheders brug af it 2010, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Her kan du også læse, at: , 34 pct. af virksomhederne har benyttet sig af e-læring på ét eller flere områder. E-læring er uddannelse, hvor indlæringen sker ved brug af interaktiv software eller netværk - fx cd-rom eller internet , 59 pct. af alle virksomheder tilbyder hjemmearbejde. Udbredelsen stiger markant med størrelsen af virksomhederne - 90 pct. af virksomheder med mindst 100 ansatte bruger hjemmearbejde , Det samlede e-salg ¿ det vil sige ordrer, der er afgivet elektronisk ¿ udgjorde i 2009 17 pct. af virksomhedernes samlede omsætning. , Lidt mindre end hver femte virksomhed har etableret en forsyningskæde, hvor informationer deles elektronisk med enten leverandører eller kunder fx via internettet. Dette fænomen kaldes også "Supply Chain Management", For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-04-18-Virksomheder-skifter

Pressemeddelelse

Danskernes forbrug fordelt på regioner

Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, fritidsudstyr, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere., 15. december 2010 kl. 0:00 , , Danskernes forbrug fordelt på regioner, Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, fritidsudstyr, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere. , Det fremgår blandt meget andet af dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, og temaartiklen , Københavnerne bruger flest penge, i netmagasinet Bag Tallene, som begge bygger på den foreløbige opgørelse af Forbrugsundersøgelsen 2007-2009. Den offentliggøres for første gang i dag og er tilgængelig i , statistikbanken, ., I dagens udgivelser kan du blandt andet læse, at:, En gennemsnitlig husstand bruger 2.561 kr. årligt på cigaretter. Størst er forbruget i Region Sjælland med 3.168 kr., lavest er det i Region Hovedstaden med 2.338 kr. , Madvanerne varierer også fra region til region. I hovedstaden bruger en husstand fx 134 kr. på olivenolie og 128 kr. på margarine. Nordjyderne bruger kun 52 kr. på olivenolie, men 227 kr. på margarine. , En husstand i hovedstaden bruger årligt 11.300 kr. mere på fritidsudstyr, underholdning og rejser end en nordjysk husstand. , El-regningen i region Syddanmark lyder på 25 pct. mindre, end hvad den gør i region Sjælland. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Henrik Sejerbo Sørensen på tlf. 39 17 36 62 eller på , hss@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-15-Danskernes-forbrug

Pressemeddelelse

Overblik over den offentlige sektors brug af it

I dag offentliggør Danmarks Statistik publikationen Den offentlige sektors brug af it 2010. Publikationen giver et overblik over den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand ¿ lige fra kommunikationen med borgere og virksomheder til de fælles standarder, der binder den offentlige sektor og dens it-systemer sammen., 7. marts 2011 kl. 0:00 , , Overblik over den offentlige sektors brug af it , I dag offentliggør Danmarks Statistik , publikationen Den offentlige sektors brug af it 2010, . Publikationen giver et overblik over den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand - lige fra kommunikationen med borgere og virksomheder til de fælles standarder, der binder den offentlige sektor og dens it-systemer sammen. , I publikationen kan du blandt andet læse, at: , 68 pct. af myndighederne bruger open source-software. Open source betyder, at softwaren kan anvendes uden licensbetaling, og at kildekoden er åben og frit tilgængelig for enhver. I 2009 var det 52 pct., der brugte open source , 47 pct. af alle myndigheder afgiver mindst halvdelen af alle deres bestillinger elektronisk - det er en stigning fra 42 pct. i 2009. Især staten er flittig til at foretage indkøb elektronisk , I 2010 havde 30 pct. af myndighederne inden for det seneste år oplevet virusangreb med tab af data eller arbejdstid til følge , Den mest markante barriere for it og digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling. Det er en barriere af stor eller nogen betydning for 86 pct. af myndighederne , For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-03-07-Overblik-over-den-offentlige

Pressemeddelelse

Nu starter det Centrale Virksomhedsregister

15. oktober 1999 kl. 0:00 , , Mandag den 18. oktober 1999 sættes , det Centrale Virksomhedsregister (CVR), (CVR). Registeret, som administreres af Danmarks Statistik, skal forenkle og effektivisere registreringen af virksomheder, så myndighederne kan få de informationer, de har behov for, samtidig med at de administrative byrder for både det offentlige og virksomhederne lettes. , I det ny register får alle virksomheder et CVR-nummer i lighed med CPR- nummeret for personer. CVR-nummeret er virksomhedens identifikation og erstatter en række numre hos offentlige myndigheder, bl.a. registreringsnummeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den enkelte virksomheds CVR-nummer er identisk med det nuværende SE-nummer hos Told og Skat. Virksomheder med flere SE-numre får et af numrene udpeget som CVR-nummer. , Virksomheder, der er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, samt virksomheder med flere SE-numre vil snarest få et brev om deres fremtidige CVR-nummer., Det Centrale Virksomhedsregister vil indeholde oplysninger om alle private og offentlige virksomheder og deres tilhørende produktionsenheder (arbejdssteder). Virksomhederne skal ikke indberette til CVR, idet registeret baseres på oplysninger i eksisterende registre hos bl.a. Told og Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt Danmarks Statistik. Myndighederne vil fremover bruge oplysningerne fra CVR som basisinformation, så behovet for at indhente de samme oplysninger hos virksomhederne mindskes., Oplysningerne i CVR er med få undtagelser offentligt tilgængelige. Fra midten af december 1999 vil det være muligt også for private at købe udtræk af data fra registret til brug ved analyser af virksomheder, markedsføring etc. , Beslutningen om etablering af det Centrale Virksomhedsregister blev taget ved lov nr. 417 af 22. maj 1996. Udviklingen af CVR-systemet er varetaget af Rambøll Informatik, mens Maersk Data vil stå for den fremtidige drift af systemet. , Vil du vide mere ?, Presse, 39 17 30 70

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/15-10-1999-cvr

Pressemeddelelse

Ny eksperimentel statistik om lejen for erhvervsejendomme

En ny eksperimentel statistik fra Danmarks Statistik for erhvervsejendomme viser udviklingen i lejen på tværs af ejendomstyper. Det seneste år er lejen steget mest inden for typen Industri og mindst inden for Bolig., 21. december 2023 kl. 8:00 , , Siden 3. kvartal 2022 og frem til 3. kvartal 2023 er det blevet mindst 3 pct. dyrere i leje at drive erhverv eller at bo, hvis man lejer sig ind i en erhvervsejendom. Sådan lyder gennemsnittet for alle ejendomstyper i en , ny analyse omhandlende Danmarks Statistiks nye indeks for lejeudviklingen, i erhvervsejendomme. I analysen benyttes en ny eksperimentel statistik for leje i erhvervsejendomme med data tilbage til 2021. Erhvervsejendomme defineres i analysen som ejendomme, der genererer en indtægt gennem lejen., Især inden for ejendomstyperne industri og kontor er det blevet dyrere. Her viser den gennemsnitlige stigning fra 3. kvartal 2022 til 3. kvartal 2023 i leje på henholdsvis 6,0 og 5,3 pct. For butikker er lejen steget 4,9 pct., og for boliger er den steget 3,0 pct., ”De nye indeks for lejeudviklingen er et vigtigt supplement til de nuværende konjunkturindikatorer. Indeksene kan være med til at give et fingerpeg om, hvornår konjunkturerne vender,” siger Sigrid Krogstrup Jensen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Lejeindeks for erhvervsejendomme, 1. kvt. 2021 til 3. kvt. 2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ERHEJD1, Indeksene over udviklingen i lejeprisen i erhvervsejendomme er renset for den del af prisudviklingen, som skyldes forbedringer af lejemålet. Derudover er indeksene vægtet i forhold til geografiske forskelle., Læs mere om den nye metode bag indekset, selve indekset samt udviklingen i , lejen for erhvervsejendomme i analysen, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-21-ny-eksperimentel-statistik-om-lejen-for-erhvervsejendomme

Pressemeddelelse

Flere har fået langt til dagligvareindkøb

Antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger er faldet i 89 af landets 98 kommuner i perioden fra 2012 til 2022. En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på den baggrund på udviklingen i antallet af borgere med mere end 5 km til nærmeste dagligvarebutik., 3. maj 2024 kl. 8:00 , , To tredjedele af den danske befolkning havde i 2022 mindre end 1 km til nærmeste dagligvarebutik, men for 229.000 personer svarende til 3,9 pct. af den danske befolkning er turen 5 km eller længere, når der skal handles ind til aftensmaden. Det er en stigning på 35.000 personer siden 2012. Det viser en , ny analyse af afstanden til nærmeste dagligvarebutik, ., ”Når flere har fået over 5 km til dagligvarebutikker, kan det bl.a. hænge sammen med, at antallet af dagligvarebutikker er faldet siden 2012,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik med henvisning til, at antallet af dagligvarebutikker er faldet med 500 siden 2012 til 3.960 dagligvarebutikker i 2022., I 89 ud af landets 98 kommuner er antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger desuden faldet i løbet af den 10-årige periode. , 95 pct. af dem, der har 5 km eller derover til nærmeste dagligvarebutik, har også mere begrænset adgang til offentlig transport. Det vil sige, at de enten har længere end en halv km til nærmeste stoppested eller station, eller at der er mindre end fire afgange i timen. , Til gengæld bor 89 pct. af dem med relativt langt til nærmeste dagligvarebutik samtidig i en familie med bil., Læs mere i , analysen, , hvor du blandt andet kan se alle kommunernes andel af borgere med 5 km eller længere til en dagligvarebutik.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-03-flere-har-faaet-langt-til-dagligvareindkoeb

Pressemeddelelse

Martin Ulrik Jensen udnævnt til ny rigsstatistiker

Efter indstilling fra Danmarks Statistiks bestyrelse har digitaliseringsminister Caroline Stage udnævnt Martin Ulrik Jensen til ny rigsstatistiker og øverste chef for Danmarks Statistik., 16. september 2024 kl. 12:05 , , Martin Ulrik Jensen kommer fra en stilling som afdelingschef i Finansministeriet og konstitueret departementschef i Ministeriet for Grøn Trepart. Han tiltræder i Danmarks Statistik den 1. december., Næstformand i Danmarks Statistiks bestyrelse David Dreyer Lassen siger: , “Vi er i bestyrelsen yderst tilfredse med udnævnelsen af Martin Ulrik Jensen som ny rigsstatistiker. Han har en klar forståelse af Danmarks Statistiks rolle som den nationale leverandør af uafhængig statistik og data. Martin Ulrik Jensen har i en årrække samarbejdet tæt med Danmarks Statistik og har derfor et godt kendskab til institutionen. Martin Ulrik Jensen har en solid faglig og ledelsesmæssig ballast fra sine hidtidige ansættelser og et stærkt engagement i Danmarks Statistik, som han formulerede meget klart i ansættelsesprocessen. Samlet set gør det, at vi forventer, at han vil kunne videreudvikle Danmarks Statistik til gavn for de mange forskellige brugere og for det danske samfund.”, Martin Ulrik Jensen siger: , ”Danmarks Statistik har en central rolle i det danske samfund. Danmarks Statistik er hovedleverandør af uafhængig data og statistik, som er en vigtig del af fundamentet for et demokratisk og dynamisk samfund. Stillingen som rigsstatistiker er derfor et drømmejob, og jeg er glad for, at bestyrelsen har indstillet mig. Jeg ser frem til at drive og udvikle Danmarks Statistik sammen med bestyrelsen og de dygtige medarbejdere og i samspil med brugerne.”, Se Digitaliseringsministeriets pressemeddelelse, CV, Uddannelse, Cand.oecon. fra Københavns Universitet, , Beskæftigelse, 2019 Afdelingschef, Finansministeriet, 2016 Afdelingschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2015 Afdelingschef, Social- og Indenrigsministeriet, 2015 Kontorchef, Finansministeriet, 2011 Kontorchef, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2009 Kontorchef, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2006 Fuldmægtig, special- og chefkonsulent, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2004 Fuldmægtig, Finansministeriet, , Andet, Medlem af bestyrelsen for VIVE, Medlem af rådgivende udvalg for Danmarks Datavindue, Medlem af Economic Policy Research Network (EPRN), Medlem af diverse modelgrupper (ADAM, DREAM og MAKRO), Yderligere oplysninger hos pressechef Majken Lenskjold (tlf. 22 42 07 48 / , mle@dst.dk, )

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-09-16-ny-rigstatistiker

Pressemeddelelse

Kvinder på krisecentre har i større grad grundskolen som højeste uddannelse

Kvinder, der var på et krisecenter i løbet af årene 2017-2023, havde i større grad end resten af befolkningen højest fuldført grundskolen. Det viser en ny analyse, som også beskriver en række andre ligheder og forskelle mellem kvinder, der har været på et krisecenter, og øvrige kvinder. , 28. januar 2025 kl. 8:00 , , Kvinder, som gør brug af krisecentre, skiller sig gennemsnitligt ud fra øvrige kvinder i befolkningen. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, om kvinder på krisecentre i perioden 2017-2023. Fx havde 45 pct. af kvinder, der var på krisecenter i løbet af 2017-2023, ikke fuldført andre uddannelser end grundskolen. Blandt øvrige kvinder på mindst 18 år gjaldt det 21 pct. , Andelen af kvinder, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, er højest blandt de 18-24-årige og falder herefter med alderen for både kvinder, der var på et krisecenter, og kvinder, der ikke var., ”Mange kvinder mellem 18 og 24 år vil fortsat være i gang med en ungdomsuddannelse og derfor have grundskole som deres højest fuldførte uddannelse. Men andelen af kvinder med grundskolen som den eneste fuldførte uddannelse falder langsommere og mindre med alderen for kvinder, der har været på et krisecenter, end for øvrige kvinder,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Når vi når op i aldersgruppen 45-49 år, havde 36 pct. af kvinder, der havde været på et krisecenter, ikke en anden uddannelse end grundskolen, mens det gjorde sig gældende for 11 pct. af de øvrige kvinder i befolkningen. Blandt disse kvinder vil meget få være i gang med en ungdomsuddannelse,” tilføjer Magnus Nørtoft., Samtidig var færre kvinder blandt dem, der var på krisecenter mellem 2017 og 2023, under uddannelse eller i arbejde., Andel kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Aldersfordelt, Anm.: Kvinder over 49 år er ikke med i denne figur , Kilde: , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregistret, Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation. Før juli 2024 var krisecentre forbeholdt voldsudsatte kvinder. Siden da har mænd også kunnet søge ophold på krisecentre. Da analysen ser på perioden 2017-2023, indgår kun kvinder i analysen., Læs mere om, hvad der karakteriserer kvinder, der var på et krisecenter mellem 2017 og 2023, i analysen , ’Kvinder på krisecentre 2017-2023’ , .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-01-28-kvinder-paa-krisecentre-har-i-stoerre-grad-grundskolen-som-hoejeste-uddannelse

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation