Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 5681 - 5690 af 5823

    Dine juleindkøb kan afsløre, hvor du bor

    Fortæl os menuen til din julefrokost, og vi kan fortælle dig, hvor i landet du bor. Om julen er lig med sylte eller chokolade, hjemlig julehygge eller julefrokost et sted i byen, er nemlig meget forskelligt alt afhængigt af, i hvilken region du bor., 14. december 2018 kl. 10:47 ,  , Er du én af dem, der oplever, at slidmærkerne på dit Dankort tager til i takt med, at kalenderlyset svinder ind? I julemåneden ændrer danskerne købevaner, men hvordan julestemningen kan aflæses af vores kontoudtog kan afhænge meget af, hvor i landet vi bor. , Sylten er rykket til Region Hovedstaden, At være til julefrokost i en anden region kan vise sig som lidt af en eksotisk rejse ind i fremmede madkulturer. Meget tyder nemlig på, at menuen til julefrokosten varierer fra region til region. I Region Hovedstaden brugte familierne i gennemsnit 12 kr. på sylte og syltede grisetæer mv. Det var 7 gange mere end i en af årets øvrige måneder. I Region Sjælland, som i 2016 havde det største forbrug af sylte i december, brugte familierne i 2017 godt halvt så mange penge på sylte som københavnerne, mens midtjyderne og nordjyderne brugte en tredjedel. , Det store julepølsebord blev anrettet i Syd og Nord, Familierne med det mindste sylteforbrug bor i Region Syddanmark. Her brugte de i gennemsnit mellem 1 og 2 kr. Til gengæld brugte de 19 kr. på fjerkræpølse. Det er tre gange mere end i en af årets øvrige måneder og det største forbrug i landets fem regioner. I Region Sjælland stod menuen på blodpølse. I gennemsnit brugte familierne her godt 7 kr. på blodpølse, hvor de i årets øvrige måneder gennemsnitligt brugte under 1 kr. om måneden. I Region Nordjylland spiste man næsten seks gange så meget pålæg af svine-, kalve- og lammefilet og fire gange så meget medisterpølse som normalt. , Julemiddagene er mere ens, Når det kommer til selve julemiddagen er der ikke så stor forskel på, hvad vi spiser rundt om i landets regioner. I gennemsnit brugte danske familier 112 kr. på ænder, gæs, ande- og gåsebryst i december mod 8 kr. i én af årets øvrige måneder. Med hhv. 135 og 121 kr. brugte folk i Region Hovestaden og Region Midtjylland flest penge på and og gås. Københavnerne lå også i top hvad angik rulle- og ribbenssteg. De brugte 25 kr.,  mens nordjyderne brugte 15 kr. I gennemsnit, brugte vi 13 kr. på rulle- og ribbenssteg i december 2017. Den lette dessertløsning blev i høj grad valgt af folk i Region Sjælland. I denne region brugte familierne i gennemsnit 32 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande, mens man på landsplan kun brugte 5 kr. , Den sødeste juletid var i Region Sjælland, I gennemsnit brugte vi 134 kr. på chokolade i december. Det er omtrent tre fjerdedele mere, end vi gennemsnitligt brugte i en af årets øvrige måneder. Til gengæld købte vi en smule mindre slik. Regionerne Nordjylland og Syddanmark brugte omtrent 150 kr. på chokolade i december, mens Region Sjælland med 229 kr. for alvor fik skruet op for den søde juletid. , Midtjyderne lod kanen stå, mens folk i Region Sjælland smurte mederne, Det er langt fra alle varer, danskerne køber mere af i december end i resten af året. Fx brugte vi i gennemsnit 93 kr. mindre på benzin i december end i årets øvrige måneder. Det svarer til en besparelse på godt en femtedel. Særligt danskerne i Region Midtjylland lod i højere grad kanen stå. Her brugte de i gennemsnit 114 kr. mindre på benzin i december. Vendte man mulen tværs over landet til Region Sjælland, kunne man omvendt opleve lidt flere benzinslugende rensdyr end normalt. Her brugte folk i gennemsnit 97 kr. mere på benzin i december. Det er en femtedel mere end gennemsnittet for resten af årets måneder. , Region Hovedstadens kvinder og mænd var til bløde pakker, Noget tyder på, at kvinderne i Region Hovedstaden er glade for bløde pakker. Her blev der nemlig købt mere end dobbelt så meget kvindetøj i december som i årets øvrige måneder, hvis man ser bort fra overtøj, bukser og nederdele. Som de eneste brugte familierne her i gennemsnit flere penge på fx undertøj til kvinder i december end i resten af året. Næsten to gange så meget lingeri blev det til i denne region. Luskede man sig til at mærke lidt på mændenes pakker under de sjællandske juletræer, ville man også have fundet en del bløde af slagsen. Både i Region Hovedstaden og Region Sjælland købte familierne flere bluser og t-shirts til mænd i december 2017 end i en af årets øvrige måneder, mens tøj ikke lod til at stå lige så højt på hverken mændenes eller kvindernes ønskelister i de øvrige regioner. , Pyntesygen bredte sig i regionerne Hovedstaden og Syddanmark , Smykker var blandt de materielle varer, danskerne brugte flest penge på i december. I gennemsnit brugte hver dansker 146 kr. på smykker. Det er fire gange så meget, som vi i gennemsnit brugte i hver af årets første 11 måneder. Det var især folk i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, der funklede. Med en udgift på hhv. 194 og 192 kr. i gennemsnit brugte familierne her mellem fem og seks gange så mange penge på smykker som i de øvrige måneder. Københavnernes pyntesyge lod ikke til at være smitsom. I den øvrige del af Sjælland brugte familierne nemlig kun 39 kr. på smykker. Det var lidt under halvdelen af, hvad de i gennemsnit brugte i Region Sjælland i de første 11 måneder af 2017. , Klejnerne bruges og nydes ude på nær i Nordjylland, I december bruger danskerne langt flere penge på at spise og drikke på restauranter og caféer end i resten af året. I december brugte den gennemsnitlige dansker 647 kr. på at spise og drikke ude. Det var særligt de våde varer som øl og spiritus, der trak forbruget op, mens vi i mindre grad bestilte wienerbrød, kaffe, kakao og te. I Region Sjælland havde man erstattet de vanlige øl og drinks med vin. I Region Hovedstaden bestilte man mere af alle typer alkohol. I Region Syddanmark langede beværtningerne drinks henover baren, mens de i Region Midtjylland skænkede færre øl end normalt. Nordjyderne lod i højere grad til at nyde både vådt og tørt i mere hjemlige omgivelser., I gennemsnit brugte danske familier 2.430 kr. mere på dagligvarer i december 2017, end de i gennemsnit brugte i en af årets øvrige 11 måneder. Det svarer til et merforbrug på 24 pct., Fakta om juleopgørelsen og forbrugsundersøgelsen , Tallene i denne artikel stammer fra , juleopgørelsen, . Den er et lille udsnit af forbrugsundersøgelsen. Juleopgørelsen angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte af regnskabsvarer. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40. pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. Juleopgørelsen er baseret på de husstande, der deltog i undersøgelsen fra den 25. november til den. 24. december 2017.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-12-14-dine-juleindkoeb-kan-afsloere

    Bag tallene

    Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024

    - nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser,  , I juni 2024 blev hovedrevisionen af nationalregnskab, betalingsbalancen samt offentlige finanser afsluttet. Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande.  , Nedenfor findes en samlet oversigt over hovedrevisionen samt en opsummering af emnerne i hovedrevisionen samt tidslinje for opdatering af denne dokumentationsside, . , Emnesiden holdes uændret i forhold til hvordan den så ud i foråret 2024, hvor hovedrevisionen gradvist blev lanceret., Hovedrevision 2024 - samlet overblik, I juni måned blev resultaterne af hovedrevisionen 2024 offentliggjort. Undervejs i processen blev detaljeret information offentliggjort i et antal emnespecifikke notater. Disse notater har vi sat sammen i en samlet ”publikation” samt inkluderet et tabelsæt der viser revisionseffekter. , Hovedrevision 2024,  , Hovedrevision – hvad og hvorfor?, Fra 28. juni 2024 opgøres det danske nationalregnskab på et hovedrevideret grundlag. Inden da er offentlige finanser overgået til