Søgeresultat

Flere ældre presser kommunerne

Befolkningen i Danmark vil være vokset med 100.000 personer i 2015. Men andelen af personer, der er 65 år eller derover, vil være vokset med 210.000 personer. Det viser den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik., 18. januar 2006 kl. 0:00 ,  , Som den eneste kommune i landet kommer Lyngby-Taarbæk til at opleve et faldende antal ældre borgere i de næste ti år. Alle andre kommuner vil have fået langt flere ældre, når kalenderbladet viser 2015. I hvert fald hvis udviklingen går som den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik forudser. , I dag er 15 pct. af indbyggerne i en større kommune som fx Roskilde ældre, dvs. 65 år eller derover. Det svarer til gennemsnittet for hele landet. Om ti år vil andelen imidlertid være vokset så meget, at 19 pct. af befolkningen i kommunen er ældre. På landsplan taler tallene deres tydelige sprog: Befolkningen i Danmark vil være vokset med 100.000 personer i 2015. Men andelen af personer, der er 65 år eller derover, vil på samme tid være vokset med 210.000 personer. , Men der er stor forskel på, hvordan udviklingen rammer de enkelte kommuner, og det vil have konsekvenser for, hvilke udfordringer de enkelte kommuner må stå over for i de kommende år. Én ting ser dog ud til at være sikker: De yderliggende kommuner vil i endnu højere grad end i dag være præget af, at den erhvervsaktive del af befolkningen søger derhen, hvor arbejdet er. , De små øer har flest ældre - også om ti år , Tendensen, som vi kender i dag er, at der er forholdsvis flere ældre i yderområderne. Det bliver der ikke ændret på om ti år. Tværtimod. Tranekær på Langeland er den kommune, der i dag har flest ældre med en andel på 28 pct. Om ti år er andelen vokset til 33 pct. På det tidspunkt vil Tranekær dog være overhalet af både Læsø og Marstal kommune. I 2015 vil Læsø være kommunen med den højeste andel af ældre, idet 36 pct. af øens beboere på det tidspunkt vil være 65 år eller ældre. , Ærø vil være en anden "ældre-ø", idet de to kommuner på øen i 2015 begge vil ligge helt i top på listen over kommunerne med de højeste ældreandele. I dag er hver fjerde indbygger i Marstal Kommune ældre, mens andelen i Ærøskøbing Kommune er lidt højere. Om ti år vil niveauet være vokset til, at hver tredje indbygger i begge kommuner er ældre. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at befolkningsfremskrivninger altid er forbundet med en vis usikkerhed. Der er i sagens natur ingen garanti for, at udviklingen rent faktisk forløber i overensstemmelse med befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik. , Væksten i andel af ældre rammer kommunerne forskelligt, tørst vækst i Ledøje-Smørum, Kommunerne med de laveste ældreandele i dag er Ishøj, Ledøje-Smørum og Ølstykke, der alle har 9 pct. ældre. Ølstykke og Ishøj får en vækst i ældreandelen på 6 procentpoint hver, hvilket placerer kommunerne blandt dem med den største udvikling i ældreandelen. I Ledøje-Smørum vil andelen af ældre vokse til 17 pct. i 2015. Det er en vækst på 8 procentpoint og er den største stigning blandt alle kommunerne. Udviklingen betyder, at de ældre vil udgøre næsten dobbelt så mange om ti år som i dag. , København bliver en ung kommune, Kommunen med den laveste andel af ældre i 2015 bliver København. I dag har København en ældreandel på lidt over 11 pct. I 2015 vil den være på 12 pct. og vil således være langt under landsgennemsnittet på 19 pct. , Det er åbenbart karakteristisk med en relativ lav andel af ældre i landets største kommuner, for allerede på listens tredjeplads over kommuner med en lav andel af ældre i 2015 finder vi Århus. Århus går fra en andel af ældre på 12 pct. i dag til 14 pct. i 2015. I Odense er der i dag en andel på 14 pct. ældre. Den udvikler sig til 17 pct. i 2015 og ligger dermed stadig lavt i forhold til landsgennemsnittet i 2015. Det peger i retning af, at omfanget af de kommende års ældreproblemer næppe vil være størst i storbyerne, men snarere i de ydre kommuner og de små øer. Forholdene i København, Århus og Odense skal dog på den anden side ses i lyset af, at kommunerne er hjemsted for mange studerende, som ikke bidrager væsentligt til kommunens indtægter. , 20 flere ældre om året i Rødovre , Rødovre er en kommune, der næsten ingen ændring vil opleve. Kommunen har i dag en ældreandel på 18 pct. I 2015 stiger den til 19 pct. Det er en forskel på mindre end 200 personer. Samme mønster, men med en lidt højere udviklingstakt, finder vi i kommunerne Gladsaxe, Glostrup og Gentofte, der som Rødovre er relativt store forstadskommuner til København. , Lyngby-Taarbæk får færre ældre, Kun én kommune, nemlig Lyngby-Taarbæk, har udsigt til, at andelen af ældre vil falde over de kommende ti år. Det hænger sammen med, at andelen af ældre i dag er en del over landsgennemsnittet. Andelen af ældre er på 20 pct. i dag, hvilket svarer til, at hver femte indbygger er ældre. Om ti år vil andelen af ældre være faldet til 19 pct. Dermed vil kommunens andel af ældre ligge på niveau med landsgennemsnittet. , Vil du vide mere? Find befolkningsfremskrivningen for din egen kommune i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/prog1, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-01-18-Flere-aeldre-presser-kommunerne

Bag tallene

Mohammad topper

Næsten 9.000 mænd i Danmark er opkaldt efter islams profet. Fatima og Fatma er de populæreste muslimske pigenavne i Danmark. Navneforsker Eva Meldgaard har undersøgt brugen af muslimske fornavne., 25. april 2006 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Mohammad er det mest populære muslimske fornavn i Danmark. 8.928 mænd i Danmark er opkaldt efter profeten, når man tæller alle staveformer sammen: Mohamad, Mohamed, Mohammad, Mohammed, Muhamad, Muhamed, Muhammad og Muhammed. , Det er den konklusion, navneforsker Eva Meldgaard når frem til efter at have analyseret brugen af muslimske fornavne i Danmark ved hjælp af Danmarks Statistiks navnestatistik. Der er dog grund til at tage et lille forbehold - for hvad er egentlig et muslimsk navn? , "Muslimske navne er en ret udefinérbar størrelse. Et navn bliver ikke muslimsk, fordi det har en muslimsk navnebærer. De fleste forfattere af ordbøger om muslimske fornavne beskriver dem som navne, der har tilknytning til den islamiske kultur og tro," forklarer Eva Meldgaard. , Den pensionerede navneforsker, der er forfatter til blandt andet "Den store navnebog", tilføjer, at mange tyrkere og asiater har fornavne uden forbindelse til islam. , Top ti, En række af de populæreste muslimske drengenavne refererer til profeten Muhammed og hans nærmeste. De næst- og fjerdemest udbredte navne, Ahmad og Mustafa, er to af Muhammeds navne. Det tredjepopulæreste navn, Ali, er profetens svigersøn, mens Mehmet, der ligger nummer fem på listen, er en udvikling af profetens navn. , "Generelt priser muslimske mandsnavne egenskaber som mod, tapperhed og manddom. Kvindernes navne afspejler dyder som skønhed, ynde og ærbarhed," siger Eva Meldgaard. , Blandt pigenavnene fører Fatima og Fatma. Begge navne refererer til profetens datter. Zainab på fjerdepladsen er blandt andet navnet på to af profeten Muhammeds hustruer, og Amina på femtepladsen er profetens mor. , Top ti for det samlede antal muslimske fornavne i Danmark. 2005,  Mænd,  ,  ,  , Kvinder,  , Mohammad , 8928 ,  , Fatima , 1157 , Ahmad , 3923 ,  , Fatma , 1113 , Ali , 3394 ,  , Yasmin , 1080 , Mustafa , 1864 ,  , Zainab , 642 , Mehmet , 1413 ,  , Amina , 635 , Hussein , 1329 ,  , Amal , 422 , Ibrahim , 1232 ,  , Samira , 420 , Yusuf , 1066 ,  , Aisha , 407 , Hassan , 1006 ,  , Iman , 405 , Omar , 851 ,  , Aida , 376 , Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Eva Meldgaard ved hjælp af , Danmarks Statistiks navnedatabase, . I tilfælde af flere mulige staveformer er tallene for de forskellige former lagt sammen og henført til den mest anvendte form., Modenavne hos pigerne, Modemæssigt har de to former af navnet på profeten Muhammeds datter, Fatima og Fatma, dog problemer. På listen over navngivninger i 2004 blev Fatima og Fatma i 2004 overgået af både blomsternavnet Yasmin og Aya, der betyder "tegn fra Gud". Yasmin er dog et af de navne, der har voldt problemer i Eva Meldgaards opgørelse: , "Yasmin med 'y' er uomtvistelig et muslimsk navn. Men i formen Jasmin med 'j' er det nu også uhyre populært blandt ikke-muslimer. Jeg har derfor valgt at henregne Yasmin blandt de muslimske navne, mens jeg ikke har medtaget Jasmin," beretter Eva Meldgaard. , Navne som Layla (staves også Laila, Leila), Sara (Zara, Zahra) og Nadia (Nadja) er meget populære i den muslimske befolkning, men indgår ligesom Jasmin ikke i Eva Meldgaards opgørelse. Ifølge Eva Meldgaard er det umuligt at sige, hvor mange af navnebærerne der har muslimsk baggrund. Danmarks Statistik har nemlig ingen oplysninger om religiøse tilhørsforhold. , Top ti for muslimsk navngivning i Danmark. 2004, Mænd,  ,  ,  Kvinder,  , Mohammad , 167 ,  , Yasmin , 74 , Ali , 75 ,  , Aya , 49 , Ahmad , 68 ,  , Fatima , 27 , Yusuf , 46 ,  , Amina , 24 , Malik , 33 ,  , Aisha , 24 , Yunus , 33 ,  , Zainab , 20 , Hussein , 32 ,  , Noor , 17 , Omar , 31 ,  , Salma , 16 , Mustafa , 30 ,  , Azra , 14 , Anas , 26 ,  , Aida , 12 , Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Eva Meldgaard ved hjælp af , Danmarks Statistiks navnedatabase, . I tilfælde af flere mulige staveformer er tallene for de forskellige former lagt sammen og henført til den mest anvendte form., Profeten altid populær, Mens der er kraftige modeudsving i brugen af de muslimske pigenavne, ser Mohammad ud til at være et permanent hit blandt drengene. Samlet set for de mange staveformer af profetnavnet fik 167 små drenge i 2004 navn efter islams grundlægger, der blev født i Mekka i år 570. , Af de 167 drenge, der blev opkaldt efter profeten, blev de 46 stavet Mohammad. Mohammed med 'e' i endelsen fulgte tæt efter, og de to former har antalsmæssigt kørt tæt parløb i mange år. Således gik brugen af begge navneformer drastisk i vejret fra 1993 til 1996.,  , Se Eva Meldgaards , ordbog over muslimske fornavne i Danmark, ., Læs mere om navnemode i artiklen , Korte pigenavne på mode, ., Prøv også , Danmarks Statistiks navnebarometer, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-04-25-Mohammad

Bag tallene

Ingen boligmangel i Danmark

Selvom det næsten er umuligt for nye unge familier at få råd til at købe en ejerbolig, og det er uhyre svært at få en lejebolig specielt i de større byer, mener økonomiprofessor Anders Ølgaard ikke, at der er boligmangel i Danmark., 20. september 2001 kl. 0:00 ,  , Priserne på ejerboliger er nu så høje, at mange førstegangskøbere ikke har råd til en ejerbolig, og samtidig er det næsten umuligt at få en lejebolig i de større byer - alligevel mener økonomiprofessor og tidligere overvismand, Anders Ølgaard, ikke at der er boligmangel i Danmark. , "De problemer, der er på boligmarkedet, skyldes ikke, at der er boligmangel. Problemerne skyldes derimod, at vi har en huslejeregulering, der skævvrider priserne på lejeboliger, og at vi på ejerboligområdet fortrinsbehandler ejerne ved, at de har en alt for lav ejendomsbeskatning - den burde være dobbelt så stor," siger Anders Ølgaard, der i mange år har arbejdet med boligøkonomi bl.a. i det såkaldte Ølgaard-udvalg, der fra 1987 til 1993 kulegravede det danske boligmarked., Siden 1981 er udgifterne til husleje og vedligeholdelse for lejeboliger steget med i alt 137 pct. Samtidig er prisen på en ejerlejlighed steget med knap 250 pct., mens enfamiliehusene er steget med 175 pct. I samme periode har den generelle prisstigning kun været på 96 pct. Det viser årets temaundersøgelse om boligen i Statistisk Tiårsoversigt 2001, der netop er udkommet., Men de høje priser rokker tilsyneladende ikke ved folks flyttelyst. Undersøgelsen viser, at der i løbet af et år flytter omkring 700.000 personer. Den megen flytten rundt kan, også ifølge Danmarks Statistiks undersøgelse, kun være mulig, hvis der er en vis overkapacitet af boliger til rådighed., Afskaf huslejereguleringen!, En lov fra kort før Anden Verdenskrig, der var tænkt som en midlertidig krigsforanstaltning, har foreløbigt fået lov at regulere huslejerne i mere end 60 år. Statsminister Stauning gennemførte i 1939 huslejereguleringen for at undgå spekulation i bolignød, hvis krigen skulle komme. Problemet med den gamle lov er, at den sætter sammenhængen mellem pris og kvalitet ud af spil, mener Ølgaard:, "Netop den gamle lov er årsagen til, at lejeboligmarkedet i dag er kørt helt af sporet. Huslejereguleringen rider hele det danske samfund som en mare," siger Ølgaard. Ølgaard mener, at i dagens Danmark, hvor der ikke er udsigt til krig, betyder huslejereguleringen, at lejen både i private og almene udlejningsejendomme ikke afspejler, hvad en lejlighed er værd, bedømt ud fra kvaliteten - fx flotte stuklofter, plankegulve og smukke altaner, eller en beliggenhed midt i city med udsigt over vandet. Lejen er alene fastsat efter, hvad det har kostet at bygge lejligheden - altså byggeåret. , "Det skævvrider boligmarkedet, og det kommer ikke til at fungere, før huslejereguleringen er afskaffet, og der er skabt sammenhæng mellem pris og kvalitet," siger Ølgaard, og han støttes af de økonomiske vismænd, der i dette års vismandsrapport stempler boligmarkedet som skævt og ineffektivt., "Samfundet betaler en høj pris for, at nogle kan bo særlig billigt i ældre ejendomme, hvor der naturligvis opstår køer og ventelister, fordi lejen er lav. Så det er i de billige lejligheder, folk oplever, at der er boligmangel. De overser bare, at der ofte står andre nybyggede boliger tomme, der blot er for dyre til, at folk vil betale for dem," siger Anders Ølgaard., Tilskud til de forkerte, Et andet problem, som Ølgaard peger på, handler om ejerboligerne. Mens huslejereguleringen har været med til at begrænse huslejen i visse lejligheder, har folk i ejerboliger også en gevinst ved, at "afkastet" af en investering i en ejerbolig beskattes væsentligt lavere end afkastet af andre former for investeringer. Det Økonomiske Råd skønner, at det offentlige herved har et indtægtstab, og ejerne samtidig en skattebesparelse på ca. 15 milliarder kr. , Danmarks Statistik opgør en beregnet husleje for ejerboliger i nationalregnskabet og forbrugerundersøgelsens opgørelser. Det sker ved, at man for boligejerne beregner en indkomst svarende til den sparede husleje - altså til hvad en tilsvarende lejebolig ville have kostet årligt., "Jeg er meget glad for, at Danmarks Statistik på den måde indregner en mere realistisk boligudgift for boligejerne. Disse tal giver et nyttigt udgangspunkt for den politiske debat om beskatningen af ejerboliger. Min egen mening er, at ejendomsbeskatningen burde være dobbelt så høj. Denne indirekte støtte til boligejerne kommer jo ikke de fattige til gode, for det er de rige, der får de store gevinster," siger den tidligere overvismand og uddyber: "Hvis ejendomsbeskatningen blev sat op,ville ejendomspriserne falde, fordi folk først og fremmest går op i, hvilken månedlig ydelse de skal betale. Det vil dermed betyde, at unge mennesker, der skal ud at købe deres første ejerbolig, vil kunne få råd til at købe.", Anders Ølgaard er dog ret pessimistisk, når det handler om hans tro på, at politikerne vil følge, hans eller Det Økonomiske Råds anbefalinger: "Når disse love kan overleve, skyldes det jo, at både lejerne i de billige boliger og ejerne har været gode til at kæmpe for deres velerhvervede rettigheder i velfærdsstaten. Et af de største problemer ved at være ung er, at man ikke er blevet medlem af de velerhvervede rettigheders klubber."

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-09-20-Boligmangel

Bag tallene

Aarhus måler fattigdom ud fra FN's verdensmål

Aarhus kommune har, med hjælp fra Danmarks Statistik, fået et bedre overblik over den relative fattigdom i kommunen. Den nye viden vil gøre det nemmere at målrette indsatsen overfor de mennesker, der har mest brug for den., 24. maj 2019 kl. 11:00 ,  , Af Bjarne Holm, FN vedtog i 2015 de 17 verdensmål, der skal være med til at styre verden i en mere bæredygtig og retfærdig retning, specielt for de dårligst stillede. I den forbindelse har Danmarks Statistik af Finansministeriet fået til opgave at beskrive, hvordan verdensmålene ser ud i en dansk kontekst. En af de statistikker, der er blevet affødt af det, er Danmarks Statistiks nye fattigdomsindikator, der kortlægger udviklingen af relativ fattigdom i Danmark., Ved at krydse fattigdomsindikatoren med en række andre statistikker, har DST Consulting hjulpet Aarhus Kommune med at få et bedre overblik over den relative fattigdom i Danmarks næststørste by., „Aarhus kommune har bedt os om at hjælpe dem med at få tal på, hvordan det så ud med den relative fattigdom i Aarhus kommune. Det har vi gjort ved at tage statistikken om relativ fattigdom og krydset den med data som for eksempel køn, alder, socioøkonomisk status, herkomst, postnummer og sogne. Det har været en nem og ligetil proces,“ fortæller Nikoline Gilvad Whitt, der er fuldmægtig i DST Consulting., Tal målretter indsatsen, Men selvom det har været en nem proces, at få tallene frem, så har det gjort en stor forskel for Aarhus Kommune., „Før vi brugte tallene fra Danmarks Statistik, var Aarhus Kommunes fattigdomsopgørelse afgrænset til alene at have fokus på antallet af borgere, der samlet set modtog en offentlig ydelse plus tillægsydelser på et niveau, som placerede dem under fattigdomsgrænsen. Opgørelsesmetoden betød, at en børnefamilie udover den offentlige forsørgelsesydelse fik medregnet tillægsydelser, som for eksempel børnepenge, boligstøtte og værdien af friplads til daginstitution. Den samlede indtægt for en børnefamilie kom dermed op på et niveau, der betød at familien kom over fattigdomsgrænsen. Det betød i praksis, at vi ikke havde et mål for børnefattigdom,“fortæller Adam Galai, der er AC-fuldmægtig i Beskæftigelsesforvaltningens stab i Aarhus Kommune og fortsætter., „Med tallene fra Danmarks Statistik er børn som lever i familier med en disponibel indkomst under fattigdomsgrænsen nu synlige, hvilket betyder, at vi i højere grad kan vurdere behovet for særlige indsatser i forhold til økonomisk udsatte børnefamilier, og samtidig har vi et statistisk grundlag til at kunne deltage i den nationale debat om børnefattigdom.“,  , Andel af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen 2017,  , Andelen af relativt fattige falder med alderen, og de ældste grupper på 65 og derover har den laveste andel relativt fattige.,  , Relativ fattigdom betyder, at fattigdom måles i relation til den generelle levestandard i samfundet. Indikatoren for fattigdom kombinerer kriterier om lav indkomst, lav formue og socioøkonomisk status. Der måles på andelen og antallet af personer under grænserne. Studerende medregnes ikke i opgørelsen. Indikatoren er baseret på FN's definition. , Geografisk afgrænsning, En anden faktor, der har gjort det nemmere for Aarhus Kommune, er, at de ved at krydse med data som postnumre og sogne, har gjort det tydeligt, hvor i kommunen der er den største andel af relativt fattige., „Det betyder igen, at vi konkret kan gå ind og lave særlige indsatser, der hvor det gør mest gavn. For eksempel i forbindelse med vores tiltag, '3000 færre på offentlig forsørgelse', hvor vi har investeret 26 millioner i at få flere i beskæftigelse og i at få udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet løftet ud af den relative fattigdom via job og uddannelse. Tallene fra Danmarks statistik klæder os godt på til at lave sådanne beskæftigelsestiltag,“ fortæller Adam Galai., Indtil videre er det kun Aarhus kommune, der har fået lavet specifikke tal om relativ fattigdom, men det vil være nemt at hjælpe andre kommuner med at gøre det samme., „I forbindelse med vores fokus på verdensmålene har vi statistikken om relativ fattigdom på landsplan, og det vil derfor ikke være en stor opgave, hvis andre kommuner vælger at gå i Aarhus´ fodspor og få lavet mere konkrete tal for deres område,“ fortæller Nikoline Gilvad Whitt og runder af:, „Og hvis kommunerne er interesserede i at få zoomet ind på verdensmålene i en mere lokal kontekst, så vil vi ved konkrete forespørgsler gerne undersøge mulighederne for at danne data inden for de forskellige indsatsområder.“,  , Fakta #1 Relativ fattigdom og verdensmålene, „Relativ fattigdom“ er en ny indikator, der anvender Danmarks Statistiks nye formuestatistik i opgørelsen af folks økonomiske situation. Indikatoren er udviklet af Danmarks Statistik inspireret af det mål, som det tidligere Ekspertudvalg om Fattigdom udviklede tilbage i 2013., Danmarks Statistiks arbejde med rapportering på verdensmålene sker på opdrag fra Finansministeriet, der dog har ladet Danmarks Statistik vurdere, hvordan opgaven skal løses. I alt har Danmarks Statistik rapporteret på 100 delmål i år., Du kan læse mere om måling af verdensmålene her, Nikoline Gilvad Whitt, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 32 19, ngw@dst.dk, Foto: , Danmarks Statistik, Adam Galai, AC-Fuldmægtig, Beskæftigelsesforvaltningen, , Aarhus Kommune, Tlf.: , 41 87 44 83 , adga@aarhus.dk, Foto: Adam Galai

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-05-24-Aarhus-maaler-fattigdom-ud-fra-FNs-verdensmaal

Badekåber og barbermaskiner boomer i december

Danskernes udgifter til forskellige varer mangedobles i december. Her står især badekåber og barbermaskiner for det største salgsboom i forhold til resten af året. Samtidig melder især butikker med legetøj og butikker med boligtilbehør sig på banen med den største stigning i omsætningen., 27. november 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Når det er tid til at åbne den første låge i julekalenderen, åbner danskerne samtidig også ekstra for privatforbruget. Således stiger detailsalget med over 30 pct. i december i forhold til en gennemsnitlig måned resten af året., Og det er ikke småting, der bliver proppet i indkøbsposerne. Blandt de varer, der sælger bedst i julemåneden i forhold til resten af året, er blandt andet barbermaskiner og badekåber. Det viser den juleopgørelse, som Danmarks Statistik laver hvert år på baggrund af forbrugsundersøgelsen., Salget af badekåber eller housecoats til piger ligger 50 gange højere i perioden 25. november til 24. december, som juleundersøgelsen dækker over. Hver husstand i Danmark bruger dog i gennemsnit kun knap 2 kr. op til jul på badekåber til piger, hvilket fortæller mest om, hvor få badekåber, der bliver solgt resten af året., Elektriske barbermaskiner er en anden sællert i julemåneden. Faktisk stiger salget 20 gange, hvilket betyder, at en gennemsnitshusstand her bruger knap 26 kr. på, at far kan få nyt redskab mod skægstubbene. , Frosne ænder flyver højt, Julen er ikke kun hjerternes tid. Det er også madtid. Således stiger supermarkedernes omsætning med 27 pct. sammenlignet med gennemsnittet for årets andre måneder. Ikke overraskende flyver frosne ænder og gæs særlig højt ved juletid. En gennemsnitshusstand bruger seks gange så mange penge på de frosne fjerkræ som i en gennemsnitlig måned., Rødkål køber vi ni gange så meget af, røget ål over fire gange så meget, mens der jo også skal svesker til andestegen. Her ligger salget næsten tre gange højere end i en gennemsnitlig anden måned., Selv om flæskesteg og ribbenssteg også står på bordet i mange hjem i julen, fylder de også middagsbordet i flere andre måneder. Derfor har vi kun en begrænset merudgift til dette på 62 pct. i december., Til gengæld fylder hverken hakkebøffer eller spaghetti med kødsovs lige så meget i maven i årets sidste måned, som de gør i andre måneder. Vi bruger 21 pct. mindre på hakket oksekød i december, ligesom der er endnu mindre okseculotte på menuen. Her falder en husstands udgifter med hele 84 pct., Glemmer sund mad, Folk med en sød tand får til fulde stillet deres behov. Forbruget af rå marcipan, konfektmasse og pistacie ligger ifølge juleopgørelsen fire en halv gange højere i december end i en gennemsnitlig anden måned i løbet af året. Forbruget af småkager og vaniljevafler fordobles, mens færdigretter som parisertoast og burgere fra frysedisken nidobles., Vi er generelt ikke særlig gode til at prioritere den sunde og slanke linie i juletiden. Godt nok bruger vi mere end dobbelt så mange penge på appelsiner, klementiner og mandariner, men udgiften til både æbler, bananer, salat og tomater ligger markant under andre måneder., Det samme gør sig i øvrigt gældende for udgifter til badevægte, som bemærkelsesværdigt nok yderst sjældent ligger i indkøbsposen i december., Legetøj og boligtilbehør hitter, Men nu skal det hele ikke gå op i fødevarer. Faktisk melder de fleste detailbutikker om markant øget omsætning i december. Legetøjsbutikker, boligtilbehørsbutikker og guldsmedeforretninger topper traditionelt med op til tre en halv gange så meget salg som i en anden gennemsnitlig måned i årets løb., Også forhandlere af musikinstrumenter, fotoforretninger, vinforretninger og parfumerier har kronede dage før jul. Derimod er tendensen tydelig for byggemarkeder og farvehandlere. Danskerne gider ikke bruge juletiden til at sætte hus i stand., Således viser Danmarks Statistiks juleopgørelse baseret på forbrugsundersøgelsen, at en gennemsnitlig husstand stort set stopper enhver investering i byggematerialer som træ, plader, gulvbelægning, lister, mursten, mørtel og klinker. Her ligger forbruget på under en femtedel af det typiske forbrug., Familien har førsteprioritet, Julen står nemlig i familiens tegn, og så må de håndværksmæssige pligter vige pladsen. I stedet står den på ture i biografen eller i svømmehallen, og der bliver brugt over syv gange flere penge på spillekort i december end i en gennemsnitlig måned., Når vi nu er ved spil, så tyder meget på, at flere drømmer om at hente nogle ekstra kroner hjem muligvis til julegaver eller måske netop på grund af allerede mange indkøbte julegaver. Faktisk bruger vi hele tolv en halv gange flere penge på spil på internettet op til jul, mens forbruget til skrabespil også er højere end i andre måneder., Om udgiften til spil sker på bekostning af kæledyrene, er svært at vurdere. Ikke desto mindre er netop kæledyrene en gruppe, der bliver voldsomt nedprioriteret i julebudgettet. En halvering af udgifterne til tørfoder til hund og kat samt til kaninfoder i december giver et håb om, at dyrefoderlagrene i forvejen er overfyldte, eller at der falder lidt rester af til de firbenede fra anden eller flæskestegen., Hvis du vil videre:, Resultaterne i forbrugsundersøgelsen bygger på en stikprøve på 2.463 private husstande. Alle beløb mv. er inkl. moms og afgifter og er omregnet til bedst muligt at svare til situationen i 2005. Statistikken indsamles over tre år (2004-2006) og omregnes til pris- og mængde niveauet i det midterste år, da stikprøven er for lille til at udgive statistik på for et enkelt år., Læs mere om forbrugsundersøgelsen på , www.dst.dk/forbrug, . , Foto: Henning Bagger/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 27. november 2008. ,  , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-11-27-Badekaaber-og-barbermaskiner-boomer-i-december

