Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 5311 - 5320 af 5824

      Analyser: Tre ud af ti har lavt kulturforbrug

      Alle bruger kultur, men der er stor forskel på hvilken og hvor meget: Nogle går på museer og i teater, mens andre ser sport på tv, spiller computerspil eller læser en bog. I denne analyse opdeles Danmarks befolkning fra 16 år og op i fem grupper med forskellige kulturvaner på basis af data fra Kulturvaneundersøgelsen, og det undersøges hvem, der indgår i grupperne: Bredt kulturforbrug, Lavt kulturforbrug, Scenekunst og livesport, Museer og billedkunst samt Bibliotek., Analysens hovedkonklusioner:, 16 pct. af befolkningen har et Bredt kulturforbrug og forbruger stort set alle typer kultur mere end befolkningen generelt. Personer med videregående uddannelser er stærkt over-repræsenterede, mens personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er under-repræsenterede. Der er en klar overvægt af personer med bopæl i hovedstaden og tydelig overrepræsentation af kvinder., 28 pct. af befolkningen har et Lavt kulturforbrug, da de forbruger mindre af alle typer kultur sammenlignet med befolkningen generelt. Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er stærkt overrepræsenterede i gruppen, mens personer med videregående uddannelse er underrepræsenterede. Bopæl i en landkommune og alder på 65 år eller mere er også karakteristisk for gruppen., 22 pct. af befolkningen indgår i gruppen Scenekunst og livesport, som er karakteriseret ved et forholdsvist højt forbrug af scenekunst både hjemmefra og uden for hjemmet og ved of-tere at være tilskuere til live sport. Scenekunst er i denne analyse defineret bredt og omfat-ter både klassisk teater, standup, revy mv. Kendetegnende for gruppen er, at mænd er svag overrepræsenterede, men ellers ligner personerne i gruppen i høj grad befolkningen som helhed., 12 pct. af befolkningen tilhører gruppen Museer og billedkunst, hvor personerne i høj grad opsøger billedkunst og går på museum. I gruppen er der forholdsvis mange fra 55 år og op, og bopæl i hovedstads – og storbykommuner forekommer også hyppigere., 22 pct. af befolkningen skiller sig ud ved en større brug af Bibliotek, samt større interesse for litteratur. Der er en overvægt af personer med videregående uddannelse og relativt mange under 55 år., Hent som pdf, Tre ud af ti har lavt kulturforbrug, Kolofon, Tre ud af ti har lavt kulturforbrug, Emnegruppe: Kultur og fritid, Udgivet: 13. oktober 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

      https://www.dst.dk/analyser/47191-tre-ud-af-ti-har-lavt-kulturforbrug

      Analyse

      Analyser: Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser

      Voksen- og efteruddannelseskurser dækker bredt fra kurser på grundskoleniveau til mere erhvervsrettede kurser og med vidt forskellige formål. Fx kan voksen- og efteruddannelseskurser bruges til at lære nye eller forbedre kompetencer hos den enkelte, så disse stemmer bedre overens med, hvad der kræves i nuværende eller fremtidig job. Gennem voksen- og efteruddannelseskurserne kan hele uddannelser også tages., Eksempelvis er masteruddannelsen en voksenuddannelse, der svarer til en kandidatuddannelse. Desuden kan kurserne også hjælpe én videre gennem det ordinære uddannelsessystem, da adgangsgivende fag til en videregående uddannelse kan tages som et voksen- og efteruddannelseskursus., I denne analyse ses der nærmere på, hvad der kendetegner de lønmodtagere og deres arbejdspladser, der i højere grad end andre lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser., Analysens hovedkonklusioner:, Brugen af de offentligt udbudte voksen- og efteruddannelseskurser faldt fra skoleåret 2014/2015 til 2019/2020 med 29 pct. Alene fra 2018/2019 til 2019/2020 faldt kursusaktiviteten med 22 pct., hvilket til dels kan tilskrives nedlukningen af uddannelsesinstitutionerne under COVID-19.  , Det var i skoleåret 2018/2019 især større arbejdspladser, hvor medarbejderne deltog i voksen- og efteruddannelseskurser. 12 pct. af medarbejderne fra arbejdspladser med over 249 ansatte deltog på mindst ét voksen- og uddannelseskursus, mens kursisterne udgjorde 7 pct. af medarbejderne fra arbejdspladser med 1-9 ansatte., Faglærte deltog oftere i kurser end tilfældet var for andre uddannelsesgrupper i skoleåret 2018/2019 – det er dog primært korte kurser. Ufaglærte har derimod det højeste aktivitetsniveau. Det er især på gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelseskurser samt øvrige kurser, hvor deres tid blev lagt., Indvandrere deltog i højere grad i voksen- og efteruddannelse end personer af dansk oprindelse og efterkommere. Andelen af kursister var 8 procentpoint højere for indvandrerne end for de to andre herkomstgrupper, hvor omkring 10 pct. havde været på mindst ét voksen- og efteruddannelseskursus., Hent som pdf, Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser, Kolofon, Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 25. november 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

      https://www.dst.dk/analyser/47577-hvilke-loenmodtagere-deltager-paa-offentlige-voksen-og-efteruddannelseskurser

      Analyse

      Analyser: Udviklingen i multinationale nabolag fra 1990 til 2020

      I perioden 1990-2020 har andelen af nabolag udelukkende bestående af personer med dansk oprindelse ændret sig væsentligt. I 1990 boede tre ud af ti personer med dansk oprindelse i et nabolag, hvor samtlige nærmeste 50 naboer også var personer med dansk oprindelse. I 2020 var dette gældende for én ud af ti personer., Denne analyse undersøger befolkningssammensætningen i Danmark ved at anvende en ny metode for afgrænsning af nabolag, som er baseret på beboelsesafstand frem for administrative opdelinger. Analysen fokuserer på en periode, hvor andelen af indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande gik fra at udgøre 4 pct. til at udgøre 11 pct. af befolkningen., Analysens hovedkonklusioner:, Fra 1990 til 2020 var der i Danmark en befolkningstilvækst på 700.000 personer, og i den samme periode steg antallet af indvandrere og efterkommere med hhv. 433.000 og 159.000., I 1990 boede 90 pct. af personerne med dansk oprindelse i nabolag, hvor andelen af indvandrere og efterkommere udgjorde mindre end 10 pct. blandt de nærmeste 50 naboer. I 2020 gjaldt dette 56 pct. af personerne med dansk oprindelse., I 1990 boede en tredjedel af personer med dansk oprindelse i nabolag, hvor alle de 50 nærmeste naboer også havde dansk oprindelse. I 2020 var dette gældende for 10 pct. af personerne med dansk oprindelse., I samtlige kommuner i landet er andelen af personer, der boede i nabolag udelukkende bestående af personer med dansk oprindelse, faldet fra 1990 til 2020. I 47 af de 98 kommuner er andelen faldet med over 30 procentpoint., I 2020 var andelen af personer med dansk oprindelse, hvor de 50 nærmeste naboer også udelukkende var af dansk oprindelse, på 8,6 pct. i byområder og 17 pct. i landområder., Hent som pdf, Udviklingen i multinationale nabolag fra 1990 til 2020, Kolofon, Udviklingen i multinationale nabolag fra 1990 til 2020, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 24. marts 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

      https://www.dst.dk/analyser/48212-udviklingen-i-multinationale-nabolag-fra-1990-til-2020

      Analyse

      Analyser: Land og by - hvor forskellig er boligprisen?

      Der tales ofte om, at man kan få mere bolig for pengene på landet. Men hvor store er prisforskellene egentlig mellem land og by? I hvor høj grad kan man bytte en mindre lejlighed i byen til et stort hus på landet?, Denne analyse sammenligner gennemsnitlige købesummer og kvadratmeterpriser i hovedstadsområdet med priserne i storbyer, mellemstore byer, mindre byer og på landet. Analysen ser også på, om de relative prisforskelle mellem land og by er blevet større gennem perioden fra 2013 til 2021., Analysens hovedkonklusioner:, Den gennemsnitlige købesum og kvadratmeterpris falder i takt med faldende bystørrelse og er lavest i landdistrikter., I 2021 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for et enfamiliehus 41.800 kr. i hovedstadsområdet og 9.400 kr. i landdistrikter. Samme mønster gælder for ejerlejligheder, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris var 46.100 kr. i hovedstadsområdet og 13.800 kr. i landdistrikter., En lejlighed på 80-90 kvm i hovedstadsområdet kan byttes til tre typiske enfamiliehuse på 140-150 kvm på landet – eller til 417 kvm enfamiliehus på landet., Forskellen mellem land og by bliver mindre, når der tages hensyn til byggeåret. Hvis der kun ses på nyere boliger bygget efter år 2000, kan en lejlighed på 80-90 kvm i hovedstadsområdet byttes til 230 kvm enfamiliehus på landet., Boligerne er steget i pris fra 2013 til 2021 både på landet og i byerne, men forskellene mellem land og by er blevet større. I 2013 kunne man fx bytte en lejlighed i hovedstadsområdet på 80-90 kvm til 314 kvm enfamiliehus på landet – mod 417 kvm enfamiliehus på landet i 2021., Hent som pdf, Land og by - hvor forskellig er boligprisen?, Kolofon, Land og by - hvor forskellig er boligprisen?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. juli 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

      https://www.dst.dk/analyser/48868-land-og-by-hvor-forskellig-er-boligprisen

      Analyse

      Analyser: En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

      Indvandrere og efterkommere opnår lavere gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Samtidig stammer indvandrere og efterkommere fra meget forskellige oprindelseslande og har ofte en anden social baggrund end danskerne. Det gælder fx i forhold til deres forældres uddannelse, alder og tilknytning til arbejdsmarkedet., I denne analyse undersøges det, hvor store karakterforskellene ved folkeskolens afgangsprøve i årene 2012 til 2016 var. Analysen undersøger også betydningen af elevernes baggrundsforhold og ser, som noget nyt, på karakterne for elever, der er børn af efterkommere., Analysens hovedkonklusioner:, Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse, men forskellen varierer meget blandt de forskellige oprindelseslande., Elever, som er indvandrere fra Irak (1.413 elever) og Afghanistan (1.238 elever), har et karaktergennemsnit, der ligger hhv. 1,8 og 1,2 karakterer under elever med dansk oprindelse. Efterkommere med baggrund i Tyrkiet (4.795 elever) og Libanon (2.705 elever) ligger hhv. 2,1 og 2,2 karakterer under gennemsnittet for elever med dansk oprindelse., Når der tages højde for baggrundsforhold, mindskes forskellene mellem indvandrere, efter-kommere og elever af dansk oprindelse generelt. For de fleste oprindelseslande gælder det dog fortsat, at indvandrere og efterkommere har et lavere karaktergennemsnit end elever med dansk oprindelse. Disse resultater skal fortolkes med forsigtighed., Ser man på den lille gruppe elever, der er børn af efterkommere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan, er deres karaktergennemsnit mellem 1 og 2 karakterer lavere end elever med dansk oprindelse. Når der tages højde for baggrundsforhold, er der imidlertid kun en lille forskel mellem grupperne.,  , Der er tilføjet en forklaringsboks på side 6, der forklarer forskellen på tallene i denne analyse og publikationen "Indvandrere i Danmark 2017"., Hent som pdf, En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares, Kolofon, En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. november 2017 kl. 08:00, Rettet: 19. december 2017 kl. 07:36, Nr. 2017:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

      https://www.dst.dk/analyser/29550-en-stor-del-af-indvandreres-og-efterkommeres-lavere-karakterer-i-forhold-til-danskere-kan-forklares

      Analyse

      Analyser: Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension

      De ældres økonomi er forbedret markant i Danmark over de seneste årtier. Pensionssystemet sikrer, at de færreste pensionister lever i lavindkomstfamilier. Men der findes en voksende gruppe af såkaldte brøkpensionister, der ikke har ret til fuld folke- eller førtidspension, fordi de har opholdt sig udenfor Danmark en stor del af deres liv inden pensionering., Den lavere pension påvirker brøkpensionisternes indkomst negativt. Men brøkpensioni­sternes samlede økonomiske vilkår afhænger også af hvilke andre indtægtskilder de har ved siden af de offentlige pensioner, fx private pensionsudbetalinger og af deres formue. Denne analyse undersøger brøkpensionisternes økonomiske forhold.,   , Analysens hovedkonklusioner:,  , I januar 2017 var der 37.200 brøkpensionister med bopæl i Danmark, hvilket er en stigning på omkring 62 pct. siden 2008. Omkring 22 pct. af brøkpensionisterne var af dansk oprin­delse, mens 78 pct. var indvandrere. Fx havde 14 pct. oprindelse i Tyskland, Sverige eller Norge. Dertil kommer 43.400 brøkpensionister med bopæl udenfor Danmark., Brøkpensionister får lavere offentlige pensioner i Danmark og har i gennemsnit sparet min­dre op selv end pensionister med fuld pension. Mange brøkpensionister får suppleret ind­komsten med kontanthjælp og andre ydelser, der ydes af kommunerne efter behov. Langt de fleste brøkfolkepensionister har derfor en indkomst over 50 pct. af medianindkomsten, der er en almindeligt brugt definition af lavindkomst, 13 pct. af brøkpensionisterne på folkepension lever i lavindkomstfamilier, hvilket vil sige, at de har en ind­komst, som er under 50 pct. af medianindkomsten. Kun 1 pct. af pensionisterne med fuld pension lever i lavindkomstfamilier., Hvis der ses bort fra personer med stor finansiel formue og personer, som måske forsørges af andre på bopælsadressen, halveres andelen af brøkpensionister, der lever i lavind­komstfamilier, fra 13 til 7 pct., Hent som pdf, Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension, Kolofon, Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 22. marts 2018 kl. 08:00, Rettet: 22. marts 2018 kl. 09:39, Nr. 2018:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

      https://www.dst.dk/analyser/30262-stigning-i-antallet-af-aeldre-uden-ret-til-fuld-pension

      Analyse

      Analyser: Hvordan går det udsatte børn og unge?

      At bryde den sociale arv for udsatte børn og unge har været og er fortsat et højt prioriteret politisk mål. Udsatte børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger eller bliver anbragt uden for hjemmet, har på mange måder en sværere start på livet end andre, men hvordan klarer de sig egentligt efterfølgende?, I denne analyse undersøges det, hvordan det er gået for udsatte børn og unge født i 1980-1985, og som ved udgangen af 2016 var mellem 31 og 36 år. Analysen bekræfter, at tidligere udsatte børn og unge har flere problemer med blandt andet misbrug og hjemløshed. Tidligere udsatte klarer sig også dårligere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end deres jævnaldrende. , Analysens hovedkonklusioner:, Andelen, der har fået en fængselsdom og andelen i stof- og alkoholbehandling er markant højere for tidligere udsatte børn i forhold til ikke-udsatte., Tidligere udsatte børn har en stærkt forhøjet sandsynlighed for at få børn, der selv bliver udsatte., Erhvervsindkomsten er i gennemsnit kun omkring halvt så høj for tidligere udsatte børn end for personer, der ikke modtog støtteforanstaltninger som børn eller unge. For de tidligere udsatte børn udgør kontanthjælp en betydelig større del af den samlede indkomst end for ikke-udsatte., Blandt tidligere udsatte børn har omkring halvdelen ingen anden uddannelse end folkeskolen, mens det samme kun er tilfældet for omkring 12 pct. af deres jævnaldrende, som aldrig har været udsat., Børn og unge, der kun har været anbragt i plejefamilie, er den gruppe af tidligere anbragte, der klarer sig bedst, mens børn og unge, der har skiftet mellem døgninstitution og plejefamilie, klarer sig markant dårligere end andre tidligere anbragte. Det afspejler ikke nødvendigvis, at nogle hjælpeforanstaltninger er mere effektive end andre, men kan også skyldes, at der er forskel på hvilke børn og unge, der visiteres til bestemte tilbud.,  , Hent som pdf, Hvordan går det udsatte børn og unge?, Kolofon, Hvordan går det udsatte børn og unge?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 14. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

      https://www.dst.dk/analyser/30725-hvordan-gaar-det-udsatte-boern-og-unge

      Analyse

      Analyser: Indbyggere og jobs samles i byerne

      Bevægelsen fra land til by (urbaniseringen) er en global trend, som også finder sted i Danmark. Der kan være flere årsager til urbaniseringen. Fx kan borgerne prioritere at bo i byerne for at have tilgængelighed til mange jobs og tilsvarende kan der være fordele for virksomhederne ved at være placeret i byer. Virksomhederne får fx tilgængelighed til et større lokalt arbejdsmarked og flere samarbejdspartnere., Også andre faktorer, som fx lokaliseringen af uddannelsesinstitutionerne og anden offentlig service, kan påvirke ur­baniseringen. , Denne analyse giver et indblik i en række forskellige aspekter af urbaniseringen i Dan­mark.,   , Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af indbyggere i og omkring de større byer er vokset gennem de sidste 10 år, mens antallet er faldet i andre dele af Danmark. Lokalt er den største by i kommunen vokset mere end de øvrige byer og landdistrikter i de fleste kommuner., Urbaniseringen havde mere fart på i første halvdel af 1900-tallet end nu. Der er ikke noget, der tyder på, at Danmark er mere urbaniseret end gennemsnittet af EU-landene., Urbaniseringen har i de sidste 10 år betydet vækst i huspriserne i fx København og fald i andre områder som fx Vest- og Sydsjælland. Dette på trods af at antallet af boliger er steget mest i København og de andre store byer. Pendlingen er øget i perioden – og det er pri­mært de højtuddannede, der pendler., Arbejdspladserne er også blevet geografisk koncentreret i perioden. Det kan fx skyldes produktivitetsfordele ved store lokale arbejdsmarkeder og større vækst i serviceerhverv, som i højere grad er beliggende i byer., Hent som pdf, Indbyggere og jobs samles i byerne, Kolofon, Indbyggere og jobs samles i byerne, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25 , Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

      https://www.dst.dk/analyser/30726-indbyggere-og-jobs-samles-i-byerne

      Analyse

      Analyser: Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

      Beskæftigelsen er steget markant siden 2013. Stigningen har været bredt funderet på tværs af brancher, men hvilke typer af efterspørgsel (privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer og eksport) kan stigningen i beskæftigelsen tilskrives?, Spørgsmålet undersøges i denne analyse, hvor udviklingen i den samlede beskæftigelse fra 2000 til 2016 som noget nyt knyttes til udviklingen i de fire efterspørgselskategorier. Beregningen er udført ved hjælp af nationalregnskabets input-output-tabeller, som for­deler efterspørgslen på dansk produktion og import. , Analysens hovedkonklusioner: , Den samlede beskæftigelse steg med knap 109.000 personer fra 2013 til 2016. Stigende eksport stod for 42 pct. af stigningen og stigende investeringer for 29 pct. Eksporten bidrog særligt til beskæftigelsesstigningen i starten af opsvinget, mens den stigende beskæftigelse i 2016 i høj grad var trukket af indenlandsk efterspørgsel (privat forbrug, det offentlige for­brug og investeringer)., Under den økonomiske krise var det primært nedgangen i eksporten og investeringerne, som trak beskæftigelsen ned. Ud af det samlede fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2013 på 180.000 personer kan 75 pct. tilskrives faldet i eksporten og investeringerne., Med et fald på godt 85.000 personer fra 2008 til 2013 var industrien den branche, hvor be­skæftigelsen faldt mest under krisen. Faldet skyldtes tilbagegang i både eksport og inden­landsk efterspørgsel. Fra 2013 til 2016 er industribeskæftigelsen kun steget med knap 8.000 personer, og denne stigning er stort set kun trukket af eksporten. Den beskedne stig­ning i industriens beskæftigelse kan hænge sammen med en stigende produktivitet, herun­der udflytning af produktion til udlandet., Selvom ændringer i eksporten og investeringerne både under den økonomiske krise og det efterfølgende opsving har haft størst betydning for udviklingen i beskæftigelsen, er det pro­duktionen af privatforbruget og det offentlige forbrug, som beskæftiger flest mennesker. I 2016 stod det private og offentlige forbrug tilsammen for over 60 pct. af beskæftigelsen.,  , Hent som pdf, Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport, Kolofon, Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 3. juli 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26

      https://www.dst.dk/analyser/30772-omkring-40-pct-af-stigningen-i-beskaeftigelsen-fra-2013-til-2016-skyldtes-oeget-eksport

      Analyse

      Analyser: 10 år efter krisen ramte: Hvordan har dansk økonomi klaret sig sammenlignet med de to seneste tilbageslag?

      Det er 10 år siden, at den internationale finanskrise kom til Danmark i efteråret 2008. Den økonomiske krise ramte hårdt, og lavkonjunkturen i kølvandet på krisen har været lang. Denne analyse giver et overblik over udviklingen i en række centrale nøgletal under og efter finanskrisen. Udviklingen sammenlignes med de to forrige nedgangsperioder i dansk økonomi, nemlig krisen efter kartoffelkuren i 1980'erne og lavkonjunkturen i starten af 2000'erne., Analysens hovedkonklusioner: , 10 år efter finanskrisen kom til Danmark, er mange af de økonomiske nøgletal, som er belyst i denne analyse, tilbage på før-krise-niveauet, men det betyder ikke, at dansk økonomi befinder sig i samme højkonjunktur som i 2007. Investeringerne og de reale priser på enfamiliehuse ligger fortsat lavere, og ledigheden er højere end før krisen., Genopretningen efter finanskrisen har taget længere tid end efter lavkonjunkturen i starten af 2000’erne og kan sammenlignes med tiden efter kartoffelkuren i 1980’erne, dog steg fx BNP og eksporten mere efter kartoffelkuren sammenlignet med efter finanskrisen. , Efter finanskrisen steg antallet af uddannelsessøgende uden for arbejdsstyrken, hvilket også kunne ses under de to forrige tilbageslag. Desuden faldt fertiliteten efter finanskrisen og er fortsat lavere end før krisen., Hent som pdf, 10 år efter krisen ramte: Hvordan har dansk økonomi klaret sig sammenlignet med de to seneste tilbageslag?, Kolofon, 10 år efter krisen ramte: Hvordan har dansk økonomi klaret sig sammenlignet med de to seneste tilbageslag?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 6. september 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

      https://www.dst.dk/analyser/31387-10-aar-efter-krisen-ramte-hvordan-har-dansk-oekonomi-klaret-sig-sammenlignet-med-de-to-seneste-tilbageslag

      Analyse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation