Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 561 - 570 af 1479

    NYT: Flere folkepensionister i 2024

    Folke- og førtidspension 2025

    Folke- og førtidspension 2025, Fra december 2023 til december 2024 steg antallet af folkepensionister bosiddende i Danmark med 28.500 personer til 1.091.300. Af det samlede antal folkepensionister bosiddende i Danmark var der 84.200 personer, der ved udgangen af 2024 også var lønmodtagere. Det var 16.000 flere end ved udgangen af 2023. Fra juli 2022, hvor den nuværende pensionsalder var indfaset, til december 2024 er antallet af folkepensionister steget med 48.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen114, Antallet af førtidspensionister steg - især for personer under 40 år, I løbet af 2024 steg antallet af førtidspensionister bosiddende i Danmark fra 239.000 i januar til 245.000 i december. Særligt antallet af unge førtidspensionister var stigende, idet antallet af førtidspensionister under 40 år steg fra 36.600 til 39.100. Set over de seneste fire år er antallet af førtidspensionister mellem 18 og 29 år steget med 27,8 pct. fra 10.900 til 14.000 personer, og antallet af 30-39-årige førtidspensionister er steget med 37,7 pct. fra 18.300 til 25.100 personer. Antallet af 40-49-årige og 50-59-årige førtidspensionister er til sammenligning steget med 5,7 pct. og 5,5 pct. i samme periode - fra 40.000 til 42.300 personer for 40-49-årige og fra 81.100 til 85.500 personer for 50-59-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, Størstedelen af førtidspensionisterne mellem 18 og 39 år er mænd, I december 2024 var 2,5 pct. af mænd mellem 18 og 39 år førtidspensionister. Andelen er vokset siden december 2021, hvor 2,1 pct. modtog førtidspension. For 18-39-årige kvinder er andelen steget fra 1,7 pct. til 2,1 pct. i samme periode. Fordelingen mellem mænd og kvinder er omvendt i de ældre aldersgrupper, da 8,0 pct. af mændene og 10,6 pct. af kvinderne i aldersgruppen 40-69 år modtog førtidspension i december 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, 7,9 pct. af de 18-39-årige i Lollands Kommune er førtidspensionister, I december 2024 var der tre kommuner, hvor flere end hver tyvende person mellem 18 og 39 år modtog førtidspension. Det var i Lolland Kommune - hvor 7,9 pct. i aldersgruppen var førtidspensionister - samt i Odsherred og Bornholm Kommuner - hvor der var hhv. 6,7 pct. og 6,5 pct. I hovedstadskommunerne var det 1,1 pct. af de 18-39-årige, som modtog førtidspension, jf. Danmarks Statistiks 5-gruppering af kommunetyper. Det samme gjaldt gennemsnitligt for 1,6 pct. i de øvrige storbykommuner, 2,9 pct. i provinsbykommuner, 3,1 pct. i oplandskommuner og 4,3 pct. i landkommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen113, og , folk1a, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. april 2025 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2026, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51088

    Nyt

    NYT: Sundhedsudgifterne steg med 4 pct. i 2024

    Udgifter til sundhed 2024

    Udgifter til sundhed 2024, De samlede danske sundhedsudgifter udgjorde 278 mia. kr. i 2024. Dette er en stigning på 4 pct. eller 11 mia. kr. i forhold til 2023. Det er første gang siden 2021, at sundhedsudgifterne stiger. Det skal ses i lyset af, at især 2021 var præget af ekstraordinære sundhedsudgifter til COVID-19. Kategorien , Behandling, står for størstedelen af sundhedsudgifterne. Her stiger , Behandling under indlæggelse, og , Ambulant behandling, med hhv. 3 og 5 mia. kr., hvilket bringer de samlede udgifter til , Behandling, op på 165 mia. kr. i 2024., Hospitaler har den største andel af sundhedsudgifterne, Næsten halvdelen af sundhedsudgifterne henføres til hospitalerne, dvs. at det er her sundhedsydelsen produceres. I 2024 kunne 128 mia. kr. eller 46 pct. henføres til somatiske, psykiske eller specialhospitaler. Den næststørste producent er de ambulante aktører, hvor 70 mia. eller 25 pct. kunne henføres til. De ambulante aktører består af praksissektoren, tandlæger, øvrige sundhedsklinikker, ambulante sundhedscentre samt sygepleje og personlig pleje i regi af hjemmeplejen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Størstedelen af sundhedsudgifterne er finansieret af det offentlige, 83 pct. eller 232 mia. kr. af sundhedsudgifterne blev i 2024 finansieret af offentlige sundhedsordninger, som primært dækker udgifter til behandling på hospitaler og langtidspleje. De resterende udgifter blev finansieret af husholdningerne og private sundhedsforsikringer. Husholdningerne betalte selv for 14 pct. af sundhedsudgifterne, mens 3 pct. blev betalt via frivillige sundhedsforsikringer. Både husholdningens egenbetaling og de private sundhedsforsikringer dækker udgifter til medicin samt tandlæge, men også udgifter til behandling på øvrige sundhedsklinikker såsom psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer ol. Fordelingen mellem finansieringskilderne har ligget stabilt over længere tid. , Særligt ved denne offentliggørelse, Bemærk at der i perioden 2022-2024 er øget usikkerhed i forhold til niveauet af medicinudgifterne. For 2022-2023 tilskrives usikkerheden håndkøbsmedicin fra detailhandlen, som er estimeret. I 2024 er det samlede niveau for husholdningernes egenbetaling af receptpligtig- og håndkøbsmedicin mere usikkert, da datagrundlaget endnu ikke foreligger. Niveauet for receptpligtig medicin er estimeret ud fra udviklingen i regionernes medicintilskud til receptpligtig medicin, hvor vi antager samme udvikling. Håndkøbsmedicin er antaget samme niveau som i 2023. Det påvirker følgende poster: , HF.3. Husholdningernes egenbetaling, HC. 5.1.2. Håndkøbsmedicin, samt , HP. 5.1. Apoteker., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. maj 2025 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2026, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af sundhedsydelser, sundhedsaktører samt finansiering af sundhed i Danmark. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken dækker både finansiering fra det offentlige, husholdningers egenbetaling samt betaling fra sundhedsforsikringer. Statistikken er baseret på en lang række kilder. De offentlige kilder består af statsregnskabet, kommunernes og regionernes regnskaber, mens kilder til husholdningernes egenbetaling stammer fra hhv. forbrugsundersøgelsen samt oplysninger fra sundhedsdatastyrelsen. De COVID-19-relaterede udgifter er indsamlet ved kontakt til regionerne samt data modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen på udgifter til behandling af COVID-19 patienter og udskilles ikke længere fra 2023. Detaljeret information omkring det tilskudsberettigede salg af lægemidler og regionernes udgifter til medicintilskud offentliggøres af Sundhedsdatastyrelsen hvert kvartal og kan findes på , esundhed, . Se mere på , emnesiden Udgifter til sundhed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udgifter til sundhed (SHA), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51108

    Nyt

    NYT: De store virksomheder har stigende betydning

    Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023

    Regnskabsstatistik for private byerhverv 2023, Det er især de store virksomheder - dem med over 250 fuldtidsansatte - der har stor og stigende økonomisk betydning i det private byerhverv i Danmark. Af de 247.900 virksomheder i det private byerhverv i 2023 har 92 pct. mellem 0 og 9 årsværk. Til sammenligning er antallet af store virksomheder kun 621, svarende til ca. 0,3 pct., men de har stor betydning, da de står for ca. 34 pct. af de samlede årsværk og ca. 44 pct. af værditilvæksten i det private byerhverv. Deres økonomiske betydning er steget siden 2019, hvor de store virksomheders andel af værditilvæksten lå på ca. 38 pct., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, De store virksomheder er afgørende for udviklingen, Siden 2021 har de store virksomheder har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten i de private byerhverv i Danmark. Fra 2021 til 2022, steg de store virksomheders værditilvækst med 183 mia. kr. til 760 mia. kr., men faldt i 2023 med 123 til 637 mia. kr. Dette fald bidrog til, at den samlede værditilvækst i 2023 blev 220 mia. kr. lavere end i 2022 og udgjorde 1.453 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Store virksomheder i fremstilling og transport gav store udslag, Det er særligt de store virksomheder inden for hovedgrupperne Transport og Fremstilling, der har været afgørende for udviklingen i værditilvæksten siden 2021. Transportbranchen har haft de største udsving, idet værditilvæksten i 2022 steg med 122 mia. kr. til 268 mia. kr., men i 2023 faldt med 169 mia. kr. sammenlignet med året før. Det skyldes store svingninger i fragtpriserne, som var særdeles høje i 2022. Modsat har de store fremstillingsvirksomheder haft en mere stabil udvikling med årlige stigninger i værditilvæksten. I 2023 steg den med 41 mia. kr. i forhold til 2022, hvilket bringer deres samlede værditilvækst op på 257 mia. kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn20, Bruttofortjenesten er koncentreret omkring storbykommunerne, Storbykommunerne har den største andel af bruttofortjenesten i det private byerhverv. Den geografiske fordeling er estimeret på baggrund af virksomhedernes arbejdssteders kommunekoder og antallet af årsværk. En virksomheds bruttofortjeneste er fordelt forholdsmæssigt mellem dens arbejdssteder ud fra deres andel af virksomhedens samlede årsværk. Derefter bliver kommunens bruttofortjeneste summeret og kortet viser kommunernes andel af den samlede bruttofortjeneste. Københavns Kommune har klart den største andel af bruttofortjenesten i det danske private byerhverv, med en andel imellem 20-25 pct. Herefter følger Aarhus med en andel imellem 5-6 pct., mens Gladsaxe og Gentofte ligger i niveauet 3-5 pct. Aalborg, Odense og Ballerup har hver især andele imellem 2-3 pct. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/regn80, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. maj 2025 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2026, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51177

    Nyt

    NYT: Mindre stigning i gæster til livemusik i 2024

    Livemusik 2024

    Livemusik 2024, Koncertåret 2024 tiltrak 7,9 mio. koncertgæster, hvilket var en stigning på ca. 2 pct. sammenlignet med 2023. Der blev afholdt 34.200 koncerter, hvilket var omtrent samme antal som i 2023. Statistikken om livemusik omfatter koncertarrangementer, hvor artisterne honoreres for deres optræden gennem rettighedsbetalinger. Alle koncertarrangementer med offentlig adgang er derfor omfattet af statistikken, uanset om musikken er en koncert med en solokunstner, et rockband eller et kirkekor, eller om koncerten afholdes på et spillested, et kulturhus eller i en multifunktionel arena., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Tre ud af fire koncerter havde færre end 200 gæster, Der blev i gennemsnit afholdt cirka 100 koncerter dagligt i Danmark i 2024. Statistikken dækker alle typer af arrangementer fra mindre koncerter afholdt i en kirke til festivaler og store stadion koncerter. 85 pct. af koncerterne blev afholdt for et publikum på under 500 personer, hvoraf 25.000 svarende til tre ud af fire af alle koncerter blev afholdt for et publikum på under 200 personer. De større koncerter med 5.000 gæster eller derover udgjorde kun 7 pct. af koncerterne, men dækkede en tredjedel af det samlede publikumstal i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, og , livmus02, Publikumsfremgang hos de fleste typer af koncertarrangører, Kulturhusene og de regionale spillesteder havde den største publikumsfremgang i 2024. Publikum til koncerter i kulturhuse steg fra 480.000 i 2023 til 630.000 i 2024, svarende til en stigning på 31 pct. De regionale spillesteder havde den næststørste fremgang i publikumstallet, som steg fra 560.000 gæster i 2023 til 640.000 i 2024 (16 pct.). Publikumsfremgangen hænger sammen med at både kulturhusene og de regionale spillesteder afholdte flere koncerter i 2024. Kulturhusene afholdt 1.800 koncerter, omkring 200 flere end året før, mens de regionale spillesteder afholdt 4.300 koncerter, omkring 500 flere end i 2023. Stort set alle koncertarrangørtyper havde publikumsfremgang. Musikforeninger havde fx 13 pct. flere gæster end i 2023, og for spillesteder, der ikke indgår blandt de regionale spillesteder, og musikfestivaler, steg publikumstallet med hhv. 9 og 6 pct. De eneste der oplevede tilbagegang var Folkekirken og Øvrige koncertarrangører. Sidstnævnte er en blandingskategori, hvor det at arrangere koncerter ikke nødvendigvis er den primære aktivitet., Publikum til livemusik efter type koncertarrangør,  , 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , antal i tusinder, Folkekirke, 352, 346, 294, 247, 315, 343, 341, Kulturhus, 558, 567, 331, 305, 513, 482, 631, Landsdelsorkester, 244, 244, 93, 91, 165, 219, 223, Musikfestival, 1, 056, 1, 158, 45, 249, 1, 267, 1, 280, 1, 355, Musikforening, 273, 267, 196, 121, 218, 266, 301, Regionalt spillested, 663, 702, 245, 297, 527, 558, 649, Spillested, 857, 854, 346, 282, 599, 638, 697, Professionel koncertarrangør, 1, 061, 1, 382, 227, 270, 1, 325, 1, 341, 1, 408, Øvrig koncertarrangør, 2, 397, 2, 692, 981, 936, 2, 465, 2, 659, 2, 313, Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Flere kvinder end mænd har været til koncert eller musikfestival i 2024, En anden kilde til viden om deltagelse i koncerter er , Kulturvaneundersøgelsen, , hvor man spørger enkelte personer til bl.a. koncertbesøg. Kulturvaneundersøgelsen viser, at 62 pct. af befolkningen over 15 år havde været til koncert eller musikfestival mindst én gang i 2024. Overordnet set har lidt flere kvinder end mænd været til koncert (64 pct. mod 61 pct.), og forskellen mellem kønnene er større blandt de yngre. Den største forskel ses blandt de 16-24-årige (79 pct. kvinder mod 70 pct. mænd), efterfulgt af de 25-34-årige (72 pct. mod 64 pct.). På tværs af aldersgrupper er andelen generelt højere blandt kvinder, dog med undtagelse af de 45-54-årige, hvor andelen af mænd er større (71 pct. mod 67 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Pris, interesse og livsstil holder folk fra koncerter, Blandt dem i , Kulturvaneundersøgelsen, , der ikke havde været til koncert eller musikfestival det seneste år, er livsstil, interesse og pris de mest udbredte årsager. Mænd peger i større grad på manglende interesse (38 pct. mod 23 pct. blandt kvinder), og de peger på, at de trives bedre derhjemme (33 pct. mod 27 pct.). For kvinder er prisen den største barriere. 33 pct. oplever den som en barrier, sammenlignet med 28 pct. af mændene. Kvinder er desuden mere tilbøjelige til at vælge flere af de andre svarmuligheder, fx jeg har ikke nogen at følges med (kvinder: 13 pct., mænd: 11 pct.), og det er for svært at komme dertil (kvinder: 13 pct., mænd: 9 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mk8, Nyt fra Danmarks Statistik, 9. december 2025 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. august 2026, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Antallet af koncerter, samt antallet af publikummer, der overværer koncerterne, estimeres ud fra data registreret hos , KODA, i form af faktureringer af ind- og udbetalinger af musikrettigheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Livemusik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51209

    Nyt

    NYT: Færre premierefilm i danske biografer i 2024

    Biografer og film 2024

    Biografer og film 2024, Ændret 17. november 2025 kl. 08:22, Grundet fejl i data for 2024 er NYT'en blevet revideret. Rettelsen berører antallet af spillefilm for voksne og spillefilm for børn/unge/familie, idet nogle film fejlagtigt var registreret som spillefilm for børn/unge/familie film i stedet for spillefilm for voksne. Rettelser er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2024 havde 191 film premiere i de danske biografer. Det er 32 færre end i 2023 og 12 færre end i 2022. Der blev solgt 8,4 mio. biografbilletter til premierefilmene i 2024, hvilket er næsten 390.000 færre end året før. Sammenlignet med årene 2018-2019, hvor der i gennemsnit blev solgt 11,5 mio. billetter om året til premierefilm, er niveauet i 2024 også lavere. I gennemsnit blev der solgt 44.000 biografbilletter pr. premierefilm i de danske biografer i 2024. I perioden 2022-2024 blev der i gennemsnit solgt 43.000 biografbilletter pr. premierefilm, mens gennemsnittet lå på 51.000 billetter i årene 2018-2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio5, Børne-, unge- og familiefilm udgør næsten halvdelen af billetsalget, I 2024 blev der solgt , 2,6, mio. billetter til årets børne-, unge- eller familiespillefilm. Det svarer til , 31, pct. af det samlede billetsalg til spillefilm, hvilket er en højere andel end tidligere år. I perioden 2019-2023 udgjorde børne-, unge- eller familiefilm i gennemsnit 24 pct. af billetsalget. Ud af de i alt , 185, spillefilm med premiere i 2024, var , 46, målrettet børn, unge eller familier, hvilket svarer til , 25, pct. Til sammenligning var den gennemsnitlige andel i perioden 2019-2023 på 19 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio4ta, Filmen Inderst inde 2 solgte flest billetter i 2024, I 2024 blev der solgt 9,4 mio. biografbilletter i de danske biografer. Familiefilmen , Inderst inde 2, var årets bedst sælgende film med 560.000 solgte billetter. Ud af de ti bedst sælgende film var , fire, af dem børne-, unge- eller familiefilm. Den næstbedst sælgende film var , Deadpool & Wolverine, , som solgte 408.000 billetter. På tredjepladsen var , Grusomme mig 4, . I alt var ni ud af de ti bedst sælgende premierefilm efterfølgere eller spinoffs. Der var tre danske film på top-10 listen over årets mest populære film i 2024. De ti mest populære biograffilm stod for 37 pct. af det samlede billetsalg i året. , De 10 mest populære biograffilm. 2024, Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter,  ,  ,  , 1.000, Billetsalg i alt,  ,  , 9, 400, Inderst Inde 2, USA, 24, 560, Deadpool & Wolverine, USA, 30, 408, Grusomme mig 4, USA, 27, 348, Dune: Del 2, USA, 9, 340, Rom, DAN, 8, 318, Kung Fu Panda 4, USA, 10, 311, Vaiana 2, USA, 48, 304, Den grænseløse, DAN, 5, 301, Mørkeland, DAN, 34, 295, Gladiator II, USA, 46, 253, Kilde: Antal solgte biografbilletter akkumuleret 1976-2024, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. april 2025 - Nr. 120, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. april 2026, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51275

    Nyt

    NYT: Lange arbejdstider hindrer ikke frivilligt arbejde

    Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde

    Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde, I løbet af det seneste år har 39 pct. af befolkningen over 16 år udført ulønnet frivilligt arbejde gennem en organisation eller forening. Af de personer, som samtidig angiver, at de arbejder mere end 37 timer om ugen anfører 45 pct., at de har arbejdet frivilligt. I denne gruppe anfører 30 pct., at tidsmangel er hovedårsagen til, at de ikke har udført frivilligt arbejde. Blandt studerende og beskæftigede med 37 timer eller derunder er det omkring fire ud af ti, som har arbejdet frivilligt., Hver tredje pensionist arbejder frivilligt, Blandt pensionister har 32 pct. arbejdet frivilligt. Blandt de ikke-beskæftigede, som hovedsageligt er modtagere af dagpenge og kontanthjælp, er det lidt mere end 30 pct., som har arbejdet frivilligt inden for det seneste år. I gruppen af ikke-beskæftigede angiver 43 pct., at de ikke har arbejdet frivilligt på grund af øvrige årsager. De øvrige årsager kan dække over helbredsproblemer, men fx rådighedsforpligtelser kan også have spillet ind.  Rådighedsforpligtelser betyder, at personer, som skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kun må arbejde frivilligt i begrænset omfang. Reglerne herfor blev delvist lempet i foråret 2015. Det formodes at betyde, at rådighedsforpligtelser fremover vil indvirke mindre på ikke-bekæftigedes mulighed for at arbejde frivilligt. For både de ikke-beskæftigede og pensionister er det kun omkring hver tiende, der angiver, at de ikke har tid til at arbejde frivilligt. Hhv. 15 og 18 pct. angiver, at de ikke har interesse heri., Børn giver lyst til frivilligt arbejde, Målt på familietype er personer i parforhold med børn den gruppe, som oftest arbejder frivilligt. Her svarer 45 pct., at de arbejder frivilligt, mens 25 pct. indikerer, at manglende tid er hovedårsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. For hver tredje af de enlige med børn er manglende tid årsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. Andelen er markant højere end for enlige uden børn, hvor andelen er halvt så stor., Mænd arbejder mest frivilligt, En lidt større andel af mænd fortæller, at de har arbejdet frivilligt, end det er tilfældet for kvinder. Mænd er ligeledes overrepræsenteret blandt dem, som ikke har været interesseret i at arbejde frivilligt. Kvinder angiver i højere grad end mænd manglende tid og øvrige årsager (fx helbredsproblemer) som hovedårsag til, at de ikke arbejder frivilligt., Nyt fra Danmarks Statistik, 19. juli 2016 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Resultaterne stammer fra den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions (SILC) der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Undersøgelsens primære formål er, at belyse indkomster, levevilkår og social udstødelse. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er tal fra denne undersøgelse behæftet med statistisk usikkerhed. Man bør derfor være lidt forsigtig med tolkningen af resultaterne. Særligt når der analyseres på små grupper. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27124

    Nyt

    NYT: Store børnefamilier hyppigst blandt lavt uddannede

    Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017

    Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017, Børn, der bor i en familie, hvor ingen af de voksne har en uddannelse udover grundskoleniveau, bor langt oftere med mindst tre søskende, end børn fra familier med mindst en voksen, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. 15 pct. af de børn under 18 år, hvor de voksne i familien kun har en grundskoleuddannelse, bor med minimum tre andre søskende under 18 år. Det gælder under 4 pct. af de børn, hvor en eller begge voksne har en lang videregående uddannelse. Det betyder, at hvert fjerde barn, der bor med minimum tre andre søskende under 18 år, bor med voksne, der ikke har uddannelse ud over grundskoleniveau., 2,3 pct. af børnefamilierne har fire eller flere børn under 18 år, 15.321 børnefamilier havde pr. 1. juli fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. De udgør dermed 2,3 pct. af alle børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. 65.333 børn bor i en familie med minimum tre søskende under 18 år og de udgør 5,7 pct. af hjemmeboende børn under 18 år., Størst andel børn med ikke-vestlig oprindelse bor i storfamilier, 8 pct. af familierne, hvor de voksne er af ikke-vestlig oprindelse, har fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Det gælder kun 2 pct. af familierne, hvor de voksne er af dansk oprindelse. 18 pct. af børnene, der bor med voksne af ikke-vestlig oprindelse, bor med mindst tre søskende, mens det kun gælder 4 pct. af børnene, der bor med voksne af dansk oprindelse. I alt udgør børn i familier af ikke-vestlig oprindelse 36 pct. af børn i familier med fire eller flere børn, mens børn i familier af dansk oprindelse udgør 56 pct. 5 pct. bor i familier, der består af en voksen af dansk oprindelse med en partner af udenlandsk oprindelse. De resterende to pct. af børnene bor med en eller to voksne af vestlig oprindelse., Størst andel af storfamiliebørn uden for Sjælland, Mere end hvert tiende barn på Læsø, Morsø, Ærø og Fanø bor i en børnefamilie med fire eller flere børn. I Egedal og Frederiksberg Kommuner gælder det kun et ud af 30 børn. Ingen af de ti kommuner med mindst andel af børn i storfamilier ligger uden for Sjælland., Nyt fra Danmarks Statistik, 12. oktober 2017 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, I børnefamilier er der en eller to voksne, hvoraf mindst en er forælder til børnene. Børnefamilier er her afgrænset til familier med hjemmeboende børn under 18 år, og antal børn er antallet af børn under 18 år. Familierne kan også have hjemmeboende børn over 18 år. Parfamilier, hvor de voksne har forskellig oprindelse indgår under 'Øvrige'. De rummer hovedsagligt par, hvor en af parterne er af dansk oprindelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/29378

    Nyt

    NYT: Kommunernes driftsbudget steg 5,6 pct.

    Kommunale og regionale budgetter 2025

    Kommunale og regionale budgetter 2025, Ændret 17. januar 2025 kl. 08:30, Der var desværre fejl i et af tallene i tredje afsnit. Tallet er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunerne budgetterer i 2025 med nettodriftsudgifter på 452 mia. kr. Det er en stigning på 24 mia. kr. eller 5,6 pct. i løbende priser sammenlignet med budgettet for 2024. I 2025 forventer kommunerne at bruge 263 mia. kr. til , Sociale opgaver og beskæftigelse,, svarende til 58 pct. af det samlede budget. Der er budgetteret med 80 mia. kr. til , Undervisning og kultur, , heraf er den største post , Folkeskolen mv, . med 67 mia. kr. Statistikken er baseret på de første vedtagne budgetter for 2025. Budgetterne er vedtaget i oktober 2024 og kan ikke direkte sammenlignes med regnskabstallene, da fx ændringer til budgettet, meropgaver mv. løbende kan forekomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Tilbud til ældre fylder mest i budgettet, Under området Sociale opgaver og beskæftigelse udgør posten Tilbud til ældre 60 mia. kr. og er den største post på denne hovedkonto. I forhold til budget 2024 er denne post steget med 4,2 mia. kr. Udviklingen i udgifterne til ældre skal ses i lyset af, at befolkningsgruppen , 67-årige og ældre, er voksende. Dette har også en indvirkning på , Seniorpension, førtidspensioner og personlige tillæg,, hvor man også har set en stigning over de senere år. Der er budgetteret med udgifter til , Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg, på 45 mia. kr. De øvrige store poster under området er , Tilbud til voksne med særlige behov, Kontante ydelser, og , Dagtilbud m.v. til børn og unge, , hvor der budgetteres med udgifter på hhv. 44 mia. kr., 38 mia. kr. og 34 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Regionernes budgetterede udgifter til psykiatri er stigende, De fem regioner har for 2025 budgetteret med nettodriftsudgifter for i alt 147 mia. kr. Udgifter til de somatiske sygehuse udgør den største post med , 92, mia. kr., svarende til 63 pct. Derudover er der i budgetterne afsat 12 mia. kr. til , psykiatriske sygehuse og afdelinger, . De budgetterede udgifter til , psykiatriske sygehuse og afdelinger, er steget hvert år siden 2019, hvor man i de regionale budgetter og regnskaber begyndte at adskille psykiatriske sygehuse fra de somatiske sygehuse. Især de senere år kan man se, at regionerne har øget deres budgettering til de psykiatriske sygehuse, hvor den procentvise stigning har været 7 pct. fra 2023 til 2024 og 8 pct. fra 2024 til 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. januar 2025 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2026, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50576

    Nyt

    NYT: Fiskernes driftsresultat fortsatte nedad i 2023

    Regnskabsstatistik for fiskeri 2023

    Regnskabsstatistik for fiskeri 2023, Driftsresultatet for danske fiskere blev i gennemsnit på 888.000 kr. pr. fartøj i 2023, hvilket var 76.000 kr. eller 8 pct. mindre end i 2022. Driftsresultatet er dermed faldet siden 2020. Resultatet i 2023 er det laveste i perioden 2014-2023. Fra 2022 til 2023 faldt resultatet mest for fiskere med fartøjer på 24 - 40 meter. Antallet af registrerede fartøjer faldt også i 2023. Ifølge Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST) var der 1.731 fartøjer i 2023, hvilket var det hidtil laveste antal. Af de 1.731 fartøjer var 1.372 fartøjer under 10 meter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, Øget bruttoudbytte, Bruttoudbyttet blev i gennemsnit på 9,44 mio. kr. pr. fartøj i 2023, hvilket var en stigning på 1,48 mio. kr. eller 19 pct. fra 2022, og det højeste i årene 2014-2023. Stigningen i bruttoudbyttet skyldtes især værdien af industrifisk, som steg med 1,27 mio. kr. eller 80 pct. fra 2022 til 2023. Den landede mængde industrifisk steg med 297 ton pr. fartøj svarende til 44 pct. Prisen på industrifisk blev på 2,95 kr. pr. kg i 2023. Det var 0,59 kr. eller 25 pct. mere end i 2022., Højere omkostninger, Det højere bruttoudbytte i 2023 resulterede ikke i et højere driftsresultat, fordi omkostningerne til drift og finansiering steg forholdsvist mere. Driftsomkostningerne blev i gennemsnit på 7,08 mio. kr. pr. fartøj i 2023 svarende til en stigning på 657.000 kr. sammenlignet med 2022. Finansieringsomkostningerne blev i gennemsnit på 1,47 mio. kr. pr. fartøj i 2023 svarende til en stigning på 900.000 kr. sammenlignet med 2022. Finansieringsomkostningerne steg dermed mere end driftsomkostningerne. Driftsomkostningerne til vedligeholdelse og afskrivninger steg hhv. 31 pct. og 20 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, Brexit-kvotekompensationer, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST) udbetalte i 2023 kompensation til danske fiskere for reduktion af visse danske fiskekvoter pga. brexit. Ifølge LFST er der i alt udbetalt ca. 791 mio. kr. i 2023 på deres tilskudsordning "Kompensation for kvoteværditab som følge af brexit", se under "Information om EU-bidraget" på , LFST's hjemmeside, . Kvotekompensationer er i regnskabsstatistikken anført som engangsposter og påvirker derfor ikke driftsresultatet, men indgår i stedet i egenkapitalen ultimo., Regnskabsresultater for fiskeri fordelt på fartøjslængdegrupper, løbende priser,  , Alle fartøjer, Fartøjslængdegrupper 2023,  , 2022,  , 2023,  , Under, 12 m, 12,0, -14,9 m, 15,0, -17,9 m, 18,0, -23,9 m, 24,0 , -39,9 m, 40,0 m, og over,  , antal, Fartøjer i populationen, 381, 350, 76, 50, 77, 46, 30, 20, Fartøjer i stikprøven, 188, 170, 21, 23, 43, 25, 23, 15,  , 1.000 kr. pr. fartøj, Bruttoudbytte, 7, 953, 9, 435, 905, 1, 774, 3, 645, 8, 649, 16, 708, 91, 408, Driftsomkostninger, 6, 422, 7, 079, 609, 1, 598, 3, 207, 7, 312, 15, 626, 59, 464, Finansieringsomkostninger, 568, 1, 468, 35, 124, 298, 628, 1, 982, 19, 550,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Driftsresultat, 963, 888, 261, 52, 139, 709, -900, 12, 395,  , pct., Nøgletal,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Overskudsgrad, 12,2, 17,9, -17,1, -19,0, -2,9, 6,3, -0,6, 32,8, Afkastningsgrad, 2,1, 2,4, -1,8, -1,6, -0,2, 0,8, -0,1, 5,4, Soliditetsgrad , 36,6, 40,2, 52,2, 57,4, 56,2, 56,5, 50,5, 23,3, Anm. 1: Summen af fartøjer afviger fra antal fartøjer i længdegrupperne, fordi der ud over de viste fartøjslængdegrupper også findes muslinge- og hesterejefartøjer. , Anm. 2: Fiskeristyrelsen havde registreret 1.731 fartøjer i 2023, , www.statistikbanken.dk/fisk1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/firegn2, og , nfisk, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2024 - Nr. 370, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. februar 2026, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Statistikken omfatter dansk erhvervsfiskeri. Enheden i statistikken er et fartøj. I denne sammenhæng er et fartøj defineret som en regnskabsenhed. En regnskabsenhed består som hovedregel af et fartøj med selvstændigt regnskab. En regnskabsenhed kan i visse tilfælde indeholde flere fartøjer - eksempelvis hjælpefartøjer eller fartøjer, som hver for sig ellers ikke ville indgå i populationen. Populationen omfatter de enheder, som har en driftsmæssig aktiv periode på mindst seks måneder samt en årsomsætning over tærskelniveauet på 270.000 kr. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for fiskeri, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50579

    Nyt

    NYT: Flere børn modtager handicapindsatser

    Handicapindsatser til børn og unge 2024

    Handicapindsatser til børn og unge 2024, I 2024 modtog omkring 12.700 børn og unge i alderen 0-17 år tilsammen 15.100 handicapkompenserende indsatser. Det er en stigning i antallet af modtagere på 17,1 pct. og en stigning i antallet af indsatser på 16,6 pct. siden 2022, som er statistikkens første tælleår. Det betyder, at 1,1 pct. af alle børn og unge i Danmark under 18 år i 2024 modtog en handicapkompenserende indsats og at den enkelte i gennemsnit modtog 1,2 indsatser. De 6-11 årige udgjorde igen i 2024, ligesom i 2022 og 2023, den største aldersgruppe med ca. 5.100 modtagere, efterfulgt af de 12-17 årige og de 0-5 årige med omkring hhv. 4.600 og 3.000 modtagere. Det skal bemærkes, at opgørelsen udelukkende dækker over indsatser givet til børn og unge med funktionsnedsættelser efter barnets lov, tidligere serviceloven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, Flest drenge modtog handicapkompenserende indsatser, Flere drenge end piger modtog handicapkompenserende indsatser i 2024, uanset hvilken indsatstype, der er tale om. Drengene modtog tilsammen 10.000 indsatser, svarende til 66,1 pct. af de i alt 15.100 indsatser, der blev bevilget i 2024. Til sammenligning modtog pigerne tilsammen 5.100 indsatser, svarende til 33,9 pct. af de bevilgede indsatser i 2024. Antallet af modtagere, som er drenge, er steget fra 7.300 i 2022 til 8.500 i 2024, og antallet af modtagere, som er piger, er steget fra 3.600 i 2022 til 4.200 i 2024., Hyppigst bevilget handicapindsats er Afløsning og aflastning af pårørende, Afløsning og aflastning, er den handicapkompenserende indsats til børn og unge, som blev bevilget flest gange i 2024, ligesom det var tilfældet i 2022 og 2023. , Afløsning og aflastning, blev bevilget 7.800 gange, svarende til 51,4 pct. af alle bevilgede handicapkompenserende indsatser i 2024. Af denne indsats blev 5.300 bevilget til drenge og 2.500 til piger, hvilket svarer til, at drengene modtog 67,8 pct. af de bevilgede , Afløsnings- og aflastnings, indsatser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu04, Variation i kommunerne i andelen af modtagere af handicapindsatser, På tværs af landet varierer kommunernes brug af barnets lov, tidligere serviceloven, til hjælp og støtte af børn og unge med behov for handicapkompenserende indsatser. I 2024 bevilgede 7 kommuner handicapkompenserende indsatser til mindre end 0,5 pct. af kommunernes børn og unge under 18 år. Modsat bevilligede Vejen og Lolland Kommune indsatser til henholdsvis 9,0 pct. og 5,3 pct af kommunens børn og unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, og , folk1a, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juni 2025 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Kontakt, Jane Christensen, , , tlf. 20 58 42 40, Kilder og metode, Statistikken, som første gang blev udgivet for 2022, er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets 98 kommuner om børn og unge i alderen 0-17 år med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har modtaget handicapkompenserende indsatser givet efter udvalgte paragraffer i barnets lov og serviceloven. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50947

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation