Søgeresultat

NYT: Hver tiende kreatur er økologisk

Bestanden af husdyr 2025

11. februar 2026, Andelen af økologisk kvæg i den danske kvægbestand var 10,2 pct. eller 142.800 stk. pr. 31. december 2025. Langt det meste økologiske kvæg var køer og kvier med 89,6 pct., mens andelen af køer og kvier udgjorde 85,6 pct. af den konventionelle bestand. De konventionelle bedrifter har dermed en lidt større andel af tyre og stude beregnet til slagtedyr., Kilde: Egne beregninger, Kvæg er primært til produktion af mælk, Både den konventionelle og økologiske kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to-års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller til bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtedyr. , De foreløbige tal for 2025 viser, at der blev slagtet 400.000 kreaturer i Danmark og eksporteret 105.500 stk., , se , www.statistikbanken.dk/ani41, . Totalt blev der slagtet , 25.000 økologiske kvæg, hvilket er 6,3 pct. af slagtningerne. 55 pct. af de økologiske dyr var økologiske køer eller 14.000 stk. Kun 5.300 økologiske handyr blev slagtet, hvoraf langt de fleste var stude (3.900 stk.), Nedgang i kvægbestand, men lidt flere malkekøer, Bestanden af kvæg i Danmark var 1,4 mio. stk. pr. 31. december 2025. Det er et fald på 1,0 pct. eller 14.000 stk. i forhold til 31. december 2024. Der var 548.000 malkekøer, hvilket er 1,0 pct. flere end året før. Mens antallet af ammekøer er faldet 5,8 pct. til 59.000 stk. Bestanden af tyre og stude var 196.000 stk., hvilket er 0,2 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 2,5 pct. til 597.000 stk., hvoraf 171.000 var drægtige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Større svinebestand, Den danske svinebestand var 12,3 mio. svin pr. 1. januar 2026, hvoraf de 132.000 var økologiske. Det er en stigning på 6,0 pct. svarende til 690.000 flere svin i forhold til 1. januar 2025 og den største bestand de seneste fire år. Antallet af søer steg med 1,4 pct. til 956.000 stk. Der var 196.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,9 pattegrise, dvs. 2,5 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,1 pct. til 546.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 8,3 pct. til 234.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere smågrise og slagtesvin, Der var både flere smågrise og slagtesvin, idet antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 5,8 pct. til 5,77 mio. stk., mens der for slagtesvin på 50 kg og derover steg med 10,9 pct. til 2,78 mio. stk. Dog kan der være overgående slagtesvin ved årsskiftet, som bliver slagtet senere. , Faldende bestande af kvæg og svin i EU, I EU ses generelt en faldende bestand af både kvæg og svin. I 2024 faldt antallet af kvæg med 2,5 pct. til 72 mio. stk., og svin faldt med 0,5 pct. til 132 mio. stk., se , Husdyrbestanden i EU, . I 2024 var der flest kvæg i Frankrig (16,5 mio.) og i Tyskland (10,5 mio.) efterfulgt af Frankrig, Irland og Polen med hver lidt over 6,1 mio. stk. Spanien er det land i Europa, hvor der er flest svin - i 2024 var der 34,6 mio., Tyskland var næststørst med 21,3 mio. Frankrig med 11,7 mio. og dernæst Danmark med 11,6 mio. svin. , Kvægbestanden,  , 2024, 2025, Ændring,  , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2024, - 31. dec. 2025,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 413, 857, 1, 409, 400, 1, 408, 211, 1, 408, 552, 1, 399, 866, -13, 991, -1,0, Tyre og stude, 196, 239, 197, 561, 196, 030, 195, 382, 195, 759, -, 480, -0,2, Under ½ år, 94, 930, 93, 317, 95, 423, 96, 918, 96, 992, 2, 062, 2,2, ½ år-1 år, 72, 186, 73, 127, 66, 838, 66, 848, 70, 796, -1, 390, -1,9, 1-2 år, 19, 934, 21, 763, 23, 251, 21, 579, 19, 431, -, 503, -2,5, 2 år og over, 9, 189, 9, 354, 10, 518, 10, 037, 8, 540, -, 649, -7,1, Kvier, 611, 989, 605, 002, 602, 809, 602, 708, 596, 672, -15, 317, -2,5, Under ½ år, 164, 528, 163, 984, 165, 135, 165, 697, 167, 909, 3, 381, 2,1, ½ år-1 år, 159, 131, 159, 188, 153, 895, 154, 197, 155, 262, -3, 869, -2,4, 1-2 år, 251, 421, 247, 205, 247, 977, 246, 417, 239, 525, -11, 896, -4,7, 2 år og over, 36, 909, 34, 625, 35, 802, 36, 397, 33, 976, -2, 933, -7,9, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 177, 778, 172, 456, 174, 660, 174, 065, 171, 236, -6, 542, -3,7, 1-2 år, 157, 234, 154, 542, 156, 824, 155, 568, 153, 034, -4, 200, -2,7, 2 år og over, 20, 544, 17, 914, 17, 836, 18, 497, 18, 202, -2, 342, -11,4, Køer, 605, 629, 606, 837, 609, 372, 610, 462, 607, 435, 1, 806, 0,3, Malkekøer, 542, 780, 544, 810, 546, 792, 548, 752, 548, 209, 5, 429, 1,0, Ammekøer, 62, 849, 62, 027, 62, 580, 61, 710, 59, 226, -3, 623, -5,8, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Svinebestanden,  , 2025, 2026, Ændring, 1. jan. 2025,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2026,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 583, 11, 624, 11, 887, 12, 015, 12, 274, 691, 6,0, Avlsorner , 10, 9, 9, 9, 9, - 1, -10,0, Søer i alt: , 943, 935, 934, 950, 956, 13, 1,4, Gylte , 179, 178, 176, 180, 182, 3, 1,7, Andre drægtige , 540, 530, 531, 541, 546, 6, 1,1, Diegivende , 192, 194, 195, 200, 196, 4, 2,1, Golde , 32, 33, 32, 29, 32, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 5, 5, 5, 6, 0, 0,0, Sopolte , 216, 223, 214, 213, 234, 18, 8,3, Pattegrise ved søerne , 2, 451, 2, 469, 2, 494, 2, 570, 2, 524, 73, 3,0, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 454, 5, 504, 5, 694, 5, 614, 5, 768, 314, 5,8, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 503, 2, 479, 2, 537, 2, 654, 2, 777, 274, 10,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Bestanden af husdyr 2025, 11. februar 2026 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Bestanden af husdyr, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen. Svinebestanden opgøres på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Ved tællingen 1. januar 2025 var stikprøven på ca. 1.285 bedrifter. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53928

Nyt

NYT: 79 pct. af dagens biler kører stadig i 2030

Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2025

27. marts 2025, I begyndelsen af 2025 kørte der 2,86 mio. personbiler på de danske veje. 2,26 mio. af disse, svarende til 79 pct., vil stadig køre på de danske veje i 2030, hvis det nuværende mønster for den aldersbetingede afgang fra bilbestanden fortsætter., Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Bestanden er kun vokset lidt i løbet af 2024, Den aktuelle bestand af personbiler er på 2,86 mio., og det er 37.000 eller 1,3 pct. flere end for et år siden. Denne tilvækst er større end de 10-25.000, der har været niveauet i 2022 og 2023. Overordnet set har der i de seneste par år været en betydelig lavere tilgang, sammenlignet med 2013-2021, hvor tilvæksten lå på 50-75.000 årligt. , Større afgang af nye biler, mindre af de ældre, Afgangen i 2024 ligger med 4,5 pct., som har været niveauet de sidste fem år, hvor det før 2020 typisk lå op mod 6 pct. , Afgangsmønstret for de forskellige årgange - den aldersbetingede afgang - har i de seneste to år ændret sig ret betydeligt i forhold til mønstret de foregående fem år, idet især bilerne ældre end 10 år er forsvundet i mindre omfang. Brugerne har med andre ord holdt ved deres 'gamle' biler., Biler, der er under et år gamle, er de seneste fem år udgået af bestanden i betydeligt større omfang end tidligere, hvilket sandsynligvis hænger sammen med en større andel af leasingbiler på korte leasingkontrakter. , Den ældste bestand af personbiler de seneste 30 år, Bestandens gennemsnitsalder er steget fra 9,0 år for tre år siden til 9,8 år pr. 1. januar 2025. Det er den højeste gennemsnitsalder i mere end 30 år. Stigningen hænger sammen med den relativt lave aldersbetingede afgang for især de ældre biler kombineret med den lave tilvækst i bestanden siden 2022., Kortere middellevetid for nye biler, Den høje aldersbetingede afgang for de nye biler registreret i 2024 medfører, at middellevetiden - den forventede levetid - for en 0-årig bil fra 2025 er 16,4 år mod 15,3 år for de 0-årige i 2023, hvor afgangen af de nye biler var væsentligt lavere., Personbilers gennemsnitsalder og middellevetid. 1. januar,  , 2007, 2009, 2011, 2013, 2015, 2017, 2019, 2021, 2023, 2025,  , antal år, Gnsn. alder, 9,1, 9,1, 9,4, 9,3, 9,1, 8,9, 8,8, 8,9, 9,4, 9,8, Middellevetid,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , for 0-årige, 1, 17,1, 15,9, 16,9, 16,1, 16,0, 15,1, 15,1, 16,0, 15,3, 16,4, 1, Registreret som nye i året ÷ 1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Elbiler og plugin hybrider er domineret af nye biler, At elbilerne og plugin hybriderne er relativt nye fænomener i den danske bilpark fremgår tydeligt, når man ser på drivmidlernes aldersprofil. Således er 93,6 pct. af elbilerne 0-5 år gamle, mens det samme gælder 85,4 pct. af plugin hybriderne. For de fossile biler er billedet et andet, idet kun 16,9 pct. af benzinbilerne og 9,3 pct. af dieselbilerne er under fem år. , Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Vidt forskellig aldersprofil for husholdningernes og erhvervenes biler, Der er også stor forskel på personbilernes aldersprofil alt efter om brugeren er i husholdningerne eller erhvervene. Således er 64,7 pct. af erhvervenes biler 0-5 år gamle, mens det samme kun gælder 25,2 pct. af husholdningernes biler. Ældre biler er der ikke mange af i erhvervene, idet kun 14,8 pct. er 10 år eller ældre. For husholdningernes vedkommende er 41,7 pct. 10 år eller ældre. , Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Fra bestand 1. januar til bestand år+1,  , 2014-2015, 2024-2025, 2028-2029 estimeret,  ,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , stk., pct., stk., pct., stk., pct., Bestand 1. januar, 2, 278, 121,  ,  , 2, 827, 864,  ,  , 2, 954, 015, Tilgang nye, 188, 418,  ,  , 173, 471,  ,  , 171 249, 1, Afgang , -, 136, 961, -5,6, 2, 100, -, 136, 431, -4,5, 2, 100, -161, 371, -5,2, 2, 100, 0-4 årige, -, 12, 004, -1,5, 8,8, -, 6, 044, -0,7, 4,4, -5, 490, -0,7, 3,4, 5-9 årige, -, 13, 167, -1,9, 9,6, -, 26, 490, -2,8, 19,4, -22, 548, -2,8, 14,0, 10-14 årige, -, 23, 095, -5,1, 16,9, -, 33, 290, -4,7, 24,4, -39, 409, -4,9, 24,4, 15-19 årige, -, 62, 266, -16,8, 45,5, -, 44, 510, -12,8, 32,6, -58, 594, -12,3, 36,3, 20 årige +, -, 26, 429, -18,7, 19,3, -, 26, 097, -13,5, 19,1, -35, 331, -13,9, 21,9, Tilgang netto, 51, 457, 2,3, 3, -, 37, 040, 1,3, 3, -, 9, 877, 0,3, 3, -, Bestand,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. januar år+1, 2, 329, 578,  ,  , 2, 864, 904,  ,  , 2, 963, 892,  ,  , Anm.: Tilgang nye er summen af nyregistreringer og importerede 0-årige. Afgang er korrigeret for import af brugte biler, som ikke indgår i tilgangen (1 år eller ældre)., 1, Vægtet gennemsnit for 2024-2028. , 2, Afgang i pct. af bestanden 1. januar året + nyregistreringer. , 3, Nettotilgang i pct. af bestanden 1. januar året. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2025, 27. marts 2025 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Motorparken (tillæg), Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Den aldersbetingede afgang er den afgang, der sker fra det ene år til det næste af den rest af den oprindelige tilgang, der er tilbage af en given aldersgruppe. Fx er der primo 2024 87,4 pct. tilbage af de 10-årige (registreret i 2014), mens der primo 2023 var 90,2 pct. tilbage af de nye biler fra 2013. Det skal bemærkes, at afgangen er upåvirket af den oprindelige tilgang af nye biler. Den forholdsvis store og stigende afgang af 0- og 1-årige biler over de seneste 15 år hænger bl.a. sammen med bevægelserne på leasing- og udlejningsmarkedet, hvor bilerne efter en relativ kort leasingperiode afmeldes for enten senere (i det nye år) at blive solgt og genregistreret eller at blive eksporteret. Fremskrivningen af nyregistreringerne er lavet med eksponentiel regression, hvor år og antallet af personer over 20 år er brugt som regressorer. Befolkningstallene er hentet fra statistikbankstabellerne , www.statistikbanken.dk/BEFOLK2, og , FRDK124, . I fremskrivningen af bestanden for de kommende år beregnes restbestanden af en given aldersgruppe i en given årgang ud fra den afgang, som årgangen før havde for den tilsvarende aldersgruppe. Eksempelvis er afgangen af 10-årige i årgang 2024 fra 2024 til 2025 sat til den samme som afgangen af 10-årige i årgang 2014 fra 2023 til 2024. I fremskrivningen er det forudsat, at det aktuelle afgangsforløb betinget af bilernes alder fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer fx billigere batterier og skalafordele i elbilproduktionen vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossildrevne biler og elbiler. Bilernes gennemsnitsalder beregnes som et gennemsnit af alle bilernes alder, der i sig selv beregnes som 1. januar (opgørelsesår) fratrukket første registreringsdato. Tallet for middellevetiden angiver det gennemsnitlige antal år, som en 0-årig kan forventes at leve under den forudsætning, at de nuværende afgange/dødshyppigheder holder sig på det samme niveau i al fremtid. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51081

Nyt

NYT: Store forskelle i ledigheden - især i Storkøbenhavn

Arbejdsløsheden (år) 2014

19. juni 2015, For sjette år i træk har Allerød Kommune landets laveste ledighedsprocent, mens det i den anden ende af skalaen er femte år i træk, at Ishøj Kommune har landets højeste ledighedsprocent. I 2014 var bruttoledigheden højest i Ishøj (9,6 pct. af arbejdsstyrken), Lolland (7,2 pct.), Læsø (7,2 pct.), Albertslund (7,2 pct.) og Høje-Taastrup (6,9 pct.). Lavest var ledigheden i Allerød (2,4 pct.), Hørsholm (3,0 pct.), Skanderborg (3,0 pct.), Varde (3,1) og Rudersdal (3,1 pct.)., Den samlede ledighed er faldet til 5,0 pct., Som følge af krisen blev bruttoledigheden mere end fordoblet fra 2008 til 2010, herefter lå den stabilt omkring de 160.000, svarende til ca. 6,0 pct. af arbejdsstyrken, fra 2010 til 2012. Fra 2012 til 2013 faldt ledigheden med 8.200 til 153.100, mens den det seneste år fra 2013 til 2014 er faldet med yderligere 19.600 til et niveau på 133.500, svarende til 5,0 pct. , Den gennemsnitlige ledighedsvarighed er svagt faldende, Antallet af personer, som var berørt af ledighed, er faldet med 47.900 til 378.600 fra 2013 til 2014, svarende til et fald på 11,2 pct. Det føromtalte ledighedsfald på 19.600 (målt i fuldtidspersoner), ligeledes fra 2013 til 2014, svarer derimod til et fald på 12,8 pct. Denne forskel skyldes, at den gennemsnitlige varighed af personernes ledighed er faldet lidt fra 2013 til 2014., 11.500 færre nettoledige over det seneste år, Bruttoledigheden består af de nettoledige og de aktiverede, der er jobparate. Fra 2013 til 2014 er antallet af nettoledige dagpengeberettigede faldet med 9.600, tilsvarende er de nettoledige kontanthjælpsberettigede faldet med 1.900., 8.100 færre aktiverede der vurderes jobparate over det seneste år, Fra 2013 til 2014 er antallet af aktiverede dagpengeberettigede faldet med 4.400, tilsvarende er antallet af aktiverede kontanthjælpsberettigede, der samtidig vurderes at være jobparate, faldet med 3.700., Mændene har oplevet det største ledighedsfald fra 2013 til 2014, Kønsforskellen i ledighedsprocenten er øget en anelse fra 2013 til 2014. Mens ledigheden for mændene er faldet med 0,8 procentpoint til 4,9 pct., er den tilsvarende kun faldet med 0,6 procentpoint til 5,2 pct. for kvinderne., Fuldtidsledige, fordelt efter ledighedsgrad,  , Ledighedsgrad i årene, Fuldtids-ledige, Fuldtids-ledige, Gns., ledig-, Ledige, personer,  , 0,001, -0,200 , 0,201, -0,400, 0,401, -0,600, 0,601, -0,800, 0,801, -1,000, i alt,  , heds-, grad, i alt,  , antal, pct., grad, antal, 2008, 13, 267, 17, 805, 14, 867, 11, 294, 15, 924, 73, 157, 2,6, 0,259, 282, 204, 2009, 15, 649, 26, 496, 27, 785, 