Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1211 - 1220 af 1821

    Bestyrelsen

    Danmarks Statistik ledes af en bestyrelse med rigsstatistikeren som formand og syv andre medlemmer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og udpeger en næstformand blandt medlemmerne. Bestyrelsen med rigsstatistikeren som formand har i henhold til lovgivningen følgende ansvarsområder:, Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede strategiske og økonomiske ledelse af Danmarks Statistik, mens rigsstatistikeren har eneansvaret for fastlæggelse af de faglige kriterier for udvikling, indsamling, udarbejdelse og formidling af Danmarks Statistiks statistikproduktion., Bestyrelsen sikrer den faglige uafhængighed for den officielle statistik og for institutionen Danmarks Statistik., Bestyrelsen behandler og træffer beslutning i sager af betydning for institutionens strategiske ledelse, herunder arbejdsplan, statistikprogram og budget. Bestyrelsen beslutter i hvilket omfang og på hvilken måde, der skal indhentes oplysninger fra erhvervslivet, herunder ved udmøntning af EU- og national lovgivning. Bestyrelsen har herved ansvaret for den indberetningsbyrde, Danmarks Statistik pålægger erhvervslivet., Bestyrelsen træffer via arbejdsplan og statistikprogram beslutning om, hvilke oplysninger offentlige myndigheder og institutioner skal afgive til Danmarks Statistik., Medlemmerne af Danmarks Statistiks bestyrelse, : , Martin Ulrik Jensen (formand), rigsstatistiker, David Dreyer Lassen (næstformand), professor ved Københavns Universitet, Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Mads Bryde Andersen, professor ved Københavns Universitet, Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Klimadatastyrelsen, Anne Lawaetz Arhnung, tidl. adm. direktør i Landbrug og Fødevarer, Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Signe Krogstrup, direktør i Danmarks Nationalbank, Forretningsorden for bestyrelsen for Danmarks Statistik, Bestyrelsesreferater, Beslutningsreferaterne er jf. Forretningsorden for Styrelsen for Danmarks Statistik er tilgængelig på hjemmesiden, så snart de er godkendt. , Bestyrelsesmødet 17. marts 2025, Bestyrelsesmødet 9. december 2024, Bestyrelsesmødet 1. oktober 2024, Bestyrelsesmødet 24. juni 2024, Bestyrelsesmødet 18. marts 2024, Bestyrelsesmødet 12. december 2023, Bestyrelsesmødet 5. oktober 2023, Bestyrelsesmødet 20. juni 2023, Bestyrelsesmødet 29. marts 2023, Bestyrelsesmødet 12. december 2022, Bestyrelsesmødet 19. september 2022, Bestyrelsesmødet 27. juni 2022, Bestyrelsesmødet 25. april 2022, Bestyrelsesmødet 8. januar 2022, Bestyrelsesmødet 8. november 2021, Bestyrelsesmødet 29. juni 2021, Bestyrelsesmødet 25. marts 2021, Bestyrelsesmødet 9. dec. 2020, Bestyrelsesmødet 24. sept. 2020, Bestyrelsesmødet 25. juni 2020, Bestyrelsesmødet 20. april 2020, Bestyrelsesmødet 10. december 2019, Bestyrelsesmødet 2. oktober 2019, Bestyrelsesmødet 11. juni 2019, Bestyrelsesmødet 26. marts 2019, Bestyrelsesmødet 10. december 2018, Bestyrelsesmødet 2. oktober 2018, Bestyrelsesmødet 2. juli 2018, Styrelsesmødet 14. marts 2018, Styrelsesmødet 12. december 2017, Styrelsesmødet 27. juni 2017, Styrelsesmødet 21. marts 2017, Styrelsesmødet 7. december 2016, Styrelsesmødet 21. september 2016, Styrelsesmøde 20. juni 2016, Styrelsesmøde 17. marts 2016, Styrelsesmødet 8. december 2015, Styrelsesmødet 1. oktober 2015, Styrelsesmødet 24.juni 2015, Styrelsesmødet 24. marts 2015, Styrelsesmøde 11. december 2006, Styrelsesmøde 27. september 2006, Styrelsesmøde 21. juni 2006, Styrelsesmøde 30. marts 2006, Styrelsesmøde 13. december 2005, Styrelsesmøde 28. september 2005

    https://www.dst.dk/da/OmDS/organisation/bestyrelsen

    Kommuner og regioner står for trefjerdedele af det offentlige forbrug

    Kommunerne står for halvdelen af det offentlige forbrug og beskæftiger seks ud af ti offentligt ansatte. Regionerne og staten står hver for omtrent en fjerdedel af det offentlige forbrug., 19. oktober 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 brugte kommunerne i alt 276 mia. kr. på bl.a. folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud, mens regionerne brugte 141 mia. kr. på især sundhedssektoren. Staten brugte 154 mia. kr. på bl.a. videregående uddannelser og politi, mens sociale kasser og fonde, som bl.a. er a-kasserne, brugte 3 mia. kr. Fordelingen af udgifterne i det offentlige forbrug har ligget ret stabilt siden strukturreformen i 2007., Offentlig forvaltning og service, Sektoren for offentlig forvaltning og service består af staten, kommunerne, regionerne samt sociale kasser og fonde. Den er karakteriseret ved at producere ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter, og stilles helt eller delvist gratis til rådighed for husholdninger og virksomheder (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Offentlige virksomheder som fx DSB er ikke en del af offentlig forvaltning og service., Se mere på emnesiden for Offentlige finanser, bl.a. , grafik af den offentlige sektor, under overskriften ”introduktion”., Offentligt forbrug (Forbrugsudgifter), Det offentliges forbrugsudgifter udgøres af værdien af de varer og tjenesteydelser, som den offentlige sektor stiller gratis til rådighed for borgerne. Forbrugsudgifterne svarer hovedsageligt til aflønning af ansatte, køb af varer og tjenester, afskrivninger samt sociale ydelser i naturalier - og fratrukket salg af varer og tjenester. Forbruget indeholder ikke udgifter til overførsler (fx pensioner, kontanthjælp og erhvervsstøtte) og kapitaludgifter (fx anlægsudgifter)., Anm: Værdierne for søjlerne er afrundede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF26, samt beregninger pba. , www.statistikbanken.dk/OBESK1,  , Beskæftigede i det offentlige, Også når det kommer til ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, er kommunerne den største sektor i det offentlige. I 2020 var 58 pct. af de beskæftigede i offentlig forvaltning og service ansat i kommunerne. 25 pct. arbejdede i staten, mens 17 pct. var beskæftiget i regionerne., Samlet var 75 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service altså ansat i kommunerne eller regionerne. Det svarer nogenlunde til andelen af udgifterne – se figuren ovenfor. Dog havde kommunerne en større andel fuldtidsbeskæftigede i forhold til udgifter, mens regionerne havde en højere andel af forbruget end fuldtidsbeskæftigede., Forskellen skyldes bl.a., at gennemsnitslønnen i regionerne er højere end i kommunerne samtidig med, at regionerne bruger en større andel af deres penge til materialer og udstyr som fx medicin., Forholdet mellem antallet af fuldtidsbeskæftigede mellem kommuner, stat og regioner har ligesom udgiftsfordelingen ligget nogenlunde konstant siden strukturreformen, omend kommunernes andel er faldet fra 61 pct. i 2008 og regionernes er steget fra 16 pct. på samme tidspunkt., Spørgsmål til tallene rettes til:, Afsnittet om offentligt forbrug: Martin Rasmussen, 39 17 35 29, mra@dst.dk, Afsnittet om offentlig beskæftigelse: Thomas Thorsen: 39 17 30 48, tst@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-18-10-Kom-og-reg-andel-off-forbrug

    Bag tallene

    Dataadgang til uddannelsesinstitutioner

    Med Danmarks Statistiks Specialeordning kan offentlige uddannelsesinstitutioner give deres studerende adgang til pseudonymiserede mikrodata til brug i specialeprojekter. På denne side kan du finde vejledningsmateriale og læse mere om specialeordningen., Specialeordningen – dataadgang til specialeprojekter, Specialeordningen er den nyeste tilføjelse til Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Ordningen gør det muligt for godkendte offentlige uddannelsesinstitutioner i Danmark at give specialestuderende adgang til pseudonymiserede mikrodata til brug i specialeprojekter. For at få adgang , skal Specialeprojektet have forskningshøjde, ., Bemærk, : Hvis du som studerende ønsker adgang til pseudonymiserede mikrodata til dit specialeprojekt, bedes du kontakte din uddannelsesinstitution for at høre om mulighederne., Hvilke miljøer kan få adgang til specialeordningen?, Uddannelsesinstitutioner, der tilbyder kandidatuddannelser, som afsluttes med et kandidatspeciale (typisk 30-60 ECTS). Uddannelsesinstitutionen skal være tilknyttet et fakultet, et institut eller et center under ét af otte offentligt anerkendte forskningsuniversiteter i Danmark*. , Københavns Universitet med tilknyttede universitetshospitaler herunder Rigshospitalet.  , Aarhus Universitet med universitetshospitalet AUH i Skejby tilknyttet. , Syddansk Universitet med Odense universitetshospitalet tilknyttet. , Roskilde Universitet.  , Aalborg Universitet med Aalborg Universitetshospital tilknyttet. , Danmarks Tekniske Universitet. , Copenhagen Business School. , IT-Universitetet i København., Forskningsservice@dst.dk, Hvordan foregår ansøgningsprocessen til specialeordningen?, For at få adgang til mikrodata under specialeordningen skal uddannelsesinstitutionen have en uddannelsesautorisation hos Danmarks Statistik., Der henvises til de gældende regler for autorisation, samt at institutionen skal være en af ovenstående liste af uddannelsesinstitutioner for opnåelse af en uddannelsesautorisation. , Danmarks Statistik - Autorisering af institutioner, Har du som uddannelsesinstitution spørgsmål til ansøgning om uddannelsesautorisation eller behov for vejledning, er du velkommen til at kontakte Forskningsservice på , FSEautorisation@dst.dk, . , Skriv gerne "Vedr. Danmarks Statistiks Specialeordning" i emnefeltet, så vi kan behandle jeres henvendelse hurtigst muligt., Hvilke data giver ordningen adgang til?, Der gives adgang til pseudonymiserede mikrodata på lige fod med forskerordningen under Danmarks Statistiks mikrodataordninger, dog med den undtagelse, at der max kan oprettes fem brede projekter under hver enkel uddannelsesautorisation., Pseudonymiserede mikrodata er person- og erhvervsdata, hvor alle identifikationsoplysninger som navn, identifikationsnumre (fx CPR og CVR) og adresser er fjernet. , Pris, Prisen for Specialeordningen er reduceret i forhold til de andre mikrodataordninger, der tilbydes i Danmarks Statistik. Læs nærmere i nedenstående dokument ”Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning”. , Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning, Der gælder særlige regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning. Læs nærmere om disse i nedenstående dokument., Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks specialeordning (pdf), Vejledning om datasikkerhed og aftaler, Datafortrolighed er en helt central forudsætning for, at Danmarks Statistiks mikrodataordninger, og herunder Specialeordningen, kan eksistere. Alle datasæt, der gives adgang til via Specialeordningen, er fortrolige. Derfor forpligter I jer som uddannelsesautoriserede uddannelsesinstitutioner og brugere, gennem aftaler med Danmarks Statistik, til handle i overensstemmelse med Danmarks Statistiks regler og retningslinjer. Nedenfor finder I de aftaler og dokumenter, I forpligter jer til at overholde., Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks Statistik, Vejledning om særlige datasikkerhedsregler under Specialeordningen, Vejledningen redegør for de regler og retningslinjer, der gælder for Danmarks Statistiks Specialeordning. Disse regler udgør en tilpasset version af de overordnede bestemmelser, som finder anvendelse under alle Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Ved hjemtagelse af analyseresultater samt i tilfælde af overtrædelser under specialeordningen, er det reglerne i denne vejledning, der er gældende., Vejledning - Datasikkerhedsregler under Specialeordningen herunder regler for hjemtagning af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf), Aftaler, Autorisationsaftale, tilknytningsaftale og brugeraftale skal underskrives og kan findes , under overskriften ”Øvrige aftaler, dokumenter og vejledninger”., Spørgsmål til ordningen?, Har du som uddannelsesinstitution spørgsmål til ordningen, oprettelse, processen, priser mv, kan de rettes til Forskningsservice Skriv gerne ”V, edr. Danmarks Statistiks Specialeordning, " i emnefeltet. 

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/data-til-uddannelsesinstitutioner

    Børn og unge i kommunens institutioner

    Få en statistisk profil af børnene og deres familier i kommunens institutioner, Med dette produkt får du et ganske detaljeret statistisk overblik over den sociale baggrund for de børn og unge der går på kommunens institutioner. Denne viden er nyttig, hvis du fx skal analysere og planlægge tiltag, der er målrettet kommunens enkelte institutioner. Med andre ord kan tallene fx bruges som et redskab til ressourcefordeling i en kommune. Statistikken kan udarbejdes for alle former for institutioner som børnehaver, vuggestuer, fritidsordninger eller skoler., Tabellerne indeholder oplysninger om:, Børnenes herkomst, Familietyper, fx par eller enlige, Familiernes tilknytning til arbejdsmarkedet, Familiernes uddannelsesniveau, Familiernes samlede indkomst, Familiernes indkomsterstattende ydelser, Hvor belastede er de enkelte institutioner?, Du kan også få tal for hvor "belastede" de enkelte institutioner er, fx med hensyn til antallet af børn med arbejdsløse forældre eller antallet af børn af enlige forældre. Der er tal for seks forskellige belastningskriterier., Hvad får du i de forskellige tabeller, Du kan få tre forskellige sæt af tabeller:, Tabelsæt 1 som fordeler børnene på institutionerne med tabeller for hver af de ovennævnte oplysninger (herkomst, familietype osv.). , Tabelsæt 2 som fordeler børnene på institutionerne og angiver hvor mange der er berørt af de såkaldte "belastningskriterier". , Tabelsæt 3 som er en udvidelse af tabelsæt 1. Her kan man se, om barnet går i en institution eller skole i eget eller i et andet distrikt. , Tabeleksempler - Børn og unge i kommunens institutioner, Sådan bruger vi statistikken - Case Hvidovre Kommune, Indberetningsskabelon - Børn og unge i kommunens institutioner, Dokumentation 2024 - Børn og unge i kommunens institutioner, Kommuner til sammenligning, Du kan vælge op til tre andre kommuner, som du gerne vil sammenligne dine tal med. Du får totaltal for de 0-5 årige og de 6-16 årige for de kommuner du vil sammenligne med. Du vælger sammenligningskommunerne på Bestillingsblanketten., Pris, Prisen afhænger af hvilke tabeller du vil have og varierer mellem , 8.860,- kr. ekskl. moms , (11.075,- kr. inkl. moms) , og 31.008 kr. ekskl. moms , (38.760,- kr. inkl. moms). , Priser Detaljeret_Børn og unge i kommunens institutioner_2025, Om indsendelse af CPR-numre, For at vi kan udarbejde tabeller for en institution eller skole i din kommune, skal du sende CPR-numrene på de børn eller unge, der går i institutionen eller skolen, til os. Vi kontrollerer herefter, om børnene eller eleverne findes i befolkningsstatistikken. Et barn må kun indgå i én gruppe (institution/skole), og mindst 20 af de indsendte CPR-numre skal indgå i befolkningsstatistikken, før vi kan levere statistik på de indsendte CPR-numre. Der er ikke nogen nedre grænse for, hvor mange CPR-numre der skal indgå for hver institution eller skole, men jo færre CPR-numre pr. gruppe, jo større er risikoen for, at vi er nødt til at diskretionere oplysninger i tabellerne., Vigtigt!, Indsend ikke CPR-numre til Danmarks Statistik før du har fået at vide, hvordan det skal gøres., Levering, Vi leverer normalt indenfor to uger, efter vi har fået din bestilling, og vi har modtaget CPR-numrene. Du får tabellerne leveret i Excel-ark via mail., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks generelle aftalevilkår, ., Kontakt, DST Consulting,  , Lonnie Graversgaard Jensen, , tlf: 30 35 72 92, Doaa El-Chamma, , tlf. 21 36 66 29, Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at kombinere tabellerne med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, ., Relaterede produkter , Nøgletal på boligområder

