Søgeresultat

Hver sjette husstand har ikke råd til en uges ferie

Ikke alle er ved at pakke kufferten for at tage på ferie i løbet af sommeren. Tal fra Levevilkårsundersøgelsen viser, at 15,9 pct. af de danske husstande vurderer, at de ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet., 23. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Om lidt går mange på sommerferie, men det er ikke lig med at rejse for alle. I Danmarks Statistiks levevilkårsundersøgelse svarede hver sjette danske husstand i 2022, at de ikke har råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet., ”I alt har 474.000 danske husstande efter eget udsagn ikke råd til en uges ferie uden for eget hjem. Det er især lejere og enlige voksne med eller uden børn, der ikke har plads i budgettet til en ferie. Blandt disse grupper er det mellem hver fjerde og femte husstand, hvor der ikke er råd til en uges ferie væk fra hjemmet,” siger Daniel F. Gustafsson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., På den anden side er hustande i de højeste indkomstgrupper, boligejere og par med eller uden børn, som især vurderer, at budgettet tillader ferie uden for eget hjem., I 2021 var det 15,2 pct. af de danske husstande, der vurderede ferie som værende uden for det økonomiske råderum. Den største ændring ses i husstande i den mellemste indkomstgruppe, hvor afsavnet er steget fra 10,4 pct. af husstandene i 2021 til 13,0 pct. i 2022. For både enlige med børn og par med børn er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, faldet fra 2021 til 2022., Andel af husstande og personer, der ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC20, og , www.statistikbanken.dk/SILC10, I de 474.000 husstande, der i 2022 efter eget udsagn ikke havde råd til en uges ferie, boede der 750.000 personer, hvoraf 99.000 var under 16 år. Ser vi udelukkende på de voksne i husstandene, er arbejdsløse, enlige forældre, samt personer der bor til leje, har lav uddannelse eller lav indkomst mere tilbøjelige til at vurdere, at de ikke har råd til ferie. Derudover er der en del ældre og folkepensionister, der heller ikke oplever at have råd til en ferie. Det var det samme billede som i 2021, men især arbejdsløse har oplevet en stigning fra 33,1 pct. i 2021 til 36,1 pct. i 2022., Danmark er blandt de lande hvor flest har råd til ferie i EU, I forhold til resten af EU-borgerne er det dog ikke i Danmark, at det i størst omfang opleves, at der mangler penge til en uges ferie., ”EU-gennemsnittet for 2022 lyder på, at 28,6 pct. af befolkningen ikke har råd til at tage på ferie. Med 12,9 pct. placerer Danmark sig blandt de lande, hvor færrest ikke har råd til ferie. Det er især i Nord- og Vesteuropa, at de fleste har råd til ferie, mens de fleste lande i Syd- og Østeuropa har større andele af befolkningen, der ikke vurderer, at der er råd til ferie,” siger Daniel F. Gustafsson., Rumænien er det land, hvor den højeste andel af befolkningen må blive hjemme i ferien. Her vurderer 62,5 pct. af befolkningen, at de ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet. Det er en del højere end næste land på listen, Grækenland, hvor 48,8 pct. af befolkningen ikke har råd til at tage på ferie., Luxembourg og Sverige er med henholdsvis 7,6 pct. og 10,2 pct. de lande i EU, hvor den laveste andel af befolkningen ikke har råd til at forlade hjemmet på en uges ferie efter egen vurdering., Andel af befolkningen i EU, som efter eget udsagn ikke har råd til en uges ferie uden for hjemmet, 2022, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC10, og Eurostat , Flere har ikke råd til fornøjelse, Selvom man ikke skal på ferie, er det heller ikke alle, der kan se frem til en sommerferie i hjemmet med fornøjelser, som koster penge. 7,3 pct. af befolkningen svarede i 2022, at de ikke har råd til at bruge penge til egen fornøjelse, hvilket er omtrent uændret i forhold til 2021. Samtidig har 3,4 pct. ikke råd til regelmæssigt at mødes med venner eller familie efter eget udsagn., ”Når vi kigger bredt over de forskellige økonomiske afsavn, tegner der sig et billede af, at lidt flere havde en stram økonomi i 2022 i forhold til 2021. Det kan ses i lyset af det generelt højere prisniveau i samfundet, koblet med lønstigninger, der ikke er fulgt med i samme tempo” forklarer Daniel F. Gustafsson, og fortsætter:, ”I Levevilkårsundersøgelsen spørger vi også, om pengene slår til, og her svarede 10,3 pct. af danskerne, at det var svært eller meget svært, hvor det i 2021 var 8,1 pct.” , Andel af befolkningen, der oplever det økonomiske afsavn, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC10, og , www.statistikbanken.dk/SILC30, Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed, På spørgsmålet om ikke at have råd til en uges ferie væk fra hjemmet er der en standardfejl på 0,5 pct., Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-23-hver-sjette-husstand-har-ikke-raad-til-ferie

