Søgeresultat

Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2025

Navn: , LANDE_UHT_BB_V1_2025 , Beskrivelse: , Danmarks udenrigshandel med tjenester og betalingsbalance opgøres på grundlag af FN's tjenestehandelsnomenklatur , Extended Balance of Payments Services Classification (EBOPS 2010), , som fremgår af den internationale tjenestehandelsmanual , Manual on Statistics of International Trade in Services (MSITS 2010), , der er udgivet af FN m.fl. senest i 2010. EBOPS er indbygget som nomenklatur i EU’s forordning om betalingsbalance mv. jf. oven for, som tager udgangspunkt i ISO 3166-1 alpha-2 standarden., Metoder og fremgangsmåder som anvendes ved udarbejdelse af udenrigshandelsstatistikken er beskrevet i statistikdokumentationen , Udenrigshandel med tjenester, ., Gyldig fra: , 1. januar 2025 , Kontor: , Udenrigsøkonomi , Kontaktperson: , Albana Sopa, , aso@dst.dk, , tlf. 20 41 39 93 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , E1: Europa, B6: EU-27 (uden Storbritannien), I8: Euroområdet-19, BE: Belgien, CY: Cypern, EE: Estland, FI: Finland, FR: Frankrig, GR: Grækenland, IE: Irland, IT: Italien, LV: Letland, LT: Litauen, LU: Luxembourg, MT: Malta, NL: Nederlandene, PT: Portugal, SK: Slovakiet, SI: Slovenien, ES: Spanien, DE: Tyskland, AT: Østrig, 4Y: Alle EU-institutioner, organer og organismer, inkl. ECB og ESM, 4A: EU-institutioner, BG: Bulgarien, CZ: Tjekkiet, HU: Ungarn, HR: Kroatien, PL: Polen, RO: Rumænien, SE: Sverige, D6: Extra EU-27, R2: EFTA, IS: Island, LI: Liechtenstein, NO: Norge, CH: Schweiz, G9: Andre europæiske lande, AD: Andorra, AL: Albanien, BA: Bosnien-Hercegovina, BY: Belarus, FO: Færøerne, GB: Storbritannien, GG: Guernsey, GI: Gibraltar, IM: Isle of Man, JE: Jersey, MD: Moldova, ME: Montenegro, MK: Makedonien, RS: Serbien, RU: Rusland, SM: San Marino, TR: Tyrkiet, UA: Ukraine, VA: Vatikanstaten, XK: Kosovo, F1: Afrika, F4: Nordafrika, F4: Nordafrika, DZ: Algeriet, EG: Egypten, LY: Libyen, MA: Marokko, TN: Tunesien, F2: Andre afrikanske lande, F2: Andre afrikanske lande, AO: Angola, BJ: Benin, BW: Botswana, IO: British Indian Ocean Territory, BF: Burkina Faso, BI: Burundi, CM: Cameroon, CV: Kap Verde, CF: Centralafrikansk Republik, TD: Chad, KM: Comorerne, CG: Congo, CI: Côte d'Ivoire (Elfenbenskysten) , CD: Den Demokratiske Rep.Congo , DJ: Djibouti, GQ: Ækvatorial Guinea, ER: Eritrea, SZ: Swaziland, ET: Etiopien, GA: Gabon, GM: Gambia, GH: Ghana, GN: Guinea, GW: Guinea-Bissau, KE: Kenya, LS: Lesotho, LR: Liberia, MG: Madagaskar, MW: Malawi, ML: Mali, MR: Mauretanien, MU: Mauritius, MZ: Mozambique, NA: Namibia, NE: Niger, NG: Nigeria, ZA: Sydafrika, RW: Rwanda, SH: Sankt Helena, ST: Sao Tome og Principe, SN: Senegal, SC: Seychellerne, SL: Sierra Leone, SO: Somalia, SD: Sudan, SS: Syd Sudan, TZ: Tanzania, TG: Togo, UG: Uganda, ZM: Zambia, ZW: Zimbabwe, A1: Amerika, A2: Nordamerika, A2: Nordamerika, CA: Canada, GL: Grønland, US: Amerikas Forenede Stater (USA) , A5: Centralamerika, A5: Centralamerika, AI: Anguilla, AG: Antigua og Barbuda, AW: Aruba, BS: Bahamas, BB: Barbados, BZ: Belize, BM: Bermuda, BQ: Bonaire, Sint Eustatius og Saba, VG: Britiske Jomfruøer, KY: Caymanøerne, CR: Costa Rica, CU: Cuba, CW: Curacao, DM: Dominica, DO: Dominikanske Republik, SV: El Salvador, GD: Grenada, GT: Guatemala, HT: Haiti, HN: Honduras, JM: Jamaica, MX: Mexico, MS: Montserrat, NI: Nicaragua, PA: Panama, KN: Sankt Kitts og Nevis, LC: Sankt Lucia, SX: Sint Maartin, VC: Sankt Vincent og Grenadinerne, TT: Trinidad og Tobago, TC: Turks- og Caicosøerne, VI: Amerikanske Jomfruøer, A7: Sydamerika, A7: Sydamerika, AR: Argentina, BO: Bolivia, BR: Brasilien, CL: Chile, CO: Colombia, EC: Ecuador, FK: Falklandsøerne, GY: Guyana, PY: Paraguay, PE: Peru, SR: Surinam, UY: Uruguay, VE: Venezuela, S1: Asien, S3: Nær- og mellemøstlige lande, S35: De golfarabiske lande, BH: Bahrain, IQ: Irak, KW: Kuwait, OM: Oman, QA: Qatar, SA: Saudi-Arabien, AE: Forenede Arabiske Emirater, YE: Yemen, S37: Øvrige nær- og mellemøstlige lande, AM: Armenien, AZ: Aserbajdsjan, GE: Georgien, IL: Israel, JO: Jordan, LB: Libanon, PS: Palæstina, SY: Syrien, S6: Andre Asiatiske lande, S6: Andre Asiatiske lande, AF: Afghanistan, BD: Bangladesh, BT: Bhutan, BN: Brunei, MM: Myanmar, KH: Cambodja, CN: Kina, HK: Hong Kong, IN: Indien, ID: Indonesien, IR: Iran, JP: Japan, KZ: Kasakhstan, KG: Kirgisistan, LA: Laos, MO: Macao, MY: Malaysia, MV: Maldiverne, MN: Mongoliet, NP: Nepal, KP: Nordkorea, PK: Pakistan, PH: Filippinerne, SG: Singapore, KR: Sydkorea, LK: Sri Lanka, TW: Taiwan, TJ: Tadsjikistan, TH: Thailand, TL: Østtimor, TM: Turkmenistan, UZ: Usbekistan, VN: Vietnam, O1: Oceanien og Polarregionerne, O2: Oceanien og Polarregionerne, O3: Oceanien og Polarregionerne, AS: Amerikansk Samoa, GU: Guam, UM: USA¿s ydre småøer, AU: Australien, CC: Kokos-øerne (Keeling-øerne), CX: Juleøen, HM: Heard- og McDonaldøerne, NF: Norfolkøen, FJ: Fiji, PF: Fransk Polynesien, KI: Kiribati, MH: Marshalløerne, FM: Mikronesien, NR: Nauru, NC: Ny Kaledonien, NZ: New Zealand, CK: Cookøerne, NU: Niue, TK: Tokelau, MP: Nordlige Marianere, PW: Palau, PG: Papua New Guinea, PN: Pitcairn, AQ: Antarktis, BV: Bouvetøen, GS: Syd-Georgien og sydlige Sandwich-øer, TF: Franske Sydlige og Antarktiske Territorier, SB: Salomonøerne, TO: Tonga, TV: Tuvalu, VU: Vanuatu, WS: Samoa, WF: Wallis og Futuna, ORG: Organisationer, ORG: Organisationer, 9A: Internationale organisationer undtagen EU-institutioner, 7Z: Internationale organisationer undtagen EU-institutioner, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2025, 1. januar 2025, Fortsat gyldig, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2020, 1. januar 2020, Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2019

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/lande-uht-bb

Verdensmål Indikator: 3.b.1 - Vaccinerede personer

Download data, Forklaring, Data er trukket Statens Serum Instituts databank www.statistik.ssi.dk. De registrerede oplysninger vedrører børn fra den årgang, der ifølge det danske vaccinationsprogram skulle have modtaget deres sidste planlagte vaccination. Det betyder, at tallene viser, hvor mange fra en given fødselsårgang der har fået den sidste dosis af en bestemt vaccine inden for programmet., Senest opdateret:, 16-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-b/indikator-1

Sundhedsfunktion (SHA), v1:2011

Navn: , ICHA_HC_V1_2011 , Beskrivelse: , Klassifikationen af sundhedsfunktioner fokuserer på grupperingen af sundhedsgoder og tjenester, som forbruges med et veldefineret sundhedsformål., Klassifikationen består af alle aktiviteter med det primære formål, at forbedre, opretholde og forebygge forringelse af helbred samt mindske konsekvenserne ved sygdom gennem brug af kvalificeret sundhedsfaglig viden., Det primære formål opnås igennem følgende grupper af sundhedsaktiviteter: sundhedsfremme og forebyggelse; diagnose, behandling samt rehabilitering, pleje af personer med kroniske sygdomme eller handicap, palliativ behandling, sundhedsprogrammer, ledelse og administration af sundhedssystemet., Klassifikationen er den danske implementering af , International Classification for Health Accounts (ICHA), og følger , Classification of Health Care Providers (ICHA-HC), i manualen , A System of Health Accounts (SHA) 2011 Revised Edition, ., Gyldig fra: , 1. januar 2011 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Louise Mathilde Justesen, , lom@dst.dk, , tlf. 40 26 47 43 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, HC.1: Behandling, HC.1.1: Behandling under indlæggelse, HC.1.1.1: Almen behandling under indlæggelse, HC.1.1.2: Specialiseret behandling under indlæggelse, HC.1.2: Dagbehandling under indlæggelse, HC.1.2.1: Almen dagbehandling under indlæggelse, HC.1.2.2: Specialiseret dagbehandling under indlæggelse, HC.1.3: Ambulant behandling, HC.1.3.1: Almen ambulant behandling, HC.1.3.2: Tandbehandling, HC.1.3.3: Specialiseret ambulant behandling, HC.1.3.9: Anden ambulant behandling, HC.1.4: Behandling i hjemmet, HC.2: Rehabilitering, HC.2.1: Rehabilitering under indlæggelse, HC.2.2: Dagrehabilitering under indlæggelse , HC.2.3: Ambulant rehabilitering, HC.2.4: Rehabilitering i hjemmet, HC.3: Sygepleje og personlig pleje, HC.3.1: Sygepleje og personlig pleje under ophold, HC.3.2: Sygepleje og personlig pleje (dagbehandling), HC.3.3: Ambulant sygepleje og personlig pleje, HC.3.4: Sygepleje og personlig pleje i hjemmet, HC.4: Fritstående hjælpetjenester, HC.4.1: Laboratorieydelser, HC.4.2: Billedediagnostik, HC.4.3: Patienttransport, HC.5: Medicinske varer og hjælpemidler (uspecificerede), HC.5.1: Lægemidler og andre medicinske varer, ekskl. udstyr, HC 5.1.1: Receptpligtig medicin, HC 5.1.2: Håndkøbsmedicin, HC 5.1.3: Andre medicinske goder, ekskl. udstyr, HC.5.2: Terapeutiske apparater og hjælpemidler, HC.5.2.1: Briller og kontaktlinser, HC.5.2.2: Høreapparater, HC.5.2.3: Andre ortopædiske hjælpemidler og proteser, HC.5.2.9: Alle andre medicinske goder herunder teknisk udstyr, HC.6: Sundhedsfremme og forebyggelse, HC.6.1: Informationsmateriale, patientundervisning og rådgivningsprogrammer, HC.6.2: Vaccinationsprogrammer, HC.6.3: Tidlig sygdomsopsporing (screening mv.), HC.6.4: Overvågningsprogrammer, HC.6.5: Epidemiologisk overvågning og sygdomskontrolprogrammer, HC.6.6: Katastrofe- og nødberedskab, HC.7: Sundhedsvæsenets styring, ledelse og administration, HC.7.1: Styring, ledelse og administration, HC.7.2: Administration af sundhedsforsikringer, HC.9: Andre sundhedsydelser og tjenester, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sundhedsfunktion (SHA), v1:2011, 1. januar 2011, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/icha-hc

Verdensmål Indikator: 15.a.1 - Midler til biodiversitet

Download data, Forklaring, Tidsserien opgøres i overensstemmelse med den internationale definition for udviklingsbistand (ODA), som OECD's udviklingskomité (DAC) , fastsætter. ODA er bistand ydet af officielle instanser, der fremmer økonomisk udvikling og velfærd i udviklingslande. ODA-strømme for biodiversitet registreres ved hjælp af 'Rio-markører', som relaterer sig til Rio-konventionerne om klimaforandringer, biodiversitet og ørkendannelse. For hver ODA-aktivitet angives det, om aktiviteten sigter mod målene i Rio-konventionerne som et hovedformål (principal) eller et væsentligt formål (significant). Aktiviteter markeret som 'hovedformål' ville ikke være blevet finansieret uden dette politiske mål, mens aktiviteter markeret som 'væsentligt formål' har andre primære mål, men hjælper med at opfylde det politiske mål. Derfor betragtes markørerne som deskriptive snarere end strengt kvantitative. Kilde: , OECD - Aid activities targeting Global Environmental Objectives, . , Senest opdateret:, 27-08-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/15-livet-paa-land/delmaal-a/indikator-1

Verdensmål Indikator: 15.b.1 - Midler til biodiversitet

(a) Officiel udviklingsbistand til bevaring og bæredygtig brug af biodiversitet og (b) indtægter og midler tilvejebragt på baggrund af biodiversitetsrelevante økonomiske instrumenter, Forklaring, Indikatoren beskriver den økonomiske støtte til bevarelse og bæredygtig brug af biodiversitet og økosystemer, med særligt fokus på bæredygtig skovforvaltning i udviklingslande, jf. , 15.b.1 metadata, . Der findes på nuværende tidspunkt ikke specifikke data for 15.b.1. Indikatoren er dog meget tæt beslægtet med 15.a.1, som måler officiel udviklingsbistand og offentlige udgifter til biodiversitet og økosystemer generelt. Data for 15.a.1 kan derfor anvendes som et udtryk, der minder om udviklingen inden for 15.b.1., Senest opdateret:, 26-08-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/15-livet-paa-land/delmaal-b/Indikator-1

Analyser: De fleste flytninger er over korte afstande

I 2018 var der ca. 892.000 flytninger fra ét sted i Danmark til et andet. En stor del af flytningerne foregik over en begrænset afstand, men der var også flytninger på tværs af det meste af landet. De unge er flittigst til at flytte, og det er typisk dem, der flytter længst. Flytningerne har betydning for ændringer i de lokale befolkningstal, blandt andet er der flere, der flytter fra landdistrikterne og de små byer, end der flytter til., Denne analyse ser nærmere på flyttemønstrene i Danmark og sammenhængen til urbaniseringen., Analysens hovedkonklusioner: , I 2018 var der nettofraflytning i landdistrikter og små byer samt i hovedstadsområdet., Den gennemsnitlige flytteafstand i 2018 var på 28 km, og 57 pct. af flytningerne var kortere end 10 km., De unge flytter oftest og længst. Godt en fjerdedel af alle flytninger i 2018 (ca. 235.000) blev foretaget af de unge fra 18-24 år. De 20-årige flyttede med et gennemsnit på 40 km længst., Nettofraflytningen fra landdistrikter og små byer skyldes primært nettofraflytning blandt unge (18-24 år) og seniorer (65-85 år). For de øvrige aldersgrupper er der stort set lige mange, der flytter til og fra landdistrikter og små byer., Hent som pdf, De fleste flytninger er over korte afstande, Kolofon, De fleste flytninger er over korte afstande, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 13. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/34242-de-fleste-flytninger-er-over-korte-afstande

Analyse

Analyser: Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj

Både mennesker og jobs koncentreres i disse år i og omkring de større byer. Udviklingen kan blandt andet skyldes stigende fordele fra høj tilgængelighed til jobs og beskæftigede i form af fx reducerede transportomkostninger og flere muligheder for vidensdeling. Udviklingen kan også være et resultat af et bredt felt af politiske beslutninger., Denne analyse beskriver ændringerne i den rumlige fordeling af den økonomiske aktivi­tet med fokus på de beskæftigedes bopæle og arbejdssteder.,  , Analysens hovedkonklusioner: , Jobtilgængeligheden måler, hvor mange job, der kan pendles til. Jobtilgængeligheden om­kring de større byer er stor – særligt i og omkring København, mens den er lav i fx Vestjyl­land og på øer som Bornholm, Lolland, Falster, og Langeland, Jobtilgængeligheden er vokset mest i de kommuner, hvor udgangspunktet også var højt, altså hvor jobtilgængeligheden var høj allerede i 2008, det vil sige i og omkring de store by­er, mens den er blevet mindre i store dele af landet., Tilgængeligheden er blevet mindre i 1.835 sogne ud af 2.160 sogne. Særligt er tilgænge­ligheden til jobs blevet mindre i det nordvestlige Jylland og på en række mindre øer., Hent som pdf, Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj, Kolofon, Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/30722-jobtilgaengeligheden-er-vokset-hvor-den-i-forvejen-var-hoej

Analyse

Publikation: Levevilkår

Temapublikationen handler om danskernes levevilkår generelt og sætter særligt fokus på måling af fattigdom., Både Eurostat og OECD anvender begrebet "i risiko for fattigdom", men definerer det forskelligt., Eurostat definerer begrebet som den andel af befolkningen, der har en disponibel indkomst, som er mindre end 60 pct. af medianindkomsten. OECD anvender en grænse på 50 pct. af medianindkomsten., Det giver i sagens natur to forskellige resultater: , 12,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom ud fra Eurostats afgrænsning. , 7,4 pct. af danskerne var i 2010 i risiko for fattigdom ud fra OECD's afgrænsning., Levevilkår ser i øvrigt nærmere på levevilkår i forhold til indkomst, fattigdom og forbrug, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, helbred og social deltagelse., Hent som pdf, Levevilkår, Kolofon, Levevilkår, Sociale forhold, ISBN: 978-87-501-2014-8, Udgivet: 12. september 2012 kl. 09:00, Antal sider: 76, Kontaktinfo:, Niels Ploug, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/18513

Publikation

Publikation: Regnskabsstatistik for akvakultur 2012

Publikationen omhandler økonomien i akvakulturerhvervet og dækker såvel ferskvandsdambrug som havbrug., Værdien af den danske akvakulturproduktion steg i 2012 med 6 pct. til 1,2 mia. kr. Produktionen steg med 8 pct. til knap 44.000 ton, hvoraf 70-80 pct. blev eksporteret, hvilket medvirkede til en eksportindtægt i størrelsesordenen 1 mia. kr., Driftsomkostningerne steg samtidigt med 7 pct., og dermed faldt det samlede driftsresultat med 10 mio. kr. til 61 mio. kr. , Publikationen gennemgår akvakulturerhvervet fordelt efter anlægstype og økonomisk størrelsesklasse med fokus på omsætning, omkostninger og driftsresultat. Desuden belyses erhvervets kapitalforhold, investeringer og finansieringer., Akvakulturanlæggene er opdelt på syv anlægstyper:, Traditionelle dambrug, Modeldambrug type 1, Modeldambrug type 3, Havbrug, Skaldyrbrug, Ålebrug, Andre anlæg,  , Publikationen udgår som selvstændig publikation. , Publikationen bliver sammen med , "Regnskabsstatistik for fiskeri", til en ny publikation med titlen , "Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur", . Denne udkommer første gang primo 2015.,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2005-2007, Hent som pdf, Regnskabsstatistik for akvakultur 2012, Kolofon, Regnskabsstatistik for akvakultur, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-2114-5, Udgivet: 7. marts 2014 kl. 09:00, Antal sider: 55, Kontaktinfo:, Michael Brogaard, Telefon: 51 62 70 89

https://www.dst.dk/pubomtale/18673

Publikation

Publikation: Danmarks energiforsyning 1948-1965

Indhold:, Indledning , Omregningsfaktorer  , Liste over de tabeller, der ajourfører tabellerne i »Danmarks Energiforsyning 1900-1958«, A. Import og eksport samt raffinering og lagre af brændsel., I. Import af brændsel, II. Eksport og bunkring af brændsel, III. Raffinering af importeret råolie m.v., IV. Lagre af brændsel, B. Bruttoforbrug af brændsel  , I. Samlet bruttoforbrug af brændsel, II. Bruttoforbrug af henholdsvis udenlandskbrændsel og dansk brændsel, C. Nettoforbrug af brændsel, I. Nettoforbruget af brændsel i alt og fordelt på brændselsarter , II. Konverteringsværkernes virksomhed, D. Nettoforbruget of brændsel fordelt på anvendelsesområder, I. Nettoforbruget fordelt på anvendelsesområder, II. Industriens og statsbanernes forbrug af brændsel, E. Brændselsforbrugets samfundsøkonomiske betydning, Ordliste, Figurfortegnelse, Udgivet i serien Statistiske undersøgelser / Nr. 20,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1948-1965, 1900-1958, Hent som pdf, Danmarks energiforsyning 1948-1965, Kolofon, Danmarks energiforsyning, Miljø og energi, Udgivet: 31. december 1967 kl. 09:30, Antal sider: 74, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19240

Publikation