Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4421 - 4430 af 5007

Analyser: Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension

De ældres økonomi er forbedret markant i Danmark over de seneste årtier. Pensionssystemet sikrer, at de færreste pensionister lever i lavindkomstfamilier. Men der findes en voksende gruppe af såkaldte brøkpensionister, der ikke har ret til fuld folke- eller førtidspension, fordi de har opholdt sig udenfor Danmark en stor del af deres liv inden pensionering., Den lavere pension påvirker brøkpensionisternes indkomst negativt. Men brøkpensionisternes samlede økonomiske vilkår afhænger også af hvilke andre indtægtskilder de har ved siden af de offentlige pensioner, fx private pensionsudbetalinger og af deres formue. Denne analyse undersøger brøkpensionisternes økonomiske forhold., , Analysens hovedkonklusioner:, , I januar 2017 var der 37.200 brøkpensionister med bopæl i Danmark, hvilket er en stigning på omkring 62 pct. siden 2008. Omkring 22 pct. af brøkpensionisterne var af dansk oprindelse, mens 78 pct. var indvandrere. Fx havde 14 pct. oprindelse i Tyskland, Sverige eller Norge. Dertil kommer 43.400 brøkpensionister med bopæl udenfor Danmark., Brøkpensionister får lavere offentlige pensioner i Danmark og har i gennemsnit sparet mindre op selv end pensionister med fuld pension. Mange brøkpensionister får suppleret indkomsten med kontanthjælp og andre ydelser, der ydes af kommunerne efter behov. Langt de fleste brøkfolkepensionister har derfor en indkomst over 50 pct. af medianindkomsten, der er en almindeligt brugt definition af lavindkomst, 13 pct. af brøkpensionisterne på folkepension lever i lavindkomstfamilier, hvilket vil sige, at de har en indkomst, som er under 50 pct. af medianindkomsten. Kun 1 pct. af pensionisterne med fuld pension lever i lavindkomstfamilier., Hvis der ses bort fra personer med stor finansiel formue og personer, som måske forsørges af andre på bopælsadressen, halveres andelen af brøkpensionister, der lever i lavindkomstfamilier, fra 13 til 7 pct., Hent som pdf, Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension, Kolofon, Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 22. marts 2018 kl. 08:00, Rettet: 22. marts 2018 kl. 09:39, Nr. 2018:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/analyser/30262-stigning-i-antallet-af-aeldre-uden-ret-til-fuld-pension

Analyse

Publikation: Indkomst- og erhvervsforholdene i Grønland ved hjemmestyrets indførelse

Indhold:, Kapitel I. Materiale, begreber og afgrænsninger: , I.1 Indledning , I.2 Indkomstskat i Grønland , I.3 Kort sammenligning af dansk og grønlandsk skattelovgivning , I.4 Begreber og definitioner , I.5 Beskrivelse af det i undersøgelsen anvendte materiale , Kapitel II. Størrelsen og arten af de personlige skattepligtige indkomster og fradrag, , Kapitel III. De personlige skattepligtige indkomster fordelt efter socioøkonomisk gruppe, , Kapitel IV. Fordelingen af den personlige skattepligtige indkomst:, IV.1 Indkomstulighedsmål, IV.2 Indkomstfordelingen i Grønland i 1978 og i 1979, , Kapitel V. Indkomstfordelingen i relation til alder, , Kapitel VI. Den geografiske fordeling af de personlige skattepligtige indkomster, , Kapitel VII. De skattefri indkomster: , VII.1 De skattefri B-indkomster , VII.2 Naturalieindkomster , VII.3 Skattefri overførselsindkomster , VII.4 Samtlige skattefri indkomster , Kapitel VIII. De personlige indkomster i Danmark og Grønland , Kapitel IX. Erhvervsforholdene: , IX.1 Målsætninger for erhvervsudviklingen i Grønland , IX.2 Oplysninger om erhvervsforholdene , IX.3 Den kongelige grønlandske Handels erhvervsmæssige rolle , IX.4 Grønlands Tekniske Organisations erhvervsmæssige aktiviteter , IX.5 De private virksomheders erhvervsmæssige forhold , IX.6 Supplerende erhvervsøkonomiske oplysninger om fiskeri, fangst og fåreavl samt om fiskeindustrien, , Bilag 1. De grønlandske kommuners navne på dansk og grønlandsk samt indbyggerantal 1. januar 1980 , Bilag 2. Kort over Grønland Litteraturfortegnelse, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser/ Nr. 40, , Hent som pdf, Indkomst- og erhvervsforholdene i Grønland, Kolofon, Indkomst- og erhvervsforholdene i Grønland ved hjemmestyrets indførelse, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1984 kl. 09:30, Antal sider: 137, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19914

Publikation

Publikation: Indvandrere og deres efterkommere i Danmark

Indhold:, Tekstafsnit:, 1. Indledning , 2. Definitioner i flygtningestatistikudvalgets betænkning , 3. Udlændingestatistikken, 4. Tilnærmede definitioner af indvandrere og efterkommere , 5. Datagrundlag , 6. Ændringer i data over tid, 7. Dansk, indvandrer eller efterkommer, 8. Ukendte forældre , 9. Oprindelsesland , 10. Hændelsesoplysninger , 11. Hovedresultater, 12. Indvandrere , 13. Efterkommere , Tabelafsnit: , 1. Befolkningen fordelt efter statsborgerskab og fødeland samt tilsvarende forældreoplysninger 1. januar 1980, 1985 og 1991 , 2. Indvandrere fordelt efter køn, alder og civilstand. 1. januar 1991 , 3. Efterkommere fordelt efter køn, alder og civilstand. 1. januar 1991 , 4. Indvandrere fordelt efter oprindelsesland, alder og køn 1. januar 1991, 5. Efterkommere fordelt efter oprindelsesland, alder og køn 1. januar 1991 , 6. Indvandrere fordelt efter oprindelsesland og køn 1. januar 1980-1991, 7. Efterkommere fordelt efter oprindelsesland og køn 1. jan. 1980 ¿ 1991, 8. Udenlandske statsborgere, personer født i udlandet, indvandrere og efterkommere fordelt efter land 1. januar 1991, 9. Udenlandske statsborgere, personer født i udlandet, indvandrere og efterkommere i kommunerne 1. januar 1991 , 10. Indvandrere fordelt efter oprindelseslandegruppe og bopælskommune 1. januar 1991 , 11. Efterkommere fordelt efter oprindelseslandegruppe og bopælskommune 1. januar 1991 , 12. Til- og afgang af indvandrere efter hændelsestype og oprindelseslandegruppe 1. januar 1981-1990 , 13. Til- og afgang af efterkommere efter hændelsestype og oprindelseslandegruppe . januar 1981-1990 , 14. Antal levendefødte af indvandrermødre fordelt efter oprindelsesland , 15. Antal levendefødte af efterkommermødre fordelt efter oprindelsesland , Bilag., Udgivet i serien Statistiske undersøgelser/ Nr. 43, , Hent som pdf, Indvandrere og deres efterkommere i DK, Kolofon, Indvandrere og deres efterkommere i Danmark , Borgere, Udgivet: 31. december 1991 kl. 09:30, Antal sider: 67, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19915

Publikation

Publikation: Landbrugsstatistik Bind 2, 1900-1965

Bind 2: Husdyrhold og animalsk produktion samt foderforbrug, Indhold:, A. Husdyrhold og animalsk produktion:, , I. Samlet husdyrhold og samlet animalsk produktion , 1. Samlet husdyrhold , 2. Husdyrbestanden omregnet til storkreaturer , 3. Samlet animalsk produktion , II. Heste , 1. Hestebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af heste , 3. Hestekød , III. Hornkvæg , 1. Hornkvægbestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af hornkvæg , 3. Okse- og kalvekød , 4. Mælk og mejeriprodukter , IV. Svin , 1. Svinebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af svin , 3. Svinekød og flæsk , 4. Svinefedt , V. Fjerkræ , 1. Fjerkræbestanden , 2. Fjerkrækød , 3. Æg , VI. Får og geder , 1. Fåre- og gedebestanden , 2. Fåre- og lammekød , VII. Eksport af konserves m.v. , 1. Mælkekonserves , 2. Kød- og flæskekonserves m.v. , 3. Eksport af forskellige andre animalske produkter , B. Foderforbrug:, , I. Samlet foderforbrug, , II. Kraftfoderforbruget , 1. Samlet kraftfoderforbrug , 2. Korn til foder , 3. Kornprodukter til foder , 4. Oliekager til foder , 5. Kødbenmel og fiskemel til foder , III. Grovfoderforbruget , 1. Samlet grovfoderforbrug , 2. Rodfrugter til foder , 3. Fabriksaffald o. lign. til foder , IV. Mælk og mælkeprodukter til foder , C. Tillæg. Produktion og anvendelse af animalske salgsprodukter i driftsårene 1949/50-1965/66:, , a. Mængdeindeks for produktionen af animalske salgsprodukter , b. Sødmælk , c. Skummet- og kærnemælk , d. Smør , e. Ost , f. Æg , g. Fjerkrækød , h. Okse- og kalvekød , i. Svinekød og flæsk , j. Hestekød , k. Fåre- og lammekød, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 25, , Andre udgivelser i denne serie, Alle, Bind 2, 1900-1965, Bind 1, 1900-1965, Hent som pdf, Landbrugsstatistik 1900-1965 Bd. 2, Kolofon, Landbrugsstatistik, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1969 kl. 09:00, Antal sider: 227, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19920

Publikation

Publikation: Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914

Indhold: , 1. Indledende Bemærkninger: , a. Fremgangsmaade ved Tællingen. Materialets Art. , b. Sammenligning med tidligere Tællinger. , c. Forklaring til Tabellerne. , 2. Tællingens Hovedresultater: , a. Hele Landet under ét. , b. Landets Hoveddele (Hovedstaden, Provinsbyerne, Landdistrikterne). , c De enkelte Byer og Amter. , 3. De industrielle Virksomheder efter Erhvervsgrupper og Fag: , a. De industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , c. De enkelte Fags Udvikling. , 4. De industrielle Virksomheder efter Størrelse: , a. I almindelighed og i de enkelte industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , 5. Virksomheder under Stat, Kommune eller Selskaber. Kombinerede Virksomheder: , a. Virksomheder, der drives af Staten eller Kommunerne. , b. Industrielle Virksomheder under Aktie- og Andelsselskaber. , c. Industrielle Virksomheder, der drives som Bierhverv. , d. Bierhverv til Industrivirksomhed som Hovederhverv. , e. Det samlede Antal Virksomheder, der drives i Forbindelse med andet Erhverv, indenfor de enkelte Fag. , f. De største industrielle Virksomheder. , 6. Anvendelse af mekanisk Kraft: , a. Indledende Bemærkninger. , b. De mekanisk drevne Virksomheder og deres maskinstyrke. , c. Maskinkraftens Fordeling efter Kraftkildens Art. , d. Ufuldstændig udnyttet Maskinkraft. , e. Virksomheder, der anvender Vind- og Vandkraft. , 7. De industrielle Virksomheders Personel: , a. Personellets Fordeling efter Stilling i Erhvervet., b. Personellets Fordeling efter Køn., c. De egentlig industrielle Arbejderes Fordeling efter Alder., d. De industrielle Arbejderes Fordeling efter Beskæftigelsens Art., e. Lærlinge; , f. De industrielle Hjemmearbejdere. , Det ved Tællingen benyttede Spørgeskema. , Tabeller. , Systematisk Erhvervsfortegnelse. , Alfabetisk Erhvervsfortegnelse. , do. oversat paa Fransk. , Oversættelse til Fransk af Tabellernes Hoveder og Forspalter., Statistisk Tabelværk, Nr.12, Rk. 5, Litra A, , Andre udgivelser i denne serie, Alle, den 26. maj 1914 , den 12. Juni 1906 , den 25. Maj 1897 , Hent som pdf, Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914 , Kolofon, Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1914 kl. 09:30, Antal sider: 320, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20375

Publikation

Publikation: Danmarks udenrigsøkonomi 2014

Publikationen giver en status på den danske udenrigshandel 2014, ved at belyse Danmarks udenrigshandel med varer og tjenester samt Danmarks betalingsbalance over for udlandet., Vores samhandel med udlandet udgør halvdelen af BNP, Dansk økonomi bliver i højere og højere grad sammenflettet med den globale økonomi. I 1974 udgjorde importen af varer og tjenester 34 pct. af BNP. I 2014 var denne andel vokset til 47 pct. Væksten i dansk eksport har været endnu større. I 1974 udgjorde eksporten af varer og tjenester 31 pct. af BNP. Denne andel var vokset til 53 pct. i 2014., Danmark kan øge eksporten til Østeuropa, Temakapitlet i bogen omhandler udviklingen i vores handel med de østeuropæiske lande. Samlet set handler Danmark mere og mere med Østeuropa, men varesammensætningen afviger fra vores samhandel med de gamle OECD-handelspartnere. De østeuropæiske lande har ikke haft samme interesse for danske eksportvarer og vurderet ud fra vores samhandel med de gamle EU-lande ligger eksporten til Østeuropa på 50 pct. af potentialet., Stigende samhandel med Østeuropa – særligt på importsiden, Vores samhandel med Østeuropa har været stigende siden starten af 1990’erne med et overskud i samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Importen fra Østeuropa er siden da vokset mere end eksporten, og vi har i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. I forhold til Østeuropa står dansk økonomi stærkt inden for fødevarer og svagt inden for industrivarer, bortset fra kemikalier., De østeuropæiske lande er også konkurrenter, Analysen viser også, at de østeuropæiske lande er en konkurrent på vores eksportmarkeder. Blandt andet på fødevareområdet har andre OECD-lande fået øje på de østeuropæiske varer. Omvendt afspejler det nuværende handelsunderskud over for Østeuropa, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, men fortsætter med at eksportere til de gamle EU-lande og vore oversøiske markeder., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, Hent som pdf, Danmarks Udenrigsøkonomi 2014, Kolofon, Danmarks udenrigsøkonomi, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2193-0, Udgivet: 30. november 2015 kl. 09:00, Antal sider: 85, Kontaktinfo:, Agnes Urup, Telefon: 40 13 62 87

https://www.dst.dk/pubomtale/20711

Publikation

Publikation: Befolkningen i kommunerne 1. januar 2001

Befolkningen i kommunerne , er en temapublikation, der er udkommet hvert år siden 1970 med meget detaljeret talmateriale om befolkningen i kommunerne. , Bogen beskriver befolkningens udvikling fra 1999-2001. Herunder findes tal for levendefødte, døde, til- og fraflyttede, ind- og udvandrede i den enkelte kommuner i 2000. , Befolkningen er opdelt på de enkelte kommuner pr. 1 januar 2001, og husstandene i kommunerne er fordelt efter husstandsstandens størrelse. Befolkningen er fordelt på køn, alder og ægteskabelige stilling - siden 1995 er publikationen udvidet med en tabel med oplysninger om personer i registreret partnerskab, ophævet registreret partnerskab og længstlevende af to partnere. , Denne udgave af , Befolkningen i kommunerne , er den sidste, for fremover kan tallene findes gratis i Danmarks Statistikbank, , www.statistikbanken.dk, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1. januar 2001, 1. januar 2000, 1. januar 1999, 1. januar 1998, 1. januar 1997, 1. januar 1996, 1. januar 1995, 1. januar 1994, 1. januar 1993, 1. januar 1992, 1. januar 1991, 1. januar 1990, 1. januar 1989, 1. januar 1988, 1. januar 1987, 1. januar 1986, 1. januar 1985, 1. januar 1984, 1. januar 1983, 1. januar 1982, 1. januar 1981, 1. januar 1980, 1. januar 1979, 1. januar 1978, 1. januar 1977, 1. januar 1976, 1. januar 1975, 1. januar 1974, 1. januar 1973, 1. januar 1972, 1. januar 1971, 1. maj 1970, Hent som pdf, Hele publikationen, Forord-Tabel 1 (Side 1-15), Oversigtskort 2 og 3 (Side 16-17), Oversigtskort 4 og 5 (Side 18-19), Tabel 3-5 (Side 20-31), Tabel 6 (Side 32-98), Tabel 7 (Side 99-156), Bilag 1 (Side 157-159), Bilag 2 (Side 160-161), Bilag 2.1-2.2 (Side 162-164), Kolofon, Befolkningen i kommunerne, Borgere, ISBN: 87-501-1178-7, Udgivet: 7. maj 2001 kl. 09:30, Antal sider: 138, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

https://www.dst.dk/pubomtale/3131

Publikation

Publikation: Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v.

Kreaturholdets Størrelse, Jordernes Besaaning og Udbytte, Tiendernes Værdi, Omfanget af enkelte Dele af den landlige Industri, samt over forskellige Gienstande, Communalforholdene og Kiøbstædernes Topographi vedkommende, m.v., Indeholder i tekst og tabeller detaljerede oplysninger om forholdene i 1837 eller 1838 inden for landbrug, skolevæsen og fattigvæsen opdelt efter amt og angivet for hvert herred og sogn. Giver herudover oplysninger om forholdene i de enkelte købstæder og i København. , Landbruget karakteriseres bl.a. gennem antallet af heste, kvæg, svin, får og bistader. Oplyser antallet af tønder sæd og udbyttet i fold for de enkelte kornsorter, bælgfrugter, rodfrugter, græs, raps og hør. , Medtager oplysninger om forædling af råvarer i form af væveri, kalkbrænderi, teglbrænderi, garveri, feldtilberedning, mølleri, uldbinderi, træskomageri og krohold. , Om almueskolerne oplyses bl.a. antallet af skoler og elever. Om fattigvæsenet angives bl.a. antallet af forsørgede i hospitaler, fattighuse og arbejdsanstalter., Om købstæderne og København oplyses byens størrelse målt i alen, antallet af gader og bygninger (herunder kirker og offentlige bygninger), dens havn, torvedage, markedsdage, gadelygter, brandsprøjter, borgerbevæbning, politibetjente, vægtere og jordemødre. , Udgivet i serien, Statistisk Tabelværk, Hft. 5, [Ældste Række], , , Hent som pdf, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Kolofon, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1842 kl. 09:30, Antal sider: 206, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/21780

Publikation

Publikation: Børns familier

Publikationen tegner et billede af børn og børns familier., Børns familier, analyserer både den familie, barnet har bopælsadresse hos, , bopælsfamilien, , og den familie, hvor barnet ikke deler adresse med forælderen, , samværsfamilien, ., Både bopæls- og samværsfamilier er beskrevet med hjælp af oplysninger om familiens størrelse, type og boligforhold, samt de voksnes uddannelse, beskæftigelse og indkomst., Børnenes synsvinkel, Publikationen beskriver børnefamilierne, men ser også familierne fra børnenes synsvinkel., Et kapitel omhandler familieskift og belyser spørgsmål som disse:, Hvor mange børn oplever et familieskift i løbet, af et år?, Hvor længe har børn den samme familie?, Hvor mange forskellige voksne har de 17-årige boet sammen med?, Fokus på delte familer, Mens de fleste børn vokser op sammen med begge deres forældre, er der en stigende andel børn, som oplever, at deres forældre bliver skilt eller ophæver parforholdet og flytter fra hinanden. , Der er i publikationen særligt fokus på børn med delte familier - hvordan er bopælsfamiliens situation sammenlignet med samværsfamiliens? , For at kunne sammenligne indkomster i forskellige familier er der for alle børnefamilier beregnet ækvivalensindkomster, som tager højde for, hvor mange personer familien indeholder., For delte familier er der foretaget forskellige beregninger af ækvivalensindkomster, afhængig af om familiens børn kun tælles med i bopælsfamilien, eller om de fordeles mellem bopæls- og samværsfamilien., Samarbejde med Velfærdsministeriet, Velfærdsministeriet og det tidligere Ministerium for Familie og Forbrugeranliggender har ydet finansiel støtte til arbejdet med , Børns familier, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Børns familier, Borgere, ISBN: 978-87-501-1700-1, Udgivet: 12. september 2008 kl. 09:30, Antal sider: 204, Kontaktinfo:, Lisbeth Greve Harbo, Telefon: 20 58 64 08

https://www.dst.dk/pubomtale/12766

Publikation

Danske fartøjers landinger af blåmuslinger er halveret over 20 år

Mængden af blåmuslinger landet af danske fartøjer er halveret i forhold til 1996. Set over hele perioden 1996 til 2018 har mængden af blåmuslinger udgjort mellem 3,4 pct. og 9,2 pct. af de samlede landinger fra danske fartøjer., 5. april 2019 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tilbage i 1996 landede danske fartøjer mere end 80 mio. kg. blåmuslinger. I 2018 lå det tal på under 40 mio. kg. Med over 120 mio. kg. landede blåmuslinger var 2001 det år, hvor mængden af landede blåmuslinger var højest. Modsat var 2010 det år, hvor danske fartøjer landede færrest blåmuslinger. Da var tallet under 30 mio. kg. Indtil 2015 blev den største mængde landet i Nordsøen, men fra 2015 og frem er det Østersøen, der har overtaget den plads., Værdien af de landede blåmuslinger i 2018 var 52 mio. kr. Værdien af den samlede fangst fra danske fartøjer i 2018 var på over 3,5 mia. kr. , Blåmuslingers andel af de samlede landinger ligger under 10 pct., Fra 1996 og frem til 2018 har de årlige landinger af blåmuslinger udgjort mellem 9,2 pct. og 3,4 pct. af den samlede danske fangst opgjort i kilo. Andelen lå højest i 2004, mens den var lavest i 2010. Landinger af blåmuslinger udgjorde 5,1 pct. i 1996 og 5,0 pct. i 2018. , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Peter Vig Jensen på pvj@dst.dk eller 39173031.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-05-blaamuslinger

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation