Søgeresultat

Valutakoder (ISO 4217), v1:2018

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , VALUTA_ISO_V1_2018 , Beskrivelse: , ISO 4217, er den internationale standard for valutakoder. Formålet med ISO 4217 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til repræsentation af valutaer, fx ved internationale overførsler eller veksling. Standarden er udgivet første gang i 1978, men mange valutakoder har været anvendt før det., De to første bogstaver i en valutakode er konsistent med landekoder, som følger ISO 3166. Det tredje bogstav svarer, hvor det er muligt, til forbogstavet for et lands eller områdes valuta. Fx er valutakoden for officiel valuta i Danmark angivet med ”DKK”, hvor ”DK” er Danmarks landekode i ISO 3166 og ”K” er første bogstav i ”Kroner”., Gyldig fra: , 1. januar 2018 , Gyldig til: , 31. december 2018 , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AED: UAE dirham, AFN: Afganske afghani, ALL: Albanske lek, AMD: Armenske dram, ANG: Nederlandske Antiller-gylden, AOA: Angolansk kwanza, ARS: Argentinske peso convertible, AWG: Arubanske florin, AUD: Australske dollar, AZN: Aserbajdsjanske manat, BAM: Bosnien-Hercegovina konvertible mark, BBD: Barbadisk dollar, BDT: Bangladeshiske taka, BGN: Bulgariske lev, BHD: Bahrainske dinarer, BIF: Burundiske francs, BMD: Bermudianske dollar, BND: Bruneiske dollar, BOB: Bolivianske boliviano, BRL: Brasilianske real, BSD: Bahamanske dollar, BTN: Bhutanesiske ngultrum, BWP: Botswanske pula, BYN: Hviderussiske rubler, BZD: Beliziske dollar, CAD: Canadiske dollar, CDF: Congolesiske francs, CHF: Schweizerfranc, CLP: Chilenske peso, CNY: Kinesiske yuan renminbi, COP: Colombiansk peso, CRC: Costaricanske colón, CUC: Cubanske konvertible peso, CUP: Cubanske peso national, CVE: Kapverdiske escudo, CZK: Tjekkiske koruna, DJF: Djiboutiske francs, DKK: Danske kroner, DOP: Dominikanske peso, DZD: Algeriske dinarer, EGP: Egyptiske pund, ERN: Eritreanske nakfa, ETB: Etiopiske birr, EUR: Euro, FJD: Fijianske dollar, FKP: Falklandsøerne-pund, GBP: Pund sterling, GEL: Georgianske lari, GHS: Ghanesisk cedi, GIP: Gibraltar-pund, GMD: Gambianske dalasi, GNF: Guineanske francs, GTQ: Guatemalanske quetzal, GYD: Guyanske dollar, HKD: Hong Kong-dollar, HNL: Hondurasiske lempira, HRK: Kroatiske kuna, HTG: Haitianske gourde, HUF: Ungarske forint, IDR: Indonesiske rupiah, ILS: Israelske ny shekel, INR: Indiske rupee, IQD: Irakiske dinarer, IRR: Iranske rial, ISK: Islandske krona, JMD: Jamaicanske dollar, JOD: Jordanske dinar, JPY: Japanske yen, KES: Kenyanske shilling, KGS: Kirgisiske som, KHR: Cambodianske riel, KMF: Comoriske francs, KPW: Nordkoreanske won, KRW: Sydkoreanske won, KWD: Kuwaitiske dinarer, KYD: Cayman-øerne-dollar, KZT: Kasakhstanske tenge, LAK: Lao kip, LBP: Libanesiske pund, LKR: Srilankanske rupee, LRD: Liberiansk dollar, LSL: Lesotho loti, LYD: Libyske dinarer, MAD: Marokkanske dirham, MDL: Moldoviske leu, MGA: Madagaskiske ariary, MKD: Makedonske denar, MMK: Myanmar kyat, MNT: Mongolske tugrik, MOP: Macau pataca, MRU: Mauretanske ouguiya, MUR: Mauritiske rupee, MVR: Maldiviske rufiya, MWK: Malawiske kwacha, MXN: Mexicanske peso, MYR: Malaysiske ringgit, MZN: Mozambisk metical, NAD: Namibiske dollar, NGN: Nigerianske naira, NIO: Nicaraguanske cordoba oro, NOK: Norske kroner, NPR: Nepalesiske rupee, NZD: New Zealand-dollar, OMR: Omanske rial, PAB: Panamanske balboa, PEN: Peruvianske nuevo sol, PGK: Papua New Guineanske kina, PHP: Filippinske peso, PKR: Pakistanske rupee, PLN: Polske zloty, PYG: Paraguayanske guarani, QAR: Qatar rial, RON: Rumænske leu, RSD: Serbiske dinarer, RUB: Russiske rubler, RWF: Rwandiske francs, SAR: Saudiarabiske riyal, SBD: Salomonøerne-dollar, SCR: Seychellisk rupee, SDG: Sudaniske pund, SEK: Svenske kronar, SGD: Singaporeanske dollar, SHP: Sankt Helena-pund, SLL: Sierraleonske leone, SOS: Somalisk shilling, SRD: Surinamesiske dollar, SSP: Sydsudanske pound, STN: Sao Tome og Principe dobra, SVC: Salvadoranske colon, SYP: Syriske pund, SZL: Swazi lilangeni, THB: Thailandske baht, TJS: Tadsjikistansk somoni, TMT: Turkmenistanske manat, TND: Tunesiske dinar, TOP: Tongansk pa'anga, TRY: Tyrkiske lira, TTD: Trinidad og Tobago-dollar, TWD: Nytaiwanske dollar, TZS: Tanzanisk shilling, UAH: Ukrainsk hryvnia, UGX: Ugandiske shilling, USD: Amerikanske dollar, UYU: Uruguayske peso, UZS: Usbekiske sum, VEF: Venezuelanske bolivar fuerte, VES: Venezuelanske bolivar soberano, VND: Vietnamesiske dong, VUV: Vanuatu vatu, WST: Samoanske tala, XAF: Centralafrikanske CFA franc BEAC, XAG: Sølv, XAU: Guld, XCD: Østcaribiske dollar, XOF: Vestafrikanske CFA franc BCEAO, XPD: Palladium, XPF: CFP franc, XPT: Platinum, XTS: Valukode til test, XXX: Ingen valutaenhed, YER: Yeminitiske rial, ZAR: Sydafrikanske rand, ZMW: Zambianske kwacha, ZWL: Zimbabwe dollar, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Valutakoder (ISO 4217), v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Valutakoder (ISO 4217), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Valutakoder (ISO 4217), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Valutakoder (ISO 4217), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Valutakoder (ISO 4217), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Valutakoder (ISO 4217), v1:2014, 1. januar 2014, 31. december 2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/valuta-iso?id=8ca82ec9-3211-42ef-b952-e06b2d93023a

Valutakoder (ISO 4217), v1:2017

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , VALUTA_ISO_V1_2017 , Beskrivelse: , ISO 4217, er den internationale standard for valutakoder. Formålet med ISO 4217 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til repræsentation af valutaer, fx ved internationale overførsler eller veksling. Standarden er udgivet første gang i 1978, men mange valutakoder har været anvendt før det., De to første bogstaver i en valutakode er konsistent med landekoder, som følger ISO 3166. Det tredje bogstav svarer, hvor det er muligt, til forbogstavet for et lands eller områdes valuta. Fx er valutakoden for officiel valuta i Danmark angivet med ”DKK”, hvor ”DK” er Danmarks landekode i ISO 3166 og ”K” er første bogstav i ”Kroner”., Gyldig fra: , 1. januar 2017 , Gyldig til: , 31. december 2017 , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AED: UAE dirham, AFN: Afganske afghani, ALL: Albanske lek, AMD: Armenske dram, ANG: Nederlandske Antiller-gylden, AOA: Angolansk kwanza, ARS: Argentinske peso convertible, AWG: Arubanske florin, AUD: Australske dollar, AZN: Aserbajdsjanske manat, BAM: Bosnien-Hercegovina konvertible mark, BBD: Barbadisk dollar, BDT: Bangladeshiske taka, BGN: Bulgariske lev, BHD: Bahrainske dinarer, BIF: Burundiske francs, BMD: Bermudianske dollar, BND: Bruneiske dollar, BOB: Bolivianske boliviano, BRL: Brasilianske real, BSD: Bahamanske dollar, BTN: Bhutanesiske ngultrum, BWP: Botswanske pula, BYN: Hviderussiske rubler, BZD: Beliziske dollar, CAD: Canadiske dollar, CDF: Congolesiske francs, CHF: Schweizerfranc, CLP: Chilenske peso, CNY: Kinesiske yuan renminbi, COP: Colombiansk peso, CRC: Costaricanske colón, CUC: Cubanske konvertible peso, CUP: Cubanske peso national, CVE: Kapverdiske escudo, CZK: Tjekkiske koruna, DJF: Djiboutiske francs, DKK: Danske kroner, DOP: Dominikanske peso, DZD: Algeriske dinarer, EGP: Egyptiske pund, ERN: Eritreanske nakfa, ETB: Etiopiske birr, EUR: Euro, FJD: Fijianske dollar, FKP: Falklandsøerne-pund, GBP: Pund sterling, GEL: Georgianske lari, GHS: Ghanesisk cedi, GIP: Gibraltar-pund, GMD: Gambianske dalasi, GNF: Guineanske francs, GTQ: Guatemalanske quetzal, GYD: Guyanske dollar, HKD: Hong Kong-dollar, HNL: Hondurasiske lempira, HRK: Kroatiske kuna, HTG: Haitianske gourde, HUF: Ungarske forint, IDR: Indonesiske rupiah, ILS: Israelske ny shekel, INR: Indiske rupee, IQD: Irakiske dinarer, IRR: Iranske rial, ISK: Islandske krona, JMD: Jamaicanske dollar, JOD: Jordanske dinar, JPY: Japanske yen, KES: Kenyanske shilling, KGS: Kirgisiske som, KHR: Cambodianske riel, KMF: Comoriske francs, KPW: Nordkoreanske won, KRW: Sydkoreanske won, KWD: Kuwaitiske dinarer, KYD: Cayman-øerne-dollar, KZT: Kasakhstanske tenge, LAK: Lao kip, LBP: Libanesiske pund, LKR: Srilankanske rupee, LRD: Liberiansk dollar, LSL: Lesotho loti, LYD: Libyske dinarer, MAD: Marokkanske dirham, MDL: Moldoviske leu, MGA: Madagaskiske ariary, MKD: Makedonske denar, MMK: Myanmar kyat, MNT: Mongolske tugrik, MOP: Macau pataca, MRO: Mauretanske ouguiya, MUR: Mauritiske rupee, MVR: Maldiviske rufiya, MWK: Malawiske kwacha, MXN: Mexicanske peso, MYR: Malaysiske ringgit, MZN: Mozambisk metical, NAD: Namibiske dollar, NGN: Nigerianske naira, NIO: Nicaraguanske cordoba oro, NOK: Norske kroner, NPR: Nepalesiske rupee, NZD: New Zealand-dollar, OMR: Omanske rial, PAB: Panamanske balboa, PEN: Peruvianske nuevo sol, PGK: Papua New Guineanske kina, PHP: Filippinske peso, PKR: Pakistanske rupee, PLN: Polske zloty, PYG: Paraguayanske guarani, QAR: Qatar rial, RON: Rumænske leu, RSD: Serbiske dinarer, RUB: Russiske rubler, RWF: Rwandiske francs, SAR: Saudiarabiske riyal, SBD: Salomonøerne-dollar, SCR: Seychellisk rupee, SDG: Sudaniske pund, SEK: Svenske kronar, SGD: Singaporeanske dollar, SHP: Sankt Helena-pund, SLL: Sierraleonske leone, SOS: Somalisk shilling, SRD: Surinamesiske dollar, SSP: Sydsudanske pound, STD: Sao Tome og Principe dobra, SVC: Salvadoranske colon, SYP: Syriske pund, SZL: Swazi lilangeni, THB: Thailandske baht, TJS: Tadsjikistansk somoni, TMT: Turkmenistanske manat, TND: Tunesiske dinar, TOP: Tongansk pa'anga, TRY: Tyrkiske lira, TTD: Trinidad og Tobago-dollar, TWD: Nytaiwanske dollar, TZS: Tanzanisk shilling, UAH: Ukrainsk hryvnia, UGX: Ugandiske shilling, USD: Amerikanske dollar, UYU: Uruguayske peso, UZS: Usbekiske sum, VEF: Venezuelanske bolivar fuerte, VND: Vietnamesiske dong, VUV: Vanuatu vatu, WST: Samoanske tala, XAF: Centralafrikanske CFA franc BEAC, XAG: Sølv, XAU: Guld, XCD: Østcaribiske dollar, XOF: Vestafrikanske CFA franc BCEAO, XPD: Palladium, XPF: CFP franc, XPT: Platinum, XTS: Valukode til test, XXX: Ingen valutaenhed, YER: Yeminitiske rial, ZAR: Sydafrikanske rand, ZMW: Zambianske kwacha, ZWL: Zimbabwe dollar, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Valutakoder (ISO 4217), v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Valutakoder (ISO 4217), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Valutakoder (ISO 4217), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Valutakoder (ISO 4217), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Valutakoder (ISO 4217), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Valutakoder (ISO 4217), v1:2014, 1. januar 2014, 31. december 2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/valuta-iso?id=ce0799b5-9202-49e6-95d3-d890b729cae8

Historisk lave prisstigninger giver højere løn

Rekordlave prisstigninger giver reallønnen et gevaldigt løft. Reallønnen er vokset med 17-18 pct. de sidste ti år., 11. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Sidste år lå prisstigningerne på et historisk lavt niveau: Fra 2003 til 2004 steg forbrugerprisindekset således kun med 1,2 pct.: En vare, som i 2003 kostede 100 kr. var i 2004 i gennemsnit steget til 101,20 kr. Man skal helt tilbage til 1958 for at finde lavere prisstigninger.   , Priserne er samtidig steget langt mindre end lønningerne. De sidste ti år er lønnen i den private sektor i gennemsnit steget med ca. 45 pct., mens forbrugerpriserne samtidig kun er steget med ca. 24 pct. Leveomkostningerne for den typiske forbruger er med andre ord kun steget cirka halvt så meget som lønnen. Resultatet er en vækst i reallønnen på 17-18 pct. siden 1994. , I gennemsnit ligger forbrugerpriserne i dag på det dobbelte af, hvad de gjorde i 1982. Det betyder, at danskernes penge har mistet halvdelen af deres købekraft i løbet af de sidste 22-23 år. , For at anskueliggøre de aktuelle lave prisstigninger, kan man forestille sig, at priserne fremover vil stige med samme hast, som de i gennemsnit har gjort de sidste ti år, nemlig 2,2 pct. årligt - i dette tilfælde vil prisniveauet været fordoblet i løbet af de næste 32 år. En sådan halveringstid for pengenes købekraft vil imidlertid ikke være noget problem for den almindelige lønmodtager, hvis også lønningerne fremover stiger med den gennemsnitlige stigningstakt for de sidste ti år (3,8 pct.). I så fald vil lønningerne nemlig være fordoblet om kun 19 år - og reallønnen steget med ca. 35 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-11-Laveste-prisstigninger-siden-1958

Bag tallene

Modelversionen april 2023 (Apr23) afløser modelversionen oktober 2020 (Okt20)

4. maj 2023 kl. 8:00 ,  , I den nye modelversion Apr23 er udviklingen af modellens relationer fortsat, så de bedre afspejler globaliseringen. Eksempelvis er reeksporterede varer udskilt fra øvrige eksportvarer, og samtidig bliver både reeksporten og den tilhørende handelsavance behandlet anderledes end den øvrige eksport og eksportavance. Fx vil en isoleret stigning i reeksporten hverken øge dansk produktion eller dansk beskæftigelse., Coronapandemien gjorde det tydeligt, at forbrugssystemet i Okt20-versionen af Adam ikke i tilstrækkelig grad hjalp brugerne med at håndtere et stort negativt stød til turisternes forbrug på dansk område. Det udløste en større re-specifikation af forbrugssystemet, og det nye forbrugssystem er videreudviklet i Apr23., Nordsøselskaberne er på grund af store sving i energipriser og restindkomst behandlet selvstændigt i selskabsskattens beregning. Der er inddraget nye oplysninger om boligpriser og grundpriser i beskrivelsen af boligmarkedet. Lønrelationen i Apr23 tager hensyn til beskæftigelsesfradraget. Fradraget påvirker løndannelsen, fordi dagpengenes kompensationsgrad efter skat indgår i lønrelationen. Desuden er indsat en variabel for kreditvilkår i forbrugsrelationen. Det har normaliseret forbrugsrelationens residualer og øget tilpasningsparameteren en smule. Ændringerne har tilsammen påvirket ADAMs beskrivelse af eksport, bolig, løn og privat forbrug., Figur:, Beskæftigelsens reaktion på stød til det offentlige varekøb i 2022, Ovenstående figur viser beskæftigelseseffekten af et stød til det offentlige varekøb på 5 mia. kroner i 2022 priser. Der er både stødt til Apr23-versionen af ADAM og til den foregående Okt20-version. De to modelversioner reagerer forholdsvis ens på varekøbsstødet, men der er lidt hurtigere crowding out og lidt kraftigere fluktuation i Apr23., Beskrivelsen af Apr23 og regneeksemplet bygger på betaversionen fra april 2023. Ændringer i betaperioden kan påvirke databank, ligninger og modelegenskaber.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/modelversionen-apr23-afloeser-modelversionen-okt20

Strukturelle niveauer og ny lønrelation

28. maj 2019 kl. 0:00 ,  , Strukturelle niveauer og ny lønrelation, 28-05-19, To nye papirer på hjemmesiden: , Om ny lønrelation til ADAM, Nogle strukturelle niveauer i ADAM,  (udkast), Baggrunden for oplægget til ny lønrelation er en revideret opgørelse af den gennemsnitlige dagpengesats og dermed af lønrelationens kompensationsgrad i årene før 2000, jf. papiret BGS191018. Med den ændrede kompensationsgrad estimeres en væsentligt mindre koefficient til ledigheden, og dermed fås en mindre konjunkturfølsom lønrelation og en tydeligt længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug. , Den længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug afspejler, at det kræver en væsentlig lønstigning og konkurrenceevnereduktion, før den umiddelbare beskæftigelseseffekt er fortrængt af øget nettoimport. I praksis vil man dog ikke øge det offentlige forbrug uden at ændre andre steder i det offentlige budget, og det opadrettede pres på lønnen forsvinder, hvis den offentlige forbrugsudvidelse finansieres med en skattestigning. , Kravet om balance i de offentlige finanser gør det naturligt at indlægge en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM. Det har imidlertid været et problem, at en sådan funktion skaber konjunktur-medløbende finanspolitik, hvor højkonjunktur med lav ledighed og stærke offentlige finanser udløser skattelempelser, som reducerer ledigheden yderligere, så højkonjunkturen forstærkes. Problemet er omgået ved at bruge modellens langsigtede ledighed (lønrelationens bulbw-variabel) og langsigtede beskæftigelsesrelationer til at formulere strukturel beskæftigelse og output og i forlængelse heraf en strukturel offentlig budgetsaldo. , Man undgår, at den finanspolitiske reaktion skaber destabiliserende konjunktur-medløbende finanspolitik ved at lade funktionen reagere på den strukturelle budgetsaldo i stedet for den faktiske.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/strukturelle-niveauer-og-ny-loenrelation

Store forskelle på EUs ungdomsarbejdsløshed

Ungdomsarbejdsløsheden svinger fra 3-65 pct. i EU. Danmarks ungdomsarbejdsløshed ligger væsentligt under gennemsnittet., 1. august 2001 kl. 0:00 ,  , Der er store forskelle på ungdomsarbejdsløsheden i EU - ikke bare blandt landene, men også i de forskellige regioner i hvert enkelt land, det viser to nye rapporter fra Eurostat, EU's statistiske kontor i Luxemburg. , Den gennemsnitlige arbejdsløshed for unge under 25 år var 16 pct. i EU i 2000. Italien havde den højeste ungdomsarbejdsløshed på 32 pct. og Holland den laveste på 5 pct. I Danmark var ungdomsarbejdsløsheden på 7 pct. I de enkelte landes regioner er forskellene på ungdomsarbejdsløshed dog langt større - fra 3 pct. i Flevoland i Holland til 65 pct. i Calabria i Italien. Sammenlignet med 1999 er ungdomsarbejdsløsheden faldet i tre fjerdedele af regionerne. , Kvinder oftere arbejdsløse, I 2000 var der også store variationer i arbejdsløsheden for kvinder i EU - fra 21 pct. i Spanien til 3 pct. i Luxemburg. Den gennemsnitlige arbejdsløshed for kvinder var på 10 pct. - og igen lå Danmark under gennemsnittet med 5 pct.'s arbejdsløshed for kvinder. Og igen er forskellene langt større i de enkelte landes regioner - fra 1,7 pct i Åland i Finland og Berkshire, Bucks og Oxfordshire i Storbritannien til 41 pct. i Calabria i Italien. , I 70 pct. af EU-landenes regioner er kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men i næsten alle Storbritanniens regioner og flere af Sverige, Finland og Tysklands regioner var kvindernes arbejdsløshed lavere end mændenes. , EU's gennemsnitlige arbejdsløshed faldt fra 9 pct. i 1999 til 8 pct. i 2000. I Danmark var arbejdsløsheden på 4,7 pct. i 2000. Arbejdsløsheden svingede fra 2,4 pct. i Luxemburg til 14,4 i Spanien. Åland i Finland var den region, der havde den laveste arbejdsløshed på 1,7 pct., og den franske region Réunion havde den højeste arbejdsløshed på 33 pct. , Også i hvert enkelt lands regioner var der store forskelle på arbejdsløsheden. Finland havde de største variationer - fra 1,7 pct. i Åland til 16 pct. i Itae-Suomi.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-01-Forsk-Eu

Bag tallene

Analyser: Sommerhuse i Danmark

De ca. 200.000 danske sommerhuse bliver stadig mere populære som feriedestination, og feriehusudlejningen slog rekord i 2017. Det er dog langt fra alle familier, som lejer deres sommerhuse ud. Nogle sommerhuse er primært til eget brug i ferier og weekender, mens andre sommerhuse anvendes til helårsboliger., Denne analyse ser nærmere på sommerhusene i Danmark – hvor ligger de, hvad bruges de til, og hvor meget koster de?, Analysens hovedkonklusioner:, Sommerhusene ligger generelt tæt på kysten, og der ligger flest sommerhuse i Odsherred, Gribskov, Ringkøbing-Skjern og Syddjurs kommuner. Der er ingen sommerhuse i Frederiksberg, Glostrup og Albertslund kommuner., Den gennemsnitlige afstand fra bopæl til sommerhus for de sommerhusejere, der ikke har adresse i sommerhuset, er 79 km. I alt 41 pct. af sommerhusejerne har mindre end 50 km fra bopæl til sommerhus, mens 25 pct. bor mere end 100 km fra deres sommerhus.,  Sommerhusene i Aarhus, Helsingør og Gribskov kommuner havde i 2016 de højeste kvadratmeterpriser., I 2018 blev ca. 10 procent af alle landets sommerhuse anvendt som helårsbolig, primært for personer over 60 år og særligt i de store sommerhuskommuner Odsherred og Gribskov., Når sommeren er på sit højeste, udlejes over 40 pct. af sommerhusene i de mest besøgte kommuner som Tønder, Varde, Bornholm og Ringkøbing-Skjern., Hent som pdf, Sommerhuse i Danmark, Kolofon, Sommerhuse i Danmark, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 11. december 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:26, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/31466-sommerhuse-i-danmark

Analyse

Ukraine-modul til modelversion Oktober 2020

22. marts 2022 kl. 8:00 ,  , Ukraine-modul til modelversion Oktober 2020, 22-03-2022, Den russiske invasion af Ukraine har negative effekter på dansk økonomi. Derfor er der lavet et Ukraine-modul, som kan bruges til at vurdere effekterne af scenarier. Modulet er ledsaget af tre regneeksempler, Scenarie 1: Et symmetrisk skarpt V, hvor effekterne af Ukraine-krisen i al væsentlighed udspiller sig i 2022, Scenarie 2: Et dybere og skævt V. Effekterne er her kraftigere og løber over 2-3 år, men på sigt normaliseres priser og realøkonomi, Scenarie 3: Et dybt og skævt V, hvor en del af det initiale energiprisløft er permanent, og hvor flygtninge og indvandrere fra Ukraine får varigt ophold i Danmark og bidrager til arbejdsstyrken, Hvert scenarie køres fra sit eget script, hvor forudsætninger og brugerinput angives i toppen. Scriptets input sætter ADAM’s eksogene variable for energipriser, global handel, renter, aktiekurser, demografi (flygtninge og indvandrere) samt mulighed for at øge forsvarsbudgettet og den tilhørende finansiering. Derefter kaldes og løses ADAM for det opdaterede sæt af eksogene variable. I grundforløbet er indarbejdet en prognose for nordsøproduktionen, som indebærer, at energiprisstigningen gør særligt ondt på dansk økonomi i 2022, hvor Thyrafeltet renoveres., Yderligere information om modulet kan findes , her, ., Figur. , Den russiske invasion i Ukraine påvirker dansk bnp negativt.,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2022/ukraine-modul-til-modelversion-okt2020

Regneeksempler om COVID19-krisen

1. april 2020 kl. 0:00 ,  , Regneeksempler om COVID19-krisen, 01-04-2020, Modelgruppen har for nylig udsendt et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af den nuværende COVID19-epidemi. I den forbindelse er nogle regneeksempler på krisens økonomiske effekter blevet omtalt i pressen.  På den foranledning understreges, at modelgruppen ikke laver skøn men værktøj til brug for skøn. Man kan imidlertid ikke opstille et nyt modul til en stor økonomisk model uden at afprøve det på taleksempler, og for at gøre det nemmere for brugerne står inputtet til regneeksemplerne i modulets inputfiler. Inputtet bygger ikke på grundige analyser. Det er op til brugeren af ADAM at vurdere, hvad der giver værdi at indsætte i modulet. , Formålet med regneeksemplerne er kun at illustrere, hvordan modulet virker. Alligevel er det uhensigtsmæssigt, at regneeksemplerne er omtalt i pressen men kun tilgængelige for ADAM’s brugere. Derfor er regneeksemplernes effekt vist i nedenstående tabel. Mere detaljerede tabeller kan downloades her: , Covid19-scenarier, Formålet med tabellens eksempler er kun at illustrere, hvordan modulet virker. , De fire regneeksempler repræsenter fire scenarier med forskellig styrke af COVID19-krisen. Alle fire scenarier er dannet under antagelse af, at COVID19 epidemien har en varighed på et kvartal. De afviger fra hinanden mht. styrken af den negative reaktion i dels udenlandsk efterspørgsel efter dansk eksport dels indenlandsk investerings- og forbrugsadfærd. I det mildeste scenarie 1 er forudsætningen, at eksportefterspørgslen falder 5 pct. i to kvartaler. I scenarie 4 er faldet dobbelt så stort, og scenarie 2 og 3 ligger derimellem. I alle scenarier indgår et kraftigt fald i forbruget af tjenesteydelserne hotel, restaurant mv, rejser, underholdning og kultur. Turistindtægterne falder kraftigt i alle scenarier. Herudover er forbrugere og investorer mest tilbageholdende i scenarie 4, mindst tilbageholdende i scenarie 1, og de to andre scenarier ligger derimellem.  , Modulet er beskrevet foreløbigt modelgruppepapiret , TMK01420, . Det er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen. Modulet omfatter de indtil 24./3. vedtagne pakker, men vil blive opdateret med de allerseneste pakker og anden relevant information.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/regneeksempler-om-covid-19-krisen

Amter og kommuner, v1:1970

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , AMT_KOM_V1_1970 , Beskrivelse: , Før 1970 var Danmark inddelt i ca. 1300 sognekommuner, 86 købstadskommuner og 25 amter. Kommunalreformen i 1970 resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - primærkommuner og amtskommuner - og derved et skift af administrative enheder., Med kommunalreformen i 1970 blev antallet af amter reduceret til 14 og kommuner til 277. Københavns Kommune (kode 101) og Frederiksberg Kommune (kode 147) fik som de eneste tillagt både primær- og amtskommunale opgaver., Fra 1. april 1974 blev Sengeløse Kommune indlemmet i Høje-Taastrup Kommune (kode 169) og Store Magleby Kommune indlemmet i Dragør Kommune (kode 155), hvilket reducerede det samlede antal kommuner til 275., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af amter og kommuner er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (, NUTS, )., Gyldig fra: , 1. januar 1970 , Gyldig til: , 31. december 2002 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 100: København og Frederiksberg, 101: København, 147: Frederiksberg, 150: Københavns Amt, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 155: Dragør, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 169: Høje Taastrup, 171: Ledøje-Smørum, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 181: Søllerød, 183: Ishøj, 185: Tårnby, 187: Vallensbæk, 189: Værløse, 200: Frederiksborg Amt, 201: Allerød, 205: Birkerød, 207: Farum, 208: Fredensborg-Humlebæk, 209: Frederikssund, 211: Frederiksværk, 213: Græsted-Gilleleje, 215: Helsinge, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 221: Hundested, 223: Hørsholm, 225: Jægerspris, 227: Karlebo, 229: Skibby, 231: Skævinge, 233: Slangerup, 235: Stenløse, 237: Ølstykke, 250: Roskilde Amt, 251: Bramsnæs, 253: Greve, 255: Gundsø, 257: Hvalsø, 259: Køge, 261: Lejre, 263: Ramsø, 265: Roskilde, 267: Skovbo, 269: Solrød, 271: Vallø, 300: Vestsjællands Amt, 301: Bjergsted, 303: Dianalund, 305: Dragsholm, 307: Fuglebjerg, 309: Gørlev, 311: Hashøj, 313: Haslev, 315: Holbæk, 317: Hvidebæk, 319: Høng, 321: Jernløse, 323: Kalundborg, 325: Korsør, 327: Nykøbing-Rørvig, 329: Ringsted, 331: Skælskør, 333: Slagelse, 335: Sorø, 337: Stenlille, 339: Svinninge, 341: Tornved, 343: Trundholm, 345: Tølløse, 350: Storstrøms Amt, 351: Fakse, 353: Fladså, 355: Holeby, 357: Holmegaard, 359: Højreby, 361: Langebæk, 363: Maribo, 365: Møn, 367: Nakskov, 369: Nykøbing Falster, 371: Nysted, 373: Næstved, 375: Nørre Alslev, 377: Præstø, 379: Ravnsborg, 381: Rudbjerg, 383: Rødby, 385: Rønnede, 387: Sakskøbing, 389: Stevns, 391: Stubbekøbing, 393: Suså, 395: Sydfalster, 397: Vordingborg, 400: Bornholms Amt, 401: Allinge-Gudhjem, 403: Hasle, 405: Nexø, 407: Rønne, 409: Aakirkeby, 411: Christiansø, 420: Fyns Amt, 421: Assens, 423: Bogense, 425: Broby, 427: Egebjerg, 429: Ejby, 431: Faaborg, 433: Glamsbjerg, 435: Gudme, 437: Haarby, 439: Kerteminde, 441: Langeskov, 443: Marstal, 445: Middelfart, 447: Munkebo, 449: Nyborg, 451: Nørre Aaby, 461: Odense, 471: Otterup, 473: Ringe, 475: Rudkøbing, 477: Ryslinge, 479: Svendborg, 481: Sydlangeland, 483: Søndersø, 485: Tommerup, 487: Tranekær, 489: Ullerslev, 491: Vissenbjerg, 493: Ærøskøbing, 495: Ørbæk, 497: Årslev, 499: Aarup, 500: Sønderjyllands Amt, 501: Augustenborg, 503: Bov, 505: Bredebro, 507: Broager, 509: Christiansfeld, 511: Gram, 513: Gråsten, 515: Haderslev, 517: Højer, 519: Lundtoft, 521: Løgumkloster, 523: Nordborg, 525: Nørre Rangstrup, 527: Rødding, 529: Rødekro, 531: Skærbæk, 533: Sundeved, 535: Sydals, 537: Sønderborg, 539: Tinglev, 541: Tønder, 543: Vojens, 545: Aabenraa, 550: Ribe Amt, 551: Billund, 553: Blåbjerg, 555: Blåvandshuk, 557: Bramming, 559: Brørup, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 565: Grindsted, 567: Helle, 569: Holsted, 571: Ribe, 573: Varde, 575: Vejen, 577: Ølgod, 600: Vejle Amt, 601: Brædstrup, 603: Børkop, 605: Egtved, 607: Fredericia, 609: Gedved, 611: Give, 613: Hedensted, 615: Horsens, 617: Jelling, 619: Juelsminde, 621: Kolding, 623: Lunderskov, 625: Nørre Snede, 627: Tørring-Uldum, 629: Vamdrup, 631: Vejle, 650: Ringkøbing Amt, 651: Aulum-Haderup, 653: Brande, 655: Egvad, 657: Herning, 659: Holmsland, 661: Holstebro, 663: Ikast, 665: Lemvig, 667: Ringkøbing, 669: Skjern, 671: Struer, 673: Thyborøn-Harboøre, 675: Thyholm, 677: Trehøje, 679: Ulfborg-Vemb, 681: Videbæk, 683: Vinderup, 685: Åskov, 700: Århus Amt, 701: Ebeltoft, 703: Galten, 705: Gjern, 707: Grenaa, 709: Hadsten, 711: Hammel, 713: Hinnerup, 715: Hørning, 717: Langå, 719: Mariager, 721: Midtdjurs, 723: Nørhald, 725: Nørre Djurs, 727: Odder, 729: Purhus, 731: Randers, 733: Rosenholm, 735: Rougsø, 737: Ry, 739: Rønde, 741: Samsø, 743: Silkeborg, 745: Skanderborg, 747: Sønderhald, 749: Them, 751: Århus, 760: Viborg Amt, 761: Bjerringbro, 763: Fjends, 765: Hanstholm, 767: Hvorslev, 769: Karup, 771: Kjellerup, 773: Morsø, 775: Møldrup, 777: Sallingsund, 779: Skive, 781: Spøttrup, 783: Sundsøre, 785: Sydthy, 787: Thisted, 789: Tjele, 791: Viborg, 793: Aalestrup, 800: Nordjyllands Amt, 801: Arden, 803: Brovst, 805: Brønderslev, 807: Dronninglund, 809: Farsø, 811: Fjerritslev, 813: Frederikshavn, 815: Hadsund, 817: Hals, 819: Hirtshals, 821: Hjørring, 823: Hobro, 825: Læsø, 827: Løgstør, 829: Løkken-Vrå, 831: Nibe, 833: Nørager, 835: Pandrup, 837: Sejlflod, 839: Sindal, 841: Skagen, 843: Skørping, 845: Støvring, 847: Sæby, 849: Aabybro, 851: Aalborg, 861: Aars, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Amter og kommuner, v3:2006, 1. januar 1970, Fortsat gyldig, Amter og kommuner, v2:2003, 1. januar 1970, 31. december 2005, Amter og kommuner, v1:1970, 1. januar 1970, 31. december 2002

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/amt-kom?id=be1315ac-419c-4e86-97e6-a9b6bb07d60f