Bag tallene

Den nye skoleelev hedder Mikkel

Over 60.000 forventningsfulde børn begynder i skole for første gang i august. Danmarks Statistik tegner her et portræt af den typiske nye skoleelev., 4. august 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Med skoletasken på ryggen, penalhuset pakket og madpakken smurt drager titusinder af børn her i august for første gang nogensinde af sted i skole. Glade og fulde af forventninger til de næste mange års skolegang. , Der er flere drenge end piger blandt de 65.825 børn, som blev født i 2002, og som forventes at have første skoledag i denne måned. Drengene udgør 51 pct. af årgangen, mens pigerne tegner sig for 49 pct. af de seksårige. , Mikkel er det mest populære navn blandt drengene fra 2002. Der er altså størst sandsynlighed for, at der går en Mikkel i klassen. I alt bærer 923 drenge i årgangen navnet. Mads følger lige efter med 918, mens Frederik, Mathias og Christian også ligger i toppen af navnelisten for seksårige. Blandt pigerne topper Sofie med 976 navngivne i 2002. ,  , Hver ottende starter i privat skole, Mikkel kan ligesom hovedparten af alle folkeskoleelever se frem til at begynde i en offentlig folkeskole. Hele 88 pct. af de nye skoleelever fik sidste år undervisning i en offentlig folkeskole, mens 12 pct. blev undervist på privat skole. , Målt på landets fem regioner bor de fleste seksårige i Region Hovedstaden. Her har 29 pct. af alle børn født i 2002 nemlig bopæl. Lige efter følger Region Midtjylland og Region Syddanmark med hhv. 24 pct. og 22 pct. af børnene født i 2002. , Mikkel bor i parcelhus. Det gør over halvdelen af hans klassekammerater også. Mens 58 pct. af de seksåriges senge altså står i et parcelhus, lever 11 pct. i række-, kæde- eller dobbelthus og 22 pct. i lejlighed. , Når Mikkel får fri fra skole, tager han i skolefritidsordning (SFO). De seneste tal viser, at 71 pct. af hans jævnaldrende kammerater gør det samme, mens 12 pct. slet ikke benytter sig af offentlige pasningstilbud. ,  , Tre ud af fire bor med begge forældre, Hjemme i parcelhuset venter både mor og far, når Mikkel kommer fra SFO'en - når de da ikke er på arbejde. Tre ud af fire på alder med Mikkel bor nemlig med begge deres forældre. Hver ottende bor udelukkende med sin mor og hendes eventuelle partner, mens det kun er en ud af 71, som deler adresse med sin enlige far og hans eventuelle partner. , En seksårigs forældre har typisk begge en erhvervsmæssig eller kortere videregående uddannelse og får hovedsageligt løn på grundniveau. Mens 11 pct. af fædrene ikke arbejder og derfor lever af overførselsindkomst, er tallet for mødrene hele 22 pct. Til gengæld forsørger knap 4 pct. af mødrene sig som selvstændige, mens tallet for fædrene er 9 pct. , Mikkel har som de fleste andre seksårige én bror eller søster. I hans tilfælde en søster, da en søskende oftest er af modsatte køn. Faktisk kan næsten halvdelen af de seksårige bryste sig med at have præcis én bror eller søster, hver tredje har to søskende, og en ud af ti glæder sig over tre søskende. En enkelt dreng på seks år tegner sig dog for den ubetinget største søskendeflok med sine i alt 18 søskende. I den modsatte ende af skalaen ligger 7 pct. af de seksårige, som er enebørn. ,  , Svømning er populært hos begge køn, De dage Mikkel ikke tager direkte hjem fra SFO, drager han som regel til fodbold og svømning. Begge sportsgrene er de mest populære blandt de yngste drenge, der deltog i den seneste undersøgelse om deres kulturvaner. Mikkels klassekammerat Sofie bruger også sin fritid på svømning, men gymnastik står næsthøjest på listen over de yngste pigers yndlingsaktiviteter. , Med sidste års 237.000 kontakter til lægen for seksårige, kan Mikkel i det nye skoleår regne med at skulle til lægen hver 15. uge svarende til over tre gange om året. Han kan dog håbe på, at han ligesom knap 9 pct. af de seksårige i fjor slet ikke har brug for at kontakte en læge. , Når Mikkel ligger i sin seng om aftenen, kan han tænke tilbage på en dag, der typisk begyndte med brød med pålægschokolade eller marmelade eller med morgenmadscerealier som fx cornflakes eller havregryn. De seksårige er ifølge Fødevareinstituttet nemlig nogle af de bedste i befolkningen til at spise morgenmad. Hele 91 pct. indtager regelmæssigt det, som ernæringseksperter ynder at kalde dagens vigtigste måltid. Det kunne de 19-24-årige godt lære noget af. Her spiser kun hver anden regelmæssigt morgenmad. ,  , Tre ud af fire spiser frokost hver dag, Madpakken i skolen består som regel af rugbrød med pålæg i form af leverpostej og spegepølse. Det er dog kun tre ud af fire blandt de seksårige, der i det hele taget spiser frokost hver eneste dag. Hver fjerde har grønt med til frokosten hver dag, mens lige så mange aldrig spiser grønt til madpakken. , Til gengæld er det kun 13 pct., der aldrig spiser grøntsager til aftensmaden. Her kaster Mikkel sig oftest over gryderetter. Men også kylling står i høj kurs for den seksårige fyr. , Efter sådan en dag burde Mikkel ifølge børnelæger ligge roligt i sin seng ved 20-tiden og sove senest en time senere. På den måde får han den optimale søvn på 10 timer for et skolebarn, så han er frisk og klar næste morgen til en ny dag i skolen. ,  , Hvis du vil vide mere, kan du selv gå på opdagelse i tallene fra, Kulturvaneundersøgelsen, (, www.statistikbanken.dk/KVUB1, ) , Befolkningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BEF1A07, ) , Navnestatistikken (, www.dst.dk/navne, ) , Boligstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BOL66, ) , Pasningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/PAS11, ) , Sygesikringsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/SYGK, ) , DTU Fødevareinstituttets rapport over børn og unges måltidsvaner (, www.food.dtu.dk, ) , Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 4. august 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-08-04-Skolestart

Bag tallene

Julen begynder i november

I de mest juleafhængige brancher nærmer november-salget sig decembers. November og december byder også på et højere forbrug til fx legetøj og smykker samt flere ansatte – specielt studerende - i butikkerne., 8. december 2017 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, I , fem brancher inden for detailhandel, har julehandelen i december stået for mere end 16 pct. af årsomsætningen i branchen siden 2009. Decembers andel af hele årets omsætning i 2016 var størst i branchen detailhandel med spil og legetøj, hvor 22,6 pct. af omsætningen lå i december. Efter spil og legetøj fulgte detailhandel med køkkenudstyr, glas mv. (21,2 pct.), detailhandel med bøger (20,0 pct.), detailhandel med drikkevarer (18,5 pct.) og detailhandel med ure, smykker, guld- og sølvvarer (18,5 pct.)., Læs mere i denne analyse om , julehandelens betydning for detailhandlen, . , Kilde: , Danmarks Statistik, , detailomsætningsindekset, Andelen af hele årets omsætning, som finder sted i december, er siden 2009 faldet i brancherne spil og legetøj samt køkkenudstyr, glas mv., men steget i bogbranchen og har ligget nogenlunde stabil i de brancher, der sælger ure, smykker, guld- og sølvvarer samt drikkevarer. , November haler ind på december, Hvis man i stedet ser på firmaernes salg, viser det sig, at salget i december i de fem brancher samlet er faldet siden 2009, men steget i november, hvorfor forskellen på november og december er blevet mindre. Andelen af hele årets salg, som bliver lagt i november, er ligesom salget steget siden 2009., Anm.: Figuren dækker brancherne detailhandel med spil og legetøj, detailhandel med køkkenudstyr, glas mv., detailhandel med bøger, detailhandel med drikkevarer og detailhandel med ure, smykker, guld- og sølvvarer. Kilde: , Danmarks Statistik, firmaers køb og salg, , særkørsel., Hvor firmaernes salg i de fem detailhandelsbrancher i december 2009 lå næsten 65 pct. over november samme år, var salget i december 2016 kun lidt over 25 pct. højere end i november samme år. , Opgørelsen over firmaernes salg siger ikke noget om, hvorfor firmaerne sælger mere i november og mindre i december. Det er således ikke til at vide, om årsagen alene er øget julehandel., Julepynt købes i november, Men ser man på forbrugsundersøgelsen, ligner det, at hustande i Danmark bruger flere penge på mulige gaveartikler som lego, playmobil, skateboard og løbehjul i november end resten af året, ligesom forbruget af smykker, parfume samt forklæder og grydelapper er højt i november. Disse varer er også kendetegnet ved et højt forbrug i december. , Forbrugsundersøgelsen viser således, at den gennemsnitlige hustand i december 2016 brugte fire gange så mange penge på samlesæt, lego, dublo, playmobil og byggelegetøj end i årets øvrige måneder. I forhold til november var det kun tre gange så meget. Forbruget inden for denne kategori var i december 2016 i gennemsnit ca. 70 kr. pr. hustand., På samme måde brugte den gennemsnitlige hustand tre gange så meget som gennemsnittet pr. måned på smykker og tilbehør til smykker i december 2016, men kun dobbelt så meget som i november. Forbruget af smykker og tilbehør lå i december 2016 på 120 kr. i gennemsnit., Forbruget af skjorter til mænd og babytøj var anderledes. Begge dele blev solgt i stor stil i december, men mindre end gennemsnittet pr. måned i november., Forbruget af juletræer, dekorationer og lignende var dobbelt så højt som årsgennemsnittet i november, men var størst i december. Til gengæld brugte den gennemsnitlige hustand 90 kr. på julepynt i november 2016, hvilket var mere end i december. Her lå forbruget i gennemsnit på ca. 50 kr., Sæsonarbejde i julen, Det øgede salg i butikkerne betyder også flere job. I hele detailbranchen steg antallet af job med 5.000 eller 2,1 pct. fra oktober til december i 2015. Men i de fem brancher med megen julehandel steg antallet af job samlet med 12,9 pct. Stigningen i antallet af job var størst inden for detailhandel med køkkenudstyr, glas mv. (17,8 pct.) og mindst inden for ure og smykker mv. (5,1 pct.)., Ligesom omsætningen og firmaernes salg allerede stiger fra oktober til november, stiger antallet af job også fra oktober til november. I de fem brancher var væksten i antallet af job fra oktober til november 6,2 pct. i 2015 eller knap halvdelen af væksten fra oktober til december. Inden for detailhandel med køkkenudstyr, glas mv. steg antallet af job med 11,3 pct. fra oktober til november mod 17,8 pct. fra oktober til december. Inden for detailhandel med bøger var stigningen i antal job derimod størst fra november til december, da stigningen fra oktober til november blot var 5,4 pct. , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Flere skoleelever står i butik i julemåneden, Næsten halvdelen af de flere job i december bliver udført af enten grundskole- eller gymnasieelever. Fra oktober til december 2015 steg antallet af elever, som arbejdede i en af de fem brancher med 470 til 2.130. Også studerende på erhvervsfaglige - og mellemlange uddannelser samt bachelorstuderende blev der flere af bag kasserne i detailbutikkerne. Antallet af studerende på lange videregående uddannelser, der arbejdede i de fem brancher inden for detailhandel, steg derimod ikke. , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Kontakt, Detailhandel: Fuldmægtig, Lina Pedersen, 39 17 36 75, , lip@dst.dk, Firmaernes salg: Fuldmægtig, Pia Cordsen, 39 17 33 65, , pco@dst.dk, Forbrugsundersøgelsen: Fuldmægtig, Solange Lohmann Rasmussen, 39 17 31 56, , slr@dst.dk, Beskæftigelse i julen: Chefkonsulent, Pernille Stender, 39 16 34 04, , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-08-julen-begynder-i-november

Bag tallene

Højest andel af selvstændige blandt indvandrere

Ikke-vestlige indvandrere er gode til at starte egen virksomhed. Det giver frihed og stolthed, men til gengæld går virksomhederne hurtigere ned, og de tjener markant færre penge end etniske danskere., 19. december 2012 kl. 15:00 ,  , Selvstændige indvandrere med ikke-vestlig baggrund fylder forholdsmæssigt mere på arbejdsmarkedet end selvstændige med dansk oprindelse. Nye tal fra Danmarks Statistiks publikation ”Indvandrere i Danmark 2012” viser, at 10,4 pct. af de ikke-vestlige indvandrere, som er i beskæftigelse, ernærer sig som selvstændigt erhvervsdrivende. For indvandrere fra vestlige lande er tallet 7,4 pct., mens det for personer med dansk oprindelse kun er 6,6 pct., Andel selvstændige blandt beskæftigede*:, Ikke-vest. indvandrere: 10,4 pct., Vest. indvandrere: 7,4 pct., Etniske danskere: 6,6 pct., Årsindkomst blandt selvstændige**:, Ikke-vest. indvandrere, 16-64 år: 206.462 kr., Etniske danskere, 16-64 år: 455.729 kr., Ikke-vest. indvandrere, over 65 år: 499.435 kr. Etniske danskere, over 65 år: 665.788 kr., * = 2011, ** = 2010 , ”Iværksætteri er noget, som vi normalt taler op, og som vi i Danmark lægger meget vægt på . Der er forskellige tiltag og planer for at fremme iværksætteriet, og så er det interessant, at der er kommet en gruppe til landet, som er disponeret for det, og som har en iværksætter-tilbøjelighed, som er næsten dobbelt så stor som hos danskere,” siger Hans Lassen fra konsulentvirksomheden Sisyfos. ,  , Han har i en lang årrække arbejdet som selvstændig integrationskonsulent og er netop nu i gang med en ph.d.-afhandling, hvor han dokumenterer de ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse på det danske arbejdsmarked fra 1996 til i dag. , Kulturelle forskelle, Allerede fra de yngre teenageår er det almindeligt i Danmark at begynde at tjene sine egne penge. Som avis- eller reklamebud, flaskedreng eller piccoline. Det er en del af den danske lønmodtagerkultur, og netop her findes en forklaring på det store antal selvstændige ikke-vestlige indvandrere:, ”De kommer fra kulturer, som ikke er forankret i lønmodtagerkultur i samme omfang, som hvis man vokser op i Danmark, og de er ikke uden videre disponeret for lønmodtagerkultur i samme omfang, som etniske danskere er. De kommer fra områder, hvor det drive til at skabe sin egen fremtid og sine egne muligheder er mere udbredt. De har en meget høj grad af motivation for at tjene deres egne penge,” siger Hans Lassen., Øverst på listen over andele af de beskæftigede, som er selvstændige, er indvandrere fra Libanon, hvor hele 20 pct. af de beskæftigede er selvstændige. Herefter følger pakistanere, men ellers er det personer med mellemøstlig baggrund - irakere, tyrkere og iranere - som placerer sig i toppen:, ”Der er en enorm stolthed forbundet med at skabe sit eget. Det handler om friheden til at være herre i eget hus. Selvom der er en overrepræsentation i gruppen af personer på overførselsindkomst, så er det ikke noget, de synes, er fedt. Deres motivation kan ligge i at blive befriet fra kommunen.”, Én branche over dem alle, Når de ikke-vestlige indvandrere vælger at starte egen virksomhed, er især transportmiddelindustrien (10 pct.), transport-industrien (11,7 pct.) og branchen for telekommunikation (10,5 pct.) populære brancher at starte virksomheden indenfor. Den absolutte topscorer er dog hotel- og restaurationsbranchen. Af de selvstændige med ikke-vestlig baggrund på det danske arbejdsmarked i 2011, var hele 38 pct. virksomhedsejere i hotel- og restaurationsbranchen. Et højt, men ikke overraskende tal for Hans Lassen, som fremhæver flere grunde til, at iværksætterne kaster deres kærlighed på netop denne branche:, ”Det er nemt at starte op inden for hotel- og restaurationsbranchen. Du behøver ikke store uddannelsesmæssige kompetencer for at kunne gå i gang. En faktor, som er også spiller ind, er, at de madmæssigt har noget at byde ind med. Der er en attraktion omkring deres madvaner, som i virkeligheden er en styrke, der er meget oplagt at få i spil. Og så kommer de jo fra lande, hvor de kender til branchen. De ved, hvad en restaurant, en café og et hotel er, så selve branchen er jo ikke helt ny,” siger Hans Lassen, som dog også vurderer, at det er en branche som etniske danskere vælger fra, da det er en meget konkurrencepræget branche med usikker indtjening., Arbejdet bærer (måske) lønnen i sig selv?, For personer med anden oprindelse end dansk er lønnen faktisk vigtigere end for etniske danskere. Således viste en undersøgelse fra 2008 foretaget af Rockwool Fonden, at 30 pct. af de 15-24-årige med anden oprindelse end dansk og 34 pct. af dem på over 35 år fandt det vigtigt at have et job med høj løn. Hos personer med dansk oprindelse var procenterne henholdsvis 11 og 8., Men faktisk tjener selvstændige indvandrere fra ikke-vestlige lande markant mindre end selvstændige med danske rødder. I 2010 var den gennemsnitlige årsindkomst hos førstnævnte gruppe i alderen 16-64 år 206.462 kr., mens den for etnisk danskere i samme aldersgruppe var 455.729 kr. I aldersgruppen fra 65 og derover var forskellen lidt mindre udtalt, dog tjener etniske danskere stadig klart mest med 665.788 kr. i årsindkomst mod 499.345 kr. for ikke-vestlige indvandrere., Den markant økonomiske forskel skyldes blandt andet, at indvandrerne i så høj grad vælger at starte virksomhed i den konkurrencebetonede hotel- og restaurationsbranche:, ”Der er en lavere omsætning, og der er simpelthen lavere indtjening i indvandrernes firmaer. Den tydelige tendens er, at der er dårlig overlevelse, når indvandrere starter firma op: de går hurtigere ned. Det er også interessant at se på de profiler, der starter virksomheder. Indvandrerne er generelt yngre, har en svagere uddannelsesbaggrund og et svagere økonomisk fundament. Der er til gengæld et enormt drive i forhold til hos unge danskere,” siger Hans Lassen., Du kan læse meget mere om indvandrere og efterkommere i Danmark i publikationen , Indvandrere i Danmark 2012, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-12-19-hoejst-andel-af-selvstaendige-blandt-indvandrere

Bag tallene

Flere folkeskoleelever har fået længere til skole

Siden 2008 er afstanden til skole for nye folkeskoleelever blevet længere i kommunerne uden for de store byer. I 20 kommuner havde mere end hver fjerde elev i 0. klasse mindst 5 km til skole i 2018., 13. august 2019 kl. 12:05 , Af , Magnus Nørtoft, I forhold til 2008 har de nye folkeskoleelever samlet set fået lidt længere til skole. I 2008 var medianafstanden til skole 1,3 km for folkeskoleelever i 0. klasse, mens den var 1,5 km i 2018.  Folkeskoler er kun kommunale grundskoler, og børn på frie grundskoler er altså ikke med i opgørelsen i denne artikel., Det er især børn uden for de store byer, der har fået længere til skole. Når man inddeler kommunerne i grupper er medianafstanden vokset med 245 m i landkommuner og 212 m i oplandskommuner, mens den i hovedstadskommuner og storbykommuner er vokset ganske lidt med henholdsvis 56 m og 35 m. Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., ”De længere afstande kan bl.a. hænge sammen med, at en del kommuner lukkede en række små skoler i mindre byer i årene efter kommunalreformen, men der kan også være andre forklaringer, såsom flyttemønstre, samt at forældre ikke nødvendigvis vælger den skole, som ligger nærmest på hjemmet," siger Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Se et kort med kommunegrupperne nederst i artiklen., Afstand (median) til skole. Folkeskoleelever i 0. klasse, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Faktaboks: derfor bruger vi medianafstanden , I denne artikel ser vi på medianafstanden i stedet for gennemsnitsafstanden. Det skyldes, at få elever med meget lange afstande til skole kan trække gennemsnittet meget op. Således var den gennemsnitlige distance til skole på landsplan ca. 5 km i 2018, selvom halvdelen af eleverne altså boede under 1,5 km fra deres skole., Den effekt undgås, hvis man bruger medianen. Medianafstanden er den afstand, som deler eleverne i to lige store grupper: de personer, der har kortere til skole end medianafstanden, og de elever, der har længere end medianafstanden., Flere har mere end 5 km til skole, Andelen af folkeskoleelever, som har mere end 5 km til skole, er steget siden 2008. Samlet set for hele landet er andelen steget fra 10,1 pct. i 2008 til 13,5 pct. i 2018. , Andelen er også steget inden for alle fem kommunetyper. Mest i oplandskommunerne, hvor andelen er vokset med 8 procentpoint og mindst i storbykommunerne, hvor den kun er blevet 0,8 procentpoint større i 2018 i forhold til 2008. Andelen er overordnet set større i land- og oplandskommunerne end i de andre kommunegrupper. Her havde hver femte folkeskoleelev i 0. klasse mere end 5 km til skole. , Andel med mindst 5 km til skole. Folkeskoleelever i 0. klasse, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Langt de fleste har fortsat under 2 km til skole, Selvom andelen af nye folkeskoleelever med mere end 5 km til skole er steget de seneste 10 år, har størstedelen af børnene fortsat under 2 km til skole. I 2018 gik næsten to tredjedele af børnene (65 pct.) i 0. klasse i en folkeskole under 2 km til skole, mens tre ud af fire (77 pct.) havde under 3 km., Afstand til skole. Folkeskoleelever 0. klasse. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik, 39 17 31 85 eller , lri@dst.dk, eller Mikkel Jonasson Pedersen, fuldmægtig, Danmarks Statistik, 39 17 37 52, , mps@dst.dk, ., Sådan har vi gjort, Denne artikel bygger på en særkørsel af afstanden fra eleverne i 0. klasses folkeregisteradresse til skolen. , Der er udelukkende tale om elever, som går på en folkeskole (kommunale grundskoler). Elever i specialklasser er ikke med i opgørelsen. Den samme gælder elever på de frie grundskoler, fx fri- og privatskoler., Der er i beregningen af afstand taget udgangspunkt i korteste afstand via vejnettet, da det ikke er muligt at tage hensyn til gang og cykelstier. En lille del af folkeskoleeleverne i 0. klasse (ca. 1.000 af 47.000 elever i 2018) er ikke med i opgørelsen på grund af kvaliteten af adresseoplysningerne., Kommunerne har i nogle tilfælde, hvor flere skoler på forskellige adresser er lagt sammen, registreret skolernes adresser på de sammenlagte skolers hovedadresse. Dette kan gøre, at nogle elever i opgørelsen har kortere eller længere til skole end i virkeligheden., Læs mere i , statistikdokumentationen for grundskoleuddannelser, : ,  , Danmarks Statistiks kommunegrupper. 2019, Kilde: , Danmarks Statistik,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-13-flere-folkeskoleelever-har-faaet-laengere-til-skole

Bag tallene

Når der går tal i valgkampen

I samme øjeblik, statsministeren udskriver folketingsvalg, træder et forhøjet beredskab i funktion hos Danmarks Statistik – for kvantitative data er en uundværlig del af den demokratiske debat., 6. december 2018 kl. 9:00 ,  , Af , Morten Andersen, Udskrivelsen af et folketingsvalg skaber altid ekstra travlhed hos Danmarks Statistik. , ”Typisk får vi flere henvendelser end normalt fra interesseorganisationer, der ser valgkampen som en mulighed for at fremme deres agenda„ siger chefkonsulent Marianne Karakis, leder af konsulentteamet hos Danmarks Statistik, der producerer statistik for kunder mod betaling. , Samtidig stiger antallet af henvendelser fra medierne. , ”Det er en kerneopgave for os at underbygge samfundsdebatten ved at stille viden til rådighed. Og det ville jo være mærkeligt, hvis vi undlod at gøre det netop i forbindelse med valg, hvor opmærksomheden omkring demokratiet er ekstra stor„ siger pressechef Helle Harbo Holm. , Når valget er udskrevet, træder et ekstra beredskab i kraft. Det skal sikre hurtig betjening, når journalister henvender sig for at få fakta. Beredskabet består af en medarbejder fra presseafdelingen, en medarbejder fra konsulentteamet og en medarbejder fra informationsservice. Desuden bruger presseteamet lidt mere tid end normalt på at holde øje med mediernes dækning. , ”Vi overvåger også til daglig, hvordan medierne bruger vores tal. Hvis vi mener, at et medie bruger vores tal på en forkert måde, gør vi mediet opmærksom på det. Og det er klart, at vi sørger for at være ekstra vågne i forbindelse med en valgkamp„ siger Helle Harbo Holm. , Værner om troværdigheden , Når et medie henvender sig, ved man i sagens natur, hvor resultatet bliver offentliggjort. Situationen er anderledes, når interesseorganisationer eller virksomheder rekvirerer data fra Danmarks Statistik, forklarer chefkonsulent Marianne Karakis: , ”Vi leverer talmaterialet, men konklusionerne beholder kunden ofte for sig selv. Det er ikke noget, vi nødvendigvis bliver informeret om. Mange gange er det til intern brug hos dem. Men det sker, at nogen henviser til Danmarks Statistik som kilde, fordi de ved, at det er en god ballast. Her må vi naturligvis værne om vores troværdighed. Hvis vi bliver opmærksomme på, at vores tal bliver brugt i en forkert sammenhæng, vil vi reagere.„ , Danmarks Statistik vurderer til enhver tid, om der er mulighed for at spille ind til samfundsdebatten med fakta. Det kan være i tilfælde, hvor der mangler et faktuelt grundlag at debattere ud fra, eller hvor nye data kan nuancere debatten. Det arbejde fortsætter under en valgkamp, understreger Helle Harbo Holm: , ”I den seneste valgkamp var der for eksempel en debat om offentlige ydelser til særlige familiekonstruktioner, og hvorvidt de var rimelige. Her kunne vi bidrage med tal, der viste, hvor mange af den type familier, der faktisk var, hvor de kom fra, og hvor de boede. Det var med til at bringe fakta ind i debatten.„ , En aktiv del af valghandlingen , Under selve valget er det Danmarks Statistik, som kontrollerer stemmetal og stemmeregnskab. Det sker på opdrag fra Indenrigsministeriet. , ”Typisk bliver valget udskrevet med tre ugers varsel. Så får vi travlt med at lægge en vagtplan,” siger specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen. ”På valgaftenen består vores opgave i at sammenholde de indberetninger, vi modtager telefonisk fra opstillingskredsene, med de elektroniske indberetninger.„ , Desuden står Danmarks Statistik for efterkontrol og revision af valgbøger fra de 92 kredse. Det sker, når fintællingen er afsluttet, og strækker sig over to-tre dage. Resultatet bliver en rapport til Indenrigsministeriet. Ministeriet indsender derefter det endelige resultat til Folketinget, som formelt godkender resultatet. , Endelig udarbejder Danmarks Statistik en diger, sammenfattende rapport om valget. Den offentliggøres – som regel uden større bevågenhed fra omverdenen – 8-9 måneder senere. Her kan man læse alle detaljer om valget. , Ingen rolle som overdommer , Belært af erfaringerne fra tidligere valgkampe er Danmarks Statistik i gang med at udarbejde et antal fakta-ark, oplyser pressechef Helle Harbo Holm. , ”Vi ved, at der er bestemte emner, som altid vil komme op i debatten. Det kan for eksempel være tal for arbejdsmarked, uddannelse og sociale forhold. Derfor forsøger vi at være på forkant. Tanken er, at arkene kan fungere som et baggrundstæppe, der kan hjælpe især journalister. På den måde håber vi at få mere tid til at svare på de mere specifikke spørgsmål fra pressen.„ , Fakta-arkene bliver tilgængelige på dst.dk, og det er tanken, at arkene bliver løbende opdateret også efter en valgkamp. , Selvom Danmarks Statistik ønsker at underbygge samfundsdebatten under et valg såvel som på alle andre tidspunkter, er der grænser for, hvad organisationen blander sig i, understreger Helle Harbo Holm: , ”Når nogen efterspørger viden om et bestemt emne, stiller vi den meget gerne til rådighed. Men vi blander os ikke i de tal, som andre lægger frem. Selvom der kan hvirvle mange tal rundt i luften i en valgkamp, er det ikke vores rolle at fungere som overdommer eller faktatjekker på andres tal!„ ,  , Fakta #1 Skræddersyet Statistik mod betaling, Danmarks Statistik kan kombinere en lang række statistiske oplysninger ved hjælp af personers CPR-numre, virksomheders CVR-numre og ejendomsdata fra BBR-registret. Dernæst kan vi knytte oplysningerne til geografiske områder, som fx regioner, kommuner, postnumre, skoledistrikter eller et hvilket som helst område, som kan defineres fx ud fra veje og adresser eller blot streger sat på et kort., Læs mere om skræddersyede løsninger her, Helle Harbo Holm, Tidl. Pressechef, Danmarks Statistik, Kommunikation, Marianne Karakis, Tidl. Chefkonsulent, Danmarks Statistik, Produktionsteamet, DST Consulting, Annemette Lindhardt Olsen, Specialkonsulent, Danmarks Statistik, Befolkning og Uddannelse, Tlf.: 20 59 02 47, alo@dst.dk

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-12-06-Naar-der-gaar-tal-i-valgkampen