25, 262, 35, 066, 130, 259, 4,8, 0,331, 393, 496, 2010, 15, 063, 29, 132, 32, 090, 30, 001, 57, 200, 163, 487, 6,1, 0,381, 429, 482, 2011, 15, 405, 28, 562, 31, 717, 30, 262, 53, 320, 159, 265, 6,0, 0,376, 423, 791, 2012, 15, 126, 28, 704, 32, 615, 31, 164, 53, 667, 161, 277, 6,1, 0,376, 428, 399, 2013, 15, 646, 29, 528, 32, 234, 28, 742, 46, 961, 153, 110, 5,8, 0,359, 426, 479, 2014, 13, 888, 25, 752, 28, 269, 25, 826, 39, 807, 133, 542, 5,0, 0,353, 378, 599,  , pct.,  ,  ,  , 2008, 18,1, 24,3, 20,3, 15,4, 21,8, 100,0, •, •, •, 2009, 12,0, 20,3, 21,3, 19,4, 26,9, 100,0, •, •, •, 2010, 9,2, 17,8, 19,6, 18,4, 35,0, 100,0, •, •, •, 2011, 9,7, 17,9, 19,9, 19,0, 33,5, 100,0, •, •, •, 2012, 9,4, 17,8, 20,2, 19,3, 33,3, 100,0, •, •, •, 2013, 10,2, 19,3, 21,1, 18,8, 30,7, 100,0, •, •, •, 2014, 10,4, 19,3, 21,2, 19,3, 29,8, 100,0, •, •, •, Fuldtidsledige, fordelt efter ydelsestype, køn og alder.,  , Fuldtidsledige, Ledighedsprocenter,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , antal, pct., Bruttoledige, 163, 487, 159, 265, 161, 277, 153, 110, 133, 542, 6,1, 6,0, 6,1, 5,8, 5,0, Nettoledige, 113, 908, 108, 332, 118, 806, 117, 419, 105, 926, 4,2, 4,1, 4,5, 4,4, 4,0, Dagpengemodtagere, 96, 427, 89, 497, 98, 169, 87, 301, 77, 746, •, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 17, 481, 18, 835, 20, 637, 30, 118, 28, 180, •, •, •, •, •, Aktiverede, 49, 579, 50, 933, 42, 471, 35, 691, 27, 616, •, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 34, 241, 38, 104, 30, 577, 20, 797, 16, 374, •, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 15, 338, 12, 829, 11, 894, 14, 894, 11, 242, •, •, •, •, •, Mænd, 96, 403, 85, 894, 83, 695, 78, 927, 66, 761, 6,9, 6,2, 6,1, 5,7, 4,9, Kvinder, 67, 084, 73, 370, 77, 582, 74, 183, 66, 781, 5,2, 5,7, 6,0, 5,8, 5,2, 16-24 år, 17, 498, 16, 548, 16, 589, 16, 202, 10, 732, 4,7, 4,5, 4,5, 4,4, 2,9, 25-29 år, 21, 314, 21, 144, 22, 113, 22, 897, 18, 969, 9,0, 8,9, 9,2, 9,3, 7,7, 30-34 år, 21, 819, 21, 201, 21, 407, 20, 259, 18, 646, 7,6, 7,6, 7,9, 7,7, 7,1, 35-39 år, 21, 344, 20, 495, 20, 102, 18, 847, 17, 016, 6,3, 6,2, 6,3, 6,0, 5,4, 40-44 år, 20, 520, 19, 059, 18, 768, 17, 788, 15, 756, 5,9, 5,6, 5,6, 5,3, 4,7, 45-49 år, 19, 432, 19, 410, 19, 559, 18, 388, 16, 101, 5,6, 5,4, 5,4, 5,1, 4,5, 50-54 år, 16, 779, 16, 302, 16, 563, 16, 072, 15, 041, 5,5, 5,3, 5,3, 5,1, 4,7, 55-59 år, 17, 379, 17, 502, 17, 858, 15, 051, 13, 604, 6,2, 6,2, 6,3, 5,3, 4,8, 60-64 år, 7, 402, 7, 603, 8, 317, 7, 605, 7, 676, 4,3, 4,5, 4,9, 4,4, 4,5, Arbejdsløsheden (år) 2014, 19. juni 2015 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (år), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23361

Nyt

Publikation: Regionale forskelle i dødeligheden

Indhold:, A. Tekst: , 1. Undersøgelsens formål og metode , 2. Undersøgelsens resultater,  , B. Tabeller: , Tabel 1. Oversigt over den benyttede dødsårsagsgruppering , Tabel 2. Antal døde i perioden 1959-62 , Tabel 3. Indeks vedrørende dødeligheden i perioden 1959-62,                 Fordeling efter køn, dødsårsag og hjemsted, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 23,  , Hent som pdf, Regionale forskelle i dødeligheden, Kolofon, Regionale forskelle i dødeligheden, Borgere, Udgivet: 31. december 1969 kl. 09:30, Antal sider: 23, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19924

Publikation

Publikation: IDA - en integreret database for arbejdsmarkedsforskning : hovedrapport

Bogen giver en redegørelse for, hvilke oplysninger der findes i IDA-databasen om personer, ansættelse og virksomheder samt om klassifikationen af arbejdssteders identitet over tid. , Der redegøres også for databasens grundlæggende opbygning, og der er oversigt over datasættene.,  , Hent som pdf, IDA - en integreret database for arbejdsmarkedsforskning, Kolofon, IDA - en integreret database for arbejdsmarkedsforskning : hovedrapport, Arbejde og indkomst, ISBN: 87-501-0792-5, Udgivet: 31. december 1991 kl. 09:30, Antal sider: 110, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20698

Publikation

Publikation: Byernes opland

En inddeling af landet i handelsområder med oplysning om areal, antal husstande og folketal, Indhold:, Indledning. , Tabel 1. , Areal, husstande og folketal i de enkelte handelsområder og -distrikter. , Tabel 2. , Areal, husstande og folketal i handelsområder og -distrikter fordelt på kommuner., Udgivet i serien Statistiske undersøgelser / Nr. 4,  ,  , Hent som pdf, Byernes opland , Kolofon, Byernes opland, Borgere, Udgivet: 31. december 1964 kl. 09:30, Antal sider: 38, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19561

Publikation

Publikation: Fertiliteten udenfor ægteskab

Indhold, A. Indledning. , B. Fertiliteten udenfor ægteskab i perioden 1880-1960. , C. Fertiliteten udenfor ægteskab i perioden 1959-61. , D. Sammendrag. , E. Summary. , F. tabeller. , G. Figurer., Med engelsk resumé, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser nr. 21,  , Hent som pdf, Fertiliteten uden for ægteskab, Kolofon, Fertiliteten udenfor ægteskab, Borgere, Udgivet: 31. december 1968 kl. 09:30, Antal sider: 28, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19912

Publikation

Publikation: Input-output tabeller og analyser 2001

 , Fra og med 2002 udkommer publikationen under titlen, Danish input-output tables and analyses, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, Hent som pdf, Input-output tabeller og analyser 2001, Kolofon, Input-output tabeller og analyser, Økonomi, ISBN: 87-501-1246-5, Udgivet: 15. maj 2003 kl. 09:30, Antal sider: 189, Kontaktinfo:, Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26

https://www.dst.dk/pubomtale/3329

Publikation

Publikation: Danmarks administrative inddeling 1. januar 1986

Danmarks administrative inddeling 1986 giver en oversigt over landets administrative inddelinger, med folketal, antal husstande og arealangivelser. , Man fåer her oplysninger om de enkelte tabellers begreber og anvendelse, kort over amtskommuner med kommune- og sognegrænser samt byer. Desuden er der kort over stifterne med provsti- og sognegrænser. , Hent som pdf, Danmarks administrative inddeling, Kolofon, Danmarks administrative inddeling, Borgere, ISBN: 87-501-0779-8, Udgivet: 30. september 1990 kl. 09:00, Antal sider: 320, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

https://www.dst.dk/pubomtale/4807

Publikation

Fortsat flest indbrud juleaftensdag

Med 211 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2019 med flest indbrud, og dagene omkring jul lå et godt stykke over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Generelt er 2019-niveauet for anmeldte indbrud i juledagene dog lavt sammenlignet med tidligere år., 9. december 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Med 211 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2019 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 147 indbrud den 9. februar, hvilket er det næsthøjeste antal., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der stor forskel på, hvor mange indbrud, der blev anmeldt. Værst stod det til den 23. december, hvor der blev anmeldt 136 indbrud, mens begge dage op til nytår lå et pænt stykke under årsgennemsnittet for anmeldte indbrud i beboelse., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2019, idet antallet af indbrud er nær en tredje af, hvad det var for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2009 var antallet 2.555., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2019. Se faktaboks neden for., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer, at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud, I 2019 var landsdel Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,3 indbrud pr. 10.000 indbygger i Nordsjælland, mens det tilsvarende for hele landet var 1,6 indbrud. I 2018 var landsdel Fyn relativt hårdest ramt af indbrud i julen. , De fire landsdele, som havde det laveste antal anmeldte indbrud i 2019, havde også det laveste antal i 2018 – Bornholm havde faktisk ikke nogle anmeldte indbrud i beboelse i hverken 2017 eller 2018., ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landdele ligger højere end andre”., ”Fx har både landsdel Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens Københavns By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, og  , indbrud i beboelse i juledagene 2018, . , Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor 5.004 af de i alt cirka 24.500 indbrud i 2019 fandt sted., Fredagene udgjorde desuden seks ud af de ti dage med flest indbrud i 2019. , Både juleaften og lillejuleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2019. Lillejuleaften var en mandag og juleaften var en tirsdag i 2019. De to resterende dage, der ikke var fredage - 9. februar (første dag i vinterferien 2019) og 16. november - var begge lørdage., ”Dermed ligner det, at det er om fredagen– hvis man ser bort fra julen – der er størst risiko for at få indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2020 viser, at der er sket en stigning i 3. kvartal 2020. Faldet skal dog ses i lyset af, at der var et drastisk fald i 2. kvartal 2020. For mere læs: , Antallet af indbrud i beboelser stiger igen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller ibc@dst.dk. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-12-09-fortsat-flest-indbrud-juleaften

Bag tallene