Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1251 - 1260 af 1821

    Arbejdsmarkedsregnskab

    Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregnskab (AMR) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. AMR er et befolkningsregnskab, hvor arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter vægtes højst. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fordeles på socioøkonomiske grupper, dvs. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Arbejdsmarkedsregnskabet udarbejdes på grundlag af en række registre. Bearbejdningen af registerdataene sker i to trin. I første omgang sammenholdes oplysningerne i registrene og oplysningerne afvejes imod hinanden, uden at der sker en nedskrivning af arbejdstimer ud over normal arbejdstid. Herved dannes datagrundlaget AMR-UN, dvs. AMR uden normering. I næste trin sker der en nedskrivning af timerne (normering), således at hver person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Herved dannes AMR (timenormeret)., Med AMR kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det skyldes, at der foretages en timenormering, så en person i befolkningen indgår med 37 timer om ugen. Det samlede antal fuldtidspersoner i AMR svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Samtidigt kan AMR belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de enkeltstående statistikker kan, da mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem., Det ikke-timenormerede AMR, dvs. AMR-UN, er blandt andet datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), og herudover gør de detaljerede oplysninger om befolkningens forløb på og uden for arbejdsmarkedet i AMR-UN det muligt at analysere bevægelser og overgange på arbejdsmarkedet. Det kan fx være analyser af effekten af beskæftigelsespolitiske tiltag, analyser af nyuddannedes status på arbejdsmarkedet efter afsluttet uddannelse eller analyser af tilbagetrækningsmønstre fra arbejdsmarkedet. Det er også muligt at analysere hvilke personer, der i en given periode har haft en stabil eller ustabil beskæftigelse., På baggrund af både AMR og AMR-UN kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). ,  , Spørgsmål og svar, Danmarks Statistik har udarbejdet svar på en række spørgsmål, som du eventuelt kan have til AMR:, Hvad er analysemulighederne med AMR?, AMR og AMR-UN giver en række muligheder for at analysere befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Med AMR kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det samlede antal fuldtidspersoner i AMR svarer til den gennemsnitlige danske befolkning. Samtidigt kan AMR belyse arbejdsmarkedet væsentligt bedre, end de enkeltstående statistikker kan. Det skyldes, at mange datakilder integreres og harmoniseres i et statistiksystem. ,  , AMR-UN er et ikke-timenormeret forløbsregister med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Registret er datagrundlag for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), erhvervsbeskæftigelsen og arbejdstidsregnskabet (ATR). , På baggrund af både AMR og AMR-UN kan befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). I RAS er det kun muligt at opgøre arbejdsmarkedstilknytningen ultimo november et givent år., I RAS bliver tilknytningen til arbejdsmarkedet opgjort ud fra befolkningens primære aktivitet. I AMR-UN kan en person have flere tidsmæssigt parallelle aktiviteter (tilstande). Det kan fx være pensionister, efterlønsmodtagere eller studerende, som samtidigt arbejder, eller personer, der både har job som lønmodtager og selvstændig. Med AMR-UN kan arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der arbejder og samtidig har andre tilstande, således belyses., De detaljerede oplysninger i AMR-UN giver desuden mulighed for at udarbejde forløbsanalyser. Det kan fx være analyser af effekten af beskæftigelsespolitiske tiltag, analyser af nyuddannedes status på arbejdsmarkedet efter afsluttet uddannelse eller analyser af tilbagetrækningsmønstre fra arbejdsmarkedet. Det er også muligt at analysere hvilke personer, der i en given periode har haft en stabil eller ustabil beskæftigelse. ,  , Hvilke oplysninger findes i AMR?, I både AMR-UN og AMR er der foretaget en klassifikation af befolkningen med henblik på at bestemme den primære tilknytning til arbejdsmarkedet på hver enkelt dag i årets løb. Klassifikationen følger de internationale retningslinjer for opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet fra International Labour Organization (ILO). Klassifikationen gør det nemt at foretage statusopgørelser på vilkårlige tidspunkter i årets løb., I AMR-UN og AMR er der til- og fradatoer som kan anvendes til at bestemme, hvor længe personerne har været i de forskellige tilstande på arbejdsmarkedet., I AMR opgøres befolkningens arbejdsmarkedstilknytning i fuldtidspersoner, hvor der foretages en timenormering i forhold til den eksisterende timenorm på 37 timer., Tilknytningen til arbejdsmarkedet kan fordeles på socioøkonomiske grupper, dvs. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken. Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter personer, som hverken er i beskæftigelse, studerende, modtager offentlig forsørgelse eller er børn og unge., AMR indeholder desuden baggrundsoplysninger om befolkningen såsom køn, alder, herkomst og bopælskommune. Der kan kobles arbejdsstedsrelaterede variable til registret, men AMR offentliggøres ikke fordelt på arbejdsstedsrelaterede variable. Årsagen hertil er, at beskæftigelse ud over 37 timer er slettet i AMR som følge af timenormeringen. Derfor er AMR ikke velegnet til eksempelvis at beskrive aktiviteten i forskellige brancher. Ønsker man at se på, hvor mange fuldtidsbeskæftigede, der er i forskellige brancher, bør man i stedet anvende AMR-UN., AMR-UN er uden en timenormering af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Udover personrelaterede oplysninger indeholder AMR-UN også arbejdsstedsrelaterede oplysninger. Det er fx oplysninger om branche, sektor, arbejdsfunktion, arbejdstimer og løn., Det er naturligvis muligt at sammenkøre AMR og AMR-UN med andre registre., Det er muligt at få udarbejdet særkørsler på registrene. Hvis du ønsker dette, kan du kontakte Danmarks Statistiks DST Consulting (tlf. 39 17 36 00, , consulting@dst.dk, ) , Hvorfor er data ikke mere aktuelle?, Ligesom den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er AMR blandt andet baseret på indkomststatistikken, uddannelsesstatistikken og kursistregistret, som foreligger relativt sent., AMR_UN og RAS offentliggøres fra og med året 2018 i en partiel og en fuld version. Den partielle version offentliggøres 10-11 måneder efter referencetidspunktet. I den partielle version er tallene for befolkning, arbejdsstyrke og beskæftigede endelige. Den eneste mangel i den partielle version er, at personer uden for arbejdsstyrken ikke kan underopdeles på socioøkonomiske grupper. Dette er ikke muligt, fordi data fra uddannelses- og kursistregistret endnu ikke foreligger., De endelige versioner udkommer 14-15 måneder efter referencetidspunktet og her er personer uden for arbejdsstyrken underopdelt i socioøkonomiske grupper. , AMR (ikke timenormeret) udkommer 14-15 måneder efter referencetidspunktet, idet en timenormering kræver et komplet datagrundlag. , Kan der fås tal fra AMR før 2008?, En af de vigtigste kilder til AMR er E-indkomstregistret. E-Indkomstregistret har meget mere præcise dateringer af jobbene end den tidligere kilde (COR). E-indkomstregistret starter i 2008, og derfor er det ikke muligt at udarbejde AMR før 2008., Kan AMR opgøres på vilkårlige tidspunkter?, I både AMR og AMR-UN er det muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter (år, kvartal, måned, uge eller dag). Opgørelserne kan være på et givent tidspunkt eller som gennemsnit over en periode. , Det er samtidigt fortsat muligt at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november et givent år ligesom opgørelsen i RAS. Med AMR og AMR-UN er det muligt at supplere denne opgørelse med opgørelser på andre tidspunkter. , Bliver AMR opgjort i fuldtidspersoner?, AMR (timenormeret) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner i en given periode. Hermed adskiller AMR sig fra eksempelvis den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), hvor befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i antal personer på et bestemt tidspunkt (ultimo november)., Opgørelsen i fuldtidspersoner tager udgangspunkt i den eksisterende timenorm, dvs. 37 timer pr. uge. En person i befolkningen kan således maksimalt bidrage med 37 timer. Det betyder, at hvis der er en person, der fx modtager efterløn og samtidigt arbejder, vil personen eksempelvis indgå som 0,9 fuldtidsperson i forhold til at være efterlønsmodtager og 0,1 fuldtidsperson i forhold til at være i beskæftigelse. Antallet af fuldtidspersoner vil altid være i overensstemmelse med den gennemsnitlige befolkning i den givne periode., På baggrund af AMR-UN er det dog også muligt at foretage opgørelser uden timenormering. , Hvordan opgøres en fuldtidsperson i AMR?, I AMR (timenormeret) opgøres befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner., Opgørelsen i fuldtidspersoner tager udgangspunkt i den eksisterende timenorm, dvs. 37 timer pr. uge. En fuldtidsperson svarer således til 37 timer, og en person kan maksimalt bidrage med 37 timer i AMR., Det betyder, at hvis en person har mere end 37 timer, foretages der en nedskrivning/omfordeling af timerne ud fra den validitet, oplysningerne vurderes at have. Når oplysningerne vurderes at være lige valide, vægtes beskæftigelse højest., I forbindelse med opgørelsen af fuldtidspersoner gælder der en række særlige forhold afhængigt af personernes status på arbejdsmarkedet: , For beskæftigede gælder det, at de indgår med de timer, som de normalt arbejder, dvs. uafhængigt om personerne er midlertidigt fraværende fra arbejde. Der er dog den begrænsning, at timer over 37 timer ikke indgår. Såfremt en person har flere job, hvor der tilsammen er mere end 37 timer, nedskrives jobbene forholdsmæssigt., For nogle typer af midlertidigt fravær fra beskæftigelse mangler der jobindberetninger. Det drejer sig blandt andet om midlertidigt fravær ved sygdom eller barselsorlov. I disse tilfælde bliver både job og timer imputeret. Det betyder, at personer, der er fraværende fra beskæftigelse, indgår i denne tilstand med de timer, som de normalt arbejder., Personer i støttet beskæftigelse får i nogle tilfælde betaling som beskæftiget for flere timer, end de arbejder. I AMR vil personer i støttet beskæftigelse dog kun indgå med de timer, som de arbejder i støttet beskæftigelse., En person kan modtage forskellige former for offentlig forsørgelse på samme tidspunkt. Når der skal vægtes mellem forskellige tilstande for offentligt forsørgede, nedskrives timetallet i AMR efter de samme principper som statistikken for offentligt forsørgede. Det betyder, at der fx ved overlap mellem et lønmodtagerjob, vejledning og opkvalificering og kontanthjælp (passiv) først nedskrives i timetallet på kontanthjælpen., Personer uden for arbejdsstyrken, der ikke er i statistikken for offentligt forsørgede, indgår som værende i den pågældende tilstand med 37 timer. Det drejer sig om børn og unge, personer under uddannelse samt alderspensionister. Såfremt en person optræder i flere kategorier, sker der en prioritering mellem disse., Kan AMR opgøres uden fuldtidsnormering?, Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres med timenormering i AMR., På baggrund af AMR-UN er det også muligt at foretage opgørelser af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet uden timenormering. I en sådan opgørelse kan en person arbejde mere end 37 timer om uge., Hvorfor er niveauerne anderledes i forhold til andre statistikker?, Formålet med AMR er at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at beskæftigelse og tilstande på kanten af arbejdsmarkedet bliver vægtet højst, hvilket indebærer, at tilstande uden for arbejdsmarkedet generelt nedskrives ved overlap.., Med AMR sikres bedre periodiseringer af de forskellige tilstande, som befolkningen kan være i. Ligeledes vil oplysningerne om antallet af timer i de forskellige tilstande blive væsentligt bedre. Det sker ved, at data fra de forskellige kilder overlapsbehandles. I overlapsbehandlingen rettes såkaldte ”ulovlige overlap” ved at slette eller nedskrive tilstande eller rette på til- og fra-datoerne.., Et ”ulovligt overlap” kan fx være, hvis én person modtager dagpenge og samtidigt står registret som beskæftiget. Her vurderes det, at oplysningerne om dagpenge er mest valide. For at rette dette overlap, søges der derfor efter perioder i løbet af måneden, hvor personen alternativt kunne være i beskæftigelse, således at til- og fra-datoerne for jobbet kan ændres til dette. Findes der ikke perioder, hvor personen alternativt kunne være beskæftiget, nedskrives antallet af timer i beskæftigelse.., Et andet eksempel på et ulovligt overlap er, hvis en person står registreret som fuldtidsledig kontanthjælpsmodtager, men samtidigt også har været i beskæftigelse i en del af perioden. Erfaringen har vist, at nogle kontanthjælpsmodtagere kan stå som fuldtidsledige uden nødvendigvis at være det fuldt ud. Derfor vægtes oplysningerne om beskæftigelse højest i dette tilfælde, hvilket betyder, at antallet af timer med kontanthjælp nedskrives.., Disse ændringer/nedskrivninger af forskellige tilstande på arbejdsmarkedet medfører, at niveauerne i AMR vil afvige fra Danmarks Statistiks øvrige opgørelser. Eksempelvis vil antallet af offentligt forsørgede i AMR afvige fra statistikken over offentligt forsørgede pga. ændringerne/nedskrivningerne.., Det samme gælder også for fx antallet af fuldtidsbeskæftigede i AMR. Her vil antallet af beskæftigede afvige fra Danmarks Statistiks øvrige beskæftigelsesstatistikker dels som følge af ændring/nedskrivning af forskellige arbejdsmarkedstilstande, men også fordi, at personer i AMR maksimalt kan bidrage med 37 timers beskæftigelse.., Endvidere har nogle lønmodtagere samtidigt et job som selvstændig, hvilket yderligere vil kunne reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Det sker, fordi der i sådanne tilfælde foregår en forholdsmæssig nedskrivning til 37 timer af begge job.., Niveauerne i AMR-UN vil i større udstrækning ligne niveauerne i primærstatistikkerne, dvs. fx statistikken for beskæftigede lønmodtagere eller statistikken over offentligt forsørgede. I AMR-UN ligger data i mange tilfælde mere ubehandlet. Eksempelvis er tilstandene som offentligt forsørgede ofte ikke nedskrevet, når der er overlap med lønmodtagerbeskæftigelse. Dette er valgt for at give brugerne af mikrodata gennemsigtighed i forhold til data. , Kontakt­informationer, Hvis du har spørgsmål til arbejdsmarkedsregnskabet, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Pernille Stender., Der er mulighed for at få udarbejdet særkørsler på disse registre. Hvis du ønsker dette, kan du kontakte DST Consulting.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/arbejdsmarkedsregnskabet

    Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering

    Mere end dobbelt så mange solgte andelsboliger i 3. kvartal 2023 ligger i en andelsboligforening, der bruger en valuarvurdering, sammenlignet med i 2015. Dermed er valuarvurderinger nu den hyppigst anvendte vurdering ved salg, hvor det tidligere var de offentlige vurderinger., 30. november 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Hvis du har købt en af de ca. 2.600 andelsboliger, der ifølge andelsboliginfo.dk er blevet handlet i årets tredje kvartal, er der 76 pct. sandsynlighed for, at din andelsbolig ligger i en andelsboligforening, der benytter en valuarvurdering til at fastsætte hele ejendommens værdi. Der er 12 pct. sandsynlighed for, at det er en offentlig vurdering. Det viser , Danmarks Statistiks nye tabel om salg af andelsboliger, . De resterende andelsboliger ligger i andelsboligforeninger, der enten benytter anskaffelsesprisen eller ikke har indberettet vurderingsprincippet., Spoler vi tiden otte år tilbage til starten af 2015 var det billede noget anderledes. Her lå 30 pct. af de solgte andelsboliger i andelsboligforeninger, der benyttede en valuarvurdering, mens 59 pct. var offentligt vurderet., ”Der er sket en ret markant ændring i, hvilket vurderingsprincip der ligger til grund, når nøglerne til en andelsbolig skifter hænder. På otte år er det gået fra, at tre ud af ti til at godt syv ud af ti andelsboliger ligger i en andelsboligforening, der benytter valuarvurdering. Samtidig sælges langt færre andelsboliger i foreninger, der benytter den offentlige vurdering,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”De offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på niveauet fra 2012, og det er langt under den nuværende markedsværdi. Det er formentlig årsagen til, at så mange andelsboligforeninger er skiftet over til valuarvurderingen; dels for at øge lånemuligheden ved renovering af ejendommen, dels for at andelshaverne får et højere maksimum på andelsværdien, når de skal sælge andelsbeviset,” forklarer Jakob Holmgaard., Vurderingsprincipper, Anskaffelsespris: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes som den pris, foreningen betalte ved stiftelsen. Hertil tillægges forbedringer på ejendommen. Princippet anvendes primært ved nybyggede ejendomme, hvor værdien ikke er steget endnu, og hvor anskaffelsesprisen er et udtryk for ejendommens kontante handelsværdi som udlejningsejendom., Offentlig vurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes efter den senest ansatte offentlige ejendomsværdi efter de principper, som står i SKAT’s vurderingsvejledning. Der er ikke foretaget en ny offentlig vurdering siden 2012. Den 23. februar 2021 vedtog Folketinget et lovforslag om, at der ikke længere skal udarbejdes offentlige vurderinger af andelsboligforeningers ejendomme., Valuarvurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en valuarvurdering af ejendommen. En valuar er en ejendomsmægler, der er særligt uddannet inden for dette. Foreningen skal selv betale for en valuarvurdering. , Uoplyst vurderingsprincip: Forekommer hvis en andelsboligforening kun har anført salgsoplysninger, men ikke foreningsoplysninger i indberetningen på andelsboliginfo.dk, for så er det ikke muligt at koble vurderingsprincip til den solgte andelsbolig., Vurderingsprincip af solgte andelsboliger, 3. kvt. 2015 – 3. kvt. 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen99, Andelsboliger er steget mindre i pris end ejerboliger, Sammenlignet med ejerboliger, er andelsboliger steget mindst i pris siden 2015. Mens andelsboliger er steget ca. 26 pct. fra 2015 til andet kvartal 2023, er enfamiliehuse og ejerlejligheder steget henholdsvis 32 pct. og 41 pct., ”Dette kan hænge sammen med, at offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på 2012-niveau, samtidig med, at der typisk sættes en maksimal salgspris på andelsboliger i modsætning til ejerboliger,” siger Jakob Holmgaard., Der er over 210.000 andelsboliger på landsplan, og de udgør ca. 8 pct. af den danske boligbestand. , Udvikling i prisen på andelsboliger sammenlignet med ejerboliger, kvartaler 2015-2023  , Anm.: *2023 er vist til og med 3. kvt. for andelsboliger, mens det for enfamiliehuse og ejerlejligheder er vist til og med 2. kvt. 2023, da det er de seneste tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Om opgørelsen, Der ses i denne artikel på vurderingsprincipper for solgte andelsboliger og på prisudvikling for solgte andelsboliger, ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Den offentliggjorte statistikbanktabel for prisudvikling på andelsboliger er de første officielle tal og erstatter tidligere offentliggørelser, som har været af eksperimentel karakter., I perioden 1. kvt. 2015 – 2. kvt. 2021 er data indsamlet via en frivillig stikprøveindsamling. Dataindsamlingen er sket i samarbejde med andelsboligbranchen, som har hjulpet  med en ekstraordinær dataindsamling for denne periode. Periodens tal er behæftet med en større usikkerhed end tallene fra og med 3. kvt. 2021, hvor det blev obligatorisk for alle andelsboligforeninger at indberette kvartalsvise salgsoplysninger via andelsboliginfo.dk., Det opstillede prisindeks følger prisudviklingen på den andelsbolig, som andelshaverne har opnået brugsret til. For at fokusere på boligprisen er prisindekset søgt renset for effekten af, at andelsboligforeninger kan have indtægter fra udlejning til private eller til erhverv. Desuden er prisindekset kvalitetskorrigeret for nogle faktorer, herunder at foreningerne har forskelligt niveau for andelshavernes vedligeholdelsesbidrag og for effekten af skift i vurderingsmetode, fx fra offentlig vurdering til valuarvurdering. Kvalitetskorrektionen omfatter også det tillæg eller fradrag, der kan være for særlig forbedring eller nedslidning af den handlede andelsbolig.  , Den nye prisstatistik for andelsboliger skal bidrage til at sikre, at Danmarks Statistik kan opfylde EU-forordningen i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, der forpligtiger medlemslandende til at producere et samlet prisindeks for ejer- og andelsboliger. I 2024 vil der blive arbejdet på at udvide statistikken med flere dimensioner end kun på landsplan for alle andelsboliger.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-30-markant-flere-andelsboligforeninger-benytter-valuarvurdering?utm_source=newsletter

    Bag tallene

    Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering

    Mere end dobbelt så mange solgte andelsboliger i 3. kvartal 2023 ligger i en andelsboligforening, der bruger en valuarvurdering, sammenlignet med i 2015. Dermed er valuarvurderinger nu den hyppigst anvendte vurdering ved salg, hvor det tidligere var de offentlige vurderinger., 30. november 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Hvis du har købt en af de ca. 2.600 andelsboliger, der ifølge andelsboliginfo.dk er blevet handlet i årets tredje kvartal, er der 76 pct. sandsynlighed for, at din andelsbolig ligger i en andelsboligforening, der benytter en valuarvurdering til at fastsætte hele ejendommens værdi. Der er 12 pct. sandsynlighed for, at det er en offentlig vurdering. Det viser , Danmarks Statistiks nye tabel om salg af andelsboliger, . De resterende andelsboliger ligger i andelsboligforeninger, der enten benytter anskaffelsesprisen eller ikke har indberettet vurderingsprincippet., Spoler vi tiden otte år tilbage til starten af 2015 var det billede noget anderledes. Her lå 30 pct. af de solgte andelsboliger i andelsboligforeninger, der benyttede en valuarvurdering, mens 59 pct. var offentligt vurderet., ”Der er sket en ret markant ændring i, hvilket vurderingsprincip der ligger til grund, når nøglerne til en andelsbolig skifter hænder. På otte år er det gået fra, at tre ud af ti til at godt syv ud af ti andelsboliger ligger i en andelsboligforening, der benytter valuarvurdering. Samtidig sælges langt færre andelsboliger i foreninger, der benytter den offentlige vurdering,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”De offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på niveauet fra 2012, og det er langt under den nuværende markedsværdi. Det er formentlig årsagen til, at så mange andelsboligforeninger er skiftet over til valuarvurderingen; dels for at øge lånemuligheden ved renovering af ejendommen, dels for at andelshaverne får et højere maksimum på andelsværdien, når de skal sælge andelsbeviset,” forklarer Jakob Holmgaard., Vurderingsprincipper, Anskaffelsespris: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes som den pris, foreningen betalte ved stiftelsen. Hertil tillægges forbedringer på ejendommen. Princippet anvendes primært ved nybyggede ejendomme, hvor værdien ikke er steget endnu, og hvor anskaffelsesprisen er et udtryk for ejendommens kontante handelsværdi som udlejningsejendom., Offentlig vurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes efter den senest ansatte offentlige ejendomsværdi efter de principper, som står i SKAT’s vurderingsvejledning. Der er ikke foretaget en ny offentlig vurdering siden 2012. Den 23. februar 2021 vedtog Folketinget et lovforslag om, at der ikke længere skal udarbejdes offentlige vurderinger af andelsboligforeningers ejendomme., Valuarvurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en valuarvurdering af ejendommen. En valuar er en ejendomsmægler, der er særligt uddannet inden for dette. Foreningen skal selv betale for en valuarvurdering. , Uoplyst vurderingsprincip: Forekommer hvis en andelsboligforening kun har anført salgsoplysninger, men ikke foreningsoplysninger i indberetningen på andelsboliginfo.dk, for så er det ikke muligt at koble vurderingsprincip til den solgte andelsbolig., Vurderingsprincip af solgte andelsboliger, 3. kvt. 2015 – 3. kvt. 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen99, Andelsboliger er steget mindre i pris end ejerboliger, Sammenlignet med ejerboliger, er andelsboliger steget mindst i pris siden 2015. Mens andelsboliger er steget ca. 26 pct. fra 2015 til andet kvartal 2023, er enfamiliehuse og ejerlejligheder steget henholdsvis 32 pct. og 41 pct., ”Dette kan hænge sammen med, at offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på 2012-niveau, samtidig med, at der typisk sættes en maksimal salgspris på andelsboliger i modsætning til ejerboliger,” siger Jakob Holmgaard., Der er over 210.000 andelsboliger på landsplan, og de udgør ca. 8 pct. af den danske boligbestand. , Udvikling i prisen på andelsboliger sammenlignet med ejerboliger, kvartaler 2015-2023  , Anm.: *2023 er vist til og med 3. kvt. for andelsboliger, mens det for enfamiliehuse og ejerlejligheder er vist til og med 2. kvt. 2023, da det er de seneste tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Om opgørelsen, Der ses i denne artikel på vurderingsprincipper for solgte andelsboliger og på prisudvikling for solgte andelsboliger, ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Den offentliggjorte statistikbanktabel for prisudvikling på andelsboliger er de første officielle tal og erstatter tidligere offentliggørelser, som har været af eksperimentel karakter., I perioden 1. kvt. 2015 – 2. kvt. 2021 er data indsamlet via en frivillig stikprøveindsamling. Dataindsamlingen er sket i samarbejde med andelsboligbranchen, som har hjulpet  med en ekstraordinær dataindsamling for denne periode. Periodens tal er behæftet med en større usikkerhed end tallene fra og med 3. kvt. 2021, hvor det blev obligatorisk for alle andelsboligforeninger at indberette kvartalsvise salgsoplysninger via andelsboliginfo.dk., Det opstillede prisindeks følger prisudviklingen på den andelsbolig, som andelshaverne har opnået brugsret til. For at fokusere på boligprisen er prisindekset søgt renset for effekten af, at andelsboligforeninger kan have indtægter fra udlejning til private eller til erhverv. Desuden er prisindekset kvalitetskorrigeret for nogle faktorer, herunder at foreningerne har forskelligt niveau for andelshavernes vedligeholdelsesbidrag og for effekten af skift i vurderingsmetode, fx fra offentlig vurdering til valuarvurdering. Kvalitetskorrektionen omfatter også det tillæg eller fradrag, der kan være for særlig forbedring eller nedslidning af den handlede andelsbolig.  , Den nye prisstatistik for andelsboliger skal bidrage til at sikre, at Danmarks Statistik kan opfylde EU-forordningen i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, der forpligtiger medlemslandende til at producere et samlet prisindeks for ejer- og andelsboliger. I 2024 vil der blive arbejdet på at udvide statistikken med flere dimensioner end kun på landsplan for alle andelsboliger.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-30-markant-flere-andelsboligforeninger-benytter-valuarvurdering

    Bag tallene

    Dansk Branchekode er opdateret

    Hvorfor har Danmarks Statistik opdateret Dansk Branchekode (DB) fra DB07 til DB25?, Dansk Branchekode er en statistisk klassifikation, der danner grundlag for en lang række statistikker. DB er en underopdeling af FN og EUs klassifikationer af økonomiske aktiviteter og opdateres derfor i forbindelse med at disse revideres., Er DB25 endelig?, Vi har modtaget den endelige godkendelse af DB25’s branchekoder og titler. Der kan fortsat forekomme mindre tilpasninger i de forklarende noter til branchekoderne. , I lighed med tidligere vil vi lave en branchebog, men denne gang kun i PDF-format, da vi mangler at modtage de sidste elementer fra FN/EU. Det indledende afsnit om regler og kriterier for klassifikation af de økonomiske aktiviteter er under udarbejdelse. Vi forventer, at den kan være klar i 2. halvår af 2025. Vi annoncerer det her, når den er klar., De grupperinger, som flere statistikker offentligøres på, er under udarbejdelse i FN/EU, men forventes ikke at være meget anderledes end de grupperinger, som blev anvendt i DB07., Der er en korrespondancetabel til rådighed for relationen mellem DB07 og DB25 og omvendt. Den har dannet grundlag for omkodningen af virksomhedernes branchekoder i CVR. Der kan fortsat ske mindre justeringer i korrespondancetabellen frem til udgangen af 2025, da den fortsat gennemgås af Eurostat og de øvrige medlemslande i EU. Ændringer i korrespondancetabellen, der vedtages af Eurostat i løbet af 2025, vil blive håndteret separat, når vi får mere viden herom., Udover korrespondancetabellen stiller vi en simpel konverteringsmatrice til rådighed. Denne kan anvendes til at ”oversætte” DB07 til DB25 og omvendt. Relationerne heri er 1:1, og afspejler således ikke kompleksiteten af de relationer, der findes mellem DB07 og DB25. Vægtningen i den valgte relation går på antal enheder og ikke den økonomiske aktivitet. Denne skal derfor anvendes med forsigtighed., Filen med DB25 er opdateret d. 24. marts 2025:, Branchebog 2025 (xlsx), Følgende er opdateret d. 24. marts 2025:, Foreløbig DB25 struktur (xlsx), Simpel konverteringsmatrice (xlsx), Du kan også søge i branchebogen 2025 (opdateret 24. marts 2025) i vores interaktive opslagsværk her:, Se de nye branchekoder her, Statistikkerne overgår først til DB25 fra 2026, DB25 træder i kraft i de administrative systemer pr. 1/1/2025, herunder CVR. Statistikkerne, der følger EU’s love, har forskellige overgangsår fra DB07 til DB25, men i Danmark vil de fleste statistikker, der udgives i 2026 og har tællingsperiode i 2025 eller senere, være på DB25. Undtaget herfra er Nationalregnskabet. Data skal i øvrigt først indsamles på DB25, før vi kan lave statistik. Alle statistikker vil have mindst et år med udgivelse på både DB25 og DB07. , Danmarks Statistik vil i 2025 fortsat udgive statistikker baseret på DB07, selvom DB25 træder i kraft og bliver styrende i CVR. Det gør vi ved at dobbeltkode alle virksomheder, så de både har en DB07 og DB25 kode i vores interne systemer., Standardgrupperingerne, som danner grundlag for flere af vores erhvervsstatistikker, vil således fortsat være baseret på DB07 i vores statistikker. Disse grupperinger bliver opdateret, så statistikkerne der laves på DB25, kan udgives på de nye grupperinger fra 2026. De endelige grupperinger er ikke vedtaget i EU endnu, men forventes vedtaget medio 2025., Alle virksomheders branchekoder er opdateret fra DB07 til DB25, Alle virksomheder er blevet tildelt en DB25 kode i CVR fra 1. januar 2025. Det er dermed DB25 branchekoden, der udstilles i CVR. Alle de virksomheder, der har deltaget i ”Brancheundersøgelse – ny branchekode”, har dannet grundlag for en konverteringsmatrice, der blev brugt til at omkode restpopulationen af virksomheder i de brancher, der blev splittet. Alle virksomheder, hvis branchekode har ændret sig, har fået besked herom i begyndelsen af 2025. , Virksomhederne har selv mulighed rette deres branchekode på virk.dk eller ved at kontakte Danmarks Statistik på , db@dst.dk, ., Hvorfor udsendte Danmarks Statistik to spørgeskemaundersøgelser om Dansk Branchekode?, Brancheundersøgelse – virksomhedens aktiviteter, Formålet med denne undersøgelse var at sikre korrektheden af udvalgte virksomheders branchekode iht. Dansk Brancheklassifikation 2007. Her bad Danmarks Statistik udvalgte virksomheder om at tjekke deres DB07 branche, som kunne være forkert matchet med virksomhedernes økonomiske hovedaktivitet., Brancheundersøgelse – ny branchekode, Formålet med denne undersøgelse var at kontakte en udvalgt gruppe virksomheder, som var registreret med DB07-brancher, der blev splittet ud på flere brancher i DB25. Her bad Danmarks Statistik udvalgte virksomheder om at tage stilling til hvilken af de nye branchekoder, virksomhederne skulle registreres med., Hvilke virksomheder deltog i undersøgelserne om branchekode?, 1) Brancheundersøgelse – virksomhedens aktiviteter , Danmarks Statistik havde udvalgt ca. 10.000 virksomheder til undersøgelsen. Ca. 3000 virksomheder blev valgt i en repræsentativ stikprøve blandt virksomheder med henholdsvis 1-4, 5-9, 10-49 og 50 eller flere ansatte. Herefter blev ca. 7000 virksomheder udvalgt i de brancher, hvor flest virksomheder havde valgt en ny branche i første del af dataindsamlingen. Deltagelse i Brancheundersøgelse – virksomhedens aktiviteter var frivillig., 2) Brancheundersøgelse – ny branchekode, Danmarks Statistik havde udvalgt ca. 30.000 virksomheder til undersøgelsen i en repræsentativ stikprøve blandt de ca. 300.000 virksomheder, hvis DB07 branchekode blev opdelt i flere DB25 branchekoder den 1. januar 2025., De virksomheder, der blev udvalgt til undersøgelsen, havde mulighed for at vælge den branchekode i DB25, der passede bedst på deres økonomiske aktivitet. Deltagelse i Brancheundersøgelse – ny branchekode var frivillig. Virksomheder, der ikke deltog i undersøgelsen, har fået tildelt en ny branchekode af Danmarks Statistik.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/dansk-branchekode-opdateres

    Juleaften: Øerne bruger mest ekstra strøm, mens storbykommuner bruger mindst

    Fanø, Samsø og Langeland brugte mest ekstra strøm den 24. december i 2021 i forhold til en gennemsnitlig decemberdag med hhv. 41,5, 32,3 og 31,3 pct. København var derimod den kommune, som brugte mindst ekstra strøm med et elforbrug, som var 0,9 pct. højere end forbruget på en almindelig decemberdag. , 19. december 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Juleaften bliver der generelt brugt mere el end normalt, når and, flæskesteg og risengrød skal forberedes, og sidste år var ingen undtagelse. Hvis vi dykker ned i elforbruget for den 24. december sidste år og sammenligner med en gennemsnitlig decemberdag i 2021, så bliver der julet mest i Fanø Kommune, hvor husholdningers elforbrug holdt op mod en gennemsnitlig decemberdag var 41,5 pct. højere den 24. december. Dernæst følger Samsø og Langeland kommune med 32,3 pct. og 31,3 pct. ekstra elforbrug i julen. I den anden ende finder vi foruden Københavns Kommune, Frederiksberg kommune og Aarhus kommune, hvor merforbruget lå på hhv. 0,9 pct., 3,2 pct. og 7,5 pct. , ”Fanø er suverænt den kommune i landet, hvor der bliver brugt mest el den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag. Der er en klar tendens til, at mange jyske kommuner og sommerhuskommuner ligger pænt over gennemsnittet juleaftensdag, hvorimod København og visse omegnskommuner ligger i bund. Det kan tyde på, at mange i hovedstadsområdet ikke tænder kontakterne derhjemme og i stedet holder jul i sommerhus eller i Jylland,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Også juledag den 25. december bliver der brugt mest el over gennemsnittet i Fanø kommune med 43,2 pct. og dernæst Varde kommune med 34,6 pct. Der blev brugt mindst i Frederiksberg og København kommune med hver -8,2 pct.,  Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Vi tænder ovnen tidligere juleaften end på andre decemberdage, Dykker vi ned i, hvornår på dagen stømforbruget stiger i landets kommuner, så viser der sig et billede af, at vi juleaftensdag bruger mere strøm tidligere på dagen end på en helt almindelig decemberdag. Dette kan hænge sammen med, at en del af juleforberedelserne begynder tidligt netop denne dag., Den 24. december topper danskernes strømforbrug mellem kl. 16 og 17. Det er en time tidligere end på en gennemsnitlig decemberdag. , Også når vi zoomer ind på elforbruget time for time, ligger Fanø kommune helt i spidsen med en stigning på 61,7 pct. mellem kl. 16 og 17 ift. en gennemsnitlig decemberdag i 2021. Herefter følger øerne Samsø og Ærø med 52 pct. og 47,6 pct. , Vender vi tallene rundt, så bliver der ikke overraskende brugt relativ mindst el mellem kl. 16 og kl. 17 i København og Frederiksberg kommune med 12,0 pct. og 17,6 pct. ift. en gennemsnitlig decemberdag i 2021. , Flæskesteg og julelys behøver dog ikke at være den eneste forklaring på, at elforbruget på Fanø ligger særlig højt, forklarer Thomas Eisler. , ”Selvom vi har meget præcise tal på, hvor meget el der bliver brugt, kan vi ikke vide, hvad den bliver brugt til. I 2021 fik mange en hvid jul med frostgrader. Fanø er også en kommune, hvor mange har varmepumper og elvarme, så det kan være med til, at Fanø skiller sig ud fra andre land- og sommerhuskommuner.”, Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Top ti kommuner med det højeste elforbrug den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag (pct.)., Fanø: 41,5, Samsø: 32,3, Langeland: 31,3, Varde: 30,6, Ringkøbing-Skjern: 29,4, Odsherred: 29,1, Ærø: 27,7, Halsnæs: 26,9, Stevns: 26,9, Syddjurs: 26,7, Top ti kommuner med det laveste elforbrug den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag (pct.)., København: 0,9, Frederiksberg: 3,2, Aarhus: 7,5, Aalborg: 12,4, Odense: 13,2, Gentofte: 13,7, Lyngby-Taarbæk: 14,1, Gladsaxe: 16,2, Brønderslev: 17,0, Rødovre: 17,1, Fakta og forbehold: , Tallene for elforbruget er fra 2021. Husholdningernes elforbrug er beregnet som elforbrug målt på elmålere, som ikke er tilknyttet et CVR-nummer og fordelt efter total elforbrug for hver kommune. Der kan forekomme fejl i registreringen af elmålere. Fejlsøgning er kun foretaget blandt elmålere med et usædvanligt højt forbrug. Derudover viser elforbruget ikke, hvad ellen er blevet brugt til. Således kan fx varmepumper/elvarme bidrage til et højere elforbrug.,   ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-12-19-elforbrug-2021-jul

    Bag tallene

    Brexit

    Siden opdateres ikke længere, Dette tema blev oprettet i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU, det såkaldte Brexit. Siden opdateres ikke længere (december 2023)., Følg med i Danmarks handel med Storbritannien,  , I slutningen af juni 2016 besluttede briterne ved en folkeafstemning at forlade EU-samarbejdet – det såkaldte Brexit. , EU og Storbritannien blev enige om en udtrædelsesaftale, der satte betingelserne og reglerne for, hvordan Storbritannien kunne forlade EU. Storbritannien forlod formelt EU den 31. januar 2020, men udtrædelsen foregik ved, at der blev lavet en såkaldt overgangsperiode fra den 31. januar 2020 til den 31. december 2020. Den 24. december 2020 blev EU og Storbritannien enige om det fremtidige forhold vedr. bl.a. handel, som du kan læse mere om på Udenrigsministeriets hjemmeside., Danmarks Statistik har samlet en række nøgletal, så du hurtigt kan få et overblik over udviklingen i Danmarks samhandel med Storbritannien efter Brexit. Derudover har vi også samlet tal for hvor mange briter, der bor i Danmark., Valutakurs, Prisen på det britiske pund – valutakursen – har stor betydning for samhandlen mellem Danmark og Storbritannien., Falder pundets kurs over for den danske krone, får briterne ”mindre for pengene”, når de køber danske varer, hvilket alt andet lige vil føre til, at eksporten til Storbritannien falder. Samtidig bliver britiske varer billigere for danskerne og dansk import fra Storbritannien vil hermed typisk stige. Omvendt stiger eksporten og importen falder, når kursen på pundet går op., Hent flere tal i Statistikbanken om Valutakurser (DNVALM), Samhandel, Storbritannien var i 2020 Danmarks fjerdestørste eksportmarked af varer og tjenester efter USA, Tyskland og Sverige. I 2020 var der dansk eksport til Storbritannien for 85 mia. kr., mens der var dansk import fra Storbritannien for 71 mia. kr. Eksporten af varer til Storbritannien udgjorde 6 pct. af den samlede vareeksport, mens tjenesteeksporten udgjorde 7 pct. af den samlede tjenesteeksport., Hent flere tal i Statistikbanken om Betalingsbalancen årlig (BBY), Hent flere tal om varehandelen til Storbritannien på , www.statistikbanken.dk/UHV2, , mens tal om tjenestehandelen findes på , www.statistikbanken.dk/UHT4S2, Investeringer, Direkte investeringer er en vigtig del af den økonomiske integration mellem Danmark og Storbritannien. Kun Sverige overgår Storbritannien som investeringsland for danske virksomheder, mens Storbritannien er Danmarks fjerdestørste investorland., Direkte investeringer omfatter aktier og andre kapitalandele, hvor en investor besidder mindst 10 pct. af egenkapitalen eller stemmerne i en virksomhed., ’Udadgående’, er direkte investeringer fra Danmark til Storbritannien., ’Indadgående’, er direkte investeringer fra Storbritannien til Danmark., Hent flere tal i Statistikbanken om Årlig beholdningsstatistik for direkte investeringer (DNDIA), Befolkning, Antallet af britiske statsborger i Danmark har været støt stigende i flere år, men faldt lidt i 2020. I starten af 2021 boede ca. 18.500 britiske statsborgere i Danmark. Antallet af britiske statsborgere bosat i Danmark plejer at stige mest i 3. kvartal, hvilket hænger sammen med uddannelsesstart. , Hent flere tal i Statistikbanken om Folketal den 1. i kvartalet (FOLK1B), Antallet af britiske statsborgere, der indvandrer til Danmark, har været stigende siden 2009, men er faldet en anelse i 2018 og 2019. Antallet af britiske statsborgere, som udvandrer fra Danmark, har haft en stigende tendens i over 10 år. , Med den faldende indvandring i 2018 og 2019 ligger nettoindvandringen, dvs. forskellen mellem indvandring og udvandring, nu på samme niveau omkring 500 som var tilfældet i perioden frem til 2014. , Hent flere tal om , Indvandringer (VAN1AAR), og , Udvandringer (VAN2AAR), Antallet af britiske statsborgere, der får dansk statsborgerskab, har i mange år været faldende. I 2016 og frem er antallet steget markant. Den markante stigning skal ses i sammenhæng med, at der d. 1. september 2015 trådte en ny lov om dansk indfødsret i kraft, der betyder, at udenlandske statsborgere kan erhverve dansk statsborgerskab uden krav om løsning af andet statsborgerskab (et såkaldt dobbeltstatsborgerskab). , Hent flere tal i Statistikbanken om Personer, der har fået dansk statsborgerskab (DKSTAT), Virksomheder, Der var i 2019 894 danske datterselskaber i udlandet med ca. 90.000 ansatte., Hent flere tal i Statistikbanken om Danske datterselskaber i udlandet (OFATS4), Hent flere tal i Statistikbanken om Danske datterselskaber i udlandet (OFATS4), I 2018 var der 661 britisk ejede virksomheder i Danmark – med ca. 34.000 ansatte., Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF2), Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF2)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/tidligere-temaer/brexit

    Knap hver femte ung i arbejde er i risiko for fattigdom

    I forhold til resten af Europa er andelen af arbejdende danskere i risiko for fattigdom relativt lille. Men blandt de unge mellem 15 og 24 år i arbejde er danskerne blandt dem med størst risiko for fattigdom., 27. april 2017 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, 5,5 pct. af danskerne i arbejde var i risiko for relativt fattigdom, eller det Eurostat definerer som working poor, i 2015. Til sammenligning var det situationen for 9,5 pct. af hele EU’s arbejdende befolkning samme år, viser , tal fra Eurostat, ., Danmark havde efter Finland, Tjekkiet, Belgien, Irland, Nederlandene og Malta lavest andel af beskæftigede i risiko for relativ fattigdom i 2015. Rumænien, Grækenland og Spanien havde den største andel af working poor. Hele 18,8 pct. af rumænerne var i 2015 i risiko for relativ fattigdom. I vores naboland Tyskland var 9,7 pct. af de beskæftigede working poor., For at være working poor eller i risiko for relativ fattigdom skal ens indkomst i det foregående år være under 60 pct. af medianindkomsten i landet samtidig med, at man var i arbejde på interviewtidspunktet og mindst halvdelen af det foregående år. Indkomstgrænserne varierer fra land til land og kan findes i , Eurostats database, . For Danmark var grænsen 17.019 euro eller omkring 127.000 kroner i 2015. , Unge mest udsat, Risikoen for relativ fattigdom for de beskæftigede var størst blandt de unge EU-borgere mellem 15 og 24 år, viser , tallene fra Eurostat, . Men der var stor forskel på udsvingene mellem aldersgrupperne i de respektive lande. I hele EU var 12,5 pct. af de unge working poor, hvilket er noget højere end de 9,5 pct., der gjaldt for alle aldersgrupper samlet. , Men i Danmark var forskellen langt større. Her risikerede 18,7 pct. af de unge mellem 15 og 24 år, som var i arbejde, relativ fattigdom.  Det var over tre gange så stor en andel som andelen af alle beskæftigede. Dermed havde Danmark den største relative forskel på risikoen for fattigdom blandt alle beskæftigede og personer i arbejde mellem 15 og 24 år i EU i 2015. Den høje andel working poor blandt unge finder man også i de andre skandinaviske lande. Blandt de unge mellem 15 og 24 år var andelene henholdsvis 22,2 pct. og 16,5 pct. i Norge og Sverige., Andelen på 18,7 pct. i Danmark var den fjerdehøjeste i EU i 2015 og var kun lavere end andelen i Rumænien (35,6 pct.), Spanien (24,6 pct.) og Grækenland (19,1 pct.). I Tyskland var 12,0 pct. af de arbejdende unge woorking poor, hvilket i forhold til Danmark er relativt tæt på alle beskæftigede i Tyskland, hvor andelen var på 9,7 pct., Risiko for fattigdom måles med udgangspunkt i husstandes indkomst. Den høje andel af working poor blandt unge i Danmark og vores nordiske nabolande kan blandt andet tilskrives, at unge i Norden flytter tidligt hjemmefra, mens unge i Sydeuropa i højere grad bliver boende hos deres familie og dermed deler økonomi med deres forældre., Arbejdende danske seniorer sjældent i risiko for fattigdom, Blandt personer i arbejde på mellem 55 og 64 år, var andelen i risiko for fattigdom i EU 8,6 pct. i 2015, hvilket var lidt lavere end andelen for alle aldersgrupper., Men hvor andelen af de danske unge i risiko for fattigdom var høj set i forhold til alle beskæftigede, var det omvendt for de ældre mellem 55 og 64 år., Kun 2,5 pct. af de arbejdende seniorer i Danmark var i risiko for fattigdom i 2015. Det var den laveste andel i samtlige EU-lande. I Norge, som ikke er med i EU, var andelen i risiko for fattigdom blandt beskæftigede mellem 55 og 64 år dog lavere end i Danmark i 2015., Ligesom for alle og de unge var andelen af beskæftigede i risiko for fattigdom størst blandt de ældre mellem 55 og 64 år i Rumænien og Grækenland. Spanien var skriftet ud med Portugal på tredjepladsen. , Om tallene, Data er baseret på , EU-SILC, (Statistics on Income and Living Conditions), som er en , interviewundersøgelse, ., Resultaterne er behæftet med statistik usikkerhed, som varierer fra land til land. Små forskelle mellem landende bør tolkes med forsigtighed, ligesom man skal være forsigtig med udviklinger mellem landene over tid., Eurostat har også tal på , andelen af hele befolkningen i risiko for fattigdom, ., Artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Jarl Quitzau, som kan kontaktes på 39 17 35 94 eller , jaq@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-27-Knap-hver-femte-ung-i-arbejde-er-i-risiko-for-fattigdom

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation