Søgeresultat

Producent- og importprisindeks for varer

Hvad er udviklingen i producenternes salgspriser og importørernes købspriser? Hvad er prisudviklingen for udvalgte varegrupper såsom; jern og stål, træ eller plast? Producentprisindeks (hjemmemarked+eksport), Importprisindeks samt Producentprisindeks for indenlandsk vareforsyning (hjemmemarked+import) belyser prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse af indeksene er til fastprisberegninger, så man kan måle realudviklingen i den danske økonomi, men de fungerer også som konjunkturindikatorer og til kontraktreguleringer i erhvervslivet., Producentpris , Salgspris på produkter i første omsætningsled, som oftest er salg af varer fra producent til andre virksomheder. I producentprisindekset er den relevante pris basisprisen, hvor moms og andre fradragsberettigede afgifter knyttet til omsætningen ikke er inkluderet. Afgifter og skatter på varer og tjenester, faktureret af virksomheden, er heller ikke inkluderet, mens eventuelle produktrelaterede subsidier og rabatter er inkluderet., Hjemmemarkedspris , Prisen på danskproducerede varer og tjenester, solgt til hjemmemarkedet. Producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, ab producent ekskl. alle skatter og afgifter, men inkl. rabatter og subsidier på produktniveau, på indenlandsk producerede varer og tjenester, solgt til hjemmemarkedet., Eksportpris , Prisen på danskproducerede varer og tjenester, solgt til eksport. Producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, f.o.b. (Free on board), ekskl. alle skatter og afgifter, men inkl. rabatter og subsidier på produktniveau, på indenlandsk producerede varer og tjenester, solgt til eksport., Importpris , Prisen på importerede varer og tjenester. Importørens faktiske købspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, c.i.f. (Cost Insurance Freight) ekskl. alle skatter og afgifter på importerede varer og tjenester., Transaktionspris , Prisen på en vare eller tjeneste, som faktisk betales i markedet. Transaktionsprisen repræsenterer den faktiske betalte pris, inklusiv eventuelle rabatter og tillæg, for en transaktion der kan observeres gentagende gange., Transfer pricing , Prissætning af transaktioner mellem koncernforbudne virksomheder. Det gøres i praksis ved at prissætte transaktionerne med henblik på, at hvert led i koncernens værdikæde får et overskud, der ligger inden for de rammer, som myndighederne har udstukket., Prisudviklingen i det samlede producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se udviklingen over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Producent- og importprisindeks for varer (PRIS4321), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 15.12.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for producent- og importprisindeks for varer, samt måneds- og årsudviklingen fordelt på hovedgrupper. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Producent- og Importprisindeks, hovedtal., Indeks, Ændring i forhold til måneden før (pct.), Ændring i forhold til samme måned året før (pct.), 2025M10, Samlet dansk produktion, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 138,6, -0,4, 0,1, Råstofindvinding og industri, 128,9, -0,6, 0,2, Råstofindvinding, 171,6, -3,8, -17,5, Fremstillingsvirksomhed, 124,0, -0,6, 1,0, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, 131,3, 3,0, -1,6, Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, 118,1, 0,0, 6,1, Hjemmemarked, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 146,7, 0,1, 1,4, Råstofindvinding og industri, 130,5, -0,2, 0,2, Råstofindvinding, 202,3, -3,3, -17,5, Fremstillingsvirksomhed, 119,3, 0,0, 1,8, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, .., .., .., Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Eksportmarked, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 127,8, -0,7, -0,9, Råstofindvinding og industri, 124,4, -1,0, -0,3, Råstofindvinding, 97,1, -5,3, -17,8, Fremstillingsvirksomhed, 124,6, -0,9, 0,1, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, .., .., .., Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Import, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 115,4, -0,4, -1,8, Råstofindvinding og industri, 114,1, -0,6, -2,1, Råstofindvinding, 106,5, -4,4, -15,0, Fremstillingsvirksomhed, 114,6, -0,4, -1,3, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, 43,0, 8,3, 75,5, Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Hent flere tal i Statistikbanken om Producent- og importprisindeks for varer (PRIS4321), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 15.12.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se udviklingen i totalen for prisindeks for indenlandsk vareforsyning samt udvalgte varegrupper over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1121), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 15.12.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for indenlandsk vareforsyning for varer, samt måneds- og årsudviklingen. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, hovedtal., Enhed: , Indeks, Indeks, Ændring i forhold til måneden før (pct.), Ændring i forhold til samme måned året før (pct.), 2025M10, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning i alt, 115,3, -0,4, -1,3, 02 Kød og spiseligt slagteaffald, .., .., .., 03 Fisk og krebsdyr, 136,9, 8,1, 10,3, 04 Mælk og mejeriprodukter mv., .., .., .., 05 Diverse produkter af animalsk oprindelse, 103,7, -0,6, -2,1, 09 Kaffe, te og krydderier i alt, 186,5, -2,6, 24,9, Importeret rå kaffe, 219,6, -3,9, 37,7, 11 Mølleriprodukter, malt, stivelse mv., 131,9, 0,2, 0,4, 13 Schellak o.l., naturharpiks mv., .., .., .., 15 Anim. og veg. olier og fedtstoffer i alt, 136,9, 0,7, -0,2, 16 Tilberedte varer af kød, fisk og krebsdyr, 125,5, 0,6, -0,3, 17 Sukker og sukkervarer i alt, 111,6, -0,9, -11,8, 18 Kakao og tilberedte varer deraf, 165,2, 0,1, 9,5, 19 Tilberedte varer af korn, mel eller mælk: bagværk, 122,0, 0,3, 1,2, 20 Varer af grøntsager, frugt mv., 156,3, 1,8, 3,8, 21 Div. produkter fra næringsmiddelindustrien, 124,1, 0,2, 1,7, 22 Drikkevarer mv., 121,7, 2,4, 4,7, 23 Rest- og affaldsprodukter fra næringsmiddelindustrien, 100,7, -1,1, -8,4, Importerede oliekager, .., .., .., 24 Tobak og fabrikerede tobakserstatninger, 129,3, -0,2, 10,1, Importeret råtobak, .., .., .., 25 Salt, svovl, kalk, cement ol. i alt, 131,0, 0,2, 2,3, 27 Mineralske brændstoffer, mineraler mv., i alt, 105,6, -4,5, -14,2, Importeret råolie, 91,9, -6,6, -19,8, Benzin, .., .., .., Gasolie, 109,1, -5,0, -12,5, Brændselsolie, .., .., .., Importeret smøreolie og anden olie, 121,8, -0,5, -3,0, 28 Uorganiske kemikalier, 170,2, 0,4, -0,3, 29 Organiske kemikalier, .., .., .., 30 Pharmaceutiske produkter, .., .., .., 31 Gødningsstoffer i alt, .., .., .., 32 Farvestoffer, lakker og malervarer, 117,8, -0,3, 3,4, 33 Parfume, kosmetik og toiletmidler, 113,9, -1,0, 1,6, 34 Sæbe, vaske- og rengøringsmidler, 119,5, 0,0, -0,2, 35 Proteiner, lim og klister, .., .., .., 37 Fotografiske artikler, .., .., .., 38 Diverse kemiske produkter, 118,8, -0,5, 0,5, 39 Plast og varer deraf i alt, 104,3, -0,6, -2,8, Plast i ubearbejdet form, 90,3, -1,1, -5,1, Importeret plast i ubearbejdet form, 89,8, -1,1, -5,5, Halvfabrikata og forarbejdede varer af plast, 112,2, -0,4, -1,6, 40 Gummi samt varer deraf i alt, 113,5, -1,7, 0,4, 41 Rå huder og skind samt læder, .., .., .., 42 Varer af læder, rejseartikler, håndtasker mv., 100,0, -0,8, -6,1, 44 Træ og varer deraf i alt, 111,0, -0,4, 2,1, Nåletræ, i alt, 88,4, -1,2, -1,4, Importeret nåletræ, 84,1, -1,2, -5,3, Importeret egetræ, .., .., .., Importeret tropiske træsorter, .., .., .., Varer af træ, 123,0, -0,3, 4,1, 48 Papir og pap samt varer deraf i alt, 123,2, 0,8, 1,0, Papir og pap i ruller og ark, 119,3, 0,8, -2,9, Varer af papir og pap, 125,2, 0,7, 3,5, 49 Tryksager, 114,1, 0,4, 0,2, 55 Korte kemofibre, i alt, .., .., .., 56 Vat, filt og fiberdug, 110,7, -1,1, 0,5, 57 Gulvtæpper og anden gulvbelægning af tekstilmaterialer, 103,3, -0,2, -1,1, 59 Imprægneret, overtrukne, belagt eller lamineret tekstilstof, .., .., .., 61 Beklædningsgenstande og tilbehør af trikotage, 112,1, -3,1, -3,3, 62 Beklædningsgenstande og tilbehør, undtagen varer af trikotage, 100,6, -3,4, -6,8, 63 Andre konfektionerede tekstilvarer, 106,7, -0,7, -1,4, 64 Fodtøj, gamacher o.l. samt dele dertil, 99,7, -0,4, -2,4, 68 Varer af sten, beton, cement, asbest ol., 127,4, 0,7, 5,6, 69 Keramiske produkter, 122,4, -0,3, 0,7, 70 Glas og glasvarer, 118,2, 0,3, 4,0, 71 Ædle metaller og varer deraf, 117,2, 0,5, 3,4, 72 Jern og stål, i alt, 84,6, 2,3, -5,2, Importeret jern og stål, 84,7, 2,4, -5,0, 73 Varer af jern og stål, 112,8, 0,4, 1,3, 74 Kobber og varer deraf i alt, 127,4, 2,1, 2,8, Importeret rå kobber og halvfabrikata, 130,0, 3,3, 3,8, 76 Aluminium og varer deraf i alt, 114,6, -0,4, -1,5, Importeret rå aluminium og halvfabrikata, 113,9, -0,6, -3,3, 79 Zink og varer deraf i alt, .., .., .., Importeret rå zink og halvfabrikata, .., .., .., 82 Værktøj og redskaber af uædle metaller, 119,9, -0,1, 1,4, 83 Diverse varer af uædle metaller, 117,0, -1,1, -2,5, 84 Maskiner og apparater og dele dertil, i alt, 115,0, -0,3, -0,3, Væskepumper også med målere; væskeelevatorer, .., .., .., Landbrugs- og havebrugsmaskiner, 120,7, 0,1, 1,9, Haner, ventiler og lignende tilbehør til rørledninger, kedler, kar o.l., .., .., .., Andre maskiner og apparater, 115,1, -0,3, -0,6, 85 Elektriske maskiner og apparater og dele dertil, 106,8, -0,2, -0,6, 86 Lokomotiver, vogne og andet materiel til jernbaner og sporveje samt dele dertil (2019-), .., .., .., 87 Køretøjer og dele dertil, i alt, 114,8, 1,3, 1,4, Automobiler, 114,8, 2,0, 1,9, Traktorer, 123,2, 0,5, 1,9, 90 Optiske instr. mv., måle-, kontrolinstr. mv., 110,7, -0,6, -2,7, 91 Ure og dele dertil, 117,4, 0,2, 0,5, 94 Møbler samt visse belysningsartikler, 116,5, -2,2, -2,7, 95 Legetøj, spil, sportsartikler og dele dertil, .., .., .., 96 Andre varer (2019- ), .., .., .., Hent flere tal i Statistikbanken om Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1121), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.11.2025, Opdateres næste gang, 15.12.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Producent- og importprisindeks for varer, Formålet med statistikken Producent- og importprisindeks for varer er at belyse prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse er til fastprisberegninger, men den fungerer også som konjunkturindikator og til kontraktreguleringer i erhvervslivet. Indekset kan opdeles i Producentprisindeks for varer, Importprisindeks for varer og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning kan føres tilbage til 1876, og går i sin nuværende form tilbage til 1981. Producentprisindeks for varer går tilbage til 2000 og Importprisindeks til 2005., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Øvrig dokumentation, Særlige forhold for vægtgrundlaget 2024 (pdf), Særlige forhold for vægtgrundlaget 2025 (pdf), Indlemmelse af revolutionerende produkter (pdf), Vægte Prisindeks for indenlandsk vareforsyning pr. januar 2025 (pdf), Vægte Producent- og importprisindeks for varer pr. januar 2025 (pdf), Brug for flere tal om Producent- og importprisindeks for varer?, Se fx udviklingen i Producent- og Importprisindekset fordelt på forskellige vare- og branchegrupper., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Producentpriser, Telefon: 39 17 34 40, Mail: , producentpriser@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/producent-og-importprisindeks-for-varer

Emneside

KM11: Befolkningen den 1. i kvartalet

provsti og folkekirkemedlemsskab
2007K1-2025K4 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/KM11

Statistikbanktabel

Branchefordelt nationalregnskab

Hvordan fordeler den samlede produktion og beskæftigelse sig på brancherne i Danmark?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/branchefordelt-nationalregnskab

Emneside

NYT: Landbrugets resultat næsten halveret i 2023

Regnskabsstatistik for landbrug 2023

Regnskabsstatistik for landbrug 2023, Driftsresultatet for heltidslandbrug blev 1,6 mio. kr. pr. bedrift i 2023, hvilket var næsten en halvering i forhold til 3,1 mio. kr. i 2022. Det er alligevel det næstbedste resultat de seneste ti år. Især en stigning i finansieringsomkostninger på 1,0 mio. kr. til 1,7 mio. kr. påvirkede det gennemsnitlige resultat negativt. Finansieringsomkostningerne, med indregnede konverteringsgevinster, ramte i 2022 det laveste niveau siden finanskrisen. Konverteringer af realkreditlån med lav pålydende rente har reduceret landbrugets gæld. Det har i 2023 til gengæld betydet øgede rentebetalinger, hvilket samlet set gav renteudgifter i pct. af gælden på det højeste niveau siden 2008-2009., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, 5.000 færre heltidsbedrifter på ti år, I 2023 var der 6.247 heltidslandbrug. Det er 5.000 færre end for ti år siden, og faldet er sket for konventionelle bedrifter, idet antallet af økologiske heltidsbedrifter er uændret med ca. 630 bedrifter. For bedrifter med svin er der især blevet færre bedrifter specialiseret i slagtesvin. Der var ca. 1.300 bedrifter med specialisering i slagtesvin i 2013, mens der i 2023 var lidt under 600 tilbage. Der er nu flere svinebedrifter (632), hvor specialiseringen er smågriseproduktion., Dårligt vejr og lavere priser, 2023 bød på vanskelige vejrforhold for planteavlen med først tørke i vækstperioden og siden megen nedbør. Samtidig faldt priserne på eksempelvis korn, raps og mælk. Det betød, sammenholdt med førnævnte forøgelse af finansieringsomkostningerne, at driftsresultatet faldt med 2,0 mio. kr. til 0,6 mio. kr. for driftsform , planteavl, i 2023. For , malkekvæg, faldt driftsresultatet med 2,8 mio. kr. til 2,0 mio. kr. for konventionelle bedrifter og med 2,5 mio. kr. til 1,0 mio. kr. for økologiske bedrifter., Meget stærkt resultat for bedrifter med smågriseproduktion, Smågrise kunne i 2023 afsættes til en gennemsnitpris på 651 kr. for salg til hjemlige aftagere eller til eksport. Det medvirkede til et rekordniveau på 5,2 mio. kr. i driftsresultat for smågriseproducenter, hvilket er 1 mio. kr. bedre end det hidtil bedste år - 2019. For bedrifter specialiseret i slagtesvin (med indkøb af smågrise) faldt driftsresultatet derimod til 1,6 mio. kr. mod 3,4 mio. kr. året før. Situationen med høje priser på smågrise underbygger dermed udviklingen mod større eksport af grise og færre slagtninger i Danmark og bedrifter med slagtesvin som fx beskrevet i: , Der eksporteres flere grise end der slagtes, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:314)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, - konventionelle driftsformer , Søer med smågriseproduktion, og , Slagtesvin, . Priser beregnet ud fra de anvendte datasæt., Afkastningsgrad og resultat efter ejeraflønning, Afkastningsgraden (, se begreb, ) blev i gennemsnit for heltidslandbrugene 4,5 pct. i 2023. Den varierede fra 2,6 pct. for planteavl til 6,9 pct. for svin (9,6 pct. for smågriseproducenter). For både planteavl, malkekvæg og svin var der positive driftsresultater efter ejeraflønning, hvilket svarer til en positiv opsparing for året., Negativt driftsresultat for deltidsbedrifter, Antalsmæssigt er der med lidt under 10.000 deltidslandbrug flere, end der er heltidslandbrug i Danmark. De er overvejende koncentreret om planteavl og har ikke så stor betydning for den samlede landbrugsproduktion. Driftsresultatet for deltidsbedrifter blev i gennemsnit på -71.000 kr. i 2023 efter tre år i 2020-2022 med positive driftsresultater., Regnskabsresultater for landbrug,  , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter , 1, Alle,  , 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*,  , antal, Bedrifter, 7, 598, 7, 223, 6, 247, 9, 361, 9, 741, 9, 931, 16, 699, 16, 700, 16, 177, 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 9, 720, 12, 828, 13, 374, 854, 1, 027, 822, 4, 898, 6, 142, 5, 669, Driftsomkostninger, 8, 022, 9, 650, 10, 702, 703, 756, 841, 4, 041, 4, 610, 4, 649, Resultat af primær drift, 1, 697, 3, 178, 2, 672, 152, 271, -19, 857, 1, 532, 1, 020, Finansieringsomkostninger, 939, 671, 1, 664, 104, 59, 192, 485, 324, 761, Generelle driftstilskud, 532, 557, 616, 137, 127, 140, 319, 315, 324, Driftsresultat, 1, 289, 3, 065, 1, 623, 185, 339, -71, 691, 1, 523, 583, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 793, 2, 574, 1, 110, -1, 166, -245, 364, 1, 214, 279,  , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,3, 5,8, 4,5, 0,8, 1,7, -0,4, 2,7, 4,8, 3,3, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 26,1, 30,2, 31,0, 45,1, 47,2, 46,5, 31,6, 35,3, 35,6, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter. , *Foreløbige tal., 1) Deltidsbedrifter inden for statistikkens undersøgelsesområde, dvs. med et Standard Output på mindst 25.000 Euro. Herudover findes jf. , Landbrugs- og gartneritællingen, yderligere godt 13.000 små deltidsbedrifter i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter),  , Planteavl,  , Svin,  , Malkekvæg,  , Malkekvæg, , økologisk,  , 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*,  , antal, Bedrifter, 2, 131, 2, 154, 1, 938, 2, 006, 1, 797, 1, 442, 1, 987, 1, 847, 1, 676, 364, 345, 307,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 5, 688, 7, 492, 7, 319, 14, 350, 19, 065, 23, 041, 10, 808, 15, 426, 14, 840, 10, 701, 14, 066, 12, 732, Driftsomkostninger, 3, 929, 4, 659, 5, 676, 12, 935, 16, 425, 18, 115, 8, 755, 10, 591, 11, 954, 8, 440, 10, 395, 10, 539, Resultat af primær drift, 1, 759, 2, 832, 1, 643, 1, 415, 2, 641, 4, 926, 2, 053, 4, 836, 2, 887, 2, 261, 3, 671, 2, 193, Finansieringsomkostninger, 1, 128, 957, 1, 907, 941, 557, 2, 142, 840, 516, 1, 363, 1, 027, 822, 1, 958, Generelle driftstilskud, 733, 757, 858, 437, 471, 557, 475, 499, 448, 613, 666, 732, Driftsresultat, 1, 363, 2, 632, 595, 911, 2, 556, 3, 340, 1, 688, 4, 819, 1, 971, 1, 847, 3, 515, 967, - bedste fjerdedel, 3, 262, 5, 978, 2, 762, 3, 644, 7, 231, 9, 330, 3, 894, 10, 561, 4, 780, 3, 990, 6, 886, 2, 888, - dårligste fjerdedel, -10, 427, -994, -1, 633, 1, 169, -292, 261, 1, 334, 209, 507, 847, -772, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 927, 2, 205, 137, 417, 2, 075, 2, 830, 1, 127, 4, 258, 1, 403, 1, 312, 2, 956, 388,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,2, 4,7, 2,6, 2,3, 4,1, 6,9, 4,6, 10,6, 5,9, 4,6, 6,5, 4,0, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 31,9, 34,5, 35,0, 24,9, 28,6, 29,3, 19,9, 26,5, 27,0, 20,3, 23,4, 23,7, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. juli 2024 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49307

Nyt

KMSTA002: Befolkningen 1. januar

provsti, herkomst og folkekirkemedlemsskab
2008-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/KMSTA002

Statistikbanktabel

AFG_FRAKKOD

Registreringerne på kode 34 steg i 2017 som følge af, at den er brugt i forbindelse med retskredskoder for nogel byretter.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-frakkod

Vi købte for rekordmange penge i detailhandlen i julen 2023

Samtidig kan det, at omsætningen er steget i november, vidne om, at der bliver handlet ind til julegaverne tidligere end førhen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-12-16-rekordmange-penge-i-detailhandlen-i-julen-2023

Bag tallene

Energi- og emissionsregnskaber

Hvor mange ton drivhusgasser (fx CO2) udleder dansk økonomi? Hvilke brancher bidrager mest? Og hvor stort er energiforbruget i danske husholdninger og erhverv?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/energi-og-emissionsregnskaber

Emneside

Køb og salg af musik

Hvordan er udviklingen i salget af indspillet musik? Bliver der solgt mest musik digitalt eller fysisk? Hvor stor er indtjeningen for forskellige rettighedsejertyper? Statistikken belyser forbruget af indspillet musik., Salg af indspillet musik, Her kan du se salg af indspillet musik opgjort i mio. kr. efter distributionsform., Hent flere tal i Statistikbanken om Salg af indspillet musik (MUSIK1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Indtægter for autorer og forlag ved salg af musik, Her kan du se indtægter for autorers (sangskrivere og komponister) og forlags salg af musik og andre rettighedsbetalinger., Indtægter for autor og forlag ved salg af musik, Enhed: , Kr., 2022, 2023, 2024, Autor, Region Hovedstaden, 168.727.202, 143.089.372, 159.161.744, Region Sjælland, 15.089.290, 9.107.118, 14.473.805, Region Syddanmark, 12.184.534, 13.743.367, 14.955.291, Region Midtjylland, 28.766.246, 24.932.104, 28.358.308, Region Nordjylland, 4.189.827, 3.562.383, 4.495.825, Region ukendt, 17.574.919, 14.266.757, 21.049.352, Forlag, Region Hovedstaden, 140.979.921, 154.210.330, 96.412.773, Region Sjælland, 5.190.127, 641.757, 3.820.073, Region Syddanmark, 2.560.394, 402.778, 1.042.985, Region Midtjylland, 4.637.924, 1.410.420, 2.692.551, Region Nordjylland, 701.608, 306.794, 1.564.930, Region ukendt, 276.491.902, 113.148.341, 205.606.997, Hent flere tal i Statistikbanken om Indtægter ved salg af musik (MUSIK3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Registrerede musikværker i Danmark, Her kan du se, hvor mange musikværker, der i alt er blevet registreret hos KODA over tid., Hent flere tal i Statistikbanken om Registrerede musikværker (MUSIK5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Handel med musikrettigheder- og værker, Formålet med statistikken Handel med musikrettigheder og –værker er at belyse salget af indspillet musik i form af fysisk salg, downloads og streaming. Herudover opgør statistikken omfanget af rettighedsbetalinger for brug af musik til offentlig afspilning og ved mangfoldiggørelse samt rettighedsindtægter til komponister og udøvende kunstnere. Danmarks Statistik offentliggjorde statistikken første gang i 2014. I 2023 blev statistikken udvidet med statistikker over antal registrerede musikværker og antallet autorer, der er rettighedshavere. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Brug for flere tal om Køb og salg af musik?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal om f.eks.,  hvilke brancher, der bruger flest penge på køb af rettigheder til afspilning af musik., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20, Mail: , cht@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/musik/koeb-og-salg-af-musik

Emneside

Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)

Se Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) og hovedresultaterne for landets økonomisk vækst, forsyningsbalance, import og eksport.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/noegletal-for-nationalregnskabet-bnp

Emneside