Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 871 - 880 af 1820

    1 mio. af dagens biler vil stadig køre i 2030

    I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,5 pct. kørte på fossile brændsler. 1 mio. eller 39 pct. af dagens biler vil, baseret på det aktuelle afgangsforløb, køre på de danske veje i 2030. , 4. oktober 2018 kl. 14:50 , Af , Presse, Debatten om elbiler og en fossilfri bilpark gør det aktuelt at belyse, hvordan udfasningen af den eksisterende bilpark kan udvikle sig frem mod 2030 som et pejlepunkt for ophør af salg af fossildrevne biler. , Ved fremskrivningen af udfasningen af den eksisterende bilpark er det antaget, at det nuværende afgangsforløb fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer – fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering – vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer – fx billigere batterier, skalafordele i elbilproduktionen – vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossile biler og elbiler., Under disse forudsætninger leder det aktuelle afgangsforløb frem til, at den nuværende bilpark i 2030 vil være reduceret til 989.000 biler, mens der i 2044 stadig vil være 113.000 tilbage. ,  , Anm: Fremskrivningen antager, at det nuværende afgangsforløb for biler fortsætter uændret., Data til artiklen er leveret af Søren Dalbro. For mere info kontakt: Tlf. 39 17 34 16 , sda@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-04-1-mio-af-dagens-biler-koerer-stadig-i-2030

    Bag tallene

    Indvandrere lever længere end danskere

    Både indvandrere med vestlig og ikke-vestlig baggrund har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Især for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er der en markant forskel. Hvis personer med dansk oprindelse havde samme dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det betyde 8.250 færre dødsfald årligt. Det fremgår af publikationen Indvandrere i Danmark 2010, som Danmarks Statistik offentliggør i dag., 29. november 2010 kl. 0:00 ,  , Indvandrere lever længere end danskere, Både indvandrere med vestlig og ikke-vestlig baggrund har en lavere dødelighed end personer med dansk oprindelse. Især for indvandrere med ikke-vestlig baggrund er der en markant forskel. Hvis personer med dansk oprindelse havde samme dødelighed som ikke-vestlige indvandrere, ville det betyde 8.250 færre dødsfald årligt. Det svarer til 18 pct. af alle dødsfald blandt 25-89-årige. ,  , Det fremgår af publikationen Indvandrere i Danmark 2010, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du også læse, at:, Mens uddannelsesniveauet stiger for kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund, er det stagneret for mændene. 42 pct. af de 30-årige mænd havde i 2009 en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er samme andel som i 2004. , Hele 35 pct. af de 25-årige mandlige ikke-vestlige efterkommere bor fortsat sammen med mindst én forælder. Den tilsvarende andel for mænd med dansk oprindelse er 11 pct. , Ikke-vestlige indvandrere fik i 2007 foretaget 21,9 aborter pr. 1.000 kvinder. Det er næsten dobbelt så mange som for kvinder med dansk oprindelse. , Mandlige ikke-vestlige efterkommeres kriminalitetsniveau er fortsat mere end dobbelt så højt som for mænd med dansk oprindelse. ,  , Du kan læse mere i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, og i publikationen , Indvandrere i Danmark 2010, .,  , For yderligere oplysninger kontakt venligst Anita Lange på tlf. 39 17 30 01 eller Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller på mail , tmn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-29-indvandrere

    Pressemeddelelse

    Bornholmske børn får flest navne

    15. januar 2013 kl. 9:50 ,  , De bornholmske børn får flest navne, mens børnene i Københavns omegn er dem, der får færrest navne. Af de 1-9-årige børn i Københavns omegn er det 23 pct., der kun har ét fornavn og ét efternavn, mens det samme kun gælder for 13 pct. på Bornholm. 23 pct. af børnene på Bornholm har mindst fire navne inklusiv efternavn. , Det fremgår af dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor befolkningens navne 1. januar 2013 er opgjort. , Opgørelsen viser også, at Peter har slået Jens af pinden som det mest almindelige navn til mænd i den samlede befolkning. Jens har ligget på førstepladsen fra 2002-2012. Anne er fortsat det mest almindelige navn til kvinder. , En opdeling på regioner afslører dog, at det mest almindelige navn til mænd er Michael i Region Sjælland, Hans i Syddanmark, Jens i Midtjylland og Nordjylland. Kun i Region Hovedstaden er det Peter. , For kvinder er de mest almindelige navne opdelt på regioner Kirsten i Region Sjælland og Nordjylland og Anne i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland. , Den regionalt opdelte liste fordelt på alder findes på vores , hjemmeside, . , Bemærk, at top-50-listen over mest populære navne til nyfødte i 1. halvår af 2012 ligeledes offentliggøres på , hjemmesiden, 17. januar kl. 9.00. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Dorthe Larsen tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-01-15-navne-hele-befolkningen

    Pressemeddelelse

    Danskerne er vilde med e-handel

    Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet., 29. april 2011 kl. 0:00 ,  , Danskerne er vilde med e-handel ,   , Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet. Dermed er danskerne nogle af de ivrigste internet-shoppere i Europa. Kun nordmændene handler mere over nettet end danskerne. Her var det 71 pct., der købte varer eller tjenester over nettet i 2010. ,   , Det fremgår af publikationen , Befolkningens brug af internet 2010, , der udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , Hver femte internetbruger i alderen 65-89 år er medlem af mindst en social netværkstjeneste. Hver anden køber varer på nettet. Det er første gang internetvanerne er blevet undersøgt for den aldersgruppe , 24 pct. af alle, der har en mobiltelefon, bruger den til at gå på internettet. For mændenes vedkommende er det 31 pct., mens det for kvinderne er 17 pct. Altså er det i høj grad mændene, der benytter sig af muligheden  , Danskerne ligger højt i EU-statistikken, når det kommer til pengespil på nettet. 18 pct. af de 16-74-årige har deltaget i pengespil på nettet. Finland ligger højest med 23 pct. Gennemsnittet for EU er 4 pct. , Du kan læse mere i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i , Befolkningens brug af internet 2010, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Agnes Tassy tlf. 39 17 33 67, , ata@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-04-29-Danskerne-er-vilde

    Pressemeddelelse

    Historisk stigning i ejendomsskatter

    Ejendomsskatterne har oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008. Det viser publikationen Skatter og afgifter - Oversigt 2009., 2. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Historisk stigning i ejendomsskatter, Det er blevet væsentligt dyrere at være boligejer. Ejendomsskatterne har således oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008 og beløb sig dermed til 21,5 mia. kr. i 2008. Den markante stigning skyldes primært højere ejendomsvurderinger og højere grundskyldspromiller., Borgere i København og Frederiksberg Kommuner blev ramt af stigninger i ejendomsskatterne på 21 pct., mens ejendomsskatten for borgere i resten af landet i gennemsnit steg 11 pct., Dette og meget mere kan du læse om i , Skatter og afgifter - Oversigt 2009, , som udkommer i dag., Andre interessante konklusioner er blandt andet, at:, Skattetrykket faldt for tredje år i træk, så det i 2008 lå på 48,4 pct., De samlede skatter og afgifter beløb sig til 840 mia. kr. i 2008, hvilket gør året til det mest indbringende år for statskassen nogensinde., Skatter udgør 87 pct. af statens indtægter., Danmark har verdensrekorden, når det gælder beskatning af personlig indkomst. De personlige indkomstskatter udgør ca. 50 pct. af alle de skatter, vi betaler., Borgerne i Gentofte og Hørsholm lagde flest skattekroner pr. indbygger i indkomstskat med 147.500 kr. og 140.900 i gennemsnit i 2007, hvilket er næsten tre gange så meget som borgerne på Samsø og Ærø med 51.200 kr. og 52.800 kr. Gennemsnittet for hele landet var 71.500 kr., Skatter og afgifter - Oversigt 2009, er på 199 sider og koster 105 kr. Den kan købes i , Danmarks Statistiks elektroniske boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Per Svensson på tlf. 39 17 34 53 eller på , psv@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-02-SkatterAfgifter2009

    Pressemeddelelse

    Mere kriminalitet i by end på land

    12. december 2013 kl. 9:00 ,  , I 2012 var der 95 anmeldelser for overtrædelse af straffeloven pr. 1.000 indbyggere i alderen 15 år og derover. Antallet var størst i tæt befolkede kommuner med 133 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere. I tyndt befolkede kommuner var der 64 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere., I de tættest befolkede kommuner er der også det største antal ofre for berigelsesforbrydelser i forhold til indbyggertallet. I særlig grad gælder det ofre for lommetyverier., Når det handler om ofre for vold, er der ikke nogen klar forskel mellem land og by. 20-29-årige i tæt befolkede kommuner er dog i mindre grad ofre for vold end jævnaldrende i mindre tæt befolkede kommuner., Oplysningerne fremgår af , Kriminalitet 2012, , der udkommer i dag. Her finder man også disse facts:, I 2012 blev der anmeldt 441.000 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til 2011. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud og af bil- og cykeltyverier., Der blev i alt registreret 72.000 ofre for personfarlig kriminalitet i 2012. Det er 2 pct. færre end i 2011. Faldet skyldes bl.a., at der var færre ofre for vold mod privatperson., Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun 54 pct. fundet skyldige. Blandt de sigtede for voldtægt var andelen på 30 pct., Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe for overtrædelse af straffeloven var 7,8 måneder. For særlig alvorlig vold var den 63 måneder., 32 pct. af de mænd og 15 pct. af de kvinder, der i 2009 blev løsladt efter endt afsoning eller fik en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse inden for to år., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/kriminalitet, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Lisbeth Lavrsen, tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-12-Mere-kriminalitet-i-by-end-paa-land

    Pressemeddelelse

    De danske verdensmål

    Verdensmålene omsat til en dansk kontekst på regionalt og kommunalt niveau, De danske målepunkter - kaldet "Vores mål" - er et supplement til ’Verdensmålene for bæredygtig udvikling’. De er resultatet af Vores Mål-projektet, hvor FN’s internationale Verdensmål blev sat i en dansk kontekst. De danske målepunkter viser, hvad danskerne synes er vigtigt, når det gælder social, økonomisk og ressourcemæssig bæredygtighed i Danmark. , Du kan læse om og finde alle "Vores mål" her.,  Her kan du også finde data på målepunkterne på landsplan., Indtil nu har de danske målepunkter kun været tilgængelige på landsniveau. Men for en del af målene er det faktisk muligt at få dem omsat til både regionalt og kommunalt niveau. , En del af målene dækkes af allerede eksisterende tabeller i Statistikbanken og dem er der gratis adgang til. Andre af målene kan dækkes ved at vi udarbejder skræddersyede løsninger på enten regionalt eller kommunalt niveau. , Vi har udarbejdet en liste med de indikatorer for Vores Mål, som enten findes eller kan udarbejdes på enten regionalt eller kommunalt niveau. Der er links til de indikatorer der allerede ligger i Statistikbanken. , Du kan finde listen her!, Vores Mål fordelt på regioner og kommuner, Skræddersyet statistik, Hvis du gerne vil have udarbejdet tabeller eller vil kombinere tabellerne med andre variable eller sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller i Statistikbanken, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyet statistik, Relaterede produkter , Nøgletal på boligområder, Nøgletal på postnumre, Nøgletal på sogne

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/noegletal/de-danske-verdensmaal

    Danskerne i tal

    Unge mennesker vælger i stigende grad at tage en uddannelse, der kvalificerer dem til en bestemt type jobs. Det betyder, at befolkningens generelle uddannelsesniveau er stigende. I 2010 var det således 31 pct. af de 25-64-årige, der havde en videregående uddannelse. I 1981 var det bare 15 pct., 1. februar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Danskerne i tal, Unge mennesker vælger i stigende grad at tage en uddannelse, der kvalificerer dem til en bestemt type jobs. Det betyder, at befolkningens generelle uddannelsesniveau er stigende. I 2010 var det således 31 pct. af de 25-64-årige, der havde en videregående uddannelse. I 1981 var det bare 15 pct.,  , Det er nogle af de mange interessante konklusioner om Danmark og danskerne i det populære hæfte  Danmark i tal fra Danmarks Statistik. Hæftet udkommer i dag i en helt ny 2011-udgave.,  , Her kan du bl.a. også læse, at:, Det gennemsnitlige antal personer i en bolig er faldet fra 2,7 i 1970 til 2,1 i 2010, da flere mennesker i dag bor alene, De samlede udgifter til den offentlige forvaltning og service var 902 mia. kr. i 2009. Det svarer til 164.000 kr. pr. indbygger , Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere.,  , Blandt andet fremgår det også, at flere kvinder i dag er over 30 år end under 30 år, når de føder. Den tendens ser , Netmagasinet Bag Tallene, nærmere på.,  , På 32 sider giver hæftet et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som Danmarks Statistik har på lager.,  , Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men  Danmark i tal er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund.,  , Danmark i tal er gratis. Hæftet kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, .,  , Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til hæftet, kan du kontakte redaktør Margrethe Pihl Bisgaard på tlf. 39 17 31 62 eller , mpb@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-02-01-Danskerne-i-tal

    Pressemeddelelse

    Mød en kollega: Nicolai Zangenberg

    "Det er fedt at være to", Nicolai Zangenberg, softwareingeniør i IT, Uddannelse: ingeniør (informatik og matematisk modellering), Udvikleren, Lad mig bare indrømme det. Da jeg begyndte i Danmarks Statistik i marts 2009, blev jeg mødt med en del fordomme over for it-miljøer i det offentlige. Lange kaffepauser og folk, der var gået lidt i stå., Fordommene blev hurtigt gjort til skamme af mine erfaringer. Jeg er en del af et sindssygt fedt team, hvor ingen læner sig tilbage, og hvor alle folk hungrer efter at lære nyt. Og det får vi også lov til - både i projekterne og på de kurser, hvor vi holder os opdaterede., Tæt samarbejde, I udviklingsteamet i IT er vi 11 mand. Vi arbejder især med .net - et sprog, der bruges til at udvikle applikationer. Til daglig arbejder jeg tæt sammen med en kollega om at integrere Danmarks Statistiks løsninger med erhvervsportalen Virk.dk. Det handler i sidste ende om, hvordan virksomhederne i Danmark indberetter data til Danmarks Statistik., Det er fedt at være to til den opgave. Det er, som om man bliver skarpere på den måde. Om morgenen gør vi status, og så fordeler vi dagens arbejde. Hvad er det mest presserende på projektet?, Den store toolbox, Vi får lov til at prøve en masse ting, og der er mange små sejre i hverdagen. Lige pludselig er den der, og så er det bare armene i vejret. Vi har travlt, men vi glæder os til at få tid til at arbejde med en stor toolbox - en modulløsning for en række af de programmer, vi bruger i Danmarks Statistik., Lad mig lige indrømme en ting mere til slut: Jeg har en lille datter, og Danmarks Statistik er en familievenlig arbejdsplads, hvor 37 timer betyder 37 timer. Der er flekstid, og jeg kan af og til arbejde hjemme. Det betød en del, da jeg valgte jobbet.,  , Du er velkommen til at høre mere om mine opgaver. , Kontakt mig på 23 37 34 51 eller , niz@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Kollegerne/NicolaiZangenberg

    Aldersfordelingen i dit område de næste 30 år

    Danmarks Statistik offentliggør i dag befolkningsfremskrivningerne fra 2011-2050., 4. maj 2011 kl. 0:00 ,  , Aldersfordelingen i dit område de næste 30 år, Danmarks Statistik offentliggør i dag befolkningsfremskrivningerne fra 2011-2050. Fremskrivningerne er både opgjort på landsplan frem til 2050, og på regioner og på kommuner frem til 2040. , Nogle af konklusionerne på fremskrivningerne er, at: , Antallet af ældre over 65 år stiger frem til 2044, hvor der vil være 557.000 flere personer i den aldersgruppe, end der er i dag , I 2037 ventes den danske befolkning for første gang at overstige 6 millioner indbyggere - i 2050 vil der være 6.140.000 mennesker i Danmark , De kommuner, der kommer til at opleve den største befolkningstilvækst frem til 2020, er Vallensbæk (+20 pct.), København (+13 pct.) og Horsens (+10 pct.) , De kommuner, der får den største nedgang i befolkningstallet, bliver Læsø (-11 pct.), Lolland (-8 pct.) og Lemvig (-6 pct.) , Forskellen på kommunernes andel af ældre forøges gennem årene, så stigningen vil være størst i de kommuner, hvor der allerede i dag bor flest , Du kan læse meget mere om, hvordan befolkningens sammensætning forventes at udvikle sig i dagens Nyt fra Danmarks Statistik eller i statistikbanken.dk, hvor du også kan se nærmere på udviklingen for lige præcis dit område. , Information om , metoder og forudsætninger for befolkningsfremskrivningen, . For yderligere oplysninger kontakt Thomas Michael Nielsen, tlf. 39 17 33 14, mail , tmn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-05-04-Aldersfordelingen-i-dit-omraade

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation