Søgeresultat

Publikation: Produktivitetsudviklingen i Danmark 1966-2003

Publikationen bidrager til at belyse kapitalapparatets og arbejdsstyrkens betydning for produktivitetsudviklingen gennem de sidste 30-40 år., Produktivitetsudviklingen i Danmark 1966-2003, giver en forståelse af baggrunden for den økonomiske vækst og den fortsatte stigning i velstanden., Publikationen viser bl.a., at arbejdsproduktiviteten i perioden 1966-2003 i gennemsnit er vokset med 3,7 pct. om året. Produktiviteten var især høj i 60'erne og 70'erne, men er siden aftaget., Endvidere viser analysen, at den fortsatte og kraftige vækst skyldes en række forskellige faktorer: flere og bedre maskiner, computere m.m., bedre uddannet arbejdskraft, ny teknologi og bedre produktionsteknikker, en bedre organisering af produktionen på arbejdspladserne samt en omfordeling af kapitalapparat og arbejdskraft fra mindre produktive til mere produktive erhverv., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1966-2003, 1988-2000, Hent som pdf, Produktivitetsudviklingen i Danmark 1966-2003, Kolofon, Produktivitetsudviklingen i Danmark, Økonomi, ISBN: 87-501-1470-0, Udgivet: 1. juni 2005 kl. 09:30, Antal sider: 129, Kontaktinfo:, Magnus Børre Eriksen, Telefon: 29 12 27 56

https://www.dst.dk/pubomtale/8853

Publikation

Publikation: Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser

Publikationen giver oplysninger om de forhold, som er centrale, når vi danner en familie, og når en familie går i opløsning., Temapublikationen , Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser , løfter noget af sløret for, hvad der kendetegner os danskere, når vi bliver gift, når vi bliver skilt, og hvad der sker med børnene, hvis far og mor bliver skilt. , Analysen går i dybden på følgende områder: , Vielser, . Har den sociale baggrund betydning for, hvem vi gifter os med? Spiller det ind på giftermålet, om man er på eller uden for arbejdsmarkedet; om man er lønmodtager eller topleder; om man er kok eller revisor, eller om man har en uddannelse eller ej? , Skilsmisser, . Bliver toplederen oftere skilt end lønmodtageren? Bliver de kortuddannede oftere skilt end de langtuddannede? Har mænds sociale baggrund større betydning end kvindernes i forhold til skilsmisser? , Skilsmissebørn, . Har antallet af børn i familien betydning for, om de voksne går fra hinanden? Hvem bor børnene med, når forældrene bliver skilt? Hvor ofte flytter børnene over i nye familier, og hvor ofte flytter mor og far alene?, Hent som pdf, Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser, Kolofon, Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser, Borgere, ISBN: 87-501-1498-0, Udgivet: 24. november 2005 kl. 09:30, Antal sider: 59, Kontaktinfo:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47

https://www.dst.dk/pubomtale/9702

Publikation

Relevante links

Andre modelmiljøer i Danmark, EMMA (Energi- og Miljø-Model til ADAM) er en satellitmodel til ADAM og kan fx bruges til at vurdere effekter på miljøet af finanslovsforslag. , EMMAs hjemmeside, ., Danish Rational Economic Agent Model , DREAM, SMEC, De Økonomiske Råds Sekretariat, DØRS, MONA, Nationalbankens kvartalsmodel af dansk økonomi, MONA (pdf fil), Modelmiljøer i udlandet, Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis, CPB,  , Economic Policy Research Unit, EPRU, Statistisk sentralbyrå, Norge , SSB,  , Modelgruppen deltager i det internationale modelsamarbejde Project LINK. , Nyheder, fremskrivninger og analyser, Beskrivelse af LINK modellen (pdf fil), Diverse links, Finansministeriet, Social & Indenrigsministeriet, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, Gekko er simulationssoftwaren brugt til at køre ADAM, udviklet af T-T analyse. Softwaren er til gratis download., Gekko

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Relevante-links

Dagsorden til møder

Dagsorden september 2017, Dagsorden april 2017, Dagsorden november 2016, Dagsorden februar 2016, Dagsorden oktober 2015, Dagsorden februar 2015, Dagsorden september 2014, Dagsorden marts 2014, Dagsorden september 2013, Dagsorden maj 2013, Dagsorden oktober 2012, Dagsorden september 2012, Dagsorden april 2012, Dagsorden oktober 2011, Dagsorden maj 2011, Dagsorden december 2010, Dagsorden oktober 2010, Dagsorden marts 2010, Dagsorden oktober 2009, Dagsorden maj 2009, Dagsorden februar 2009, Dagsorden oktober 2008, Dagsorden april 2008, Dagsorden december 2007, Dagsorden oktober 2007, Dagsorden juni 2006, Dagsorden februar 2006, Dagsorden december 2005, Dagsorden november 2004, Dagsorden juni 2004, Dagsorden februar 2004, Dagsorden december 2003, Dagsorden september 2003, Dagsorden maj 2003

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Om-ADAM-gruppen/Dagsordner

Arkiv 2012

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012

Verdensmål Indikator: 11.b.1 - Katastroferisikostyringsstrategier

Andel af lande, der vedtager og gennemfører lokale katastroferisikostyrings- strategier i overensstemmelse med Sendai-rammen for katastrofe- og risikoforebyggelse 2015-2030a, Forklaring, Ifølge Beredskabsstyrelsen følger Danmark ikke systematisk Sendai-rammen for katastrofe- og risikoforebyggelse 2015-2030a. Dog anvendes mange af delelementerne fra Sendai rammen som en integreret del af Danmarks katastrofe og risikoforebyggelse., Senest opdateret:, 15-08-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-b/indikator-1

Verdensmål Indikator: 3.b.3 - Lager af medicin

Andel af sundhedsinstitutioner, der har et basislager af essentiel medicin tilgængeligt og prismæssigt overkommeligt i længden, Forklaring, Det skal bemærkes, at der kan forekomme sundhedsmæssige spidsbelastninger i perioder, hvor medicinlagrene kan være mangelfulde., Senest opdateret:, 15-08-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-b/indikator-3

Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter

23. december 2021 kl. 0:00 ,  , Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter, 23-12-2021, Finanseffekterne er i de fleste tilfælde blevet kraftigere i modelversionen Okt20. Nedenstående tabel viser et par udvalgte eksempler, hvor der sammenlignes med forgængeren Jun19. , Finanseffekten måler kortsigtede afledte effekter på økonomien ved en ændring i et finanspolitisk instrument. De øgede førsteårs effekter i Okt20 afspejler sig i kraftigere effekter på fx BNP, investeringer eller beskæftigelse. Aktivitetseffekten er et vigtigt mål for finanspolitikken. Økonomisk aktivitet giver tilbageløb i de offentlige kasser gennem bl.a. afgifter og skatter. Mere aktivitet giver mere tilbageløb. Derved bliver den samlede effekt på de offentlige finanser mindre i den nye model. Effekten på de offentlige finanser kaldes budgeteffekten. Budgeteffekten måler trækket på de offentlige finanser. , Se den samlede analyse af førsteårseffekterne , her, (eller i , Shg04221, ), Baggrunden for de ændrede førsteårseffekter er en ny relation for boliginvesteringerne. Okt20-modellen har et bedre fit end Jun19-modellen, jf. ovenstående figur. De faktiske boliginvesteringer (blå kurve) sammenlignes med de modelberegnede investeringer i modelversion Okt20 (orange kurve) og Jun19 (stiplet, grå kurve). Det er især tydeligt i årene omkring finanskrisen, hvor der er store konjunkturbevægelser. Den nye relation giver kraftigere konjunktureffekter. , Se mere om ændringerne i boligmodellen i , SHG04620, . ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/modelversion-oktober-2020-har-kraftigere-foersteaarseffekter

Nyt forbrugssystem i betaversion af ADAM Oktober 2020

15. oktober 2020 kl. 0:00 ,  , Nyt forbrugssystem i betaversion af ADAM Oktober 2020, 15-10-2020, Corona pandemien har givet væsentlige ændringer i danskernes forbrugsmønstre og faldet i turistindtægterne er kraftigt. Der har givet anledning til en ændringen i Adams ligninger for fordelingen af forbrugsefterspørgslen. Der er indarbejdet nye data for turistindtægterne i perioden 2000-2018 og forbrugssystemet er tilpasset sådan at forbrugsbeslutning for danskere og udenlandske turister er adskilt. Det samlede forbrugssystem er estimeret på data tilbage til 1967.     , Indholdet af Adam Okt20 forventes at blive , 1., Langsigtede strukturelle niveauer, 2., Io rettelser og forbedringer, 3., Øvrige ændringer, Den første betaversionen indeholder mange ændringer. Der er fx nyt forbrugssystem, mediecheck og skattefri engangstilskud til offentlig forsørgede samt reestimationer af henholdsvis makroforbrug, forbrugssystem, lagerinvesteringsrelationer og prisrelationer. Betaversion indeholder også ændringer i io-ligningerne. Men der forventes flere ændringer i løbet af betaperioden. Den første version har ikke ’langsigtede strukturelle niveauer’ med. , Adam oktober 2020 bruger Gekko version 2.5. Brugere af ADAM kan få betaversionen ved henvendelse til modelgruppen., Læs mere om modelversionen oktober 2020 her: , Vedrørende okt20, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/nyt-forbrugssystem-i-betaversion-af-adam-oktober-2020

Effekter af Corona epidemien

25. marts 2020 kl. 0:00 ,  , Effekter af Corona epidemien, 25-03-2020, Modelgruppen har udviklet et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af Corona epidemien. Covid19-modulet sammenvejer brugervalgte forudsætninger om epidemiens længde og dybde og beregner effekten. Hjælpe- og krisepakker er med i modulet. , Figuren viser effekter på bnp under antagelse af at det private forbrug af tjenester, turisme mv rammes hårdt parret med et dyk på verdensmarkedet (blå kurve). Alternativet (gul kurve) forudsætter et endnu kraftigere fald i verdensmarkedet, samt at ekstraordinært tilbageholdende forbrugere og investorer forstærker faldet i indenlandsk efterspørgsel. Økonomien påvirkes negativt når efterspøgslen falder og produktionen lukkes ned. Krisepakkerne holder hånden under beskæftigelse og indkomst, men virksomheder+selvstændige bliver pressede og det er uundgåeligt at ledigheden stiger. Covid19-modulet gør det lettere at holde styr på forudsætningerne og at prøve nye forudsætninger., Modulet er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/effekter-af-corona-epidemien