Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 12.4.1 - Internationale miljøaftaler

Andel af data leveret af Danmark til internationale miljøaftaler, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2015, 2020, 2025, Montrealprotokollen, 100, 100, 100, Rotterdamkonventionen, 100, 97, 85, Baselkonventionen, 100, 80, 100, Stockholmkonventionen, 83, 100, 100, Minamatakonventionen, .., 67, 67, Download data, Forklaring, The indicator shows the proportion of the required information that Denmark has submitted to the secretariats of the five key multilateral environmental agreements on hazardous chemicals and waste. These agreements include: the Montreal Protocol on substances that deplete the ozone layer, the Rotterdam Convention on the trade of hazardous chemicals and pesticides, the Basel Convention on the control of transboundary movements of hazardous wastes and their disposal, the Stockholm Convention on persistent organic pollutants, and the Minamata Convention on merc, ury., Senest opdateret:, 31-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-04/indikator-1

Verdensmål Indikator: 12.3.1 - Madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden

Madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden, Enhed: , -, 2020, 2021, 2022, 2023, Ton, Affaldskilde i alt, 1 288 404, 1 346 649, 1 499 891, 1 553 763, Primærproduktion, 66 452, 58 161, 116 629, 115 343, Forarbejdnings- og fremstillingssektoren, 596 599, 607 693, 695 475, 737 599, Detailhandlen og anden fødevaredistribution, 101 417, 101 713, 102 288, 107 676, Restaurationsbranchen og -tjenester, 62 544, 72 081, 75 634, 78 071, Husholdninger, 461 392, 507 000, 509 865, 515 074, kg pr. indbygger, Affaldskilde i alt, 221, 230, 254, 262, Primærproduktion, 11, 10, 20, 19, Forarbejdnings- og fremstillingssektoren, 102, 104, 118, 124, Detailhandlen og anden fødevaredistribution, 17, 17, 17, 18, Restaurationsbranchen og -tjenester, 11, 12, 13, 13, Husholdninger, 79, 87, 86, 87, Tabellen viser madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden. # # Tallene udarbejdes af Miljøstyrelsen., Download data, Forklaring, Data viser madaffald fordelt på de fem led i fødevareværdikæden målt i ton og kilo pr. indbygger., Stigningen fra 2021 til 2022 skyldes især højere produktion samt, at produktionsrester efter minkproduktionens ophør ikke længere bruges som dyrefoder, men behandles som affald, se , Affaldsstatistik 2022, ., Indikatoren adskiller sig fra den , FN’s officielle definition, . I stedet måler Danmark madaffald i henhold til EU-Kommissionens delegerede retsakt (2019/1597)., Kilder: Miljøstyrelsen og Eurostat., Senest opdateret:, 27-11-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-03/indikator-1

Verdensmål Indikator: 13.2.2 - Udledning af drivhusgas

Samlet udledning af drivhusgas om året, Område: , I alt,   |  Enhed: , 1.000 ton, Enhed: 1.000 ton, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 88 414, 83 431, 84 429, 87 886, 85 175, 97 555, 88 428, 84 366, 81 950, 77 378, 78 411, 78 977, 83 698, 77 527, 72 946, 81 058, 76 528, 71 446, 67 925, 67 951, 61 965, 56 824, 58 142, 54 238, 50 543, 53 425, 50 923, 52 558, 47 581, 44 702, 44 534, 42 363, 38 785, Download data, Forklaring, Emissioner af drivhusgasser fra dansk territorium, inkl. LULUCF og ekskl. CO2 fra biomasse., Senest opdateret:, 17-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/13-klimaindsats/delmaal-02/indikator-2

Verdensmål Indikator: 17.2.1 - Officiel udviklingsbistand

Netto officiel udviklingsbistand, samlet og til de mindst udviklede lande, Enhed: , Pct. af bni, Enhed: Pct. af bni, 2000-2004, 2005-2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Netto officiel udviklingsbistand, i alt, 0,95, 0,82, 0,91, 0,85, 0,83, 0,85, 0,86, 0,85, 0,75, 0,74, 0,72, 0,72, 0,72, 0,71, 0,67, 0,74, Netto officiel udviklingsbistand, til de mindst udviklede lande, 0,34, 0,33, 0,35, 0,32, 0,31, 0,27, 0,26, 0,20, 0,21, 0,22, 0,20, 0,22, 0,21, 0,22, 0,14, .., Download data, Forklaring, Indikatoren er baseret på FN's definition og viser Danmarks bidrag til officiel udviklingsbistand. Officiel udviklingsbistand har det primære formål at fremme den økonomiske udvikling og velfærd. Modtageren skal være klassificeret som et udviklingsland, donoren skal være en offentlig myndighed og udviklingsbistanden skal indeholde et tilskudselement på mindst 10 pct. Den totale netto udviklingsbistand blev indtil 2017 målt som de faktiske pengestrømme mellem donor- og aftagerlande. Fra 2018 beregnes indikatoren som tilskudsækvivalent af den samlede netto udviklingsbistand. Metodeændringen medfører en mere retvisende måling af donorlandenes faktiske indsats. Læs mere på OECD.org., Senest opdateret:, 16-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/17-partnerskaber-for-handling/delmaal-02/indikator-1

Verdensmål Indikator: 10.5.1 - Finansiel soliditet

Indikatorer for finansiel soliditet, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Kapital i forhold til aktiver, 5,4, 5,1, 5,3, 7,1, 7,3, 7,8, 7,4, 6,9, 7,0, 7,4, 6,6, 7,0, 4,5, 4,6, 4,6, Kapitalgrundlag i forhold til risikovægtede eksponeringer, 16,0, 17,2, 18,9, 19,2, 18,2, 19,8, 21,2, 22,2, 21,7, 22,4, 23,2, 22,9, 22,6, 23,5, 23,1, Non-performing lån efter nedskrivninger i forhold til kapital, 23,7, 24,8, 32,1, 33,6, 32,8, 26,0, 17,2, 21,5, 24,4, 20,3, 18,0, 13,7, 10,2, 8,7, 8,3, Non-performing lån i forhold til udlån før nedskrivninger, 4,1, 3,7, 6,0, 4,6, 4,4, 3,7, 2,4, 2,7, 2,9, 2,5, 2,5, 2,2, 1,8, 1,7, 1,6, Aktivernes afkastningsgrad, .., 0,0, 0,1, 0,1, -0,1, 0,5, 0,7, 0,8, 0,6, 0,6, 0,4, 0,6, 0,4, 1,0, 1,0, Likvide aktiver i forhold til kortfristede forpligtelser, 66,3, 73,8, 82,6, 56,8, 55,1, 47,4, .., .., 66,9, 62,8, 68,4, 73,3, 69,8, 70,6, 66,9, Download data, Forklaring, Indikatorerne for finansiel soliditet giver indsigt i tilstanden i de danske finansielle institutioner. Opgørelsen er baseret på data indsamlet af Finanstilsynet efter den Internationale Valutafonds (IMF) retningslinjer og publiceres af Danmarks Nationalbank. , For året 2022 og frem anvendes indikatoren , ”Kernekapital i forhold til aktiver”, i stedet for , ”Kapital i forhold til aktiver”, . Ændringen skyldtes, at Nationalbanken er overgået til den nyeste FSI guideline. , Senest opdateret:, 17-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-05/indikator-1

Analyser: Førstegangsfødende er blevet ældre

I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Men hvem får typisk børn senere i livet, og er gruppen af førstegangsfødende anderledes i 2022 end tidligere?, Denne analyse ser nærmere på førstegangsfødende. Analysen ser blandt andet på aldersfordelingen over tid samt gennemsnitsalderen på tværs af kommuner og familietyper., Analysens hovedkonklusioner:, I 1973 var 63 pct. af de førstegangsfødende under 25 år, mens 0,2 pct. var mindst 40 år. I 2022 var andelen af førstegangsfødende under 25 år faldet til 12 pct., mens andelen i kategorien 40+ år var steget til 2,8 pct., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget på tværs af alle kommuner siden 1986. Gennemsnitsalderen er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Opgjort for førstegangsfødende fra 2018-2022 var den højeste gennemsnitsalder i Dragør Kommune (31,8 år), mens den laveste var i Lolland Kommune (27,0 år)., En tredjedel (32 pct.) af de førstegangsfødende i 2022 var gift på tidspunktet for fødslen. Blandt førstegangsfødende med dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var det hhv. 49 pct. og 70 pct., Mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelse har i gennemsnit fået deres første barn 6,5 år tidligere end mødre med en lang videregående uddannelse. Denne del af analysen tager udgangspunkt i alle mødre, der var 45 år i 2022, da langt de fleste i denne aldersgruppe forventes at have afsluttet deres endelige uddannelse samt fået første barn., Førstegangsfødende i 2022, der fik barn tidligt (under 25 år), havde oftere selv en mor, der fik første barn i en tidlig alder., Hent som pdf, Førstegangsfødende er blevet ældre, Kolofon, Førstegangsfødende er blevet ældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. september 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/51827-foerstegangsfoedende-er-blevet-aeldre

Analyse

Verdensmål Indikator: 7.b.1 - Vedvarende energi

Vedvarende energi, Enhed: , Watt pr. indbygger, Enhed: Watt pr. indbygger, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Energitype i alt, 1 172,4, 1 196,0, 1 250,8, 1 293,6, 1 421,2, 1 536,5, 1 578,8, 1 655,9, 1 855,4, 2 061,2, 2 189,6, Bioenergi, 211,0, 221,1, 218,8, 227,7, 310,7, 306,2, 340,9, 357,8, 367,4, 339,9, 337,3, Vandkraft, 1,6, 1,5, 1,2, 1,6, 1,2, 1,2, 1,2, 1,2, 1,2, 1,1, 1,1, Solenergi, 101,7, 107,6, 137,6, 148,6, 157,2, 172,3, 185,7, 223,7, 291,0, 520,1, 593,3, Vindkraft, 858,2, 865,8, 893,3, 915,7, 952,1, 1 056,8, 1 050,9, 1 073,2, 1 195,9, 1 200,1, 1 257,8, Download data, Forklaring, Indikatoren viser effekten af vedvarende energiproduktion målt i watt pr. indbygger i Danmark. Kilde: IRENA, I , FN's definition, omhandler denne indikator specifikt udviklingslande. Dog er det muligt at opgøre indikatoren også for Danmark, da der findes tilgængelige data., Senest opdateret:, 19-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/07-baeredygtig-energi/delmaal-b/indikator-1

Verdensmål Indikator: 8.8.2 - Efterlevelse af arbejdstagerrettigheder

Overholdelse af grundlæggende rettigheder på arbejdsmarkedet, Overholdelsesscore: , Overholdelsesscore i alt,   |  Enhed: , Overholdelsesgrad, Enhed: Overholdelsesgrad, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Overholdelsesscore i alt, 0,73, 0,53, 0,53, 0,53, 0,19, 0,19, 0,19, 0,19, 0,19, 0,19, Download data, Forklaring, Indikatoren måler graden af national overholdelse af grundlæggende rettigheder på arbejdsmarkedet, herunder foreningsfrihed og retten til kollektive forhandlinger. Indikatoren har en skala fra 0 til 10, hvor 0 angiver den bedst mulige score (høj grad af overholdelse), og 10 angiver den dårligste score (lav grad af overholdelse). Danmarks score er 0,19 i 2024., Indikatoren er udarbejdet af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og bygger på en systematisk kodning af kvalitative tekstkilder op imod en fastlagt liste af vurderingskriterier, som efterfølgende omsættes til en kvantitativ indikator. De anvendte tekstkilder omfatter seks tekstuelle kilder fra ILO’s overvågningsorganer samt national arbejdsmarkedslovgivning. For yderligere information om metode henvises til metadata for , SDG-indikator 8.8.2, ., Indikatorværdier for udvalgte lande i 2023: Frankrig: 0,5; Tyskland: 0,38; Nederlandene: 0,38; Norge: 0,0; Sverige: 0,0; Storbritannien: 1,25 og USA: 3,10. Resultaterne viser generelt en høj grad af overholdelse i de fleste europæiske lande, mens USA har en lavere grad af overholdelse af de grundlæggende rettigheder, som indikatoren dækker., Senest opdateret:, 20-02-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-08/indikator_2

Publikation: Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt

Publikationen tegner et overordnet billede af dansk turisme: danskernes ferievaner, udenlandske turister i Danmark og dansk turisme i internationalt perspektiv., Turisme - Regionalt, nationalt og internationalt, gennemgår desuden udviklingen i landets kommuner og regioner. Hvordan går det med antallet af overnatninger på hotel, campingplads og vandrerhjem, og hvilke lande kommer gæsterne fra?, Publikationen rummer bl.a. disse pointer:, Flere i arbejde:, Antallet af beskæftigede i turismeerhvervet er steget med 10 pct. fra 1999 til 2005. Beskæftigelsen i resten af erhvervslivet tilsammen er i de samme år steget mindre end 1 pct. 49.000 personer er fuldtidsansat inden for turisme., Stigende omsætning:, Omsætningen i turismeerhvervet er steget med 17 pct. i perioden 1999-2005. Omsætningen i resten af erhvervslivets er dog i samme periode steget med 35 pct., Kvindefag:, 54 pct. af de ansatte i turismen er kvinder. I det øvrige erhvervsliv er tallet 46 pct., Indvandrerfag:, 15 pct. af de ansatte er indvandrere. I resten af erhvervslivet er andelen 6 pct., Vi bruger mere på ferier:, Danske husstande brugte i 1998 i gennemsnit 1,9 pct. af deres indkomst på pakkede rejser, hoteller, campingpladser mv. Andelen var i 2005 steget til 2,3 pct. - en stigning på 20 pct., Underskud:, Danskeres forbrug på rejser i udlandet er større end udenlandske turisters forbrug i Danmark. Det gav Danmark et underskud over for udlandet på 10,8 mia. kr. i 2006., Flere danskere på hotel i Danmark:, Det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse er fra 1998 til 2007 steget med 7 pct. De danske overnatninger steg med 35 pct., mens de udenlandske faldt med 12 pct., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Turismen - Regionalt, nationalt og internationalt, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1689-9, Udgivet: 7. maj 2008 kl. 09:30, Antal sider: 154, Kontaktinfo:, Majbrit Holst, Telefon: 24 94 08 24

https://www.dst.dk/pubomtale/11676

Publikation

Publikation: Børns familier

Publikationen tegner et billede af børn og børns familier., Børns familier, analyserer både den familie, barnet har bopælsadresse hos, , bopælsfamilien, , og den familie, hvor barnet ikke deler adresse med forælderen, , samværsfamilien, ., Både bopæls- og samværsfamilier er beskrevet med hjælp af oplysninger om familiens størrelse, type og boligforhold, samt de voksnes uddannelse, beskæftigelse og indkomst., Børnenes synsvinkel, Publikationen beskriver børnefamilierne, men ser også familierne fra børnenes synsvinkel., Et kapitel omhandler familieskift og belyser spørgsmål som disse:, Hvor mange børn oplever et familieskift i løbet, af et år?, Hvor længe har børn den samme familie?, Hvor mange forskellige voksne har de 17-årige boet sammen med?, Fokus på delte familer, Mens de fleste børn vokser op sammen med begge deres forældre, er der en stigende andel børn, som oplever, at deres forældre bliver skilt eller ophæver parforholdet og flytter fra hinanden. , Der er i publikationen særligt fokus på børn med delte familier - hvordan er bopælsfamiliens situation sammenlignet med samværsfamiliens? , For at kunne sammenligne indkomster i forskellige familier er der for alle børnefamilier beregnet ækvivalensindkomster, som tager højde for, hvor mange personer familien indeholder., For delte familier er der foretaget forskellige beregninger af ækvivalensindkomster, afhængig af om familiens børn kun tælles med i bopælsfamilien, eller om de fordeles mellem bopæls- og samværsfamilien., Samarbejde med Velfærdsministeriet, Velfærdsministeriet og det tidligere Ministerium for Familie og Forbrugeranliggender har ydet finansiel støtte til arbejdet med , Børns familier, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Børns familier, Borgere, ISBN: 978-87-501-1700-1, Udgivet: 12. september 2008 kl. 09:30, Antal sider: 204, Kontaktinfo:, Lisbeth Greve Harbo, Telefon: 20 58 64 08

https://www.dst.dk/pubomtale/12766

Publikation