Søgeresultat

NYT: Hver femte er ikke berettiget til barselsdagpenge

Dagpenge ved fødsel 2015

holdt i 2014 og 2015, er opgjort under året 2014, såfremt barnet på et eller andet tidspunkt i løbet af årene 2014-2015 har været registreret i Danmarks Statistiks

https://www.dst.dk/nyt/26484

Nyt

Uddannelsesklassifikation (DISCED-15), igangværende uddannelser, v1:2022

8041: Statistik, bach.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disced15-udd?id=f23ae3ad-9a4f-44cd-970d-60b81df9a5b7

GYM_FAG

Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/enkeltfag-fra-gymnasiale-uddannelser/gym-fag

NACE

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/dansk-branchekode-db07

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/nace

Analyser: Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?

Som en konsekvens af Covid-19 og den omfattende nedlukning af det danske samfund indgik Regeringen og arbejdsmarkedets parter aftale om en midlertidig lønkompensationsordning. Aftalen indgår i den samlede aftale om støtte til erhvervslivet, som Regeringen og Folketinget har indgået. Ordningen omfatter private virksomheder, hvor minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller flere end 50 ansatte stod til afskedigelse., Denne analyse beskriver omfanget af hjælpepakken i ordningens to første perioder (9. marts – 8. juli 2020), og ser nærmere på hvilke brancher, der især har benyttet ordningen samt den geografiske fordeling. Derudover undersøges i hvilket omfang, ordningen har reddet vækstvirksomheder eller snarere har understøttet virksomheder med negativ vækst. Data er af foreløbig karakter og vil blive endeligt revideret efter ordningens ophør., Analysens hovedkonklusioner:, 31.260 virksomheder har fået midlertidig lønkompensation for 263.000 job i perioden 9. marts til 8. juli 2020. Det svarer til næsten 20 pct. af samtlige virksomheder med ansatte i den private sektor. 72 pct. af de praktiserende tandlæger modtog lønkompensation mod kun 12 pct. af virksomhederne inden for fremstilling af farmaceutiske præparater., Restauranter er med 2.500 virksomheder den branche, hvor flest virksomheder har fået lønkompensation. Branchen har samtidig flest lønkompenserede job, nemlig 22.700., Hovedstadsområdet, forstået som landsdelene Byen København og Københavns Omegn, hvor hhv. 30 og 26 pct. af arbejdsstederne er omfattet af lønkompensationsordningen, er hårdest ramt. Målt på andelen af job lå Byen København med 21 pct. af landsdelens job i den private sektor på lønkompensation som eneste landsdel betydeligt over landsgennemsnittet (13 pct.)., 70 pct. af virksomhederne, som har fået bevilget lønkompensation, har mindst halvdelen af deres ansatte på lønkompensation., Lidt over halvdelen af de virksomheder, som har fået bevilget lønkompensation, havde en samlet negativ vækst i perioden 2016-2019, mens 47 pct. fremviste en positiv vækst. Modsat fremviste hovedparten (55 pct.) af de virksomheder, der ikke modtog lønkompensation, en positiv vækst. Hvad angår antal kompenserede job, så er mønstret lidt anderledes, idet de fleste job (næsten 141.200 eller 59 pct.) er i virksomheder med en positiv vækst., 44 pct. af samtlige mikrovirksomheder med positiv vækst har mindst 75 pct. af deres medarbejdere på lønkompensation. Til sammenligning gælder det kun 18 pct. af højvækstvirksomhederne., Hent som pdf, Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?, Kolofon, Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 25. august 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41 , Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=40811

Analyser: COVID-19: Hvem har fået kompensation for faste omkostninger?

I foråret 2020 blev store dele af Danmark lukket ned som en konsekvens af Covid-19 pandemien. I den forbindelse blev en række hjælpepakker vedtaget i marts 2020 for at kompensere virksomhederne for forskellige udgifter og reduceret omsætning. De tre største hjælpepakker målt på bevilget kompensationsbeløb er lønkompensationsordningen (12,8 mia. kr.), hjælpepakken vedrørende tabt omsætning (6,0 mia. kr.) samt ordningen for faste omkostninger (7,4 mia. kr.)., Denne analyse ser nærmere på de virksomheder, der har fået bevilget kompensation for faste omkostninger i perioden 9. marts til 31. oktober 2020. Analysen ser bl.a. på branchemæssig, geografisk og størrelsesmæssig fordeling blandt de kompenserede virksomheder., Analysens hovedkonklusioner:, Der er bevilget 7,4 mia. kr. i kompensation for faste omkostninger i perioden 9. marts til 31. oktober 2020 fordelt på 26.900 virksomheder. Det svarer til 8,3 pct. af alle reelt aktive virksomheder i Danmark., Der er flest kompenserede virksomheder i brancherne , Restauranter, , , Frisører , og , Taxikørsel, . Blandt de brancher, hvor relativt flest virksomheder har fået bevilget kompensation, ligger , Fitnesscentre, højest med 78 pct. kompenserede virksomheder ud af alle virksomheder i branchen. For brancherne , Konferencecentre og kursusejendomme, , , Caféer, værtshuse, diskoteker mv, . og , Hoteller , er andelene ligeledes over 60 pct., De største kompensationsbeløb er bevilget til brancherne , Hoteller, (822 mio. kr.) og , Restauranter , (534 mio. kr.). Blandt de 10 brancher med de højeste kompensationsbeløb er desuden tre brancher inden for luftfart. For disse tre brancher er det gennemsnitlige kompensationsbeløb på mere end 10 mio. kr. per virksomhed., Der er flest kompenserede virksomheder i , Byen København, , nemlig ca. 5.700 virksomheder. Denne landsdel er også overrepræsenteret blandt de kompenserede virksomheder, når der tages højde for antallet af virksomheder i landsdelene. Dette kan afspejle erhvervslivets sammensætning – og dermed konsekvenser af Covid-19 – i de forskellige landsdele., Især virksomheder med 1-5 årsværk er overrepræsenterede blandt de kompenserede virksomheder, hvorimod virksomheder uden ansatte er underrepræsenterede. Dette forhold afspejler formodentligt ordningens krav til minimumsudgifter og revisorerklæring for en del af kompensationsperioden., Hent som pdf, COVID-19: Hvem har fået kompensation for faste omkostninger?, Kolofon, COVID-19: Hvem har fået kompensation for faste omkostninger?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 28. januar 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:02, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=44802

Analyser: Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd

Spirituskørsel kan få alvorlige konsekvenser, og hvert år bliver der registreret spiritusrelaterede færdselsuheld. Men hvordan har udviklingen været de seneste år, og hvad karakteriserer de personer, som sigtes for spirituskørsel?, Spirituskørsel dækker i strafferetslig betydning både over promillekørsel og kørsel under indflydelse af euforiserende stoffer. Begge dele behandles i analysen, der belyser udviklingen i spirituskørsel over de seneste femten år på baggrund af oplysninger om samtlige sigtelser for spirituskørsel fra 2007 til 2021. Analysen viser også hvornår på året der rejses flest sigtelser og udviklingen i spiritusrelaterede færdselsuheld. Analysen belyser desuden, hvad der karakteriserer de personer mellem 17 og 79 år, som sigtes for spirituskørsel., Analysens hovedkonklusioner:, De seneste år har antallet af sigtelser for spirituskørsel været stigende og toppede i 2020 med 17.000 sigtelser. Dog har der generelt set været færre spiritusrelaterede færdselsuheld over perioden, og blandt dem er andelen af uheld med personskader faldet fra 34 pct. i 2007 til 21 pct. i 2021., Fra 2017 har antallet af sigtelser for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer overhalet antallet af sigtelser for promillekørsel. Over hele perioden er antallet af sigtelser for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer steget markant fra 100 sigtelser i 2007 til 10.100 sigtelser i 2021. Omvendt er antallet af sigtelser for promillekørsel faldet fra 14.500 sigtelser i 2007 til 6.500 sigtelser i 2021., Ni ud af ti sigtelser for spirituskørsel bliver rejst mod mænd, og særligt unge mænd er overrepræsenterede i forhold til befolkningen generelt. I perioden 2007-2021 var mere end en fjerdedel af alle sigtelser for spirituskørsel rejst mod mænd i alderen 17-25 år. For kvinders vedkommende blev der rejst flest sigtelser mod de yngste, samt kvinder i 40’erne., I 2021 var 73 pct. af de sigtede for spirituskørsel personer med dansk oprindelse, 16 pct. var indvandrere og 11 pct. var efterkommere. Samme år udgjorde personer med dansk oprindelse 85 pct. af befolkningen, mens indvandrere og efterkommere udgjorde hhv. 13 og 2 pct., Af dem, der blev sigtet for spirituskørsel i 2021, havde 56 pct. grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Til sammenligning havde 23 pct. i den tilsvarende aldersgruppe i befolkningen grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Blandt de sigtede for spirituskørsel var det 9 pct., der havde en videregående uddannelse, hvor det i den tilsvarende aldersgruppe i befolkningen var 36 pct., Hent som pdf, Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd, Kolofon, Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 23. juni 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=48729

Analyser: Drivhusgasafgifter - hvad er det, og hvem betaler?

I bestræbelserne på at bidrage til indsatsen imod klimaforandringerne har Danmark sat sig som mål at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Afgifter er flere gange blevet fremhævet som et vigtigt redskab i opnåelsen af dette mål., Denne analyse giver et overblik over de danske drivhusgasafgifter, som er afgifter på fossile brændsler eller udledninger af drivhusgasser. Der stilles blandt andet skarpt på den gennemsnitlige indtægt fra drivhusgasafgifterne pr. ton udledte drivhusgasser og på, hvilke brancher der betaler drivhusgasafgifterne. Endelig gives også en kort redegørelse for de danske CO, 2, -kvoter., Analysens hovedkonklusioner:, Statens indtægter fra drivhusgasafgifterne lå i 2019 på 25,7 mia. kr. Drivhusgasafgifterne består af fem specifikke energiafgifter, som enten er lagt direkte på fossile brændsler eller på udledning af drivhusgasser. Transportafgifter samt afgifter på elektricitet er dermed ikke inkluderet i tallet., Drivhusgasafgifternes andel af de samlede indtægter fra skatter og afgifter er faldet med ca. ét procentpoint fra 3,3 i 2012 til 2,4 i 2019. Faldet i indtægterne fra drivhusgasafgifterne skyldes i grove træk et generelt fald i forbruget af kul og naturgas siden 2013 samt det forhold, at elektricitet blev fritaget fra CO, 2, -afgift i 2014, fordi CO, 2, -emissioner i forbindelse med produktion af el blev omfattet af CO, 2, -kvoteordningen., I 2018 modtog den danske stat 793 kr. pr. ton udledte drivhusgasser i indtægt fra drivhusgasafgifterne. Det er en lille stigning i forhold til 2017, men et fald i forhold til 2014, hvor indtægten lå på 834 kr. pr. ton. Indtægten pr. ton drivhusgas er bestemt som det totale provenu af drivhusgasafgifterne divideret med de ikke-kvoteomfattede drivhusgasemissioner på dansk område målt i CO, 2, -ækvivalenter. Emissioner fra afbrænding af biomasse er ikke medregnet., Landbrug, skovbrug og fiskeri betalte i 2018 godt og vel 4 pct. af drivhusgasafgifterne og stod for ca. 38 pct. af emissionerne på dansk område fraregnet emissionerne i forbindelse med afbrænding af biomasse samt de kvoteomfattede emissioner. Husholdningerne betalte i 2018 ca. 56 pct. af drivhusgasafgifterne og tegnede sig for omtrent 25 pct. af emissionerne. Emissionerne er placeret i brancher og husholdninger efter, hvor de faktisk finder sted som direkte emissioner., Statens indtægter fra salg af CO, 2, -kvoter faldt med 12 pct. fra 1,4 mia. kr. i 2018 til 1,2 mia. kr. i 2019. Når man ser bort fra dette fald, har provenuet af kvotesalget været jævnt stigende siden 2013, hvor det lå på 0,2 mia. kr., Hent som pdf, Drivhusgasafgifter - hvad er det, og hvem betaler?, Kolofon, Drivhusgasafgifter - hvad er det, og hvem betaler?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 7. januar 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=44684

Analyser: Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet

Klimaaftrykket af det danske forbrug er større ude i verden end i Danmark. Det skyldes, at det danske forbrug indeholder en stor del importerede produkter, som giver anledning til emissioner af drivhusgasser, når de produceres ude i verden., Denne analyse undersøger gennem eksperimentelle beregninger, hvordan klimaaftrykket af det danske forbrug har udviklet sig fra 2010 og frem til 2020, samt hvor stor en del af aftrykket der sættes ude i verden. Analysen ser også nærmere på, hvor i verden dansk forbrug sætter det største aftryk og hvilke typer af forbrug, der skaber flest emissioner. I beregningerne af dansk forbrugs klimaaftryk indgår emissioner relateret til dansk forbrug forstået som summen af privat forbrug, offentligt forbrug og investeringer. Emissioner relateret til eksport er ikke en del af klimaaftrykket., Analysens hovedkonklusioner:, Klimaaftrykket af det danske forbrug er over de seneste ti år faldet fra 79,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter (CO, 2, e) i 2010 til 65,4 mio. ton CO, 2, e i 2020, svarende til 11 ton pr. dansker. Faldet fra 2010 til 2020 skyldes alene et fald i de emissioner, der sker i Danmark, da emissionerne i udlandet er stort set uændrede i perioden., Dansk forbrug satte i 2020 et større klimaaftryk i udlandet end i Danmark. Således skabte dansk forbrug 40,8 mio. ton CO, 2, e emissioner i udlandet i 2020, svarende til 62 pct. af dansk forbrugs samlede klimaaftryk. Andelen af emissioner i udlandet er steget med 12 procentpoint siden 2010., Kina var i 2020 det land, hvor dansk forbrug satte størst udenlandsk klimaaftryk. Uden for Europa satte det danske forbrug desuden særligt aftryk i USA og Indien, mens emissionerne inden for Europa især skete i Tyskland og Rusland., Det private forbrug forårsagede i 2020 40,7 mio. ton CO, 2, e emissioner fordelt på 22,4 mio. ton CO, 2, e i udlandet og 18,3 mio. ton CO, 2, e i Danmark. Danskernes forbrug af transport (10,1 mio. ton CO, 2, e) og dernæst fødevarer (8,3 mio. ton CO, 2, e) skabte flest emissioner. Klimaaftrykket fra forbruget af kød udgjorde 40 pct. af fødevarernes klimaaftryk., Dansk forbrug satte i 2020 et større klimaaftryk i udlandet end i Danmark for 8 ud af de 11 kategorier, som det private forbrug kan opdeles i. Samtidig gælder det for alle 11 forbrugsgrupper, at andelen af emissioner i udlandet var større i 2020 end i 2010., Hent som pdf, Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet, Kolofon, Dansk forbrug sætter i høj grad sit klimaaftryk i udlandet, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 16. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:22, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Bogomil Emilov Iliev, Telefon: 21 18 78 92 , Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=47752

Analyser: Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit

Storbritannien forlod officielt EU med udgangen af januar 2020. De nærmere betingelser vedrørende de fremtidige relationer mellem Storbritannien og EU skal forhandles på plads inden udgangen af 2020. Konsekvenserne for den fremtidige samhandel med Storbritannien kendes derfor ikke endnu, men det må antages, at de fremtidige betingelser vil vanskeliggøre samhandelen mellem Danmark og Storbritannien. I 2017 var Storbritannien Danmarks tredjestørste eksportmarked målt på værdien af vareeksporten., Der er udarbejdet flere makroøkonomiske analyser, som forsøger at vurdere den mulige effekt for den danske økonomi og beskæftigelse. Denne analyse tager derimod udgangspunkt i de firmaer, der har en betydelig samhandel med Storbritannien i form af eksport eller import af varer, der krydser den danske grænse. Det undersøges, hvor disse firmaer ligger, hvor mange der er ansat, samt hvilken uddannelsesmæssig baggrund, de ansatte har., Det skal bemærkes, at denne analyse er udarbejdet inden Covid-19 krisen, som har medført nedlukning af de økonomiske aktiviteter i forskelligt omfang i samtlige lande. Denne nedlukning må antages at påvirke den internationale samhandel fremadrettet, hvilket analysen således ikke har haft mulighed for at tage i betragtning., Analysens hovedkonklusioner:, I alt 191 firmaer med 17.400 årsværk eksporterede i 2017 mindst 25 pct. af deres vareeksport til Storbritannien, og de kan derfor være særligt eksponerede over for ændringer i rammevilkårene for eksporten til Storbritannien. Blandt de 191 firmaer var der otte store firmaer, som beskæftigede mere end 11.600 årsværk, svarende til to tredjedele af alle beskæftigede i gruppen., Mens vareeksporten til Storbritannien er domineret af nogle få store firmaer, så er mønstret anderledes, når man ser på de virksomheder, som har mindst 25 pct. af deres vareimport fra Storbritannien. Her er det de mellemstore firmaer med 50-250 årsværk, der har den største andel af importværdien (38 pct.), og de har en betydeligt større importværdi per årsværk, end de store virksomheder har., Ansatte med erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund udgør den største gruppe i firmaerne med høj vareeksport til Storbritannien (43 pct.). Den tilsvarende andel for alle vareeksporterende firmaer er 37 pct., De fleste arbejdspladser med en høj eksporteksponering mod Storbritannien ligger i Vest- og Nordjylland, mens de fleste arbejdspladser med høj importeksponering fra Storbritannien ligger i og omkring København, i Østjylland og Sydjylland., Hent som pdf, Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit, Kolofon, Danske firmaer med stor eksponering mod Brexit, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 4. maj 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:08, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=37362