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/uddannelse-social-og-sundhed/boern-og-unge-i-kommunens-institutioner

    Medarbejderprofil

    Ønsker du et nemt og hurtigt overblik over sammensætningen af jeres medarbejdere eller medlemmer, som kan fortælle noget om diversiteten i organisationen eller bruges til afrapportering, fx i relation til CSR-direktivet og ESG? Så kan du få udarbejdet en medarbejderprofil, som indeholder statistik fx på de ansattes køn, herkomst, bopælsgeografi og uddannelsesniveau., Der er mulighed for at få statistik på en opdeling af de ansatte, som man selv bestemmer. Det kunne fx være en inddeling på stillingskategorier, afdelinger eller ledelsesniveau. I de grupper, man eventuelt ønsker at opdele sin population i, må der ikke være gengangere - altså den samme person må ikke indgå i flere grupper samtidig., Her kan du læse mere om, hvordan DSB bruger produktet medarbejderprofil, Tabellerne, Der er i alt 6 tabeller, som indeholder følgende kryds:, Tabel 1: Personalegruppe x herkomst, Tabel 2: Personalegruppe x alder, Tabel 3: Personalegruppe x køn x herkomst, Tabel 4: Personalegruppe x region, Tabel 5: Herkomst x uddannelse, Tabel 6: Herkomst x oprindelsesland, Det er altså kun tabel 1-4, der kan leveres på egne inddelinger (personalegrupper). Hvis du ikke ønsker at opdele dine ansatte eller medlemmer i grupper, så indeholder tabellerne blot statistik for hele populationen. Du kan se eksempler på de konkrete tabeller ved at trykke på linket nedenfor. Her kan du også finde indholdsbeskrivelsen (dokumentationen) af leveringen., Medarbejderprofil - Eksempel på tabeller, Medarbejderprofil - Dokumentation , Pris, Prisen er , kr. 15.422,- ekskl. moms (kr. 19.277,50 inkl. moms),,  dog kan prisen stige en anelse, hvis man ønsker at få data på egne inddelinger af populationen, og derfor kan det være at man skal betale for et par timer oveni produktprisen., Levering, For at udarbejde tabeller på medlemmerne i en virksomhed eller forening skal vi have CPR-numrene på de ansatte eller medlemmerne tilsendt. Der skal være mindst 20 personer i  virksomheden eller foreningen, for at vi kan levere statistik på medlemmerne. I den udstrækning du ønsker at opdele populationen i flere grupper, så øges risikoen for diskretionering. Hvis man fx ønsker at opdele i to personalegrupper, så skal der minimum være 20 personer i hver gruppe ellers vil de blive diskretioneret. Færre grupper vil alt andet lige give mere information på medarbejdernes eller medlemmernes sammensætning. Du kan finde en skabelon for hvordan CPR-numrene skal indberettes her nedenfor., Vi leverer normalt indenfor to uger efter vi har fået din bestilling og vi har modtaget CPR-numrene. Du får tabellerne leveret i Excel-ark via mail., Indberetningsskabelon, Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks generelle aftalevilkår, ., Vigtigt!, Send ingen CPR-numre ind til Danmarks Statistik før du har fået at vide, hvordan det skal gøres. Når vi har modtaget en inddeling af medarbejderene eller medlemmerne med deres CPR-numre, så tjekker vi dem op mod registret og sender en kontroltabel retur, hvor antallet af valide CPR-numre fremgår og eventuelt også antallet af dubletter. , Kontakt, DST Consulting, Doaa El-Chamma, , tlf. 21 36 66 29 , Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at kombinere tabellerne med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede løsninger, ., Relaterede produkter , Nøgletal på boligområder, Nøgletal på postnumre, Nøgletal på sogne

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/noegletal/medarbejderprofil

    Fald i produktionen af økologisk mælk

    Både produktionen af økologisk mælk samt mængden af økologisk oksekød, der bliver solgt i forretningerne, er faldet efter at have været stigende i flere år., 11. april 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Produktionen af økologisk mælk er faldet. Der blev i 2023 produceret 691 mio. kg mælk, mens dette tal i 2022 lød på 728 mio. kg. Det er et fald på 5 pct. for økologisk mælk, mens produktionen af mælk generelt er uændret. Faldet er fortsat ind i den første måned af 2024. Noget af mælken går selvfølgelig til skummet-, mini-, let-, eller sødmælk til kaffen og skolemælken, men en del bruges også til produktion af fx ost, smør og yoghurt. Den økologiske mælk udgør ca. 12 pct. af den samlede mælkeproduktion i Danmark., ”I lang tid har produktionen af økologisk mælk været stigende. Nu er den faldet lidt igen. Det kan skyldes, at inflationen i en periode fik folk til at spare ved at omlægge forbruget til billigere varer, når de handler i supermarkedet,” siger Mona Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Køerne, der leverer økologiske mælk, er blandt dem, der snart kommer på græs. Mange landmænd markerer dagen på søndag, d. 14. april. , Indvejet økologisk mælk på de danske mejerier, januar 2010-januar 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, Hver tiende slagtede ko er økologisk, Siden 2010 er det samlede antal af slagtet kvæg, hvilket er den samlede betegnelse for dyrene uafhængigt af køn og omfatter blandt andet kalve og køer, faldet 11 pct. fra 495.000 stk. i 2010 til 440.000 stk. i 2023. I samme periode er antallet af slagtet økologisk kvæg samlet set steget 52 pct. fra 20.600 i 2010 til 31.400 i 2023. Ser man alene på de økologiske køer, altså hunkvæg som har født, er antallet af slagtninger dog faldet lidt det seneste år., Økologisk kvæg udgør 7 pct. af alle slagtninger, og økologiske køer udgør 11 pct. af de køer, der bliver slagtet., I Danmark anvendes kvæg primært til at producere mælk, mens det sekundært anvendes til kød. De fleste kviekalve (hunkalve) skal anvendes til mælkeproduktion og bliver til køer. Det hyppigst slagtede kvæg i Danmark er køer, der ikke anvendes som malkekøer mere. Derfor er den bedste indikation på kvægbestanden at se udviklingen i antallet af køer – både levende og slagtede., Danmarks Statistik har endnu ikke tal for den økologiske kvægbestand i 2023, men i 2022 var der 215.300 økologiske kvæg. , ”Vi har endnu ikke opgjort den økologiske kvægbestand for 2023, men produktionen af mælk og slagtninger af køer taget i betragtning, forventer vi at se et fald i den økologiske bestand. I sidste ende afhænger udbuddet af efterspørgslen, og den lader til at være faldet på de økologiske kvægprodukter,” forklarer Mona Larsen., Slagtninger af økologisk kvæg , Kilde: Særkørsel, Indtil 2022 var både antallet af økologisk kvæg og deres andel af den samlede bestand steget siden 2010. Økologiske kvæg udgjorde i 2022 15 pct. af den danske kvægbestand på 1,5 mio. i 2022, mens den andel var 9 pct. i 2010., Andelen af økologiske kvæg af den samlede kvægbestand , Anm.: 2021 og 2022 er baseret på stikprøver, hvorfor der er en vis statistisk usikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyroeko, Der handles mindre økologisk okse- og kalvekød i butikkerne, Efterspørgslen på økologisk oksekød til bolognesen eller kalvekød til frikadellerne har været faldende siden 2020. Indtil da var salget af den type økologisk kød i detailhandlen næsten uafbrudt steget siden 2010, hvor salget endte på 1,4 mio. kg., Detailomsætningen af økologisk okse- og kalvekød er faldet fra 3,8 mio. kg. i 2020 til 2,8 mio. kg. i 2022. I gennemsnit blev økologiske fødevarer 6 pct. dyrere fra 2021 til 2022, mens fødevarer generelt steg 12 pct.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-04-11-fald-i-produktionen-af-oekologisk-maelk

