Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5401 - 5410 af 5824

Analyser: Covid-19: Over 70.000 selvstændige og små virksomheder har fået kompensation for tabt omsætning

Mere end 70.000 virksomheder har modtaget kompensation for tabt omsætning i perioden 9. marts til 8. august. Målt på antallet af virksomheder er det den mest omfangsrige af kompensationsordningerne. Ordningen kompenserer virksomheder med højst 25 fuldtids-ansatte for tabt omsætning som følge af Covid-19 pandemien., Denne analyse ser nærmere på, hvad der kendetegner de kompenserede virksomheder ud fra bl.a. geografi, branche, alder, størrelse og omsætning., Analysens hovedkonklusioner:, Mere end 70.000 virksomheder har samlet set modtaget 5,8 mia. kr. i kompensation for tabt omsætning i perioden 9. marts til 8. august. Over halvdelen af virksomhederne, ca. 40.000, har udelukkende fået kompensation for de første tre måneder fra den 9. marts til den 8. juni, hvilket afspejler den omfattende nedlukningsperiode og efterfølgende delvise genåbning af samfundet., 21 pct. af de kompenserede virksomheder ligger i landsdelen , Byen København, , hvilket er væsentligt højere end landsdelens andel af samtlige virksomheder i Danmark, der udgør 15 pct., Frisørsaloner, er den branche, der har flest kompenserede virksomheder. I alt findes næsten 8 pct. af de kompenserede virksomheder inden for denne branche, svarende til ca. 5.500 virksomheder. Branchen modtog dog primært kompensation i perioden 9. marts til 8. juni. , Taxikørsel, er den branche, hvor flest virksomheder har fået kompensation i hele den undersøgte periode fra 9. marts til 8. august., De kompenserede virksomheder er hovedsageligt helt små virksomheder. Således har 54 pct. af de kompenserede virksomheder ingen beskæftigede ud over ejeren selv, og 44 pct. har en årlig omsætning på under 1 mio. kr., Næsten 62 pct. af de kompenserede virksomheder, som har eksisteret siden 2016, havde en gennemsnitlig årlig positiv vækst i omsætningen fra 2016-2019. Ordningen har således hovedsageligt støttet virksomheder med positiv vækst i de foregående år, men som grundet Covid-19 nedlukningerne oplevede en betydelig omsætningsnedgang i kompensationsperioden., Hent som pdf, Covid-19: Over 70.000 selvstændige og små virksomheder har fået kompensation for tabt omsætning, Kolofon, Covid-19: Over 70.000 selvstændige og små virksomheder har fået kompensation for tabt omsætning, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 26. november 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/44060-covid-19-over-70000-selvstaendige-og-smaa-virksomheder-har-faaet-kompensation-for-tabt-omsaetning

Analyse

Analyser: Drivhusgasafgifter - hvad er det, og hvem betaler?

I bestræbelserne på at bidrage til indsatsen imod klimaforandringerne har Danmark sat sig som mål at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Afgifter er flere gange blevet fremhævet som et vigtigt redskab i opnåelsen af dette mål., Denne analyse giver et overblik over de danske drivhusgasafgifter, som er afgifter på fossile brændsler eller udledninger af drivhusgasser. Der stilles blandt andet skarpt på den gennemsnitlige indtægt fra drivhusgasafgifterne pr. ton udledte drivhusgasser og på, hvilke brancher der betaler drivhusgasafgifterne. Endelig gives også en kort redegørelse for de danske CO, 2, -kvoter., Analysens hovedkonklusioner:, Statens indtægter fra drivhusgasafgifterne lå i 2019 på 25,7 mia. kr. Drivhusgasafgifterne består af fem specifikke energiafgifter, som enten er lagt direkte på fossile brændsler eller på udledning af drivhusgasser. Transportafgifter samt afgifter på elektricitet er dermed ikke inkluderet i tallet., Drivhusgasafgifternes andel af de samlede indtægter fra skatter og afgifter er faldet med ca. ét procentpoint fra 3,3 i 2012 til 2,4 i 2019. Faldet i indtægterne fra drivhusgasafgifterne skyldes i grove træk et generelt fald i forbruget af kul og naturgas siden 2013 samt det forhold, at elektricitet blev fritaget fra CO, 2, -afgift i 2014, fordi CO, 2, -emissioner i forbindelse med produktion af el blev omfattet af CO, 2, -kvoteordningen., I 2018 modtog den danske stat 793 kr. pr. ton udledte drivhusgasser i indtægt fra drivhusgasafgifterne. Det er en lille stigning i forhold til 2017, men et fald i forhold til 2014, hvor indtægten lå på 834 kr. pr. ton. Indtægten pr. ton drivhusgas er bestemt som det totale provenu af drivhusgasafgifterne divideret med de ikke-kvoteomfattede drivhusgasemissioner på dansk område målt i CO, 2, -ækvivalenter. Emissioner fra afbrænding af biomasse er ikke medregnet., Landbrug, skovbrug og fiskeri betalte i 2018 godt og vel 4 pct. af drivhusgasafgifterne og stod for ca. 38 pct. af emissionerne på dansk område fraregnet emissionerne i forbindelse med afbrænding af biomasse samt de kvoteomfattede emissioner. Husholdningerne betalte i 2018 ca. 56 pct. af drivhusgasafgifterne og tegnede sig for omtrent 25 pct. af emissionerne. Emissionerne er placeret i brancher og husholdninger efter, hvor de faktisk finder sted som direkte emissioner., Statens indtægter fra salg af CO, 2, -kvoter faldt med 12 pct. fra 1,4 mia. kr. i 2018 til 1,2 mia. kr. i 2019. Når man ser bort fra dette fald, har provenuet af kvotesalget været jævnt stigende siden 2013, hvor det lå på 0,2 mia. kr., Hent som pdf, Drivhusgasafgifter - hvad er det, og hvem betaler?, Kolofon, Drivhusgasafgifter - hvad er det, og hvem betaler?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 7. januar 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/44684-drivhusgasafgifter-hvad-er-det-og-hvem-betaler

Analyse

Analyser: COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau

Siden COVID-19-pandemien for alvor ramte Europa og Danmark med restriktioner, lukkede markeder, økonomisk modgang og generel usikkerhed til følge, er dansk handel med udlandet faldet. Eksporten og importen af varer og tjenester faldt kraftigt de første måneder efter nedlukningen i marts, men udviklingen siden da har været forskellig på tværs af virksomheder og brancher., I denne analyse belyses Danmarks udenrigshandel med varer og tjenester i perioden marts til november 2020. For bedst at kunne sammenligne situationen før og efter nedlukningen sammenlignes den samlede udvikling fra april til november med de forudgående otte måneder. Definitionen af udenrigshandel følger betalingsbalancens definition. Som noget nyt kobles betalingsbalancestatistikken med virksomhedsdata, hvilket blandt andet gør det muligt at foretage en brancheopdeling for at få et mere detaljeret billede af udviklingen i forskellige dele af økonomien., Analysens hovedkonklusioner:, COVID-19 har sat både eksporten og importen tilbage og var i november 2020 endnu ikke tilbage på samme niveau som før nedlukningen i marts 2020. Over hele perioden fra april til november 2020 faldt eksporten af varer og tjenester med 9 pct., mens importen faldt 6 pct. sammenlignet med den foregående ottemåneders periode. Det er især handlen med andre EU-lande, der er faldet., Eksporten for brancherne industri og især handel er mindre påvirket end andre branchers eksport. Industrieksporten var i perioden april til november 2020 samlet set 7 pct. lavere sammenlignet med den foregående ottemåneders periode, og det tilsvarende tal for handelsbranchen var 1 pct. Til sammenligning var transportbranchens eksport 13 pct. lavere., Industri- og handelsbranchens import var i perioden april til november 2020 stort set uændret. Det dækker dog over store udsving i handelsbranchen, som faldt kraftigt efter marts 2020, men som hurtigt kom tilbage og siden juni har ligget over niveauet i marts. Industriens import steg i april. Den har siden ligget under niveauet i marts, men er samlet set uændret set over de seneste otte måneder., Medicinal- og fødevareindustrien skåner industrieksporten for et større fald. Sammenligner man den samlede periode april til november 2020 med de foregående otte måneder, er de to underbranchers eksport af varer og tjenester begge faldet mindre end den samlede industribranche., Hent som pdf, COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau, Kolofon, COVID-19: Eksporten er steget, men er fortsat under niveau, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 5. februar 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:03, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/44824-covid-19-eksporten-er-steget-men-er-fortsat-under-niveau

Analyse

Analyser: Er der en sammenhæng mellem frafald på ungdomsuddannelserne og afstand?

Forskellen i udbuddet af ungdomsuddannelser på tværs af landet kan for nogle elever betyde en lang pendlingstur til drømmeuddannelsen. Det øger omkostningen ved at uddanne sig for disse elever i form af udgifter til transport, længere transporttid, mindre tid til forberedelse og sociale aktiviteter m.m., Det er derfor naturligt at forvente, at elever med lang afstand til uddannelse har et højere frafald end elever med kort afstand., Men frafaldet afhænger også af elevens generelle motivation og ønske om at gennemføre uddannelsen, og frafald kan skyldes mange faktorer, som fx problemer med at følge med fagligt, manglende trivsel på uddannelsen eller problemer i hjemmet og ikke blot, hvor langt den enkelte elev har til sin uddannelse. I denne analyse undersøges sammenhængen mellem frafald og afstand for ungdomsuddannelserne både deskriptivt og i en sandsynlighedsmodel, hvor det er muligt at kontrollere for nogle af de andre faktorer., Analysens hovedkonklusioner:, En fjerdedel af de nystartede erhvervsuddannelseselever i 2015-2017 pendler under 5 km mellem deres hjem og erhvervsskole, mens 14 pct. må pendle mindst 50 km. 44 pct. af gymnasieleverne har under 5 km til deres gymnasium, mens under 1 pct. pendler mindst 50 km., På trods af ulemperne ved at pendle langt til uddannelse er frafaldet på erhvervsuddannelserne i løbet af det første år højest blandt de elever, som har under 5 km til deres uddannelse med 24 pct., mens det er 5 procentpoint lavere for elever med over 50 km. For gymnasieelever er frafaldet derimod højest for de elever, der har over 50 km til deres gymnasium med 25 pct., mens frafaldet blandt elever med under 5 km er 12 pct., Pendlingsafstanden lader også kun til at have en lille betydning for elevens beslutning om at afbryde sin uddannelse i løbet af det første år, når man kontrollerer for en række andre faktorer. Den modelberegnede frafaldssandsynlighed for eleverne på erhvervsuddannelserne ændres næsten ikke over pendlingsafstandene, mens sandsynligheden stiger svagt for gymnasieeleverne., Hvis man opdeler på hovedindgange på erhvervsuddannelser ses det, at der er forskelle på sammenhængen mellem frafald og afstand. For eleverne på , Kontor, handel og forretningsservice , og , Omsorg, sundhed og pædagogik, stiger frafaldssandsynligheden nemlig med afstanden, i modsætning til de øvrige hovedindgange. For gymnasieeleverne stiger frafaldet med afstanden for alle de gymnasiale uddannelser., Hent som pdf, Er der en sammenhæng mellem frafald på ungdomsuddannelserne og afstand?, Kolofon, Er der en sammenhæng mellem frafald på ungdomsuddannelserne og afstand?, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 20. maj 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:07, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/45920-er-der-en-sammenhaeng-mellem-frafald-paa-ungdomsuddannelserne-og-afstand

Analyse

Analyser: Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?

I de større byer har den offentlige transport typisk et højt serviceniveau. Der er et tæt netværk af busser, tog, metro eller letbane. På landet er billedet imidlertid anderledes, og det kan øge behovet for en eller flere biler., Som led i arbejdet med FN’s verdensmål er adgangen til offentlig transport fra alle bopælsadresser blevet beregnet. I denne analyse er disse data koblet med data om bilrådighed for at undersøge betydningen af offentlig transport for bilrådigheden. Analysen ser på, hvordan forskellige serviceniveauer af offentlig transport hænger sammen med andelen af familier, der råder over en bil., Analysens hovedkonklusioner:, Der er ca. 360.000 personer over 18 år, som har adgang til et meget højt serviceniveau af offentlig transport, dvs. minimum 10 afgange i timen samt mulighed for at bruge mere end én type offentlig transport inden for 500 meter. Der er lige under 1 mio. personer over 18 år, som har adgang til 4-9 afgange i timen, og tæt på 1 mio. har ikke adgang til offentlig transport med faste stoppesteder eller stationer inden for 500 meter fra deres bopæl., 77 pct. af alle personer over 18 år i Hovedstadsområdet har adgang til et højt eller meget højt serviceniveau af offentlig transport. I landområder og byer med under 200 indbyggere har under 1 pct. af personerne over 18 år adgang til et højt eller meget højt serviceniveau – og 67 pct. har ikke adgang til faste stoppesteder eller stationer inden for 500 meter., Mere end 80 pct. af familierne i områder med det laveste serviceniveau af offentlig transport råder over én eller flere biler. I områder, hvor serviceniveauet er meget højt, råder 39 pct. af familierne over én eller flere biler., Andelen af familier med bilrådighed stiger især, når der rykkes fra et højt serviceniveau til et middel serviceniveau, dvs. når serviceniveauet falder fra minimum 10 afgange i timen til 4-9 afgange i timen., Familier i områder med høje serviceniveauer af offentlig transport har en mindre sandsynlighed for bilrådighed end familier i områder med middel eller lavere serviceniveauer. Det er også tilfældet, når der tages højde for en række alternative forklaringsfaktorer som bystørrelse, pendling, alder, børn og indkomst, men forskellen mellem andelene reduceres markant., Hent som pdf, Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?, Kolofon, Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?, Emnegruppe: Transport, Udgivet: 27. maj 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:08, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Michael Berg Rasmussen, Telefon: 51 46 23 15

https://www.dst.dk/analyser/45984-har-adgang-til-offentlig-transport-betydning-for-om-man-har-bil

Analyse

Analyser: COVID-19 Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation?

Siden marts 2020 har erhvervslivet i Danmark i lange perioder været mere eller mindre lukket ned som følge af COVID-19 pandemien. Mere end 98.500 virksomheder - svarende til ca. 29 pct. af samtlige reelt aktive virksomheder i 2020 - har modtaget i alt 33,6 mia. kr. i kompensation fra de tre største ordninger. Det drejer sig om kompensation for udgifter til løn, tabt omsætning og faste omkostninger grundet COVID-19 restriktionerne i perioden 9. marts 2020 til 28. februar 2021., Denne analyse giver et overblik over virksomhedernes samlede kompensation fra de tre største kompensationsordninger. Analysen ser på antal kompenserede virksomheder og kompensationsbeløb på tværs af brancher og landsdele. Analysen undersøger også i hvor høj grad, den bevilgede kompensation dækkede fald i fortjenesten i 2020., Analysens hovedkonklusioner:, , Næsten to tredjedele af de kompenserede virksomheder, svarende til 63.800 virksomheder, har kun benyttet sig af én af de tre største ordninger. Tæt på 11 pct. af virksomhederne, ca. 10.800 virksomheder, har fået kompensation fra alle tre ordninger., Det største kompensationsbeløb er bevilget til lønkompensation, i alt 15,1 mia. kr. Der er bevilget 10,0 mia. kr. til kompensation for faste omkostninger og 8,5 mia. kr. til mistet omsætning til selvstændige., Ud af alle kompenserede virksomheder er 6.400 eller lidt over 6 pct. inden for frisørbranchen. Samlet set har 94 pct. af alle frisørsaloner modtaget kompensation. Blandt de virksomheder, der har benyttet alle tre ordninger, er der dog flest virksomheder fra branchen , Restauranter, , nemlig 1.600 virksomheder svarende til ca. 15 pct. af de virksomheder, der har anvendt alle tre ordninger., Den største andel af de kompenserede virksomheder ligger i , Byen København, , i alt 20 pct. af alle kompenserede virksomheder, hvilket er højere end andelen af alle reelt aktive virksomheder på ca. 15 pct. , Byen København, er også den landsdel, der har modtaget de højeste kompensationsbeløb, i alt 10,2 mia. kr. og fremviser det største gennemsnitlige kompensationsbeløb pr. virksomhed (lidt over 500.000 kr.)., Blandt de kompenserede virksomheder, der kan følges et år tilbage, klarede næsten en tredjedel sig så godt i 2020, at de fremviste en tilsvarende eller højere momspligtig omsætning i 2020 i forhold til 2019, især inden for detailhandel med boligudstyr, elektronik og byggemarkeder., Hent som pdf, COVID-19 Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation?, Kolofon, COVID-19 Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 1. juli 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/46208-covid-19-hvad-har-virksomhederne-modtaget-i-samlet-kompensation

Analyse

Analyser: COVID-19 Konkurser blandt kompenserede virksomheder

Erhvervslivet i Danmark har været mere eller mindre lukket ned i betydelige perioder af 2020 og starten af 2021 som følge af COVID-19. Over 100.000 virksomheder har grundet COVID-19 restriktionerne modtaget i alt 46,5 mia. kr. i kompensation for udgifter til løn, tabt omsætning eller faste omkostninger. Denne analyse undersøger, hvor mange af de kompenserede virksomheder, der er gået konkurs i perioden fra den 1. april 2020 til den 30. september 2021., Analysen ser bl.a. nærmere på antallet af konkurser fordelt på brancher og landsdele., Analysens hovedkonklusioner:, Der har i perioden 1. april 2020 til 30. september 2021 været lige under 1.400 konkurser blandt de kompenserede virksomheder svarende til 1,4 pct. af alle kompenserede virksomheder. I samme periode har der været næsten 2.400 konkurser blandt de øvrige aktive virksomheder, hvilket svarer til 1,0 pct. af alle øvrige aktive virksomheder. Dermed har 37 pct. af de konkursramte virksomheder modtaget kompensation mod 29 pct. af samtlige virksomheder., Der er udbetalt 618 mio. kr. i kompensation til de konkursramte virksomheder svarende til 1,3 pct. af det samlede udbetalte kompensationsbeløb til løn, tabt omsætning og faste omkostninger på i alt 46,5 mia. kr., Der var ca. 1.500 flere tabte job og næsten 390 flere konkurser i perioden op til COVID-19 end i den tilsvarende periode under COVID-19., I restaurationsbranchen, hvor der traditionelt ses flere konkurser end i andre brancher, er 3,5 pct. af de kompenserede virksomheder gået konkurs. Det er en betydeligt mindre andel end blandt de ikke-kompenserede restauranter (7,9 pct.). I branchen , Frisørsaloner, er 0,5 pct. af de kompenserede virksomheder gået konkurs., Der er antalsmæssigt flest konkurser i , Byen København, , hvor 330 kompenserede virksomheder er gået konkurs fra 1. april 2020 til 30. september 2021. Det svarer til 1,6 pct. af alle kompenserede virksomheder i landsdelen. De højeste andele af konkurser blandt kompenserede virksomheder er i landsdelene, Københavns Omegn , og , Østsjælland, , hvor andelen begge steder er 1,7 pct., Hent som pdf, COVID-19 Konkurser blandt kompenserede virksomheder, Kolofon, COVID-19 Konkurser blandt kompenserede virksomheder, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 30. november 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/47652-covid-19-konkurser-blandt-kompenserede-virksomheder

Analyse

Analyser: Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd

Spirituskørsel kan få alvorlige konsekvenser, og hvert år bliver der registreret spiritusrelaterede færdselsuheld. Men hvordan har udviklingen været de seneste år, og hvad karakteriserer de personer, som sigtes for spirituskørsel?, Spirituskørsel dækker i strafferetslig betydning både over promillekørsel og kørsel under indflydelse af euforiserende stoffer. Begge dele behandles i analysen, der belyser udviklingen i spirituskørsel over de seneste femten år på baggrund af oplysninger om samtlige sigtelser for spirituskørsel fra 2007 til 2021. Analysen viser også hvornår på året der rejses flest sigtelser og udviklingen i spiritusrelaterede færdselsuheld. Analysen belyser desuden, hvad der karakteriserer de personer mellem 17 og 79 år, som sigtes for spirituskørsel., Analysens hovedkonklusioner:, De seneste år har antallet af sigtelser for spirituskørsel været stigende og toppede i 2020 med 17.000 sigtelser. Dog har der generelt set været færre spiritusrelaterede færdselsuheld over perioden, og blandt dem er andelen af uheld med personskader faldet fra 34 pct. i 2007 til 21 pct. i 2021., Fra 2017 har antallet af sigtelser for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer overhalet antallet af sigtelser for promillekørsel. Over hele perioden er antallet af sigtelser for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer steget markant fra 100 sigtelser i 2007 til 10.100 sigtelser i 2021. Omvendt er antallet af sigtelser for promillekørsel faldet fra 14.500 sigtelser i 2007 til 6.500 sigtelser i 2021., Ni ud af ti sigtelser for spirituskørsel bliver rejst mod mænd, og særligt unge mænd er overrepræsenterede i forhold til befolkningen generelt. I perioden 2007-2021 var mere end en fjerdedel af alle sigtelser for spirituskørsel rejst mod mænd i alderen 17-25 år. For kvinders vedkommende blev der rejst flest sigtelser mod de yngste, samt kvinder i 40’erne., I 2021 var 73 pct. af de sigtede for spirituskørsel personer med dansk oprindelse, 16 pct. var indvandrere og 11 pct. var efterkommere. Samme år udgjorde personer med dansk oprindelse 85 pct. af befolkningen, mens indvandrere og efterkommere udgjorde hhv. 13 og 2 pct., Af dem, der blev sigtet for spirituskørsel i 2021, havde 56 pct. grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Til sammenligning havde 23 pct. i den tilsvarende aldersgruppe i befolkningen grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Blandt de sigtede for spirituskørsel var det 9 pct., der havde en videregående uddannelse, hvor det i den tilsvarende aldersgruppe i befolkningen var 36 pct., Hent som pdf, Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd, Kolofon, Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 23. juni 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/48729-ni-ud-af-ti-sigtede-for-spirituskoersel-er-maend

Analyse

Analyser: Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?

Tvangsauktioner er forbundet med, at ejerne af fast ejendom er endt i en vanskelig økonomisk situation, men hvad karakteriserer ellers ejere af huse på tvangsauktion? I hvilken grad er der forskel på ejere af huse på tvangsauktion, husejerne generelt og hele befolkningen?, Denne analyse ser nærmere på ejerne af de enfamiliehuse, der kom på tvangsauktion i 2020. Analysen undersøger blandt andet, hvor længe ejerne havde ejet huset inden tvangsauktionen. Analysen undersøger endvidere familietypen, familiens socioøkonomiske status, uddannelsesniveau samt indkomst og nettoformue/-gæld., Analysens hovedkonklusioner:, I 2020 havde 86 pct. af husene på tvangsauktion haft samme ejer i mere end 5 år. Blandt huse generelt var det samme tilfældet for 74 pct. I gennemsnit havde en ejer med hus på tvangsauktion i 2020 haft sin bolig i 15 år, hvilket også gjorde sig gældende for husejerne generelt., 66 pct. af familierne med huse på tvangsauktion i 2020 var af familietypen enlig, dvs. familien bestod af én voksen. Til sammenligning var andelen af enlige 27 pct. blandt husejerne generelt og 55 pct. blandt alle familier i befolkningen., Ejere af huse på tvangsauktion er i højere grad end andre overgået til at være enlige fra 2017 til 2020. Blandt familier med huse på tvangsauktion i 2020 var andelen af enlige 56 pct. i 2017, mens den var steget til 66 pct. i 2020. Både for husejerne og befolkningen generelt er der kun mindre forskelle på fordelingen på familietyper i 2017 og 2020., For familier med huse på tvangsauktion i 2020 havde 15 pct. status som arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere), mens kun 8 pct. af disse familier havde samme status i 2017. Blandt husejerne og i befolkningen generelt var stigningen i andelen af arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere) under 0,5 procentpoint i perioden til hhv. 2 pct. for husejerne og 7 pct. for familier i befolkningen., 12 pct. af familierne med et hus på tvangsauktion i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Blandt alle husejere og i befolkningen generelt var der tilsvarende 1 pct., der i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Nettogælden omfatter bl.a. den beregnede markedsværdi af fast ejendom, pensionsformue samt gæld til kreditforeninger og pengeinstitutter., Hent som pdf, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Kolofon, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 9. november 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50040-hvad-kendetegner-ejere-af-huse-paa-tvangsauktion

Analyse

Analyser: Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur

Indtjeningen blandt landets konventionelle svineproducenter slog alle rekorder i 2017, hvor alle forhold trak i den rigtige retning: Produktpriserne var gode, mens foderpriser og udgifter til finansiering var på lave niveauer. Men allerede i 2018 er svineproducenterne på vej ind i en ny lavkonjunktur, hvor tørkehøsten giver behov for at erstatte eget foder med indkøbt, og dermed yderligere presser bedrifter med i forvejen høj gæld., Analysens hovedkonklusioner:, Den længstvarende højkonjunktur for svineproduktion de seneste 10 år varede fra foråret 2016 til slutningen af 2017 og resulterede i rekordhøj indtjening på svinebedrifter i 2017. Det gennemsnitlige driftsresultat, som udgør restaflønningen til ejers arbejdskraft og den investerede kapital, var 1,9 mio. kr. i 2017., Der er stor spredning i bedrifternes resultater. I hvert af de seneste 10 år har den fjerdedel af bedrifterne, som har klaret sig bedst, haft et positivt driftsresultat uafhængigt af konjunkturerne. Dermed er der bedrifter, der har formået at tjene penge, selvom det har været lavkonjunktur. Det er ikke nødvendigvis de samme bedrifter, der klarer sig bedst hvert år., Lavere finansieringsomkostninger har i løbet af de seneste 10 år bidraget til at øge driftsresultatet. I gennemsnit svarer forbedringen til 0,8 mio. kr. i 2017 i forhold til 2008, selvom bedrifterne og dermed gælden er blevet større., Af Danmarks 2.242 specialiserede svinebedrifter var omkring 450 i 2017 enten økonomisk sårbare, da de havde en rentabilitet under middel og en gældsprocent på mindst 80 pct., eller ekstra økonomisk sårbare som følge af en gældsprocent over 100 (teknisk insolvente). Disse sårbare bedrifter stod for 23 pct. af svineproduktionen og har en samlet gæld til pengeinstitutterne på 20 mia. kr. , I løbet af de seneste 10 år er antallet af svineproducenter reduceret fra 3.800 til 2.242. Kun en mindre del af de ophørende svinebedrifter går konkurs. En større del sælges i almindelig handel eller fortsætter med ren planteavl på bedriften., Økologisk svineproduktion er en niche med 34 specialiserede producenter, der har godt 1 pct. af den samlede svineproduktion. Bedrifterne er i gennemsnit knap halvt så store som de konventionelle, men de har de seneste fem år opnået et gennemsnitligt driftsresultat på 1,5 mio. kr., hvilket er ca. tre gange så meget som gennemsnittet for de konventionelle. I 2017 faldt afregningen for økologiske svin dog med 8 pct., Hent som pdf, Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, Kolofon, Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 28. september 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/31398-mange-udsatte-svinebedrifter-trods-nylig-hoejkonjunktur

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation