Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1121 - 1130 af 1736

200 virksomheder bag halvdelen af eksporten

2. september 2014 kl. 9:00 , , Mere end halvdelen af Danmarks eksport af varer kommer fra færre end 200 store virksomheder inden for industri og engroshandel. De store virksomheder med flere end 250 ansatte stod for 54 pct. af eksporten i 2012, selv om de kun udgjorde 2 pct. af eksportvirksomhederne. I 2005 stod de for 50 pct. af eksporten. , I den periode er de store virksomheders eksport til BRIK-landene, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, steget 160 pct., mens de små og mellemstore virksomheder har haft en stigning på lidt over 90 pct. , Det fremgår af temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2014, , der udkommer i dag. Temaartiklen belyser globaliseringen af danske virksomheder de seneste ti år. Tiårsoversigten giver et unikt overblik over udviklingen i det danske samfund i samme periode. , Med afsæt i Statistisk Tiårsoversigt beskriver også , netmagasinet Bag Tallene, i dag den overordnede udvikling i den danske eksport af varer de seneste ti år. Hvem eksporterer vi til, og hvad er det, vi eksporterer? Hvordan har billedet ændret sig på ti år? I artiklen er desuden en kort video, hvor økonom Rasmus Jørgensen fra Københavns Universitet kommenterer udviklingen. Artikel og video kan frit benyttes af medierne. , I Statistisk Tiårsoversigt kan du bl.a. også læse, at: , • De private grundskoler har fået 38 pct. flere elever på de ældste klassetrin 8.-10. klasse på ti år, mens de offentlige kun har fået 6 pct. flere i klassen. 22 pct. flere valgte en efterskole. , • Både par og enlige med børn har haft større stigninger i deres disponible indkomst på ti år end enlige uden børn. Par med børn havde den største stigning på 53 pct. fra 2002-2012. , • Danskerne besøgte i gennemsnit deres praktiserende læge 7,2 gange i 2013. Det er 13 pct. oftere end for ti år siden. Tandlægen besøger vi til gengæld sjældnere end i 2003. , • Både blandt mænd og kvinder gennemfører langt flere en videregående uddannelse end for ti år siden. Nu gælder det hver anden kvinde og hver tredje mand på 35 år. , Du kan læse mere om Statistisk Tiårsoversigt på , dst.dk/tiaar, , hvor der er overblik og , infografikker, over udvalgte udviklinger de seneste ti år – også til fri afbenyttelse. , For yderligere information om Statistisk Tiårsoversigt kontakt venligst redaktør Marianne Mackie på , mma@dst.dk, eller 39 17 31 69. Her kan du også bede om et gratis eksemplar til redaktionelt brug.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-02-statistisktiaarsoversigt2014

Pressemeddelelse

65 år i tal – Danmark siden 2. verdenskrig

29. april 2014 kl. 9:00 , , Man bliver nemt revet med af kortsigtede udviklinger fra måned til måned eller år til år. , 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, træder et skridt tilbage og trækker de lange linjer op i samfundsudviklingen fra efterkrigstiden til i dag for at give et større perspektiv på nutiden. , Både mænd og kvinder lever i dag mere end 10 år længere end i 1955. Kræft er i dag årsag til 30 pct. af alle dødsfald og dermed den hyppigste dødsårsag. I efterkrigstiden var hjerte-karsygdomme skyld i hvert andet dødsfald. Men fra 1955 og frem faldt antallet af dødsfald på grund af hjerte-karsygdomme, mens stadig flere dør af kræft. , Vinen vandt indpas, mens cigaretterne røg ud, Danskernes forbrug af alkohol er også steget markant. Især er vi blevet glade for at drikke vin. I 1947 drak en voksen dansker omkring tre liter vin om året, mens det i dag er omkring 34 liter. Selv om rygerne har udgjort en stadig mindre del af befolkningen, er der blevet røget flere cigaretter pr. voksne dansker frem til midten af nullerne – altså har rygerne skruet godt op for forbruget., Til gengæld udgør madvarer en mindre del af vores forbrug. I 1948 gik godt 38 pct. af danskernes forbrug til mad, mens det i dag kun er godt 14 pct. Til gengæld bruger vi en meget større andel af vores penge på boligen, som da også er blevet opgraderet. I midten af 1950’erne havde 62 pct. af boligerne eget toilet, og der boede i gennemsnit 3,1 person pr. husstand. I dag har 99 pct. af boligerne eget toilet, og der er nu kun 2,1 person til at dele det., Færre dræbes i trafikken trods langt flere biler, Rigtig mange flere har også en bil til rådighed. Der kører i dag 58 gange så mange biler på vejene som i 1946, men heldigvis betyder det ikke 58 gange så mange trafikdrab. I 2012 blev 167 dræbt i trafikken, og det er faktisk færre end i 1946. Sådan har det dog ikke være hele vejen gennem historien. I 1971 blev flere end 1.200 personer dræbt i trafikken., Bilerne importerer vi fra andre lande, men vores egen eksport er også kommet til at fylde mere. I 1948 udgjorde den danske eksport af varer og tjenester under 20 pct. af BNP, mens den i dag udgør over 50 pct. Ud over eksporten til vores nabolande aftager nye lande som Kina stadig mere., Du kan læse meget mere om samfundsudviklingen i , 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, , hvor den danske udvikling også sættes i perspektiv med internationale sammenligninger. For yderligere information kan du kontakte Marianne Mackie på 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-04-29-65-aar-i-tal-Danmark-siden-2-verdenskrig

Pressemeddelelse

Månedlig arbejdskraftundersøgelse

30. oktober 2013 kl. 9:00 , , I morgen, torsdag den 31. oktober, udgiver Danmarks Statistik for første gang månedlige tal fra arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Udgivelsen belyser AKU-ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke i september, og , Statistikbanken, vil indeholde månedstal tilbage til 2007. Danmarks Statistiks månedlige udgivelse dækker personer i aldersgrupperne 15-24 og 25-74 år fordelt på mænd og kvinder og følger dermed måden, hvorpå det europæiske statistikkontor, Eurostat, publicerer månedstal for medlemslandene. Dermed er det muligt at sammenligne den månedlige ledighed på tværs af EU., Det har ikke været muligt at basere den månedlige AKU-opgørelse alene på data for den pågældende måned, fordi datagrundlaget ikke har været tilstrækkeligt. Derfor er månedstallene dannet som tre måneders glidende gennemsnit med et forecast-element for den seneste måned. Herved opnås, at dataserien bliver mere robust overfor tilfældige udsving, samtidig med at de nyeste data bliver helt aktuelle. Når AKU-opgørelsen for september 2013 offentliggøres 31. oktober, er tallene således dannet på baggrund af indsamlede data for august og september samt et forecastet estimat for oktober. Forecastet for oktober er dannet vha. en tidsserieanalyse på baggrund af hele månedsserien fra 2007 og frem., Metoden med tre måneders glidende gennemsnit betyder, at de samme data indgår i gennemsnitsberegningen for flere måneder. Derved bliver det vanskeligt at tolke udviklingen fra måned til måned, og Danmarks Statistik vil derfor kommentere den nyeste udvikling ved at sammenligne tallene for september med tallene for juni eller tidligere., Den registerbaserede bruttoledighed for september 2013 offentliggøres også 31. oktober. AKU-ledige personer afgrænses på baggrund af svar på spørgsmål om deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Bruttoledigheden derimod er et volumenmål, hvor ledighedsomfanget for personer, der ifølge administrative registre er jobklare og modtager en relevant offentlig ydelse, er omregnet til fuldtidsledige., Eurostat offentliggør på sin hjemmeside månedlige ledighedstal for Danmark tilbage til 1983. I forbindelse med Danmarks Statistiks offentliggørelse 31. oktober, bliver , Eurostats, månedlige ledighedstal for Danmark korrigeret for perioden tilbage til 2007, og Eurostats offentliggørelse af månedlige ledighedstal for Danmark vil fremover alene blive baseret på den månedlige AKU-opgørelse. , For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Sven Egmose, tlf. 28 35 51 41, , seg@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-10-30-Maanedlig-arbejdskraftundersoegelse

Pressemeddelelse

COVID-19-boom i danskeres feriehusbookinger stilner af i sommerferien

Rekordmange danskere holdt ferie i et lejet feriehus i Danmark i 2020 og 2021, men med ophævelsen af COVID-19-restriktioner må feriehusudlejerne se længere efter de danske gæster. Til gengæld gør de tyske turister et stærkt comeback., 24. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Under COVID-19 lejede flere danskere end nogensinde et feriehus i sommerferien 2020 og 2021. Nu kan feriehusudlejerne ikke længere ride på den bølge, eftersom vi går en sommer i møde, hvor COVID-19 ikke sætter de samme begrænsninger for ferier i udlandet som i de to forrige somre. Færre end halvt så mange danskere skal holde sommerferie i et lejet dansk sommerhus i juli i år sammenlignet med 2020 og 2021, og niveauet af bookinger nærmer sig somrene inden COVID-19., ”I 2020 valfartede danske turister til feriehusene, og endnu flere gjorde det i 2021. Nu har danskerne tilsyneladende andre planer for deres ferie, efter det igen er muligt at udskifte de danske omgivelser,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”Der er dog lidt flere danske bookinger end i 2019, så det ser ud til, at nogle alligevel har fået smag for det, et dansk feriehus har at byde på,” tilføjer han., Op til sommerferien i 2019 havde danske gæster tilsammen booket 33.100 husuger i danske feriehuse i juli, mens det tal var over 70.000 i både 2020 og 2021. Pr. 1. juni i år står danske gæster for 35.600 forudbookede husuger i juli., Antal forudbookede husuger i juli 2022 med gæsternes nationalitet, primo juni 2022, Anm.: En husuge er fra lørdag til lørdag, Kilde: Særkørsel, Tyske turister vender talstærkt tilbage, Selvom antallet af danske gæster er dalet, vidner tallene også om, at tyskere har savnet at holde ferie i de danske feriehuse. Flere tyskere end nogensinde har nemlig udset sig Danmark som feriedestination over sommeren efter to år med færre bookinger end årene forinden., Når man lægger tallene for juli og august sammen, er antallet af tyske bookinger lige akkurat højere i 2022 end i 2019 med 133.400 bookede husuger mod 131.500. Det er især i august, de tyske turister lægger vejen forbi et dansk feriehus., ”Den tyske sommerferie starter lidt senere end i Danmark, så den slutter også senere. Det kan vi se i antallet af bookede feriehuse, hvilket stiger i august for tyske gæster, mens det for danske gæster topper i juli og falder inden skolesommerferien slutter i starten af august,” siger Paul Lubson., Antal forudbookede husuger i juli og august af tyske gæster, primo juni 2022, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-24-forudbookede-feriehuse-sommerferien

Bag tallene

Stigende eksport i medicinalindustrien under krisen

På trods af den økonomiske krise er eksporten af medicinske og farmaceutiske produkter steget de seneste år. I dag, cirka to år efter at krisen satte ind, har denne varegruppe overtaget positionen som Danmarks største med en eksport på 13 mia. kr. i andet kvartal 2010., 30. november 2010 kl. 0:00 , , Stigende eksport i medicinalindustrien under krisen, På trods af den økonomiske krise er eksporten af medicinske og farmaceutiske produkter steget de seneste år. I dag, cirka to år efter at krisen satte ind, har denne varegruppe overtaget positionen som Danmarks største med en eksport på 13 mia. kr. i andet kvartal 2010. , Før krisen var olien Danmarks klart største eksportvare. Olie er meget konjunkturfølsom, og der skete et betydeligt fald i værdien af den danske olieeksport fra midten af 2008. Fra begyndelsen af 2009 vendte udviklingen dog, og olieeksporten er nu næsten vendt tilbage til niveauet inden krisen. , Også Danmarks klart største eksporttjeneste, , søtransport, , blev hårdt ramt af krisen. I 2009 solgte danske virksomheder søtransport for 140 mia. kr., hvilket er et fald på 28 pct. i forhold til 2008. , Det fremgår af , Danmarks udenrigsøkonomi 2009, , som udkommer i dag. Publikationen sammenfatter udviklingen for Danmarks varehandel, tjeneste-handel og betalingsbalance i 2009 og har et temaafsnit om krisens betydning for Danmarks udenrigshandel. Man kan desuden læse disse konklusioner: , I 2009 eksporterede Danmark varer og tjenester for i alt 787 mia. kr., mens importen var på 721 mia. kr. , I forhold til 2008 var der et væsentligt fald i udenrigshandlen i 2009. Eksporten faldt med 17 pct. og importen med 20 pct. , Tyskland, Sverige, Storbritannien og USA er de dominerende samhandelspartnere. , Historisk set er samhandlen med udlandet vokset i takt med globaliseringen. I 1969 udgjorde eksporten af varer og tjenester 28 pct. af BNP. Denne andel var i 2009 vokset til 47 pct. , USA og Norge er de eneste lande uden for EU, som er blandt de ti væsentligste eksportlande. , Danmarks udenrigsøkonomi 2009, er på 68 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/udenrigs2009, . , Læs også mere om udenrigshandlen i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , For yderligere oplysninger, kontakt venligst kontorchef Søren Schiønning Andersen, tlf. 39 17 30 21, , ssa@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-11-30-Stigende-eksport-i

Pressemeddelelse

2021 sætter rekord for booking af feriehuse i julemåneden

Der er lagt op til mange jule- og nytårsfester i feriehusene i år, hvor der sættes rekord i antal bookinger for december måned. Det er især tyske gæster, der har planlagt juleferien i danske feriehuse., 8. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mens kalenderlysene tæller ned til d. 24. december, er kalenderne så fulde i de danske feriehuse, at det sætter ny rekord i antal bookinger for december nogensinde. 22.669 husuger er der booket i alt, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 2016, hvor antallet lød på 11.818. Det tal er steget hvert år siden, og det er især tyskerne, der fyrer op i pejsen i feriehusene over juleferien., ”Der er tradition for, at mange tyskere holder deres juleferie i danske feriehuse, men i år har rekordmange altså udsigt til at indtage julemiddagen og hoppe ind i det nye år i et dansk feriehus. Det skyldes nok, at feriehusene giver mulighed for ferie i en privat sfære med god afstand til andre, hvilket er eftertragtet i disse COVID-19-tider,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Hvor danskere står for 4.593 bookede husuger i december, har de tyske gæster booket 17.276 husuger., Bookede husuger i december (ved udgangen af oktober), , Kilde: , FERIEH2, Tyskerne fejrer nytår i Danmark, Dykker man ned i de enkelte dage i december, er der en tydelig forskel på feriemønstret for de danske og tyske gæster i dagene omkring jul og nytår. Antallet af overnatninger ligger stabilt for begge nationaliteter de første uger af december, og vi ser en markant stigning i dagene lige inden jul, men så stopper ligheden i opholdene herefter., ”De danske gæster topper lillejuleaften og juleaften med lige over 2.000 huse booket begge dage. Men mens mange danskere pakker julegaverne sammen og begynder at rykke hjem igen allerede 1. juledag, bliver de tyske turister ved med at komme hertil for at hoppe ind i det nye år på dansk grund,” siger Paul Lubson., ”Faktisk topper tyskernes bookinger for december nytårsaften. I hele 12.474 danske feriehuse kan tyske gæster se frem til at byde det nye år velkomment,” tilføjer han., Antal huse booket i december (ved udgangen af oktober), , Kilde: Særkørsel , Om tallene:, Husuger er opgjort i hele uger fra lørdag til lørdag og opdeles ikke i individuelle bookinger. , Tallene for bookinger i december bliver opgjort i oktober og indsendt til Danmarks Statistik d. 1. november. , Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 30 55 67 48 eller , pal@dst.dk, .,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-12-08-feriehuse-i-juleferien

Bag tallene

Næsten halvdelen af de privatansatte lever af eksport

Samlet er 45 pct. af de privatansattes job knyttet til eksport. Og selv i virksomheder, der ikke eksporterer, er en fjerdedel af beskæftigelsen indirekte skabt af eksport., 4. december 2017 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2013 var 550.000 job i de private byerhverv, dvs. undtaget landbruget, i Danmark afhængig af eksporten. Det svarer til 45 pct. af alle private byerhverv, viser publikationen , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, , som Danmarks Statistik har udgivet. 160.000 af de 550.000 eksportjob var knyttet til indirekte eksport, hvor virksomheder producerer delkomponenter eller leverer serviceydelser til andre virksomheder, som derefter eksporterer til udlandet., Eksporten har betydning for virksomheder af alle størrelser. I store virksomheder med mindst 250 ansatte var mere end halvdelen af de beskæftigede (55 pct.) knyttet til eksporten i 2013. I små virksomheder med mindre end 10 ansatte, som ikke var en del af en større koncern, var godt en tredjedel (35 pct.) af beskæftigelsen knyttet til eksport., Men der er forskel på, hvordan virksomheder er tilknyttet eksportmarkederne. Hos nogle - især de store - fylder direkte eksport til udlandet mest. Andre - især de små og mellemstore virksomheder (SMV’erne) - er mere afhængige af indirekte eksport. Det afspejler en arbejdsdeling mellem danske virksomheder, hvor mindre ikke-eksporterende virksomheder ofte er underleverandører til større eksportvirksomheder. , Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Ansatte i virksomheder uden eksport lever også af udlandet, Den arbejdsdeling bevirker også, at eksporten har en del betydning for beskæftigelsen i importvirksomheder, som ikke selv eksporterer. Her var 28 pct. af beskæftigelsen knyttet til eksporten i 2013. Og selv i virksomheder, som hverken eksporterer eller importerer, var omkring en fjerdedel af beskæftigelsen knyttet til eksport samme år. Det skyldes netop indirekte eksport og illustrer, at eksporten skaber arbejdspladser selv i virksomheder uden direkte tilknytning til udlandet., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Sammenlignet med vores nordiske nabolande skaber danske virksomheder flest eksportjob. Mens 45 pct. af de danske privatansatte var knyttet til eksport i 2013 gjaldt det samme for 43 pct. i Sverige, 38 pct. i Norge og 38 pct. i Finland., Kilde: , Nordic Countries in Global Value Chains 2016, Kontakt: Specialkonsulent, Jon Mortensen, 39 17 31 07

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-12-04-Naesten-halvdelen-af-de-privatansatte-lever-af-eksport

Bag tallene

Hvert ellevte ældre offer for IT-kriminalitet har oplevet økonomiske tab

De ældre er den gruppe, som oftest oplever økonomiske tab, når de kommer i kontakt med IT-kriminelle. , 9. september 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 9 pct. af danskere mellem 65-74 år, der har oplevet online identitetstyveri, falske e-mails eller bedrageriske hjemmesider inden for det seneste år, svarer, at de har tabt penge til IT-kriminelle. , Dette gør ældre til den gruppe, som oftest svarer, at de har mistet penge på IT-kriminalitet i Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019. , Generelt fortæller 6 pct. af danske internetbrugere, der har oplevet it-kriminalitet det seneste år, at de har haft økonomisk tab på grund af IT-kriminalitet. , Internetbrugere som har oplevet økonomiske tab som følge af IT-kriminalitet. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Ældre oplever færre forsøg på bedrag end gennemsnittet, Selvom ældre er den gruppe, som oftest mister penge på IT-kriminalitet, så er de ikke den gruppe, der oftest udsættes for forsøg på svindel online. Ældre er faktisk den gruppe, som i mindste grad rapporterer at have oplevet forsøg på bedrag, såsom forsøg på bedrag med kreditkort, svindel med falske e-mails eller ondsindede hjemmesider. , Overordnet set har 39 pct. af de 65-74 årige oplevet et eller flere sikkerhedsproblemer det seneste år, mod 50 pct. af danske internetbrugere som helhed. , ”En forklaring på dette kan være, at nogle ældre ikke er klædt på til at se igennem forsøg på snyd online. Dermed bliver de lettere ofre for IT-kriminalitet," forklarer fuldmægtigt i Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen., Internetbrugere som har oplevet et eller flere IT-sikkerhedsproblemer det seneste år. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Sikkerhedsproblemerne, som internbrugerne oplever, kan tage mange former. Det form for sikkerhedsproblem, som ældre oftest oplever, er modtagelsen af falske emails (phishing) og dernæst omdirigering til falske og bedrageriske hjemmesider (pharming). Det har hhv. 36 og 9 pct. af de ældre internetbrugere mellem 65-74 år oplevet i 2019. , 5 pct. af de ældre internetbrugere over 64 år har oplevet sikkerhedsproblemer, som har karakter af forsøg på svindel med dankort i 2019, hvilket svarer til gennemsnittet for alle danskere, som ligger på 6 pct. , Har du spørgsmål til data i denne artikel kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf. 3917 3144, , ATA@dst.dk, eller fuldmægtig Monika Bille Nielsen på tlf. 3917 3595, , MBS@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-09-09-hvert-ellevte-aeldre-offer-for-it-kriminalitet-har-oplevet-oekonomisk-tab

Bag tallene

Rekordhøj andel af elever i 10. klasse går på efterskole

Siden 2011 er andelen af eleverne i 10. klasse, der går på efterskole, steget støt, så 55 pct. af eleverne i 10. klasse i 2018 gik på efterskole. , 27. september 2019 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af elever i 10. klasse, der gik på efterskole, var 55 pct. i 2018. Det er den højeste andel siden 2005, hvor statistikken i sin nuværende form går tilbage til, , viser tal fra Danmarks Statistik., Andelen er vokset hver eneste år siden 2011, hvor 42 pct. af 10. klasses-eleverne gik på efterskole., ”Andelen er steget, mens det samlede antal elever i 10. klasse har været nogenlunde stabil. Derfor var også antallet af elever i 10. klasse på efterskole med 19.500 rekordhøjt i 2018,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., For elever i 9. klasse har andelen af elever på efterskoler været mere stabil, dog med et mindre fald siden 2011. i alt gik 12 pct. af 9. klasse eleverne på efterskole i 2018., , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen steget i 87 kommuner, Siden 2008 er andelen af elever i 10. klasse på efterskole steget i 87 kommuner, faldet i ti og uændret i en enkelt kommune., ”Andelen af elever på efterskole stiger i alle dele af landet og er ikke begrænset til enkelte regioner eller landsdele,” siger Lene Riberholdt., Af de ti kommuner, hvor andelen, der går på efterskole er faldet, ligger fire i Sydsjælland og på Lolland-Falster og fire i Nordvestjylland., Udvikling i andel elever i 10. klasse på efterskole. 2008-2018, , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen er fortsat højest i Vestjylland, Selvom andelen, der går på efterskole i 10. klasse, er steget relativt lidt i Vestjylland, er andelen, der går på efterskole, fortsat højst i denne del af landet. I ni kommuner gik mere end 70 pct. af eleverne i 10. klasse på efterskole. Seks af dem (Morsø, Skive, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Billund og Fanø) lå i det vestlige Jylland., ”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode. I det lys er det faktisk bemærkelsesværdigt, at andelen stadig stiger i flere kommuner i området, om end der også er et fald nordenfjords,” siger Lene Riberholdt., Til sammenligning var andelen under 40 pct. i 13 kommuner, hvoraf ni lå i Region Hovedstaden - syv af disse på den københavnske vestegn. Andelen var lavest i, Brøndby Kommune, hvor 17,7 pct. af eleverne i 10. klasse gik på efterskole i 2018., Andel elever i 10. klasse på efterskole. 2018, Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Danmarks Statistik her tidligere udgivet en artikel om , andelen af afgangselever på efterskole., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, , lri@dst.dk, , 39 17 31 85.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-09-27-rekordhoej-andel-af-elever-i-tiende-klasse-gaar-paa-efterskole

Bag tallene

Lavere indvandring, færre vielser og færre færdselsuheld under COVID-19

Ny publikation indeholder undersøgelser af, hvordan COVID-19 viste sig i statistikkerne inden for blandt andet områderne ind- og udvandring, vielser, indbrud og færdselsuheld i 2020., 8. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Antallet af indvandringer faldt med 23 pct. i 2020 sammenlignet med gennemsnittet for 2015-2019, og faldet var størst i maj og april. Det er en af konklusionerne i den nye publikation COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020. , ”Med publikationen forsøger vi at skabe et overblik over, hvordan en række forhold inden for områderne befolkning og kriminalitet i 2020 er - eller måske netop ikke er - blevet påvirket af COVID-19-krisen,” siger Lisbeth Harbo, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Både ind- og udvandringen faldt i foråret 2020, dog steg indvandringen af danske statsborgere markant i marts 2020. Det kan hænge sammen med, at mange danske statsborgere flyttede hjem, da grænserne blev lukket. Derudover viser publikationen blandt andet, at der var færre vielser, færre færdselsuheld med personskade, og så var der også et markant fald i visse kriminalitetstyper i 2020,” siger Lisbeth Harbo., Antallet af vielser faldt 8 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for de forgående 5 år, mens antallet af færdselsuheld med personskade faldt 12 pct. i 2020 sammenholdt med gennemsnittet for perioden 2015-2019., Andre konklusioner i publikationen er bl.a.:, Fra 2019 til 2020 faldt anmeldte lomme- og tasketyverier med 46 pct., mens antallet af anmeldte indbrud i beboelser faldt med 29 pct. i 2020 i forhold til 2019., Antallet af personer, der skiftede fornavn, steg med 29 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for 2015-2019., Skilsmisseraterne steg ikke nævneværdigt i hele 2020. I 2020 var der 15.700 skilsmisser, hvilket er 5 pct. flere end det gennemsnitlige antal over de fem foregående år., På trods af COVID-19 var der kun en lille stigning i antallet af døde i 2020 sammenlignet med 2019. I 2020 var det totale antal dødsfald på 54.645 personer, mens tallet for 2019 var 53.958 personer., Antallet af flytninger i Danmark lå højere i 2020 end i årene forinden. I 2020 blev der foretaget 35.540 flytninger flere end i 2019; en stigning på knap 4 pct, Hvor det har været muligt er opgørelserne gjort på månedsbasis, således at en evt. sammenhæng med nedlukningsperioderne synliggøres., Læs publikationen , COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020, her., Har du spørgsmål til publikationen, kan du kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-08-lavere-indvandring-faerre-vielser-og-faerre-faerselsuheld

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation