Søgeresultat

Hvordan søger du?

Vi har løbende ledige stillinger i Danmarks Statistik, og hvis en stilling fanger din interesse, er du velkommen til at sende din ansøgning. , Danmarks Statistik har et elektronisk rekrutteringssystem, hvor alle rekrutteringer foregår., Når du læser stillingsopslaget på dst.dk/job, finder du i bunden af opslaget "Søg stillingen"., Klikker du her, bliver du nemt guidet gennem vores rekrutteringssystem. , Du kan også oprette en JobAgent, hvor du vil modtage en mail/sms, så snart vi har en ledig stilling., Tips til din ansøgning, Det første skridt imod en samtale er en god ansøgning. Og dine chancer for en samtale er størst, hvis vi kan se, at du har sat dig ind i, hvad jobbet indebærer. , Vi skal kunne læse af din ansøgning, hvorfor du er den rigtige til jobbet, og hvorfor vi skal vælge netop dig. Du skal derfor give en nuanceret men kortfattet beskrivelse af både dine faglige og personlige kvalifikationer i forhold til jobbet. , Du må gerne tænke på din ansøgning som det sted, hvor du beskriver, hvordan dine erfaringer og kompetencer og din person matcher de krav, der fremgår af stillingsopslaget., Hvis du har brug for flere oplysninger om jobbet, er du altid velkommen til at ringe til den kontaktperson, der er angivet i stillingsannoncen. , Som hovedregel bør din ansøgning ikke fylde mere end en side. ,  , CV - alle relevante fakta , Dit CV bør indeholde fakta om dig, dine kompetencer og tidligere resultater. Vi ser gerne en kort beskrivelse af dine væsentligste resultater under hvert job. , CV'et skal bl.a. indeholde: , kontaktoplysninger    , uddannelse  , tidligere stillinger  , kurser og certificeringer  , sprogkundskaber  , andre relevante erfaringer (fx bestyrelsesarbejde og artikler)  , eventuelt lidt om dine fritidsinteresser, da det giver os et indtryk af dig som menneske,  , Eksamensbevis, Vedhæft gerne en kopi af dit eksamensbevis for den seneste og højeste uddannelse. Vi vil bede dig om at medbringe originalen til samtalen. ,  , Uopfordret ansøgning , Vi besvarer altid en uopfordret ansøgning, men som statslig styrelse er vi forpligtet til at slå alle vores ledige stillinger op. Derfor har vi ikke mulighed for at gøre brug af uopfordrede ansøgninger., Derimod vil vi opfordre dig til at holde øje med ledige stillinger på , www.dst.dk/job,  og på , www.job-i-staten.dk, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Hvordan

28.000 nye mødre kan fejre Mors dag i år

Der bliver formentlig travlt i vinhandlerne og blomsterforretningerne 8. maj, når næsten halvanden millioner mødre hyldes på Mors dag. 28.000 af dem blev førstegangsmødre sidste år., 6. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Søndag den 8. maj kan 27.889 mødre, der fødte for første gang i 2021, stå op til en ny dag i deres tegn. Kalenderen markerer nemlig , Mors dag, , og uanset om man får morgenmad på sengen, en hjemmelavet tegning eller blomster og chokolade, har vi i Danmark 1.497.895 kvinder, der hyldes for deres titel som mor denne dag., Det er en stigning på 38.000 over de seneste 10 år., ”Omtrent 62.500 kvinder fik børn i 2021, og for næsten 28.000 af dem var det deres første barn. Det er en lille stigning fra 2020,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Kvinderne fik tilsammen 63.473 børn, og 143 af dem kom til verden på Mors dag den 9. maj 2021. Der var en lille overvægt af nyfødte drengebørn i 2021., Mens gennemsnittet er 2,1 børn i familier med børn, har en enkelt mor i Danmark født hele 18 børn., Mødre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORAELD, Nye mødre er yngst i Nordjylland, Gennemsnitsalderen for kvinder, der fik et barn i 2021, var på 31,4 år. Førstegangsmødrene havde en gennemsnitsalder på 29,8 år i 2021., ”Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var højest i hovedstadsregionen med 30,9 år og lavest i region Nordjylland. Her var den mere end to år lavere med 28,7 år,” siger Lisbeth Harbo., Ni børn fik en mor på 16 år eller derunder i 2021, mens 11 kvinder over 50 år fik et barn. Flest kvinder, der fik et barn sidste år, var dog 30 år., Gennemsnitsalder for fødende kvinder i hele landet og regionerne, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-06-mors-dag

Bag tallene

Vi flytter mest i juli måned

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var flest, der pakkede flyttekasserne i juli måned i 2021. Dermed overhalede juli den traditionelle store flyttemåned august – dog kun med et mulehår. , 26. juli 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 93.213 flyttede adresse i juli måned sidste år, og dermed er den måned, hvor flest skiftede bopæl, rykket en måned frem fra august til juli. Dog følger august lige efter med 93.164 flytninger. Året før toppede flytningerne i august med 96.238 antal flytninger. , ”August er normalt den helt store flyttemåned, men i 2020 indsnævredes forskellen, og sidste år var der flere, der pakkede flyttekasserne lidt før. Færrest rykkede teltpælene op i julemåneden december, hvor der var 68.077 flytninger,” siger Henning Christiansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, I alt var der 950.019 flytninger i 2021, og heriblandt kan der være personer, som har skiftet bopæl en eller flere gange. 479.828 flytninger blandt mænd og 470.191 blandt kvinder.     , Flest 21-årige flytter, Unge mellem 20 og 29 år udgør klart den største aldersgruppe af de, som flytter. Mange unge flytter i forbindelse med studiestart, og zoomer vi endnu mere ind på aldersgruppen 20 til 24 år, så er det den største aldersgruppe i flyttestatistikkerne med 182.824 flytninger i 2021.  , ”Flytteaktiviteten var størst blandt kvinder på 21 år, hvor der var 21.363 flytninger i løbet af året. Det svarer til 2,2 pct. af samtlige flytninger. Der var færre mænd, der flyttede som 21-årige – 18.945,” siger Henning Christiansen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY, Gennemsnitsalderen for personer, der flyttede i 2021 var 31,9 år for mænd og 32,4 år for kvinder., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-07-26-vi-flytter-mest-i-juli

Bag tallene

Pressemeddelelser

Abonnér på pressemeddelelser fra Danmarks Statistik, Vores pressemeddelelser udsendes via Ritzaus Bureau., Tilmeld dig pressemeddelelser på Via Ritzau

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser

Mor laver mad, far reparerer bilen

En sammenligning viser, at de traditionelle kønsroller trives og har det godt overalt i Europa. Kvinderne laver mad og gør rent, mens mændene reparerer bilen eller ordner haven., 26. august 2004 kl. 0:00 ,  , EU's statistiske kontor, Eurostat, har samlet data fra ti europæiske lande (Belgien, Tyskland, Estland, Frankrig, Ungarn, Slovenien, Finland, Sverige, Storbritannien og Norge) for at kunne belyse, hvordan folk bruger døgnets 24 timer. , Undersøgelsen inddeler døgnet i seks mulige aktiviteter: , Arbejde/studier, husligt arbejde/børnepasning, transport, søvn, måltider/personlig pleje, samt , fritidsaktiviteter, . Undersøgelsen omfatter personer, der er mellem 20 og 74 år, og har fuldtidsarbejde. , I samtlige lande bruger kvinder mere tid på madlavning, opvask, rengøring, tøjvask og børnepasning, mens mænd bruger mest tid på havearbejde, vedligeholdelse og reparationer. De franske kvinder ligger på førstepladsen med et tidsforbrug på huslige aktiviteter, som ligger 90 pct. over mændene. I den anden ende af skalaen ligger de svenske kvinder, som bruger 50 pct. mere tid på de huslige aktiviteter end mændene. , Tv fylder mest  , Tv og video er den dominerende fritidsaktivitet for både mænd og kvinder i stort set alle undersøgelsens lande. Folk bruger mellem en tredjedel (Norge, Tyskland og Sverige) og halvdelen (Ungarn og Estland) af fritiden foran skærmen. , De ungarske kvinder angiver, at de bruger 56 pct. af deres fritid på at se fjernsyn. De norske kvinder angiver derimod, at de bruger 29 pct. af deres fritid på fjernsyn og video. De norske kvinder kan i øvrigt som den eneste gruppe i undersøgelsen pege på en enkelt aktivitet i deres fritid, som de bruger mere tid på end tv-kiggeri. De bruger nemlig mere tid på at være sammen med familie og venner, end de bruger på at se tv., Blandt mændene er det tyskerne, der bruger mindst tid foran tv-skærmen. Tyskerne bruger 34 pct. af deres fritid på tv. I forhold til de andre lande i undersøgelsen bruger de tyske mænd samtidig mest tid på at dyrke deres hobby og deltage i kulturelle arrangementer. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-08-26-Forbrug-af-fritid

Bag tallene

Danmark har Nordens mindste arbejdsløshed blandt unge

Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst. Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland., 10. november 2004 kl. 0:00 ,  , Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst., Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland. Kun i Island var ledigheden blandt de helt unge nede på samme lave niveau som i Danmark. , Blandt de 20-24-årige var ledigheden i Danmark på 8,4 pct. i 2003 mod 9,4 pct. i Norge, 9,8 pct. i Sverige og 17,6 pct. i Finland. I Island var ledigheden blandt de 20-24-årige helt nede på 7 pct., Sætter man ungdomsarbejdsløsheden i forhold til ledighedsprocenten i de øvrige aldersgrupper i hvert af de nordiske lande, er Danmark klart det land, hvor forskellen i ledighed mellem de forskellige aldersgrupper er mindst. I Finland er Norge er forskellen betydelig mellem aldersgrupperne, men også i Island ligger ungdomsledigheden betydeligt højere end ledigheden i almindelighed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-11-09-Ungdomsarbejdsloshed

Bag tallene

Flere gæster på campingpladser

2008 bød på flere overnatninger på campingpladserne, mens der var færre overnatninger på hoteller og vandrerhjem., 21. april 2009 kl. 0:00 ,  , Flere gæster på campingpladser, færre på hoteller og vandrerhjem, 2008 bød på flere overnatninger på campingpladserne, mens der var færre overnatninger på hoteller og vandrerhjem. Det fremgår af årsstatistikkerne for de tre områder, som udkommer i dag., I året 2008 var der i alt 12,2 mio. overnatninger på campingpladser; det højeste niveau i perioden 1998 til 2008 og samtidig en stigning på 4 pct. i forhold til 2007. Antallet af danske campingovernatninger steg med hele 7 pct., mens de udenlandske overnatninger til gengæld faldt med 5 pct. samlet set. Kun København kunne notere en stigning i antallet af udenlandske campingovernatninger til 106.000 i forhold til 100.000 året før. 76 pct. af campingovernatningerne i Danmark tegnede de danske gæster sig for, mens tyske overnatninger udgjorde 15 pct. To ud af tre campingovernatninger foregik i Jylland., Der var 14,6 mio. overnatninger på hoteller o.l. i 2008 eller 3 pct. færre end i 2007. Tilbagegangen skyldes 3 pct. eller 256.500 færre danske overnatninger samt 4 pct. færre udenlandske overnatninger, svarende til 212.500 overnatninger. I 2008 var 62 pct. af overnatningerne danske mod 61 pct. i 2007. Landsdelen Nordjylland havde den største tilbagegang på 201.700 overnatninger svarende til 8 pct., mens der var en lille fremgang på 1 pct. i Sydjylland., Der var 1,25 mio. overnatninger på danske vandrerhjem i 2008. Antallet af over­natninger på danske vandrerhjem er faldet med 4 pct. i 2008 i forhold til 2007. De udenlandske overnatninger faldt med 9 pct., mens antallet af danske var uændret. Region Sjælland oplevede det største fald med 13 pct. færre gæster., Læs mere i Statistiske Efterretninger om , Campingpladser, , , Hoteller, og om , Vandrerhjem, . Alle tre steder er det muligt at se regionale tal., For yderligere information kontakt , kontorfuldmægtig Claus Wachner, på tlf. 39 17 33 69 eller , clw@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-04-21-Flere-overnatninger-paa-campingpladser

Pressemeddelelse

Hård kamp om debutanter, seniorer og børnefamilier

Danmarks Statistik sætter nu tal på valgkampens mest ombejlede vælgergrupper. 625.000 vælgere har mindst ét barn i institutionsalderen. 791.000 er 65 år eller derover, mens 132.000 indvandrere og efterkommere er stemmeberettigede., 28. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Den 8. februar kan 174.000 unge danskere gå til stemmeurnen for første gang. Christiansø er i bund med blot fire førstegangsvælgere, mens Københavns Kommune topper med 12.000 debutanter. , Antallet af førstegangsvælgere ved dette valg er faldet med 25.000 personer i forhold til folketingsvalget i 2001. Alderssammensætningen blandt de 4.016.896 stemmeberettigede danskere er i det hele taget i færd med at forskyde sig i retning af flere ældre og færre yngre vælgere.   , Ombejlede børnefamilier, Valgkampen har indtil nu haft stor fokus på børnefamiliernes vilkår og prisen på en plads i børneinstitution. De senest tilgængelige oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at diskussionen om forældrebetaling til børneinstitutioner i øjeblikket har direkte relevans for 625.000 personer, som har mindst ét barn i institutionsalderen mellem nul og seks år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at langt de fleste børn i denne aldersgruppe bliver passet ude. , Ældregruppen er størst , Både førstegangsvælgerne og gruppen af vælgere med børn i institutionsalderen står imidlertid i skyggen af den klart største vælgergruppe: De ældre. Den seneste befolkningsopgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 791.000 danske statsborgere er fyldt 65 år. Og gruppen vokser - siden 2001 er der kommet 11.000 flere vælgere i denne aldersklasse. , Indvandrere og efterkommere, 132.000 indvandrere og efterkommere er over 18 år, har dansk statsborgerskab og er dermed stemmeberettigede ved valget. Det viser en opgørelse fra oktober 2004. En del af disse personer har opnået deres danske statsborgerskab i løbet af den seneste valgperiode, og skal dermed til stemmeurnerne for første gang. 11.100 indvandrere og efterkommere på 20 år og derover fik dansk statsborgerskab i 2002 og 2003. Hertil kommer et antal, som fik dansk statsborgerskab i 2004, men som ikke er opgjort endnu samt personer på 18 og 19 år, som har fået statsborgerskab siden 2001, men som ikke bliver opgjort særskilt i statistikken.   

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-28-Ombejlede-vaelgere

Bag tallene

Kvalitetspolitik

Danmarks Statistik (DST) er en fagligt og politisk uafhængig institution, der udvikler, producerer og publicerer statistik om samfundet. DST udarbejder upartisk og objektiv statistik efter anerkendte metoder og statistiske procedurer. Desuden sikrer DST statistisk fortrolighed. Vores mål er, at statistikkerne er retvisende og pålidelige, sammenhængende og sammenlignelige. , Statistikkerne er defineret ud fra brugernes behov, udgives hurtigt og punktligt og søges præsenteret på en klar og forståelig måde. For at opnå dette, er DSTs faglige uafhængighed fastsat ved lov, jfr. Lov om Danmarks Statistik, og det sikres, at personalet har tilstrækkelig uddannelse og erfaring til at opfylde de løbende statistiske behov., DST producerer og formidler officiel statistik, og sikrer sammenhæng indenfor og imellem statistikkerne, herunder sammenlignelighed over tid og geografiske områder. I videst muligt omfang benyttes eksisterende administrative kilder for at minimere indberetningsbyrden for virksomheder og borgere., DST lægger vægt på god service, effektivitet og omkostningseffektivitet for at opfylde de stigende nationale og internationale ønsker. DST deltager i det internationale samarbejde og lever op til kravene til det europæiske statistiske system., DST arbejder efter veldefinerede metoder og planer. Kvalitetsindikatorer og andre vigtige faktorer vedrørende processer og produkter er veldefinerede, og resultater kontrolleres i overensstemmelse hermed. Hvis kvalitetsindikatorerne ikke er tilfredsstillende, gennemføres ændringer og forbedringer af processer og procedurer., DSTs kvalitetssystem er baseret på de 16 principper i den europæiske statistiske kodeks for god praksis, Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice), der er offentliggjort af Eurostat:, Faglig uafhængighed, 1a. Koordinering og samarbejde, Bemyndigelse til at indsamle data samt adgang til data, Tilstrækkelige ressourcer, Kvalitetsforpligtelse, Statistisk fortrolighed og databeskyttelse, Upartiskhed og objektivitet, God metodologi, Egnede statistiske fremgangsmåder, Begrænset byrde for respondenterne, Omkostningseffektivitet, Relevans, Nøjagtighed og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Sammenhæng og sammenlignelighed, Tilgængelighed og klarhed

https://www.dst.dk/da/OmDS/strategi-og-kvalitet/kvalitet-for-statistikproduktion/kvalitetspolitik

Mænd pendler længere end kvinder

Hvis du er mand, er der stor sandsynlighed for, at du har længere end 19,7 km på arbejde. Det er nemlig den gennemsnitlige pendlerafstand for danskerne, men mændene har i gennemsnit noget længere på arbejde end kvinderne., 3. november 2011 kl. 0:00 ,  , Mænd pendler længere end kvinder, Hvis du er mand, er der stor sandsynlighed for, at du har længere end 19,7 km på arbejde. Det er nemlig den gennemsnitlige pendlerafstand for danskerne, men mændene har i gennemsnit noget længere på arbejde end kvinderne. 1. januar 2010 havde kvinderne således i gennemsnit 15,9 km fra deres bopæl til deres arbejdsplads, hvis de kørte den korteste vej. Tilsvarende havde mændene i gennemsnit 23,4 km til arbejde - altså 7,5 km længere. ,   , Det er en af konklusionerne i dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, . I øvrigt fremgår det også, at: , Vordingborg er den kommune, hvor der er størst forskel på mænd og kvinders pendlerafstande. Her pendler mændene 13,6 km længere end kvinderne., Region Sjælland er den region, hvor borgerne har længst til arbejde. Her er den gennemsnitlige pendlerafstand 25,8 km. Den kommune i regionen, hvor borgerne har længst til arbejde er Vordingborg med 31,9 km., Herlev er den kommune, hvor borgerne har kortest til arbejde med bare 10,9 km i gennemsnit.  , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i , Statistikbanken, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Leif Sten Nielsen (pendling og beskæftigelse), tlf. 39 17 38 41, , lsn@dst.dk, eller Michael Berg Rasmussen (beregning af vejafstande), tlf. 39 17 37 81, , mbr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-03-Maend-pendler-laengere-end-kvinder

Pressemeddelelse