Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5261 - 5270 af 5824

Analyser: Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?

Siden 2011 har de danske myndigheder hvert år udarbejdet en liste over boligområder, der karakteriseres som ghettoer. Det er almene boligområder, hvor beboerne opfylder forskellige kriterier, fx om lavt uddannelsesniveau og manglende arbejdsmarkedstilknytning. Nogle områder har været på listen flere gange, mens andre kun har været på listen en enkelt gang., Denne analyse ser nærmere på udviklingen fra 1990 til 2017 i hvem, der er indbyggerne i 53 områder, som mindst en gang fra 2011 til 2017 har været på listen, og følger også udviklingen i hvem, der bor tæt på et af de 53 områder. Der er fokus på herkomst, uddannelsesniveau og indkomst., Analysens hovedkonklusioner:, 10 af 53 områder har været på alle de offentliggjorte ghettolister fra 2011 til 2017, mens 11 områder kun har været det én gang., I 2017 boede der i alt 101.300 personer i de 53 områder. Kun tre områder havde mere end 4.000 beboere., Andelen af personer med dansk oprindelse i de 53 områder er faldet fra 81 pct. i 1990 til 38 pct. i 2017. I de omkringliggende områder er andelen i samme periode faldet fra 93 pct. til 78 pct., mens andelen på landsplan er faldet fra 96 til 87 pct., Fra 1990 til 2017 er der kommet beboere fra en række nye lande i de 53 områder. I 1990 var der personer fra i alt 118 lande repræsenteret i områderne – i 2017 var tallet steget til 165., Fra 1990 til 2017 er andelen af de 25-64 årige, som har en ækvivaleret disponibel indkomst på mindre end 50 pct. af medianindkomsten for hele befolkningen, steget fra 4,0 pct. til 20,6 pct. i de 53 områder, mens den i de omkringliggende områder er steget fra 3,7 pct. til 10,7 pct. og i Danmark som helhed fra 3,8 pct. til 7,1 pct., Andelen af personer med en videregående uddannelse er generelt steget kraftigt i Danmark fra 1990 til 2017. I 2017 havde 21 pct. en videregående uddannelse i de 53 områder, mens andelen var 41 pct. i de omkringliggende områder. I de 53 områder har stigningen (12 procentpoint) dog været mindre end i de omkringliggende områder og Danmark som helhed (hhv. 22 og 19 procentpoint)., Hent som pdf, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Kolofon, Hvem bor i og omkring 53 boligområder, der har været på ghettolisterne?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 29. juni 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:09, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46172-hvem-bor-i-og-omkring-53-boligomraader-der-har-vaeret-paa-ghettolisterne

Analyse

Analyser: Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?

Landkommuner har en forholdsvis høj andel af socialt udsatte borgere. Andelen af førtidspensionister er fx næsten dobbelt så høj i landkommunerne som i hovedstads- og storbykommunerne. Men skyldes forskellene, at socialt udsatte borgere flytter til landkommunerne?, Denne analyse ser på flyttemønstrene blandt fire grupper af socialt udsatte borgere, nemlig kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, børn med iværksatte anbringelser samt børn med alvorlige underretninger. For kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionisterne sammenlignes bopælen i 2019 med bopælen i 2014. For børn med iværksatte anbringelser og børn med alvorlige underretninger sammenlignes forældrenes bopæl i enten 2017, 2018 eller 2019 med bopælen fem år tidligere., Analysens hovedkonklusioner:, Blandt de fire grupper af socialt udsatte har landkommunerne en højere andel af tilflyttere end hovedstads- og storbykommunerne. Tilflytterene kommer enten fra andre kommunegrupper eller fra udlandet. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er tilflyttet landkommunerne er fx 30 pct. mod 16 pct. i hovedstads- og storbykommunerne., I alle fire grupper af socialt udsatte er der flere, som er flyttet til landkommunerne end fra landkommunerne inden for fem år. Antalsmæssigt er nettotilflytningen størst blandt kontanthjælpsmodtagere (3.400 personer), da ca. 3.700 er fraflyttet landkommunerne imens ca. 7.100 er tilflyttet landkommunerne fra enten andre kommunetyper eller fra udlandet., I landkommunerne udgør nettotilflytningen 14,3 pct. af alle kontanthjælpsmodtagerne i kommunegruppen, mens andelen i hovedstads- og storbykommunerne er 7,0 pct. For de øvrige grupper af socialt udsatte i landkommunerne udgør nettotilflytningen en mindre andel (2,2 pct. til 9,0 pct.)., Alle de enkelte landkommuner har en nettotilflytning af kontanthjælpsmodtagere, men med store forskelle på hvor meget nettotilflytningen fylder i forhold til det samlede antal kontanthjælpsmodtagere i kommunen. I Vesthimmerlands Kommune er andelen 3,1 pct. og i Langeland Kommune er andelen 31,7 pct., Der er også en nettotilflytning af førtidspensionister i alle landkommunerne. Langeland og Lolland er blandt de kommuner, hvor nettotilflytningen af førtidspensionister udgør de højeste andele, nemlig 6-7 pct. af alle førtidspensionister i kommunen., Hent som pdf, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Kolofon, Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 18. august 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/46854-opvaekst-eller-tilvaekst-er-socialt-udsatte-i-landkommunerne-tilflyttere

Analyse

Analyser: Hvor var de lønkompenserede et år senere?

I foråret 2020 lukkede store dele af det danske samfund ned som følge af COVID-19. For at mindske sundhedskrisens økonomiske omkostninger blev der stillet en række hjælpepakker til rådighed - en af disse var lønkompensationsordningen. Ordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende medarbejdere med løn i stedet for at afskedige dem., Denne analyse ser nærmere på hvem, der i april 2020 var hjemsendt på lønkompensation, og hvordan det er gået de kompenserede medarbejdere i maj året efter. Analysen ser bl.a. på tilknytningen til arbejdsmarkedet og ny lønmodtagerbeskæftigelse., Analysens hovedkonklusioner:, Blandt de lidt over 113.000 hjemsendte heltidsmedarbejdere i april 2020 var omtrent 103.000 i beskæftigelse i maj 2021. Heraf arbejdede ca. 86.000 heltid, mens næsten 12.400 arbejdede deltid (evt. i kombination med studie), og 4.300 atter var på lønkompensation., Omkring 10.600 af de hjemsendte heltidsmedarbejdere var ikke i beskæftigelse 13 måneder senere, og heraf var 3.300 personer på arbejdsløshedsdagpenge svarende til 3 pct. at de lønkompenserede heltidsmedarbejdere., 81.000 af de 113.000 hjemsendte heltidsmedarbejdere var ansat hos samme arbejdsgiver 13 måneder senere. Næsten 16.000 – svarende til 14 pct. – havde både fundet ny arbejdsgiver og skiftet branche. For de ikke hjemsendte i den private sektor var det også tilfældet for 14 procent., Ruteflyvning , er den branche, hvor den højeste andel af de lønkompenserede 13 måneder senere havde forladt branchen. Det drejede sig om 1.200 hjemsendte svarende til halvdelen af alle lønkompenserede i branchen. 700 af disse var 13 måneder senere ikke lønmodtagere i Danmark, og 500 var skiftet til andre brancher., Andelen af ufaglærte var højere blandt de hjemsendte, der ikke længere var i lønmodtagerbeskæftigelse i maj 2021 end blandt dem, der var lønmodtagere. Ufaglærte lønmodtagere udgjorde 29 pct. af de hjemsendte uden job, mens andelen var 23 pct. for dem i lønmodtagerjob i maj 2021., Hent som pdf, Hvor var de lønkompenserede et år senere?, Kolofon, Hvor var de lønkompenserede et år senere?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 2. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/47657-hvor-var-de-loenkompenserede-et-aar-senere

Analyse

Analyser: Influenza i Danmark fra 1977 til 2018

Influenza er en sygdom, der hvert år rammer et stort antal danskere. Fra 1977 til 2018 er der registreret næsten 75.000 tilfælde af influenza i Landspatientregisteret eller Dødsårssagsregistret. Tallet omfatter diagnosticerede tilfælde og dækker derfor kun en lille del af alle influenzasmittede i Danmark i samme tidsperiode., Denne analyse ser på diagnosticerede influenzakontakter, forstået som influenzatilfælde der er registreret i forbindelse med sygehuskontakter samt dødstilfælde, hvor dødsårsagen er influenza. Analysen undersøger først, hvordan influenzakontakterne fordeler sig ift. alder og uddannelsesniveau. Herefter ser analysen på sæsoneffekter og identificerer bl.a. forskelle mellem aldersgrupper. , Analysens hovedkonklusioner:, I 2018 blev ca. 7.900 danskere enten diagnosticeret med influenza på danske sygehuse eller døde af influenza. Det er det højeste antal af influenzakontakter i Danmark siden 1977 og væsentligt højere end det årlige gennemsnit fra 1977 til 2018 på ca. 1.800 influenzakontakter., Personer i aldersgrupperne 0-9 år og 70+ år er overrepræsenterede blandt influenzakontakterne. Det betyder ikke nødvendigvis, at smitten i disse grupper er større, men at de yngste og ældste bliver så syge, at en større andel er i kontakt med et sygehus eller dør., Personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er overrepræsenterede blandt influenzakontakterne på tværs af aldersgrupper., Influenzakontakterne følger en étårig cyklus. Der er flest influenzakontakter i starten af februar. Det laveste antal er 6 måneder senere, dvs. i starten af august. Antallet af influenzakontakter på toppen er 15 gange så højt som antallet af kontakter i bunden., Antallet af influenzakontakter topper et par dage tidligere for personer under 40 år end for den øvrige del af befolkningen. Selve sæsoneffekten er stærkest blandt 0-9-årige og i gruppen af 70+ årige, hvor antallet af influenzakontakter er hhv. 24 og 35 gange større på det tidspunkt, hvor der er flest kontakter sammenlignet med tidspunktet med de færreste kontakter., Hent som pdf, Influenza i Danmark fra 1977 til 2018, Kolofon, Influenza i Danmark fra 1977 til 2018, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 13. januar 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/47813-influenza-i-danmark-fra-1977-til-2018

Analyse

Analyser: Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020

Der er stor forskel på kommunernes økonomiske vilkår, bl.a. på grund af forskelle i udgiftsbehov og skattegrundlag. Tilskuds- og udligningssystemet søger at udjævne kommunale forskelle, så kommunerne har mulighed for at finansiere nogenlunde samme serviceniveau ved nogenlunde samme skatteprocent. Staten finansierer en væsentlig del af systemet via tilskud, mens der også sker en direkte omfordeling af indtægter kommunerne imellem via udligningssystemet., I 2021 trådte et nyt udligningssystem i kraft. Denne analyse ser på, hvordan tilskud og udligning fordeler sig mellem kommunerne efter udligningsreformen, og om der er væsentlige forskelle i forhold til før reformen trådte i kraft i 2021., Analysens hovedkonklusioner:, Kommunerne modtog tilsammen 118 mia. kr. i tilskud og udligning i 2021 mod 107 mia. kr. i 2020. Det svarer til henholdsvis 23 pct. og 21 pct. af kommunernes samlede bruttoindtægter., Syv kommuner havde i 2021 nettoudgifter til tilskud og udligning, mens resten havde nettoindtægter., I gennemsnit havde kommunerne 17.200 kr. i nettoindtægter fra tilskud og udligning pr. indbygger i 2021. Det er 1.300 kr. mere pr indbygger i 2021 end i 2020., 92 ud af de 98 kommuner havde højere nettoindtægter eller lavere nettoudgifter pr indbygger fra tilskud og udligning i 2021 end i 2020. Læsø og Lolland kommuner havde de største stigninger i indtægter fra tilskud og udligning og modtog hhv. 6.100 kr. og 4.800 kr. mere pr. indbygger i 2021 end i 2020., Der er forskel på hvor stor en andel af indtægterne tilskud og udligning udgør i kommunerne. I gennemsnit udgjorde tilskud og udligning netto 19,5 pct. af indtægterne i kommunerne i 2021. I 19 kommuner var andelen over 30 pct. I 84 kommuner voksede tilskud og udligning som andel af indtægterne i forhold til 2020., Nettoindtægterne fra tilskud og udligning pr. indbygger er størst i kommunegruppen ”landkommuner”, mens der i ”hovedstadskommunerne” er størst variationen i nettoindtægter pr. indbygger fra tilskud og udligning., Hent som pdf, Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020, Kolofon, Tilskud og udligning fylder mere i næsten alle kommuner i 2021 end i 2020, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 3. maj 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/48349-tilskud-og-udligning-fylder-mere-i-naesten-alle-kommuner-i-2021-end-i-2020

Analyse

Analyser: COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation

Da COVID-19-pandemien ramte Danmark i foråret 2020, var det begyndelsen på en periode med restriktioner og nedlukninger for dansk erhvervsliv, herunder de mindre virksomheder., Denne analyse præsenterer resultaterne fra en undersøgelse af mikrovirksomhedernes udfordringer i forbindelse med COVID-19. Mikrovirksomheder er i denne analyse virksomheder med 5-9 ansatte, og analysen ser på i hvilket omfang, de var innovative som følge af COVID-19, og hvordan det er gået med virksomhedernes fortjeneste efter nedlukningerne grundet COVID-19., Analysens hovedkonklusioner:, 36 pct. af virksomhederne oplevede ordrenedgang fra Danmark som følge af COVID-19 i 2020-2021. Ordrenedgang var mest udbredt i branchegruppen , Handel og transport mv, . (45 pct.)., Ligeledes 36 pct. af virksomhederne oplevede udfordringer med (rå)varemangel fra Danmark som følge af COVID-19 i 2020-2021. Andelen var størst inden for , Industri mv. , (52 pct.) og, Bygge og anlæg , (52 pct.), 21 pct. af virksomhederne var innovative ved, at de introducerede nye varer eller tjenester som følge af COVID-19. Andelen var størst inden for , Handel og transport mv., , hvor 31 pct. af virksomhederne introducerede nye varer og tjenester som følge af COVID-19., Virksomheder, der oplevede ordrenedgang og udfordringer med modtagelse af råvarer fra Danmark som følge af COVID-19, introducerede oftere nye varer eller tjenester, end de øvrige virksomheder., Flertallet af virksomheder havde højere fortjeneste i 2021 end i 2019. Blandt virksomheder, der oplevede ordrenedgang fra Danmark som følge af COVID-19 var det 53 pct., der havde højere fortjeneste i 2021, og blandt øvrige virksomheder var det 61 pct., For de virksomheder, der havde introduceret nye digitale løsninger eller fremrykket investeringer i digitalisering, var andelen, som havde øget fortjenesten i 2021 ift. 2019 højere end for andre virksomheder., Hent som pdf, COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation, Kolofon, COVID-19: Mikrovirksomheders udfordringer og innovation, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 13. december 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78 , Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/50314-covid-19-mikrovirksomheders-udfordringer-og-innovation

Analyse

Analyser: Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021

I 2021 indløste 9 pct. af den voksne danske befolkning mindst én recept på antidepressive lægemidler. Denne gruppe af lægemidler anvendes til behandling af depression, men også til andre psykiske lidelser som panikangst, tvangstanker og social fobi. Men hvem er brugerne af antidepressive lægemidler, og hvordan har udviklingen været siden 2011?, Denne analyse belyser brugere af antidepressive lægemidler fra 2011 til 2021. Analysen ser blandt andet på brugernes køn, alder, geografi, familietype og tilknytning til arbejdsmarkedet., Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af voksne, der har indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler, har siden 2011 ligget på 11-13 pct. for kvinder og 6-8 pct. for mænd., 18 pct. af alle over 79 år var i 2021 brugere af antidepressive lægemidler. Blandt unge på 18-29 år var andelen 5 pct., hvilket både kan afspejle forskellige behov og behandlingsmetoder for forskellige aldersgrupper., I 2021 var andelen af brugere af antidepressive lægemidler på 12 pct. blandt enlige voksne, imens den tilsvarende andel blandt par var 8 pct. Forskellen mellem enlige og par har ligget stabilt på 4-5 procentpoint siden 2011., For personer i et parforhold er andelen af brugere af antidepressive lægemidler mindre, når der er hjemmeboende børn. Blandt de 40-49-årige i parforhold var andelen i 2021 på hhv. 10 pct. for personer uden hjemmeboende børn, 9 pct. for personer med ét hjemmeboende barn og 7 pct. for personer med mindst to hjemmeboende børn., Andelen af brugere af antidepressive lægemidler var i 2021 højest blandt personer uden for arbejdsstyrken. De højeste andele var blandt personer i jobafklaringsforløb (42 pct.) og ressourceforløb (36 pct.). Den tilsvarende andel blandt beskæftigede var 6 pct. i 2021., Landkommunerne havde i 2021 den højeste andel af brugere af antidepressive lægemidler (11 pct. af alle voksne), imens hovedstadskommunerne havde den laveste andel (7 pct. af alle voksne)., Hent som pdf, Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021, Kolofon, Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 28. februar 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50869-brugere-af-antidepressive-laegemidler-fra-2011-2021

Analyse

Analyser: Hvem er vaccineret mod COVID-19?

I 2021 og 2022 fik alle danskere, der var fyldt 5 år, tilbudt vaccination mod COVID-19. Over 90 pct. af den voksne befolkning tog imod tilbuddet., Denne analyse opdeler befolkningen efter alder, geografi, oprindelsesland, uddannelse og beskæftigelse og ser på, hvordan andelen af vaccinerede varierer. Den sidste del af analysen opgør hvilke familier, der har taget imod tilbud om vaccination af deres børn under 12 år. Personer, der har fået to vaccinestik eller et stik med vaccinen fra Johnson & Johnson, betragtes som færdigvaccinerede. , Analysens hovedkonklusioner:, 91 pct. af den voksne befolkning er færdigvaccineret mod COVID-19 1. januar 2023. Fordelt på alder er vaccinationsgraden højest i de ældste aldersgrupper og lavest blandt 18-39-årige., I alle kommuner er mere end 80 pct. af de voksne vaccineret. Vaccinationsgraden varierer fra 95 pct. i Allerød og Skanderborg Kommuner til 81 pct. i Ishøj Kommune., Blandt voksne indvandrere er 77 pct. vaccineret. Andelen blandt indvandrere er lavest blandt personer fra Rumænien (53 pct.) og Polen (57 pct.). 94 pct. af personer med dansk oprindelse er vaccineret., Personer i beskæftigelse er oftere vaccineret end ledige og personer uden for arbejdsstyrken. 93 pct. af de 30-64-årige i beskæftigelse er vaccineret, mens det gælder for 81 pct. af ledige og personer uden for arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., 40 pct. af de 5-11-årige er vaccineret. Vaccinationsgraden for børnene stiger med alderen, idet 22 pct. af de 5-årige er vaccineret, mens det gælder for 57 pct. af 11-årige., Vaccinationsgraden blandt børn af en mor med grundskole som højest fuldførte uddannelse og blandt dem med mødre under er 30 år, er lavere end blandt de øvrige børn, ., Hent som pdf, Hvem er vaccineret mod COVID-19?, Kolofon, Hvem er vaccineret mod COVID-19?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 9. marts 2023 kl. 08:00, Rettet: 9. marts 2023 kl. 09:40, Nr. 2023:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/50879-hvem-er-vaccineret-mod-covid-19

Analyse

Analyser: Indkomstmobilitet hos efterkommere fra ikke-vestlige lande

I Danmark er der generelt en høj grad af indkomstmobilitet i forhold til andre lande, så børns fremtidige indkomst kun i relativt begrænset omfang afhænger af deres forældres indkomst. Denne analyse ser på, om der er forskel i indkomstmobiliteten for personer med dansk oprindelse og efterkommere., Analysen sammenligner 30-39-åriges erhvervsindkomst med deres forældres erhvervsindkomst, da forældrene havde samme alder. Sammenligningerne opdeles på herkomst og oprindelsesland. Analysen har fokus på sønner og fædres erhvervsindkomst, da en relativt lille andel af efterkommernes mødre var i beskæftigelse, da de havde samme alder som deres døtre., Analysens hovedkonklusioner:, Efterkommeres erhvervsindkomst er mere end tre gange så stor som deres forældres, da de havde samme alder. I 2022 havde de mandlige 30-39-årige efterkommerne fra ikke-vestlige lande en medianerhvervsindkomst på 375.800 kr. For deres fædre var indkomsten 114.300 kr i 2022-priser, da de havde samme alder. For 30-39-årige mænd med dansk oprindelse var indkomsten 430.900 kr. i 2022, mens den typiske indkomst for deres fædre var 374.600 kr., da de havde samme alder., Andelen med relativt lav indkomst er højere blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt mænd med dansk oprindelse. 25 pct. af mandlige efterkommerne fra ikke-vestlige lande (30-39-årige) tilhørte 1. erhvervsindkomstkvintil i 2022. Blandt jævnaldrende mænd med dansk oprindelse var andelen i 1. kvintil lavere (17 pct.). Blandt efterkommernes fædre var andelen i 1. kvintil 53 pct., da de var 30-39 år., Der er - uagtet herkomstgruppe - umiddelbart en sammenhæng mellem fædres og sønners erhvervsindkomst som voksne. Fx tilhører sønner med fædre i 1. erhvervsindkomstkvintil i højere grad end andre også selv 1. indkomstkvintil som 30-39-årige. Sammenhængen er dog ikke entydig, og 75 pct. af samtlige 30-39-årige mænd tilhørte en anden indkomstkvintil i 2022, end deres fædre tilhørte, da de havde samme alder, Hent som pdf, Indkomstmobilitet hos efterkommere fra ikke-vestlige lande, Kolofon, Indkomstmobilitet hos efterkommere fra ikke-vestlige lande, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 11. december 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/52769-indkomstmobilitet-hos-efterkommere-fra-ikke-vestlige-lande

Analyse

Analyser: Hver anden boligkøber er førstegangskøber

Efter en årrække med gunstige renteforhold og et stigende antal boligkøbere vendte udviklingen i 2022. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 købte 88.300 personer en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. I denne analyse ser vi nærmere på dem, som køber en bolig for første gang., Analysens hovedkonklusioner:, Gennemsnitsalderen blandt førstegangskøbere er stort set uændret de seneste ti år. Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere i 2022 var 35,4 år, mens den var 47,9 år for de øvrige boligkøbere. Næsten 40 pct. af førstegangskøberne var under 30 år., Førstegangskøbere køber typisk bolig sammen. I 2022 blev 59 pct. af de solgte ejerboliger købt af to personer. For bolighandler med mindst én førstegangskøber var andelen med to købere højere (67 pct.), og i de fleste tilfælde var den ledsagende køber også førstegangskøber., Der er forskel på familietype for førstegangskøbere og ikke-boligejere. I 2022 var 42 pct. af førstegangskøberne parfamilier med børn, hvorimod 26 pct. af ikke-boligejerne var parfamilier med hjemmeboende børn., Førstegangskøbere i alderen 18-29 år har typisk højere indkomster end deres jævnaldrene. 68 pct. af førstegangskøberne under 30 år havde en indkomst i 4. kvartil sammenholdt med indkomstniveauet for personer i samme aldersgruppe. Kun 2 pct. de 18-29 årige førstegangskøbere havde en indkomst i 1. kvartil., Førstegangskøberne køber mindre boliger i hovedstadskommuner. For boliger købt af førstegangskøbere i hovedstadskommunerne var over en tredjedel under 75 kvm, imens godt en tredjedel af førstegangskøbernes boliger i landkommunerne var over 150 kvm. Det hænger sammen med højere kvadratmeterpriser i hovedstadskommunerne, men også fordelingen af enfamiliehuse og ejerlejligheder mellem land og by., Hent som pdf, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Kolofon, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 18. januar 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/52915-hver-anden-boligkoeber-er-foerstegangskoeber

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation