Søgeresultat

NYT: Færgerne medbringer mere gods

Skibsfart (kvt.) 4. kvt. 2015

Skibsfart (kvt.) 4. kvt. 2015, Ændret 17. marts 2016 kl. 12:29, Der er desværre konstateret fejl i første tabel. Tallet for gods i alt var angivet for lavt til 19,7 mio. ton i 4. kvt. 2015, hvor det skulle have været 19,8 mio. For 1. og 3. kvt. skyldes ændringerne en revideret indberetning. De reviderede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal sidste år medbragte færgerne 4,7 mio. ton gods. Det var en stigning på 6 pct. i forhold til samme kvartal i 2014. Væksten var hovedsageligt på udenrigsfærgerne, som transporterede 7 pct. mere gods, men også indenrigsfærgerne medbragte mere. Færgerne transporterer 23 pct. af søgående gods. Godset er primært såkaldt ro-ro-gods, det vil sige gods, der transporteres i enheder, der kan rulles om bord - lastvogne, trailere o.l., Stigning i godshåndtering fra 2014 til 2015, I 2015 indgår havne, som ikke indgik i opgørelsen af de store havne året før, med en væsentlig godsomsætning i statistikken. Sammenligning af de samlede opgørelser af 2014 og 2015 vil derfor vise en højere vækst end den faktiske. Omsætningen på de nye havne påvirker næsten udelukkende udenrigsfart med mineralske olieprodukter. Når tallene renses for ændringer i de havne, der indgår i statistikken i begge år, har der dog fortsat været en stigning fra 2014 til 2015 på 1 pct., Vækst i færgernes passagertal, Der var sammenlagt 6 mio. passagerer med passagerskibe og færger i danske havne i fjerde kvartal i 2015, hvilket var en stigning på 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Stigningen i passagertallet gjorde sig gældende for alle ruter undtagen dem til Norge. Den største stigning blandt de store udenrigsruter havde ruterne til Tyskland med en stigning på 2,3 pct. Indenrigsruterne havde en fremgang på 2,5 pct., Godsomsætning på større danske havne,  , 2014, 2015, Ændring , 4. kvt. 2014,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , 1.000 ton, pct., Gods i alt, 19, 300, 21, 546, 21, 246, 21, 216, 19, 815, 2,7, Fragtskibe , 14, 835, 16, 913, 16, 415, 16, 638, 15, 066, 1,6, Udenrigs, 11, 537, 13, 376, 12, 842, 13, 282, 11, 433, -0,9, Indenrigs, 3, 299, 3, 536, 3, 573, 3, 356, 3, 632, 10,1, Færger, 4, 464, 4, 633, 4, 831, 4, 577, 4, 749, 6,4, Udenrigs, 4, 159, 4, 338, 4, 495, 4, 226, 4, 437, 6,7, Indenrigs, 305, 295, 335, 352, 311, 2,0, Godsart,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råolie, 2, 013, 1, 884, 1, 994, 2, 243, 1, 881, -6,6, Mineralske olieprodukter, 3, 216, 5, 473, 5, 421, 5, 371, 4, 701, 46,2, Flydende bulk, 1, i øvrigt, 524, 464, 429, 418, 521, -0,6, Kul, 1, 576, 1, 520, 1, 187, 1, 353, 948, -39,8, Sten, sand og grus, 1, 411, 1, 193, 1, 724, 1, 842, 1, 549, 9,8, Fast bulk, 1, i øvrigt, 3, 103, 3, 381, 2, 919, 2, 699, 2, 826, -8,9, Containeriseret gods, 1, 358, 1, 432, 1, 344, 1, 441, 1, 310, -3,5, Færgegods og andet ro-ro-gods, 5, 027, 5, 198, 5, 390, 5, 151, 5, 320, 5,8, Stykgods i øvrigt, 1, 071, 1, 002, 837, 698, 761, -28,9,  , 1.000 enheder,  , Containere i alt, 114, 118, 112, 123, 112, -1,8, Containere, TEU, 184, 194, 180, 196, 180, -2,2, Anm.: Bemærk, at sammenligning mellem 2014 og 2015 skal gøres med forsigtighed, idet der indgår nye havne med en væsentlig godsomsætning i 2015, som ikke indgik i de større havne i 2014., 1, Bulkvarer er upakkede varer i løsvægt, der kan pumpes eller skovles, fx kemikalier, cement eller korn., Passager- og færgefart på danske havne,  , 2014, 2015, Ændring , 4. kvt. 2014,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 6, 133, 5, 059, 8, 530, 11, 941, 6, 228, 1,5, Udenrigsruter, 4, 222, 3, 584, 5, 937, 8, 443, 4, 270, 1,1, Sverige, 1, 998, 1, 701, 2, 836, 3, 843, 2, 020, 1,1, Heraf over Øresund, 1, 550, 1, 326, 2, 052, 2, 697, 1, 569, 1,2, Norge, 643, 614, 969, 1, 511, 629, -2,2, Tyskland, 1, 577, 1, 266, 2, 111, 3, 041, 1, 614, 2,3, Øvrige ruter, 6, 4, 22, 45, 7, 16,7, Indenrigsruter, 1, 911, 1, 475, 2, 593, 3, 498, 1, 958, 2,5, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. marts 2016 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20679

Nyt

NYT: Kvægbestanden falder fortsat i Danmark

Kvægbestanden 31. december 2023

Kvægbestanden 31. december 2023, Bestanden af kvæg i Danmark var på 1.435.000 stk. den 31. december 2023. Det er et fald på 2,2 pct. i forhold til 31. december 2022. Der var 547.000 malkekøer, hvilket var 1,7 pct. færre end året før. Til trods for de seneste års nedgang i antallet af malkekøer falder mælkeproduktionen dog ikke, da mælkeydelsen hos køerne stiger. Produktionen af mælk i tredje kvartal 2023 er stort set uændret i forhold til samme kvartal i 2022, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:396, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Færre tyre og stude samt kvier, Bestanden af tyre og stude var på 200.000 stk. den 31. december 2023, hvilket var 3,8 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 1,6 pct. til 622.000 stk., hvoraf de 177.000 stk. var drægtige. Det største fald ses i dyr under 1 år, hvilket skyldtes færre fødte, og en stigning i eksporten af levende dyr. Antallet af ammekøer faldt med 5,9 pct. og udgør nu 66.000 stk. , Kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, de fleste slagtes, når de er omkring et år. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller andre bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtekalve. I modsætning hertil bliver de fleste kviekalve på bedriften, hvor de skal erstatte de nuværende køer. I 2023 blev der slagtet 440.000 kreaturer i Danmark, og der blev eksporteret omtrent 105.000 kreaturer, hvoraf de 50.000 var kalve under 2 måneder, , se, www.statistikbanken.dk/ANI41, ., Økonomien i mælkeproduktion var god i 2022, De seneste tal om økonomien på bedrifter med mælkeproduktion for 2022 var de bedste nogensinde. De konventionelle heltidsbedrifter klarede sig bedst med et gennemsnitligt driftsresultat på 4,8 mio. kr., se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:248, . , I 2023 er mælkeprisen derimod faldet betydeligt, se , www.statistikbanken.dk/LPRIS21, ., Kvægbestanden,  , 2022, 2023, Ændring,  , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2022, - 31. dec. 2023,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 466, 400, 1, 456, 598, 1, 453, 530, 1, 447, 309, 1, 434, 872, -31, 528, -2,2, Tyre og stude, 208, 243, 207, 143, 205, 698, 201, 708, 200, 269, -7, 974, -3,8, Under ½ år, 97, 526, 94, 686, 98, 364, 98, 980, 95, 462, -2, 064, -2,1, ½ år-1 år, 78, 455, 76, 893, 68, 629, 67, 300, 73, 093, -5, 362, -6,8, 1-2 år, 22, 654, 25, 618, 27, 542, 24, 615, 22, 158, -, 496, -2,2, 2 år og over, 9, 608, 9, 946, 11, 163, 10, 813, 9, 556, - 52, -0,5, Kvier, 631, 549, 626, 231, 622, 767, 627, 449, 621, 618, -9, 931, -1,6, Under ½ år, 173, 819, 167, 245, 167, 240, 169, 434, 168, 331, -5, 488, -3,2, ½ år-1 år, 160, 627, 165, 867, 163, 387, 158, 015, 158, 630, -1, 997, -1,2, 1-2 år, 258, 613, 255, 231, 253, 925, 259, 397, 256, 665, -1, 948, -0,8, 2 år og over, 38, 490, 37, 888, 38, 215, 40, 603, 37, 992, -, 498, -1,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 176, 576, 175, 692, 173, 210, 177, 309, 177, 170, 594, 0,3, 1-2 år, 155, 237, 155, 825, 153, 750, 155, 608, 156, 444, 1, 207, 0,8, 2 år og over, 21, 339, 19, 867, 19, 460, 21, 701, 20, 726, -, 613, -2,9, Køer, 626, 608, 623, 224, 625, 065, 618, 152, 612, 985, -13, 623, -2,2, Malkekøer, 556, 289, 553, 305, 553, 256, 547, 467, 546, 830, -9, 459, -1,7, Ammekøer, 70, 319, 69, 919, 71, 809, 70, 685, 66, 155, -4, 164, -5,9, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2023,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 200, 269, 621, 618, 546, 830, 66, 155, 1, 434, 872, Region Hovedstaden, 4, 779, 10, 172, 6, 713, 2, 925, 24, 589, København og Nordsjælland, 2, 2, 198, 4, 358, 1, 694, 2, 497, 10, 747, Landsdel Bornholm, 2, 581, 5, 814, 5, 019, 428, 13, 842, Region Sjælland, 12, 293, 26, 621, 16, 897, 8, 719, 64, 530, Region Syddanmark, 75, 256, 252, 512, 226, 919, 18, 478, 573, 165, Landsdel Fyn, 13, 135, 35, 089, 26, 446, 4, 129, 78, 799, Landsdel Sydjylland, 62, 121, 217, 423, 200, 473, 14, 349, 494, 366, Region Midtjylland, 59, 575, 188, 665, 166, 175, 19, 743, 434, 158, Landsdel Østjylland, 18, 407, 48, 663, 36, 892, 8, 785, 112, 747, Landsdel Vestjylland, 41, 168, 140, 002, 129, 283, 10, 958, 321, 411, Region Nordjylland, 48, 366, 143, 648, 130, 126, 16, 290, 338, 430, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. januar 2024 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46768