Bag tallene

Agurketiden i tørre tal

Der bliver produceret færre og færre agurker i Danmark. Til gengæld er prisen steget mere end den generelle prisudvikling., 19. juli 2023 kl. 7:30 , Af , Presse, Målt på nyheder er agurketiden netop nu på sit højeste. Folketinget og andre offentlige institutioner holder sommerferie, og det kan være svært for nyhedsmedierne at finde historier. , Sommer er også højsæson, når det gælder mængden af producerede agurker. Men ser man på forbrugerpriserne, ligger den sande agurketid slet ikke om sommeren, men i marts. Her lander de første danske agurker ude i butikkerne; derfor topper forbrugerpriserne på agurker hvert år i marts. Sådan har det set ud de seneste syv år – på nær i 2017, hvor de første danske agurker kom på markedet allerede i februar. , Over de seneste syv år er prisen på agurker steget mere end forbrugerpriserne generelt., ”Friske grøntsager og fødevarer er generelt steget relativt meget i pris det seneste års tid; agurker følger samme tendens”, siger Asla Husgard, fuldmægtig hos Danmarks Statistik., Prisudvikling, agurker og forbrugerpriser generelt 2016-2023, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Energiprisernes himmelflugt i 2021 i forbindelse med krigen i Ukraine kan også spille ind, vurderer chefkonsulent i Danmarks Statistik, Henrik Bolding Pedersen., ”Agurker er en meget varmekrævende grøntsagskultur; de markant forhøjede energipriser de senere år kan afspejle sig i prisudviklingen på agurker”, siger han., Faldende produktion, Mens priserne stiger, falder produktionen. I perioden 2014-2020 faldt produktionen af agurker i Danmark fra ca. 19.500 tons til ca. 15.600 tons, svarende til et fald på 20 pct., Produktionen af agurker foregår primært i stor skala: 99 pct. af arealet med agurker var i 2022 koncentreret på 17 gartnerier med mindst 1.000 m2 med agurker., Det samlede areal med agurker i væksthus var i 2022 ca. 370.000 m2 (jf. Landbrugs- og gartneritællingen). Heraf blev ca. 90.000 m2 dyrket , økologisk, Tre ud af ti agurker er nu økologiske, Andelen af økologiske agurker er steget de senere år. I 2014 udgjorde økologiske agurker 20 pct. af den samlede agurkeproduktion, i 2022 var andelen steget til 29 pct., Produktion af konventionelle og økologiske agurker, Kilde: Særkørsel pba , www.statistikbanken.dk/GARTN1,  samt særkørsel pba landbrugs- og gartneritællingen, Detailomsætningen af friske, økologiske agurker faldt en smule fra 2021 til 2022 efter uafbrudt stigning de seneste 10 år: Fra 1.565 tons i 2012 til 9.268 i 2021 – og så det mindre fald ned til 8.023 i 2022. (Tallene omfatter fra 2017 også virksomheder, der udelukkende sælger on-line)., Udviklingen i detailsalget af økologiske agurker følger tendensen for økologisk detailsalg generelt: Efter en kraftig vækst de seneste ti år, faldt salget af agurker med 8 pct. fra 2021 til 2022, hvor faldet var 3 pct. for alle fødevarer., Økologi/læs mere, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. april 2023, nr. 145 , ”Fald i økologisk detailsalg”, Detailomsætning, økologiske agurker, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OEKO3, Lige mange kvinder og mænd arbejder på agurkegartnerier, Målt på antal beskæftigede er agurkeproduktion en relativt lille branche sammenlignet med gartnerier med væksthuse generelt: I 2020 var der 477 beskæftigede på gartnerier med agurker, , 2.903 beskæftigede i væksthusgartnerier samlet set og 73.765 beskæftigede i landbrug og gartneri. Beskæftigede omfatter både , indehaver, medhjælpende ægtefælle og ansatte., Hvor branchen landbrug og gartneri er mandsdomineret med ca. 70 pct. mandlige beskæftigede, har væksthusgartnerier for alle typer afgrøder samlet set en kønsfordeling blandt beskæftigede tæt på fifty-fifty med 50,5 pct. kvinder og 49,5 pct. mænd. På gartnerier med agurker rykkes balancen lige en anelse mere til kvindesiden med 51,6 pct. kvindeligt ansatte., Energiforbrug i væksthuse, Væksthusgartnerier med grøntsager brugte 65 kr. pr. m2 til opvarmning i 2021 (løbende priser). Det var det samme beløb som ti år før - i 2011. Imidlertid var naturgas den største energikilde til opvarmning 2011, hvor det i 2021 var skiftet til fjernvarme., ”Energipriserne har stor betydning for væksthusgartnerier, og høje gaspriser har givetvis fået gartnerier til at afsøge andre muligheder de seneste år”, siger Henrik Bolding Pedersen.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-07-19-agurken-i-tal

Bag tallene

Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året

I 2020 var det 2 procent af kvæget i Danmark, der var ude hele året, mens 47 procent var ude en del af året. Malkekøer har generelt mindre adgang til udearealer end kvæg til avl og kødproduktion. Her er det primært dyr af kødkvægracerne og kvier (kommende malkekøer), som går ude., 20. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 var der lige under 1,5 millioner kvæg fordelt ud over næsten 13.000 bedrifter. Langt de fleste af det danske kvæg har plads i en stald, men selvom dyrene er i stald, har mange også adgang til udearealer en del af året. I 2020 var 47 procent af dyrene på græs i mindst en del af året., Af de 47 procent med adgang til udearealer med græs havde mere end halvdelen udeadgang 4-6 måneder om året, mens 6 procent havde adgang til udearealer med græs mere end 10 måneder om året. Endelig var 2 procent af dyrene ude hele året. , Landbrugstællingen 2020, Data i denne artikel kommer fra Landbrugstællingen 2020, hvor samtlige danske landbrug har deltaget. Landbrugstællingen foretages hvert tiende år som totaltælling i hele EU, og indeholder denne gang særlige spørgsmål om staldsystemer. Ud over kvægstalde er der også er indsamlet data om svine- og fjerkræ-stalde. I mellemliggende år gennemføres der i Danmark en stikprøvebaseret landbrugstælling. , ”I Danmark er det ikke ualmindeligt, at man ser kvæg på markerne, men overordnet set er der lidt flere kvæg, der ikke har adgang til udearealer, end der er kvæg, som har,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Økologiske kvægbedrifter er en væsentlig faktor for andelen af dansk kvæg, der har adgang til udearealer. For at blive certificeret som økologisk kvægbedrift, skal kvæget på græs om sommeren”., Malkekvæg har mindre adgang til udearealer, Selvom omtrent halvdelen af dansk kvæg overordnet set har adgang til udearealer, er der forskel på, hvor meget de forskellige typer kvæg har udeadgang. Malkekøer er den type kvæg, hvor andelen med adgang til udearealer er mindst. I 2020 havde lidt over 70 procent af malkekøer ikke udeadgang i løbet af året. , Ser man på kvæg til avl og kødproduktion var det samme tal lidt over 40 procent. Næsten 10 procent af kvæg til kødproduktion havde udeadgang hele året i 2020, mens det var tilfældet for 0,6 procent af malkekøer., ”Generelt kan vi se, at malkekøer har udeadgang i væsentlig mindre grad, end det gør sig gældende for kvæg til avl og kødproduktion. Forskellen kan skyldes, at malkningsprocessen gør det svært at have dem gående frit”, fortæller Henrik Bolding Pedersen., Økologisk kvæg har mere adgang til udearealer, For økologisk kvæg gælder det, at alle i 2020 havde adgang til udearealer i et vist omgang. Det gælder altså både for malkekøer og kvæg til kødproduktion. Samlet set havde lidt over halvdelen af det økologiske kvæg i Danmark adgang til udearealer med græs i mellem fire og seks måneder i 2020. , Ingen havde adgang til udearealer med græs i mindre en fire måneder., ”Mens over halvdelen af det konventionelle kvæg slet ikke har adgang til udearealer med græs, så har alt det økologiske kvæg adgang mindst fire måneder om året,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og tilføjer:, ”Forskellen skyldes hovedsageligt, at der er krav om adgang til udearealer for netop det økologiske kvæg”., Mest kvæg står i sengestald, Når en bedrift vælger at have kvæget på stald, er der forskellige måder, det kan gøres på., De fleste dyr, 61 procent, går i en eller anden form for sengestald. Med en sengestald har hvert dyr sin egen bås, hvor de står uden at være bundet. Via kanaler og afløb bliver urin og ekskrementer ledt til en gyllebeholder. Sengestalde er især udbredt hos bedrifter med malkekøer.  , En anden hyppigt anvendt type er stalde med dybstrøelse. Omtrent 32 procent af kvæget i Danmark går i dybstrøelsesstald. I disse stalde bliver der løbende tilført halm eller andet tørstof, som opsuger urin og vandspild. Med mellemrum, typisk 9-12 måneder, tømmes stalden for strøelse, hvilket bliver bragt ud på markerne som gødning. Dybstrøelse er hyppigst på bedrifter med ammekøer, kvier, kalve og tyre.  , ”Sammenlagt står 93 procent af kvæget i Danmark i sengestald eller i en stald med dybstrøelse. Omtrent 2 procent står ikke i stald og yderligere 2 procent står i andre staldtyper,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Kun 3 procent af dyrene er i bindestald, hvor dyrene, som navnet antyder, er bundne. Det er en staldtype, som er under udfasning i Danmark. Økologiske kvægbrug skal helt stoppe med bindestald i 2024 og konventionelle brug i 2027 af hensyn til dyrevelfærden., Data til denne artikel er leveret af Karsten Larsen. Hvis du har spørgsmål til data i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte ham på kkl@dst.dk eller 39173378.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-20-Naesten-halvdelen-af-danmarks-kvaegbestand-kommer-paa-graes

Bag tallene

Hver femte vil have svært ved helt at undvære kontanter

På beløbet, tak. I dag, 1. september, fylder Dankortet 40 år. Betalingskort er den mest anvendte betalingsform og bruges af de fleste, men alligevel udtrykker 20 pct. af befolkningen, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet., 1. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Danmark hører til blandt de mest digitaliserede lande i EU. Men selvom mange nok synes, at det er nemt og praktisk, at man kan bære sine penge med sig på mobilen eller kortet, kan 20 pct. af befolkningen mellem 15 og 89 år nikke genkendende til udsagnet ’jeg vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel’. Det viser den seneste årlige publikation , ’It-anvendelse i befolkningen’, fra Danmarks Statistik., ”Hver femte vil efter eget udsagn have svært ved at begå sig uden kontanter, viser vores undersøgelse. Det er måske ikke så overraskende, at det særligt er blandt de ældre. Mange i den ældre aldersgruppe hører også til den kategori, vi har valgt at kalde ’digitalt udfordrede’. I denne gruppe vil 40 pct. have svært ved at undvære kontanter,” fortæller Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Digitalt udfordrede er i publikationen defineret som de personer, der efter eget udsagn ikke kan begå sig på nettet eller installere en app., Blandt resten af befolkningen svarer størstedelen, at det ikke vil være et problem for dem, hvis kontanter bliver afskaffet, mens 17 pct. er enige eller meget enige i, at det vil være et problem., Andel af befolkningen som angiver, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, 97 pct. bruger betalingskort, I spørgeskemaet til undersøgelsen om befolkningens anvendelse af it, lyder et af spørgsmålene, hvilke betalingsformer man mindst én gang har anvendt i løbet af de seneste tre måneder. Befolkningen kan på baggrund af deres betalingsvaner i starten af 2022 opdeles i følgende syv grupper:,  , Betaler både med betalingskort, mobilbetalinger og kontanter, 53 pct., Betaler med betalingskort og mobilbetalinger, men ikke kontanter, 30 pct. , Betaler med betalingskort og kontanter, men ikke mobilbetalinger, 7 pct., Betaler med kontanter og mobilbetalinger, men ikke betalingskort, 0 pct.*, Bruger kun betalingskort, 7 pct.,  , Bruger kun kontanter, 2 pct. ,  , Bruger kun mobilbetaling, 1 pct.,  ,  *Den estimerede andel er 0,2 procent og svarer til ca. 8.500 personer.,  ,  , Seks ud af ti brugte i starten af 2022 kontanter på et eller andet tidspunkt. Men selvom hver femte altså svarer, at de vil have svært ved at begå sig uden kontanter, er det kun 2 pct. af befolkningen, svarende til 90.000 personer, der udelukkende betaler med kontanter. Relativt få betaler også udelukkende med betalingskort eller mobilbetaling – henholdsvis 7 og 1 pct., 97 pct. af befolkningen benyttede i starten af 2022 betalingskort, mens 84 pct. har brugt mobilbetaling til at købe varer eller tjenester. Mere end halvdelen (53 pct.) af befolkningen bruger en blanding af alle tre betalingsformer., Andel af befolkningen der inden for tre måneder har anvendt betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Anm.: Det var muligt at vælge flere svar på spørgsmålet, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Ni ud af ti bruger oftest kontantløse betalingsformer, Når det kommer til den mest anvendte betalingsform blandt de 15-89-årige, svarer 7 pct., at de oftest bruger kontanter til at betale med. Resten, 93 pct., betaler oftest med kort eller deres mobiltelefon., ”På tværs af alle aldersgrupper, er det lille plastikkort den betalingsform, flest tyr til. Mellem 73 og 85 pct. brugte således oftest kort i 2022. For hele befolkningen gælder det, at 8 ud af 10 oftest betaler med betalingskort, mens 14 pct. oftest betaler med mobilen,” siger Agnes Tassy. , Brugen af kontanter stiger støt med alderen, hvor hver femte over 80 år oftest betaler med kontanter, mens det for alle aldre under 70 år gælder færre end hver tiende. Billedet er helt modsat ved brugen af mobilbetaling. Mobilbetaling er den hyppigst anvendte betaling blandt hver femte af de 15-34-årige, mens det samme kun gør sig gældende for under 5 pct. af de over 80-årige., Andel af befolkningen der hyppigst bruger betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-09-01-hver-femte-vil-have-svaert-ved-helt-at-undvaere-kontanter

Bag tallene

Nyuddannede inden for transport og logistik kommer hurtigst i job blandt nyuddannede med en erhvervsuddannelse

Blandt erhvervsuddannelser ligger området transport og logistik i top, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede dimittender: 86 pct. af dimittenderne på transport- og logistikområdet i 2019 var i job ni måneder efter afsluttet uddannelse. Generelt fører en erhvervsuddannelse hurtigere til job end de længerevarende uddannelser., 15. januar 2024 kl. 7:30 ,  , Hele 86 pct. af de nyuddannede, der i 2019 fik et svendebrev som kranfører, godschauffør, autohjælper, ambulanceredder eller et af de andre specialer på transport- og logistikområdet, var i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Dermed ligger transport- og logistikområdet i top blandt de forskellige erhvervsuddannelser, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede., Mekanikerne følger lige efter: Blandt cykel-, auto- og skibsmekanikere var 81 pct. i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Næsten det samme gælder for dem, der blev uddannet inden for strøm og elektronik, heraf er ca. halvdelen elektrikere., Andel af dimittender i beskæftigede ni mdr. efter fuldført erhvervsuddannelse, 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, ”Når det gælder beskæftigelse for nyuddannede, ligger de forskellige erhvervsuddannelser generelt højt, sammenlignet med de forskellige typer af videregående uddannelser”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2019, var i gennemsnit 74 pct. i beskæftigelse ni måneder efter. Det er højere end for både de korte, de mellemlange og de lange videregående uddannelser. For de mellemlange er andelen 69 pct., for de lange 63 pct. og for de korte videregående uddannelser er andelen i beskæftigelse ni måneder efter endt uddannelse på 48 pct., Andel af dimittender i beskæftigelse 9 mdr. efter gennemført uddannelse i 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Flest uddannede med en uddannelse inden for Kontor og handel, I alt fuldførte 27.905 personer en erhvervsuddannelse i 2019, som er det seneste år, hvor Danmarks Statistik har data om nyuddannedes vej videre i beskæftigelse. Hver tredje af dem, helt præcist 9.405, blev uddannet inden for kontor/handel/forretningsservice, som dermed er det område, hvor markant flest tog en erhvervsuddannelse. Blandt uddannede inden for dette område, ligger beskæftigelsesgraden lidt under gennemsnittet efter ni måneder, nemlig på 68 pct.  , TOP TI - erhvervsuddannelser målt på antal personer med fuldførte uddannelser i 2019:,  1.  Kontor/handel/erhvervsservice: , 9.405,  2.  Omsorg/sundhed og pædagogik: , 3.863,  3.  Byggeriområdet: , 3.422,  4.  , Strøm og elektronik: , 2.290,  5.  , Maskinteknik og produktion, 2.058,  6.  , Fødevarer mv.: , 1.804,   7. , Jordbrug og natur: , 1.397,   8. , Transport og logistik: , 1.310,  ,   9. , Cykel-/auto- og skibsmekanik: , 1.189,  10., Grafisk teknik/medieproduktion: ,    , 520, De ældste dimittender har uddannelser inden for omsorg/sundhed og transport, Ser man på, hvad der kendetegner den seneste årgang dimittender, der har fuldført en erhvervsuddannelse, er de seneste tal fra 2022. Her var to tredjedele (66 pct.) af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse under 30 år. Hver femte (19 pct.) var 30-39 år, og endelig var 15 pct. fyldt 40 år, da de fuldførte en erhvervsuddannelse. , Uddannelserne inden for omsorg, sundhed og pædagogik er de erhvervsuddannelser, der havde den højeste andel af dimittender over 40 år, nemlig 34 pct. , Cykel/auto/skibsmekaniker havde derimod den største andel af de yngste dimittender: 74 pct. af dem var under 25 år i 2022. Herefter følger oplevelsesområdet (bl.a. frisør og kosmetiker) med en andel af under 25-årige på 66 pct., Relativ aldersfordeling af personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34,  , Forskellig kønsfordeling mellem uddannelserne, Den mest ligelige kønsfordeling blandt erhvervsuddannede dimittender ses på fødevareomådet (fx bager, slagter og tjener). Her var der i 2022 blandt dimittenderne 51 pct. mænd og 49 pct. kvinder., På langt de fleste erhvervsuddannelserer ses en mere ulige kønsfordeling. Størst andel af kvinder findes sundhed, omsorg og pædagogik med 88 pct. kvinder. Oplevelsesområdet følger lige efter med en andel af kvinder på 87 pct., I den anden ende af skalaen finder vi cykel-, auto-, skibsmekanik mv. med 96 pct. mænd samt strøm og elektronik med 95 pct. mænd, Relativ kønsfordeling for personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34, Fakta, Artiklen omfatter dimittender i beskæftigelse 9 måneder efter, at de fuldførte en uddannelse i perioden 1. oktober 2018 – 30. september 2019, Læs mere: , Erhvervsuddannede kommer hurtigst i job, (Nyt fra Danmarks Statistik),  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-01-15-eud-transport-logistik

Bag tallene

Antallet af førstegangskøbere steg med 17 pct. i 2020

Det er rekord siden 2015. På landsplan er førstegangskøberne blevet lidt ældre fra 2015-20. Odense og København har de yngste førstegangskøbere, mens øerne har de ældste. Andelen af førstegangskøbere var størst til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund kommuner. , 3. juni 2021 kl. 8:00 - Opdateret 3. juni 2021 kl. 9:13 , Af , Presse, Der var desværre fejl i figur 2, hvor det totale antal købere fremgik for enfamiliehuse og ejerlejligheder i stedet for førstegangskøbere. I figur 1 og 3 fremgik alle handler og ikke kun almindelig frie handler. Fejlene er nu rettet., Det gik stærkt på boligmarkedet i 2020 på trods af COVID-19 – og rekordmange blev samtidig for første gang ejere over enten et hus, en lejlighed eller et sommerhus., Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der går tilbage til 2015., Det samlede antal af førstegangskøbere i almindelig fri handel steg fra godt , 50.650, i 2015 til , 63.639, i 2020. Det er en stigning på næsten , 26., pct., Alene fra 2019 til 2020 steg antallet af førstegangskøbere med godt , 17. pct, . , ”Stigningen skal ses i lyset af, at boligmarkedet har oplevet et boom under COVID-19, hvilket også har afspejlet sig i flere førstegangskøbere,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Der kan være flere årsager til, at der er gode muligheder for førstegangskøberne at komme ind på det danske boligmarked. Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på den generelle boligkøbers evne til at klare udbetalingskravet. Desuden ved vi, at danskerne i lav grad synes, at udgiften til boligen i Danmark er et problem, hvilket også kan have en betydning. Det er det, man kalder boligbyrden,” siger Jakob Holmgaard. , Se mere om boligbyrden her, . , Figur 1: Antal og gennemsnitsalder for førstegangskøbere af både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Faktaboks: Førstegangskøbere i denne artikel, I denne artikel er førstegangskøbere defineret som personer, der har købt en ejerbolig i almindelig fri handel i løbet af året og ikke i de tre forudgående år har ejet en ejendom. , Har den samme person erhvervet sig flere ejerboliger på et år, tæller personen med flere gange i statistikken. , Andelsboliger tæller ikke som ejerboliger. Har man ejet en andelsbolig og købt en ejerbolig i perioden, tæller man med som førstegangskøber., Hvis en ejerbolig erhverves af to førstegangskøbere, tæller begge førstegangskøbere med i statistikken.,  , Figur 2: Antal førstegangskøbere af fordelt på enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Førstegangskøberne er blevet lidt ældre , Gennemsnitsalderen på førstegangskøbere var i 2015 på , 35,3 , år og har været svagt stigende frem til 2020, hvor gennemsnitsalderen er på , 36,0, år. , Der er dog store forskelle på førstegangskøbernes gennemsnitsalder i landets forskellige kommuner. , ”, Odense,, København, Århus og , Glostrup, havde de yngste førstegangskøbere, hvor gennemsnitsalderen ligger i begyndelsen af 30’erne. Hvis vi kigger i den anden ende af spektret, er det på øerne Læsø, , Samsø,, Langeland, Fanø, Ærø og Lolland, hvor gennemsnitsalderen ligger i 40’erne, at vi finder de ældste førstegangskøbere” siger Jakob Holmgaard og fortsætter: , ”De geografiske forskelle i førstegangskøbernes gennemsnitsalder afspejler både geografiske forskelle i prisniveauer samt sammensætningen af boligtyper – for eksempel er sommerhuskøberne ofte ældre end ejerlejlighedskøberne.” , Figur 3: De 5 kommuner med hhv. den højeste og laveste gennemsnitsalder for førstegangskøbere til både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. Solgt i almindelig fri handel. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund, Hvis vi udelukkende kigger på førstegangskøbere til enfamiliehuse, så var der relativt flest købere til huse i kommunerne Favrskov med 63 pct.,  Aabenraa med 60 pct. og Albertslund med 59 pct. førstegangskøbere ud af alle huskøbere i 2020. , Der var omvendt færrest førstegangskøbere til enfamiliehuse i Gentofte Kommune med 26 pct., Samsø Kommune med 20 pct. og Frederiksberg Kommune med 17 pct. , ”Det hænger selvfølgelig også sammen med, at der i Gentofte og Frederiksberg kommuner er meget høje boligpriser, hvorfor det er sværere for førstegangskøbere at få foden ind på boligmarkedet her,” siger Jakob Holmgaard., Figur 4: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til enfamiliehuse. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til lejligheder i Glostrup, Albertslund og Ishøj , For lejlighederne gælder det, at der var størst andel førstegangskøbere til lejligheder beliggende i kommunerne Glostrup med 69 pct., Albertslund med 65 pct. og Ishøj med 63 pct. ud af alle købere til lejligheder. , Der var færrest førstegangskøbere til lejligheder i kommunerne Tønder med 14 pct., Fanø med 12 pct. og Jammerbugt med 8 pct. førstegangskøbere ud af alle købere til lejligheder. , Lemvig, Samsø, Morsø og Brønderslev kommuner havde ingen førstegangskøbere til ejerlejligheder i 2020. , Figur 5: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til ejerlejligheder. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til sommerhuse i Køge, Favrskov og Ballerup, Den største andel førstegangskøbere til sommerhuse var i Køge med 69 pct., Favrskov med 60 pct. og Ballerup med 50 pct. Bemærk, at der i 20 kommuner ikke var nogle førstegangskøbere til sommerhuse. , Figur 6: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til sommerhuse. 2020, Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk eller 24 87 64 56, hvis du har spørgsmål til artiklen. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-06-03-rekordmange-kom-ind-paa-boligmarkedet-i-2020

Bag tallene

Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn

48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter., 6. juni 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Tæt på lige så mange børn som voksne var på krisecenter mellem 2017 og 2024. I alt var 14.300 voksne og 13.200 børn på krisecenter mindst én gang i perioden. Børn kommer på krisecenter i følge med deres forælder eller anden voksen. Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man er over 18 år og har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation., ”Krisecentre er et tilbud til voksne, men næsten lige så mange børn som voksne kommer på krisecenter. Flere end halvdelen af gangene, nogen blev indskrevet på et krisecenter fra 2017 til 2024, havde den voldsramte voksne et eller flere børn med sig,” siger Silas Turner, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I 2024 var lidt over 30 mænd og 1.400 kvinder på krisecenter med et eller flere børn., De fleste børn er små, Mange børn var i aldersgruppen 0-2 år, første gang de kom med på et krisecenter. Denne aldersgruppe udgjorde 30 pct. af børn, som Danmarks Statistik kender alderen på, på centrene i perioden 2017-2024. Antallet af børn falder med alderen., ”Det er ofte de helt små børn, der kommer med på krisecenter. Halvdelen af børnene, der var på krisecenter mellem 2017 og 2024, var seks år eller derunder, første gang de var med,” siger Silas Turner., Børn på krisecentre fordelt på alder, 2017-2024, Anm.: Alderen er børnenes alder ved første indskrivning på et krisecenter i perioden 2017-2024. Nogle børn kan derfor have være på krisecenter i en yngre alder før 2017. 13 pct. af børnene på krisecentre er anonyme. Anonyme børn er ikke med i opgørelsen af alder., Kilde: Krisecenterregistret, Børn er længere tid på krisecentrene, Når der er børn med på et krisecenter, er opholdet typisk længere, end når der ikke er børn med. Fx var der relativt flere voksne med børn end voksne uden børn på et krisecenter i mere end en måned mellem 2017 og 2024, mens de voksne uden børn oftere var på krisecenter i højst en uge. 56 pct. af opholdene med børn var således på minimum en måned, mens det samme gjorde sig gældende for 49 pct. af de voksne uden børn., ”Generelt karakteriserer ophold med børn sig blandt andet ved, at opholdene er længere, men også at der i gennemsnit er flere skift mellem centre,” siger Silas Turner, med henvisning til at 11 pct. af opholdene med børn begyndte samme dag, som det forrige ophold sluttede. For voksne uden børn gjaldt det for godt 7 pct. af opholdene i 2017-2024., Opholdslængde på krisecentre for hhv. voksne uden børn og voksne med børn, 2017-2024, Kilde: Krisecenterregistret, De fleste har ét barn med, Næsten halvdelen af de gange, hvor voksne havde børn med sig på et krisecenter mellem 2017 og 2024, var der tale om et enkelt barn. Ved 37 pct. af opholdene havde den voksne to børn med, 13 pct. havde tre børn med, og 4 pct. havde fire eller flere børn med., ”Krisecentre er et tilbud om ophold til voksne, men når der er børn med, skal børnene også tilbydes hjælp, fx psykologhjælp. Når mange af de voksne har børn med, er det derfor både interessant og relevant, hvor mange børn som er med. Langt de fleste voksne med børn har ét eller to børn med, men mellem 2017 og 2024 var der alligevel over 1.600 ophold, hvor der var tre eller flere børn med,” siger Silas Turner., Andel ophold med børn fordelt på antallet af børn pr. ophold, 2017-2024, Kilde: Krisecenterregistret, Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 indgår der kun kvinder i statistikken, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder. Inden mænd indgik i statistikken, udgav Danmarks Statistik en analyse om kvinder på krisecentre mellem 2017 og 2023. Læs analysen, , ’Kvinder på krisecentre’, her, ., Skal du på folkemøde på Bornholm? Kom og hør mere om børn på krisecentre i telt J24 torsdag d. 12. juni fra 14.00-15.00, når Silas Turner og Magnus Nørtoft fra Danmarks Statistik fremlægger statistik om børn på krisecentre. Herefter er vil et panel diskutere, hvordan vi som samfund bedst hjælper de børn, der kommer med på krisecenter. Se , hele Danmarks Statistiks program for Folkemødet her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-06-06-naesten-halvdelen-af-beboerne-paa-krisecentre-er-boern

Bag tallene

Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er historisk lav

I 2019 boede 38 procent af de 65+-årige alene. Det er en markant lavere andel end for 20 år siden, og det er den laveste siden 1986. I faktiske tal er der dog sket en stigning i antallet på op mod 50 procent siden 1986. 430.000 personer på mindst 65 år boede alene i 2019., 23. december 2019 kl. 14:30 , Af , Presse,  2. januar 2020: I nederste afsnit var et tal fejlagtigt angivet som 290 og ikke 290.000. Det er nu rettet., Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er faldet hvert år siden år 2000. I 2019 var andelen 38,1 pct. mod 44,6 pct. ved årtusindskiftet. Andelen er også på det laveste niveau siden 1986, som statistikken i sin nuværende form går tilbage til., ”Når relativt færre bor alene skal det ses i sammenhæng med, at både mænd og kvinder lever længere, og ældres husstande dermed opsplittes senere,” siger specialkonsulent Lisbeth Harbo, der er ansvarlig for husstandsstatistikken., Mens andelen af ældre, der bor alene, er faldet, er det faktiske antal kraftigt steget gennem hele perioden fra 1986, idet der er kommet flere personer i aldersgruppen. For godt 30 år siden boede lidt over 300.000 i alderen 65 år eller derover alene. I 2019 var det tal steget til over 430.000., Forskellige aldersgrupper er årsag til faldet siden år 2000 , Når man opdeler aldersgruppen 65+-årige i aldersintervaller, kan man se, at andelen, der bor alene, begyndt at falde for de 65-69-årige omkring år 2000, hvor kurven for alle 65+-årige begyndte at falde. Derefter begyndte kurven at falde for de ældre aldersgrupper, og først i 2011 faldt andelen også i befolkningsgruppen på mindst 80 år. , ”Når man betragter udviklingen i andelen af de 65+-årige, der bor alene, i perioden 1986 til 2019 er det inden for den ældste del af aldersgruppen, at der er sket mest. Her har andelen af personer, der bor alene svinget mellem 51 procent og 76 procent,” siger Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”Denne gruppe er dog ganske lille i forhold til de yngre grupper, så den påvirker ikke den samlede udvikling ret meget”., Region Hovedstaden har relativt flest aleneboende på mindst 65 år, På tværs af landets fem regioner er der stor ensartethed, når det kommer til udviklingen i andelen af de 65+-årige, der bor alene. Igennem hele perioden fra 1986 til 2019 har de fire regioner ud over Region Hovedstaden alle haft næsten ens andele. De fire regioner har svinget imellem cirka 35 og 43 procent. I Region Hovedstaden har andelen i hele perioden ligget betydeligt over de andre regioner. Her var andelen af de ældre, der boede alene, 45 procent i 1986, mens den faldt til lige over 42 procent i 2019., ”For alle regioner har der været ganske markante udsving i perioden fra 1986 til 2019, men for Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland er niveauet for andelen af de 65+-årige, der bor alene, stort set det samme i 1986 som i 2019,” siger Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”For Region Hovedstaden er andelen af de 65+-årige, der bor alene, dog en smule lavere i 2019, end i 1986, mens det modsatte er tilfældet i Region Nordjylland”., I alle regioner gælder, at det faktiske antal ældre på mindst 65 år, der bor alene, er stigende. I 2019 var antallet størst i Region Hovedstaden med 132.000 personer og mindst i Region Nordjylland, hvor knap 47.000 personer i aldersgruppen boede alene. Stigningen i forhold til 1986 har været størst i Region Midtjylland, hvor antallet er steget med 34.000 personer fra 1986 til 2019, hvor lidt over 91.400 personer på mindst 65 år boede alene. , Ældre kvinder bor markant oftere alene end mænd, I 2019 var der mere end dobbelt så mange kvinder som mænd på 65 år eller derover, der boede alene. I alt var der lidt over , 290.000, kvinder i aldersgruppen, der boede alene, mens tallet for mænd var på lidt over 140.000. I 1986 var forskellen dog endnu større. Da boede mere end tre gange så mange ældre kvinder alene, end det var tilfældet for mændene., Ikke overraskende ligger andelen af kvinder på mindst 65 år, der bor alene, dermed også væsentligt over andelen af mænd, der bor alene. I perioden fra 1986 til 2019 har andelen for kvinder svinget mellem 47 og 57 procent, mens andelen for mændene har ligget mellem 22 og 28 procent., ”Vi ser, at forskellen mellem kønnene, når man ser på andelen, der bor alene, er svundet ind. Især over de seneste 10 år har andelene nærmet sig hinanden, og i 2019 var afstanden den mindste i perioden,” siger Lisbeth Harbo., ”Fordelingen kan langt hen ad vejen forklares af, at mændene har halet ind på kvinderne med hensyn til middellevetid,” tilføjer hun. , Specialkonsulent Lisbeth Harbo har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , lhb@dst.dk, eller, 3917 3294. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-23-aeldre-der-bor-alene

Bag tallene

Julemassagen hitter

De danske husstande bruger næsten ni gange så mange kroner på massage i måneden op til jul sammenlignet med gennemsnittet i årets øvrige måneder., 4. december 2013 kl. 15:00 ,  , Hvis du døjer med ondt i lænden, nakkesmerter eller bare trænger til en times luksusforkælelse, så kan du godt begynde at glæde dig til jul. For ifølge Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse 2011 var de danske husstandes forbrug på massage i gennemsnit 50 kr. i måneden op til jul, mens gennemsnittet for årets øvrige måneder var 6 kr. Mon ikke en del af disse kroner går til gavekort, som kommer til at ligge under de mange juletræer., Om juleopgørelsen:, Danmarks Statistiks juleopgørelse er en specialkørsel baseret på Forbrugsundersøgelsen., Juleopgørelsen er baseret på et mere spinkelt datagrundlag end den traditionelle forbrugsundersøgelse., Læs hele juleopgørelsen, For julen er faktisk ikke en tid, hvor der umiddelbart bliver brugt specielt mange penge på personlig pleje. Husstandene bruger cirka halvt så mange kroner på skønhedspleje sammenlignet med årets øvrige måneder, og hos damefrisørerne bliver der lagt 115 kr. mod 130 kr. i årets øvrige måneder. Der er dog en minimal stigning hos herrefrisørerne fra 41 til 45 kr., And og gås storsælger, På madfronten holdes der i de danske hjem fast i traditionerne. Således ryger salget af hele ænder og gæs i vejret i måneden op til juleaften. Her bruges der i gennemsnit 9 kr. - i årets øvrige måneder er gennemsnittet mindre end 1 kr. - mens udgifterne til den dybfrosne udgave af de to juletravere stiger fra 3 til 18 kr. Med til den traditionelle julemad hører også rødkål, som der i måneden op til jul bruges tre gange så mange kroner på sammenlignet med de øvrige måneders gennemsnit, og grønkål, hvor især den frosne udgave hitter med en femdobling på husstandenes udgifter. I reelle kroner er det dog småpenge, der lægges på rødkål og grønkål., Som hovedret til julefrokosten er flæskestegen en sand klassiker sammen med alverdens tænkelige typer pålæg. Stigningen i forbruget på flæskesteg, rullesteg og pålæg er dog begrænset til mindre end 1 kr., og det samme gælder for udgifterne til leverpostej., En relativt stor stigning er der derimod i husstandenes udgifter til sylte og syltede grisetæer med fra 2 kr. til 6 kr. Også snapsens bedste juleven, silden, bliver der brugt flere kroner på op til jul. En flad tier lægges der i gennemsnit i løbet af årets øvrige 11 måneder på den marinerede udgave, men i julemåneden ganges udgifterne med tre og ender på 33 kr., Når tænderne er færdige med at gnave fisk, fjerkræ og svin, er det tid til dessert, og her holdes der tilsyneladende fast i den traditionelle mandeljagt. I hvert fald stiger husstandenes udgifter til ris a la mande og risengrød fra 2 kr. til 9 kr. i måneden op til jul. Til gengæld får is lov til at blive i supermarkedernes frysebokse. Her mere end halveres udgifterne nemlig i forhold til årets øvrige måneder., Fed jul, god jul, Til en rigtig jul hører sig god mad, smukt indpakkede gaver og hygge med de nærmeste. Men naturligvis skal maverne også fyldes med slik, slik og atter slik. Og det kunne tyde på, at der her i landet bruges masser af tid i køkkenet på selv at kreere små marcipannisser. I hvert fald stiger husstandenes udgifter til rå marcipan og konfektmasse fra 3 kr. til 16 kr., mens udgifterne til chokolade hopper fra 85 til 117 kr. Julen er også småkagernes tid. Her stiger udgifterne fra 16 til 28 kr., Der er dog også dem, der midt i mad- og sukkerorgiet vælger at være lidt fornuftige og spise en appelsin, mandarin eller klementin, som der bruges to en halv gang flere kroner på. Det er dog en udtagelse fra det generelle billede, for udgifterne til frugt er bare ikke i højsædet i den søde juletid:, Bananer falder med 3 kr., ferskener og nektariner med 4 kr., blommer og mirabeller med 2 kr., kirsebær med 1 kr. (dog stiger udgifterne til konserverede kirsebær og kirsebærsauce fra 1 kr. til 5 kr. i måneden op til jul!), jordbær falder fra 14 til 2 kr., ananas med 2 kr. og melonudgifterne halveres fra en tier til en femmer., Til gengæld oplever andre af naturens fødevarer deres højsæson, når de andre går på julepause. Således fordobles udgifterne til svesker fra 2 kr. til 4 kr., mens udgifterne til nødder mere end fordobles fra 10 til 22 kr. Udgifterne til dadler og figner ganges med fem i forhold til gennemsnittet i årets øvrige måneder: fra 2 kr. til en tier., Skååål!, Jul betyder også julefrokost, og så tyes der til de små, bitre. Men det er ikke den traditionelle iskolde snaps, der står for den mest markante stigning. Det er derimod alkoholfri vin. For i måneden op til jul bruger husstandene hele syv gange så mange kroner på alkoholfri vin end i årets øvrige måneder. Dog er udgifterne beskedne 7 kr. Til portvin, sherry og madeira tredobles husstandenes udgifter og kommer dermed også op på 7 kr. i gennemsnit., På den bitre snaps - af nogen elsket, af andre frygtet - ryger udgifterne fra 13 til 21 kr., og også vodka tager et fint hop opad fra 5 til 8 kr. Når der puttes øl i indkøbsvognen, står den ofte på en mere speciel type end normalt. Således falder husstandenes udgifter til let og lys pilsner, men der er en stigning i udgifterne til både stærk øl og hvidtøl, skibsøl og maltøl., Julen varer længe..., Og julen koster da også mange penge., For i måneden op til jul bruger en gennemsnitlig husstand 11.139 kr. på regnskabsvarer, mens gennemsnittet i årets øvrige måneder er 9.912 kr., Så er det godt, at januarudsalget lurer lige om hjørnet. , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse:, Over tre år indsamles data, som omregnes til det midterste år. Fx består 2011 af data fra perioden 2010 – 2012. Læs mere om , danskernes forbrug, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2013-12-04-Julemassagen-hitter

Bag tallene

Deleøkonomi hegnes ind, så den kan tælles

Hidtil har det været usikkert, hvor meget privat udlejning af bolig, delekørsel og andre tjenester betyder, men nu begynder der at komme flere og nye tal fra Danmarks Statistik. Det giver erhvervslivet og Folketinget bedre grundlag for at beslutte, hvordan der skal satses på deleøkonomien fremover., 14. maj 2018 kl. 9:00 ,  , Niels Stoktoft Overgaard, Privat er Agnes Tassy vild med deleøkonomi. De sidste otte år har hun lejet ferielejligheder gennem Airbnb til sin familie. Senest har hun også via tjenesten hyret en privat guide i tre timer på et museum i London. Men på jobbet er deleøkonomi en udfordring for Agnes Tassy. , Hun arbejder som specialkonsulent i Danmarks Statistik. Her har de ansatte i snart 200 år talt befolkningen og opstillet tusindvis af andre tabeller. De ved lige præcis, hvordan de skal måle traditionelle aktiviteter og transaktioner, men deleøkonomi er noget nyt – og den udvikler sig stadig. Statistikerne er vant til, at privatpersoner er forbrugere, men her bliver de pludselig også udbydere, og det udfordrer eksempelvis den traditionelle måde at opgøre nationalregnskabet på. , Danmarks Statistik har for nyligt gennemført et projekt, der afgrænser, hvad deleøkonomi er. Dermed kan optællingen foregå på et mere sikkert grundlag og der kan komme flere tal på deleøkonomiske aktiviteter., - Vores ferie- og forretningsrejsestatistik vil i 2018 for første gang fortælle, hvor meget danskerne har benyttet privat overnatning, fortæller Agnes Tassy. Undersøgelsen af befolkningens it-anvendelse indeholder nu også et spørgsmål om hvorvidt man tjener penge på at udbyde tjenester på en deleøkonomisk platform. Og Arbejdskraftsundersøgelsen kan i år for første gang fortælle om, hvor mange freelancere der har fundet job via de platforme, som udbyder deres arbejdskraft., Danskernes deltagelse i deleøknomien. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen der henholdsvis udbyder, bruger eller både udbyder og bruger deleøkonomiske tjenester., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik, Danmark er bagud på området, Agnes Tassy har deltaget i den projektgruppe, der har afgrænset deleøkonomi. Der findes ikke nogen fælles international definition. Men der er hentet inspiration blandt andet i Storbritannien, hvor det statistiske kontor har været i gang et stykke tid. Englænderne er langt foran Danmark med at bruge deleøkonomi, og vi ligger også bag efter EU-gennemsnittet. , Men nu skal vi med. Regeringen har lanceret en strategi for ”vækst gennem deleøkonomi”. Et par af punkterne er bedre dataindsamling og bedre måling. Chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe fra Dansk Erhverv ser frem til de nye tal fra Danmarks Statistik. Hans organisation har selv tidligere indsamlet oplysninger om omfanget og han har været med til at inspirere arbejdet med at afgrænse begrebet deleøkonomi., - Dermed undgår vi i fremtiden diskussioner om, hvorvidt det er det rigtige, der er taget med i en undersøgelse. Vi kan i stedet straks gribe fat og sige, at når det har det omfang, hvad skal vi så gøre ved det, siger Malthe Mikkel Munkøe. , Gode tal er vigtige for vurdering af risici og muligheder, Dansk Erhverv ser mange muligheder i deleøkonomi. Også som noget nyt ved transport af gods. Men nogle virksomheder er bekymrede. Risikerer de, at en ny tjeneste pludselig tager livet af deres forretning, som det for eksempel skete inden for udleje af videofilm, da vi fik streamingteknikken? , - Gode tal er vigtige for, at virksomheder kan agere. På et tidspunkt virkede det måske, som om hipsterne mest brugte streamingtjenesterne. Så er det vigtigt for virksomhederne at få analyser. Vil andre komme til senere, så hipsterne bare er first movers? , - Vi har brug for tal fra både Danmark og udlandet. Hvor hurtigt bevæger deleøkonomien sig, spørger Malthe Mikkel Munkøe., Deleøkonomisk deltagelse fordelt på køn og alder. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen der henholdsvis udbyder og bruger deleøkonomiske tjenester fordelt på køn og aldersgrupper., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik,  , Dokumentation giver stærkere diskussion, Specialkonsulent Stine Nynne Larsen fra Erhvervsstyrelsen har også givet input til afgrænsningen af deleøkonomi. Hun siger, at tal på solidt grundlag er forudsætningen for, at regeringen og andre kan handle, når der er behov for det. , - Jævnligt er der kommet den indvending, at deleøkonomi ikke er noget nyt – vi har haft biblioteker og andelsbevægelsen i mange år, og hvad er så det nye? Her er det vigtigt, at Danmarks Statistik kan dokumentere, at den nye digitale deleøkonomi fylder. Det gør diskussionen stærkere og mere tidssvarende, siger Stine Nynne Larsen. Hun tilføjer, at for embedsfolket kan den store skræk være, hvis en ny udvikling betyder, at for eksempel den vigtige opgørelse af bruttonationalproduktet bliver skæv. , Den nye rapport tyder dog på, at der foreløbig ikke er fare for alvorlige afvigelser. Til gengæld er andre statistikker anfægtet. Navnlig turismestatistikken. Den undervurderer formentlig antallet af overnatninger med 5-6 %. Det skyldes, at den kun medtager sommerhusudlejning via bureauer, men ikke private udlejninger og heller ikke udlejninger af helårsboliger, for eksempel via Airbnb. Især i København er afvigelsen formentlig endnu højere. Derfor håber Agnes Tassy på, at platforme som eksempelvis Airbnb i fremtiden vil levere flere informationer. Det er også et af ønskerne i regeringens forslag til strategi. , - Der er grænser for, hvor meget vi kan belaste privatpersoner og små virksomheder med spørgeskemaer. Men platformene har oplysningerne lagret digitalt, så de kan nemt aflevere dem, siger Agnes Tassy., Køb af overnatning og transport fra privatpersoner i udvalgte lande. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen i udvalgte lande der køber transport og overnatning fra private personer., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik,  , Fakta #1 Det er deleøkonomi, Danmarks Statistiks nye rapport ”Deleøkonomien – hvordan kan den defineres og måles” opstiller en statistisk afgrænsning af deleøkonomi. , Det handler om transaktioner mellem privatpersoner. , Det formidles på specialiserede, digitale platforme. , Det afgrænses til overnatning, transport og tjenester som for eksempel rengøring, børnepasning og it. , Brugeren har kun midlertidig adgang til godet eller tjenesten. , Der skal ske en betaling. , Læs hele rapporten her, Malthe Mikkel Munkøe, Chefkonsulent, Dansk Erhverv , Foto: Dansk Erhverv, Stine Nynne Larsen, Specialkonsulent, Erhvervsstyrelsen

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-05-14-deleoekonomi-hegnes-ind-saa-den-kan-taelles