Søgeresultat

Unges andel af kontanthjælpsmodtagere er eksploderet på fem år

14. august 2013 kl. 9:50 ,  , Unge fylder i dag en væsentligt større andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere end for fem år siden. I 2007 var 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne unge på mellem 18 og 27 år. I 2012 var andelen steget til 28 pct. I samme periode er antallet af unge på offentlig forsørgelse steget fra 61.000 til 92.000 eller næsten 50 pct. I disse tal er unge på SU , ikke, medregnet., Der er 15. august 2013 udsendt en præciserende pressemeddelelse om dette emne.,  , Det fremgår af temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2013, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du fx også læse, at:, Fra 2002 til 2012 var Afrika det eneste kontinent, hvorfra antallet af tilflyttere til Danmark faldt, nemlig med 22 pct. Europa stod med 53 pct. for den største stigning. , På ti år steg antallet af elever i 8. - 10. klasse i private grundskoler med 37 pct., mens der i offentlige grundskoler kun var en stigning på 8 pct. , I 2002 havde 30,0 pct. af de 35-årige fuldført en videregående ud-dannelse. I 2011 var andelen 42,2 pct. Det var især kvinderne, der trak læsset. , Hver uge i 2012 så hver eneste dansker fjernsyn næsten ét døgn – 22,5 timer. , Gamle publikationer på nettet, Danmarks Statistik er i øjeblikket i gang med at digitalisere en lang række historiske udgivelser helt tilbage til 1787. Således er samtlige udgaver af , Statistisk Tiårsoversigt , fra den første i , 1964, til sidste års udgave nu gratis tilgængelige i en pdf-version på Danmarks Statistiks hjemmeside. Digitaliseringen af disse publikationer er sket med støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal., Du kan læse mere om , digitaliseringsprojektet, på vores hjemmeside. , For yderligere information om , Statistisk Tiårsoversigt 2013, er du velkommen til at kontakte Marianne Mackie, tlf. 39 17 31 69, mma@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-08-14-Unges-andel-af-kontanthjaelpsmodtagere-er-eksploderet-paa-fem-aar

Pressemeddelelse

Færre døde i trafikken

I 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., 3. december 2010 kl. 0:00 ,  , Færre døde i trafikken, I 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., Som noget nyt er der i år et afsnit om politiets sigtelser af førere, der var involveret i uheld. Heraf fremgår det, at politiet rejste sigtelse mod ca. en tredjedel af førerne. Andelen var særlig stor blandt de unge mænd under 25 år, hvor ca. 45 pct. af de involve­rede førere blev sigtet., Dette og meget mere kan du læse om i Færdselsuheld 2009, som udkommer i dag., Andre interessante konklusioner er, at:   , Cyklister og knallert-30-kørere tegnede sig for det største fald i dræbte , henholdsvis 57 pct. og 54 pct. , De 18-19-årige får flest personskader i trafikken. , I alt  75 personer mistede i 2009 livet i færdselsuheld, hvor en eller flere førere eller fodgængere var påvirket af spiritus. Det er et fald på 19 pct. i forhold til 2008. , 2.498 personer kom alvorligt tilskade i trafikken, et fald på 12 pct. i forhold til året før. Antallet af lettere tilskadekomne faldt med 21 pct. til 2.449. , Både antal færdselsuheld og antal personskader (tilskadekomne og dræbte tilsammen) er 50 pct. lavere i 2009 end i 1995. Antal uheld er således faldet fra 8.373 til 4.174 og antal personskader fra 10.573 til 5.250., Publikationen er på 57 sider og koster 60 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, eller hentes gratis på , www.dst.dk/publ/FaerdselsUheld, . , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Lavrsen på 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-03-Faerre-doede

Pressemeddelelse

Mænd bruger flest penge på e-handel

Mænd bruger flere penge end kvinder på nettet. Det viser den nye publikation Befolkningens brug af internet 2009., 26. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Mænd bruger flest penge på e-handel, Mænd bruger flere penge end kvinder på nettet. Hver femte e-handlende mand har således brugt over 5.000 kr. de seneste tre måneder mod kun hver syvende kvinde. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik., Resultaterne fra undersøgelsen er samlet i en ny publikation , Befolkningens brug af internet 2009, , der udkommer i dag. Den beskriver danskernes adgang til og brug af internettet og meget mere., Af interessante konklusioner i publikationen er bl.a., at:, 86 pct. af de danske familier har computer i deres hjem, 83 pct. har internet, og 76 pct. har bredbånd, dvs. internetforbindelse med højere hastighed, Flest har adgang til bredbånd i Region Hovedstaden (80 pct.), mens andelen af personer med bredbånd i Region Sjælland er lavest (71 pct.), Internettjenester med brugerskabt indhold fx sociale netværkstjenester, blogs mv. er mere populære end nogensinde; hver anden internetbruger anvender online sociale netværkstjenester som fx Facebook, Download af digitalt indhold fx software, musik, spil mv. fra internettet stiger kraftigt. Mere end halvdelen (52 pct.) af internetbrugerne downloadede software som fx antivirusprogrammer i 2009 mod 35 pct. i 2008, To ud af tre danskere eller ca. 2,6 mio. personer handler på nettet. De fleste køber kulturelle oplevelser og rejser., Befolkningens brug af internet 2009, er på 84 sider og kan downloades gratis som pdf på , www.dst.dk/pubomtale/14039, ., Læs også mere i , Netmagasinet Bag Tallene, , der tager pulsen på de e-handlende og tegner et billede af, hvem der handler, hvor meget og hvad, der bliver handlet., For yderligere oplysninger kontakt venligst Agnes Tassy på tlf. 39 17 33 67 eller på , ata@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-26-Maend-bruger-flest-penge

Pressemeddelelse

Databeskyttelse af indberettede oplysninger

Danmarks Statistik garanterer, at vi beskytter de oplysninger, vi har om borgere og virksomheder. Det betyder blandt andet, at oplysningerne er sikret, og at de kun bliver brugt til statistiske formål hos Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks datafortrolighedspolitik og informationssikkerhedspolitik fastsætter generelle regler og retningslinjer for håndtering af de mange data om danskerne og danske virksomheder, der er grundlaget for statistikproduktionen. , Læs mere om informationssikkerhed og datafortrolighed i Danmarks Statistik., Danmarks Statistik har stort fokus på at efterleve de databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. De databeskyttelsesretlige regler gælder, når vi behandler oplysninger om fysiske personer. Begrebet ”fysisk person” omfatter også enkeltmandsvirksomheder. Det skyldes, at det i praksis ikke er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden., Læs mere om, hvordan Danmarks Statistik behandler oplysninger om personer., Behandling af indberettede oplysninger om virksomheder , Formål og retsgrundlag for indsamling, Formålet med Danmarks Statistiks dataindsamling er at udarbejde statistikker.,  , EU-lovgivning forpligter alle EU-lande at udarbejde statistikker inden for visse områder. Derudover udarbejder Danmarks Statistik årligt et statistikprogram, som er en samlet oversigt over de statistikker, vi udarbejder i løbet af året., §§ 8-12 i lov om Danmarks Statistik giver os mulighed for at pålægge erhvervsdrivende at meddele en række specifikke oplysninger, de er i besiddelse af, for at kunne udarbejde lovbestemt statistik., § 6 i loven giver os endvidere mulighed for at pålægge offentlige myndigheder og institutioner at meddele os de oplysninger, de er i besiddelse af., Opbevaringsperiode, Danmarks Statistik udarbejder statistikker, som beskriver udviklinger og forandringer over tid. Oplysningerne opbevares til fremstilling af tidsserier og slettes derfor som udgangspunkt ikke., Anvendelse, Danmarks Statistik anvender erhvervsdata til at udarbejde statistikker hos os. Derudover stiller vi erhvervsdata til rådighed til statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Dette sker via forskerordningen, myndighedsordningen og lovmodelordningen, hvor data pseudonymiseres, det vil sige, at oplysninger kan kombineres med øvrige oplysninger, men at de enkelte virksomheder ikke umiddelbart kan identificeres., Danmarks Statistik har fastsat en række begrænsninger på adgangen til erhvervsdata, til brug for forsknings- og statistikformål., Læs mere om adgang til erhvervsdata.

https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/beskyttelse-af-persondata

Oplands- og afstandsanalyser

Definér selv de områder, du vil have statistik på, Ud over statistik på administrative enheder som regioner og kommuner, mindre enheder som postnummerdistrikter, sogne eller skoledistrikter, kan du også få data til analyser af geografiske områder, som du selv definerer., Opland defineret ud fra et punkt, Et typisk eksempel på sådan et område er et opland, som er defineret ud fra et punkt. "Punktet" kan være en butik, et hotel, en jernbanestation eller en offentlig institution og oplandet definerer du så som en afstand i fx kilometer ud fra punktet. , Konkretisér din undersøgelse, Når oplandet er defineret, kan du få koblet de data på, du ønsker. Det kan fx være så simpelt som antal mennesker inden for området i en bestemt aldersgruppe, eller antallet af husstande med børn under seks år. , Afstanden kan defineres på tre måder: I fugleflugtslinje, ad de etablerede veje eller som kørselstid i bil ad etablerede veje., Korteksempel - oplandsanalyser, Inspiration til at afgrænse område, Du kan også definere et opland ud fra andre kriterier, fx områder afgrænset af fysiske barrierer og linjer. Det kan være områder i byerne eller det åbne land, du afgrænser ved hjælp af markskel, bygrænser, skovbryn, jernbane- og motorvejsdæmninger, veje og gader i almindelighed, vandløb, søbredder og kystlinjer – kort sagt alt, hvad du opfatter som overgangen fra et område til et andet., Et område kan også defineres ud fra en geometrisk form, fx cirkler, trekanter, firkanter og mangesidede polygoner, hvis midtpunkt eller hjørnepunkter du definerer ved geografiske koordinater, bygninger, adresser eller lignende. , Mulighederne for at afgrænse et område er mange – kun fantasien sætter grænser! Eneste krav er at størrelsen af et område skal overholde grænserne for de almindelige diskretionsregler, dvs. at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkelte virksomheder., Pris, Prisen afhænger både af antallet af områder og de variable du ønsker knyttet til de valgte områder. Så kontakt DST Consulting for at få et konkret tilbud., Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, ,  tlf: 23 24 93 58, Skræddersyede løsninger, Vi kan sagtens hjælpe med at kombinere data og kort. Der er i så fald tale om en skræddersyet opgave og du skal kontakte en af vores konsulenter i , DST Consulting., Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Kvadratnet, Vejsegmentering

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/oplands-ogafstandsanalyser

Eksporten er ikke undervurderet

3. september 2012 kl. 16:21 ,  , Dagbladet Børsen bragte den 3. september en artikel med overskriften ”Eksporten undervurderet med 63 mia. kr.”. Den angiver, at Danmarks Statistiks nationalregnskab ifølge LO overvurderer prisudviklingen på eksporten og derfor har undervurderet væksten i den danske eksport med 63 mia. kr. siden 2000., Et fiktivt regnestykke, LO’s beregninger af udviklingen i eksporten bygger på en forudsætning om, at bytteforholdet har været konstant siden årtusindeskiftet, dvs. priserne på import og eksport har udviklet sig ens. I virkeligheden er eksportpriserne steget mere end importpriserne i perioden.  Der er tale om et illustrativt regnestykke fra LO, som baserer sig på fiktive antagelser, og det kan derfor hverken bruges til at vurdere, om eksporten er undervurderet, eller om der er usikkerhed i BNP. , Forskellig prisudvikling ude og hjemme, Artiklen angiver også, at priserne på eksportvarer siden 2005 i gennemsnit er steget 2,1 pct. om året, mens priserne på hjemmemarkedet er steget med 3,4 pct. Det er måske ikke overraskende, da der er forskel på sammensætningen af de varer, vi bruger hjemme og dem, vi eksporterer, hvilket naturligvis påvirker prisudviklingen for de to grupper. , Det fremføres som et problem, at Danmarks Statistik ikke tager højde for denne forskel, men bruger samme prisindeks. Dette er ikke korrekt. Nationalregnskabet er baseret på detaljerede opgørelser, der beregner priser efter forskellige indeks, som vægter forskelligt i beregningerne: Til varer, der hovedsageligt sælges i Danmark, bruges et hjemmemarkeds-indeks, mens eksportvarer beregnes efter at indeks for eksportvarer.  , Usikkerheden kan gå begge veje, Til varer, der både sælges hjemme og på eksportmarkedet, eller som sælges i stort omfang på begge markeder, bruges dog et fælles indeks. Dette kan ganske rigtigt indebære en usikkerhed, som dog kan gå begge veje. Ud fra en samlet vurdering giver den metode, som Danmarks Statistik har valgt, det mest sandsynlige bud på  prisudviklingen på den danske eksport., For yderligere oplysninger kontakt Afdelingsdirektør for økonomisk statistik Kirsten Wismer på tlf. 28 40 39 11, tlf. 39 17 39 11 eller , kwi@dst.dk, , eller kontakt Kommunikationschef Carsten Zangenberg på tlf. 28 35 30 51, tlf. 39 17 31 61 eller , cuz@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-03-eksporten-er-ikke-undervurderet

Pressemeddelelse

Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko

Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse., 18. november 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko, Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse - og denne forskel er blevet større de seneste par år. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Dette og andre resultater fra analysen er samlet i publikationen , Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, , der udkommer i dag., Her går Danmarks Statistik bag om de månedlige ledighedstal ved at introducere to helt nye begreber i form af ledighedsrisiko og den forventede varighed af ledighedsforløbene, der i publikationen beregnes for dagpengeberettigede. Det sker ved brug af en ny forløbsdatabase., Af andre interessante konklusioner i publikationen er, at:, Mænds risiko for at blive ledig er 70 pct. større end kvinders. Den er nu på det højeste niveau siden juni 2000, Risikoen for at blive ledig er mere end tredoblet blandt beskæftigede i industrien og bygge- og anlægssektoren siden sommeren 2008. Det er ligeledes ledige fra netop de brancher, der har oplevet de største stigninger i den forventede varighed af ledighedsperioderne, Unge mellem 16 og 24 år har nu tre gange så høj risiko for at blive ledige som de 40-49-årige. Derimod er den forventede varighed af ledighedsforløbene typisk kortere for unge end for ældre., Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, er på 58 sider og koster 65 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel,  eller hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/pubomtale/14738, ., Læs også om ledighedsrisiko og forventet varighed af ledighedsforløb fordelt på brancher i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Og læs om, hvor i landet der er størst og mindst risiko for at blive arbejdsløs, i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-11-18-Lavt-uddannede-har-over-dobbelt-saa-stor-ledighedsrisiko

Pressemeddelelse

4 ud af 10 myndigheder bruger cloud computing

37 pct. af de offentlige myndigheder bruger såkaldt cloud computing. Cloud computing er et alternativ til selv at købe it-produkter. I stedet tegner man et abonnement på it-service, som leveres og benyttes via in­ternettet. Det kan dreje sig om adgang til software eller computerkraft., 24. januar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, 4 ud af 10 myndigheder bruger cloud computing, 37 pct. af de offentlige myndigheder bruger såkaldt cloud computing. Cloud computing er et alternativ til selv at købe it-produkter. I stedet tegner man et abonnement på it-service, som leveres og benyttes via in­ternettet. Det kan dreje sig om adgang til software eller computerkraft. , Det er næsten hver anden kommune, der benytter sig af cloud computing, og det er først og fremmest it-infrastruktur som fx lagerkapacitet, de abonnerer på. Det fremgår af den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, . ,   , Her kan du også læse, at: ,  , 65 pct. af de myndigheder, der bruger cloud computing, siger, at økonomien har stor betydning for deres valg , 13 pct. siger, at miljøhensyn har stor betydning for deres valg af cloud computing, mens 48 pct. svarer, at det har haft nogen betydning , Det er især kommuner med over 40.000 indbyggere, der køber deres it-service og it-infrastruktur hos en ekstern udbyder ,   , For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, . ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-01-21-Fire-ud-af-ti

Pressemeddelelse

Vi drikker mere vin og mindre øl

Vinpropperne springer oftere og oftere i de danske hjem, mens øloplukkeren får stadigt mindre at lave., 8. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Vi drikker mere vin og mindre øl, Vinpropperne springer oftere og oftere i de danske hjem, mens øloplukkeren får stadigt mindre at lave. Danskerne drikker således mere vin, men samtidig også mindre øl., Forbruget af vin steg i 2008 med 3 pct. sammenlignet med året før, mens ølforbruget faldt 4 pct. På fem år er forbruget af vin steget 1 pct. og forbruget af øl faldet 13 pct., Dette kan du læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, Forbrug af alkohol og tobak 2008, , der udkommer i dag., Læs bl.a. også, at:, Vi ryger mindre. Forbruget af cigaretter, cigarillos mv. faldt i 2008 med ca. 40 mio. stk. - svarende til, at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 43 cigaretter færre., Vi drikker 15 genstande om ugen - svarende til 11,7 liter ren alkohol om året., Hver dansker drikker i gennemsnit 94 liter øl om året - svarende til 283 flasker eller lidt over ni kasser øl., Hver dansker drikker hvert år i gennemsnit 34 liter vin - svarende til 44 flasker vin årligt eller lidt under en flaske om ugen., Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information kontakt da venligst Christian Lindeskov på tlf. 39 17 34 35 eller , chl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-08-Vi-drikker-mere-vin

Pressemeddelelse

Rudersdal huser flest med høj indkomst

Hver anden person i Rudersdal Kommune nord for København bor i en familie med høj indkomst. Det viser publikationen Indkomster 2007., 24. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Rudersdal huser flest med høj indkomst, Har du adresse i Rudersdal Kommune, er sandsynligheden for, at du bor i en familie med høj indkomst, størst. Hver anden person i kommunen nord for København bor nemlig i en familie med høj indkomst, viser Danmarks Statistiks publikation , Indkomster 2007, , som udkommer i dag., En person lever i en familie med høj indkomst, hvis indkomsten har været blandt de højeste 20 pct. i de seneste tre år., Er din adresse derimod i København, er sandsynligheden for, at du bor i en familie med lav indkomst størst. Her bor hver ottende nemlig i en familie med lav indkomst., Af andre interessante konklusioner i , Indkomster 2007, er blandt andet, at:, i 2007 var den gennemsnitlige indkomst på 274.000 kr. Det er 12.000 kr. mere end året før - svarende til en stigning på knap 5 pct., flere end 51.000 havde over 1 mio. kr. i indkomst i 2007, indvandrere fra ikke-vestlige lande havde en gennemsnitlig indkomst på 189.000 kr. mod 281.000 kr. for personer med dansk oprindelse, kvinder havde i snit lavere erhvervsindkomst end mænd. Den største forskel mellem kønnene optrådte i aldersgruppen 40-44 år, hvor mænd årligt havde 117.200 kr. mere i erhvervsindkomst end kvinder. En del af forskellen skyldes, at flere kvinder har nedsat arbejdstid, Gentofte Kommune nord for København havde den største gennemsnitlige indkomst med 474.000 kr., mens borgere i Lolland Kommune lå med den laveste indkomst på 229.000 kr., personer med høj indkomst overtræder især færdselsloven, mens personer med lav indkomst mest begår indbrud., Temapublikationen, der i år indeholder et særskilt afsnit om personer med høj og lav indkomst, er på 136 sider og koster 140 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel,  eller hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/indkomster, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst specialkonsulent Birgitte Brøndum, tlf. 39 17 31 37, , bbr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-09-24-Indkomster2007

Pressemeddelelse