    Bag tallene

    Stadig store indkomstforskelle

    25. juni 2001 kl. 0:00 ,  , Det er stadig husstandene nord for København, der er Danmarks rigeste, mens man finder de laveste indkomster hos husstande i København, Sejerø, Odense og Fejø. Det viser , Nøgletal på postnumre 2001, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Postnummer 2960 - Rungsted Kyst - har i gennemsnit den højeste årlige husstandsindkomst på 864.000 kr., mens den tilsvarende laveste er i Københavns Sydvestkvarter på 221.000 kr. Gennemsnitligt har hele landet en årlig husstandsindkomst på 357.000 kr. Tallene dækker alle husstande pr. 1. januar 2000 med brutto husstandsindkomster for kalenderåret 1999. , Nøgletal på postnumre, giver også overblik over, hvor der fx er flest/færrest biler, børn eller pensionister. Postnummer 4632 - Bjæverskov - er således det sted i Danmark, hvor der er flest husstande, der har bil (88 pct.), og igen kommer postnummer 2450 - København SV - ind sidst på listen. Her har kun 19 pct. af husstandene bil. I gennemsnit har 60 pct. af de danske husstande bil. , Danmarks Statistik vil med , Nøgletal på postnumre, give virksomheder mulighed for hurtigt og overskueligt at kunne vurdere markedsgrundlaget i et afgrænset omårde. Hæftet er velegnet til beregning af markedsandele ved at sammenholde statistikoplysningerne med virksomhedernes oplysninger om egne kunder. . Danmarks Statistik kan desuden mod betaling lave særkørsler på mindre områder. , De ti postnumre med den gennemsnitlig højeste årlige brutto husstandsindkomst , 2960 Rungsted Kyst, , 864.000 kr. , 2930 Klampenborg, , 800.000 kr. , 2950 Vedbæk,  , 723.000 kr. , 2942 Skodsborg, , 697.000 kr. , 2840 Holte, , 674.000 kr. , 4320 Lejre, , 578.000 kr. , 3150 Hellebæk, , 573.000 kr. , 2920 Charlottenlund, , 552.000 kr. , 3450 Allerød, , 536.000 kr. , 2900 Hellerup, , 535.000 kr. , De ti postnumre med den gennemsnitlig laveste årlige brutto husstandsindkomst, 2300 København S, , 268.000 kr. , 5000 Odense C, , 266.000 kr. , 1700 København V, , 264.000 kr. , 5240 Odense NØ, , 264.000 kr. , 4944 Fejø, , 252.000 kr. , 2400 København NV, , 247.000 kr. , 2200 København N, , 245.000 kr. , 5200 Odense V, , 240.000 kr. , 4592 Sejerø, , 233.000 kr. , 2450 København SV, , 221.000 kr. , De ti postnumre med flest husstande med biler, 4632 Bjæverskov, , 88,0 pct. , 6051 Almind, , 87,4 pct. , 2960 Rungsted Kyst, , 87,3 pct. , 8781 Stenderup, , 86,6 pct. , 6535 Branderup J, , 86,6 pct. , 9270 Klarup, , 86,6 pct. , 9380 Vestbjerg, , 86,4 pct. , 6851 Janderup Vestj., , 86,2 pct. , 8981 Spentrup, , 86,0 pct. , 4621 Gadstrup, , 86,0 pct. , De ti postnumre med færrest husstande med biler, 1300 København K,  , 29,8 pct. , 8000 Århus C, , 28,9 pct. , 1100 København K, , 28,8 pct. , 2300 København S, , 27,3 pct. , 1400 København K, , 26,6 pct. , 2400 København NV, , 25,5 pct. , 1600 København V, , 20,9 pct. , 2200 København N, , 20,4 pct. , 1700 København V, , 20,0 pct. , 2450 København SV, , 19,5 pct. , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/25-06-2001_indkomstforskelle

    Pressemeddelelse

    Hvis de offentlige udgifter var 1.000 kr....

    Hvis du vil have et indblik i de offentlige udgifter, kan det virke noget mere uoverskueligt end dit eget husholdningsbudget. Danmarks Statistik har brudt udgifterne ned på en overskuelig måde., 31. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 brugte det offentlige 1.272 mia. kr. Et så stort beløb har de fleste højst sandsynligt svært ved at forholde sig til, men her kan du få et overblik over fordelingen af udgifterne, hvis de alle skulle betales med en tusindkroneseddel. Udgifterne er opdelt i 10 overordnede poster, som følger den såkaldte , COFOG-klassifikation, ., Var de offentlige udgifter 1.000 kr., gik 416 kr. af dem til posten ’Social beskyttelse’ i 2021., ”Mere end 40 pct. af det offentlige budget gik i 2021 til social beskyttelse, og herunder blev mere end en tredjedel brugt på ældreområdet, som bl.a. omfatter folkepension,” forklarer Louise Mathilde Justesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Derudover udgjorde sygdom og invaliditet, herunder sygedagpenge, samt familie og børn, der bl.a. er udgifter til daginstitutioner og barselsdagpenge, også en større del af posten ’Social beskyttelse’., De offentlige udgifter, hvis de var 1.000 kr. i alt, 2021, Anm.: Udgifterne er opdelt i 10 poster, som følger , COFOG-klassifikationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF29,  , Her kan du se udgifterne til alle poster samt underordnede poster i , fulde beløb og omregnet til 1.000 kr.,  , COVID-19-test og vaccinationsindsatsen , Næstefter ’Social beskyttelse’ følger udgifter til sundhedsvæsenet som den anden største post med 182 kr. Det er en markant stigning fra 167 kr. i 2020., ”Stigningen skal ses i lyset af test- og vaccinationsindsatsen i forbindelse med COVID-19. I 2021 blev antigentesten i stor grad taget i brug, og vaccinationer blev tilbudt til alle borgere,” siger Louise Mathilde Justesen., Af de 182 kr. til posten gik 126 kr. til hospitalstjenester, hvilket bl.a. omfatter almene hospitaler og specialhospitaler. Hospitalstjenester var dermed klart den største udgift under denne post og den næststørste udgift for hele 2021 næstefter ældreområdet., Kompensationer til erhvervslivet, Af de 1.000 kr. gik 80 kr. til den post, der hedder ’Økonomiske anliggender’ i 2021., ”I 2019 gik 62 kr. af tusindekronesedlen til denne post. Også her har COVID-19 haft en påvirkning på udgifterne. Det er nemlig under ’Økonomiske anliggender’, kompensationsordninger til erhvervslivet såsom lønkompensationen ligger,” forklarer Louise Mathilde Justesen., Også i 2020 påvirkede COVID-19 posten, der svarede til 93 af de 1.000 kr., De resterende poster, 119 af de 1.000 kr. gik til 'Undervisning' i 2021. Heraf modtog folkeskoler og lignende 55 kr., mens både ungdomsuddannelser og højere og videregående uddannelser hver kostede 29 af 1.000 kr. Der gik også 119 kr. til posten ’Generelle offentlige tjenester’, der dækker over en bred vifte af offentlige aktiviteter såsom skattevæsenet, grundforskning på universiteter og økonomisk bistand til udlandet., Af poster, der kostede mindre end 100 kr. af tusindkronesedlen, er 'Fritid, kultur og religion' (32 kr.), 'Forsvar' (24 kr.), 'Offentlig orden og sikkerhed' (19 kr.), 'Miljøbeskyttelse' (7 kr.) samt 'Boliger og offentlige faciliteter' (2 kr.)., Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Louise Mathilde Justesen på tlf. 3917 3357 eller , lom@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-31-offentlige-udgifter-1000-kr

    Bag tallene

    Danmarks forbrug af naturgas er på laveste niveau siden 1990

    Over de seneste 30 år har Danmark årligt brugt mellem 81 og 205 petajoule naturgas. Forbruget er ikke begrænset til en særlig branche, og husholdningerne stod i 2020 for en fjerdedel af forbruget. Det er ikke muligt at opgøre Danmarks import af naturgas fra Rusland, men i 2020 kom 41 procent af EU’s samlede import af naturgas fra Rusland., 14. marts 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2020 var Danmarks samlede energiforbrug på mere end 650 petajoule fordelt på en række forskellige energikilder, såsom olieprodukter, vedvarende energi og naturgas. Danmarks forbrug af naturgas i 2020 var på 87 petajoule, hvilket svarer til omkring 13 procent af det samlede forbrug. Naturgas spillede en tiltagende rolle i Danmarks energiforbrug frem til midten af 00’erne, hvor efter der har været en faldende tendens. Naturgassens andel af det samlede energiforbrug toppede i 2004 med 25 procent – i 2020 var andelen 13 procent.,  , ”I 2020 var forbruget af naturgas i Danmark på det næstlaveste niveau, der er målt over de seneste 30 år. Forbruget af naturgas i 2020 var mere end halveret i forhold til det højeste niveau i perioden, som var i 2004,”fortæller statistikansvarlig Thomas Eisler og fortsætter:,  , ”Naturgas er helt klart fortsat en vigtig del af fundamentet for vores energiforbrug, men det er ikke så bærende en del, som for eksempel i 2004, hvor naturgas udgjorde en fjerdedel af det samlede danske energiforbrug”.,  , Energiforbrug fordelt på energikilde, Amn.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, Se de seneste tal på området,  , Naturgasforbruget fordeler sig jævnt over tre brancher og landets husholdninger, Industrien, energiforsyning, råstofindvinding og husholdningerne tegnede sig hver for mere end 20 procent af naturgasforbruget i 2020 og dermed samlet set for næsten 90 procent af det totale forbrug. Energiforsyning, som bruger naturgas til produktion af for eksempel fjernvarme og elektricitet, brugte med 25 procent en smule mere end de andre grupper, men der var ikke langt ned til råstofindvinding og husholdningerne, der med 21 procent brugte mindst. De resterende ca. 10 procent blev brugt i andre brancher eller kunne henregnes til kategorien tab og svind., ”Opgørelsen viser, at naturgasforbruget er fordelt ret bredt i Danmark,” siger Thomas Eisler og fortsætter: , ”Dette betyder blandt andet, at en ændring i tilgangen af naturgas kan få meget direkte og mærkbare konsekvenser for ikke blot erhvervslivet, men også husholdningerne”.  ,  , Samlet forbrug af naturgas fordelt på brancher og husholdninger. 2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,  , Se de seneste tal på området,  , Op mod halvdelen af EU's import af naturgas stammer fra Rusland, Danmark producerede naturgas svarende til 59 procent af forbruget i 2020, og vi er derfor kun delvist afhængige af naturgas fra udlandet. Danmark importerede naturgas fra Tyskland, der igen importerer naturgas fra andre lande. Ved at se på den samlede import af naturgas til EU, kan man dog se, at Rusland er kilde til en markant del af naturgasforsyningen. I 2020 kom 41 procent af den naturgas, som blev importeret til EU, fra Rusland., ”Sammenligner man med for 30 år siden, så er andelen af russisk naturgas i EU's import faldet noget, men i hele perioden har Rusland været en vigtig leverandør af naturgas”.  , ”Det er desuden værd at bemærke, at over de seneste fem år har russisk naturgas udgjort den største andel siden 2001. Den øgede import af naturgas fra Rusland i 2016 kommer efter et fald i den nederlandske produktion af naturgas, så det kan være forklaringen.” siger Thomas Eisler. , EU’s naturgas-import fra Rusland som andel af EU’s samlede import af naturgas, Anm.: Import som ikke kan spores til specifikke lande er ekskluderet., Kilde: , Eurostat, Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Thomas Eisler, som kan kontaktes på 39 17 30 68 eller , tme@dst.dk, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-14-dks-forbrug-af-naturgas-er-paa-laveste-niveau-siden-1990

    Bag tallene

    Den tidlige julehandel tyder på hårde pakker under juletræet i år

    Bliver det en blød eller en hård pakke under træet i år? Detailomsætningsindekset for november peger i retning af, at de hårde pakker er populære. Det er især elektriske apparater som fx airfryers, robotstøvsugere og tv, der har stået højt på danskernes shoppingliste., 22. december 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Den sidste julegavespurt er sat ind, og der ligger sikkert allerede mange pakker klar til at komme under juletræerne rundt omkring i de danske hjem. Men hvad mon der er i de pakker? Det kunne meget vel være en foodprocessor til Gertrud Sand fra The Julekalender eller måske en robotstøvsuger. En særkørsel fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks viser, at der især har været gang i indkøbet af elektriske husholdningsapparater i den tidlige julehandel i november i år., ”Detailhandel med elektriske husholdningsapparater er generelt en branche med et stort julesalg, og det tyder da også på, at den slags apparater vil fylde under juletræerne i år. Vi har i november i år handlet for 12,4 pct. mere i forretninger i denne branchegruppe, end vi i gennemsnit gjorde i november i de foregående fem år (2018-2022),” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Næst efter husholdningsapparater kommer der nok til at være en del gaver fra isenkræmmere samt ur- og smykkeforretninger. Isenkræmmere er forretninger, der handler med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mm. Derudover kan en stigning i omsætningen hos dyrehandlere i den tidlige julehandel tyde på, at flere kæledyr også kan se frem til en pakke til jul., Detailomsætningen i november 2023 på udvalgte branchegrupper, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Flere julegaver til kæledyrene end sidste år, Detailomsætningen hos i dyrehandlere, hvor man fx køber legetøj og mad til dyr samt mindre kæledyr som fisk og firben, er steget støt i år. Overordnet set klarer dyrehandlerne sig godt i november, men i år har de ligget 20,7 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år (2018-2022) og 1,6 pct. højere end sidste år., ”Også handlen med forbrugerelektronik har klaret sig godt i forhold til de seneste fem år. I disse forretninger, der bl.a. sælger computere, radio og tv, ligger handlen i november i år 22,6 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år og 7,0 pct. højere end handlen i november sidste år. Tilbudsevents som Black Friday og Cyber Monday kan formentlig have en effekt på det stigende salg af forbrugerelektronik i november,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., Det hører også med til historien, at opdelingen i detailomsætningsindekset er baseret på virksomhedernes brancher og ikke detaljerede oplysninger om, hvilke varer de har solgt. Det betyder fx, at virksomheder, der ligger i branchen for salg af elektriske husholdningsapparater, men som også sælger computere og tv, i de fleste tilfælde vil indgå i branchen elektriske husholdningsapparater med hele deres omsætning., Udviklingen i detailomsætningen for udvalgte branchegrupper, november 2022 til november 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Sko og bøger handles ikke i god tid, Til gengæld er der i mindre grad indkøbt legetøj, sko og bøger i den tidlige julehandel i november i år. Sammenlignet med gennemsnittet de seneste fem år har disse brancher klaret sig dårligst i år. I november i år ligger de både under det gennemsnitlige niveau i 2015 og det gennemsnitlige salg i november de seneste fem år., ”Data for detailhandlen i november 2023 tyder på, at der i lidt mindre grad blev købt sko, bøger, spil og legetøj end i de seneste fem år. Vi ser dog her udelukkende på forretninger, hvis salg primært foregår i fysiske butikker, og der er tale om varer, som også i stor stil købes i online butikker,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Kigger man på handlen i december sidste år kan man desuden se, at detailomsætningen i skoforretninger, tøjbutikker og boghandlere steg betydeligt i denne måned., Detailomsætningsindekset for december 2023 bliver offentliggjort d. 26. januar 2024.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-12-22-den-tidlige-julehandel-tyder-paa-haarde-pakker-under-juletraeet-i-aar

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation