Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1101 - 1110 af 1735

    Fælles dataansvar

    I Danmarks Statistik (DST) tilbyder vi brugere på Forskerordningen at indgå "Fælles dataansvar", som muliggør samarbejde på ét projekt mellem to autoriserede institutioner, hvor ansvaret for data fordeles ligeligt., Projektet oprettes under den ene autoriserede institution og brugerne, som er tilknyttet den anden autoriserede institution, som skal indgå i projektet, bliver tilknyttet via en bruger- og tilknytningsaftale. Begge institutioner skal bekræfte via mail til den tilknyttede kontaktperson i Danmarks Datavindue, at de ønsker oprettelse af et projekt under fælles dataansvar mellem [autorisationsnummer - navn på institution1] og [autorisationsnummer - navn på institution2] på projekt [projektnummer]., Derudover skal det tydeligt fremgå af projektbeskrivelsen, at projektet er bekræftet og godkendt til fælles dataansvar mellem de to pågældende institutioner., Sanktionsramme for projekter under fælles dataansvar, I tilfælde af brud på DST’s regler for arbejdet med mikrodata, er institutioner med projekter under fælles dataansvar, omfattet af det gældende sanktionssystem, som er angivet for projekter på forskerordningen på DST’s hjemmeside her: , Sanktionsregler, Sanktioneringen rammer bruger og projekt samtidig, Hvis et brud på DST’s regler for arbejdet med mikrodata opstår på projekter under fælles dataansvar, kan det medføre sanktionering af brugeren, som har hjemtaget data. DST kan f.eks. træffe afgørelse om, at brugeren sanktioneres i form af en karantæneperiode, hvor den enkelte bruger ikke har adgang til DDV App. Denne sanktionering vil også ramme det pågældende projekt, hvor data er hjemtaget fra, hvilket medfører, at alle adgange til projektet lukkes i den samme karantæneperiode, som har ramt den hjemtagende bruger., Derved adskiller sanktionspolitikken sig ikke fra de gældende sanktionsregler for projekter og brugere, hvor der ikke er fælles dataansvar., Sanktioner på institutionsniveau rammer begge institutioner, Sanktionsrammen for institutioner følger ligeledes DST’s gældende sanktionsregler. Således skal begge institutioner rapportere, når der finder brud sted og ved gentagne brud eller alvorlige brud, kan det medføre eksempelvis lukning i en periode eller varigt., I forlængelse af den gældende sanktionsramme vil der i sanktioneringen blive taget højde for de to institutioners historik. Det vil sige, at den samme forseelse kan ramme institutioner forskelligt, hvis den ene institution har en lang historik for brud, mens den anden institution ikke har brudt reglerne før., Institutionerne skal redegøre for fejl i hjemtag som ved normal praksis samt meddele, at projektet hører under fælles dataansvar, så Danmarks Datavindues hjemtagsteam kan tage højde for dette i sagsbehandlingen af evt. brud.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/projektindstilling/faelles-dataansvar

    Alder på førstegangsfødende er steget markant

    Siden 1960 og frem til i dag er kvinder blevet godt syv år ældre, når de føder deres første barn. Sidste år kom gennemsnitsalderen for førstegangsfødende op på knapt 30 år. Samtidig er andelen af førstegangsfødende på mindst 40 år steget markant. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 12. september 2023 kl. 8:00 , Af , Presse, Kvinder, der får barn for første gang, er blevet markant ældre siden 1960. Dengang var førstegangsfødende i gennemsnit 23,1 år gamle. Siden er gennemsnitsalderen for de nye mødre steget, og i 2022 var den kommet op på 29,9 år. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., ”At kvinderne fra slutningen af 1960’erne begyndte at få børn senere i livet kan ses i lyset af, at p-pillen blev frigivet i 1966. Kort tid efter - i 1973 - blev retten til fri abort indført. Frem mod i dag er både uddannelsesniveauet og beskæftigelsen for kvinder steget, hvilket kan have skubbet yderligere på udviklingen”, siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder, 1960-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD11, Gennemsnitsalderen på førstegangsfødende er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Den højeste gennemsnitsalder i årene 2018-2022 var i Dragør Kommune (31,8 år), mens den lavest var i Lolland Kommune (27,0 år)., Færre unge og flere ældre førstegangsfødende, Hen over årtierne er de unge mødre under 25 år kommet til at udgøre en stadigt mindre gruppe af de førstegangsfødende. I 1973 udgjorde mødre under 25 år hele 63 pct. af de førstegangsfødende, mens andelen i 2022 var kommet ned på 12 pct. , Samtidig er gruppen af de ældste førstegangsmødre på mindst 40 år vokset: I 1972 udgjorde de 0,2 pct. af alle førstegangsfødende, mens de i 2022 udgjorde 2,8 pct., ”Tendensen til, at kvinder får børn senere og senere, var ventet. Men det har været overraskende, at forskellen fra omkring 60 år siden til i dag er så stor, som den er,” siger Fenja Søndergaard Møller., Andelen af gifte førstegangsfødende er faldet markant, En tredjedel (32 pct.) af alle førstegangsfødende i 2022 var gift på fødselstidspunktet. Tallet dækker over stor variation ift. herkomst: Blandt førstegangsfødende af dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere fra ikke-vestlige lande var det 70 pct., Andelen af gifte førstegangsfødende er generelt faldet markant de sidste 50 år. I 1973, hvor de første tilgængelige data om de førstegangsfødendes civilstand er fra, var andelen på 72 pct. – og altså kun 32 pct. i 2022., Læs mere om de førstegangsfødendes alder her: , www.dst.dk/analyser/51827, ., .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-09-12-foerstegangsfoedende

    Pressemeddelelse

    Færre værnepligtige blev erklæret egnede i 2023 end ti år tidligere

    Fire ud af ti unge mænd blev erklæret egnede til værnepligt i 2023. Dermed er der sket et fald i andelen af unge mænd, som bliver erklæret egnede til værnepligt fra 52 pct. i 2013 til 41 pct. 2023. I samme periode er der sket en stigning i gruppen af uegnede, som har indløst en recept på psykofarmaka., 2. oktober 2025 kl. 8:00 ,  , I 2023 blev 15.300 unge mænd erklæret egnede til værnepligt. Det svarer til 41 pct. af de værnepligtige. I 2013 var tallet 19.400 personer eller 52 pct. , Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik om værnepligt, . Analysen ser nærmere på, hvad der kendetegner de mænd, som er blevet erklæret henholdsvis egnet og uegnet i 2013 og 2023, herunder indikatorer på det fysiske og psykiske helbred samt forældrenes uddannelsesniveau. Kriterierne for at blive erklæret egnet er blevet lempet pr. 1. juli 2025. Analysen beskriver udviklingen forud for ændringen i egnethedskriterierne., Analysen undersøger en række karakteristika, som har direkte betydning for egnethedsbedømmelsen hos Forsvaret, men som samtidig er blevet ændret for fremtidige værnepligtige. Det drejer sig fx om det psykiske helbred., I 2013 havde 13 pct. af de uegnede indløst en recept på psykofarmaka mod 16 pct. i 2023. Blandt de egnede var andelen ca. 1 pct. i 2013 og 2023., ”Andelen af de uegnede, som har indløst recepter på psykofarmaka, kan være interessant i forbindelse med, at Forsvaret har ændret på egnethedskriterierne, så det nu er nemmere at blive erklæret egnet end før, hvis man fx har ADHD,” siger Magnus Nørtoft, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Fem fakta fra analysen:, 54 pct. af dem, der blev erklæret uegnede til værnepligt i 2023, blev erklæret uegnede før Forsvarets Dag på baggrund af et helbredsskema om bl.a. vægt, medicinforbrug og diagnoser. , I 2023 havde 1 pct. af de værnepligtige, som var egnede, været anbragt uden for hjemmet, inden de blev 18 år mod 5 pct. af de uegnede. , I 2023 havde 7 pct. af de værnepligtige, , som var egnede, , fået en straf for kriminalitet i ungdomsårene. Blandt de uegnede havde 12 pct. fået en straf. , I 2023 havde 26 pct. af de egnede til værnepligt mindst en forælder med en lang videregående uddannelse, mens det blandt uegnede drejede sig om 18 pct., I 2023 blev 2.700 kvinder sessionsbehandlet. Andelen af sessionsbehandlede kvinder, der blev erklæret egnede, steg fra 61 pct. i 2013 til 64 pct. 2023. Analysen fokuserer på værnepligtige mænd, da kvinder først blev omfattet af værnepligt 1. juli 2025., Læs mere i , analysen om værnepligtige, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-10-02-faerre-vaernepligtige-blev-erklaeret-egnede-i-2023

    Pressemeddelelse

    Hvem bruger slankelægemidler?

    En ny analyse fra Danmarks Statistik beskriver brugerne af slankelægemidler. Analysen undersøger brugernes køn, alder, civilstand, indkomst og bopælskommune. Analysen viser blandt andet, at andelen af brugere af slankelægemidler stiger med familieindkomsten. , 8. april 2024 kl. 8:00 ,  , I 2023 indløste over 117.500 voksne en recept på et slankelægemiddel i Danmark. Det svarer til, at 2,4 pct. af den voksne befolkning indløste mindst én recept på et slankelægemiddel. Men der er forskelle på andelene, når man inddeler brugere af slankelægemidler efter fx familieindkomst. , 1,6 pct. af personerne i den laveste indkomstkvintil brugte slankelægemidler i første halvår af 2023 mod 3,4 pct. af personerne i den højeste indkomstkvintil i gruppen af 30-59-årige. Kvinder udgør den største del af brugerne, og blandt dem er andelen henholdsvis 2,4 pct. i den laveste indkomstkvintil og 4,6 pct. i øverste indkomstkvintil., ”Der er flest brugere af slankelægemidler blandt de 50-59-årige, og 72 pct. af brugerne i første del af 2023 var kvinder. Derudover er der en højere andel af brugere af slankelægemidler blandt fraskilte personer,” siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller. , Gentofte Kommune har den højeste andel af brugere set ift. selvrapporteret overvægt, Andelen af brugere af slankelægemidler varierer på tværs af kommuner. Kommunerne med de højeste andele per indbygger er Tårnby, Solrød og Greve med henholdsvis 2,9, 2,7 og 2,7 pct. I den anden ende ligger Læsø, Bornholm og Aalborg Kommuner med henholdsvis 0,8 pct., 1,0 pct. og 1,1 pct. , Sætter man andelen af brugere i kommunerne i første del af 2023 i forhold til personer med selvrapporteret svær overvægt fra Den Nationale Sundhedsprofil i 2021, så topper Gentofte Kommune listen. I Gentofte Kommune var der 24,5 brugere af slankemidler per 100 personer med svær overvægt mod 2,9 brugere per 100 personer i Læsø Kommune. , ”Den Nationale Sundhedsprofil siger noget om, hvor mange svært overvægtige der er på tværs af landet, dvs. potentielle brugere af slankemedicin. En kommune som Gentofte har en lav andel af overvægtige, men alligevel mange brugere af slankemedicin. Det kan hænge sammen med, at indkomstniveauet er højt i Gentofte, og dermed er mulighederne for at have råd til egenbetalingen bedre,” siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., Du kan læse , hele analysen her, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-04-08-hvem-bruger-slankelaegemidler

    Pressemeddelelse

    Kvartalsvis nationalregnskab

     , Få et overblik over den kortsigtede økonomiske udvikling, Beskæftiger du dig med samfundsøkonomiske forhold i fx et ministerie, en interesseorganisation, en virksomhed eller som studerende eller forsker? Kvartalsvis nationalregnskab giver et samlet overblik af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for et system af sammenhængende definitioner og klassifikationer. , Anvendelig i økonomiske modeller og analyser, Statistikken kan indgå som grundlag for analyse og vurdering af de økonomiske konjunkturer og er anvendelig i udarbejdelse af prognoser og arbejdet med økonomiske modeller. Herudover giver tabellerne også alment interesserede nøgletal om samfundsøkonomiens udvikling., Alle serier og tabeller i én samlet levering, Kvartalsvis Nationalregnskab (QDAM) giver dig opdaterede nøgletal om alle de offentliggjorte serier i det kvartalsvise nationalregnskab i en samlet pakke. På den måde slipper du for at sammenkøre udtræk fra mange forskellige tabeller i Statistikbanken., Kopi af Kvartalsvis-Nationalregnskab-Oversigt-over-serier_01.04.2026, Flere detaljerede nøgletal, Tabellerne indeholder desuden flere detaljerede nøgletal end Statistikbankens tabeller i form af særlige branche- og forbrugsgrupperinger samt grupperinger som passer til i ADAM databasen. , I Serierne får du følgende: , Løbende priser (antal serier) for perioden 1. kvartal 1990 og frem til seneste afsluttede kvartal, Faste-priser (seneste endelige år), Kædede værdier , Foregående års priser, Prisindeks, kædede værdier , Årligt BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Kvartalvist BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, løbende priser , Sæsonkorrigeret, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, præsterede timer , Sæsonkorrigeret, beskæftigede , Sæsonkorrigeret, prisindeks, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, årligt BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, kvartalvist BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Pris, Abonnementet Kvartalsvis Nationalregnskab koster , kr. 18.991,- ekskl. moms , (kr. 23.738,75 inkl. moms) for 8 leveringer i indeværende år., Levering, Tallene leveres 8 gange årligt via e-mail som en tsd-fil eller gbk-fil (Gekko databank). Levering sker kl. 8.00 samme dag som det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres, dvs. at leveringen sker sidste hverdag i måneden 50 og 90 dage efter kvartalets udløb., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld skemaet., Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser, . , Kontakt, Om produktet:, Jonas Dan Petersen, , tlf. 30 57 18 26, Skræddersyet statistik, Hvis du ønsker at kombinere tabellerne med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, kan du sende en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyet statistik,  her, Relaterede produkter, Regionalt Konjunkturbarometer

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/oekonomi/kvartalsvis-nationalregnskab

    Danmarks Statistik skal bidrage til at styrke statistikken i Ghana, Marokko og Vietnam

    Danmarks Statistik skal samarbejde med statistikkontorerne i Ghana, Marokko og Vietnam for at udvikle deres nationale statistikproduktion, som led i et strategisk sektorsamarbejde med Udenrigsministeriet. Bedre data skal øge borgernes muligheder for at holde deres regeringer ansvarlige, styrke erhvervslivet og gøre national planlægning bedre. , 16. april 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Hvor mange børn bliver der født? Hvilke varer importeres? Og stiger eller falder uligheden i takt med den økonomiske udvikling? I Danmark er det let at give kvalificerede bud på disse spørgsmål, men sådan er det ikke i alle verdens lande. , De nationale statistikkontorer fra Ghana, Marokko og Vietnam har henvendt sig til Danmarks Statistik med henblik på at styrke deres nationale statistikproduktion., ”I Danmark er vi rigtig dygtige til at bruge administrative data, altså data som offentlige myndigheder indsamler alligevel, og som kan bruges til at lave statistik. Dette gør statistikproduktion muligt uden tidskrævende og dyre surveys,” fortæller Silja Emmel som er projektleder af projektet i Ghana i Danmarks Statistik. , Netop statistik baseret på administrative data er et fokuspunkt i udviklingsarbejdet i Ghana, hvor landets omkring 29 mio. indbyggere sidst blev talt gennem en folketælling for snart 10 år siden. Det manglende kendskab til befolkningsudviklingen kan besværliggøre politikernes planlægning, når store anlægsprojekter såsom skoler og hospitaler skal afstemmes med befolkningens behov nu og i fremtiden. , ”Ghana er i gang med at indføre noget der ligner et CPR-nummer, hvilket vil give flere sammenhængende informationer om befolkningen. Her kan vi hjælpe statistikkontoret med at blive bedre til at bruge de data, de allerede har til rådighed,” siger Silja Emmel. , I Marokko vil statistikbureauet gerne digitalisere og modernisere deres statistikproduktion, fortæller projektleder Charlotte Juul Hansen fra Danmarks Statistik:, "For eksempel vil de gerne udvikle en online databank, så offentligheden i højere grad kan tilgå data,” siger hun og fortsætter: , ”Og ligesom i Ghana laver Marokko også rigtig mange surveys eller spørgeskemaundersøgelser. Her kan vi spille ind med viden om brug af administrative data og om digitalisering og effektivisering af erhvervsindberetninger.” , I Vietnam gennemfører det nationale statistikkontor i april måned den 10-årige folketælling, hvor interviewere går fra hus til hus og registrerer, hvem der bor i huset. Statistikkontoret og regeringen håber, at det er sidste gang, man skal gå fra hus til hus. Ambitionen er, at den næste folketælling som er planlagt til 2029, kan laves ud fra forskellige administrative kilder. , Også uddannelsesstatistikken i Vietnam er på dagsordenen. Målet er at kunne følge den enkelte elev fra indskolingen og helt frem til universitetet eller en erhvervsuddannelse. Undervisningsministeriet arbejder allerede tæt sammen med deres vietnamesiske modpart i et andet strategisk samarbejdsprojekt, der skal øge kvaliteten og udbuddet af erhvervsuddannelser i Vietnam. ,  , Fakta om myndighedssamarbejdet, Strategisk Sektorsamarbejde er et program under Udenrigsministeriet som har været i gang siden 2015. I tæt samarbejde med de danske ambassader i partnerlande indgår danske institutioner partnerskaber med deres søsterorganisationer i landet. , Ghana, Marokko og Vietnam er de første tre lande, som Danmarks Statistik har indgået partnerskaber med under dette program af Udenrigsministeriet. , Læs mere om myndighedssamarbejdet, som Danmarks Statistik deltager i, her. ,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-04-15-Danmarks-statistik-skal-bidrage-til-at-styrke-statistikken-i-ghana-marokko-og-vietnam

    Pressemeddelelse

    Vejsegmentering

    Ram din målgruppe med statistik på veje og adresser, Vejsegmentering betyder, at du får rangordnet nogle geografiske områder efter, hvor der er størst sandsynlighed for at ramme en bestemt målgruppe. Vejene kan rangordnes inden for geografiske områder såsom en kommune eller en Region., Få hjælp til at udvælge veje, Produktet vejsegmentering er designet til dig, der ønsker at ramme en bestemt målgruppe, fx i forbindelse med et salgsfremstød. Hvis du fx har en virksomhed, der fremstiller barnestole til cykler, så vil du med vejsegmentering kunne nøjes med at omdele reklamer på de veje, hvor der er en høj andel af familier med mindst et barn under fire år., Mulighederne er mange, Du kan få rangordnet oplysningerne på mange forskellige måder, fx efter:, husstandsindkomst, uddannelsesniveau, socialgruppe, Vejsegmentering - variabelliste, Dokumentation - standardvariabler til Vejsegmentering, Kombinér oplysninger, Du kan også kombinere de forskellige oplysninger, så du rammer præcis den målgruppe, du er interesseret i at nå. Hvis du sælger barnestole til cykler i den dyre ende af markedet, så kan du fx kombinere antallet af familier med mindst et barn under fire år med et niveau for husstandsindkomsten., Vejsegmentering - trin for trin inkl. eksempel på levering, Vejene rangordnes på baggrund af statistik, Alle husstande bliver først opdelt i mindre grupper efter den type af vej, de ligger på og eventuelt efter hvilken type af hus der er tale om. Derefter grupperes husstandene i klynger eller grupper med minimum 400 husstande, som så udgør grundlaget for statistikken fx husstandsindkomsten i intervaller.  Klyngerne af husstande kan dannes på 3 forskellige måder i stigende detaljeringsgrad og dermed også i præcision., Valget af detaljeringsgrad afspejler sig også i prisen. Du kan læse mere om, hvordan vi danner husstandsklynger her:, Vejsegmentering - Hvordan danner vi husstandsklynger, Vejbidssegmentering - husstandsklynger med husstype, Vejbidssegmentering - husstandsklynger uden husstype, Pris,  , PriserDetaljeret_Vejsegmentering_2026, Bestilling, Du bestiller produktet vejsegmentering ved at klikke på en af knapperne nedenfor og udfylde bestillingsblanketten. Herefter udarbejder vi et tilbud og eventuelt en kontrakt som du skal godkende., Bestil Vejsegmentering, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks generelle aftalevilkår, ., Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, , tlf: 23 24 93 58, Lonnie Graversgaard, , tlf. 30357292,  , Skræddersyede løsninger, Vi kan sagtens hjælpe med at kombinere statistik og kort. Der er i så fald tale om en skræddersyet opgave og du skal kontakte en af vores konsulenter i , DST Consulting., Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Kvadratnet, Oplands- og afstandsanalyser

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/vejsegmentering

    Hver tiende brevstemte ved seneste folketingsvalg

    Det bliver mere og mere populært at brevstemme og ved seneste folketingsvalg var 9,8 pct. af de afgivne stemmer brevstemmer. Det var især i Region Hovedstaden, der blev brevstemt., 6. marts 2026 kl. 8:50 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Den danske befolkning skal til stemmeurnerne den 24. marts. Og dog. For kan man ikke møde op på valgstedet på dagen, eller foretrækker man blot at sætte sit kryds på forhånd, har man mulighed for at brevstemme. Ved seneste folketingsvalg i 2022 var det hver tiende modtagne stemme, der var en brevstemme. I alt var der 351.962 gyldige brevstemmer., ”Ved folketingsvalget i 2022 brevstemte 9,8 pct. af de vælgere, der valgte at stemme. Det er den højeste andel hidtil. Ved valget i 2015 og 2019 var det henholdsvis 8,7 og 8,4 pct. af de afgivne stemmer, der var brevstemmer,” siger Dorthe Larsen, statistikansvarlig i Danmarks Statistik., Historisk set har brevstemmer udgjort en meget lille andel af de afgivne stemmer. I 1971 var 3,1 pct. af stemmerne brevstemmer. Herfra har de ligget på ca. 3 til 5 pct. af de afgivne stemmer indtil 2011, hvor 7,8 pct. af stemmerne var brevstemmer., I samme periode er stemmeprocenten overordnet set faldet fra 87,2 pct. i 1971 til 84,2 pct. i 2022., Andelen af afgivne stemmer afgivet som brevstemme, 1971-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fvpct, Størst andel brevstemmer i Gentofte, Især i Gentofte Kommune var det populært at sætte sit kryds forud for valgdagen ved folketingsvalget i 2022. Her var det med 18,4 pct. tæt på hver femte borger, der brevstemte. Herefter følger to andre nordsjællandske kommuner, Rudersdal og Hørsholm, med henholdsvis 16,3 og 15,9 pct. af kommunens borgeres afgivne stemmer., Tønder, Hedensted og Billund var de kommuner, hvor brevstemmer udgjorde den laveste andel af de afgivne stemmer med henholdsvis 5,6, 5,8 og 6,1 pct. af stemmerne., Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2022 fordelt pr. kommune, Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby09, Brevstemmer mest populære i den østlige del af landet, Det er mest populært at brevstemme i den østlige del af landet. I Københavns Storkreds var det således 13,3 pct. af de afgivne stemmer, der var brevstemmer., Andelen af brevstemmer var lavest i Sydjyllands Storkreds med 6,9 pct., Andelen af afgivne stemmer afgivet som brevstemme i storkredse, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fv22tot, Danmark er inddelt i tre landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i 92 opstillingskredse. Herunder var der ved valget i 2022 1.347 afstemningssteder., Ved det kommende folketingsvalg i 2026 er der 4.317.926 stemmeberettigede personer i Danmark. Man kan allerede brevstemme., Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Danmarks Statistiks presseenhed på 3917 3070 eller , presse@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2026/2026-03-06-brevstemmer-folketingsvalg

    Pressemeddelelse

    Millionbevilling til samarbejde om infrastruktur og forskning i ansvarlig AI

    Det Nationale Center for AI i Samfundet (CAISA) modtager 45 mio. kr. fra forskningsreserven til et nyt AI-samarbejde med Danmarks Statistik. Det står klart, efter partierne bag forskningsreserven har indgået aftale om udmøntningen af næste års midler., 7. november 2025 kl. 14:30 ,  , Samarbejdet mellem CAISA og Danmarks Statistik skal styrke både forskning i ansvarlig kunstig intelligens (AI) og den infrastruktur, som gør forskningen mulig - til gavn for hele Danmark., "Med samarbejdet mellem CAISA og Danmarks Statistik får vi en unik mulighed for at kombinere verdensførende forskningskompetencer med en unik national datainfrastruktur. Samarbejdet kan bidrage til, at Danmark står stærkt som et samfund, der både udnytter AI’s muligheder og sætter borgernes rettigheder og tillid i centrum," siger leder af samarbejdet Andreas Bjerre-Nielsen, der er seniorforsker i CAISA og lektor i Social Datavidenskab og Økonomi på Københavns Universitet., To indsatser, der hænger sammen, Samarbejdet bygger på to indsatser, der understøtter hinanden gensidigt:, Den ene indsats handler om at styrke og modernisere infrastrukturen for AI-forskning hos Danmarks Statistik, som har en lang tradition for at stille data til rådighed for forskning. Målet med den nye indsats er, at danske forskere får gode muligheder for at håndtere nye og komplekse datakilder – som for eksempel ustrukturerede data. Samtidig bliver det muligt at træne store AI-modeller på danske registerdata i et sikkert analysemiljø og med moderne hardware., Den anden indsats skal skabe ny viden om, hvordan vi kan anvende AI-algoritmer ansvarligt i samfundet. Gennem udvikling og anvendelse af Danmarks Statistiks infrastruktur og data, skal der undersøges muligheder for at skabe en platform, der skal sikre, at de algoritmer, som bruges i Danmark, lever op til grundlæggende krav som ligebehandling, gennemsigtighed og tillid. Forskningen vil også undersøge, hvordan man kan sikre at algoritmerne bevarer eller forbedrer funktionalitet - også efter de er taget i brug., "Gennem 35 år har Danmarks Statistik på en sikker måde stillet kvalitetssikrede og dokumenterede data til rådighed for forskning. Det skal vi naturligvis blive ved med, selv når teknologien og efterspørgslen udvikler sig. Jeg er glad for, at CAISA og Danmarks Statistik skal arbejde sammen om et nyt stort skridt, så forskere fra hele landet i fremtiden får mulighed for at arbejde sikkert og forsvarligt med ny teknologi på vores og andres data" siger rigsstatistiker Martin Ulrik Jensen fra Danmarks Statistik.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-11-07-millionbevilling-til-samarbejde-om-infrastruktur-og-forskning-i-ansvarlig-ai

    Pressemeddelelse

    Den østlige del af Danmark i front med IT-erhverv

    19. februar 2001 kl. 0:00 ,  , IT-erhvervene er geografisk skævt fordelt med en koncentration øst for Storebælt, hvor 60 pct. af de beskæftigede og 64 pct. af arbejdsstederne inden for IT-erhvervene findes. Hvis man ser på hele den private sektor, så er knap 50 pct. af de beskæftigede og 45 pct. af arbejdsstederne øst for Storebælt. Det viser , Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Publikationen er den første fra Danmarks Statistik, der giver en samlet, systematiseret fremstilling af de væsentligste statistiske oplysninger om det danske informationssamfund. , Det er især IT-konsulentvirksomhed og IT-engroshandel, der er koncentreret i den østlige del af Danmark, mens beskæftigelsen i IT-industrien for 60 procents vedkommende ligger vest for Storebælt. , Bogen viser også, at 2 pct. af de beskæftigede i Danmark har gennemført en formel IT-uddannelse, og næsten to tredjedele af de ansatte i en IT-stilling har ikke en formel IT-uddannelse som baggrund. Det er primært IT-konsulentvirksomhederne, der har flest ansatte i IT-stillinger med formelle kvalifikationer. Men der er 60 pct. af de ansatte i IT-stillinger inden for forretningsservice, der ikke har en IT-uddannelse. Modsat skiller den offentlige administration og undervisning sig ud ved at beskæftige en stor andel af IT-uddannede, som ikke er ansat i IT-stillinger. , Iværksætterne er unge, Bogen viser desuden, at iværksætterne inden for IT-erhverv starter virksomhed umiddelbart eller få år efter afslutningen af deres uddannelse, og de har derfor ikke opnået hverken erhvervserfaring eller branchekendskab. 29 pct. var under 24 år, da de startede egen virksomhed - mod 16 pct. i øvrige erhverv. Og 35 pct. af iværksætterne inden for IT-erhverv havde mindre end tre års erhvervserfaring, hvorimod andelen i de øvrige erhverv var 22 pct. , IT-erhvervenes dynamiske udvikling kan også illustreres ved tilgangen af nye virksomheder. Der blev i 1998 etableret 1.658 nye virksomheder inden for IT-erhvervene mod 996 nye virksomheder i 1995, hvilket er en stigning på 66 pct. , Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, belyser informationssamfundet ud fra en række forskellige tilgange i form af IT-erhvervenes udvikling, deres beskæftigelse, produktion og im- og eksport af IT-produkter og arbejdsstyrkens IT-uddannelser og IT-stillinger samt virksomhedernes og familiernes anvendelse af IT og elektronisk handel. For at perspektivere udviklingen i Danmark er der samtidig inddraget data fra andre lande - primært de andre nordiske lande. , Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, er på 181 sider og koster 266 kr. , Vil du vide mere?, Ring til Helle Månsson på 3917 3113 eller send en E-post til , hej@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/19-02-2001-oest_danmark

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation