Søgeresultat

Nyt om grunddata - 1. kvartal 2025

Her finder du de seneste registeropdateringer og nye registre, som Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grundregistre udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så du altid har al information samlet ét sted. Nyt om grundregistre - 1. kvartal 2025 opdateres fra 1. januar til 31. marts., 23. april 2025 kl. 10:46 , Af , Karin Ørum Elwert, Nye forskningsmuligheder med lærer-elevregistrene LER-Dagtilbud og LER-Ungdom, 23. april 2025 kl. 10:50 af Karin Ørum Elwert, Siden december 2024 har Danmarks Statistik gjort nye Lærer-elevregisterdata tilgængelige for forskning og analyse. Dette omfatter data fra ungdomsuddannelserne (LER-Ungdom) og dagtilbud (LER-Dagtilbud), der supplerer det eksisterende LER-Grundskoler., LER-Ungdom er opdateret med flere leverandører og længere tidsserier, hvilket giver data for flere år og institutioner på ungdomsuddannelsesområdet. Registret indeholder blandt andet information om lektionsdata, undervisningshold, lærere, fravær og prøvebedømmelser. LER-Dagtilbud dækker børns og medarbejderes forløb i kommunale og selvejende daginstitutioner, som fremgår af systemet Unilogin, hvilket gør det muligt at knytte børn og medarbejdere sammen på både institutions- og stueniveau., Læs mere i nyhedsbrevet fra Befolkning og Uddannelse, Danmarks Statistik., Nyhedsbrev om Lærer-Elevregistret – Danmarks Statistik (pdf), Bemærk:, LER-Ungdom og LER-Dagtilbud er ikke tilgængelige i Danmarks Datavindue og i Grunddata 2025, men kan bestilles som særleverance via Uddannelsessektionen i Danmarks Statistik., Adgang til nye registre fra Styrelsen for IT og Læring (STIL), 23. april 2025 kl. 10:50 af Karin Ørum Elwert, Danmarks Statistik og Styrelsen for IT og Læring (STIL) har indgået en aftale, der gør følgende registre tilgængelige i Danmarks Datavindue for brugere, der ønsker at bestille data til projekter:, Folkeskolens Nationale Overgangstest 2022-2024, Elevfravær i Grundskolen 2010-2024, Underviserers kompetencedækning i Folkeskolen 2013-2024, Obligatoriske nationale tests i Folkeskolen (Genberegnede resultater) 2014-2022, Obligatoriske nationale tests i Folkeskolen (Oprindelige resultater) 2009-2020, Nationale trivselsmåling i folkeskolen for 0.-3. klasse 2014-2024, Nationale trivselsmåling i folkeskolen for 4.-9. klasse 2014-2024, Dokumentationen af data kan dels findes på Forskningsservices hjemmeside under ”Data fra andre kilder” og i Danmarks Datavindue., Gå til Data fra andre kilder - Danmarks Statistik, Gå til Danmarks Datavindue, Bemærk:, Registrene opdateres årligt på nær Obligatoriske nationale tests, som ikke opdateres, da testene nu ligger i de Nationale Overgangstests., Nyt register: Børnepasning 0 år til skolestart på institutioner, 23. april 2025 kl. 10:50 af Karin Ørum Elwert, Der er oprettet et nyt grundregister, DAGTIL_INSTITUTIONER, som indeholder information om antallet af institutioner for børn i alderen 0-5 år i årene 2018-2023., Vær opmærksom på, at offentliggørelsen i statistikbanken i tabellen BOERN4 indeholder data for både 0-5 årige og 6+ årige børn (SFO). Derfor vil populationen i BOERN4 i statistikbanken være større end den, der findes i DAGTIL_INSTITUTIONER i Forskningsservices grunddata., Opdaterede fertilitetsregistre: FTbarn, FTforael og FTnaevn, 23. april 2025 kl. 10:50 af Birgitte Hollegaard, Fertilitetsregistrene FTbarn (Fertilitet – børn), FTforael (Fertilitet - forælder) og FTnaevn (Fertilitet – nævner) er nu opdateret for første gang i godt 7 år. De bygger på data fra CPR og det medicinske fødselsregister(MFR), som leveres fra Sundhedsdatastyrelsen.  , FTbarn indeholder alle børn, der har mindst én forælder registreret i CPR eller MFR, med data fra 1973 og næsten fulde årgange tilbage til 1960'erne. FTforael omfatter de først registrerede forældre (mor1 og far1) til børnene i FTbarn, mens FTnaevn rummer personer, der har været bosat i Danmark siden 1. januar 1973 eller har født et barn her., Med disse tre registre kan man finde relationer mellem forældre, børn og søskende, også fra ældre årgange., Opdatering af Medicinsk Fødselsregister (MFR), 23. april 2025 kl. 10:50 af Birgitte Hollegaard, Det nye medicinske fødselsregister 2019-2023 er nu tilgængeligt i grunddata. Dataene kommer fra Sundhedsdatastyrelsen og inkluderer detaljerede beskrivelser af registeret fra 1973 og frem samt den nye struktur. Efter opdateringen i 2019 er formatet nemlig ændret, og registret består nu af et hovedregister, mfr_nyfoedte, samt 10 satellittabeller., Hovedtabellen, mfr_nyfoedte, indeholder PNR for mor, far og barn, oplysninger om fødslen og en nøglevariabel for mor, der relaterer til fem af satellittabellerne. Satellittabellerne indeholder også yderligere information om mor, graviditet og fødsel., I mfr_nyfoedte er der også en nøglevariabel for barnet, som relaterer til de 5 satellittabeller, der indeholder information om barnet og fødslen. MFR indeholder også nøglevariable, der passer til LPR, så de kan sammenholdes., Se dokumentationen på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside., Gå til Fødselsregisteret - Sundhedsdatastyrelsen, Opdatering: LPR3 - Nye ændringer for 2023, 23. april 2025 kl. 10:50 af Helle Wallach Kildemoes, I 2019 introducerede Sundhedsdatastyrelsen(SDS) en ny model for indberetning til Landspatientregistret(LPR3) med udarbejdelse af en midlertidig forskerrettet datamodel for de forskellige tabeller: LPR_F_NN_YYYY (med information siden 2019). I efteråret 2024 blev den nye LPR3-modelfinjusteret, og Forskningsservice modtog en testversion af denne model for data., Forskningsservice er i øjeblikket i gang med at teste de modtagne data. Afhængigt af resultaterne forventes det, at den nye LPR3-model med data fra 2019-2023 vil blive tilgængelig som grunddata i maj 2025., Opdateringer i KOTRE: Revision af erhvervsuddannelsesdata, 23. april 2025 kl. 10:50 af Karin Ørum Elwert, I forbindelse med dette års opdatering af elevregisteret (KOTRE) har uddannelseskontoret i Danmarks Statistik foretaget en særlig behandling at data på erhvervsuddannelsesområdet., Opdateringen medfører en række revisioner af tidligere tællingsår. Mest markant vil der ske en større korrektion i antallet af afbrudte og fuldførte erhvervsuddannelser i tællingsåret 2021. Derudover vil der også ske væsentlige korrektioner i antallet af afbrudte erhvervsuddannelser i tællingsåret 2020 og antallet af fuldførte på hovedforløb i tællingsåret 2023., Find en mere detaljeret forklaring i Danmarks Statistiks dokumentation af dataindsamlingen 2024 under afsnittet ”Erhvervsuddannelser”., Gå til Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret 2024 (pdf)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-1-kvartal-2025

Stigende eksport af grise påvirker den danske bestand

Den danske griseproduktion er i forandring. Stigende efterspørgsel fra udlandet på smågrise fra Danmark samt høje foderpriser har sat gang i eksporten af danske grise, hvilken nu har overgået antallet af slagtninger. Samtidig vokser landbrugene, og der er færre af dem., 3. november 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre en fejl i første figur. Der er en anmærkning under figuren, som forklarer fejlen., Antallet af grise på de danske gårde er faldet til det laveste niveau i over 30 år, og det skyldes blandt andet en stigning i eksporten af levende smågrise. For første gang nogensinde er antallet af slagtede grise overgået af eksporten af levende grise, som primært er smågrise. I andet kvartal 2023 blev der således slagtet 3,3 mio. grise, mens der blev sendt 3,8 mio. levende grise over grænsen og ud af landet., ”Grisebestanden er faldet markant i årets første tre kvartaler og ramte i andet kvartal 2023 det laveste niveau siden 1990. Der er nu i tredje kvartal 11 mio. grise i Danmark, hvilket er en lille stigning på knap 280.000 grise siden andet kvartal. Det største fald er sket inden for slagtegrise, hvor bestanden er faldet fra 3,8 mio. i 2007 til 2,3 mio. i tredje kvartal i år. Faldet i antallet af slagtegrise skyldes en stor eksport af grise til opfedning i udlandet,” siger Mona Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Tidligere var eksporten af smågrise meget begrænset, og de fleste slagtninger foregik i Danmark. I perioden 2007 til 2022 er eksporten steget fra lige knap 5 mio. smågrise til lige under 14 mio. på årsbasis. I samme periode er slagtningerne i Danmark faldet fra 21,4 mio. i 2007 til 17,8 mio. i 2022. Nu har eksporten som nævnt overgået slagtninger i det seneste kvartal., ”Prisen på foder har været høj de seneste par år, hvilket for landmændene gør det mere rentabelt at sælge smågrise videre til eksport end selv at opfede dem, da de kan få en god pris for grise til eksport, og afregningen på danske slagterier pt. halter efter udenlandske slagterier. Danske grise er attraktive i især Tyskland og Polen, blandt andet fordi grisene har en høj kvalitet. Derfor er der efterspørgsel på danske grise i udlandet, og det gør det nemt for landmændene at sælge dem i perioder med gunstige priser på grisekød i aftagerlandene,” forklarer Mona Larsen., Salgsværdien af eksporten af levende grise er fra 2007 til 2022 steget fra 2,0 mia. kr. til 4,5 mia. kr. i løbende priser., Slagtninger og eksport af levende grise, antal, 2007 – 2. kvt. 2023, Anm.: Der var desværre fejl i figuren, hvor tallene på y-aksen var angivet i tusinder i stedet for millioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Flere grise end mennesker i næsten 70 år, Historisk set har grisebestanden været høj i Danmark. I start 1930’erne overgik grisebestanden den danske befolkning, som dengang var ca. 3,6 mio. personer. Herfra faldt bestanden af grise indtil 1956, hvor grisebestanden igen overgik befolkningstallet. Siden har der været flere grise end mennesker i Danmark., Spoler vi frem til 1992, husker de fleste nok året som det, hvor de danske fodboldherrer vandt Europamesterskabet i fodbold. Men 1992 var også året, hvor grisebestanden nåede et niveau, der var mere end dobbelt så højt som befolkningen. Det har været tilfældet indtil 2023, hvor bestanden altså tog et dyk nedad., Bestanden af grise er nu 19 pct. lavere end i 2007, hvor den var højest., Antallet af grise og mennesker i Danmark gennem 100 år, 1923-2023K3, Anm.: *2023 er opgjort for årets første tre kvartaler., Frem til 1981 er antallet af grise opgjort årligt, og tallene er fra Landbrugs- og gartneritællingen. Efter 1981 kommer tallene fra grisetællingen og er opgjort hvert kvartal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr1920, ; , www.statistikbanken.dk/hdyr, ; , www.statistikbanken.dk/svin, ; , www.statistikbanken.dk/befolk2, ; , www.statistikbanken.dk/folk1a, En tredjedel så mange bedrifter, Ligesom med mange andre landbrug, bliver bedrifterne med grise større, mens der bliver færre af dem. I 2007 var der tre gange så mange bedrifter med grise som i 2022. I 2022 var der 2.400 bedrifter med samlet 12,4 mio. grise, mens der i 2007 var 7.200 bedrifter med samlet 13,7 mio. grise., ”De danske bedrifter med grise er blevet større og færre med årene. En gennemsnitlige bedrift havde i 2007 1.900 grise mod 5.200 i 2022,” siger Mona Larsen., Bedrifter med grise i Danmark opgjort efter antal grise på bedriften, 2007-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr07, De seneste tal for 2022 viser, at der er flest bedrifter med grise i Region Midtjylland, hvor der var 824 bedrifter. Det er en tredjedel af, hvad der var i 2007. Det største procentvise fald i antal bedrifter er sket i Region Sjælland, hvor der med 274 bedrifter i 2022 kun er en fjerdedel tilbage af de 1.022 bedrifter, der var i 2007., Grise er den største delsektor inden for landbruget. Den samlede produktionsværdi for grise er steget fra 18 mia. kr. i 2007 til 24,5 mia. kr. i 2022 i løbende priser. I 2022 var landbrugets produktionsværdi på 103,1 mia. kr., og , grise udgjorde dermed 24 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi, , mens det tal i 2007 lød på 28 pct., Mere økologi, Af de 2.400 bedrifter med grise, der var i 2022, var 165 af dem økologiske bedrifter med 157.000 grise til sammen, hvilket er en stigning på omtrent 52.000 siden 2010, hvor der var 136 bedrifter med ca. 104.000 grise. Det er dog et fald siden 2020, hvor der var 254 økologiske bedrifter med samlet set ca. 205.000 økologiske grise., Mellem 2007 og 2022 er detailsalget af økologisk svinekød steget fra 510 tons til 1.400 tons. Det er dog et fald sammenlignet med de seneste år. Detailsalget af økologisk svinekød toppede i 2020 med 1.900 tons. Det store fald i detailsalget i 2022 siden 2020 skal ses i lyset af den stigende inflation i 2022, hvilken har påvirket , det økologiske detailsalg i det hele taget, ., Der bliver generelt stillet mindre svinekød frem på spisebordene i de danske hjem. I hvert fald hvis man kigger på det gennemsnitlige forbrug af svinekød, hvilket i 2007 lå på lige over 1.300 kr. per husstand i faste priser. I 2021 var forbruget faldet til lige under 1.000 kr. per husstand., Færre beskæftigede inden for grisebranchen, I takt med at der er færre og større bedrifter, er der også færre landmænd, der beskæftiger sig med grise. Siden 2008 er det største fald sket i produktionen af slagtegrise, hvilket også hænger godt sammen med, at flere grise eksporteres, og færre slagtes i Danmark. I denne branche var der 4.400 ansatte i 2008, mens der var 3.800 i 2021., For avl af smågrise er beskæftigelsen faldet fra 6.800 i 2008 til 6.600 i 2021. Samme år var der 7.800 beskæftigede med forarbejdning af svinekød, hvilket fx er ansatte på slagterier. I 2008 var der 9.200 i denne branche., Sammenlagt beskæftigede 18.200 sig med grise i form af både landbrug og fx slagtninger i 2021. I 2008 var det tilsvarende tal 20.500., Grisebranchen var i 2020 den branche inden for landbruget med den største andel af ansatte med udenlandsk statsborgerskab, viser , en analyse fra Danmarks Statistik, . I 2020 var lige over halvdelen udenlandske statsborgere, og flest kom fra Ukraine. , I 2020 var landmændene på bedrifter med grise i gennemsnit 52,7 år, hvilket gør det til den yngste bedriftstype inden for landbrug og gartneri. Det viser , en analyse om danske landmænd fra Danmarks Statistik, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-11-03-stigende-eksport-af-grise-paavirker-den-danske-bestand

Bag tallene

Konjunkturudviklingen

Konjunkturudviklingen i Danmark illustreres her ved en række indikatorer. Udviklingen vises i procent i forhold til foregående periode (t-1), tre måneder før (t-3), samme kvartal foregående år (t-4) eller samme måned foregående år (t-12)., Konjunkturudviklingen belyses også i , Økonomisk-politisk kalender, Konjunkturtallene bliver opdateret dagligt senest kl. 8.05.,  , Periode, Værdi, Udv.,  , Nationalregnskab,  ,  , t/(t-1),  , Bruttonationalprodukt, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   4.Kvt/25,   678,   0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   4.Kvt/25,   277,   0,5, Forbrugsudgifter i NPISH, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   4.Kvt/25,   9,   -1,1, Offentligt forbrug, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   4.Kvt/25,   158,   5,0, Bruttoinvesteringer, realvækst , (mio. kr., 2020-priser kædede værdier),   4.Kvt/25,   125.415,   -12,8, Import af varer og tjenester, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   4.Kvt/25,   356,   -0,6, Eksport af varer og tjenester, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier),   4.Kvt/25,   447,   -0,7, Beskæftigelse. Nationalregnskab , (personer),   4.Kvt/25,   3.269.109,   0,3, Arbejdsmarked,  ,  , t/(t-4),  , Job. ATR (antal),   4.Kvt/25,   3.505.425,   1,3, Beskæftigelse. Præsterede arbejdstimer. ATR (1000 timer),   4.Kvt/25,   1.074.460,   1,1, Lønindeks for virksomheder og organisationer , (1.kvt.2005=100),   4.Kvt/25,   165,1,   2,9, Lønindeks for den statslige sektor (1.kvt.2005=100),   4.Kvt/25,   167,8,   3,1, Lønindeks for kommuner og regioner (1.kvt.2005=100),   4.Kvt/25,   171,8,   4,0, Ledige stillinger,   4.Kvt/25,   45.766,   -6,4, Registreret ledighed,  ,  , t/(t-12),  , Bruttoledigheden (omregnet til fuldtid) i procent af arbejdsstyrken , 2),   Feb/26,   3,1,   0,2, Bruttoledigheden (omregnet til fuldtid),   Feb/26,   93.736,8,   7,7, Nettoledigheden (omregnet til fuldtid) i procent af arbejdsstyrken , 2),   Feb/26,   2,7,   0,2, Nettoledigheden (omregnet til fuldtid),   Feb/26,   82.486,9,   8,0, AKU-ledighed,  ,  , t/(t-1),  , AKU-ledighedsprocent , 2),   4.Kvt/25,   6,6,   0,1, Forbrug,  ,  , t/(t-1),  , Mængdeindeks for detailomsætningen i alt (2021=100),   Feb/26,   101,6,   -0,3, Nyregistrerede personbiler (antal),   Mar/26,   16.233,   5,1, Forbrugerforventningerne (forbrugertillidsindikatoren),   Mar/26,   -13,8,   .., Erhvervene,  ,  , t/(t-1),  , Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i alt.,   1.Kvt/25,   198.314,   0,4, De momsregistrerede virksomheders indenlandske salg (mio.kr.),   Feb/26,   289.430,   -2,0, Produktionsindeks for industrien i alt (2021=100),   Feb/26,   141,6,   -2,0,  ,  , t/(t-12),  , Nyregistrerede vare- og lastbiler (antal) , 1),   Mar/26,   3.091,   17,9, Konkurser (antal),   Mar/26,   509,   -12,7, Konjunkturbarometre,  ,  ,  , Tillidsindikator for bygge og anlæg , 1),   Mar/26,   102,5,   .., Tillidsindikator for industri , 1),   Mar/26,   94,0,   .., Tillidsindikator for serviceerhverv , 1),   Mar/26,   107,0,   .., Tillidsindikator for detailhandel , 1),   Mar/26,   106,7,   .., Ejendomsmarkedet,  ,  , t/(t-1),  , Byggeomkostningsindekset for boliger (2021=100) , 1),   4.Kvt/25,   119,3,   0,2, Kontantprisindekset for enfamiliehuse (2022=100),   4.Kvt/25,   110,6,   2,8, Tvangsauktioner (antal),   Mar/26,   83,0,   -5,7, Udenrigsøkonomi,  ,  , t/(t-1),  , Import af varer (mio. kr.) , 1),   Feb/26,   70.338,8,   -0,2, Eksport af varer (mio. kr.) , 1),   Feb/26,   73.945,9,   -6,2, Import af tjenester (mio. kr.),   4.Kvt/25,   216.979,0,   0,8, Eksport af tjenester (mio. kr.),   4.Kvt/25,   224.661,3,   1,5, Betalingsbalance, overskud (mio. kr.) , 3),   Feb/26,   25.116,5,   -7.845,9, Priser,  ,  , t/(t-12),  , Forbrugerprisindekset (2025=100),   Mar/26,   100,50,   1,2, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (2021=100),   Mar/26,   120,5,   1,4, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (2021=100) - Mineralske brændstoffer, mineraler mv.,   Mar/26,   155,2,   26,9, Producentprisindeks for varer (2021=100),   Mar/26,   145,1,   1,3, Importprisindeks for varer (2021=100),   Mar/26,   121,2,   1,6, Offentlig saldo,  ,  , t/(t-1),  , Den offentlige saldo (mio. kr.),   4.Kvt/25,   -4.823,   -117,7, Renter og aktiekurser,  ,  , t/(t-1),  , Aktieindeks OMXC20 (3. juli 1989=100),   Feb/26,   1.426,   -17,2, Valutakurs, nominel effektiv kronekurs, månedsgennemsnit (1980=100),   Mar/26,   106,1,   -0,5, Kort rente, 3 mdr. CIBOR (pct. p.a.) , 2),   Mar/26,   ..,   .., Lang rente, 10 årig stat (pct. p.a.) , 2),   Mar/26,   2,5,   0,5, Fodnoter, :, 1) Ej sæsonkorrigeret, 2) Udvikling i pct.point, 3) Udvikling i mio. kr.,  , Konjunkturbarometre og forbrugerforventninger, Den hurtigste information om den aktuelle konjunktursituation, som Danmarks Statistik offentliggør, er forbrugerforventningerne og konjunkturbarometrene for henholdsvis industri, bygge og anlæg samt serviceerhverv. Læs mere om , Konjunkturbarometre, og om , Forbrugerforventninger, .,  , Så hurtigt offentliggør vi konjunkturtal, Til belysning af den seneste udvikling i økonomien offentliggør Danmarks Statistik hver måned konjunkturindikatorer, som belyser forskellige dele af den økonomiske udvikling. Langt de fleste månedlige indikatorer offentliggøres senest 1 måned efter måleperiodens udløb. , Læs mere om de forskellige konjunkturindikatorer

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi/Konjunkturindikatorer

Da stribonitterne fik syn for sagn

Alle byer er gode til noget – det gælder bare om at finde ud af, hvad det er. Middelfart Kommune har skabt grundlag for lokale udviklingsplaner ved at kombinere interviews og registerdata. Tallene modviser blandt andet fordomme om stigende arbejdsløshed og lavt uddannelsesniveau., 16. marts 2020 kl. 8:30 ,  , Af Morten Andersen, Indbyggerne i Strib – stribonitterne – og 12 andre lokalsamfund i Middelfart Kommune står på et solidt fundament, når de over de kommende par år skal lægge planer for deres fremtid. Det sker ud fra et datasæt for befolkningsudviklingen indhentet fra Danmarks Statistik., „, Vi ønskede at basere os på fakta i stedet for på, hvordan man hver især tror, at tingene forholder sig,” siger Louise Secher, leder af projektet ”Bæredygtige Lokalsamfund”., Når projektlederen tager rundt til lokalsamfundene, starter hun gerne med en quiz:, „, Hvor godt kender folk egentlig deres område? For eksempel har jeg lige været i Ejby. Her blev mange overraskede, da jeg kunne fortælle, at byen har 107 arbejdspladser pr. 100 indbyggere. Lokalsamfundet importerer altså arbejdskraft i form af pendlere.”, I det hele taget giver tallene ingen næring til fordomme om, at lokalsamfundene i det vestfynske område skulle være plaget af stigende arbejdsløshed eller af lavt uddannelsesniveau., „, Vi er begunstiget af en god beliggenhed, hvor der er korte afstande til en række større byer med store arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Så klicheen om, at det kun er selvstændige erhvervsdrivende og borgere uden uddannelse, der bor i landlige omgivelser, passer slet ikke på vores kommune,” konstaterer Louise Secher., Koblede Excel-ark med interviews, Konsulentvirksomheden Stran har udarbejdet grundlaget for projektet. Stran valgte at købe nøgletal for lokalområderne. Er der blevet flere eller færre indbyggere? Hvordan går det med aldersfordelingen? Og hvilken baggrund med hensyn til uddannelse har befolkningen?, „, Lige som det bliver sagt i historien om Gummi-Tarzan, så er alle byer gode til noget – det gælder bare om at finde ud af, hvad det er. Det kan tallene hjælpe os med,” siger Rune Stig Mortensen, direktør i Stran., „, Det er rigtig set af Danmarks Statistik at tilbyde datapakker for lokalområder. Mange kommuner er sammensatte, så hvis du vil skabe engagement, må du gå tættere på folk, end du kan ved at se på gennemsnitstal for hele kommunen. Samtidig er prisen på datapakken konkurrencedygtig, så jeg forventer, at vi kan interessere flere kommuner ud over Middelfart i tilsvarende løsninger.”, I projektet supplerede Stran talmaterialet med at interviewe flere end 1.300 borgere, tilføjer Rune Stig Mortensen:, „, Man kan få endnu mere at vide ved at supplere med at interviewe borgerne. Du kan trods alt ikke læse ud af et Excel-ark, hvad folk tænker, og hvad de drømmer om.”, Klar stigning i andelen af ældre, I 11 ud af de 13 lokalsamfund er der sket en klar stigning i andelen af borgere over 65 i perioden fra 2014 til 2019. Samtidig er der tendens til, at unge flytter væk. Formentlig i høj grad til byer med uddannelsesinstitutioner., Men hvordan skal man forholde sig til oplysningen om, at der er en stigende andel af ældre medborgere i det lokalområde, hvor man bor? Skal man tilpasse sig ved at styrke tilbuddene til ældre, eller skal man snarere sætte alle kræfter ind på at vende udviklingen og trække unge til?, „, Det er et godt spørgsmål, men vi lægger ikke op til at besvare det centralt som kommune. Tværtimod er det netop det, som lokalsamfundene nu skal til at give bud på i deres udviklingsplaner,” kommenterer Louise Secher og uddyber:, „, Lokalsamfundene vil uden tvivl gerne gøre livet behageligt for de ældre, men det generelle billede er samtidig, at +65’erne udmærket er klar over, at det også er vigtigt at trække unge til området. Det gælder både nye tilflyttere og unge, der er flyttet væk for at tage uddannelse, men som måske kan lokkes tilbage til området. Heldigvis ser vi en tendens til, at en del flytter tilbage, når de selv får børn. På den måde kan de trække på bedsteforældrene og samtidig give børnene en opvækst, der minder om den, som de selv havde.”, Sådan er befolkningen sammensat i Strib og Middelfart Kommune, - befolkning 2019 fordelt på alder, antal og andel,  , Kilde: Sådan går det i Strib, Pakkeløsning med mulighed for tilvalg, Danmarks Statistik har udformet en standardløsning for kommuner, der ønsker at få tal for befolkningsudviklingen i lokalområder., „, Kommunen kan vælge selv at foretage inddelingen i områder for eksempel efter postnumre og sende os informationen som en GIS-fil (geografiske informationssystemer, red.), hvorefter vi trækker data ud, som vi sender retur. Man kan også fortælle, hvilke lokalområder man interesserer sig for - eksempelvis bestemte sogne og byer - hvorefter vi selv udarbejder GIS-filerne,” fortæller fuldmægtig Joen Petur Jacobsen, Danmarks Statistik., Det koster dog ekstra hvis Danmarks Statistik skal udarbejde GIS-filerne., „, Hvis kunden ønsker at få informationer med, der ligger ud over standardpakken, kan vi også lave disse tabeller mod ekstra betaling. For eksempel ønskede Middelfart Kommune at få data for fødte og afdøde i lokalområderne samt information om boligformer for indbyggerne,” oplyser Joen Petur Jacobsen., Han tilføjer, at selvom produktet især er tiltænkt kommuner, har det også vist sig relevant for forsyningsselskaber, konsulenthuse mv., Gode skyts til ejendomsmægleren, Udviklingen med en stigende andel af ældre og fraflytning af unge ikke er et særligt problem for Middelfart-området, understreger projektleder Louise Secher:, „, Vi kan se af tallene, at dette er en tendens for hele landet, så det er ikke i sig selv noget, som bekymrer os meget. Men omvendt er det klart, at alle lokalsamfundene er meget interesserede i at gøre sig mere attraktive for unge.”, I den forbindelse er projektet allerede begyndt af få betydning, selvom der vil gå et par år eller tre, inden alle 13 lokalsamfund kommer i mål med deres udviklingsplaner:, „, Der er helt klart tale om et materiale, som vores bosætningskonsulent bruger meget i dialogen med folk, der overvejer at flytte hertil. Jeg ved også, at de lokale ejendomsmæglere er glade for materialet.”,  , Fakta #1, Standardprodukt med en masse tal om borgere, ”Nøgletal på kommuner” er en samling af tabeller med oplysninger om demografiske, økonomiske og sociale forhold i kommunens delområder. Standardpakken indeholder blandt andet:, Alder og herkomst, Til- og fraflytning, Uddannelsesniveau, Socioøkonomisk status, Beskæftigede, Indkomster, Kriminalretlige afgørelser og sigtelser, Lægebesøg, indlæggelser, ambulante kontakter og skadestuekontakter, Pendling, Louise Secher, Proceskonsulent og projektleder for , bæredygtige lokalsamfund, Middelfart Kommune, tlf. 91 16 79 51, louise.secher@middelfart.dk, Foto: Metroselskabet, Rune Stig Mortensen , Direktør, Strategi og analyse, Stran, tlf. 29 20 11 60, rune@stran.dk, Foto: Jakob Fynsk, Joen Petur Jacobsen, Fuldmægtig, Metode og analyse, Danmarks Statistik, tlf. 39 17 32 95, jpj@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-03-16-da-stribonitterne-fik-syn-for-sagn

Fedt med unikke data til specialet

Økonomistuderende fik gennem sit studenterjob adgang til registeroplysninger hos Danmarks Statistik og har nu ved afslutningen af sit studie påvist, hvor meget og hvorfor kvinder straffes for at få børn., 17. september 2021 kl. 8:00 ,  , Af , Niels , Stoktoft Overgaard, Malene Baureis Hansens egen mor gik på deltid fra sit job som lægesekretær, da hun fik børn. Sådan indretter mange andre kvinder og familier sig også. Det betyder et omgående fald i løn. Men det medfører også en nedgang i kvindernes pensionsindbetalinger., Nu har Malene Baureis Hansen opgjort størrelsen og årsager til ”børnestraffen” på kvinders pension. Det har hun gjort i sit speciale på cand.polit.-studiet. Hendes værktøj har bl.a. været data fra Danmarks Statistik. Hun stiftede bekendtskab med, hvad der kan hentes af statistiske oplysninger, da hun havde studenterjob i brancheorganisationen Forsikring & Pension, hvor hun kunne bruge den såkaldte forskerordning., - Danmarks Statistiks data er det ypperste. Når man får lov at arbejde med dem, ser man, hvor store mulighederne er. Det er unikke data, og at kunne bruge dem i et speciale er bare det fedeste, siger Malene Baureis Hansen., Betydelig børnestraf, Specialet viser, at fem år efter en fødsel har kvinder et efterslæb i pensionsindbetalinger på 17 % i forhold til faderen. Det vokser til 20 % ti år efter., - De fleste undersøgelser rundt om i verden har set på, hvad fødsler betyder for indkomsten. Men vi har kunnet tage pensionsvinklen med, fordi den omfattende guldgrube af data hos Danmarks Statistik, har gjort at vi kunne komme et spadestik dybere., Malene Baureis Hansen har udarbejdet sit speciale i samarbejde med sin studiekammerat Frederikke Hedstrøm, som også havde studenterjob i Forsikring & Pension., Fakta #1, Mænd og kvinders pensionsindbetalinger fem år før – ti år efter førstefødte, Y-aksen viser pensionsindbetalingerne relativt til de forventede pensionsindbetalinger., Kilde:  Specialet: , ”Parenthood and The Gender Gap in Pension -  An empirical analysis of the effect of the first childbirth on the pensions of hetero- and homosexual parents” , Malene Baureis Hansen og Frederikke Hedstrøm, Anderledes for homoseksuelle, Mange heteroseksuelle børnefamilier specialiserer deres husholdning, så kvinden går ned i tid, mens manden fortsætter fuldt ud på arbejdsmarkedet. Det bygger på traditionelle kønsroller og ikke på biologi. Det samme sker nemlig i mindre grad i homoseksuelle husholdninger med børn., Det er en af konklusionerne i specialet om ”børnestraffen” på kvinders pension. 27-årige Malene Baureis Hansen har ingen børn endnu. Men hun er da begyndt at tænke over, om hun til den tid bør fortsætte med at arbejde på fuld tid for at undgå ”børnestraffen”., - Det handler meget om præferencer. Har du lyst til at gå mere hjemme? Kvinder skal i hvert fald gøre sig klart, at konsekvenserne af ”børnestraffen” viser sig mange år senere, når de får udbetalt væsentlig mindre fra deres pensionsordning., Lysten til data, Det kan være svært for studerende at få fat i data. Det er mange ellers stærkt interesserede i, men der er hensyn til sikkerhed og resurser., Vejen til data kan være et studenterjob i en interesseorganisation, en tænketank, et ministerie eller lignende steder. Så kan den studerende eventuelt opnå mulighed for at benytte den adgang, som arbejdspladsen i forvejen har., En anden mulighed er, at undersøge om et af de specialeområder, som Danmarks Statistik udbyder kunne være interessant. , Områderne kan findes her på Danmarks Statistiks hjemmeside., - Dermed begynder mange også at spore sig ind på, hvad deres speciale skal handle om, når de får muligheden for at kunne bruge data til deres afsluttende projekt, fortæller Malene Baureis Hansen., Til fælles glæde, Efterhånden har rigtig mange studerende skrevet speciale på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Det fryder ledende chefkonsulent Laust Hvas Mortensen., - Tit handler specialerne om noget meget spændende. Vi opdager jævnligt et eller andet, som vi undrer os over, men som vi ikke har tid eller evner til at se på. Det kommer der så somme tider studerende og gør, siger Laust Hvas Mortensen., Ansatte i Danmarks Statistik pitcher somme tider ideer til studerende. Andre gange kommer studerende med deres helt egne ideer., - Der er også forskel på, hvor meget de spørger undervejs. Nogle er helt selvkørende, mens andre vender tilbage gentagne gange., Åbne døre, Danmarks Statistik får flere slags gevinster af samarbejdet med de studerende. Laust Hvas Mortensen siger, at det tit ender med, at opgaverne giver ny viden og der opstår nye ideer til nye analyser for eksempel., - Men det er også vigtigt, at de studerende finder ud af, at vi er her. Mange gange vender de tilbage senere, når de er blevet ansat i fx interesseorganisationer eller ministerier., - Det er vigtigt for os at vise, at der er åbne døre i vores hus, siger Laust Hvas Mortensen., Efter eksamen arbejder Frederikke Hedstrøm nu i Danske Bank. Malene Baureis Hansen har faktisk fået job hos Danmarks Statistik. Her er hun lige nu i gang med en rapport, der bygger på data om hjemmehjælp, og som er bestilt af en interesseorganisation., Specialet gav i øvrigt et 12-tal!, Fakta #2, Muligheder i forskerordningen, Danmarks Statistiks forskerordning stiller mikrodata (individdata og enkeltvirksomhedsdata) til rådighed., Det sker til  forsknings-, udrednings- og analyseopgaver i godkendte forskningsinstitutioner og analysemiljøer., De konkrete projekter skal godkendes og dataadgangen afgrænses efter behovet til det pågældende projekt., Adgangen sker fra egen arbejdsplads over nettet til servere hos Danmarks Statistik - det vil sige, at data aldrig forlader Danmarks Statistik., Der stilles en række krav til adgangen blandt andet om fortrolighed., Ordningen er skabt for at udnytte de omfattende muligheder for forskning, som samlingen af registre hos Danmarks Statistik giver mulighed for., Du kan læse mere om forskerordningen her, Fakta #3, Fra studerende til professorer, Specialestuderende er kun én af de grupper, som udnytter lagrene af data. Danmarks Statistik samarbejder også med ph.d.-studerende, der allerede har en kandidatuddannelse og nu er i gang med en forskeruddannelse., Danmarks Statistik har yderligere en gæsteforskerordning. Den udnyttes blandt andet af professorer. Forskerne indgår et samarbejde med Danmarks Statistik om projekter., Ledende chefkonsulent Laust Hvas Mortensen mærker, at der er en stigende interesse for de forskellige ordninger. Flere og flere får øje på mulighederne hos Danmarks Statistik., Hvor lang tid kommer vi til at leve?, – Et ph.d.-projekt udarbejdet sammen med Danmarks Statistik  , Malene Baureis Hansen, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 61 59 98, bau, @dst.dk, Foto: , Malene Baureis Hansen, Laust Hvas Mortensen,  , Ledende chefkonsulent, Metode og Analyse, Danmarks Statistik, Tlf. 91 37 64 21, lh, m@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-09-17-fedt-med-unikke-data-til-specialet

Bedre grundlag for støtte til handicappede

Når kommunerne skal vurdere ydelser til borgere med nedsatte funktioner, ser de på , hvad der er normalt for en tilsvarende ikke-handicappet person. Her er statistik et væsentligt værktøj., 23. oktober 2018 kl. 9:00 ,  , Af Morten Andersen, Hvor mange gange ugentligt vasker en gennemsnitlig Svendborg-familie tøj, og hvor almindeligt er det, at en 35-årig singlekvinde i Greve går til fitness? Det lyder måske som spørgsmål fra et quiz-program, men for borgere med et handicap har svarene direkte betydning for dagligdag og privatøkonomi. For ifølge Servicelovens paragraf 100 kan en handicappet borger få dækket udgifter, der er en følge af funktionsnedsættelsen, men ikke, hvis en tilsvarende ikke-handicappet person normalt har samme udgift. For eksempel kan man typisk ikke få tilskud til et fjernsyn, fordi stort set alle mennesker har et fjernsyn. Imidlertid er mange andre spørgsmål mere komplicerede at besvare. Derfor benytter kommunerne sig stadig oftere af muligheden for at bestille data fra Danmarks Statistik., ”Lad os sige, at en borger søger om tilskud til et fitness-abonnement med henvisning til, at det vil have en positiv indvirkning på helbredet. Her vil jeg måske umiddelbart tænke, at det kan borgeren ikke få tilskud til, fordi det er så almindeligt at gå til fitness nu om dage. Men er det nu også almindeligt for en person af den pågældende alder og køn, som bor det pågældende sted? Her er det godt at kunne trække på statistik. Ind imellem viser det sig, at vores umiddelbare fornemmelse er forkert”, forklarer teamleder Camilla Gro Brandt, Greve Kommune. , Hun tilføjer, at også i de tilfælde, hvor fornemmelsen er rigtig, har talmaterialet stor værdi: , ”Det er centralt i dag, at vi kan dokumentere grundlaget for vurderingen objektivt.”,  , Bilsegment for kvinder, der lever i parforhold og bor i byer, Figuren viser hvor mange , 18-65 årige , kvinder, som lever i parforhold og bor i byer, der råder over en bil fordelt på bilsegmenter. Der er ca. 20.000 der råder over en bil i kategorien 'Small' og ca. 15.000  der råder over en bil i kategorien 'Mini'. Tabellen opgører Bilsegment for biler i hele landet. Dvs. biler hvor personen med rådighed over bilen bor i hele landet. Bilsegment er opgjort pr. 1. jan. 2018., Kilde: Danmarks Statistik. , Bil og bolig, .,  , Forebygger langtrukne klagesager, I Svendborg Kommune giver teamleder Kamma Døssing et andet eksempel: , ”Borgere med bestemte handicap kan have tendens til at spilde mere eller på anden måde snavse deres tøj mere til. Det kan give ekstra udgifter til vask, som borgeren søger om at få dækket. Her skal vi så vurdere, om der faktisk er tale om et behov, der ligger ud over, hvad en almindelig familie i området kan forventes at have.” , Ud over, at datamaterialet kan støtte kommunerne i at træffe rimelige afgørelser, er der en afledt gavnlig effekt for samfundet, forklarer økonom Anna Hviid Heickendorff, Danmarks Statistik: , ”En borger, der er utilfreds med kommunens afgørelse, har mulighed for at klage til Ankestyrelsen. Her har det stor betydning, at kommunen kan dokumentere, at afgørelsen er truffet på et objektivt grundlag. På den måde kan man ofte forebygge et langvarigt sagsforløb med skrivelser frem og tilbage.”,   , Særlig statistik om bil og bolig, Et af de spørgsmål, som fylder en del i kommunernes sagsbehandling, er biler. Det sker jævnligt, at borgere henviser til, at deres handicap gør det nødvendigt at have bil – og at de ikke ville have været nødt til at have bil, hvis de ikke havde haft et handicap. Imidlertid er der stor forskel på, hvor mange personer i forskellige befolkningsgrupper, der normalt har bil. Desuden er der store geografiske forskelle. For eksempel vil en 40-årig mand, der bor på landet, normalt have bil, mens en 20-årig kvinde i en storby sjældent vil have det. , ”Området er desuden ekstra vanskeligt, når der er tale om par. Ofte står bilen registreret i mandens navn, mens konen måske har brugsret i et vist omfang. Og hvad, hvis parret ikke er gift, men kun samlevende? Det er et kompliceret område, hvor vi har stor gavn af at støtte os til statistik,” siger teamleder Kamma Døssing, Svendborg Kommune. , Samtidig er spørgsmålet om tilskud til bil naturligvis ekstra vigtigt, fordi biler er dyre. Det samme gælder boligforhold. Derfor har Danmarks Statistik udviklet et standardprogram, så de kan levere kombineret statistik for bil og bolig. Programmet blev udviklet efter en henvendelse fra Greve Kommune. , ”Danmarks Statistik havde naturligvis i forvejen data om biler og boliger, men som socialrådgiver er det ikke altid let at gennemskue statistik og data lå i en form, der var vanskelig for os at bruge. Det er løst med den nye tjeneste,” siger Camilla Gro Brandt, Greve Kommune., Udlejningsforhold for ikke hjemmeboende 18-24-årige mænd, Figuren viser udlejningsforhold for ikke hjemmeboende 18-24-årige mænd i hele landet der bor i landområder., Kilde: Danmarks Statistik. , Bil og bolig, ., Socialfaglig vurdering er fortsat nødvendig, Camilla Gro Brandt understreger samtidig, at statistikken aldrig kan stå alene, men skal suppleres af en socialfaglig vurdering. , I Svendborg Kommune er Kamma Døssing helt enig: , ”Statistikken er til stor hjælp, men vi er også nødt til at anskue den med en vis skepsis. Især når vi ser på tyndt befolkede områder, er det klart, at det statistiske grundlag for at afgøre, hvad der er almindeligt for en typisk person i området, bliver svagere. Hvis vi kun hænger vores afgørelse op på statistik, risikerer vi desuden at træffe en afgørelse, der formelt set ikke er lovlig. Der er sjældent to sager, som er fuldstændigt ens. Derfor er det vigtigt, at vi altid foretager en konkret vurdering i den enkelte sag.”,  , Fakta #1 Bil og bolig, Bil og bolig er et standard produkt Danmarks Statistik har udviklet efter henvendelser fra Kommuner der ønskede et bedre datagrundlag ved behandlingen af ansøgninger og tildeling af midler til handicappede i henhold til Serviceloven. , Produktet indeholder oplysninger om: , Bilrådighed og type af bil for personer på 18-65 år i kommunen og hele landet fordelt på alder, køn, bopælsområde (land el. by), civilstand (par el. enlig) og personlig indkomst. , Bilernes første registrering i Danmark for biler i hele landet og kommunen for personer på 18-65 år fordelt på alder, køn, bopælsområde (land el. by), civilstand (par el. enlig) og personlig indkomst. , Boligform og udlejningsforhold for ikke hjemmeboende unge på 18-24 år i kommunen og i hele landet fordelt på køn, bopælsområde (land el. by), civilstand (par el. enlig) og personlig indkomst. , Læs mere om produktet he, r, Camilla Gro Brandt, Teamleder, Rådgiverteam, Center for Job & Socialservice, Greve Kommune, Foto: Greve Kommune, Kamma Døssing, Teamleder, Svendborg Kommune, Socialafdelingen, Anna Hviid Heickendorff, Tidl. Fuldmægtig, DST Consulting, consulting@dst.dk

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-10-23-Bedre-grundlag-for-stoette-til-handicappede

Kundecases

Her kan du se eksempler på nogle af de skræddersyede statistikopgaver, vi har hjulpet vores kunder med. , Forfædres oprindelsesland, Tænketanken, , Unitos, , der har til formål at oplyse offentligheden om indvandring og integration, ønskede at få udarbejdet en opgørelse af danskernes etniske baggrund baseret på deres forfædres oprindelsesland. Opgørelsen skulle belyse, hvor mange der helt eller delvist har udenlandsk ophav i den danske befolkning., Derudover blev der også lavet en opgørelse over kriminalitetsraten for personer med både danske og udenlandske forældre sammenlignet med personer, som kun har danske og/eller udenlandske forældre. Resultaterne skal bruges som input til debatten om betydningen af ægteskaber på tværs af etnisk baggrund., Patienter med amyloidose, Vidensvirksomheden, , DLI Market Intelligence, , der blandt andet leverer markedsdata til den danske lægemiddelindustri, ønskede en oversigt over patienter med amyloidose, som er en gruppe sygdomme, der er karakteriseret ved reduceret organfunktion. De ville samtidig også gerne have et overblik over patienter med en kombination af henholdsvis polyneuropati, som er en lidelse, hvor nerverne i kroppen ikke fungerer, og kardiomyopati, som er sygdom i hjertemusklen. Tallene skulle dække perioden fra 2009-2019 og indgår i en analyse DLI udarbejder for en kunde, som en del af et større projekt. Opgørelsen skal hjælpe med at danne fundamentet for at dialogen med sundhedspersoner kan ske på et oplyst grundlag., Konkursramte virksomheder i bygge og anlæg, Dansk Byggeri, ønskede at supplere de officielle statistikker over konkurser i bygge- og anlægsbranchen med yderligere oplysninger som følge af en markant stigning i konkurser i perioden 2009-2018. De fik derfor udarbejdet en særkørsel med oplysninger om geografi, antal ansatte og omsætning. Formålet med opgaven var at få en større klarhed over, hvorvidt der var tale om et reelt problem i branchen. Datasættet viste blandt andet, at der var mange små (inaktive) virksomheder imellem, og at mange at disse var de såkaldte en-krones-selskaber (IVS’er). Tallene har derved været med til at fastslå, at der faktisk ikke er tale om et generelt problem, men netop konkurser hos virksomheder uden den store aktivitet og dermed mindre skadelig for branchen., Navnestatistik, Det digitale bureau, , Ambition, , har fået udarbejdet demografiske profiler på baggrund af fornavne og alder, som skal bruges til at gruppere annoncørernes målgrupper. Profilerne indeholder blandt andet oplysninger om adfærd. Blot ud fra en fysisk adresse, alder og navn, kan brugerne klassificeres, og dermed er det muligt at dykke dybere ned i de forskellige segmenter., Ved at omsætte data og teknologi i tæt samspil med annoncørernes data, forsøger Ambition at skabe de bedste rammer for at levere indsigter om kunderne. Indsigter der kan hjælpe annoncørerne med at målrette kampagner til deres målgrupper, fordi de nu har en bedre idé om hvordan de kan kommunikere med de forskellige kundegrupper og gennem hvilke medier., Iværksætteri, Interesseorganisationen, , Lederne, , fik i foråret 2019 udarbejdet et større datasæt fra Danmarks Statistik til belysning og kortlægning af iværksætteri i Danmark. Leverancen bestod af en oversigt over alle danske iværksættervirksomheder samt en karakteristik af iværksætterne for perioden 2007-2017. Hovedfokus for opgaven var iværksætternes uddannelsesmæssige baggrund, alder og køn samt overlevelsesgraden af iværksætternes virksomheder. Ydermere, blev der også koblet ekstra oplysninger på om iværksætternes forældres uddannelsesmæssige baggrund samt deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet med analysen var at understøtte Ledernes generelle viden om iværksætteri med henblik på at styrke de politiske budskaber., Visiteret hjemmehjælp, Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, , Dansk Industri, , ønskede at få tal på hvor mange ældre i Danmark, som havde valgt en privat leverandør frem for det kommunale tilbud på hjemmehjælpsområdet. , Danmarks Statistik har hjulpet med at fremskaffe tal på basis af kommunernes månedlige indretninger. Dansk Industri vil blandt andet bruge tallene til at informere interessenter om brugen af private leverandører inden for hjemmeplejen., Kunder på offentlig forsørgelse, PFA Pension, ønskede en analyse af hvem og i givet fald hvilke typer af offentlig ydelser deres kunder modtog. Der blev indsendt en population på ca. 8.000 CPR numre. Analysen skulle indeholde oplysninger om de seneste indkomstforhold. Analysens primære fokus var at få en afdækning af i hvilket omfang PFA Pension havde de korrekte registreringer af forsørgelsestyper, og eventuelt identificere kundegrupper, hvor kvaliteten af den interne registrering var bedre og/eller dårligere end andre., Unge i Holbæk Kommune, Tænketanken , Mandag Morgen, har med hjælp fra Danmarks Statistik fået udarbejdet en analyse, der har til formål at understøtte Holbæk Kommunes projektudvalgsarbejde med at hjælpe udsatte unge mellem 25-29 år i job eller uddannelse. Ved hjælp af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er antallet af unge i alderen 25-29 med bopæl i Holbæk Kommune blevet fundet, og herefter blevet inddelt i de som ikke er under uddannelse og de som står udenfor arbejdsmarkedet. Udover dette, så er der også blevet tilkoblet en række andre indikatorer for udsathed, såsom behandling for stofmisbrug og modtagne domme. Alt dette har hjulpet med at tegne et billede af de unge i Holbæk, som kan sammenlignes med andre kommuner og tal for hele landet., Uddannelsesanalyse, Region Sjællands uddannelsesanalyse fra 2018, der er udarbejdet i samarbejde med Epinion P/S, bygger blandt andet på data fra Danmarks Statistik. Analysen har til formål at lægge et solidt fundament for at uddannelsesindsatsen i Region Sjælland fortsat kan ske på et veloplyst grundlag. Analysen stiller skarpt på centrale dele af uddannelsesområdet målt op imod nationale målsætninger. Opgørelserne er derfor opdelt på regioner og kommuner, hvilket gør det muligt for kommunerne at se deres bidrag og sammenligne sig med andre. Ydermere, så giver analysen også indblik i, hvor langt Regionen Sjælland er kommet og hvor langt de forventer at nå i de kommende år. Regionen har siden 2013 fået lavet en årlig uddannelsesanalyse i Danmarks Statistik. , Læs uddannelsesanalysen på Region Sjællands hjemmeside., Bedre service og korrekte forsikringspræmier, Sampension, har fået leveret et antal tabeller, der giver indsigt i risikoen for, om folk bliver langtidssyge og et andet sæt om, hvilke grupper af deres medlemmer, der får offentlige ydelser. Formålet er blandt andet, at man nu med større sikkerhed kan beregne den korrekte præmie for kunderne samt yde en bedre service. Derudover kan tabellerne også bruges til at analysere, hvilke grupper der er i størst risiko for at komme på sygedagpenge i længere tid. Det andet sæt tabeller, som Sampension har fået leveret, omhandler medlemmers og kunders forløb på offentlige ydelser, hvor de har fået statistik på ledighedsydelse, førtidspension, sygedagpenge osv. Statistikken kan hjælpe med at pege på, hvor man kan gøre en særlig indsats for at bestemte kundegrupper bliver hurtigere raske., Analyse af efterskoleelever, For nogle familier kan egenbetalingen for efterskolepladser være en barriere. Efterskoleforeningen valgte at få tal på elevernes sociale profil i sammenligning med elever fra bl.a. folkeskoler og friskoler på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. , Analysen har hjulpet med at klarlægge og sammenligne indkomstudviklingen i befolkningen og derved givet et retvisende grundlag for at vurderesammensætningen i elevgrupperne. Analysen skal både bruges internt og eksternt, og skal blandt andet være med til at udgøre grundlaget for de strategiske beslutninger, der skal tages i bestyrelsen om efterskolernes fremtid., Aarhus måler fattigdom ud fra FN's verdensmål, Aarhus Kommune ønskede at få overblik over den relative fattigdom i kommunen, for at kunne målrette deres indsats overfor de mennesker, som havde mest brug for den. I den forbindelse har Danmarks Statistik blandt andet hjulpet med deres fattigdomsindikator, som er affødt af FNs verdensmål. Med de data, som Danmarks Statistik har leveret, kan kommunen nu se hvilke familier, som har en disponibel indkomst, der ligger under fattigdomsgrænsen: Det er også blevet synligt, hvor i kommunen man kan finde den største andel af relativt fattige., "Med tallene fra Danmarks Statistik er børn som lever i familier med en disponibel indkomst under fattigdomsgrænsen nu synlige, hvilket betyder, at vi i højere grad kan vurdere behovet for særlige indsatser i forhold til økonomisk udsatte børnefamilier, og samtidig har vi et statistisk grundlag til at kunne deltage i den nationale debat om børnefattigdom," udtaler Adam Galai, som er Fuldmægtig i Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune., Dimittendanalyse, Gennem de senere år har Aarhus Universitet haft stor fokus på at etablere samarbejder med virksomheder. I den forbindelse har universitetet ønsket at undersøge dimittendernes mobilitet, og i samarbejde med Danmarks Statistik har de fået udarbejdet en dimittendanalyse, der viser hvordan kandidaternes fra de fire hovedområder har klaret sig sammenlignet med de øvrige danske universiteter. Blandt andet på parametre som: Hvor mange kommer i arbejde? Hvilke brancher kommer de til, og hvor i landet ligger arbejdspladserne?, "Analysen giver os en række pejlemærker. For eksempel er det interessant for et hovedområde, der har gjort en ekstra indsats for at etablere samarbejde med virksomheder, at se, om det slår igennem i form af højere grad af beskæftigelse for kandidaterne," siger Bente Lynge Hannestad, funktionschef for uddannelsesstrategisk sekretariat i AU Uddannelse., Kontakt, Hvis du vil høre nærmere om vores statistikprodukter og ydelser, så kontakt os endelig.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/eksempler-paa-skraeddersyede

Europæisk klassifikation af individuelt forbrug efter formål (ECOICOP) - Danmarks Statistik, v1:2016-

82011: Køb af telefon/udstyr,ej mobiltelefon

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/ecoicop-dst

Publikation: Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2021

Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/46861

Publikation

Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred

Ca. 60.000 unge er hverken i job eller under uddannelse. Disse ikke-aktive unge har allerede i folkeskolen flere faglige udfordringer end deres jævnaldrende kammerater. De ikke-aktive unge er imidlertid en sammensat gruppe, hvor der er store forskelle på bl.a. uddannelsesstatus, brugen af psykofarmaka og kontakt til sundhedsvæsenet., 9. juli 2024 kl. 8:00 ,  , I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive., De ikke-aktive unge beskrives ofte som en gruppe med en lang række udfordringer, hvor manglende beskæftigelse og uddannelse blot er nogle af de udfordringer, som de unge har. , Blandt de ikke-aktive unge ses fx en højere andel, der ikke har bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik pga. fritagelse, udeblivelse eller sygdom. Blandt de ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge. , Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 pct. af de ikke-aktive og 3 pct. af de aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, og hvor årsagen ikke var registreret. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Bredt sammensat gruppe, De ikke-aktive unge har fravær af job og uddannelsesaktivitet som fællesnævner, men derudover er gruppen meget sammensat. Gruppen spænder lige fra unge, som tager et enkelt sabbatår eller to uden lønnet arbejde, til unge, som ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller finder fodfæste på arbejdsmarkedet., Analysen viser, at der bl.a. er stor forskel på de ikke-aktive unges forbrug af sundhedstilbud på det psykiatriske område afhængig af, om de har fuldført en ungdomsuddannelse. Mere end hver tredje (35 pct.) af de ikke-aktive unge, som ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, indløste i 2022 en recept på psykofarmaka, herunder lægemidler til behandling af bl.a. depression, ADHD, angst, uro og søvnbesvær. Det samme gjaldt kun 14 pct. af de ikke-aktive unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge., LINK til analysen , ”Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred”.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-07-09-daarligere-mentalt-helbred-blandt-neet-unge

Pressemeddelelse