Nyt

2018

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018

Vegetabilsk produktion

Hvor meget korn høstes der om året? Hvor mange gulerødder og løg produceres der? Se statistik om kornhøst samt produktion af frugt og grøntsager.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/vegetabilsk-produktion

Emneside

It i virksomheder

Hvilke brancher benytter e-handel? Og hvilke brancher har flest it-specialister ansat?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/it-i-virksomheder

Emneside

Folke- og førtidspensionister

Hvor mange folke- og førtidspensionister er der i Danmark? Og hvad beløber den gennemsnitlige folkepension sig til?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/folke-og-foertidspensionister

Emneside

NYT: Større fangst og voksende fiskeressource

Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015

Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015, Danske fiskere landede 784.000 ton fisk i 2015 inden for de økonomisk vigtigste fiskearter, og der har siden 2012 været en stigning i mængden af landede fisk på 87 pct. Fangsten af industrifisk udgjorde 536.000 ton i 2015 svarende til 68 pct. af alle landede fisk. Konsumfisk udgjorde således 249.000 ton svarende til 32 pct. I de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske, har der fra 2012 til 2015 været en stigning i bestanden af fisk. For den del af bestanden, der på basis af de danske fiskekvoter kan betegnes som danske, har stigningen været på 17 pct. i perioden. Danske fiskeres fangst udgjorde i 2015 35 pct. af den danske bestand., Mindre andel af fiskebestand fanges, Mens fangsten i 2011 og 2012 var større end den naturlige vækst i den danske andel af fiskebestanden, var der i hvert af årene 2013, 2014 og 2015 en større naturlig vækst end fangst. Det er generelt en betingelse for et bæredygtigt fiskeri og en stigende fiskebestand, at fangsten ikke overstiger den naturlige vækst mv. Samtidigt vil en stigende fiskebestand generelt føre til en større årlig naturlig vækst mv. Den årlige naturlige vækst mv. i fiskebestanden var i 2015 tre gange større end i 2012. , Danske fiskeres fangst er afhængig af de kvoter, som fastsættes af EU og ved bilaterale aftaler hvert år. Kvoterne udnyttes dog ikke fuldt ud. I 2015 udgjorde de danske kvoter i alt 1.123.000 ton fisk, mens fangsten var de nævnte 784.000 ton fisk. Udnyttelsen af kvoterne er faldet fra 88 pct. i 2010 til 71 pct. i 2015., Ved vurdering af fisk og fiskebestande er det vigtigt at se på de enkelte fiskearter, da en nedgang i bestanden af en enkelt art kan have betydning for udviklingen i bestanden af andre arter. Ovenstående udviklingsmønster er dog karakteristisk for de fleste, om end fangsten for visse arter kan være større end den naturlige vækst mv. i enkelte år. Det kan forklares ved at alle arter indgår i et føde- og bytteforhold med hinanden., Ressourceregnskab for fritlevende fisk og skaldyr,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , 1 000 ton , Bestand (primo), 2, 117, 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, Naturlig vækst mv., 1, 003, 207, 239, 981, 774, 957, Fangst, 711, 634, 415, 579, 648, 784, Udsmid, 9, 9, 8, 8, 10, 8, Bestand (ultimo), 2, 401, 1, 964, 1, 780, 2, 174, 2, 290, 2, 455, Anm.: Bestand er beregnet som en andel af den samlede bestand i de områder, hvor danske fiskere har adgang til at fiske i henhold til aftale med EU og tredje lande. Andelen svarer til Danmarks andel af de samlede fiskekvoter i de pågældende områder. Den naturlige vækst mv. er beregnet som residual., Dansk fiskebestand, Det er reelt ikke er muligt at opgøre en specifik dansk fiskebestand, idet Danmark deler fiskefarvand med EU og tredjelande, ligesom historiske aftaler har givet Danmark adgang til fiskefarvand uden for den danske økonomiske zone. For alligevel at sætte de danske kvoter og den danske fangst af fisk i forhold til bestanden og den naturlige vækst af fisk i fiskeområderne, er der i forbindelse med det grønne nationalregnskab beregnet en "dansk bestand" ud fra Danmarks andel af den maksimalt tilladelige fangst. Der er således ikke tale om, at Danmark har ejerskab over denne bestand, og opgørelsen skal derfor fortolkes med det in mente. , Ressourceregnskab for fisk og skaldyr 2015 er del af grønt nationalregnskab, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr viser bestanden og årsagerne til ændringer i bestanden af fisk og skaldyr. I regnskabet er medtaget de kommercielt vigtigste fritlevende fisk og skaldyr samt fisk og skaldyr i dam- og havbrug. Regnskabet er opdelt på arter af fisk. Opgørelsen af de fritlevende ressourcer dækker ca. 90 pct. af den danske fritlevende bestand af fisk og skaldyr. , Indtil videre er regnskabet for de fritlevende fisk og skaldyr kun opgjort i tons, mens der for dam- og havbrug også er foretaget en opgørelse af værdierne af de pågældende fisk og skaldyr., Regnskabet er beregnet under brug af antagelser og skøn, og der er betydelig usikkerhed på mange af tallene. Bemærk også, at der for bestandenes og den naturlige vækst mv. er tale om beregnede (normerede) størrelser, der sigter mod at sætte den danske fangst af fisk i perspektiv ved, at se på den del af den samlede bestand i fiskeområderne, der i en vis forstand hænger sammen med de kvoter, Danmark har fået tildelt., Ressourceregnskabet for fisk er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Ved tilføjelse af en værdisætning af bestande og naturlig vækst mv. vil regnskabet bl.a. kunne indgå i opgørelsen af et såkaldt grønt BNP, som er under udvikling i et forskningsprojekt under ledelse af Københavns Universitet (se , www.dst.dk/groentBNP, )., Det grønne nationalregnskab er i sin helhed tilgængeligt i Statistikbanken på www.statistikbanken.dk. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , dst.dk/groentnr, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. oktober 2017 - Nr. 410, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Kilder og metode, Ressourceregnskabet for fisk og skaldyr bygger på bestandsopgørelser udarbejdet af International Council for the Exploration of the Sea (ICES), opgørelse af danske kvoter og landede mængder fisk og skaldyr inden for de danske kvoter udarbejdet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering). Danmarks bestand af fritlevende fisk og skaldyr er estimeret ud fra de samlede bestande af enkeltarter og Danmarks andel af totale tilladelige fangster (TAC) for det enkelte arter. Danmarks beholdning forekommer primært i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Sund- og Bælthavet samt det Baltiske hav. Af historiske årsager og som følge af køb/udveksling af kvoter forekommer en del af den danske beholdning i fx Den Engelske Kanal, Norskehavet og omkring Færøerne og Grønland. Danmarks samlede bestand og høst af fisk og skaldyr i dam- og havbrug er opgjort ud fra oplysninger fra de enkelte anlæg indsamlet af NaturErhvervsstyrelsen (fremover Fiskeristyrelsen; under etablering)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29381

Nyt

NYT: Færre statslige kroner til forskning i 2016

Statens forskningsbudget 2016

Statens forskningsbudget 2016, Der er på finansloven for 2016 afsat 15,4 mia. kr. til forskning og udvikling. Det er et fald på 7,8 pct. i forhold til 2015. Omtrent halvdelen af det samlede fald på 1,3 mia. kr. vedrører , forskningsrådene, , der har fået reduceret deres bevillinger med 21 pct. For kategorierne , internationale aktiviteter, og , andet, reduceres bevillingerne med 21-22 pct., og , andre større tilskudspuljer, reduceres med 18 pct. Bevillingerne til , universiteter mv.,, der er den største modtager af den statslige forskningsstøtte, er stort set uændrede, og bevillingerne til , forskningsinstitutioner, stiger. Alle tal er opgjort i 2016-priser., Forskningsrådene og andre større tilskudspuljer, En del af de statslige forskningsmidler fordeles til forskningen gennem , forskningsråd, og , andre større tilskudspuljer, . Bevillingerne til uddeling via forskningsrådene er 605 mio. kr. mindre end i 2015 og udgør 14,6 pct. af de statslige forskningsmidler i 2016. Bevillingen for 2016 til Det Frie Forskningsråd er på 922 mio. kr., og bevillingerne til Danmarks Innovationsfond er i alt 1.218 mio. kr. Under , forskningsråd, er endvidere puljen til forskningsinfrastruktur m.m., Bevillingerne til , andre større tilskudspuljer, er faldet med 259 mio. kr. Her er det en bevilling til energiforskning, der udgør størstedelen af faldet. , Andre større tilskudspuljer, modtager 7,4 pct. af de statslige forskningsmidler i 2016 og omfatter bl.a. Arbejdsmiljøforskningsfonden, bevillinger til forskning og udvikling via GTS-institutternes resultatkontrakter, medfinansiering af innovationsmiljøer og innovationsnetværk samt tilskud til udvikling og demonstration inden for fødevaresektoren., Internationale aktiviteter, Danmark deltager i en række obligatoriske internationale forskningsprogrammer som følge af EU-medlemsskabet. Bevillingerne til disse programmer aftales internationalt og fastlægges ud fra de forventede aktiviteter i programmerne. Bevillingerne til de obligatoriske programmer udgør 302 mio. kr. i 2016. De øvrige internationale aktiviteter består hovedsageligt af deltagelse i andre internationale programmer, herunder af bidrag på 215 mio. kr. til den fælleseuropæiske forskningsfacilitet European Spallation Source, ESS. En stor del af det samlede bevillingsfald skyldes, at bevillingen til de ikke-obligatoriske programmer under den europæiske rumstation ESA fremover kun afsættes hvert tredje år og næste gang i 2017., Statens forskningsbudget, fordeling på hovedsektorer, 2016-priser,  , 2014, 2015, 2016, Udvikling, 2015-2016, Andel som , basismidler, 1,  , mio. kr., pct., I alt, 16, 578,2, 16, 674,9, 15, 382,3, -7,8, 71,4, Universiteter mv., 9, 680,2, 9, 775,3, 9, 757,1, -0,2, 98,4, Forskningsråd, 2, 812,1, 2, 844,2, 2, 238,9, -21,3, 0,2, Internationale aktiviteter, 937,5, 930,9, 727,0, -21,9, 27,1, Andre større tilskudspuljer, 1, 552,0, 1, 403,5, 1, 144,6, -18,4, 29,5, Forskningsinstitutioner, 566,2, 552,6, 593,7, 7,4, 93,1, Andet, 1, 030,3, 1, 168,5, 921,0, -21,2, 31,7, 1, Basismidler, dvs. midler til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., Universitetssektorens bevillinger er basismidler, Universiteter mv., modtager 63,4 pct. af de statslige forskningsmidler. Sektoren består hovedsageligt af de otte danske universiteter samt en række andre uddannelsesinstitutioner med forskning. De seks største universiteter (se figuren nedenfor) modtager 83,9 pct. af sektorens bevillinger til forskning og udvikling. Af de samlede bevillinger til , universiteter mv., gives 98,4 pct. som basismidler, dvs., til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., I dag udkommer samtidig opgørelser af , den samlede FoU 2014, samt , den offentlige sektors FoU 2014, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. januar 2016 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20885

Nyt

NYT: Store forskelle i ledigheden - især i Storkøbenhavn

Arbejdsløsheden (år) 2014

Arbejdsløsheden (år) 2014, For sjette år i træk har Allerød Kommune landets laveste ledighedsprocent, mens det i den anden ende af skalaen er femte år i træk, at Ishøj Kommune har landets højeste ledighedsprocent. I 2014 var bruttoledigheden højest i Ishøj (9,6 pct. af arbejdsstyrken), Lolland (7,2 pct.), Læsø (7,2 pct.), Albertslund (7,2 pct.) og Høje-Taastrup (6,9 pct.). Lavest var ledigheden i Allerød (2,4 pct.), Hørsholm (3,0 pct.), Skanderborg (3,0 pct.), Varde (3,1) og Rudersdal (3,1 pct.)., Den samlede ledighed er faldet til 5,0 pct., Som følge af krisen blev bruttoledigheden mere end fordoblet fra 2008 til 2010, herefter lå den stabilt omkring de 160.000, svarende til ca. 6,0 pct. af arbejdsstyrken, fra 2010 til 2012. Fra 2012 til 2013 faldt ledigheden med 8.200 til 153.100, mens den det seneste år fra 2013 til 2014 er faldet med yderligere 19.600 til et niveau på 133.500, svarende til 5,0 pct. , Den gennemsnitlige ledighedsvarighed er svagt faldende, Antallet af personer, som var berørt af ledighed, er faldet med 47.900 til 378.600 fra 2013 til 2014, svarende til et fald på 11,2 pct. Det føromtalte ledighedsfald på 19.600 (målt i fuldtidspersoner), ligeledes fra 2013 til 2014, svarer derimod til et fald på 12,8 pct. Denne forskel skyldes, at den gennemsnitlige varighed af personernes ledighed er faldet lidt fra 2013 til 2014., 11.500 færre nettoledige over det seneste år, Bruttoledigheden består af de nettoledige og de aktiverede, der er jobparate. Fra 2013 til 2014 er antallet af nettoledige dagpengeberettigede faldet med 9.600, tilsvarende er de nettoledige kontanthjælpsberettigede faldet med 1.900., 8.100 færre aktiverede der vurderes jobparate over det seneste år, Fra 2013 til 2014 er antallet af aktiverede dagpengeberettigede faldet med 4.400, tilsvarende er antallet af aktiverede kontanthjælpsberettigede, der samtidig vurderes at være jobparate, faldet med 3.700., Mændene har oplevet det største ledighedsfald fra 2013 til 2014, Kønsforskellen i ledighedsprocenten er øget en anelse fra 2013 til 2014. Mens ledigheden for mændene er faldet med 0,8 procentpoint til 4,9 pct., er den tilsvarende kun faldet med 0,6 procentpoint til 5,2 pct. for kvinderne., Fuldtidsledige, fordelt efter ledighedsgrad,  , Ledighedsgrad i årene, Fuldtids-ledige, Fuldtids-ledige, Gns., ledig-, Ledige, personer,  , 0,001, -0,200 , 0,201, -0,400, 0,401, -0,600, 0,601, -0,800, 0,801, -1,000, i alt,  , heds-, grad, i alt,  , antal, pct., grad, antal, 2008, 13, 267, 17, 805, 14, 867, 11, 294, 15, 924, 73, 157, 2,6, 0,259, 282, 204, 2009, 15, 649, 26, 496, 27, 785, 25, 262, 35, 066, 130, 259, 4,8, 0,331, 393, 496, 2010, 15, 063, 29, 132, 32, 090, 30, 001, 57, 200, 163, 487, 6,1, 0,381, 429, 482, 2011, 15, 405, 28, 562, 31, 717, 30, 262, 53, 320, 159, 265, 6,0, 0,376, 423, 791, 2012, 15, 126, 28, 704, 32, 615, 31, 164, 53, 667, 161, 277, 6,1, 0,376, 428, 399, 2013, 15, 646, 29, 528, 32, 234, 28, 742, 46, 961, 153, 110, 5,8, 0,359, 426, 479, 2014, 13, 888, 25, 752, 28, 269, 25, 826, 39, 807, 133, 542, 5,0, 0,353, 378, 599,  , pct.,  ,  ,  , 2008, 18,1, 24,3, 20,3, 15,4, 21,8, 100,0, •, •, •, 2009, 12,0, 20,3, 21,3, 19,4, 26,9, 100,0, •, •, •, 2010, 9,2, 17,8, 19,6, 18,4, 35,0, 100,0, •, •, •, 2011, 9,7, 17,9, 19,9, 19,0, 33,5, 100,0, •, •, •, 2012, 9,4, 17,8, 20,2, 19,3, 33,3, 100,0, •, •, •, 2013, 10,2, 19,3, 21,1, 18,8, 30,7, 100,0, •, •, •, 2014, 10,4, 19,3, 21,2, 19,3, 29,8, 100,0, •, •, •, Fuldtidsledige, fordelt efter ydelsestype, køn og alder.,  , Fuldtidsledige, Ledighedsprocenter,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , antal, pct., Bruttoledige, 163, 487, 159, 265, 161, 277, 153, 110, 133, 542, 6,1, 6,0, 6,1, 5,8, 5,0, Nettoledige, 113, 908, 108, 332, 118, 806, 117, 419, 105, 926, 4,2, 4,1, 4,5, 4,4, 4,0, Dagpengemodtagere, 96, 427, 89, 497, 98, 169, 87, 301, 77, 746, •, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 17, 481, 18, 835, 20, 637, 30, 118, 28, 180, •, •, •, •, •, Aktiverede, 49, 579, 50, 933, 42, 471, 35, 691, 27, 616, •, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 34, 241, 38, 104, 30, 577, 20, 797, 16, 374, •, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 15, 338, 12, 829, 11, 894, 14, 894, 11, 242, •, •, •, •, •, Mænd, 96, 403, 85, 894, 83, 695, 78, 927, 66, 761, 6,9, 6,2, 6,1, 5,7, 4,9, Kvinder, 67, 084, 73, 370, 77, 582, 74, 183, 66, 781, 5,2, 5,7, 6,0, 5,8, 5,2, 16-24 år, 17, 498, 16, 548, 16, 589, 16, 202, 10, 732, 4,7, 4,5, 4,5, 4,4, 2,9, 25-29 år, 21, 314, 21, 144, 22, 113, 22, 897, 18, 969, 9,0, 8,9, 9,2, 9,3, 7,7, 30-34 år, 21, 819, 21, 201, 21, 407, 20, 259, 18, 646, 7,6, 7,6, 7,9, 7,7, 7,1, 35-39 år, 21, 344, 20, 495, 20, 102, 18, 847, 17, 016, 6,3, 6,2, 6,3, 6,0, 5,4, 40-44 år, 20, 520, 19, 059, 18, 768, 17, 788, 15, 756, 5,9, 5,6, 5,6, 5,3, 4,7, 45-49 år, 19, 432, 19, 410, 19, 559, 18, 388, 16, 101, 5,6, 5,4, 5,4, 5,1, 4,5, 50-54 år, 16, 779, 16, 302, 16, 563, 16, 072, 15, 041, 5,5, 5,3, 5,3, 5,1, 4,7, 55-59 år, 17, 379, 17, 502, 17, 858, 15, 051, 13, 604, 6,2, 6,2, 6,3, 5,3, 4,8, 60-64 år, 7, 402, 7, 603, 8, 317, 7, 605, 7, 676, 4,3, 4,5, 4,9, 4,4, 4,5, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. juni 2015 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23361

Nyt

NYT: Tjenester fylder mest i byggeriets køb

Byggeriets køb af varer og tjenester 2013

Byggeriets køb af varer og tjenester 2013, Inden for byggeriet bruger virksomhederne flere penge på tjenester som fagentrepriser og transport end på fysiske varer som træ og cement. I 2013 købte virksomheder inden for byggeriet ind for 124 mia. kr., hvoraf 68 mia. kr. eller 55 pct. blev brugt på tjenester, mens 55 mia. kr., svarende til de resterende 45 pct., blev anvendt på varer. Inden for byggeriets brancher fyldte indkøb af tjenester mest hos byggeentreprenører, mens bygningsinstallation var den eneste branche, hvor køb af varer fyldte mere end køb af tjenester., Fagentrepriser er de mest købte tjenester, I byggeriet udgjorde køb af , fagentrepriser, 66 pct. af det samlede tjenestekøb på 68 mia. kr., efterfulgt af udgifter til , drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., med 9 pct. Herefter kom , produktionsrelaterede tjenester, med 8 pct. og , transport, med 5 pct. , Træ og cement er de mest købte varer, På varesiden blev der i byggeriet købt mest , træ og varer af træ, , der fyldte 14 pct. af det samlede køb af varer på 55 mia. kr. Dernæst kommer køb af , varer af cement, gips, sten o.l, . med 8 pct. og , varer af jern og stål, med 7 pct., Anlægsentreprenørerne købte mest , varer af cement, gips, sten o.l.,, som udgjorde 22 pct. af branchens varekøb. Bygningsinstallation købte mest , elektriske maskiner og apparater, (15 pct.) og , varer af jern og stål, (15 pct.), mens virksomhederne inden for bygningsfærdiggørelse, der bl.a. omfatter tømrere, malere og glarmestre, købte mest, træ og varer af træ, (45 pct.)., Branchernes varekøb. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , branchens samlede varekøb i mio. kr., Køb af varer i alt, 55, 376, 14, 448, 4, 534, 18, 184, 12, 190, 6, 021, Træ og varer af træ, 7, 763, 2, 005, 10, 13, 5, 452, 282, Varer af cement, gips, sten o.l., 4, 158, 903, 1, 008, 374, 883, 990, Varer af jern og stål, 3, 961, 411, 188, 2, 752, 495, 115, Elektriske maskiner og apparater, 2, 940, 39, 117, 2, 784, 0, 0, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber , 2, 907, 301, 225, 2, 293, 44, 44, Plast og plastvarer, 2, 897, 352, 484, 1, 080, 379, 600, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 2, 103, 84, 0, 1, 990, 29, 0, Jern og stål, 2, 096, 479, 487, 327, 91, 712, Diverse kemiske produkter, 1, 796, 1, 006, 5, 2, 40, 744, Andre varegrupper, 8, 983, 1, 896, 797, 2, 085, 2, 568, 1, 637, Ikke-fordelte varer, 6, 670, 2, 009, 652, 2, 481, 968, 560, Handelsvarer, 9, 102, 4, 962, 560, 2, 003, 1, 241, 336, Branchernes varekøb, inklusive handelsvarer og ikke-fordelte varer. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , pct. af branchens varekøb, Køb af varer i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Træ og varer af træ, 14, 14, 0, 0, 45, 5, Varer af cement, gips, sten o.l., 8, 6, 22, 2, 7, 16, Varer af jern og stål, 7, 3, 4, 15, 4, 2, Elektriske maskiner og apparater, 5, 2, 11, 6, 3, 10, Plast og plastvarer, 5, 2, 5, 13, 0, 1, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber, 5, 0, 3, 15, 0, 0, Jern og stål, 4, 3, 11, 2, 1, 12, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 4, 1, 0, 11, 0, 0, Salt; jord- og stenarter; gips, kalk og cement, 3, 4, 14, 0, 0, 7, Andre varegr. inkl. handelsvarer og ikke fordelte varer, 45, 65, 30, 36, 40, 47, Anm.: Andelene er beregnet udelukkende af det køb, som er indberettet fordelt på varekoder., Branchernes tjenestekøb. 2013,  , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige,  , pct. af branchens tjenestekøb, Køb af tjenester i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Fagentrepriser, 66, 75, 52, 43, 77, 65, Drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., 9, 4, 9, 21, 8, 9, Produktionsrelaterede tjenester, 8, 10, 15, 7, 3, 7, Transport, 5, 2, 10, 4, 2, 9, Ikke-fordelte udgifter til tjenester, 4, 3, 3, 6, 3, 4, It-tjenester, 2, 1, 3, 5, 1, 1, Forsikring og sikkerhedstjenester, 2, 1, 2, 4, 2, 2, Personale, 2, 1, 1, 5, 2, 1, Administration, 2, 2, 2, 3, 1, 1, Salg og marketing, 1, 1, 2, 2, 1, 0, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. maj 2015 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Statistik­dokumentation, Byggeriets køb af varer og tjenester (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19279

Nyt