Søgeresultat

Historisk lave prisstigninger giver højere løn

Rekordlave prisstigninger giver reallønnen et gevaldigt løft. Reallønnen er vokset med 17-18 pct. de sidste ti år., 11. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Sidste år lå prisstigningerne på et historisk lavt niveau: Fra 2003 til 2004 steg forbrugerprisindekset således kun med 1,2 pct.: En vare, som i 2003 kostede 100 kr. var i 2004 i gennemsnit steget til 101,20 kr. Man skal helt tilbage til 1958 for at finde lavere prisstigninger.   , Priserne er samtidig steget langt mindre end lønningerne. De sidste ti år er lønnen i den private sektor i gennemsnit steget med ca. 45 pct., mens forbrugerpriserne samtidig kun er steget med ca. 24 pct. Leveomkostningerne for den typiske forbruger er med andre ord kun steget cirka halvt så meget som lønnen. Resultatet er en vækst i reallønnen på 17-18 pct. siden 1994. , I gennemsnit ligger forbrugerpriserne i dag på det dobbelte af, hvad de gjorde i 1982. Det betyder, at danskernes penge har mistet halvdelen af deres købekraft i løbet af de sidste 22-23 år. , For at anskueliggøre de aktuelle lave prisstigninger, kan man forestille sig, at priserne fremover vil stige med samme hast, som de i gennemsnit har gjort de sidste ti år, nemlig 2,2 pct. årligt - i dette tilfælde vil prisniveauet været fordoblet i løbet af de næste 32 år. En sådan halveringstid for pengenes købekraft vil imidlertid ikke være noget problem for den almindelige lønmodtager, hvis også lønningerne fremover stiger med den gennemsnitlige stigningstakt for de sidste ti år (3,8 pct.). I så fald vil lønningerne nemlig være fordoblet om kun 19 år - og reallønnen steget med ca. 35 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-11-Laveste-prisstigninger-siden-1958

Bag tallene

Mange forbedringer i miljøet

19. november 2001 kl. 0:00 ,  , Luften, danskerne indånder, er blevet renere de seneste ti år. Det viser , Miljø 2001, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. På en række områder kortlægger bogen miljøet med de seneste tal, og mange viser en positiv udvikling. , Der er fx sket et markant fald på mere end 80 pct. i luftens indhold af svovldioxid og bly i både København, Aalborg og Odense fra 1991 til 2000. Det skyldes bl.a., at svovl er blevet reduceret i diesel og fyringsolie, og at der ikke længere er bly i benzin. , Vandmiljøet er også blevet forbedret på mange områder de seneste ti år. Spildevandet fra industrien, landbruget og de private husstande bliver renset bedre. Samtidig er kvaliteten af badevandet ved de danske strande blevet forbedret, og antallet af badeforbud er faldet med 75 pct. siden 1990. , Mængden af affald er efter en periode med vækst ligeledes begyndt at falde, og vi genbruger mere end nogensinde før. Den samlede mængde af affald er faldet med 4 pct. siden 1996, hvilket skyldes en reduktion af affaldet fra kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsvirksomheder. Affaldsmængden fra husholdningerne er dog steget 8 pct. i perioden 1996-1999. , Det miljøøkonomiske regnskab viser bl.a., at industrien i 1999 tegnede sig for 37 procent af det samlede energiforbrug. Regnskabet viser også, at alle erhverv i perioden 1988-99 udnyttede energien mere effektivt. , Miljø 2001, giver en bred introduktion til - og orientering om - miljøforholdene i Danmark. Bogen er på 149 sider og koster 232 kr. - den kan bestilles her på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk/boghandel. , Vil du vide mere? , Ring til Preben Etwil på 39 17 31 81 eller send en E-post til , pet@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/19-11-2001-miljoe

Pressemeddelelse

Enlige mænd tjener mindst

19. december 2013 kl. 9:00 ,  , Enlige mænd tjener mindre end mænd i parforhold. Det viser tal fra Danmarks Statistiks nye publikation , Befolkningens løn, . Særligt udpræget er forskellen for mænd i aldersgrupperne 35-44 og 45-54 år. Her er lønnen for enlige mænd 14 pct. lavere end lønnen for mænd, der lever i parforhold. Samme tendens findes ikke blandt kvinder, hvor lønniveauet stort set er det samme uanset civilstand., Enlige mænd uden børn tjener endnu mindre , Forskellen i lønniveauet mellem de to grupper af mænd bliver endnu mere markant, hvis børn medtages i ligningen. Således har mænd, der lever i parforhold og har børn, endnu højere løn end enlige mænd uden børn. I aldersgruppen 45-54 år er forskellen hele 19 pct., Indbyggerne i Hørsholm Kommune tjener mest, Lønmodtagere, der er bosat i Hørsholm Kommune, har med 304 kr. i timen eller 49.000 kr. om måneden den højeste gennemsnitsløn i landet. Det er også relativt attraktivt at arbejde i Hørsholm, hvor gennemsnitslønningerne er de tredje højeste i landet., Højere løn til dem, der arbejder i Brøndby, end dem der bor der, Der er ikke tilsvarende sammenhæng i alle kommuner. Fx ligger arbejdsgiverne i Brøndby Kommune nr. 8 på listen over dem, der i gennemsnit betaler de højeste lønninger, mens indbyggerne blot ligger nr. 50 på listen over dem, der i gennemsnit opnår de højeste lønninger., Du kan finde mange flere spændende tal i publikationen , Befolkningens løn, , som kan downloades gratis på vores hjemmeside., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Steen Bielefeldt, tlf. 39 17 31 41 eller 41 11 97 94, , sbp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-19-Enlige-maend-tjener-mindst

Pressemeddelelse

Anne og Peter topper navnelisterne

14. januar 2014 kl. 0:00 ,  , 1. januar 2014 var Anne det mest benyttede pigenavn i Danmark, mens Peter toppede hos mændene. Det viser , helt nye tal, fra Danmarks Statistik., 47.007 kvinder hedder Anne efter en nedgang på 231 fra året før, mens 49.811 mænd hedder Peter, hvilket er 269 færre end 1. januar 2013., Magnus og Emma topscorere hos de yngste, Inddeler man befolkningen i 10-års aldersgrupper, ligger Anne og Peter ikke et eneste sted i toppen. Blandt de 1-9-årige er topscorerne Emma, som udgør 2,3 pct. af pigerne i denne aldersgruppe, og Magnus med 2,1 pct. af drengene., Blandt de 10-19-årige piger er Julie det mest brugte navn med 2,7 pct., og blandt drengene er Frederik nummer et på listen med 3,0 pct., De ældste hedder oftest Anna og Hans, Selvom Anne ikke er i toppen af en eneste af 10-års aldersgrupperne, så tager det nært beslægtede Anna førstepladsen hos de ældre kvinder. Blandt kvinder på 100 år og derover hedder 6,5 pct. Anna, mens Hans er det mest brugte navne blandt mændene i aldersgruppen med 5,8 pct., Når man ser på de 90-99-årige er det de samme to navne, der er dominerende. 5,2 pct. af kvinderne i aldersgruppen hedder Anna, og 4,8 pct. af mændene hedder Hans., Du kan læse mere om den danske befolknings navne i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 23, , som er udkommet i dag., For yderlige information er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-01-14-Anne-og-Peter-topper-navnelisterne

Pressemeddelelse

Kvinder på kontanthjælp

Danmarks Statistik har valgt at kommentere på Morgenavisen Jyllands-Postens artikel den 6. december 2011 "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Danmarks Statistik vil gerne gøre opmærksom på usikkerheden i de anvendte tal., 6. december 2011 kl. 0:00 ,  , Kvinder på kontanthjælp , Morgenavisen Jyllands-Posten bringer på baggrund af informationer fra Dansk Arbejdsgiverforening den 6. december 2011 en forsideartikel under overskriften "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Artiklen indeholder uhensigtsmæssig anvendelse af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, da der ikke gøres opmærksom på usikkerheden i tallene.  , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er Danmarks største løbende interview-undersøgelse. I 2010, hvor de anvendte tal er fra, interviewedes over 80.000 danskere til undersøgelsen. Befolkningen inddeles i tre grupper: Beskæftigede, ledige samt personer uden for arbejdsstyrken. , Som alle stikprøveundersøgelser, er AKU behæftet med stikprøveusikkerhed. I den seneste offentliggørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, fremgår det eksempelvis, at antallet af AKU-ledige er 219.000, med en usikkerhed på +/-12.000. Det betyder, at antallet af ledige med 95 procents sandsynlighed ligger mellem 207.000 og 231.000. , I AKU'en for 2010 er der 118 kvindelige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, der har deltaget. Af disse svarer 34, at de ikke har søgt arbejde og heller ikke ønsker at få et arbejde. Stikprøveusikkerheden på så små stikprøver er omkring 10 procentpoint. Dvs. at når andelen af nej-svar umiddelbart er 33 pct., vil den med 95 pct. sandsynlighed være mellem 23 og 43 pct. Dertil kommer risikoen for, at skævhed påvirker resultaterne, hvis de adspurgte ikke er repræsentative for hele gruppen. Denne effekt er det ikke muligt at estimere. , Danmarks Statistik vil gerne understrege, at det er vigtigt, at det altid formidles klart, når der anvendes tal med statistisk usikkerhed. ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikationschef Carsten Zangenberg tlf. 2835 3051.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-06-Kvinder-paa-kontanthjaelp

Pressemeddelelse

Strategi, arbejdsplaner og statistikprogrammer

Strategier, Strategi 2025, Strategien udstikker målsætningerne for, hvordan Danmarks Statistik skal udvikle sig frem mod 2025, og den fastlægger hovedprioriteringerne for vores arbejde., Danmarks Statistik er den nationale leverandør af uafhængig statistik og data til samfundet. Visionen for vores indsats i de kommende år er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund., Kommunikationsstrategi 2025, Kommunikationsstrategi 2025 beskriver Danmarks Statistiks strategiske mål for udviklingen af vores eksterne kommunikation frem mod 2025 og er et af midlerne til at realisere , Strategi 2025, ., I Strategi 2025 indgår visionen om, at Danmarks Statistik skal være den foretrukne kilde til troværdig viden om samfundet i en tid, hvor man som borger hver dag skal navigere i en uoverskuelig og potentielt misvisende strøm af tal og fakta, og hvor man ikke kan være sikker på, at statistik og analyser er troværdige og løsrevet fra specifikke interesser., It-strategi 2025, Danmarks Statistiks It-strategi 2025 understøtter forretningsstrategien, Strategi 2025, samt de årlige handlingsplaner.,  , Arbejds­plan, Arbejdsplan 2025, Arbejdsplanen er tæt knyttet til Danmarks , Statistiks Strategi 2025,  og giver et overblik over de væsentligste initiativer, vi gennemfører i 2024 for at understøtte strategien., Statistik­program, Statistikprogram 2025, Statistikprogrammet giver en kort beskrivelse af de statistikker, vi producerer. Hver beskrivelse oplyser om statistikkens formål og indhold samt eventuelle udviklingsaktiviteter i 2025., Resultatplan, Resultatplan 2025, Der indgås årligt en resultatplan mellem Digitaliseringsministeriet og Danmarks Statistik med udgangspunkt i Danmarks Statistiks faglige og politiske uafhængighed., Årsrapport, Årsrapport 2024, Årsrapporten redegør i kort form for årets mål, resultater og regnskab., Rapporten består af påtegning, beretning, regnskab samt bilag., Nøgletal for udgivelser, Nøgletal for statistikproduktion og gennemslag 2023, Nøgletal for statistikproduktion og gennemslag samler en række indikatorer, som belyser Danmarks Statistiks formidlede statistikproduktion,  

https://www.dst.dk/da/OmDS/strategi-og-kvalitet/strategi

Historisk fald i skatteindtægterne

For første gang i mange år er det årlige provenu af skatter og afgifter faldet. Provenuet i 2009 var på 802 mia. kr., hvilket er 38 mia. kr. mindre end året før - det svarer til et fald på 4,5 pct., 23. september 2010 kl. 0:00 ,  , Historisk fald i skatteindtægterne, For første gang i mange år er det årlige provenu af skatter og afgifter faldet. Provenuet i 2009 var på 802 mia. kr., hvilket er 38 mia. kr. mindre end året før - det svarer til et fald på 4,5 pct. , Det er især den statslige indkomstskat, selskabsskatten, momsen og registreringsafgiften, der har indbragt færre skatteindtægter. Der er til gengæld kommet ekstra indtægter på 17 mia. kr. fra beskatningen af SP-udbetalingerne. Uden disse ekstraindtægter ville faldet i indtægterne fra de samlede skatter og afgifter være på over 6 pct. , Selskabsskatter mv. er faldet i alt 33 pct. Registreringsafgiften af motorkøretøjer er faldet 38 pct. eller 7,2 mia. kr., og momsen er faldet 4 pct. eller 7 mia. kr. , Dette og meget mere kan du læse om i , Skatter og afgifter - Oversigt 2010, , som udkommer i dag. , Andre interessante konklusioner er blandt andet, at: , Især indtægterne fra olie- og gasvirksomhederne bidrager til det store fald i skatterne med en samlet nedgang på over 12 mia. kr. fra  selskabsskat og kulbrinteskat , Selskabsskatterne fra øvrige selskaber er faldet med 8 mia. kr. , Provenuet af ejendomsskatter er steget med 1,1 mia. kr. eller 5 pct. , Borgerne i Hørsholm og Gentofte lagde flest indkomstskattekroner pr. indbygger med hhv. 154.100 kr. og 140.700 kr. i 2008, hvilket er næsten tre gange så meget som borgerne på Samsø og Læsø med hhv. 50.100 kr. og 51.500 kr. Gennemsnittet for hele landet var 71.800 kr., Skatter og afgifter - Oversigt 2010, er på 195 sider og koster 105 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Du kan også hente den gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/skatterafgifter, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Per Svensson på tlf. 39 17 34 53 eller på , psv@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-09-23-Historisk-fald

Pressemeddelelse

38 pct. af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse

Mens 24 pct. af alle danskere mellem 16 og 64 år forsørges af det offentlige, gælder det samme for 38 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i samme aldersgruppe. Det er især blandt de 50-59-årige, at en høj andel af ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse., 7. december 2011 kl. 0:00 ,  , 38 pct. af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, Mens 24 pct. af alle danskere mellem 16 og 64 år forsørges af det offentlige, gælder det samme for 38 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i samme aldersgruppe. Det er især blandt de 50-59-årige, at en høj andel af ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse.  ,   , Det fremgår af publikationen , Indvandrere i Danmark 2011, , som for første gang ser nærmere på offentlig forsørgelse blandt indvandrere og efterkommere. , I publikationen kan du også læse, at: , Der er næsten 107.000 indvandrere i Danmark, som er flygtninge. Det svarer til en fjerdedel af alle indvandrere. , Blandt de indvandrere, der kom til Danmark i 2002, var halvdelen genudvandret inden 1. januar 2011. , Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere havde 44 pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne i 2011 afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse var 73 pct. og 79 pct. , Mens de mandlige ikke-vestlige indvandrere har et kriminalitetsindeks på 134, så er indekset for ikke-vestlige efterkommere 245. Indekset for mænd med dansk oprindelse er 97. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i publikationen , Indvandrere i Danmark 2011, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller på mail , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-07-38-pct-af-ikke-vestlige-indvandrere

Pressemeddelelse

Danskerne bor bedre

31. august 2001 kl. 0:00 ,  , I 2000 var der væsentligt færre store husstande på fire personer eller derover, der boede i boliger under 80 m2 - nemlig 19.000 mod 30.000 i 1981. Det skyldes, at husstandene i dag råder over større boliger, og at antallet af familier på fire eller flere personer er faldet - fra godt 481.000 i 1981 til knap 414.000 i 2000. Samtidig har der været en meget kraftig vækst i antallet af husstande på kun en eller to personer, der bor i boliger over 160 m2 - fra 76.000 til 157.000. Det viser årets temaartikel om boligen i Statistisk Tiårsoversigt 2001, der udkommer i dag., Hvis man forudsætter, at en god boligstandard indebærer, at hver husstand skal have ét værelse pr. person plus et fællesrum, så har boligstandarden forbedret sig siden 1981, hvilket kan skyldes såvel større boliger som mindre familier. I 1981 havde 713.769 husstande flere værelser end den gode boligstandard - i 2000 var tallet vokset til 1.031.447. Omvendt var der i 1981 481.196 husstande, der boede under den gode boligstandard, i 2000 var antallet faldet til 438.031. Et forbehold er dog, at tallene kun dækker husstande i boliger på op til fire værelser, og at der kun findes oplysninger om antallet af værelser på det tidspunkt, hvor boligen blev bygget - der kan være sket sammenlægninger eller opdelinger senere., De danske husstande er små - og de bliver mindre og mindre. Til gengæld bliver der flere og flere af dem. I gennemsnit består en husstand i dag af 2,18 personer. I alt er der 2,4 mio. husstande i Danmark. Hele 37 pct. af husstandene er kun på én person. 12 pct. af husstandene er på fire personer, den "klassiske" familie med to voksne og to børn udgør kun 9 pct., Temaartiklen om boligen i Statistisk Tiårsoversigt sætter også fokus på boligens effekt på danskernes privatøkonomi og på samfundsøkonomien, udviklingen i boligbyggeriet og boligpriserne samt sammenligninger mellem ejere og lejere. Statistisk Tiårsoversigt 2001 kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere?, Ring til Bo Møller på 3917 3411 eller send en E-post til , bom@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/31-08-2001-bor_bedre

Pressemeddelelse

Hver fjerde i danske datterselskaber arbejder i Asien

Næsten 1,5 mio. personer er ansat i danske datterselskaber i udlandet. Heraf arbejder lidt over 400.000 personer - eller flere end hver fjerde - i Asien., 14. april 2010 kl. 0:00 ,  , Hver fjerde i danske datterselskaber arbejder i Asien, Næsten 1,5 mio. personer er ansat i danske datterselskaber i udlandet. Heraf arbejder lidt over 400.000 personer - eller flere end hver fjerde - i Asien. Det er en lille stigning i forhold til året før. Ikke overraskende arbejder den største andel, nemlig hver tredje, dog stadig på nærmarkederne i EU., Dette og meget andet kan du læse mere om i publikationen Grænseoverskridende virksomheder - Danske datterselskaber i udlandet 2008, der udkommer i dag., Af andre interessante konklusioner er bl.a., at:, Danske virksomheder kontrollerer 11.700 datterselskaber i udlandet. To ud af tre ligger i EU-lande, mens hver tiende ligger i Asien, Hvert dansk datterselskab havde i gennemsnit 126 ansatte i 2008, 267.000 ansatte i danske datterselskaber arbejder inden for rengøringsvirksomhed, mens 304.000 arbejder inden for vagt- og overvågningsvirksomhed. Det er samlet set næsten 40 pct. af samtlige ansatte i dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet, Knap 380.000 - eller hver fjerde - er ansat i danske industridatterselskaber i udlandet. , Du kan hente publikationen Grænseoverskridende virksomheder - Danske datterselskaber i udlandet 2008 gratis på , www.dst.dk/globalisering, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Barndorph, tlf. 39 17 38 85, , tbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-14-Danske-datterselskaber

Pressemeddelelse