hovedrevideret grundlag d. 6. juni og betalingsbalancen og udenrigshandelsstatistikkerne d. 10. juni. En hovedrevision adskiller sig fra løbende revisioner, der kun vedrører år, der normalt er åbne for revisioner, også kaldet ”foreløbige” år. Ved en hovedrevision revideres alle tidsserier, så de er sammenhængende og konsistente. Ved denne hovedrevision er der indarbejdet nye kilder og beregningsmetoder og en ny klassifikation for det private forbrug (COICOP18). Derudover er reference-året for de kædede værdier i foregående års priser opdateret fra 2010 til 2020. , Her uddybes hvad og hvorfor der hovedrevideres, Hovedrevisionen er et fælles europæisk projekt., Her beskriver EUROSTAT 2024 hovedrevisionen, . , Aktivitetskalender, Tidspunkt, Aktivitet, 11. april 2024 , Publicering af siden om Hovedrevisionen 2024, 11. april 2024 , Mulighed for adgang til nye forbrugstabeller i testversion i Statistikbanken, 6. juni 2024 , Offentliggørelse af de hovedreviderede offentlige finanser 1971-2023, 10. juni 2024 , Offentliggørelsen af den hovedreviderede betalingsbalance, UHV og UHT, 1. md. 2005 til 4. md. 2024, 10. juni 2024 , Emnet ”Det overordnede billede” uddybes for perioden 1966-2019, 10. juni 2024 , Mulighed for adgang til Betaversion af Hovedrevisionens resultater via Adams databanker for perioden 1966-2019, 26. juni 2024 , Offentliggørelse af de hovedreviderede kvartalsvise offentlige finanser, 1. kvt. 1999-1. kvt. 2024, 26. juni 2024, Offentliggørelse af de hovedreviderede finansielle konti for offentlig forvaltning og service, 1. kvt. 1995-1. kvt. 2024, 28. juni 2024, Offentliggørelse af det hovedreviderede nationalregnskab, årligt (1966-2023) og kvartalsvist (1. kvt. 1990-1. kvt. 2024), 28. juni 2024, Offentliggørelse af det hovedreviderede sektorregnskab, årligt (1971-2023) og kvartalsvist (1. kvt. 1999-1. kvt. 2024), 28. juni 2024, Offentliggørelse af de hovedreviderede finansielle konti, årligt (1995-2023) og kvartalsvist (1. kvt. 1999-1. kvt. 2024), 28. juni 2024, ADAMs databank på hovedreviderede data,  , 28. juni 2024 , Emnet ”Det overordnede billede” uddybes yderligere for perioden 1966-2023, 7. oktober 2024 , Samlet overblik over hovedrevisionen 2024, inklusive tabelsæt, offentliggjort under emnet "Hovedrevision 2024 - samlet overblik",  , Det overordnede billede, Fra den 28. juni - i forlængelse af offentliggørelserne af det hovedreviderede nationalregnskab, er beskrivelsen af det overordnede billede tilgængelig for hele perioden 1966-2023. , Effekterne på BNP og forsyningsbalancen for perioden 1966-2023, Quality Improvement of Macro Economic Statistics - MAJOR REVISION 2024, Hovedresultater - BNP og forsyningsbalancen, Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande. , Ændringerne i Danmark relaterer sig især til: , Nye opgørelsesmetoder af energiforsyning og boligbenyttelse, Revideret opgørelse af im- og eksport fra betalingsbalancen, Ny forbrugsgruppering baseret på den internationale klassifikation, COICOP 2018, Ny formålsfordeling (COFOG-klassificering) indarbejdes i offentlig forvaltning og service, Der vil derudover forekomme revisioner baseret på nye kildedata, metodiske ændringer, ny afstemning samt sammenvejningseffekter i fastprisberegningerne. , Nærmere uddybning af hovedresultaterne findes her.,  , Offentlige finanser, I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 er der implementeret en mere retvisende fordeling mellem den formålsfordelte opgørelse af de offentlige udgifter. Kommunernes kontoplan blev i 2018 ændret, så man nu kan skelne mellem plejeudgifter til hhv. ældre og handicappede. Denne ændring af primærkilden medfører en anden fordeling mellem udgifterne til formålene 'Pleje - og rekonvalescenthjem’, ’Invaliditet’ og ’Alderdom’ samt en ændret fordeling på en række brancher i forhold til tidligere. , Nærmere uddybning af offentlige finanser findes her., Betalingsbalance og udenrigshandel, I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 er der foretaget data- og metoderevision tilbage til 2005 i betalingsbalancen. Revisionen sker hovedsagelig som følge af ny viden fra virksomhederne, men også som følge af nye kilder for opgørelsen af privates køb fra udlandet. , Nærmere uddybning af betalingsbalancen og udenrigshandel findes her., Kapitalbalance (Udlandsformuen), I forbindelse med hovedrevisionen 2024 vil opgørelsen af Danmarks udlandsformue (kapitalbalancen) ændres for derivater, således at de nu kan opdeles på aktiver og passiver (brutto), hvor de hidtil har været opgjort som nettoaktiver (netto). Dette imødekommer nye anbefalinger fra betalingsbalance-manualer og gør værdien af derivaterne tilgængelig opdelt på aktiver og passiver på samme måde som de øvrige balancer i Danmarks udlandsformue. Dette vil også slå igennem på opgørelsen af betalingsbalancens finansielle poster. , Derudover indarbejdes nye oplysninger fra virksomhederne. Opgørelsen af Danmarks udlandsformue (kapitalbalancen) viser værdien af danske finansielle tilgodehavender (aktiver) og forpligtelser (passiver) over for udlandet. Den primære kilde til opgørelsen er direkte rapportering fra danske virksomheder. Nationalbanken foretager løbende en afstemning af de finansielle balancer på baggrund af den statistiske diskrepans (fejl og udeladelser) mellem opgørelsen af overskuddet på de løbende poster og betalingsbalancens finansielle poster. Afstemningen er ved revisionen blev reduceret som følge af bedre kildedækning på de finansielle balancer, samt at revisionen har reduceret den statistiske diskrepans betydeligt. , Nærmere uddybning af kapitalbalance (udlandsformuen) findes her., Sektorfordelt nationalregnskab, I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 er det sektorfordelte nationalregnskab påvirket af revisionerne i forsyningsbalancen, offentlig forvaltning og service samt betalingsbalancen. , Nærmere uddybning af sektorfordelt nationalregnskab findes her., Løn, beskæftigelse og timer, I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 er der indarbejdet reviderede tal for løn, beskæftigelse og timer tilbage til 1966. , Nærmere uddybning af løn, beskæftigelse og timer findes her., Beholdning af faste aktiver og forbrug af fast realkapital , I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 er der indarbejdet reviderede opgørelser af beholdningerne og forbruget af fast realkapital for hele perioden fra 1966. , Nærmere uddybning af beholdning af faste aktiver og forbrug af fast realkapital findes her., Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 offentliggøres en revideret opgørelse for de finansielle konti for offentlig forvaltning og service fra 1. kvt. 1995 – 1. kvt. 2024. , Nærmere uddybning af finansielle konti for offentlig forvaltning og service findes her., Finansielle konti (Finansielt nationalregnskab), I forbindelse med hovedrevisionen i 2024 offentliggøres en sammenhængende tidsserie med årstal fra 1995 og frem samt kvartalstal fra 1. kvartal 1999. Hidtil har der været et databrud i de offentliggjorte data mellem 2016 og 2017. Det finansielle nationalregnskab opgøres i tæt samarbejde med Nationalbanken. Revisioner på den finansielle del af betalingsbalancen og offentlig forvaltning og service har effekt på opgørelsen af finansielle konti. , Nærmere uddybning af de samlede finansielle konti findes her., Ny klassifikation af individuelt forbrug efter formål (COICOP), I forbindelse med hovedrevisionen 2024 vil den nye forbrugsgruppering baseret på Classification of Individual Consumption According to Purpose (COICOP) 2018 blive implementeret i nationalregnskabet. COICOP 2018 er en international klassifikation, der organiserer individuelle forbrugsudgifter fra husholdninger, non-profit institutioner og den offentlige sektor efter formålet med forbruget. , Tidligere offentliggjorte tal vil i forbindelse med hovedrevisionen blive omregnet til de nye forbrugsgrupperinger på 15, 44 og 73-niveau: , Nye Forbrugsgrupperinger i Nationalregnskabet, Nationalregnskabets nye forbrugsgrupperinger beskrives nærmere her: , COICOP, Tidligere hovedversioner , De foregående to hovedrevisioner er beskrevet her: , Her kan der læses om 2014 Juniversionen, Her kan der læses om 2015 Novemberversionen med datarevision,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/hovedrevision-af-nationalregnskabet

    8.500 amerikanere i Danmark kan potentielt stemme ved amerikansk præsidentvalg

    Det amerikanske præsidentvalg er lige om hjørnet, og herhjemme bor der ca. 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år. Læs her udvalgte fakta om Danmark og USA samt en række sammenligninger mellem de to lande., 30. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Om få dage er der valg af den næste amerikanske præsident, hvilket er et valg, som mange i Danmark følger med i. For at stemme til det danske folketingsvalg skal man som hovedregel have adresse i landet, men det er ikke et krav i USA. Der er derfor lige over 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år med folkeregisteradresse i Danmark pr. 1. juli 2024, der potentielt kan stemme ved det amerikanske præsidentvalg. Har man både dansk statsborgerskab og amerikansk statsborgerskab, bliver man i Danmark kun registreret som dansk statsborger og indgår derfor ikke i denne artikels antal af potentielle amerikanske vælgere., Ved det seneste præsidentvalg i USA stemte 67 pct. af den amerikanske befolkning over 18 år ifølge , United States Census Bureau, . I Danmark lå stemmeprocenten på 84 pct. ved det seneste folketingsvalg i 2022., USA er en af Danmarks største samhandelspartnere, I 2023 løb værdien af Danmarks import fra USA op i 174,4 mia. kr., mens eksporten udgjorde 292,1 mia. kr. USA er dermed en af vores største samhandelspartnere og udgjorde 13 pct. af Danmarks samhandel med udlandet i 2023. En meget stor del af eksporten udgøres af varer, der ikke krydser den danske grænse og dernæst tjenesteydelser. Hovedparten af importen fra USA er tjenesteydelser, hvilket i høj grad udgøres af søtransport af gods og licens for brug af resultater fra forskning og udvikling. Ser man nærmere på varerne, der krydser grænsen, importerer vi især ’rå mineralolier og produkter heraf’, hvilket blandt andet er benzin og petroleum. Medicin er den vare, vi eksporterer mest af til USA., Der var lidt over 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark i 2022. Selskaberne beskæftigede lige over 40.700 ansatte i Danmark omregnet i årsværk. Vi havde omvendt 900 danske datterselskaber i USA med sammenlagt 86.500 ansatte. De danske datterselskaber i USA er især inden for handel og transport., Lavere offentligt forbrug og større ulighed i USA, Selvom USA er en af vores største samhandelspartnere, er det et land, der er markant forskelligt fra Danmark på en række punkter. For eksempel havde vi i Danmark et skattetryk på 41,9 pct. i 2022, mens det i USA var på 27,7 pct. Hvis man ser på BNP pr. indbygger og korrigerer for forskelle i prisniveau, så udgjorde det 76.700 amerikanske dollars i 2023 i Danmark og 81.700 amerikanske dollars i USA. I Danmark udgjorde det offentlige forbrug 22,6 pct. af BNP sidste år, mens det i USA udgjorde 13,9 pct. Til gengæld var gini-koefficienten, som måler indkomstulighed i landet og vil være 0 ved fuldstændig lighed, 28,8 i Danmark i 2022 og på 39,1 i USA., USA har også umiddelbart været hårdere ramt, når det kommer til inflation. I 2023 var inflationen på 4,1 pct. i forhold til året før, mens vi i Danmark havde en inflation, der lød på 3,3 pct. i samme periode. Da inflationen var højest i 2022, nåede vi en årlig stigning på 7,7 pct., mens USA nåede op på 8,0 pct., Når det gælder beskæftigelsesgraden, ligger vi lidt højere i Danmark med 76,6 pct. af de 15-64-årige i 2023. I USA var 72,0 pct. af denne aldersgruppe beskæftiget på samme tidspunkt., Den amerikanske befolkning er, ud over at være noget større med 337 mio. mod vores knap 6 mio. i september i år, også en befolkning, der i gennemsnit lever kortere end i Danmark. Den forventede levetid for nyfødte i USA var således 77 år i 2022, mens en nyfødt i Danmark i 2022 kunne se frem til at leve 81 år. Vores fertilitet var 1,6 børn pr. kvinde i 2022, hvor den i USA var 1,7 børn., I 2022 udledte danskere 4,9 ton CO2 i gennemsnit, når man udelukkende ser på produktionen inden for landets grænser, mens amerikanere udledte 14,9 ton i gennemsnit., Mange amerikanske turister i Danmark, Ud over de amerikanere, der bor i Danmark, får vi også en del amerikanske turister på besøg hvert år. I alt stod amerikanere for 970.000 turistovernatninger på de danske hoteller, feriecentre, vandrerhjem mm. i 2023. Indtil videre har de foretaget samlet set 794.000 overnatninger til og med august i år. Turisterne fra USA bor især på hoteller, når de er i Danmark, og de er primært at finde i København. De er faktisk den mest hyppige turist af udenlandsk nationalitet at møde på et hotel i Region Hovedstaden, hvor de i 2023 stod for næsten 13 pct. af de udenlandske hotelovernatninger., Når danskere rejser til udlandet, gik 2 pct. af ferierejserne til USA i 2023. 1.500 danske statsborgere udvandrede til USA sidste år. Det kan fx være personer, der flytter dertil for at arbejde eller for at studere. Deres ophold i USA kan derfor spænde fra kortere ophold til permanent varighed., Vi er gladest for amerikanske film, USA og Hollywood er kendt for at producere mange film, og vi er også glade for at se amerikanske film, når vi går i biografen i Danmark. I 2023 var 210 af de 555 film, der blev vist i biografen, amerikanske. Vi købte tilsammen over 6 mio. billetter til disse 210 film, hvilket indbragte billetindtægter for lige knap 550 mio. kr. Billetsalget til amerikanske film udgjorde hermed 62 pct. af de solgte billetter og 69 pct. af biografernes billetindtægter., Den anden vej rundt bliver danske film fra tid til anden nomineret til den amerikanske Academy Award, bedre kendt som en Oscar. Sidste år blev to film nomineret, men ingen af dem vandt. Sidste gang en dansk film vandt en Oscar var i 2021, da filmen ’Druk’ tog prisen for bedste ikke-engelsksprogede film. Rettighederne til filmen er blevet solgt til en amerikansk genindspilning, der endnu ikke er produceret., Herunder er 10 sammenligninger mellem Danmark og USA:, Danmark,  USA, Befolkningstal, 1. september 2024, 5.982.117, 337.032.412, Fertilitet, 2022, 1,6 børn pr. kvinde, 1,7 børn pr. kvinde, Forventet levetid for nyfødte, 2022, 81 år, 77 år, Beskæftigelsesfrekvens, 15-64-årige, 2023, 76,6 pct., 72,0 pct., Inflation, 2023, 3,3 pct. , 4,1 pct., BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, 2023, 76.688 USD, 81.695 USD, Offentligt forbrug i pct. af BNP, 2023, 22,6 pct., 13,9 pct., Skattetryk, 2022, 41,9, 27,7, Gini-koefficient, 2022, 28,8, 39,1, CO2-udledning pr. person, 2022, 4,9 ton, 14,9 ton, Om Tallene, Befolkningstal er trukket pr. 1. september fra henholdsvis www.statistikbanken.dk/folk1am og , United States Census Bureau, ., Fertilitet opgøres som det antal levendefødte børn, en kvinde i den fertile alder (15-49 år) forventes at sætte i verden. Tallene er fra , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Forventet levetid for nyfødte findes i , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Beskæftigelsesfrekvensen er fra , OECD, ., Tallene for inflationen er fra , Worldbank, ., BNP pr. indbygger er landenes købekraftsjusterede BNP i amerikanske dollar divideret med antallet af indbyggere. Ved at købekraftsjustere BNP tages der højde for forskelle i prisniveau og leveomkostninger mellem landene. Tallene er fra , Worldbank, ., Offentligt forbrug i pct. af BNP er fra , Worldbank, ., Skattetrykket er fra , OECD, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er ulighe-den i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra , Luxembourg Income Study (LIS), ., CO2-udledning pr. person er udelukkende udledning inden for landets grænser og er fra , Our World in Data, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-10-30-8500-amerikanske-statsborgere-kan-stemme-valg-usa

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation