Søgeresultat

Datagrundlag til GrønREFORM

Danmarks Statistik leverer årligt et omfattende datagrundlag til regnemodellen GrønREFORM, som udvikles af DREAM. , Læs mere om GrønREFORM på deres hjemmeside, ., Datagrundlaget består af skræddersyede tabeller fra nationalregnskabet, det grønne nationalregnskab og enkelte andre statistikker., Fælles for tabellerne er, at de er opgjort efter en særlig brancheklassifikation, som er udviklet til brug for GrønREFORM. Nationalregnskabets standard 117-branchegruppering er således opdelt på udvalgte områder, idet branchegrupper inden for landbrug, fremstillingsvirksomhed, affaldsbehandling, forsyningsvirksomhed og transport er yderligere opdelt., Datagrundlaget til GrønREFORM bygger på de samme kilder og metoder som de regnskaber og statistikker, der indgår i datagrundlaget, og som er beskrevet i de tilhørende statistikdokumentationer. Men detaljeringsgraden er flere steder øget væsentligt og der er tilføjet nye dimensioner, som fx formål for energiforbrug og tildelte CO2-kvoter. Det betyder, at der er behov for både at udnytte kildedata på et mere detaljeret niveau end det er tilfældet for de officielle statistikker, og også bruge flere antagelser og skøn. Derfor er tabellerne  behæftet med større usikkerhed end de officielle statistikker., Datagrundlaget kan downloades fra denne side i Excel-format og i særlige filformater til modelbrug., Dokumentation, - Input-output tabeller, Statistikdokumentation for input-output tabeller, Dokumentation af Grøn Reform Input-Output leverance (pdf) (november 2025), - Energiregnskab, Statistikdokumentation for energiregnskab, Opdeling af energiregnskab på formål (februar 2026), Input til biogasproduktion - notat og dokumentation (juni 2022), - Emissionsregnskab, Emissionsregnskab opdelt på Grøn Reform brancher (februar 2026), Statistikdokumentation for emissionsregnskab, - Affaldsregnskab, Affaldsregnskab dokumentation GrønREFORM (oktober 2025), Statistikdokumentation for affaldsregnskab, - Øvrige, Økonomisk affaldsregnskab - notat (juni 2022), Dokumentation CO2-kvoteregnskab (pdf) (september 2024), Køretøjer 2020-2024 (oktober 2025), Landbrugsdata efter kystvandoplande (pdf) (januar 2022), Data - version efterår 2025, Input-Output (zip) 2014 - 2024 (rettet januar 2026), Køretøjer (zip) 2020-2024 (oktober 2025), Affald (zip) 2014-2023 (oktober 2025), Energi (zip) 2019-2022 (februar 2026), Emissioner (zip) 2019-2022 (februar 2026), Data - version efterår 2024, Energi (zip) 2018-2020, Emissioner (zip) 2018-2020, Kvoteregnskab 2014-2023, Data - version november 2022, Affald (zip), CO2kvoter (zip), Landbrugsdata efter kystvandoplande (zip), Links til øvrigt datagrundlag fra Danmarks Statistik, Værdien af foderinput mv., fra udvidede tabeller om jordbrug som findes under ’Dokumentation’ på denne , emneside, ., Akkumulations- og statuskonti, investering og beholdning af faste aktiver fra tabellen , NABK69, (både løbende og kædede værdier)., IO-konsistente investeringsmatricer som findes på denne,  , emneside, . ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/energi-og-emissionsregnskaber/datagrundlag-til-groenreform

De ældre bliver rigere og mindre lige

Den stadig voksende gruppe af ældre har fået flere penge at leve for. Særligt de yngre pensionister mellem 65 og 74 år har de seneste otte år fået en forbedret økonomi på grund af egne pensionsopsparinger., 16. august 2011 kl. 0:00 ,  , De ældre bliver rigere og mindre lige, Den stadig voksende gruppe af ældre har fået flere penge at leve for. Særligt de yngre pensionister mellem 65 og 74 år har de seneste otte år fået en forbedret økonomi på grund af egne pensionsopsparinger. Men det betyder samtidig, at der er kommet større ulighed blandt de ældre, fordi den ældste del af gruppen ikke har haft en lige så stor indkomststigning. De ældres generelt stigende indkomster betyder, at de bidrager mere til det offentlige gennem skatter og afgifter, og at overførsler fra det offentlige udgør en mindre del af den enkelte ældrehusstands økonomi., Det fremgår af temaartiklen "Ældrestyrken kommer - de ældres indkomster, opsparing og forbrug" i Statistisk Tiårsoversigt 2011, der udkommer i dag. Ud over temaartiklen giver bogens tabeller og figurer et utal af billeder af udviklingen siden årtusindeskiftet. Blandt andet kan man læse, at:, Færre bliver skilt, inden det syvende år af ægteskabet er gået. Til gengæld går flere fra hinanden senere. , To en halv gange så mange kvinder fik en - betinget eller ubetinget - frihedsstraf for vold sidste år som ved årtusindeskiftet.  , Udenlandske firmaer udgør 1,2 pct. af firmaerne i Danmark, men står for 29 pct. af den danske eksport. I 2004 eksporterede de 23,5 pct. , Det seneste årti er antallet af personskader i trafikken reduceret med 47 pct. på trods af, at vi overtræder færdselsloven oftere. , Kvinder under 30 år føder færre børn, mens fertiliteten er steget for de lidt ældre. For hver 1.000 kvinder mellem 40 og 44 år blev der i 2010 født 10 børn mod kun 6,7 ved årtusindeskiftet. , I 2010 blev 4.768 personer familiesammenført i Danmark, og det er mindre end halvt så mange som i 2000. Til gengæld får næsten fem gange så mange en arbejdstilladelse og dobbelt så mange tilladelse til at uddanne sig i landet.  , Vi er hurtigere og oftere på nettet - også hjemmefra. Hvor 7 pct. i 2001 havde en bredbåndsforbindelse hjemme, gjaldt det 80 pct. i 2010. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller meget mere i Statistisk Tiårsoversigt 2011. Statistisk Tiårsoversigt koster 185 kr. som bog eller 125 kr. som pdf. Bogen kan købes i boghandlere eller på , www.dst.dk/boghandel, .  Journalister kan rekvirere et gratis eksemplar til redaktionel brug. For yderligere oplysninger kontakt Marianne Mackie, tlf. 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-16-De-aeldre-bliver-rigere-og-mindre-lige

Pressemeddelelse

Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse

Få statistik på beskæftigelsen for bestemte brancher, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse giver dig detaljeret statistik om udviklingen i lønmodtagernes beskæftigelse og demografi i bestemte brancher eller branchegrupper. Du får bl.a. nøgletal på antallet af arbejdssteder, antallet af lønmodtagere, antallet af fuldtidspersoner og den samlede lønsum fordelt på både branche, sektor, demografi og branchens top tre beskæftigelseskommuner., Et redskab til brancheanalyser og effektmåling, Dette statistikprodukt er blandt andet velegnet til benchmarking, i brancheanalyser og til at måle effekten af politiske og økonomiske indsatser i forhold til erhvervsliv og beskæftigelse., Aktuelle beskæftigelsestal, Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse bygger på Danmarks Statistiks register for lønmodtagerbeskæftigelsen, der indeholder kvartalstal for det igangværende år. Du får derfor de mest aktuelle nøgletal for beskæftigelsen., Se de senest offentliggjorte tal i , Statistikbanken, ., Følg udviklingen over 5 år, Tabellerne indeholder en tidsserie på alle kvartaler de seneste fem år fordelt på enten:, Alle branchegrupper (10-gruppering), Alle branchegrupper (19-gruppering), Alle branchegrupper (36-gruppering), 10 selvvalgte branchegrupper (127-gruppering), eller, 10 selvvalgte enkeltbrancher, Dokumentation, Tabeleksempel, Case Finansforbundet - Sådan bruger vi Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse, Bestilling og pris, formular, Levering, Når du har bestilt, leverer vi tallene i form af pivottabeller sendt pr. e-mail ca. 2 uger efter, at vi har fået din bestilling eller efter næste kvartalsvise offentliggørelse. Derudover leverer vi i resten af kalenderåret de nye offentliggjorte kvartalstal. Beskæftigelsestal for lønmodtager offentliggøres 3 måneder efter kvartalsafslutningen., Læs alle detaljer og forbehold for statistikken i dokumentationen ovenfor., Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmark Statistiks generelle aftalevilkår, . , Diskretionsregler, Der kan forekomne diskretionering i alle tabeller for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder i statistikken. Læs dokumentationen for produktet ovenfor for en detaljeret beskrivelse af diskretionering., Kontakt, DST Consulting, Laurits Mikkelsen, , tlf: 23 62 39 79, Oliver Wyckoff, , tlf: 24 87 01 35, Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at få tabellerne kombineret med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Det brancheopdelte detailomsætningsindeks, Omkostningsindeks for byggeri

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/beskaeftigelse-pendling-og-indkomst/branchefordelt-loenmodtagerbeskaeftigelse

Nyt banebrydende register giver nye forskningsmuligheder på uddannelsesområdet

Har størrelsen på en klasse betydning for elevernes karakterer? Har kønsfordelingen? Og hvor skal politikerne sætte ind, hvis de skal vende det faldende elevoptag på erhvervsskolerne? Det er spørgsmål, som forskere nu kan nærme sig svarene på med det udvidede Lærer-elev-register., 15. marts 2024 kl. 9:30 ,  , Danmarks Statistik har netop lanceret en opdateret version af det såkaldte Lærer-elev-register, der fra maj bliver udvidet med omfattende data fra de danske ungdomsuddannelser., Udvidelsen af registret vil give forskere og interessenter helt nye muligheder for at analysere effekter og sammenhænge mellem elever, lærere, klassekammerater, karakterer og – ikke mindst – frafald og omvalg på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. , ”Med de nye data om ungdomsuddannelserne får forskerne adgang til et register med en helt ny bredde og dybde på området, der giver nye muligheder for at krydse data på tværs,” siger Christian Vittrup, ledende chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Det nye register åbner for, at man kan undersøge sammenhænge på et detaljeniveau, som man ikke tidligere har haft mulighed for. Det kunne fx være, hvilke faktorer der er medbestemmende for elevernes valg eller fravalg af ungdomsuddannelse efter 9.-10. klasse.”, Stort potentiale for forskning, Og især på erhvervsuddannelserne er man spændt på at se, hvad det nye register kan tilvejebringe af fremtidig forskning. I forbindelse med lanceringen udtaler Jesper Nielsen, direktør i Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, bl.a.: , ”Hele erhvervsskoleområdet er ret komplekst. Vi har mange uddannelser og mange forskellige målgrupper af elever. Jeg tror, at registeret vil være godt til at dykke ned i de specifikke målgrupper og afprøve nogle forskellige hypoteser. Fx om elever falder fra af de grunde, som vi tror. Det kunne vi ikke før, og det er der et kæmpe potentiale i.”, Nogle forskere har allerede fået adgang til det nye register. Én af dem er Andreas Bjerre-Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvis forskningsgruppe bl.a. ser på, hvilke typer elever der har højest udbytte af dygtige lærere., ”Med de nye data fra Lærer-elevregistret kan vi begynde at tænke data som et laboratorium, hvori vi kan studere, hvordan social eksponering - fx over for klassekammerater og lærere - vil påvirke elevernes fremtidige liv,” siger Andreas Bjerre-Nielsen. , ”Vi ved, at uddannelse spiller en stor rolle, men vi kender ikke den nøjagtige betydning af fx god undervisning eller forskellige klassesammensætninger. Det kan vi potentielt finde ud af nu.”,  , Om Lærer-elev-registeret, Det er muligt for autoriserede forskere at få adgang til det udvidede Lærer-elev-register gennem Danmarks Datavindue, og datakonsulenter i Danmarks Statistik (DST Consulting) kan udføre specifikke analyser for alle, som er interesseret i data på området. , Registret forventes at blive udvidet med data fra dagtilbuddene (vuggestuer og børnehaver) inden udgangen af 2024., Læs mere om Danmarks Datavindue

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-03-15-nyt-banebrydende-register-giver-nye-forskningsmuligheder-paa-uddannelsesomraadet

Pressemeddelelse

Husstande med elbil bruger dobbelt så meget el som husstande med benzin- og dieselbiler

En husstands elforbrug er næsten dobbelt så højt, hvis den har en elbil ift. husstande, som benytter en benzin- eller dieselbil. Har husstanden elvarme eller en varmepumpe, er husstandens elforbrug tre gange så højt, som hvis den har fjernvarme. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der gør brug af nye tal for husstandenes elforbrug fra 2021 til 2024., 11. september 2025 kl. 8:00 ,  , I 2024 havde husstande i enfamiliehuse, der havde en elbil holdende i indkørslen, et medianforbrug, der var 1,9 gange højere, end hvis der holdt en benzin- eller dieselbil i indkørslen. Medianforbruget for husstande med elopvarmning (altovervejende varmepumper og elradiatorer) var 3,1 gange højere end for husstande med fjernvarme i 2024., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som undersøger, hvordan elforbruget pr. person varierer mellem en række forskellige typer af husstande ud fra bl.a. husstandsindkomst, bilrådighed, boligens alder, areal og opvarmningsforhold. , ”Analysen viser, at medianforbruget varierer betydeligt mellem forskellige typer af husstande. Hvis man har en elbil og bor i enfamiliehus, trækker det dobbelt så meget på elmåleren, som hvis man har en bil på fossilt brændstof. Derudover kan vi se, at der er store sæsonudsving i husstandenes elforbrug. Især husstande med elopvarmning har, måske ikke så overraskende, et markant højere forbrug i vinterhalvåret,” siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Andelen af husstande i enfamiliehuse, der havde en elbil, var størst i kommunerne i og omkring København og Aarhus, fx i Frederiksberg Kommune med 39,2 pct. og Gentofte Kommune med 37,7 pct. Andelen af husstande med elbaseret boligopvarmning var højest i Lejre Kommune med 41,8 pct., og derefter følger Samsø Kommune og Stevns Kommune hhv. med 41,7 pct. og 39,1 pct. , Udgifter til el udgør 2,2 pct. af det samlede forbrug , En gennemsnitlig husstand havde i 2023 udgifter til el, der svarede til 2,2 pct. af husstandens samlede forbrug. 3,6 pct. af de samlede udgifter gik til anden energi til boligopvarmning, fx fjernvarme, gas, olie og træbrændsel, og 1,8 pct. gik til benzin og diesel. Det svarede til 9.000 kr. til el, 14.500 kr. til fjernvarme mv. og 7.300 kr. til benzin og diesel i 2023., Om analysen, Analysen tager udgangspunkt i elmålerdata fra Energinet, som siden 2021 har indeholdt præcise og detaljerede målinger for alle husstande i Danmark. Målingerne kan sammen med Danmarks Statistiks øvrige data give ny viden om fx, hvilke hustande der bruger hvor meget strøm, og hvornår det sker. , Du kan finde hele analysen om husstandenes elforbrug her: , www.dst.dk/analyser/56579,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-09-11-husstande-med-elbil-bruger-dobbelt-saa-meget-el

Pressemeddelelse

175 år med statistik om og for det danske samfund

I 175 år har Danmarks Statistik leveret statistik om den danske befolkning og om Danmark. Det markerer vi blandt andet med ny temaside om statistik gennem tiden., 7. april 2025 kl. 10:00 ,  , Vi er med på din arbejdsplads, din uddannelse, på Christiansborg, i danske medier, men også i din lomme, hvor statistikbanken kan findes på din smartphone. Danmarks Statistik spiller en central rolle i det danske samfund og er med til at give os alle fælles og kvalitetssikrede referencepunkter, når vi fx udgiver nøgletal om den danske økonomi eller stiller data til rådighed for forskning. Men vi er også med ved middagsbordet, når vi tjekker, hvor mange vi deler navn med, eller hvor meget kartoflerne på bordet reelt er steget i pris det seneste år., I år markerer Danmarks Statistik, at vi har været den nationale leverandør af officiel statistik og fakta om Danmark og den danske befolkning til samfundet i 175 år. En del af markeringen er et tilbageblik fra nutiden med , en temaside om statistik gennem historien, ; helt tilbage til 1769, hvor folketællingen var en manuel opgave udført af skolelærerne, og hvor størstedelen af den danske befolkning levede af landbrug., ”Danmarks Statistik blev grundlagt som et produkt af Grundloven i 1850 og har altid været en hjørnesten i det danske demokrati. Vi har og har altid haft en helt særlig opgave i det danske samfund. Lige nu er Europa og verden præget af konflikter, klimaforandringer og hurtige teknologiske skift. Vi står her stadig, og gennem årene har vi været en fast leverandør af tal i kolonner og rækker, men også data til forskning og analyse. 175 år er en milepæl, vi synes, er værd at markere,” siger rigsstatistiker i Danmarks Statistik Martin Ulrik Jensen., På temasiden kan du se aspekter af udviklingen i det danske samfund gennem tal i et historisk perspektiv. I 1850 var vi fx 1,4 mio. indbyggere i Danmark. Nu nærmer vi os 6 mio. Siden 1956 har der været flere grise end mennesker i landet. Rugbrød koster 115 gange mere i dag end i 1915. Op til 1940 blev gifte kvinders erhverv opgjort som deres mands – uanset om de selv arbejdede i en anden branche. Næsten hele befolkningen læste trykte aviser frem til 2012. I dag gælder det hver femte. I 1990 havde 95 pct. af de danske familier en fastnettelefon. I dag er den skiftet ud med mobiltelefonen, som stort set alle ejer en af. Endelig kan du følge det grønne nationalregnskab, der er en af de nyere statistikker, vi har lanceret. , Der er publiceret rigtig mange tal gennem de 175 år, hvor Danmarks Statistik har været Danmarks nationale statistikkontor. På den nye temaside, , 'Historien om statistik', , på siden,  kan du se det udpluk, vi har udvalgt, men på , vores hjemmeside, og i , Statistikbanken, kan du altid finde flere tal.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-07-175-aar-med-statistik-om-og-for-det-danske-samfund

Pressemeddelelse

Brancheerfaring er vigtigt for nye virksomheders overlevelse

Nye virksomheder startet i 2017 af iværksættere med brancheerfaring havde en højere overlevelsesrate efter fem år end virksomheder, hvor iværksætterne ikke havde brancheerfaring. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 4. september 2024 kl. 8:00 ,  , Ud af de 19.600 nye iværksættervirksomheder, der blev etableret i 2017, eksisterede 42 pct. stadig fem år senere, dvs. at 8.400 af dem fortsat var økonomisk aktive. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, , Iværksætteri i Danmark., Ser man på iværksætterens faglige kompetencer, er brancheerfaring vigtigt for, om en ny iværksættervirksomhed overlever. Iværksættere med tidligere erfaring fra en virksomhed i samme branche som deres nystartede virksomhed, havde således en overlevelsesrate på 51 pct., mens iværksættere uden relevant brancheerfaring havde en overlevelsesrate på 41 pct., Erhvervsuddannede iværksættere står stærkt, Iværksætternes uddannelsesbaggrund har også noget at sige ift. deres virksomheders overlevelsesrate de første fem år., ”Virksomheder startet af iværksættere med en erhvervsfaglig uddannelse havde en overlevelsesrate på 49 pct.. Det er højere end både virksomheder startet af ufaglærte iværksættere og af iværksættere med videregående uddannelser”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Asbjørn Hviid Mikkelsen., Ser man på iværksætternes alder det år, hvor de etablerede virksomheden, havde gruppen i alderen , 45-54 år den største overlevelsesrate (48 pct.), mens de yngste iværksættere i alderen 15-24 år havde den laveste overlevelsesrate (30 pct.)., Kvinder og mænd starter forskellige typer af virksomheder, Mandlige iværksættere er i stort overtal: I 2022 var der 11.000 mandlige iværksættere og 3.800 kvindelige., Kvinderne startede i 2022 typisk ny virksomhed inden for videnservice (fx virksomhedskonsulenter, arkitekter og reklamebureauer), sundhed og socialvæsen (fx fysio- og ergoterapeuter) samt andre serviceydelser mv. (som bl.a. indeholder frisør- og skønhedssaloner). Mændene etablerede oftest virksomhed inden for bygge og anlæg, videnservice samt ejendomshandel og udlejning., Den type virksomhed, der klarede sig bedst i perioden 2017-2022, var inden for ejendomshandel og udlejning. I denne branchegruppe var 65 pct. af iværksættervirksomhederne stadig økonomisk aktive i 2022, dvs. fem år efter at de blev etableret. Nye iværksættervirksomheder inden for sundhed- og socialvæsen klarede sig næstbedst med en overlevelsesrate på 49 pct. Den laveste overlevelsesrate havde virksomheder inden for videnservice (36 pct.).,  , Fakta, En ny iværksættervirksomhed er defineret som et reelt nyt firma, som er nyregistreret et givent år. Et reelt nyt firma er defineret som et firma, der første gang får en aktivitet svarende til et halvt årsværk (et årsværk svarer til en fuldtidsansat i ét år) eller til omsætning svarende til et halvt årsværk i den relevante branche., Ud af de 19.600 virksomheder, der blev etableret i 2017, kunne der tilknyttes oplysninger om iværksætterne for hovedparten, nemlig 18.300 iværksættervirksomheder, svarende til 93 pct. Disse personoplysninger er baggrunden for statistikken om iværksætternes baggrund.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-09-04-ivaerksaetteri-i-dk

Pressemeddelelse

Udsatte børn og unge: Halvdelen har ikke en uddannelse ud over grundskolen

51 pct. af personer fra årgang 1992, som har modtaget en social indsats, mens de var barn eller ung, havde ingen uddannelse ud over grundskolen i 2022. Blandt resten af årgangen var andelen 10 pct. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som dykker ned i årgang 1992’s uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og medicinforbrug i 2022. , 3. juni 2024 kl. 8:00 ,  , Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser i opvæksten, når de runder 30 år? , En ny analyse fra Danmarks Statistik, ser på, hvordan det er gået tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser fra årgang 1992 sammenlignet med resten af årgangen. Tallene viser, at der er store forskelle. Blandt den del af årgangen, som har modtaget en social indsats i leveårene 0-22 år, har 51 pct. grundskolen som den højest fuldførte uddannelse i 2022. Blandt den øvrige del af årgangen var andelen 10 pct., Ser vi på erhvervsuddannelserne, så viser tallene, at andelen blandt tidligere modtagere af sociale indsatser og resten af årgangen er stort set ens med hhv. 29 pct. og 28 pct., mens der er en markant forskel ift. gennemførelse af videregående uddannelser., ”Der er markante forskelle på indkomstniveauet for tidligere udsatte børn og unge sammenlignet med deres jævnaldrende fra årgangen. Hele 43,2 pct. af tidligere modtagere af sociale indsatser havde en familieindkomst i 1. kvintil – den nederste indkomstgruppe – mod 17,7 pct. i den øvrige del af årgang 1992. Derudover er der færre i beskæftigelse og en højere andel på førtidspension blandt tidligere udsatte børn og unge,” siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Forskellene mellem de to grupper siger dog ikke noget om effekten af de sociale indsatser. Forskellene i uddannelsesniveau kan fx skyldes forskellige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Modtagerne af sociale indsatser kan have varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der vanskeliggør gennemførelsen af en uddannelse. Uden indsatserne kunne forskellene fx have været endnu større., Tidligere udsatte børn og unge bruger i højere grad antidepressive lægemidler, 14,5 pct. blandt tidligere modtagere af sociale indsatser fra årgang 1992 har indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler i 2022, og 10,8 pct. har indløst en recept på antipsykotika. Det er en højere andel end den øvrige del af årgangen, hvor hhv. 6,9 pct. og 2,3 pct. har indløst en recept på antidepressive lægemidler og antipsykotika., ”Det er især kvinder, som har indløst en recept på antidepressive lægemidler. Blandt tidligere udsatte børn og unge var andelen 20 pct., mens andelen var 8,6 pct. blandt de øvrige kvinder på årgangen,” siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Læs mere i analysen, , hvor du også kan læse mere om, at mødrene til tidligere modtagere af sociale indsatser fra årgang 1992 stort set har samme indkomstfordeling som børnene.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-03-udsatte-boern-og-unge-halvdelen-har-ikke-en-uddannelse-ud-over-grundskolen

Pressemeddelelse

35.000 voksne på 30-44 år bor med deres forældre

I 2023 boede 3,2 pct. af 30-44-årige sammen med mindst én af deres forældre, hvilket er en stigning fra 2,3 pct. i forhold til 2013. Det er især voksne i starten af 30’erne på Sjælland, mænd, personer med en lav indkomst samt efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der bor sammen med mindst én af deres forældre. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , 14. november 2024 kl. 8:00 ,  , 3,2 pct. af 30-44-årige eller 34.900 personer bor sammen med mindst én af deres forældre. I 2013 var andelen 2,3 pct. eller 24.600 personer, viser en , ny analyse. , Det er mest udbredt blandt 30-44-årige at bo sammen med far eller mor på Sjælland. Ni af de ti kommuner med højest andel bosiddende med deres forældre ligger på Sjælland med den højeste andel i Gribskov Kommune med 8,9 pct. efterfulgt af Halsnæs Kommune med 8,0 pct. og Odsherred Kommune med 7,8 pct. De laveste andele af hjemmeboende voksne ses i Københavns Kommune med 2,0 pct. og Frederiksberg samt Ikast-Brande med hver 2,1 pct. , ”Ud over de geografiske forskelle ser vi, at mænd, enlige uden børn og personer med lav indkomst oftere bor med deres forældre. Det samme gælder for efterkommere med ikke-vestlig baggrund,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Jo yngre man er blandt de 30-44-årige, jo mere udbredt er det at bo sammen med enten far eller mor. Blandt de 30-årige delte 5,4 pct. folkeregisteradresse med forældrene, mens det gjaldt for 1,9 pct. blandt de 40-44-årige. , Fakta fra analysen: , 65 pct. af de 30-44-årige, som boede med mindst en forælder, var mænd i 2023. 35 pct. var kvinder., 63 pct. af de 30-44-årige, som boede med deres forældre, var enlige uden børn i 2023 - mod 20 pct. blandt alle 30-44-årige. , 14,3 pct. af 30-44-årige efterkommere med ikke-vestlig baggrund havde i 2023 bopæl med mindst én forælder mod 6,5 pct. af alle 30-44-årige efterkommere fra vestlige lande og 3,2 blandt personer med dansk oprindelse., 40 pct. af de hjemmeboende 30-44-årige har grundskole eller gymnasium som højest fuldførte uddannelse. Det gjaldt for 19 pct. af alle i aldersgruppen. , Læs mere i analysen , Flere voksne bor samme med deres forældre.,   ,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-11-14-voksne-der-bor-hos-foraeldre

Pressemeddelelse

To ud af tre har været i digital kontakt med egen læge i 2024

To ud af tre personer har været i digital kontakt med egen læge i 2024. Samtidig tjekker mange også deres egne sundhedsdata online. Det viser publikationen It-anvendelse i befolkningen fra Danmarks Statistik., 12. december 2024 kl. 8:00 ,  , Det bliver mere og mere udbredt, at borgerne møder deres praktiserende læge online. I 2024 havde to ud af tre af de 15-89-årige, der havde været på nettet i løbet af året, haft digital kontakt til deres egen læge inden for det seneste år. Det er blandt andet, når der skal gives prøvesvar, når man bestiller en tid, skal forny en recept, eller hvis man har en videokonsultation i stedet for at møde op fysisk hos lægen. Det viser publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2024, fra Danmarks Statistik., ”Vores samfund bliver digitaliseret på flere områder, og det afspejler sig også i vores kontakt med egen læge, som i mange tilfælde foregår online. I 2024 har to ud af tre altså klaret korrespondancen med lægen online i stedet for at ringe eller møde fysisk op,” siger Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., 40 pct. har været i kontakt med det øvrige sundhedsvæsen ud over egen praktiserende læge. Det kan fx være via app’en MinSundhed., De fleste, der har været i digital kontakt med egen læge eller sundhedsvæsen, angiver, at de ser det som en fordel, at kontakten foregår digitalt. 61 pct. ser det således udelukkende som en fordel, 34 pct. ser både fordele og ulemper ved det, mens 5 pct. ser det som en ulempe. Det tidsbesparende aspekt anses som den største fordel i den digitale sundhedskontakt, blandt andet at man sparede transport- og ventetid. Af ulemper anføres især, at den direkte kontakt mangler, og måske føler man sig begrænset i at fortælle om sin helbredstilstand online., De fleste har søgt om sundhedsoplysninger på nettet, Internettet bruges til mange ting, og en af dem er at finde sundhedsoplysninger. 78 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år har således søgt på nettet efter sundhedsoplysninger eller tjekket deres egne sundhedsoplysninger inden for de seneste tre måneder i 2024., 62 pct. svarede, at de havde søgt på deres egne eller et familiemedlems sundhedsdata på hjemmesider til formålet såsom Sundhed.dk eller MinLæge., ”Det er blevet obligatorisk at have digital selvbetjening på en række offentlige områder. Det har blandt andet medført, at man med sit personlige MitID har adgang til at se sine egne sundhedsdata,” forklarer Anne Vibeke Jacobsen., Læs mere om befolkningens digitale færden og kundskaber i publikationen , ’It-anvendelse i befolkningen 2024’, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-12-12-to-ud-af-tre-har-vaeret-i-digital-kontakt-med-egen-lage-i-2024

Pressemeddelelse