Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1071 - 1080 af 1820

    Tyve procent færre campingvogne på ti år

    Antallet af campingvogne er faldet støt de seneste ti år. Hvor der i 2014 var ca. 140.000 af dem, var antallet skrumpet til ca. 110.000 sidste år. Autocamperne er der langt færre af – til gengæld er der lige så mange af dem som for ti år siden. Der er flest campingvogne og autocampere pr. familie i Jylland., 11. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Der bliver færre og færre campingvogne på danske nummerplader. I 2014 var der 139.600 campingvogne, mens der i 2023 var 110.000. Det svarer til et fald på 21 pct., Autocampere på danske nummerplader er der langt færre af. Til gengæld var antallet i 2023 stort set det samme som for ti år siden, nemlig ca. 13.000. Det svarer til, at autocamperne udgør knap 11 pct. af den samlede bestand af rullende ferieboliger., I 2023 var der i alt 123.300 dansk indregistrerede campingvogne og autocampere. Det svarer til, at der pr. 1.000 familier var 39 styk. , Flest i Jylland, Bestanden er ikke jævnt fordelt ud over landet: På Sjælland og Bornholm findes der 25 campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, Fyn ligger lige over gennemsnittet med 43 pr. 1.000 familier, mens der er 52 styk pr. 1.000 familier i Jylland. , ”Jyske kommuner trækker stikket hjem på listen over de 10 kommuner med flest campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier – alle kommunerne på Top 10 er jyske,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Top 10 over kommuner med flest registrerede campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, 2023, Ringkøbing-Skjern, 86,1, Hedensted, 85,6, Varde, 85,2, Struer, 80,6, Billund, 80,3, Jammerbugt, 78,4, Ikast-Brande, 77,6, Thisted, 77,5, Vesthimmerlands, 76,5, Morsø, 76,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707,  , Et danmarkskort over bestanden af campingvogne og autocampere viser også en tydelig tæthed i jyske kommuner, især mod vest., Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2023, (antal, gennemsnit pr. 1.000 familier), Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL707, og , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Autocampere bliver afmeldt om vinteren, Bestanden af autocampere følger et fast mønster år efter år: Hvert år topper antallet i juli for så at falde til et lavpunkt i december. , Baggrunden for disse udsving er, at autocampere er afgiftsbelagte – det er campingvogne ikke. Hver vinter afmeldes således 15-20 pct. af sommerens bestand. Fx var der i juni 2023 ca. 16.300 autocampere, og i december samme år var antallet faldet til ca. 13.200, svarende til et fald på 19 pct. , Kurven nedenfor er et billede på, at autocamperne bliver afmeldt af ejerne om vinteren og tilmeldt igen om sommeren., Bestanden af indregistrerede autocampere 2014-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-11-tyve-pct-faerre-campingvogne-paa-ti-aar

    Bag tallene

    Udsatte børn og unge: Halvdelen har ikke en uddannelse ud over grundskolen

    51 pct. af personer fra årgang 1992, som har modtaget en social indsats, mens de var barn eller ung, havde ingen uddannelse ud over grundskolen i 2022. Blandt resten af årgangen var andelen 10 pct. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som dykker ned i årgang 1992’s uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og medicinforbrug i 2022. , 3. juni 2024 kl. 8:00 ,  , Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser i opvæksten, når de runder 30 år? , En ny analyse fra Danmarks Statistik, ser på, hvordan det er gået tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser fra årgang 1992 sammenlignet med resten af årgangen. Tallene viser, at der er store forskelle. Blandt den del af årgangen, som har modtaget en social indsats i leveårene 0-22 år, har 51 pct. grundskolen som den højest fuldførte uddannelse i 2022. Blandt den øvrige del af årgangen var andelen 10 pct., Ser vi på erhvervsuddannelserne, så viser tallene, at andelen blandt tidligere modtagere af sociale indsatser og resten af årgangen er stort set ens med hhv. 29 pct. og 28 pct., mens der er en markant forskel ift. gennemførelse af videregående uddannelser., ”Der er markante forskelle på indkomstniveauet for tidligere udsatte børn og unge sammenlignet med deres jævnaldrende fra årgangen. Hele 43,2 pct. af tidligere modtagere af sociale indsatser havde en familieindkomst i 1. kvintil – den nederste indkomstgruppe – mod 17,7 pct. i den øvrige del af årgang 1992. Derudover er der færre i beskæftigelse og en højere andel på førtidspension blandt tidligere udsatte børn og unge,” siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Forskellene mellem de to grupper siger dog ikke noget om effekten af de sociale indsatser. Forskellene i uddannelsesniveau kan fx skyldes forskellige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse. Modtagerne af sociale indsatser kan have varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, der vanskeliggør gennemførelsen af en uddannelse. Uden indsatserne kunne forskellene fx have været endnu større., Tidligere udsatte børn og unge bruger i højere grad antidepressive lægemidler, 14,5 pct. blandt tidligere modtagere af sociale indsatser fra årgang 1992 har indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler i 2022, og 10,8 pct. har indløst en recept på antipsykotika. Det er en højere andel end den øvrige del af årgangen, hvor hhv. 6,9 pct. og 2,3 pct. har indløst en recept på antidepressive lægemidler og antipsykotika., ”Det er især kvinder, som har indløst en recept på antidepressive lægemidler. Blandt tidligere udsatte børn og unge var andelen 20 pct., mens andelen var 8,6 pct. blandt de øvrige kvinder på årgangen,” siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Læs mere i analysen, , hvor du også kan læse mere om, at mødrene til tidligere modtagere af sociale indsatser fra årgang 1992 stort set har samme indkomstfordeling som børnene.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-03-udsatte-boern-og-unge-halvdelen-har-ikke-en-uddannelse-ud-over-grundskolen

    Pressemeddelelse

    Husstande med elbil bruger dobbelt så meget el som husstande med benzin- og dieselbiler

    En husstands elforbrug er næsten dobbelt så højt, hvis den har en elbil ift. husstande, som benytter en benzin- eller dieselbil. Har husstanden elvarme eller en varmepumpe, er husstandens elforbrug tre gange så højt, som hvis den har fjernvarme. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der gør brug af nye tal for husstandenes elforbrug fra 2021 til 2024., 11. september 2025 kl. 8:00 ,  , I 2024 havde husstande i enfamiliehuse, der havde en elbil holdende i indkørslen, et medianforbrug, der var 1,9 gange højere, end hvis der holdt en benzin- eller dieselbil i indkørslen. Medianforbruget for husstande med elopvarmning (altovervejende varmepumper og elradiatorer) var 3,1 gange højere end for husstande med fjernvarme i 2024., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som undersøger, hvordan elforbruget pr. person varierer mellem en række forskellige typer af husstande ud fra bl.a. husstandsindkomst, bilrådighed, boligens alder, areal og opvarmningsforhold. , ”Analysen viser, at medianforbruget varierer betydeligt mellem forskellige typer af husstande. Hvis man har en elbil og bor i enfamiliehus, trækker det dobbelt så meget på elmåleren, som hvis man har en bil på fossilt brændstof. Derudover kan vi se, at der er store sæsonudsving i husstandenes elforbrug. Især husstande med elopvarmning har, måske ikke så overraskende, et markant højere forbrug i vinterhalvåret,” siger Aske Skov Andersen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Andelen af husstande i enfamiliehuse, der havde en elbil, var størst i kommunerne i og omkring København og Aarhus, fx i Frederiksberg Kommune med 39,2 pct. og Gentofte Kommune med 37,7 pct. Andelen af husstande med elbaseret boligopvarmning var højest i Lejre Kommune med 41,8 pct., og derefter følger Samsø Kommune og Stevns Kommune hhv. med 41,7 pct. og 39,1 pct. , Udgifter til el udgør 2,2 pct. af det samlede forbrug , En gennemsnitlig husstand havde i 2023 udgifter til el, der svarede til 2,2 pct. af husstandens samlede forbrug. 3,6 pct. af de samlede udgifter gik til anden energi til boligopvarmning, fx fjernvarme, gas, olie og træbrændsel, og 1,8 pct. gik til benzin og diesel. Det svarede til 9.000 kr. til el, 14.500 kr. til fjernvarme mv. og 7.300 kr. til benzin og diesel i 2023., Om analysen, Analysen tager udgangspunkt i elmålerdata fra Energinet, som siden 2021 har indeholdt præcise og detaljerede målinger for alle husstande i Danmark. Målingerne kan sammen med Danmarks Statistiks øvrige data give ny viden om fx, hvilke hustande der bruger hvor meget strøm, og hvornår det sker. , Du kan finde hele analysen om husstandenes elforbrug her: , www.dst.dk/analyser/56579,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-09-11-husstande-med-elbil-bruger-dobbelt-saa-meget-el

    Pressemeddelelse

    175 år med statistik om og for det danske samfund

    I 175 år har Danmarks Statistik leveret statistik om den danske befolkning og om Danmark. Det markerer vi blandt andet med ny temaside om statistik gennem tiden., 7. april 2025 kl. 10:00 ,  , Vi er med på din arbejdsplads, din uddannelse, på Christiansborg, i danske medier, men også i din lomme, hvor statistikbanken kan findes på din smartphone. Danmarks Statistik spiller en central rolle i det danske samfund og er med til at give os alle fælles og kvalitetssikrede referencepunkter, når vi fx udgiver nøgletal om den danske økonomi eller stiller data til rådighed for forskning. Men vi er også med ved middagsbordet, når vi tjekker, hvor mange vi deler navn med, eller hvor meget kartoflerne på bordet reelt er steget i pris det seneste år., I år markerer Danmarks Statistik, at vi har været den nationale leverandør af officiel statistik og fakta om Danmark og den danske befolkning til samfundet i 175 år. En del af markeringen er et tilbageblik fra nutiden med , en temaside om statistik gennem historien, ; helt tilbage til 1769, hvor folketællingen var en manuel opgave udført af skolelærerne, og hvor størstedelen af den danske befolkning levede af landbrug., ”Danmarks Statistik blev grundlagt som et produkt af Grundloven i 1850 og har altid været en hjørnesten i det danske demokrati. Vi har og har altid haft en helt særlig opgave i det danske samfund. Lige nu er Europa og verden præget af konflikter, klimaforandringer og hurtige teknologiske skift. Vi står her stadig, og gennem årene har vi været en fast leverandør af tal i kolonner og rækker, men også data til forskning og analyse. 175 år er en milepæl, vi synes, er værd at markere,” siger rigsstatistiker i Danmarks Statistik Martin Ulrik Jensen., På temasiden kan du se aspekter af udviklingen i det danske samfund gennem tal i et historisk perspektiv. I 1850 var vi fx 1,4 mio. indbyggere i Danmark. Nu nærmer vi os 6 mio. Siden 1956 har der været flere grise end mennesker i landet. Rugbrød koster 115 gange mere i dag end i 1915. Op til 1940 blev gifte kvinders erhverv opgjort som deres mands – uanset om de selv arbejdede i en anden branche. Næsten hele befolkningen læste trykte aviser frem til 2012. I dag gælder det hver femte. I 1990 havde 95 pct. af de danske familier en fastnettelefon. I dag er den skiftet ud med mobiltelefonen, som stort set alle ejer en af. Endelig kan du følge det grønne nationalregnskab, der er en af de nyere statistikker, vi har lanceret. , Der er publiceret rigtig mange tal gennem de 175 år, hvor Danmarks Statistik har været Danmarks nationale statistikkontor. På den nye temaside, , 'Historien om statistik', , på siden,  kan du se det udpluk, vi har udvalgt, men på , vores hjemmeside, og i , Statistikbanken, kan du altid finde flere tal.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-07-175-aar-med-statistik-om-og-for-det-danske-samfund

    Pressemeddelelse

    Danmarks Statistik og Dronning Marys Center lancerer nyt tema om land og by

    Danmarks Statistik og Dronning Marys Center ved Københavns Universitet har udarbejdet et nyt vidensgrundlag for relationen mellem land og by, som kan styrke den offentlige debat med data om befolkningsudvikling, økonomi, miljø, sundhed, arbejdsmarked og mange andre emner., 23. august 2024 kl. 8:00 ,  , Et nyt tema om relationen mellem land og by offentliggøres i dag hos Danmarks Statistik. Det er skabt i samarbejde med , Dronning Marys Center ved Københavns Universitet, og belyser udviklingstendenser på forskellige områder som fx demografi, økonomi, arbejdsmarked, uddannelse, miljø, sundhed og mange andre emner vedrørende land og by siden kommunalreformen i 2007. , ”Det er en fornøjelse at bidrage med ny viden om forholdet mellem land og by, og der skal lyde et stort tak til de eksperter, der har bidraget til det nye tema. Enhver, der interesserer sig for forholdet mellem land og by, kan nu finde relevante fakta et samlet sted,” siger Jonas Schytz Juul, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , Temaet om land og by kan ses på , www.dst.dk/landogby, og består af en række udvalgte indikatorer og udviklinger, som viser nogle af de forskelle og ligheder, der er mellem land og by. Det er skabt med bistand fra en tværfaglig ekspertgruppe bestående af forskere og repræsentanter fra offentlige myndigheder, erhvervsliv og interesseorganisationer. , ”Der er brug for flere kolde tal til en ophedet debat om land og by. Vi håber med den nye temaside at give eksperter såvel som borgere bedre adgang til statistik på området og skabe et fælles grundlag for en konstruktiv debat om geografiske ligheder og uligheder i Danmark,” siger Simon Kjær Hansen, leder af Dronning Marys Center., Projektet er støttet af , Realdania, ., Om Dronning Marys Center, Københavns Universitet, Dronning Marys Center er et videnscenter for anvendt og tværfaglig forskning inden for human- og samfundsvidenskaberne og har fokus på at levere forskningsbaseret viden, der kan bidrage til løsningen af vor tids største samfundsmæssige og politiske udfordringer., Om Danmarks Statistik, Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund., Kontakt, Leder af Dronning Marys Center Simon Kjær Hansen tlf. 35 32 35 17 og , shansen@samf.ku.dk, ., Pressechef i Danmarks Statistik Majken Lenskjold tlf. 22 42 07 48 og , mle@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-08-23-lancering-af-land-og-by

    Pressemeddelelse

    35.000 voksne på 30-44 år bor med deres forældre

    I 2023 boede 3,2 pct. af 30-44-årige sammen med mindst én af deres forældre, hvilket er en stigning fra 2,3 pct. i forhold til 2013. Det er især voksne i starten af 30’erne på Sjælland, mænd, personer med en lav indkomst samt efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der bor sammen med mindst én af deres forældre. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , 14. november 2024 kl. 8:00 ,  , 3,2 pct. af 30-44-årige eller 34.900 personer bor sammen med mindst én af deres forældre. I 2013 var andelen 2,3 pct. eller 24.600 personer, viser en , ny analyse. , Det er mest udbredt blandt 30-44-årige at bo sammen med far eller mor på Sjælland. Ni af de ti kommuner med højest andel bosiddende med deres forældre ligger på Sjælland med den højeste andel i Gribskov Kommune med 8,9 pct. efterfulgt af Halsnæs Kommune med 8,0 pct. og Odsherred Kommune med 7,8 pct. De laveste andele af hjemmeboende voksne ses i Københavns Kommune med 2,0 pct. og Frederiksberg samt Ikast-Brande med hver 2,1 pct. , ”Ud over de geografiske forskelle ser vi, at mænd, enlige uden børn og personer med lav indkomst oftere bor med deres forældre. Det samme gælder for efterkommere med ikke-vestlig baggrund,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Jo yngre man er blandt de 30-44-årige, jo mere udbredt er det at bo sammen med enten far eller mor. Blandt de 30-årige delte 5,4 pct. folkeregisteradresse med forældrene, mens det gjaldt for 1,9 pct. blandt de 40-44-årige. , Fakta fra analysen: , 65 pct. af de 30-44-årige, som boede med mindst en forælder, var mænd i 2023. 35 pct. var kvinder., 63 pct. af de 30-44-årige, som boede med deres forældre, var enlige uden børn i 2023 - mod 20 pct. blandt alle 30-44-årige. , 14,3 pct. af 30-44-årige efterkommere med ikke-vestlig baggrund havde i 2023 bopæl med mindst én forælder mod 6,5 pct. af alle 30-44-årige efterkommere fra vestlige lande og 3,2 blandt personer med dansk oprindelse., 40 pct. af de hjemmeboende 30-44-årige har grundskole eller gymnasium som højest fuldførte uddannelse. Det gjaldt for 19 pct. af alle i aldersgruppen. , Læs mere i analysen , Flere voksne bor samme med deres forældre.,   ,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-11-14-voksne-der-bor-hos-foraeldre

    Pressemeddelelse

    Brancheerfaring er vigtigt for nye virksomheders overlevelse

    Nye virksomheder startet i 2017 af iværksættere med brancheerfaring havde en højere overlevelsesrate efter fem år end virksomheder, hvor iværksætterne ikke havde brancheerfaring. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 4. september 2024 kl. 8:00 ,  , Ud af de 19.600 nye iværksættervirksomheder, der blev etableret i 2017, eksisterede 42 pct. stadig fem år senere, dvs. at 8.400 af dem fortsat var økonomisk aktive. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, , Iværksætteri i Danmark., Ser man på iværksætterens faglige kompetencer, er brancheerfaring vigtigt for, om en ny iværksættervirksomhed overlever. Iværksættere med tidligere erfaring fra en virksomhed i samme branche som deres nystartede virksomhed, havde således en overlevelsesrate på 51 pct., mens iværksættere uden relevant brancheerfaring havde en overlevelsesrate på 41 pct., Erhvervsuddannede iværksættere står stærkt, Iværksætternes uddannelsesbaggrund har også noget at sige ift. deres virksomheders overlevelsesrate de første fem år., ”Virksomheder startet af iværksættere med en erhvervsfaglig uddannelse havde en overlevelsesrate på 49 pct.. Det er højere end både virksomheder startet af ufaglærte iværksættere og af iværksættere med videregående uddannelser”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Asbjørn Hviid Mikkelsen., Ser man på iværksætternes alder det år, hvor de etablerede virksomheden, havde gruppen i alderen , 45-54 år den største overlevelsesrate (48 pct.), mens de yngste iværksættere i alderen 15-24 år havde den laveste overlevelsesrate (30 pct.)., Kvinder og mænd starter forskellige typer af virksomheder, Mandlige iværksættere er i stort overtal: I 2022 var der 11.000 mandlige iværksættere og 3.800 kvindelige., Kvinderne startede i 2022 typisk ny virksomhed inden for videnservice (fx virksomhedskonsulenter, arkitekter og reklamebureauer), sundhed og socialvæsen (fx fysio- og ergoterapeuter) samt andre serviceydelser mv. (som bl.a. indeholder frisør- og skønhedssaloner). Mændene etablerede oftest virksomhed inden for bygge og anlæg, videnservice samt ejendomshandel og udlejning., Den type virksomhed, der klarede sig bedst i perioden 2017-2022, var inden for ejendomshandel og udlejning. I denne branchegruppe var 65 pct. af iværksættervirksomhederne stadig økonomisk aktive i 2022, dvs. fem år efter at de blev etableret. Nye iværksættervirksomheder inden for sundhed- og socialvæsen klarede sig næstbedst med en overlevelsesrate på 49 pct. Den laveste overlevelsesrate havde virksomheder inden for videnservice (36 pct.).,  , Fakta, En ny iværksættervirksomhed er defineret som et reelt nyt firma, som er nyregistreret et givent år. Et reelt nyt firma er defineret som et firma, der første gang får en aktivitet svarende til et halvt årsværk (et årsværk svarer til en fuldtidsansat i ét år) eller til omsætning svarende til et halvt årsværk i den relevante branche., Ud af de 19.600 virksomheder, der blev etableret i 2017, kunne der tilknyttes oplysninger om iværksætterne for hovedparten, nemlig 18.300 iværksættervirksomheder, svarende til 93 pct. Disse personoplysninger er baggrunden for statistikken om iværksætternes baggrund.,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-09-04-ivaerksaetteri-i-dk

    Pressemeddelelse

    Fald i anmeldte voldsforbrydelser og seksualforbrydelser

    Politiet modtog 6 pct. færre anmeldelser om voldsforbrydelser i 2023 og 1 pct. færre anmeldelser om seksualforbrydelser. Dog blev der samlet set anmeldt 3 pct. flere straffelovsovertrædelser i 2023, og det var især anmeldelser i kategorien ejendomsforbrydelser, så som butikstyveri og cykeltyveri, der steg. , 13. december 2024 kl. 8:00 ,  , Det samlede antal af anmeldelser for straffelovsovertrædelser steg med 3 pct. fra 338.192 i 2022 til 348.211 i 2023, men det var ikke alle typer af overtrædelser, der steg. Antallet af anmeldte voldsforbrydelser faldt med 6 pct., herunder vold mod privatperson som faldt 4 pct. Antallet af anmeldte seksualforbrydelser faldt med knapt 1 pct., herunder voldtægt som faldt med 10 pct. Det viser en ny , publikation om kriminalitet i Danmark., ”I 2023 modtog politiet 1.732 anmeldelser om voldtægt og andre seksuelle forhold, hvilket er 193 færre end i 2022, men samtidig blev der anmeldt 27 pct. flere tilfælde af blufærdighedskrænkelser,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Der blev også anmeldt 3 pct. færre tilfælde af vold og lignende mod offentlig myndighed og 6 pct. færre drab og drabsforsøg i 2023 i forhold til 2022., 25 pct. flere anmeldelser om butikstyveri i 2023, Stigningen i anmeldte straffelovsovertrædelser i 2023 sker næsten udelukkende inden for ejendomsforbrydelser, som udgør 84 pct. af alle anmeldte straffelovsovertrædelser. De ejendomsforbrydelser, der havde de største stigninger, var butikstyveri og cykeltyveri med en procentvis stigning på henholdsvis 25 pct. og 5 pct. sammenlignet med 2022. , ”Antallet af anmeldte ejendomsforbrydelser har været faldende frem til 2021, men vi har set en stigende tendens de sidste to år, hvor de er steget 21 pct.,” siger Iben Pedersen., Under ejendomsforbrydelser findes også bl.a. underslæb, bedrageri og afpresning og åger. Disse typer af ejendomsforbrydelser havde alle markant flere anmeldelser i 2023 sammenlignet med 2022. Til gengæld faldt antallet af anmeldelser om hæleri med 29 pct., Se publikationen , Kriminalitet, for mere om kriminalitet i Danmark i 2023.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-12-13-fald-i-anmeldte-voldsforbryelser

    Pressemeddelelse

    Ny analyse giver unikt indblik i befolkningens kulturvaner gennem 60 år

    Befolkningens kulturforbrug har på nogle områder ændret sig siden 1964. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som ser på befolkningens kulturvaner igennem 60 år. Den viser også, at personer, der voksede op med kulturaktiviteter i barndomshjemmet, oftere deltager i kulturaktiviteter som voksen., 6. marts 2025 kl. 8:00 ,  , Befolkningens kulturforbrug har ændret sig igennem de seneste 60 år. Forskellene mellem unge og ældres kulturvaner er blevet mindre i perioden, og kulturforbruget hos personer på 65 år eller derover ligner nu i højere grad resten af befolkningens. , ”Der er en tendens til, at kulturvaner på tværs af aldersgrupper er blevet mere homogene og forskellene mindre. Ældres kulturvaner minder nu mere om resten af befolkningens. Det kan vi fx se ved, at ældre på 65 år eller derover nu også tager til rytmisk koncert, hvor det før i tiden mest var en kulturaktivitet, der tiltrak unge,” siger Anders Yde Bentsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Fra 1964 og frem til 2012 læste langt hovedparten trykte aviser. Men på en kort årrække fra 2012 til 2024 faldt andelen fra 87 pct. til 21 pct. Det er gået modsat for andelen, som går i biografen, som er steget fra 57 pct. i 1964 til 67 pct. i 2024. På andre områder er det slående, at kulturvanerne tilsyneladende har ændret sig forholdsvist lidt over årene. Kvinder har oftere end mænd i alle årene besøgt kunstudstillinger eller været til koncerter., Analysen bygger på et unik datasæt, hvor oplysninger om kulturvaner er gjort sammenligneligt over en 60 år lang periode. Analysen trækker desuden tråde til forskningen på området., Kulturinteresse kan gå i arv, Analysen går også i dybden med kulturvaner i 2024 og undersøger seks forskellige kulturaktiviteter i barndomshjemmet. Personer, der fik læst højt som barn, blev taget med på museum eller på andre måder voksede op med kulturaktiviteter i barndomshjemmet, deltager oftere i kulturaktiviteter som voksen.  , ”Hvis der blev spillet på instrumenter, læst godnatlæsning eller dyrket motion i ens barndomshjem, er der en tendens til, at man i højere grad deltager i kulturaktiviteter som voksen. Det gælder også, hvis kulturoplevelser foregik uden for barndomshjemmet, som fx at man blev taget med på museumsbesøg eller gik til koncert eller i teateret,” siger Anders Yde Bentsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Det kan du også læse i analysen:, Andelen af borgere, der har været på museum i 2024, er højere i kommuner tæt på de store byer. I København og Gentofte Kommuner var andelen højest med 80 pct. Andelen, som havde besøgt et museum var også høj i Fredensborg Kommune med 78 pct. og i Skanderborg Kommune med 71 pct. Omvendt var andelen, som havde været på museum, lavest i Varde, Kalundborg, Skive og Vesthimmerland Kommuner med hhv. 44 pct. hver. , Generelt er der flere brugere af kulturtilbud blandt personer med længere uddannelser og blandt unge. , I 2024 fravalgte 38 pct. af befolkningen koncerter, 55 pct. fravalgte livesport og 38 pct. museumsbesøg., Du kan finde analysen om befolkningens kulturvaner igennem 60 år her:  , www.dst.dk/analyser/55489, Faktaboks:, Kulturvaneundersøgelsen er blevet gennemført otte gange siden 1964. Undersøgelsen er en stikprøvebaseret undersøgelse, hvor et bredt udsnit af borgere svarer på spørgsmål om deres kulturforbrug. Kultur forstås bredt og omfatter fx sport, scenekunst, avislæsning og radiolytning. I perioden 1964-2024 har undersøgelsen ændret formål og struktur, men det er muligt at sammenligne dele af de otte undersøgelser fra 1964, 1975, 1987, 1993, 1998, 2004, 2012 og 2024.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-03-06-ny-analyse-giver-unikt-indblik-i-kulturvaner

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation