Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5481 - 5490 af 5860

NYT: Væksthusgartnerier går fra naturgas til fjernvarme

Væksthusproduktion 2023

25. oktober 2024, De danske væksthusgartnerier er gået fra naturgas til fjernvarme, når det gælder valg af energitype. I perioden fra 2014-2020 udgjorde fjernvarme gennemgående lidt under halvdelen af det samlede energiforbrug. I 2023 er andelen imidlertid steget til 74 pct., mens andelen af naturgas i samme periode faldt fra 37 pct. til 15 pct., altså omtrent en halvering. Øvrige typer af energi som fx olie og kul udgør 11 pct. Det samlede forbrug af energi til opvarmning er faldet med 10 pct. fra 2020 til 2023. Faldet skyldes mindre væksthusareal og en forbedret energieffektivitet., Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Forbrug af energi i væksthus til opvarmning fordelt på energityper, , Fjernvarme, Naturgas, Fuelolie, Letolie, Kul og koks, Brænde, træaffald mv. , Opvarmning I alt, , 1.000 gigajoule, 2014, 1, 422, 1, 173, 123, 114, 354, 32, 3, 217, 2017, 1, 615, 1, 234, 43, 127, 273, 77, 3, 369, 2020, 1, 430, 1, 084, 68, 164, 180, 40, 2, 966, 2023, 1, 982, 387, 38, 78, 82, 99, 2, 666, , pct., 2014, 44,2, 36,5, 3,8, 3,5, 11,0, 1,0, 100,0, 2017, 47,9, 36,6, 1,3, 3,8, 8,1, 2,3, 100,0, 2020, 48,2, 36,5, 2,3, 5,5, 6,1, 1,3, 100,0, 2023, 74,3, 14,5, 1,4, 2,9, 3,1, 3,7, 100,0, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Stigende priser på naturgas, Årsagen til skift i valg af energiform skal ses i sammenhæng med drastisk stigende priser på naturgas, som fulgte i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Fra 2021 til 2022 steg priserne på gas og brændsel til opvarmning med 51 pct., der dog blev efterfulgt af et fald på 8 pct. fra 2022 til 2023. Se mere om landbrugets priser , www.statistikbanken.dk/lbfpris1, . , Produkter i væksthus, Foruden prydplanter producerer væksthusgartnerierne en række grøntsager. Tomater og agurker dominerer med 85 pct. af alle grøntsager. Øvrige grøntsager er salat, krydderurter og peber/chili. I tilgift til grøntsagerne er der også en produktion af jordbær i væksthus. , Grøntsagsproduktion i væksthuse, , 2017, 2020, 2023, , Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, , antal, ton, antal, ton, antal, ton, Grøntsager i alt , 120, 35, 543, 127, 31, 492, 93, 29, 154, Salat, 16, 1, 682, 17, 1, 128, 15, 1, 056, Tomater i alt, 66, 11, 759, 91, 11, 390, 66, 11, 355, Cherry- og cocktailtomater, 38, 4, 939, 58, 4, 553, 47, 4, 537, Andre tomater, 56, 6, 820, 74, 6, 837, 54, 6, 819, Agurker, 55, 15, 884, 48, 15, 592, 37, 13, 370, Krydderurter, 39, 579, 32, 1, 030, 24, 1, 020, Peber og chili, 28, 185, 16, 109, 12, 109, Andre grøntsager , 32, 5, 454, 24, 2, 243, 18, 2, 243, Jordbær under glas, 19, 491, 16, 706, 12, 673, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gartn1, og særkørsel ud fra landbrugs- og gartneritællingen 2024, Betydningen af væksthusproduktion for det samlede jordbrug, Produktionen af grøntsager og potteplanter bidrager med knap 3 pct. af den samlede jordbrugssektors økonomi, hvor prydplanterne udgør ca. dobbelt så meget som grøntsagerne. Se mere om jordbrugets salgsprodukter og forbrug af rå- og hjælpestoffer , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Væksthusproduktion 2023, 25. oktober 2024 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2027, Alle udgivelser i serien: Væksthusproduktion, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Vækstproduktionen er opgjort som en kombination af oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistikken for jordbrug. Alle bedrifter med væksthuse er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen, mens det er en stikprøve af disse, som indgår i regnskabsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32001

Nyt

NYT: Varmepumper vinder fortsat frem

Bygningsopgørelse 1. januar 2021

24. marts 2021, Bygningsopgørelsen pr. 1. januar 2021 viser, at der samlet var 531 mio. m, 2, opvarmet bygningsareal i Danmark, en stigning på 4,5 mio. m, 2, i forhold til året før. I 2021 er 23,9 mio. m, 2, opvarmet af varmepumper, hvilket er en stigning på 3 mio. m, 2, siden 2020. Dermed bliver 4,5 pct. af det opvarmede areal nu opvarmet af varmepumper. Denne offentliggørelse introducerer også en mere detaljeret opdeling af bygninger vedrørende anvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, Fjernvarme er den mest benyttede opvarmningsform, F, jernvarme, er den mest benyttede opvarmningsform 1. januar 2021 og benyttes i 55,0 pct. af de opvarmede arealer. C, entralvarme med naturgas, benyttes i 17,9 pct., mens , centralvarme med olie, benyttes i 10,3 pct. Ser man på udviklingen de sidste fem år fra 2016 til 2021, så er varmepumper gået fra at opvarme 2,4 pct. til 4,5 pct. af det opvarmede areal. mens, fjernvarme, er gået fra at opvarme 52,7 pct. af det samlede opvarmede areal til 55,0 pct. Der er størst tilbagegang for , centralvarme med oliefyr, , der er gået fra at opvarme 13,8 pct. til 10,3 pct. af det opvarmede areal., Nye opdelinger af bygninger, Denne offentliggørelse af bygningsopgørelsen indeholder nye opdelinger vedrørende anvendelse af bygningerne. Dermed kan man få en finere opdeling af de forskellige kategorier i bygningsopgørelsen. For eksempel er etagearealet i kategorien , bygninger til kontor, handel og lager herunder offentlig administration, blevet opdelt i seks undergrupper. Det ses, at , lagerbygninger, fylder 35 mio. m, 2, , efterfulgt af , bygninger til kontor, med 21 mio. m, 2, og , bygninger til handel og butik, med 14 mio. m, 2, . Af andre kategorier, der har fået en finere opdeling kan nævnes landbrugsbygninger og industribygninger. Hidtil har bygningsopgørelsen været opdelt på 27 anvendelseskategorier, hvilket nu er udvidet til 104 kategorier. Den fulde opgørelse kan ses i statistikbanken (, www.statistikbanken.dk/bygb70, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb70, Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar, , Bygningsareal, i alt, Heraf:, , , Helårs-, beboelse, , Avls- , og , drifts-, bygninger, Fabrikker, og, værk-, steder, Kontor, , handel og, admini, stration, Institutioner, og , kulturelle, formål, Sommer-, huse, , , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 778,8, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2016, 802,8, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 808,1, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, 2019, 813,7, 381,9, 134,0, 44,8, 88,4, 44,4, 18,0, 2020, 820,5, 386,4, 125,5, 43,2, 91,9, 44,7, 18,2, 2021, 826,4, 390,7, 122,7, 42,7, 93,2, 44,8, 18,3, , andel i pct., 2021, 100,0, 47,3, 14,8, 5,2, 11,3, 5,4, 2,2, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal. Restkategorien uoplyst/under opførelsel regnes ikke med i tabellens total., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, Opvarmet areal efter opvarmningsform. 1. januar, , Opvarmet, areal i alt, Heraf, , , Fjernvarme, , Centralvarme, m. olie o.l., Centralvarme, m. naturgas, Elektricitets-, opvarmning, Varme-, pumper, Anden op-, varmning, , mio. m, 2, 1986, 369,3, 122,1, 189,5, 5,5, 23,6, -, 28,6, 1991, 403,0, 155,7, 150,9, 36,3, 31,2, -, 28,9, 1996, 420,3, 185,1, 120,0, 56,4, 33,3, -, 25,5, 2001, 442,9, 210,4, 104,8, 70,3, 33,3, -, 24,1, 2006, 470,5, 232,1, 97,0, 81,3, 33,7, -, 26,4, 2011, 494,8, 250,5, 85,7, 91,5, 33,9, 5,3, 27,9, 2016, 510,5, 268,9, 70,4, 94,3, 33,8, 12,3, 30,8, 2017, 514,0, 273,5, 67,7, 93,9, 33,6, 13,8, 31,4, 2018, 518,4, 277,9, 65,0, 94,0, 33,4, 15,7, 32,4, 2019, 522,1, 282,0, 61,8, 94,4, 33,2, 17,9, 32,9, 2020, 526,9, 287,4, 57,3, 95,5, 32,8, 20,9, 33,0, 2021, 531,4, 292,0, 54,8, 95,3, 32,5, 23,9, 32,8, , andel i pct., 2021, 100,0, 55,0, 10,3, 17,9, 6,1, 4,5, 6,2, Anm.: Indtil 2011 indgår varmepumper i , anden opvarmning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, Bygningsopgørelse 1. januar 2021, 24. marts 2021 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Bygningsopgørelse, Kontakt, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32667

Nyt

NYT: Markant flere SMVer opnår ønsket finansiering

Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018

31. oktober 2019, Andelen af små og mellemstore virksomheder (SMVer), der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering, steg markant fra 2014 til 2018. I banker og sparekasser steg andelen fra 64 til 72 pct., mens den i realkreditinstitutterne steg fra 50 til 65 pct. I forhold til før finanskrisen var der dog i 2018 stadig betydeligt flere, der , ikke, opnåede den søgte lånefinansiering. Banker og sparekasser samt realkreditinstitutter er de mest benyttede kilder til lånefinansiering blandt de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Begrænsning i adgangen til lånefinansiering har i perioder givet anledning til bekymring om en såkaldt kreditklemme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, ., Flere opnåede fuldt ud den søgte lånefinansiering, En tredje væsentlig kilde til små og mellemstore virksomheders lånefinansiering, udover banker og sparekasser samt realkreditinstitutter, er virksomhedens eksisterende ejere/direktører. Også for denne kilde ses en markant stigning i andelen af virksomheder, der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering. For egenkapitalfinansiering faldt andelen i 2018 imidlertid i forhold til 2014, men da der kun er relativt få virksomheder, der søger denne form for finansiering, skal resultaterne tolkes med forsigtighed. Andre former for finansiering, der bl.a. omfatter kassekredit og leasing, er den kategori, hvor virksomhederne generelt har størst chance for at opnå det, de søger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf2, ., En ud af tre søgte finansiering, 33 pct. af de små og mellemstore virksomheder søgte finansiering i 2018. Det er et stort set uændret niveau i forhold til 2014, men fortsat betydeligt under 2010, hvor en højere andel af virksomheder søgte finansiering i kølvandet på finanskrisen. Dette gør sig gældende såvel for finansiering samlet set, som for hver af de tre finansieringsformer der her skelnes mellem. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Efter finansieringsform, , Låne-, finansiering, Egenkapital-, finansiering, Andre former for finansiering, , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, , pct. af alle virksomheder, Søgte finansieringsform, 19, 24, 13, 12, 3, 6, 3, 2, 22, 30, 24, 23, , pct. af virksomheder, der søgte finansieringsformen, Udfald af søgt finansiering:, , , , , , , , , , , , , Fuldt opnået, 92, 69, 72, 79, 90, 72, 72, 63, 95, 80, 88, 95, Delvist opnået, 5, 19, 14, 10, 5, 16, 16, 14, 4, 17, 10, 3, Ikke opnået, 3, 12, 14, 11, 5, 12, 12, 23, 0, 3, 2, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, og , atf2, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Udvalgte lånefinansieringskilder, , Banker og , sparekasser, Realkredit-, institutter, Ejere og , direktører, , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, , pct. af lånesøgende virksomheder, Søgte lån hos kilde, 76, 70, 79, 74, 24, 37, 40, 33, 16, 29, 18, 14, , pct. af virksomheder, der søgte lån hos kilde, Udfald af søgt finansiering:, , , , , , , , , , , , , Fuldt opnået, 91, 55, 64, 72, 91, 60, 50, 65, 87, 67, 59, 86, Delvist opnået, 6, 24, 15, 13, 3, 17, 11, 9, 8, 22, 29, 11, Ikke opnået, 3, 21, 22, 16, 5, 24, 38, 26, 6, 11, 13, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, og egne beregninger., Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018, 31. oktober 2019 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Kontakt, Michael Elgaard Nielsen, , , tlf. , Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for 2018 og to tilsvarende for hhv. 2007 og medio 2009-medio 2010 (ovenfor blot 2010) samt 2014, dækkende private firmaer inden for markedsmæssige erhverv og udvalgte brancher (DB07 19-grupperingerne B, C, D, E, F, G, H, I, J, L, M og N). For 2018-undersøgelsen er populationen afgrænset til små og mellemstore virksomheder (SMVer) med mellem 5 og 249 ansatte i 2014, som havde 5 eller flere ansatte ultimo 2017. De foregående undersøgelser var afgrænset på lignende vis, dog for 2007 og 2009/2010 dækkende to perioder på én gang med lidt anderledes afgrænsning til følge. , Resultaterne for 2018 er baseret på 3.878 besvarelser, der repræsenterer en population på 21.385 virksomheder. Svarprocenten er på 93 procent. I ovenstående dækkes resultater for de 1.582 virksomheder, der ikke er ejet af et andet firma, da der også foreligger resultater for disse fra de foregående undersøgelser., Der skelnes i undersøgelsen mellem tre former for finansiering. Lånefinansiering er gæld, der skal tilbagebetales, og omfatter eksempelvis lån fra banker, sparekasser og realkreditinstitutter eller firmaets ejer(e). Egenkapitalfinansiering er finansieringsmidler eller andre værdier, der gives til gengæld for ejerskab i firmaet. Andre former for finansiering omfatter bl.a. overtræk og kassekredit, leasing og handelskreditter fra leverandører., Herudover skelnes der mellem fuldt, delvist og ikke opnået finansiering. Ved fuldt opnået blev det ønskede beløb opnået på de ønskede betingelser. Ved delvist opnået blev finansiering opnået, men ikke det ønskede beløb og/eller de ønskede betingelser. Ved ikke opnået blev der ikke opnået den søgte finansiering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33340

Nyt

NYT: Rekordhøj skibstonnage under dansk flag

Danmarks skibe 1. januar 2015

24. februar 2015, I 2014 fortsatte stigningen i den samlede tonnage under dansk flag fra året før, som igen i år sætter rekord. 1. januar 2015 var skibenes bruttotonnage på 14,1 mio. mod 12,5 mio. et år før. I lighed med tidligere år skyldes væksten i bruttotonnagen en stigning i containerskibenes tonnage - i 2014 fra 7,4 mio. til 9,1 mio. Ydermere er antallet af containerskibe vokset fra 102 til 110. Bruttotonnage (BT) er et udtryk for rumindholdet af alle lukkede rum i et skib., Færre tankskibe og fiskefartøjer, Antallet af skibe er i samme periode faldet fra 1.772 til 1.742. Der er færre tankskibe og fiskefartøjer, mens der har været en stigning i antallet af tørlastskibe - herunder containerskibe - og "andre skibe", som dækker over en række specialskibe., Flere serviceskibe til offshore-industrien, Blandt specialskibene har væksten hovedsagelig været i antallet af forsynings-, rednings- og vagtskibe, hvor der har været en stigning fra 107 til 131 skibe siden over de seneste to år. Det er skibe, der bl.a. servicerer offshore-industrien gennem mandskabs- og forsyningssejladser, men også ved højrisikooperationer, hvor rednings- og vagtskibe står klar til fx redning, brandslukning og affaldshåndtering i tilfælde af uheld., Fornyelse af flåden, 25 pct. af den samlede BT er i dag under fem år gammel, hvilket er en betydelig stigning fra en andel på 14 pct. året før. Fornyelsen skyldes hovedsageligt nybyggeri af de største containerskibe. I forhold til 2005 er flåden fortsat ældre, da 32 pct. af flåden dengang var under fem år gammel. Omvendt har der været et fald i andelen af de ældste skibe; skibene over 25 år udgør i dag 2 pct. af BT mod 4 pct. i 2005., Den danske handelsflåde består af 484 skibe, Handelsflåden bliver opgjort som lastskibe, færger og passagerskibe med BT på mindst 100. Handelsflåden under dansk flag er i dag på 484 skibe med et samlet BT på 14 mio. Ifølge Danmarks Rederiforening har den dansk-flagede handelsflåde 1,2 pct. af den samlede verdenstonnage for handelsskibe. Den danskejede handelsflåde uanset flagstat udgør 2,3 pct. af den samlede tonnage i verden., Dansk registrerede skibe efter anvendelse. 1. januar, , 2013, 2014, 2015, , antal, 1.000 BT, antal, 1.000 BT, antal, 1.000 BT, Danske skibe i alt, 1, 781, 11, 604, 1, 772, 12, 475, 1, 742, 14, 105, Tørlastskibe i alt, 374, 7, 268, 360, 8, 032, 370, 10, 133, Containerskibe, 99, 6, 624, 102, 7, 401, 110, 9, 153, Ro-ro-lastskibe, 13, 330, 14, 336, 16, 403, Bulkcarriers, 4, 204, 4, 204, 10, 470, Køleskibe, -, -, -, -, -, -, Andre tørlastskibe, 258, 109, 240, 90, 234, 106, Tankskibe i alt, 175, 3, 436, 179, 3, 496, 166, 3, 011, Gastankskibe, 2, 208, 2, 208, 4, 241, Kemikalietankskibe, 23, 280, 23, 225, 20, 186, Supertankere, -, -, -, -, -, -, Andre tankskibe, 150, 2, 947, 154, 3, 062, 142, 2, 584, Passagerskibe og færger, 111, 440, 110, 480, 107, 487, Fiskefartøjer, 564, 112, 548, 118, 519, 124, Andre skibe i alt, 557, 350, 575, 351, 580, 350, Forsyningsskibe, 74, 247, 87, 241, 94, 245, Bugserskibe/slæbebåde, 69, 16, 66, 19, 61, 16, Sandsugere, 21, 17, 22, 17, 23, 19, Stenfiskerfartøjer, 15, 9, 14, 9, 13, 7, Inspektionsskibe, 7, 4, 8, 4, 6, 4, Kabelskibe, 3, 13, 3, 13, 3, 13, Lodsskibe, 6, 0, 6, 0, 5, 0, Redningsskibe, 9, 1, 11, 1, 12, 1, Vagtskibe, 24, 23, 27, 25, 25, 24, Dykkerskibe, 3, 1, 3, 1, 2, 0, Fritidsskibe, 319, 16, 320, 18, 326, 16, Skibe i øvrigt, 7, 3, 8, 3, 10, 4, Anm.: Skibe over 20 BT eksklusive færøske skibe., Dansk registrerede skibe efter alder. 1. januar 2015, , Tank-, skibe, Tørlast-, skibe, Passager-, skibe, Øvrige , skibe, Skibe i alt, , Andel af total BT, , , , , , , , 2015, 2005, , 1.000 BT, , pct., I alt, 3, 011, 10, 133, 487, 474, 14, 105, , 100, 100, 0-4 år, 440, 2, 892, 86, 83, 3, 501, , 25, 32, 5-9 år, 1, 250, 2, 769, 26, 104, 4, 150, , 29, 40, 10-14 år, 1, 131, 3, 051, 46, 90, 4, 318, , 31, 12, 15-19 år, 186, 1, 133, 69, 39, 1, 427, , 10, 9, 20-24 år, -, 223, 67, 42, 331, , 2, 3, 25-29 år, 2, 22, 129, 37, 190, , 1, 2, 30-49 år, 3, 34, 61, 56, 155, , 1, 2, 50 år og over, 0, 8, 2, 23, 33, 0, 0, Anm.: Skibe over 20 BT eksklusive færøske skibe., Danmarks skibe 1. januar 2015, 24. februar 2015 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Danmarks skibe, Kontakt, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Statistikdokumentation, Danske skibe, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19043

Nyt

NYT: Tjenester fylder mest i byggeriets køb

Byggeriets køb af varer og tjenester 2013

22. maj 2015, Inden for byggeriet bruger virksomhederne flere penge på tjenester som fagentrepriser og transport end på fysiske varer som træ og cement. I 2013 købte virksomheder inden for byggeriet ind for 124 mia. kr., hvoraf 68 mia. kr. eller 55 pct. blev brugt på tjenester, mens 55 mia. kr., svarende til de resterende 45 pct., blev anvendt på varer. Inden for byggeriets brancher fyldte indkøb af tjenester mest hos byggeentreprenører, mens bygningsinstallation var den eneste branche, hvor køb af varer fyldte mere end køb af tjenester., Fagentrepriser er de mest købte tjenester, I byggeriet udgjorde køb af , fagentrepriser, 66 pct. af det samlede tjenestekøb på 68 mia. kr., efterfulgt af udgifter til , drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., med 9 pct. Herefter kom , produktionsrelaterede tjenester, med 8 pct. og , transport, med 5 pct. , Træ og cement er de mest købte varer, På varesiden blev der i byggeriet købt mest , træ og varer af træ, , der fyldte 14 pct. af det samlede køb af varer på 55 mia. kr. Dernæst kommer køb af , varer af cement, gips, sten o.l, . med 8 pct. og , varer af jern og stål, med 7 pct., Anlægsentreprenørerne købte mest , varer af cement, gips, sten o.l.,, som udgjorde 22 pct. af branchens varekøb. Bygningsinstallation købte mest , elektriske maskiner og apparater, (15 pct.) og , varer af jern og stål, (15 pct.), mens virksomhederne inden for bygningsfærdiggørelse, der bl.a. omfatter tømrere, malere og glarmestre, købte mest, træ og varer af træ, (45 pct.)., Branchernes varekøb. 2013, , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige, , branchens samlede varekøb i mio. kr., Køb af varer i alt, 55, 376, 14, 448, 4, 534, 18, 184, 12, 190, 6, 021, Træ og varer af træ, 7, 763, 2, 005, 10, 13, 5, 452, 282, Varer af cement, gips, sten o.l., 4, 158, 903, 1, 008, 374, 883, 990, Varer af jern og stål, 3, 961, 411, 188, 2, 752, 495, 115, Elektriske maskiner og apparater, 2, 940, 39, 117, 2, 784, 0, 0, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber , 2, 907, 301, 225, 2, 293, 44, 44, Plast og plastvarer, 2, 897, 352, 484, 1, 080, 379, 600, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 2, 103, 84, 0, 1, 990, 29, 0, Jern og stål, 2, 096, 479, 487, 327, 91, 712, Diverse kemiske produkter, 1, 796, 1, 006, 5, 2, 40, 744, Andre varegrupper, 8, 983, 1, 896, 797, 2, 085, 2, 568, 1, 637, Ikke-fordelte varer, 6, 670, 2, 009, 652, 2, 481, 968, 560, Handelsvarer, 9, 102, 4, 962, 560, 2, 003, 1, 241, 336, Branchernes varekøb, inklusive handelsvarer og ikke-fordelte varer. 2013, , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige, , pct. af branchens varekøb, Køb af varer i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Træ og varer af træ, 14, 14, 0, 0, 45, 5, Varer af cement, gips, sten o.l., 8, 6, 22, 2, 7, 16, Varer af jern og stål, 7, 3, 4, 15, 4, 2, Elektriske maskiner og apparater, 5, 2, 11, 6, 3, 10, Plast og plastvarer, 5, 2, 5, 13, 0, 1, Maskiner, apparater og mekaniske redskaber, 5, 0, 3, 15, 0, 0, Jern og stål, 4, 3, 11, 2, 1, 12, Lamper, belysningsartikler; lysskilte o.l., 4, 1, 0, 11, 0, 0, Salt; jord- og stenarter; gips, kalk og cement, 3, 4, 14, 0, 0, 7, Andre varegr. inkl. handelsvarer og ikke fordelte varer, 45, 65, 30, 36, 40, 47, Anm.: Andelene er beregnet udelukkende af det køb, som er indberettet fordelt på varekoder., Branchernes tjenestekøb. 2013, , Bygge og anlæg, Bygge-entreprenører, Anlægs-entreprenører, Bygningsinstallation, Bygningsfærdiggørelse, Øvrige, , pct. af branchens tjenestekøb, Køb af tjenester i alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Fagentrepriser, 66, 75, 52, 43, 77, 65, Drift af køretøjer, bygningsleje, reparation mv., 9, 4, 9, 21, 8, 9, Produktionsrelaterede tjenester, 8, 10, 15, 7, 3, 7, Transport, 5, 2, 10, 4, 2, 9, Ikke-fordelte udgifter til tjenester, 4, 3, 3, 6, 3, 4, It-tjenester, 2, 1, 3, 5, 1, 1, Forsikring og sikkerhedstjenester, 2, 1, 2, 4, 2, 2, Personale, 2, 1, 1, 5, 2, 1, Administration, 2, 2, 2, 3, 1, 1, Salg og marketing, 1, 1, 2, 2, 1, 0, Byggeriets køb af varer og tjenester 2013, 22. maj 2015 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byggeriets køb af varer og tjenester, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Statistikdokumentation, Byggeriets køb af varer og tjenester (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19279

Nyt

NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

Specialundervisning i grundskolen 2014/2015

23. juni 2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015, , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse, , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Specialundervisning i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19495

Nyt

NYT: Flere asbestfrie tage i 2025

Bestanden af bygninger 1. januar 2026

27. marts 2026, I løbet af 2025 steg antallet af bygninger med 31.000, så der pr. 1. januar 2026 står 4,95 mio. bygninger i Danmark. Arealet af bygningernes tage dækker nu 628,8 mio. m, 2, , hvilket er 1,7 mio. m, 2, mere end 1. januar 2025 svarende til en stigning på 0,3 pct. Det er stadig tage lavet af , fibercement, inkl. asbest, , der fylder mest, selvom tallet er faldende. Kategorien, der dækker over tage, som kan indeholde asbest, men ikke nødvendigvis gør det, dækker nu 200,0 mio. m, 2, , hvilket er 2,5 pct. lavere end i 2025 og en reduktion på 5,2 mio. m, 2, . Arealet af tage lavet af , fibercement (asbestfri), er steget med 4,1 pct. siden sidste år, så det nu er 53,6 mio. m, 2, , der dækkes af fibercementtage, der helt sikkert er asbestfri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb50, Færre stråtægte bygninger, Antallet af stråtægte bygninger er faldet til 52.509. Bestanden af stråtægte bygninger er i gennemsnit faldet med 335 om året i de 15 år, bygningsopgørelsen har opgjort antallet. Der står 17.338 bygninger med stråtag i Region Syddanmark, som med 33,0 pct. af de stråtægte bygninger har flest af dem, på trods af, at kun 20,6 pct. af befolkningen er bosiddende i regionen. Region Nordjylland er den region med færrest stråtægte bygninger med kun 2.810 styk. Det svarer til 5,4 pct. af alle stråtægte huse selvom regionen huser 9,8 pct. af befolkningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, Kontorer udgør en større andel af etagearealet, Det samlede etageareal (inkl. kælder) i hele landet udgjorde 855,3 mio. m² pr. 1. januar 2026. Ser man på fordelingen af bygningsmassen, udgør , helårsbeboelse, den største kategori med 409,4 mio. m², svarende til 47,9 pct. af det samlede areal. , Fabrikker og værksteder, har haft et uændret samlet etageareal på 42,4 mio. m, 2, det seneste år og udgør 5,0 pct. af bygningsmassen. I samme periode er , kontor, handel og administration, steget med 1,1 pct. til 100,2 mio. m, 2, , og det er første gang, at det areal, som nu udgør 11,7 pct. af bygningsmassen, er over 100 mio. m, 2, . Til sammenligning udgjorde f, abrikker og værksteder, og , kontor, handel og administration, hhv. 6,5 pct. og 8,9 pct. for 10 år siden., Tagdækket areal efter tagdækningsmateriale 1. januar, , Tagdækket, areal i alt, Heraf, , , Built-up (fladt tag), Fibercement, inkl. asbest, Fibercement (asbestfri), Grønne tage, Tegl, Øvrige tag- dæknings- materialer, , mio. m, 2, 2016, 579,8, 48,4, 226,9, 36,0, 0,2, 79,0, 189,4, 2017, 583,0, 49,1, 225,6, 37,1, 0,2, 79,3, 191,7, 2018, 593,0, 50,3, 224,7, 39,7, 0,3, 80,0, 198,0, 2019, 594,6, 50,8, 223,6, 40,2, 0,4, 80,2, 199,4, 2020, 598,9, 51,7, 221,9, 41,8, 0,5, 80,7, 202,4, 2021, 609,9, 54,3, 220,3, 43,6, 0,7, 81,5, 209,5, 2022, 614,7, 56,4, 218,0, 44,9, 0,8, 82,0, 212,6, 2023, 619,2, 59,0, 215,2, 46,2, 0,9, 82,5, 215,3, 2024, 623,7, 61,7, 210,5, 48,7, 1,0, 83,1, 218,6, 2025, 627,1, 63,6, 205,2, 51,4, 1,1, 83,7, 222,0, 2026, 628,8, 65,2, 200,0, 53,6, 1,2, 84,1, 224,7, , andel i pct., 2026, 100,0, 10,4, 31,8, 8,5, 0,2, 13,4, 35,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb50, Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar, , Bygningsareal, i alt, Heraf, , , Helårs-, beboelse, , Avls- , og , drifts-, bygninger, Fabrikker, og, værk-, steder, Kontor, , handel og, admini, stration, Institutioner, og , kulturelle, formål, Sommer-, huse, , , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 778,8, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2016, 802,8, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 808,1, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, 2019, 813,7, 381,9, 134,0, 44,8, 88,4, 44,4, 18,0, 2020, 820,5, 386,4, 125,5, 43,2, 91,9, 44,7, 18,2, 2021, 826,4, 390,7, 122,7, 42,7, 93,2, 44,8, 18,3, 2022, 831,6, 395,1, 114,1, 42,4, 93,8, 45,0, 18,5, 2023, 838,0, 399,6, 110,5, 42,3, 95,3, 45,2, 18,8, 2024, 846,4, 403,8, 109,8, 42,4, 97,5, 45,6, 19,0, 2025, 852,0, 406,9, 108,9, 42,4, 99,0, 46,0, 19,2, 2026, 855,3, 409,4, 107,6, 42,4, 100,2, 46,1, 19,4, , andel i pct., 2026, 100,0, 47,9, 12,6, 5,0, 11,7, 5,4, 2,3, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal. Restkategorien uoplyst/under opførelse regnes ikke med i tabellens total., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, , , bygb33, og , bygb3, Bestanden af bygninger 1. januar 2026, 27. marts 2026 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2027, Alle udgivelser i serien: Bestanden af bygninger, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53885

Nyt

NYT: Flere visteres til hjemmehjælp, men til færre timer

Service til ældre 2024

17. juni 2025, Ændret 26. juni 2025 kl. 08:20, Data vedr. vedligeholdelsestræning og genoptræning er opdateret grundet fejl i opregningerne. Rettelserne er markeret med rødt og kan findes i sidste afsnit samt sidste figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af borgere visiteret til hjemmehjælp i eget hjem er steget fra 157.500 i 2023 til 160.200 i 2024. Det svarer til en stigning på 1,7 pct. fra 2023 til 2024. I 2024 var det primært ydelsestypen praktisk hjælp som fx rengøring og madservice, der blev visiteret til. I samme periode steg det samlede antal visiterede hjemmehjælpstimer i gennemsnit pr. måned fra 470.00 i 2023 til 480.400 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,2 pct. Over de sidste ti år fra 2014 til 2024 er antallet af timer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem generelt faldet, mens antallet af modtagere er steget. Det betyder bl.a., at hvor hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem i 2014 i gennemsnit blev visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen, så blev de i 2024 visiteret til 3,0 timers hjemmehjælp om ugen. Det er et fald på 23,3 pct. for den gennemsnitlige visiterede hjemmehjælp pr. modtager i eget hjem fra 2014 til 2024, svarende til 42 minutters mindre hjemmehjælp om ugen over en tiårig periode., Geografisk variation mellem kommunerne, Andelen af befolkningen, der modtog hjemmehjælp i eget hjem, er i 2024 2,7 pct. I 2023 var dette 2,6 pct. Den største andel af borgere, der i 2024 modtog hjemmehjælp i eget hjem, var 67 år og derover. Ud af de 160.200 personer, der modtog hjemmehjælp, var 129.600 personer på 67 år og derover. Andelen af personer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem i denne aldersgruppe var 11,6 pct. af befolkningen (11,7 pct. i 2023). Ses der på kommuneniveau, varierede andelen af personer på 67 år og derover, som i 2024 var visiteret til hjemmehjælp i eget hjem, mellem 7,5 og 17,9 pct. af kommunernes indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , folk1a, Fald i modtagere af genoptræning og vedligeholdelsestræning, I 2024 modtog 2, 6, ., 1, 00 borgere i gennemsnit pr. måned kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Genoptræning efter servicelovens § 86 stk.1 har til formål at afhjælpe fysisk funktionsnedsættelse efter sygdom, der ikke behandles efter ophold på et sygehus. Til sammenligning har vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 stk.2 til formål at vedligeholde borgerens fysiske og psykiske færdigheder, hvor disse har været nedsat. Størstedelen (5, 0, ,, 3, pct.) af de visiterede borgere modtog i 2024 vedligeholdelsestræning (13.100 personer). Dertil modtog 4, 5,2, pct. (11., 8, 00 personer) genoptræning og 4,, 5, pct. modtog både genoptræning og vedligeholdelsestræning, svarende til 1.200 personer. I perioden 2022 til 2024 ses det, at antallet af personer, der modtog genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, var faldet fra 26.500 personer i 2022 til 2, 6, ., 1, 00 personer i 2024, svarende til et fald på , 0,7, pct. I alle tre år ses det, at personer i aldersgruppen 80 år og derover oftest blev visiteret til vedligeholdelsestræning, genoptræning eller begge, hhv. 13.900 personer i 2022, 14.100 i 2023 og 13.700 i 2024. For alle tre år er det gældende, at aldersgruppen 67-79 år blev næstmest visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, og at personer under 67 år blev mindst visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed08, Service til ældre 2024, 17. juni 2025 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Service til ældre, Kontakt, Marie Borring Klitgaard, , , tlf. 21 55 83 71, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51286

Nyt

NYT: De yngste biler bor i Hørsholm

Motorparken 1. januar 2026

Motorparken, 1. januar 2026, 2.914.000 , Personbiler, +1,7 % , 1. januar 2025 til 1. januar 2026, Se tabel, 24. marts 2026, De nyeste biler med en privat bruger findes i Hørsholm Kommune, hvor bilernes gennemsnitsalder var 8,6 år pr. 1. januar 2026. På Ærø er privatbilerne ældst med en gennemsnitsalder på 15,4 år tæt fulgt af Samsø med 14,5 år - to år ældre end bornholmernes biler, som er tredjeældst. Gennemsnitsalderen for privatbiler er generelt lavest i Øst- og Nordsjælland, Århusområdet og Aalborg. Mønstret er stort set uforandret i forhold til sidste år. Gennemsnitsalderen for de private brugeres biler i hele landet er 10,3 år, mens erhvervsbrugernes er 5,3 år. For et år siden var gennemsnitsalderen hhv. 10,2 år og 5,1 år. Bilerne er samlet set i gennemsnit 10,0 år mod 9,8 år for et år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Seks gange så mange personbiler som i 1962, Der kører seks gange så mange personbiler rundt på de danske veje primo 2026 som i 1962, idet bestanden af personbiler er vokset fra 470.000 til 2.914.000. I det samme tidsrum er befolkningen vokset fra 4,63 mio. til 6,02 mio., I løbet af 2025 voksede bestanden med 49.000 biler, hvilket svarer til en stigning på 1,7 pct. Der var i 2025 185.400 nyregistreringer af personbiler, hvilket er 6,9 pct. flere end i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, og , bil6, Antallet af elbiler er steget med 57 pct. fra 2025 til 2026, Elbiler udgør primo 2026 i alt 15,6 pct. af de personbiler, husholdningerne ejer, mens pluginhybriderne udgør 3,9 pct. I erhvervene udgør elbilerne 42,5 pct. af bestanden af de erhvervsejede personbiler, mens pluginhybriderne udgør 8,1 pct. Elbilerne udgør samlet set 18,6 pct. af alle personbiler, mens pluginhybriderne mv. udgør 4,5 pct. Sidste år var andelene hhv. 12,0 pct. og 4,5 pct. I faktiske tal er der 668.800 elbiler og pluginhybrider primo 2026 mod 472.000 for et år siden. , Skanderborg kommune ligger med 22,5 pct. højest på landsplan, når man ser på andelen af elbiler blandt husholdningernes personbiler. I modsat ende ligger ø-kommunerne, der alle har en andel på under 11 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil710, Færre busser og varebiler, flere personbiler, Den samlede bestand af , motorkøretøjer, var på 3.513.200 stk. ved årsskiftet. Siden 1. januar 2022 er bestanden vokset med 99.000 køretøjer eller 2,9 pct. Der er kommet flere personbiler, lastbiler, sættevognstrækkere og motorcykler, mens der er blevet færre busser, varebiler traktorer og knallert-45. I absolutte tal var der 31.500 færre busser og varebiler, mens der var 126.400 flere personbiler end for fire år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Køretøjsbestanden i Danmark. 1. januar, , 2022, , 2023, , 2024, , 2025, , 2026, , 2022, - 2026, , antal, pct., Alle køretøjer i alt, 4, 816, 000, 4, 832, 845, 4, 856, 114, 4, 895, 648, 4, 956, 740, 2,9, Motorkøretøjer i alt, 3, 414, 225, 3, 418, 366, 3, 435, 175, 3, 465, 129, 3, 513, 244, 2,9, Personbiler, 2, 787, 553, 2, 801, 076, 2, 827, 864, 2, 864, 904, 2, 914, 000, 4,5, Benzin, 1, 840, 349, 1, 820, 424, 1, 796, 437, 1, 747, 652, 1, 664, 721, -9,5, Diesel, 802, 420, 762, 754, 708, 176, 645, 131, 580, 344, -27,7, El, 66, 610, 112, 674, 200, 108, 344, 439, 540, 980, 712,2, Hybrid (plugin), gas mv., 78, 174, 105, 224, 123, 143, 127, 682, 127, 955, 63,7, Busser, 11, 923, 11, 377, 10, 794, 10, 346, 10, 111, -15,2, Varebiler, 373, 470, 364, 888, 356, 198, 349, 484, 343, 792, -7,9, Lastbiler , 27, 717, 27, 623, 27, 719, 27, 891, 28, 269, 2,0, Sættevognstrækkere, 15, 430, 15, 776, 15, 636, 15, 598, 15, 857, 2,8, Motorcykler, 168, 418, 169, 237, 170, 347, 171, 638, 176, 202, 4,6, Knallert-45, 28, 520, 27, 182, 25, 573, 24, 203, 23, 952, -16,0, Brand- og redningskøretøjer, 2, 1, 194, 1, 207, 1, 044, 1, 065, 1, 061, -11,1, Øvrige køretøjer i alt, 1, 401, 775, 1, 414, 479, 1, 420, 939, 1, 430, 519, 1, 443, 496, 3,0, Påhængsvogne indtil 2 ton, 1, 067, 505, 1, 077, 363, 1, 085, 691, 1, 096, 440, 1, 107, 434, 3,7, Påhængsvogne over 2 ton, 82, 326, 86, 480, 89, 997, 93, 483, 97, 376, 18,3, Sættevogne, 48, 229, 50, 848, 50, 458, 50, 350, 50, 907, 5,6, Campingvogne, 118, 422, 114, 648, 110, 146, 105, 817, 104, 026, -12,2, Traktorer, 85, 293, 85, 140, 84, 647, 84, 429, 83, 753, -1,8, 1, Må anvendes til privatkørsel. , 2, Kun vare- og lastbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, og , bil710, Motorparken, 1. januar 2026, 2.914.000 , Personbiler, +1,7 % , 1. januar 2025 til 1. januar 2026, Se tabel, Motorparken 1. januar 2026, 24. marts 2026 - Nr. 66, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Motorparken, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53924

Nyt

NYT: Hver sjette jobsøgende har søgt arbejde i over et år

Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2025

19. februar 2026, I fjerde kvartal 2025 havde 17 pct. af 15-64-årige jobsøgende, som ikke var i beskæftigelse, været jobsøgende i over 12 måneder, svarende til 41.000 personer. Andelen var højest blandt de 55-64-årige og de 45-54-årige med hhv. 27 pct. og 26 pct. Blandt den yngste aldersgruppe, 15-24 år, var andelen med jobsøgning i mere end 12 måneder kun 6 pct., idet 63 pct. var jobsøgende i under to måneder, sammenlignet med 45 pct. på tværs af alle aldersgrupper. Det var blandt de 55-64-årige, at andelen med jobsøgning i mindre end to måneder med 24 pct. var lavest., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, En ud af fire ubeskæftigede søger arbejde, I fjerde kvartal angav 24 pct. af de ubeskæftigede, dvs. ledige og personer uden for arbejdsstyrken, at de søgte et arbejde. Det svarer til , 215.000 , personer, hvoraf 177.000 var ledige iht. AKU-definitionerne, mens de resterende 38.000 befandt sig uden fra arbejdsstyrken. 73 pct. af de ubeskæftigede søgte ikke arbejde, mens de resterende 4 pct. havde fundet et arbejde, men ikke var startet endnu. Andelen, der søgte arbejde, var højest for de midterste aldersgrupper, 25-34 år og 35-44 år, med hhv. 32 pct. og 33 pct., hvilket afspejler, at forholdsvis mange uden job i disse aldersgrupper aktivt søger arbejde. Andelen, der ikke søgte arbejde, var højest blandt den ældste aldersgruppe på 55-64 år, hvor 87 pct. ikke søgte arbejde. Dette afspejler blandt andet, at mange i denne aldersgruppe har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Uddannelse er årsag til, at mange ikke søger arbejde, Igangværende uddannelse var den hyppigste årsag til, at ubeskæftigede personer ikke søger arbejde, selvom de pågældende svarede, at de gerne vil have et arbejde. 56.000 personer angav uddannelse som den primære hindring, hvilket udgør 29 pct. af gruppen. Derudover angav 54.000 personer eget helbred eller handikap som årsag, mens 42.000 peger på andre årsager. 8.000 personer angav omsorgsforpligtelser eller andre familiemæssige årsager, mens 8.000 nævnte manglende relevante jobmuligheder. , Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Syv ud af 10 der ikke søger arbejde, ønsker heller ikke et arbejde, Af de ubeskæftigede, der ikke søgte arbejde, var det 71 pct., der heller ikke ønskede et arbejde, svarende til 469.000 personer. Når man ser på årsagerne til ikke at ønske et arbejde var pension og uddannelse de hyppigst angivne forklaringer med hhv. 30 pct. og 44 pct. Derudover angav 11 pct. egen sygdom eller handicap som årsag, mens relativt få pegede på pasningsansvar, andre personlige årsager og andre familiemæssige årsager., Årsager til ikke at ønske et arbejde, , 4. kvt. 2025, , Antal personer, Pct., Søger ikke et arbejde, i alt, 661.000, , Ønsker et arbejde, 192.000, 29,1, Ønsker ikke et arbejde, 469.000, 70,9, , , , Årsag til at man ikke ønsker arbejde, , , Uddannelse, 139.000, 29,7, Egen sygdom eller handikap, 52.000, 11,2, Omsorgsforpligtigelser, 9.000, 1,9, Andre familiemæssige årsager, 3.000, 0,7, Andre personlige årsager, 12.000, 2,5, Pension, 208.000, 44,4, Andre årsager, 45.000, 9,6, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2025, 19. februar 2026 - Nr. 35, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54041

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation