Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4631 - 4640 af 5008

    Analyser: 18 pct. af alle danske familier havde flere biler i 2021

    Antallet af biler på de danske veje stiger, og stadigt flere familier har mere end én bil. An-delen af familier i befolkningen med to eller flere biler er steget fra 13 pct. i 2011 til 18 pct. i 2021. Men hvem er det, der anskaffer sig bil nr. 2? Denne analyse undersøger, hvilke familier der har mere end én bil, og sammenligner 2011 med 2021. Analysen ser blandt andet på geografiske forskelle, familietype og beskæftigelsesforhold., Analysens hovedkonklusioner: , Andelen af familier med flere biler er steget i alle kommuner fra 2011 til 2021 med de største stigninger i oplandskommunen Rebild (fra 24 pct. til 32 pct.) og landkommunen Ringkøbing-Skjern (fra 18 pct. til 26 pct.). Andelen af familier med to eller flere biler var i 2021 lavest i hovedstadskommunerne (10 pct.) og højest i oplandskommunerne (26 pct.)., Blandt parfamilier er andelen med flere biler steget 10 procentpoint fra 26 pct. i 2011 til 36 pct. 2021., Andelen af familier med flere biler stiger med antallet af hjemmeboende børn. For familier uden hjemmeboende børn var andelen 12 pct. i 2021, imens andelen var 42 pct. for familier med tre eller flere hjemmeboende børn. Siden 2011 er andelen steget mest blandt børnefamilierne og 10 procentpoint blandt familier med tre eller flere hjemmeboende børn (fra 32 pct. til 42 pct.)., Det var hovedsageligt parfamilier, hvor to personer pendlede langt til arbejde, der i 2021 havde flere biler. For parfamilier, hvor mindst to personer pendlede over 10 km, var andelen med flere biler i 2021 på 61 pct., Andelen af familier med to eller flere biler stiger med indkomsten. Blandt familier i den laveste indkomstkvintil havde kun 3 pct. flere biler i 2021, hvorimod det var 37 pct. af familierne i den øverste indkomstkvintil., Blandt familier med flere biler i 2021 var 17 pct. af bilerne store, og 49 pct. var minibiler eller små biler. Blandt familier med én bil var der 13 pct. store biler, mens 58 pct. var minibiler eller små biler., Hent som pdf, 18 pct. af alle danske familier havde flere biler i 2021, Kolofon, 18 pct. af alle danske familier havde flere biler i 2021, Emnegruppe: Transport, Udgivet: 31. januar 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/50605-18-pct-af-alle-danske-familier-havde-flere-biler-i-2021

    Analyse

    Analyser: Unge flytter senere hjemmefra

    Over de seneste ti år er der en tendens til, at stadig flere unge er hjemmeboende. Fx boede 42 pct. af de 21-årige hjemme i 2021, mens det gjaldt for 32 pct. af de 21-årige i 2011., Denne analyse ser på hvor stor en andel af de 18-22-årige født i 1990, 1995 og 2000, der bor hjemme. Analysen fokuserer især på situationen for de 21-årige og belyser gennem bl.a. geografi, familieindkomst og de unges studieaktivitet, hvilke grupper af unge, der typisk er hjemmeboende, og hvilke grupper, der i højere grad er hjemmeboende nu end tidligere., Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af unge (18-22 år), der er hjemmeboende, er højere nu end for ti år siden. Fx var 42 pct. af de 21-årige (født i år 2000) hjemmeboende i 2021, mens det gjaldt for 32 pct. af de 21-årige i 2011., Unge, der ikke studerer, er i højere grad hjemmeboende end tidligere. Fx var 43 pct. af de 21-årige (født i 1990), der ikke studerede, hjemmeboende i 2011, imens den tilsvarende andel for 21-årige (født i 2000) i 2021 var 55 pct. For studerende på videregående uddannelser er der stort set ingen ændring i andel hjemmeboende (fra 16 pct. til 17 pct.)., Unge mænd er oftere hjemmeboende end unge kvinder. 35 pct. af 21-årige kvinder (født i år 2000) boede hjemme i 2021, mens det gjaldt for 48 pct. af mændene. Både unge kvinder og mænd var i højere grad hjemmeboende i 2021 end i 2011, hvor hhv. 24 pct. og 40 pct. af de 21-årige boede hjemme., Andelen af hjemmeboende er steget i 93 af 98 kommuner fra 2011 til 2021. I 2021 var andelen af hjemmeboende 21-årige lavest i kommunerne Læsø (14 pct.), Fanø (28 pct.) og Lolland (29 pct.) og højest i Albertslund (61 pct.), Ishøj (54 pct.) og Ballerup (53 pct.) kommuner., Unge i alle forældre-indkomstgrupper flytter senere hjemmefra nu end tidligere. Generelt er andelen af hjemmeboende større blandt unge fra familier med høje indkomster. 30 pct. af de 21-årige fra 1. indkomstkvartil boede hjemme i 2021, mens det gjaldt for 52 pct. fra 4. kvartil., I forhold til de øvrige EU-lande er relativt få danske unge hjemmeboende. I EU boede 74 pct. af de 20-24-årige sammen med deres forældre i 2021. I Danmarks gjaldt det for 18 pct. i 2022., Hent som pdf, Unge flytter senere hjemmefra, Kolofon, Unge flytter senere hjemmefra, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 26. juni 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:6, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47 , Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

    https://www.dst.dk/analyser/51354-unge-flytter-senere-hjemmefra

    Analyse

    Analyser: Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred

    Foto: Modelfoto, Colourbox, I 2022 var 61.800 unge i alderen 16-24 år hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til, at 9,4 pct. af unge i denne aldersgruppe var ikke-aktive (NEET). Denne analyse ser nærmere på, hvor de ikke-aktive unge bor, hvordan de klarede sig i skolen og belyser gruppens brug af sundhedsvæsenet. Analysen ser bl.a. på de unges brug af psykofarmaka, som anvendes i behandlingen af psykiske lidelser, kontakt til egen læge, psykiatri og psykologhjælp i praksissektoren samt sygehusophold., Hovedstads- og storbykommunerne har den laveste andel af ikke-aktive unge, mens landkommunerne har den højeste andel. I 2022 var andelen af ikke-aktive unge 7 pct. i Frederiksberg Kommune og mere end 15 pct. i Læsø Kommune og Lolland Kommune., Blandt ikke-aktive unge var der i 2022 henholdsvis 13 og 15 pct., der ikke havde bestået eller aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik på grund af fritagelse, udeblivelse eller sygdom, mens dette gjaldt for 3 og 4 pct. af de aktive unge. Derudover var der en undergruppe på henholdsvis 15 og 3 pct. af de ikke-aktive og aktive unge, som ikke havde aflagt prøve, for hvem årsagen ikke var registreret., Ikke-aktive unge på 20-24 år, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, havde i 2022 været færre år uden for beskæftigelse og uddannelse end ikke-aktive unge, som ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse., Mere end hver tredje (35 pct.) ikke-aktive unge, som ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse, indløste en recept på psykofarmaka i 2022, mens det gjaldt 14 pct. af de ikke-aktive, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, og 9 pct. af de aktive unge., Unge, som havde været ikke-aktive i 3 år eller flere og ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse, havde den største andel med indløste recepter på psykofarmaka (39 pct.), terapi og psykiatrisk kontakt i praksissektoren (14 pct.) og psykiatrisk hospitalskontakt (26 pct.). For unge, som havde været ikke-aktive i ét år og fuldført en ungdomsuddannelse, var andelene tæt på andelene for aktive unge., Hent som pdf, Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred, Kolofon, Unge uden job og uddannelse har dårligere mentalt helbred, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 9. juli 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Emilie Rune Hegelund, Telefon: 20 56 47 11 , Aske Skov Andersen, Telefon: 20 28 51 37

    https://www.dst.dk/analyser/54032-unge-uden-job-og-uddannelse-har-daarligere-mentalt-helbred

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation