Forside

Søgeresultat

Viser resultat 541 - 550 af 1478

NYT: Fortsat flere museumsbesøg i 2024

Museer 2024

Museer 2024, I 2024 blev museernes udstillinger besøgt 17,5 mio. gange, hvilket er det højeste antal i de 40 år, hvor Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistikken. Se mere i sidste års , Fremgang i museumsbesøgene i 2023, (Nyt fra Danamarks Statistik 2024:134). Særligt de kulturhistoriske museer tiltrak mange gæster i 2024. Med 10 mio. besøgende og en stigning på 250.000 siden året før stod denne museumskategori for 57 pct. af alle museumsbesøg. I 2024 stod kunstmuseerne med 4,6 mio. for 26 pct. af besøgene. De naturhistoriske museer stod for 3 pct., mens museumslignende institutioner (fx kunsthaller og videnspædagogiske aktivitets- og science centre) havde 13 pct. af gæsterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus3, Langt de fleste museer er kulturhistoriske, I 2024 omfattede museumsstatistikken knapt 400 besøgssteder. Et besøgssted er et udstillingssted under et museum - fx er Krigsmuseet og Kronborg Slot besøgssteder under Nationalmuseet. Langt de fleste besøgssteder er kulturhistoriske. 74 pct. tilhørte denne kategori, mens 16 pct. er kunstmuseer, 2 pct. naturhistoriske museer og 9 pct. museumslignende institutioner. , Besøg i cafeen, souvenirbutikken og andre aktiviteter på og uden for museet, Museerne tilbyder også andet end besøg i deres udstillinger, fx i deres caféer, haver eller parker. I 2024 var der 3 mio. gæster på museerne, der ikke besøgte udstillingerne, hvilket var en stigning på 0,7 mio. i forhold til 2023. Der blev derudover afholdt knap 6.300 arrangementer uden for museernes besøgsadresser med 460.000 deltagere, hvoraf 15 pct. var under 18 år og deltog i forbindelse med undervisning. , Flest voksne museumsbesøgende på kunstmuseer, Kunstmuseer tiltrak forholdsvis flest voksne (18 år og derover), der udgjorde 87 pct. af kunstmuseernes samlede antal gæster. Til sammenligning var andelen 78 pct. på både de kulturhistoriske og naturhistoriske museer. De naturhistoriske museer havde med 73 pct. den største andel betalende voksne gæster. På de kulturhistoriske museer var der 61 pct. betalende voksne gæster og på kunstmuseerne 65 pct. Andelen af voksne på kunstmuseerne med gratisbillet var 21 pct. Den tilsvarende andel var 18 pct. for de kulturhistoriske museer og 5 pct. for de naturhistorisk museer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus4, De zoologiske anlæg bød 5,5 mio. gæster velkommen i 2024, I 2024 besøgte i alt 5,5 mio. gæster et zoologisk anlæg. Heraf gik 4,4 mio. besøg til de 21 zoologiske haver og 1,1 mio. til de 7 akvarier, der indgår i statistikken. Staten støttede 7 ud af landets 28 anlæg gennem Zoo-loven som havde 3,4 mio. besøgende svarende til 63 pct. af alle gæster. De øvrige anlæg havde 2,1 mio. besøgende, svarende til 37 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/zoo3, 1,2 mia. kr. i entréindtægter for museer og 613 mio. kr. for zoologiske anlæg, Det varierer, hvad det koster at besøge et museum eller et zoologisk anlæg. Nogle gæster betaler fuld pris, mens andre bruger årskort eller får rabat. Der er også et betydeligt antal besøg med gratis entré. I 2024 genererede de 17,5 mio. museumsgæster tilsammen 1,2 mia. kr. i entréindtægter for museerne. For de zoologiske anlæg betalte 5,5 mio. besøgende samlet 613 mio. kr. i entréindtægter., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. maj 2025 - Nr. 139, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2026, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer (godkendt af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje. De zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier indberetter tilsvarende årlige oplysninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Museer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51238

Nyt

NYT: Aktiviteten i danske havne steg kun svagt i 2024

Skibsfart (år) 2024

Skibsfart (år) 2024, Såvel passager- som godstrafikken gennem danske havne var stort set uændret i 2024 i forhold til 2023. I alt gik 41,1 mio. passagerer gennem de 77 danske færgehavne i 2024, hvilket var en stigning på 0,2 pct. Godsmængderne i de 114 godshavne steg 0,4 pct. til 93,8 mio. ton gods. De 23 største godshavne, der håndterede over 1 mio. ton gods, stod for 82 pct. af den samlede godsmængde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, Gods fra Rusland til de danske havne var jern- og stålprodukter, Der er ikke lastet gods med Rusland som destination fra de større danske havne i 2023 og 2024. Der var i årene forinden en relativt beskeden udskibning af gods til Rusland på omkring 80.000 ton om året. Indgående gods fra Rusland er reduceret væsentlig siden krigen i Ukraine i 2022 og EUs vedtagelse af sanktioner mod Rusland. I 2021 blev 3,7 mio. ton gods fra Rusland losset i Danmark. I 2024 var det faldet til 0,5 mio. ton., Før krigen i Ukraines start modtog Danmark en del forskellige varetyper fra Rusland ad søvejen, hvor de mest dominerende var råolie, jern- og stålprodukter, kul, mineralske olieprodukter samt træ. I 2024 udgjorde jern- og stålprodukter over 98 pct. af det samlede søværts gods fra Rusland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib50, Fortsat vækst i krydstogtspassagererne, Mere end 1 mio. krydstogtpassagerer besøgte Danmark i 2024, hvilket markerer en fortsat vækst i krydstogtturismen i Danmark med en stigning på 9,4 pct. i forhold til 2023. Samtidig er antallet af krydstogtskibe faldet. De store krydstogtdestinationer er København, Aarhus, Skagen og Rønne, som samlet set står for over 98 pct. af passagererne. Væksten i passagertal er også begrænset til København, Aarhus og Rønne, mens alle andre havne har oplevet nedgang i krydstogtpassagererne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, Passager- og færgefart i danske havne, , 2020, , 2021, , 2022, , 2023, , 2024, , Ændring, 2023-2024, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 20, 568, 22, 326, 29, 946, 30, 104, 30, 177, 0,2, Udenrigsruter, 10, 282, 11, 143, 18, 827, 19, 184, 19, 246, 0,3, Indenrigsruter, 10, 286, 11, 183, 11, 119, 10, 920, 10, 931, 0,1, Anm.:I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, og , skib32, Samlet godsomsætning efter vareart. 2024, , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel, , Udland, Indland, Udland, Indland, , , , 1.000 ton, pct., I alt, 46, 942, 13, 723, 25, 165, 7, 926, 93, 756, 100, Flydende bulk , 11, 781, 2, 218, 5, 207, 2, 436, 21, 642, 23, Fast bulk , 15, 243, 8, 126, 3, 991, 2, 522, 29, 882, 32, Stykgods, 19, 918, 3, 381, 15, 965, 2, 968, 42, 232, 45, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. maj 2025 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2026, Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51240

Nyt

NYT: Færre nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024

Stofmisbrugsbehandling 2024

Stofmisbrugsbehandling 2024, Antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb visiteret af kommunerne er faldet fra 9.600 i 2023 til 9.200 i 2024. Det svarer til et fald på 3,9 pct. Det er første gang, antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb er faldet siden 2021, hvor statistikken første gang indeholdt godkendte indberetninger fra alle 98 kommuner. Mens antallet af nye behandlinger er faldet, er antallet af personer i behandling steget fra 20.400 i 2023 til 20.700 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 1,6 pct. Der er generelt kommet flere personer i behandling hvert år siden 2021. Samlet set ses en stigning på 7,4 pct. i antal personer i behandling fra 2021 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , smdbv004, Stor variation i kommunerne i andele af personer i stofmisbrugsbehandling, Andelen af personer i stofmisbrugsbehandling fordelt efter visiterende kommune varierede i 2024 fra 0 til 8,8 promille af kommunens indbyggertal. 8,8 promille svarer til, at 8,8 personer ud af 1.000 personer i kommunen var i stofmisbrugsbehandling. I 2024 var de fem kommuner med de højeste andele af personer i stofmisbrugsbehandling Lolland (8,8 promille), Albertslund (7,3 promille), Slagelse (6,8 promille), Brøndby (5,9 promille) og Svendborg (5,7 promille), mens de fem kommuner med de laveste andele var Læsø (0 promille), Furesø (1,4 promille), Fanø (1,5 promille), Lejre (1,6 promille) og Allerød (1,6 promille)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , folk1a, (3. kvartal), 3 ud af 4 i nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024 var mænd, 75,7 pct. af personerne over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024, var mænd, mens 24,3 pct. var kvinder. Den største gruppe var de 18-29-årige mænd, der udgjorde 35 pct. af personer over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024. , Kilde: Særudtræk fra registeret SMDB_VBGF, som man kan søge om adgang til via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Dobbeltdiagnosebehandling åbnede 1. september 2024, Generelt set foregår misbrugsbehandling i kommunalt regi mens psykiatrisk behandling foregår i regionalt regi. I september 2024 åbnede et nyt samlet, regionalt forankret tilbud målrettet behandling af borgere, der både har en rusmiddelproblematik og en psykiatrisk diagnose. Data fra disse regionale dobbeltdiagnosetilbud er ikke med i nærværende opgørelse, men forventes at indgå i næste udgivelse i 2026., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. juni 2025 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2026, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51316

Nyt

NYT: Fire ud af ti outsourcede job er højtkvalificerede

International organisering og outsourcing 2021:2023

International organisering og outsourcing 2021:2023, I perioden 2021-2023 blev 6.000 jobs flyttet til udlandet. Heraf var 44 pct. højtkvalificerede job (dvs. job, som kræver personale, der kan udføre specialistfunktioner, som fx akademiske og tekniske job). Andelen af højtkvalificerede job, der blev outsourcet, er steget markant når der sammenlignes med perioden 2018-2020, hvor det var 37 pct. eller perioden 2014-2016, hvor det var 26 pct. Blandt virksomheder inden for , erhvervsservice, udgør højtkvalificerede job 61 pct. af de i alt 1.400 outsourcede job, og inden for, industri, udgør højtkvalificerede job 36 pct. af de i alt 2.500 outsourcede job., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout21, Udflytning af aktiviteter til udlandet stiger igen, De 6.000 jobs udgør også i sig selv en stigning i antallet af udflyttede job til udlandet i forhold til den forudgående periode (2018-2020), hvor virksomhederne outsourcede 4.800 jobs. Stigningen er primært sket inden for , erhvervsservice, samt , industri, . De outsourcede job var placeret i 428 virksomheder i Danmark, der flyttede aktiviteter til udlandet i perioden 2021-2023. Dette svarer til 11 pct. af de i alt 3.900 adspurgte virksomheder og en stigning på 2 procentpoint i forhold til den forudgående periode (2018-2020)., Outsourcende virksomheder flytter især aktiviteter til EU-lande, International outsourcing er en hel eller delvis udflytning af forretningsfunktioner (kerne- og/eller hjælpefunktioner), der i udgangspunktet har været udført i Danmark. Blandt de virksomheder, der har flyttet aktiviteter til udlandet i perioden 2021-2023, har 75 pct. outsourcet mindst én hjælpefunktion (dvs. aktiviteter, som ikke udgør virksomhedens primære aktivitet) og 53 pct. mindst én kernefunktion. Outsourcende virksomheder i Danmark foretrækker i høj grad EU-lande som destination for outsourcing. I perioden 2021-2023 har 93 pct. af de outsourcende virksomheder engageret i udflytning af mindst en aktivitet til andre EU-lande. Outsourcing til Kina er uændret med 8 pct., men der er en stigning i antallet af outsourcede aktiviteter til Indien med 25 pct. mod 17 pct. i perioden 2018-2020 samt USA og Canada med 14 pct. mod 8 pct. i perioden 2018-2020., Lavere omkostninger er stadig det vigtigste motiv for at outsource, Virksomhederne i Danmark outsourcer af flere forskellige årsager. , Sammenlignet med tidligere perioder er , lavere lønomkostninger, stadigvæk det væsentlige motiv for outsourcing, , hvor 75 pct. af de outsourcende virksomheder siger, at motivet er vigtigt eller meget vigtigt. Branchemæssigt ligger , erhvervsservice, endnu højere med 78 pct. sammen med , industri, på 77 pct., mens 64 pct. af virksomhederne inden for , finansiering, og forsikring, oplever det som et vigtigt eller meget vigtigt motiv., En faktor, der er blevet vigtigere over årene, er manglen på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. I perioden 2021-2023 har 51 pct. af virksomhederne svaret, at motivet var vigtigt eller meget vigtigt i deres beslutning om outsourcing. Blandt andre faktorer, der er blevet vigtigere over tid, er adgangen til specialiseret viden og teknologi, det svarer 39 pct. mod 26 pct. i perioden 2018-2020 og adgangen til nye markeder med 24 pct. mod 16 pct. i perioden 2018-2020., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout41 , Nyt fra Danmarks Statistik, 15. august 2024 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juni 2028, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, Undersøgelsen af danske virksomheders internationale organisering og outsourcing dækker alle virksomheder med 50 eller flere ansatte inden for de private byerhverv, inklusive den finansielle sektor. Tallene er baseret på indsamling af oplysninger fra 3.500 virksomheder. Undersøgelsen er en del af et større europæiske projekt, delvist finansieret af Eurostat, med det formål at belyse virksomhedernes engagement i globale værdikæder og international sourcing. Undersøgelsen er en delvis gentagelse af tidligere undersøgelse i 2007, 2012 og 2017., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, International organisering og outsourcing, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48697

Nyt

NYT: Overskuddet i dansk akvakultur faldt i 2023

Regnskabsstatistik for akvakultur 2023

Regnskabsstatistik for akvakultur 2023, Opdræt af fisk og skaldyr i danske akvakulturanlæg havde i 2023 samlet set et driftsresultat, som var 67 mio. kr. lavere end i 2022. Det svarer til et fald på 39 pct. Driftsresultatet var på 104 mio. kr. i 2023 ud af et bruttoudbytte på 1.692 mio. kr. Havbrug stod for 86 mio. kr. af det samlede driftsresultat. For anlæg med middelhøj eller høj recirkulation af vand blev resultatet på -8 mio. kr. Anlæg med ingen eller lav recirkulation bidrog med 27 mio. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, Fald i driftsresultatet for havbrug, Det samlede driftsresultat for havbrug faldt med 34 pct. fra 2022 til 2023. Bruttoudbyttet blev på 601 mio. kr. i 2023, hvilket var 1 pct. mindre end året før, til trods for en stigning i produktionen på 5 pct. Driftsomkostningerne steg 33 mio. kr. til 512 mio. kr. Stigningen i driftsomkostningerne kom primært fra køb af yngel og sættefisk (fisk til udsætning), som steg med 23 mio. kr. til 206 mio. kr., Negativt driftsresultat for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, I modsætning til i 2022 blev det samlede driftsresultat for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation negativt i 2023. Det var fjerde år ud af de seneste fem år, hvor det skete. Bruttoudbyttet blev på 646 mio. kr. i 2023 - 13 pct. mere end året før, 0g produktionen var næsten det samme. Driftsomkostningerne steg med 80 mio. kr. til 627 mio. kr. Det skyldtes især en stigning i omkostninger til yngel og sættefisk på 40 mio. kr. til 83 mio. kr., og at omkostninger til finansiering steg med 15 mio. kr. til 27 mio. kr., Stigning i driftsresultatet for anlæg med ingen eller lav recirkulation, Det samlede driftsresultat for anlæg med ingen eller lav recirkulation blev med 27 mio. kr. mere end fordoblet fra 2022 til 2023. Bruttoudbyttet blev på 398 mio. kr. i 2023, hvilket var 5 pct. mindre end året før, og produktionen blev reduceret med 19 pct. Driftsomkostningerne faldt med 35 mio. kr. til 363 mio. kr. Blandt driftsomkostningerne faldt omkostning til køb af yngel og sættefisk mest - med 14 mio. kr. til 56 mio. kr., Laveste energiomkostninger for havbrug, For anlæg med ingen eller lav recirkulation udgjorde omkostninger til elektricitet og anden energi 6 pct. af de samlede driftsomkostninger i 2023 imod 7 pct. i 2022. For anlæg med middelhøj eller høj recirkulation var tallet 11 pct. for begge år. For havbrug faldt andelen fra 1 pct. til mindre end 1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, Samlet set færre anlæg, Der var 176 anlæg i 2023, som fordelte sig på 19 havbrug, 121 landbaserede anlæg og 36 skaldyrbrug. Det var 10 landbaserede anlæg færre end året før, men 1 havbrug og 4 skaldyrbrug flere. Der var 475 beskæftigede inklusiv ejere omregnet til fuldtid på anlæggene i 2023 mod ca. 460 i 2022., Regnskabsresultater for akvakultur, , Anlæg med ingen eller lav recirkulation, Anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, Havbrug, , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, , antal, Anlæg, 89, 82, 42, 39, 18, 19, , ton, Produktion, 13, 463, 10, 956, 18, 550, 18, 582, 13, 592, 14, 335, , mio. kr., Bruttoudbytte, 417, 398, 572, 646, 610, 601, Driftsomkostninger, 398, 363, 548, 627, 479, 512, Finansieringsomkostninger, 6, 8, 12, 27, 0, 3, Driftsresultat, 13, 27, 12, -8, 131, 86, - Nedre halvdel, -10, -1, -24, -51, 20, 21, - Øvre halvdel, 23, 28, 37, 43, 111, 65, Driftsresultat efter ejeraflønning, -3, 11, 3, -16, 129, 84, Nøgletal, pct., Overskudsgrad, 0,6, 4,9, 2,7, 1,7, 21,1, 14,4, Afkastningsgrad, 0,5, 3,6, 1,8, 1,2, 23,3, 12,8, Soliditetsgrad, 26,3, 25,3, 30,1, 24,1, 80,3, 81,4, Anm. 1: Ud over de viste anlægstyper var der i 2023 også 36 skaldyrbrug beliggende til havs. Anm. 2: Ejeraflønning er beregnet. Anm. 3: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, Nyt fra Danmarks Statistik, 31. marts 2025 - Nr. 90, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Kontakt, Michael Brogaard, , , tlf. 51 62 70 89, Kilder og metode, Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder indhentet fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og fra Miljøstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for akvakultur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49041

Nyt

NYT: Fonde uddeler 27,5 mia. kr. til almennyttige formål

Fondes aktiviteter 2024

Fondes aktiviteter 2024, De private fonde gav tilsagn om almene bevillinger for i alt 27,5 mia. kr. i 2024, hvilket er en stigning på 1,4 mia. fra 2023. De erhvervsdrivende fonde stod for 71,3 pct. af de almennyttige bevillinger, hvilket er samme andel som tidligere år. Dermed er niveauet for de almennyttige bevillinger på niveau med de to foregående år. Bevillinger kan være flerårige og derfor udbetales senere end bevillingsåret og over flere år. Fondene udbetalte 24,2 mia. kr. til almennyttige formål i 2024, hvilket er en stigning på 3,2 mia. kr. sammenlignet med 2023. Fondene kan også have bevillinger til ikke-almennyttige formål, der svinger mellem 2,1 og 8,2 mia. kr. i perioden 2022-2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond17, Fald i sundhedsformål, men fortsat højt niveau, Selvom de samlede bevillinger til sundhedsformål faldt med 3,9 mia. til 5,1 mia. kr. i 2024, er sundhedsformål fortsat det område, der modtager flest bevillinger i 2024. Det kan bemærkes, at der er en mere stabil udvikling i udbetalingerne i forhold til bevillingerne, hvor der blot er et fald på 1 mia. kr. til sundhedsformål. Natur- og miljøformål har oplevet en stigning i bevillingerne på 1,5 mia. kr. fra 2023 til 2024, hvilket er den største nominelle stigning blandt formålene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond02, Statistik præget af store aktører, Det skal i tolkningen af udsving mellem formålene tages i betragtning, at der indgår meget store aktører i statistikken, hvilket betyder, at ændringer i enkelte fondes bevillingsmønstre slår igennem i statistikken., Forskning udgør over 1/3 af alle samlede bevillinger, Sundhedsforskning er det område, der tiltrækker flest private fondsbevillinger sammenlignet med de øvrige forskningsområder. Jordbrugsvidenskab har oplevet den største stigning sammenlignet med 2023, nemlig en stigning på 1,9 mia. I 2024 var halvdelen af forskningsbevillingerne konkurrenceudsatte, hvilket er samme niveau som i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond20, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. november 2025 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2026, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53906

Nyt

NYT: NEET-gruppen har mere kontakt til hospitalet

Sårbare gruppers sundhed 2023

Sårbare gruppers sundhed 2023, Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET-gruppen: Not in Employment, Education, or Training) er i højere grad i kontakt med hospitalet, end den øvrige gruppe af 16-24-årige er. I 2023 var 42,6 pct. af NEET-gruppen i kontakt med et hospital, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 34,4 pct. Forskellen fandtes blandt ambulante kontakter og akut-ambulante kontakter, men den største forskel var blandt indlæggelser. Blandt NEET-gruppen blev 8,8 pct. indlagt i 2023, mens det var 3,1 pct. blandt den øvrige gruppe af unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Størst forskel i Region Midtjylland, Andelen af de 16-24 årige, der havde kontakt til hospitalet, lå i samtlige regioner højere blandt NEET-gruppen, end den gjorde blandt den øvrige gruppe af unge. Den største forskel i andelen af personer med hospitalskontakt mellem NEET-gruppen og den øvrige gruppe af 16-24 årige fandtes blandt de unge bosat i Region Midtjylland, hvor 39,9 pct. af NEET-gruppen havde kontakt til hospitalet i 2023, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 29,5 pct. Den mindste forskel mellem grupperne var blandt de unge bosat i Region Hovedstaden, hvor 40,6 pct. af NEET-gruppen havde hospitalskontakt i 2023, mens 36,2 pct. af de aktive unge havde kontakt til et hospital. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Geografisk forskel i kontakter til sundhedspersoner og indløste recepter, Der var en tilsvarende tendens i forhold til det gennemsnitlige antal kontakter til sundhedspersoner (almen læge, speciallæge, tandlæge/tandplejer, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog) pr. person og det gennemsnitlige antal indløste recepter pr. person: Blandt bosatte i Region Hovedstaden fandtes ingen eller kun en lille forskel i antal mellem NEET-gruppen og de aktive, mens bosatte i Region Midtjylland og Region Nordjylland havde den største forskel mellem de to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetsyg, og , neetmed, Bag om NEET-gruppen, I 2023 udgjorde NEET-gruppen 63.400 (9,6 pct.) af de i alt 657.300 unge på 16-24 år. Der var en lidt højere andel af ikke-aktive blandt mænd end kvinder, mens andelen af ikke-aktive steg med alderen fra 3,2 pct. blandt de 16-årige til 12,4 pct. blandt de 24-årige. De fem geografiske regioner havde omtrent samme andel af ikke-aktive - den højeste andel fandtes i Region Sjælland (10,7 pct.), mens den laveste andel fandtes i Region Hovedstaden (8,7 pct.)., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. juni 2025 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2026, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) omfatter hele befolkningen (16-24 år), idet der skelnes mellem NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Opgørelsestidspunktet er den sidste uge i november, og en person kategoriseres som ikke-aktiv, hvis vedkommende er uden for beskæftigelse i denne uge og samtidig i samme uge samt de foregående tre uger heller ikke har været under uddannelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54411

Nyt

NYT: Flere personer på herberg og forsorgshjem i 2024

Herberger og forsorgshjem 2024

Herberger og forsorgshjem 2024, 7.300 personer overnattede på et herberg eller forsorgshjem i 2024. Det er en stigning på 2 pct. siden 2023 og 5 pct. siden 2022. Stigningen ses især blandt personer, der har opholdt sig mellem 31 og 119 dage på et herberg eller forsorgshjem. Fordelingen af varigheden af personernes ophold på et herberg eller forsorgshjem ligner fordelingen i de tre forgangne år, hvor der er flest, der har opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem mellem 31 og 364 dage i løbet af et år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Mænd udgjorde tre fjerdedele, Flertallet af personerne, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024, var mænd. Mændene udgjorde tre fjerdedele af det samlede antal personer i 2024, hvilket er samme billede som i de tre forgående år. Denne fordeling afspejles i stort set alle aldersgrupper, hvor kvinder udgør omtrent 25 pct. Blandt de 18-24-årige udgjorde kvinderne dog 37 pct., hvorfor denne aldersgruppe havde den største andel af kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Størstedelen havde ét ophold i løbet af 2024, Størstedelen af de personer, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024, havde et enkelt ophold. Dette gælder for alle aldersgrupper, men især blandt de ældste personer på 60 år eller derover, hvor 80 pct. havde ét ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024. Den største andel af personer, der havde 2 ophold eller flere, findes blandt de 30-39 årige, hvor 35 pct. havde 2 eller flere ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor2, Definition og opgørelse af antal herberger og forsorgshjem, Herberger og forsorgshjem dækker over boformer efter servicelovens § 110, der er målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand til at benytte den i kortere eller længere perioder. Danmarks Statistiks opgørelse af antal herberger og forsorgshjem kan ikke direkte sammenlignes med antallet i , Tilbudsportalen, . I Danmarks Statistiks register over ophold på herberger og forsorgshjem opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Antallet af indberettere kan dog afvige fra antallet af tilbud i Tilbudsportalen. Blandt andet indberetter tilbud med flere afdelinger i nogle tilfælde pr. afdeling; i andre tilfælde indberetter de samlet, f.eks. hvis de ligger administrativt og fysisk på samme adresse. For året 2024 indgik der 133 indberettere i Danmarks Statistiks opgørelse, som svarede til 117 tilbud i Tilbudsportalen., Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2025 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Kontakt, Chris Cornelia Friis Christiansen, , , tlf. 23 13 05 91, Kilder og metode, Herberger og forsorgshjem dækker over ophold på herberg og forsorgshjem efter §110 i Serviceloven, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp., Herbergerne og forsorgshjemmene mv. har godkendt deres indberetning for 2021. Kun godkendte indberetninger bliver inkluderet i statistikken, og ved manglende eller afviste indberetninger er landstotalen baseret på en opregning. I 2021 har ingen herberger eller forsorgshjem afvist data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54506

Nyt

NYT: Dyr energi udfordrede industrien mere end COVID

International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder

International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder, 2021-2023 var præget af ekstraordinære globale udfordringer, der også påvirkede danske virksomheders globale værdikæder. Det viser den seneste undersøgelse om international organisering og outsourcing: , Fire ud af ti outsourcede job er højtkvalificerede, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:234). Den største udfordring i perioden var øgede omkostninger til råvarer pga. stigende energipriser, hvilket 57 pct. af de adspurgte virksomheder svarede var vigtigt eller meget vigtigt for organisering af deres globale værdikæder. Det gjaldt især virksomhederne inden for , industri, , hvor 83 pct. af virksomhederne svarede, at stigende energipriser påvirkede organiseringen af deres globale værdikæder. Industrien var også markant påvirket af andre stigninger i omkostninger, forsyningsmangel i eksisterende værdikæder eller transportudfordringer. Derimod var dansk industri i lidt mindre grad berørt af COVID-19 udfordringer, miljøpolitiske begrænsninger eller effekten af sanktioner mod Rusland., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60 , Importører af varer fra udlandet var påvirket af forsyningsmangel, De globale udfordringer har også haft en effekt for den delpopulation af virksomheder i undersøgelsen, der importerer varer fra udlandet. I undersøgelsen er der ca. 2.500 virksomheder, primært inden for , industri, samt , handel og transport, , der plejer at importere varer direkte fra udlandet. Mere end to tredjedele (64 pct.) rapporterede, at forsyningsmangel i eksisterende værdikæder har påvirket deres organisering af globale værdikæder i perioden 2021-2023., Hvis man undersøger, hvor meget forsyningsmangel påvirkede disse virksomheder, fremkommer et par forskelle. Der er forskelle alt efter, om virksomheden, , der importerede varer direkte fra udlandet, også solgte varer til udlandet. De mest påvirkede virksomheder af forsyningsmangel, var dem, der både købte og solgte varer direkte til udlandet, hvor 74 pct. svarede, at forsyningsmangel havde en indflydelse på organiseringen af deres globale værdikæder. , Lidt mindre udfordret var de virksomheder, der enten kun var vareimportører eller -eksportører, . Blandt disse anså , fire ud af ti , virksomheder, at forsyningsmangel har haft en betydning, . 23 pct. af virksomheder uden direkte køb eller salg med udlandet var mindst påvirket af forsyningsmangel., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60, Information- og kommunikationsvirksomhederne var mildt berørt, For servicevirksomheder var perioden 2021-2023 generelt mindre udfordrende end for industrivirksomhederne. Virksomheder inden for , information, og, kommuni-kation, blev også berørt af stigende energipriser, men det var kun 27 pct. i denne branche, der rapporterede, at det har haft en betydning for organiseringen af deres globale værdikæder i perioden. Den næstvigtigste udfordring i denne branche var COVID-19 relaterede begrænsninger med 26 pct., Hvis man ser på, hvor stor betydning miljøpolitiske begrænsninger har haft for organisering af værdikæderne, er der også betydelig forskel mellem virksomheder inden for , information og kommunikation, og , industrien, . Niveauet inden for , industri, var højere end gennemsnittet med 46 pct., og inden for , information og, kommunikation, var der kun 9 pct. af virksomhederne, der var påvirket af denne udfordring. Generelt svarede 32 pct. af alle de undersøgte virksomheder, at denne udfordring var betydelig for deres internationale organisering., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. august 2024 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, Undersøgelsen af internationale organisering og outsourcing dækker alle virksomheder i Danmark med 50 eller flere ansatte, omregnet til fuldtidsansatte (årsværk), inden for de markedsmæssige byerhverv, inklusive den finansielle sektor. Tallene er baseret på indsamling af oplysninger fra 3.900 virksomheder. Statistikken belyser virksomhedernes engagement i de globale værdikæder og international outsourcing. Undersøgelsen er en delvis gentagelse af tidligere undersøgelser gennemført i 2007, 2012, 2017 og 2021., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, International organisering og outsourcing, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54564

Nyt

NYT: Salget af musik fortsætter med at stige

Køb og salg af musik 2024

Køb og salg af musik 2024, Siden 2012, hvor streaming indgik i statistikken for første gang, er salget af musik steget hvert år, og det udgjorde i 2024 i alt 796 mio. kr. Udviklingen hænger sammen med den øgede udbredelse af elektroniske enheder som smartphones og tablets samt et voksende antal streamingtjenester som Spotify, Apple Music, Tidal og YouSee Musik. I 2012 udgjorde streaming 26 pct. af det samlede salg af indspillet musik. I 2024 var andelen 89 pct. I samme periode er salget af downloads og lignende formater faldet, mens salget af fysiske medier har været stigende siden 2020. I 2024 blev der solgt fysiske medier som fx vinyler og CD'er for i alt 79 mio. kr., svarende til 10 pct. af det samlede salg. Det var en stigning på 33 mio. kr. sammenlignet med 2020, hvor salget udgjorde 7 pct. I 2012 blev der solgt vinyler og CD'er mv. for 187 mio. kr. Salget faldt frem til 2016 med 55 mio. kr. Herefter faldt det yderligere til 46 mio. kr. i 2020, og det er nu på niveau med 2015, hvor der blev solgt for 75 mio. kr., Kilde:, www.statistikbanken.dk/musik1, Streaming dominerer - men de ældre holder fast i CD og vinyl, Kulturvaneundersøgelsen, undersøger, hvordan befolkningen (16 år og derover) har brugt forskellige kulturtilbud de seneste 12 måneder - herunder musikforbrug. Respondenterne i undersøgelsen bliver bl.a. spurgt, hvordan de får adgang til musik. I 2024 svarede 52 pct., at de streamede musik mod betaling, og 23 pct. streamede gratis. Blandt de 16-24-årige streamede 81 pct. mod betaling og 29 pct. gratis. Andelene falder med alderen, og hos de 65-74-årige streamer 24 pct. mod betaling og 18 pct. gratis. Til gengæld er brugen af fysiske medier som vinyl, CD og kassette mest udbredt i den ældre del af befolkningen. Blandt de 65-74-årige lytter 44 pct. til musik via fysiske formater, hvilket er næsten dobbelt så mange som dem, der streamer. Til sammenligning er der 15-17 pct. af de 16-44-årige, der bruger fysiske medier til at høre musik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mk1, Forlag, tv og radio stod for halvdelen af de samlede rettighedsbetalinger, Når radio- og tv-kanaler, streamingtjenester, koncertarrangører, butikker, frisører, restauranter, biografer mv. afspiller musik, får de, der ejer rettighederne til værket, betaling for afspilningen. Der blev i alt købt rettigheder til afspilning af musik for 1,5 mia. kr. i 2024. Branchen , Forlag, tv og radio, stod for cirka halvdelen af rettighedsbetalingerne. , Der blev registreret 88.000 nye musikværker i 2024, I 2024 blev der registreret 88.000 nye musikværker fra medlemmer af KODA, der forvalter rettighedsbetalinger for komponister, sangskrivere og musikforlag i Danmark. 64.000 af musikværkerne havde én eller flere personer registreret som autorer (komponister og sangskrivere), mens virksomheder (typisk forlag) var rettighedshavere til de resterende. Der var 11.700 personer i Danmark, der bidrog med kompositioner, arrangementer og sangtekster, og som står som rettighedshavere til de nye musikværker. Det svarer til, at hver af disse autorer i gennemsnit blev rettighedshaver for fem nye musikværker i løbet af året. Ifølge statistikken , Kunstnere i Danmark, er der 14.000 kunstnere inden for kunstområdet Musik (2022), hvor en femtedel havde 75-100 pct. af deres indkomst fra kunstnerisk virke. Indkomst fra kunstnerisk virke inkluderer bl.a. musikrettighedsbetalinger. , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. juni 2025 - Nr. 177, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juni 2026, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne KODA og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne. KODA ændrede i 2015 sin definition af, hvad et KODA-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et KODA-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var KODA-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af KODA, betragtet som et KODA-værk. Ændringen i 2015 omfattede også musikværker tilbage i tid. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handel med musikrettigheder- og værker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51372

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation