Forside

Søgeresultat

Viser resultat 771 - 780 af 1836

Scenarier for fremtidens danskere

29. oktober 2001 kl. 0:00 , , Befolkningsfremskrivninger kan være meget præcise, når det handler om at forudsige befolkningsudviklingen på kort sigt. Men jo længere man fjerner sig fra udgangspunktet, jo større bliver usikkerheden. Det viser en temaartikel om befolkningsfremskrivninger i bogen , Befolkningens bevægelser 2000, , som Danmarks Statistik udsender i dag. En befolkningsfremskrivning er ikke en forudsigelse om, hvordan verden vil se ud om x år. Derimod er det et scenario for, hvordan Danmark vil se ud, hvis antallet af fremtidige fødsler, dødsfald og nettoindvandringen udvikler sig på en bestemt måde. , Da fremtiden ikke er kendt, udarbejdes der flere alternative scenarier, der kan vise spændvidden i fremskrivningerne. I 2001-fremskrivningen, som dækker årene 2001 til 2040, er den samlede fertilitet - dvs. det antal børn, som en kvinde i løbet af den fødedygtige alder kan forventes at føde - forudsat at stige jævnt fra de nuværende 1,77 til 1,90 i 2015, hvorefter den holdes konstant i resten af fremskrivningsperioden. Med denne fertilitetsudvikling ender man op med 6,2 mio. danskere i 2040. Men lader man i stedet fertiliteten stige til 2,10 eller falde til 1,70 i 2015, hvorefter den holdes konstant, ændrer det billedet markant: Ved lav fertilitet ender befolkningen på 5,9 mio. i 2040, og ved høj fertilitet kommer befolkningen helt op på 6,5 mio. , Befolkningens bevægelser 2000, indeholder desuden oplysninger om fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, vandringer, asylansøgere, udenlandske statsborgere, aborter og adoptioner. Hertil kommer opgørelser af befolkningen og dens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau. Ligeledes indeholder publikationen et afsnit med resultater fra den seneste befolkningsfremskrivning. Bogen koster 332 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/29-10-2001-fremtiden

Pressemeddelelse

Et portræt af befolkningen på 65+

22. oktober 2012 kl. 0:00 , , Hvordan står det til med de ældres boligforhold, indkomster, sundhed, uddannelsesniveau og en række andre aspekter? Det kan du læse om i den nye , publikation 65+, som Danmarks Statistik udgiver i dag, . Publikationen giver et indblik i de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation. Få en smagsprøve på 65+ nedenfor: , De seneste 20 år har personer i alderen 65+ udgjort omkring 16 pct. af befolkningen. I 2020 vil denne andel stige til 20 pct. Danmarks Stati-stiks befolkningsfremskrivning forventer, at den vil stige til 25 pct. i begyndelsen af 2040’erne., De seneste ti år har der været en stigning i beskæftigelsesfrekvensen for dem over 65 år fra 7,2 pct. i 2001 til 10,4 pct. i 2011. Endnu mere markant har stigning været for de 60-64-årige, hvor frekvensen steg fra 28 pct. til 46 pct. i samme periode. , Blandt dem over 65 år, som fortsat er på arbejdsmarkedet, er der en overrepræsentation af selvstændigt erhvervsdrivende mænd – især landmænd – og af mænd med en lang videregående uddannelse ansat i staten., To tredjedele af de 65-89-årige har adgang til computer og internet i hjemmet. De over 65-åriges it-færdigheder med hensyn til brug af søgemaskiner og at sende e-mails med vedhæftede filer er på niveau med resten af befolkningen. Derimod er der langt færre af de ældre, der skriver i chatrum og er på facebook., Udlandsrejsen går helst til Spanien, Tyskland og Italien. Efterårsmånederne er det tidspunkt på året, hvor de ældre helst rejser sydpå., Andelen af personer, der er registreret som bilejere eller brugere af bil, er meget høj blandt mænd i aldersgruppen 65-74-årige. Faktisk er det 70-årige mænd, som med 71 pct. har den højeste andel bilejere., For yderligere oplysninger kontakt afdelingsdirektør Niels Ploug på tlf. 39 17 39 51 eller , npl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-10-22-et-portraet-af-befolkningen-65plus

Pressemeddelelse

17 nye byer på landkortet

Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer, mens 13 bysamfund har mistet deres status som byer., 15. april 2010 kl. 0:00 , , 17 nye byer på landkortet, Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer. De har det seneste år alle øget indbyggertallet til 200 eller derover og opfylder dermed kravet for at blive registreret som by., Seks af de 17 byer ligger i Vest- og Sydsjælland (Høve, Klint, Kisserup Strand, Ugerløse, Kongsmark Strand og Radsted), mens både Fyn og Nordjylland hver har fået tre nye byer. To nye byer har set dagens lys i Nordsjælland, og Sydjylland, Østjylland og Vestjylland tegner sig for hver én ny by., Fire af de nye byer (Ølsted Strandhuse i Nordsjælland, Høve i Vest- og Sydsjællland, Oksby i Sydjylland og Vidstrup i Nordjylland) nåede kun at have et enkelt år uden status som by, før de altså igen fik mindst 200 indbyggere., Til gengæld nåede bysamfundene Ny Hagested i Vest- og Sydsjælland, Nørskovlund i Østjylland og Kølby i Nordjylland kun at være by i et år, inden indbyggertallet igen dalede til under 200., Farvel til 13 byer, I alt har 13 bysamfund mistet deres status som byer. Blandt disse er fx Brundby på Samsø med nu 193 indbyggere og Sandager på Fyn, hvor kun én indbygger skiller bysamfundet fra at have status som by., Generelt bor flere mennesker i byerne. Således har hver tredje dansker i dag adresse i en by med mindst 50.000 indbyggere. Hver femte dansker bor i Hovedstadsområdet., Læs mere om befolkningens bopæl og byernes størrelse i Danmarks Statistiks seneste byopgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt Henning Christiansen, tlf. 39 17 33 05, , hch@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-15-Byopgoerelsen

Pressemeddelelse

Nyt barometer for servicerhverv

27. april 2000 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik tager nu pulsen på serviceerhvervenes forventninger. Det sker med lanceringen af et konjunkturbarometer for serviceerhverv, der fremover vil blive offentliggjort hver måned med aktuelle tal for virksomhedernes vurdering af konjunkturforholdene inden for serviceerhverv. , Der findes i forvejen konjunkturbarometre for industrien samt bygge- og anlægsvirksomhed, og da Danmark er et land, hvor servicesektoren er i vækst, sætter Danmarks Statistik nu også fokus på forventningerne i den sektor, fortæller rigsstatistiker Jan Plovsing: , "De vigtigste tendenser i samfundsudviklingen er den øgede globale økonomiske integration, serviceerhvervenes voksende betydning og udviklingen af informationsteknologien. Serviceerhvervene har i dag en afgørende betydning for vores velstand. Det er derfor vigtigt, at vi kan følge udviklingen i serviceerhvervene meget tæt." , Det første konjunkturbarometer offentliggøres i morgen. Konjunkturbarometret omfatter spørgsmål om det aktuelle forretningsklima samt de faktiske forhold og forventninger til den kommende periode med hensyn til omsætning og beskæftigelse. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, der besvares af cirka 900 private virksomheder inden for en række udvalgte brancher i servicesektoren - fx restauranter, vognmænd og IT-brancherne. Virksomhederne repræsenterer cirka 70 pct. af de fuldtidsansatte inden for brancherne. , Konjunkturbarometer for serviceerhverv vil fremover blive offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik den sidste hverdag i måneden samtidig med konjunkturbarometer for industri og konjunkturbarometer for bygge og anlægsvirksomhed. , Henvendelse , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/27-04-2000-nyt_barometer

Pressemeddelelse

Dansker får toppost i Eurostat

Som nyudnævnt direktør i Eurostat får Laurs Nørlund et vigtigt ansvar for at få de nye EU-lande ind i det statistiske samarbejde i Europa., 18. juni 2004 kl. 0:00 , , Det er en af Danmarks mest erfarne EU-embedsmænd, der netop har overtaget en af de seks direktørposter i EU-kommissionens statistiske afdeling, Eurostat. , Laurs Nørlund får ansvaret for den europæiske statistik indenfor landbrug, fiskeri, miljø, skovbrug og regionale forhold. , "Jeg får ansvaret for, at disse centrale statistikker fungerer upåklageligt og samtidig løbende bliver videreudviklet," forklarer Laurs Nørlund. Han fortsætter: , "Der er ingen tvivl om, at disse statistikker har stor betydning for medlemslandene, fordi så stor en del af EU's økonomiske indsats knytter sig til disse områder. Alene regional- og landbrugspolitikken dækker tre fjerdedele af EU's samlede budget." , Nye medlemslande udfordrer, Laurs Nørlund betegner ikke overraskende indsatsen for at få gjort de nye EU-lande til fuldgyldige medlemmer af det statistiske samarbejde som den største udfordring for Eurostat i de kommende år. , "Det bliver naturligvis en stor opgave at få det statistiske samarbejde gearet til så mange nye lande, som ikke har tradition for at levere statistik til Eurostat," siger Laurs Nørlund, og fortsætter: , "Vi har jo ikke ubegrænsede ressourcer. Derfor skal vi hele tiden forsøge at afgøre, hvad vi skal prioritere højest. Når vi har ti nye lande, som skal integreres i det statistiske samarbejde, bliver vi tvunget til at prioritere benhårdt i forhold til de statistiske indsatsområder."

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-06-18-Dansker-faar-toppost-i-eurostat

Bag tallene

Tal på arbejdsstyrken

Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik undersøger hvert kvartal omkring 11.000 danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet., 2. maj 2002 kl. 0:00 , , Selvstændige har en normal arbejdstid på 48 timer om ugen, mens lønmodtagere arbejder 35 timer i gennemsnit. Mænd arbejder 39 timer om ugen, og kvinder arbejder i gennemsnit 33 timer. Og hver tiende beskæftigede har et bijob. , Det er bare nogle af de mange, mange resultater, Arbejdskraftundersøgelsen hvert kvartal indsamler om danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet - det vil sige, hvor stor en andel der er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Arbejdskraftundersøgelsen undersøger også danskernes arbejdstid, hvor mange der arbejder heltid og deltid, hvor mange der har bijob, hvor meget folk arbejder over, bruger af flekstid og søger nye jobs., Hvert kvartal bliver omkring 11.000 interviewet og på årsbasis bliver det omkring 44.000 danskere i alderen 15-66 år, der hovedsagligt ringes op af Danmarks Statistik for at deltage i den interviewundersøgelse, som Arbejdskraftundersøgelsen bygger på. Resultaterne af undersøgelsen bliver offentliggjort i kort form i , Nyt fra Danmarks Statistik , og i , Statistiske Efterretninger , i en mere dybtgående form. Ud over de publicerede opgørelser giver datamaterialet mulighed for en lang række specialkørsler for interesserede kunder., Internationale sammenligninger, Undersøgelsen så først og fremmest dagens lys, fordi der var brug for sammenlignelige tal om arbejdsstyrken i hele EU. Undersøgelsen bliver derfor gennemføret i alle EU-lande efter de samme retningslinier, og den er derfor meget velegnet til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik. , Fx viser de internationale sammenligninger, at Danmark kun er overgået af Storbritannien, når det handler om, hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder helt eller delvist hjemme fra privaten. Resultaterne fra , Labour Force survey 2000 , viser, at 21 pct. af alle danske beskæftigede arbejdede helt eller delvist hjemme - i Storbritannien var andelen oppe på 24 pct. , Der er langt fra Storbritannien og Danmarks store brug af hjemmearbejde til de andre lande - i EU ligger gennemsnittet på 11 pct. I Sverige og Norge arbejder henholdsvis 12 og 11 pct. af de beskæftigede hjemme. , Arbejdskraftundersøgelsen blev første gang gennemført i Danmark i 1984 på foranledning af EU. Resultaterne bliver hvert år offentliggjort for samtlige lande af EU's statistiske kontor, Eurostat, i publikationen , Labour Force Survey.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-02-Arbejdsstyrken

Bag tallene

Den nyfødte hedder Freja eller Mikkel

Barnet hedder Freja eller Mikkel. I hvert fald hvis det blev født i 2009. Her topper de to navne nemlig navnelisterne for piger og drenge. Det viser den nye navneopgørelse fra Danmarks Statistik., 13. juli 2010 kl. 0:00 , , Den nyfødte hedder Freja eller Mikkel, Barnet hedder Freja eller Mikkel. I hvert fald hvis det blev født i 2009. Her topper de to navne nemlig navnelisterne for piger og drenge. Det viser den nye navneopgørelse fra Danmarks Statistik. , Mikkel har skubbet Lukas af tronen, mens Freja ligger nummer et hos pigerne. , Esther hoppede 25 pladser op af listen i forhold til året før og ligger som årets højdespringer for pigerne nu nr. 47. Drengenes højdespringer var Adam, der rykkede 11 pladser op som nr. 40. , Den nye navneopgørelse, som dækker hele kalenderåret 2009, betyder samtidig et farvel til Camilla, som i 1987-1996 lå i toppen af navnelisten, Hannah, som var ny sidste år, Rebecca, Johan, David og Laurits, der alle røg helt ud af top-50. I stedet kan vi byde velkommen til Esther, Rosa, Liv samt Adam, Alfred og Julius. , Læs mere om navneopgørelsen i vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, og se, hvor mange der hedder det samme som dig på , www.dst.dk/navne, . , For yderligere oplysninger kontakt Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-07-13-Nyfoedte-hedder

Pressemeddelelse

Nemmere indberetning for erhvervslivet

6. januar 2000 kl. 0:00 , , Det bliver nemmere for erhvervslivet at indberette tal til Danmarks Statistik fremover. Det er et af resultaterne af Danmarks Statistiks Arbejdsplan 2000, som bliver offentliggjort fredag. Fra i år vil virksomheder, der indberetter meget, for eksempel blive forberedt på, hvilke statistikker de skal bidrage til i 2001. "Dermed opfylder vi et stort ønske for erhvervslivet, da det vil betyde, at de kan tilrettelægge deres systemer efter, hvilke tal de skal indberette, og dermed spare tid," siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , En øget mulighed for elektroniske indberetninger vil også gøre det lettere for virksomhederne. Desuden indfører Danmarks Statistik i 2000 et system, som gør det muligt for større virksomheder at indberette deres regnskaber i euro. Danmarks Statistik vil også sikre, at tal for betalingsbalance og udenrigs-handel fra og med 2000 bliver offentliggjort en måned tidligere end hidtil. Fremover vil tallene være tilgængelige allerede halvanden måned efter den måned, de vedrører. , Danmarks Statistik skal være blandt de bedste Med Arbejdsplan 2000 tager Danmarks Statistik også hul på Strategi 2005, hvor visionen for Danmarks Statistik er, at den skal være blandt de bedste statistik-institutioner målt på resultater. "I 2000 vil vi derfor blandt andet sammenligne vores elektroniske formidling med andre nordeuropæiske lande. Og fremover vil der hvert år blive offentliggjort en ny benchmarking-rapport, så vi kan se, hvad vi er gode til, og hvad vi kan lære af andre," siger Jan Plovsing. , Desuden bliver 2000 året, hvor Danmarks Statistik fejrer sit 150 års jubilæum. Det vil blive markeret i foråret, hvor Danmarks Statistik blandt andet udgiver en historisk bog med titlen Dansk Statistik 1950-2000. , Henvendelse, Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/06-01-2000-nemmere

Pressemeddelelse

Eksporten til BRIK fordoblet på seks år

3. december 2012 kl. 9:50 , , I 2011 eksporterede Danmark varer for 35 mia. kr. og tjenester for 30,4 mia. kr. til de fire BRIK-lande, Brasilien, Rusland, Indien og Kina. I 2005 eksporterede Danmark varer for 18,4 mia. kr. og tjenester for 15,7 mia. kr. til de fire lande. Målt i løbende priser er eksporten således næsten fordoblet i perioden., Det er bare et par af nøgletallene fra publikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2011, , som udkommer i dag. Den indeholder i år et særtema om Danmarks eksport i forhold til de nye vækstmarkeder. Her kan du blandt meget andet læse:, Den danske eksport til vækstmarkederne stiger hurtigere end den øvrige danske eksport., Kina er dansk vareeksports største BRIK-marked efterfulgt af Rusland, Brasilien og Indien. Brasilien er dog det hurtigst voksende., Kina er også det største BRIK-marked for tjenesteeksporten efterfulgt af Rusland. Herefter følger Indien og Brasilien., Nabolandene klarer sig generelt lidt bedre end Danmark, når det drejer sig om at afsætte varer på de nye vækstmarkeder. Til gengæld er Danmark bedre end nabolandene til at afsætte tjenester., Størstedelen af den danske eksport ender ikke langt væk fra Danmark. Tre fjerdedele af vareeksporten og 60 pct. af tjenesteeksporten gik i 2011 til europæiske lande. , Den danske vareeksport er tilbage på niveauet før den økonomiske krise, mens importen stadig ligger lidt under. I 2011 havde Danmark et overskud på 84 mia. kr. på varehandlen., Søtransport er fortsat Danmarks klart vigtigste tjenestehandelsaktivitet. Mere end halvdelen af landets tjenesteeksport kom fra denne aktivitet, som i 2011 udgjorde 180 mia. kr., Danmark havde i 2011 et betalingsbalanceoverskud på 101 mia. kr., Danmarks udenrigsøkonomi 2011, er på 92 sider og kan downloades gratis på, www.dst.dk/pubomtale/16606, . , Læs også mere i udenrigshandlen , i , Nyt fra Danmarks Statistik 2012 nr. 621, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst kontorchef Søren Schiønning Andersen tlf. 39 17 30 21, , ssa@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-03-dansk-eksport-bliver-i-Europa

Pressemeddelelse

Danmark har Nordens mindste arbejdsløshed blandt unge

Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst. Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland., 10. november 2004 kl. 0:00 , , Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst., Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland. Kun i Island var ledigheden blandt de helt unge nede på samme lave niveau som i Danmark. , Blandt de 20-24-årige var ledigheden i Danmark på 8,4 pct. i 2003 mod 9,4 pct. i Norge, 9,8 pct. i Sverige og 17,6 pct. i Finland. I Island var ledigheden blandt de 20-24-årige helt nede på 7 pct., Sætter man ungdomsarbejdsløsheden i forhold til ledighedsprocenten i de øvrige aldersgrupper i hvert af de nordiske lande, er Danmark klart det land, hvor forskellen i ledighed mellem de forskellige aldersgrupper er mindst. I Finland er Norge er forskellen betydelig mellem aldersgrupperne, men også i Island ligger ungdomsledigheden betydeligt højere end ledigheden i almindelighed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-11-09-Ungdomsarbejdsloshed

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation