Søgeresultat

PSTILL

Danmarks Statistik: Ja

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/pstill

AJO_ARB_KOMKODE

Danmarks Statistik: Ja

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-arb-komkode

KOMMUNE

Danmarks Statistik: Ja

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/kommune

ADRESSE

Danmarks Statistik: Ja

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/adresse

NYT: GPS-ur i hvert tredje hjem

Elektronik i hjemmet 2023

3. maj 2023, I 2023 har tre ud af ti familier et eller flere GPS-ure, hvilket er en fortsat fremgang fra 2020, hvor kun to ud af ti havde et eller flere GPS-ure. Fire ud af ti familier har et eller flere aktivitetsure eller aktivitetsmålere, der bl.a. kan angive antal skridt, puls mv. Her er ligeledes sket en fremgang fra 2020 til 2023. Nyere transportmidler er kommet ind på det danske marked, såsom el-cykler, el-scootere, el-løbehjul o.l., og det findes i 2023 i hvert sjette hjem. Den mest brugte er el-cyklen, som findes i hvert syvende hjem. Hver tredje familie har en eller flere spillekonsoller i hjemmet, mens kun knap en ud af ti familier har en eller flere VR headset/VR briller, der bruges til at træde ind i en virtuel verden via lyd eller billeder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/varforbr, Smartphonen bruges fortsat til mange gøremål, Ni ud af ti familier har i 2023 en eller flere smartphones. De får flere og flere funktioner og bliver større og større, så mange vælger at bruge dem i stedet for fx et kamera eller en tablet. Næsten fire ud af ti familier har et eller flere kameraer, mens halvdelen af familierne har en eller flere tablets o.l. Dette er en tilbagegang fra 2020, hvor det var hver sjette familie, der havde en eller flere tablets o.l., Smart-home i de danske hjem, Hver ottende familie meddeler, at de har elektronisk styring af hjemmets varme, såsom en radiator med wifi, smarte termostater, eller en vejrstation, der styrer temperaturen i rummet. Ligeledes har hver ottende familie elektronisk styring af hjemmets el, såsom sensor-styrede smart lights, smarte kontakter, ledpærer, der kan styres via app eller fjernbetjening. , Når man ser på hjemmets sikkerhed eller overvågning fx alarmer, elektronisk dørlås eller overvågningskamera, kan man konkludere, at de er at finde i hver femte familie. , Robotstøvsugere fortsat i hvert sjette hjem, Hver sjette familie er i 2023 i besiddelse af en eller flere robotstøvsugere. , Fire ud af, ti familier har en , espressomaskine eller en kapselmaskine i 2023, . Det er en lille tilbagegang i forhold til 2022. , Fastnettelefonen fortsætter sin tilbagegang, idet knap en ud af ti har fastnettelefon i hjemmet i 2023. Kun en ud af ti har en eller flere e-boglæsere liggende. Smart-tv'et findes i otte ud af ti hjem, mens det for tre år siden kun var seks ud af ti, der havde et eller flere i hjemmet., Familiernes besiddelse af elektronik,  , 2020, 2021, 2022, 2023,  , 2020, 2021, 2022, 2023,  , 1.000,  , pct. af antal familier, Antal familier i alt, 2, 619, 2, 599, 2, 630, 2, 580,  , 100, 100, 100, 100, Heraf med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Tørretumbler, 1, 474, 1, 511, 1, 554, 1, 497,  , 56, 58, 59, 58, Vaskemaskine, 2, 130, 2, 155, 2, 118, 2, 187,  , 81, 83, 81, 85, Opvaskemaskine, 1, 967, 1, 991, 2, 059, 2, 003,  , 75, 77, 78, 78, Mikrobølgeovn, 1, 949, 2, 036, 2, 044, 1, 979,  , 74, 78, 78, 77, Espressomaskine, kapselmaskine, 995, 1, 023, 1, 139, 1, 001,  , 38, 39, 43, 39, Robotstøvsuger, 278, 305, 430, 443,  , 11, 12, 16, 17, Elektronisk styring af varme,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , (Smart-home), -, -, 290, 342,  , -, -, 11, 13, Elektronisk styring af el,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , (Smart-home), -, -, 368, 334,  , -, -, 14, 13, Sikkerhed eller overvågning, 511, 495, 585, 571,  , 20, 19, 22, 22, Kamera, ikke på mobiltelefon, -, -, 1, 008, 934,  , -, -, 38, 36, Smart-tv, 1, 680, 1, 807, 2, 104, 2, 007,  , 64, 70, 80, 78, Pc, 2, 379, 2, 377, 2, 472, 2, 350,  , 91, 91, 94, 91, Stationær computer, 930, 920, 889, 850,  , 36, 35, 34, 33, Bærbar pc , 2, 292, 2, 280, 2, 364, 2, 176,  , 88, 88, 90, 84, Tablet-pc mv., 1, 591, 1, 537, 1, 485, 1, 310,  , 61, 59, 56, 51, Mobiltelefon, 2, 492, 2, 487, 2, 541, 2, 436,  , 95, 96, 97, 94, Smartphone, 2, 369, 2, 331, 2, 454, 2, 363,  , 90, 90, 93, 92, Fastnettelefon, 394, 311, 260, 195,  , 15, 12, 10, 8, Dab-radio, 880, 938, 825, 798,  , 34, 36, 31, 31, GPS-navigation, 1, 319, 1, 338, 1, 294, 1, 298,  , 50, 51, 49, 50, Aktivitetsur,-måler, 968, 1, 108, 1, 048, 1, 134,  , 37, 43, 40, 44, GPS-ur, 607, 764, 815, 867,  , 23, 29, 31, 34, Spillekonsol, 993, 1, 088, 978, 924,  , 38, 42, 37, 36, VR headset/VR briller, -, -, 182, 144,  , -, -, 7, 6, E-bogslæser, 247, 328, 288, 242,  , 9, 13, 11, 9, Elektrisk køretøj, undtaget bil, -, -, 451, 464,  , -, -, 17, 18, El-cykel , -, -, 350, 361,  , -, -, 13, 14,  , personer,  ,  ,  ,  ,  , Antal interviewpersoner, 1, 237, 1, 087, 882, 848,  ,  ,  ,  ,  , Elektronik i hjemmet 2023, 3. maj 2023 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elektronik i hjemmet, Kontakt, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Vi gennemfører undersøgelsen i april via telefoninterviews og internetbesvarelser (, www.dst.dk/interview, ) med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Resultaterne for de enkelte år har en stikprøveusikkerhed på 3 procentpoint, mens der er en usikkerhed på 5 procentpoint, når der sammenlignes mellem to år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elektronik i hjemmet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45877

Nyt

NYT: Rekordstor mælkeproduktion efter ophør af kvoter

Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen

21. december 2015, Ved udgangen af marts 2015 ophørte EU's mælkekvoter. Det betyder, at de europæiske mælkebønder nu kan levere frit til mejerierne, uden at skulle betale en afgift, hvis de overskrider en øvre grænse. I Danmark har det allerede medført en stigning i produktionen, og mængden af leveret mælk til mejerierne vil i år overstige niveauet fra 1983, hvor den hidtil største mængde blev registreret. 1983 var samtidig det sidste år, inden mælkekvoterne blev indført. I dag er der imidlertid 45 pct. færre malkekøer, nemlig 561.000 mod ca. 1 mio. i 1983. Reduktionen i antallet af bedrifter med malkekøer er endnu større, og kun 10 pct. af bedrifterne er tilbage, men de har nu seks gange så mange køer pr. bedrift. I 1983 var der 35.000 bedrifter, dvs. 28 malkekøer pr. bedrift i gennemsnit. I dag er der under 3.500 bedrifter og de har i gennemsnit 160 malkekøer., Næsten 10.000 kg mælk pr. ko, I 1974 gav en malkeko 4.313 kg mælk om året, og i 2014 var tallet steget til over det dobbelte med 9.337 kg. Inden for et par år forventes det, at en ko giver over 10.000 kg mælk årligt. Dette skyldes et stort avlsarbejde. Samtidig er der i perioden sket en kraftig strukturudvikling, hvor de små brug er blevet nedlagt, og der er sket en specialisering, og ikke mindst en mekanisering og effektivisering af malkekvægsbedrifterne. Stordriftsfordelene er markante, og antallet af malkekøer pr. bedrift har stor betydning for driftsresultatet. I 2014 opnåede de store bedrifter med over 200 malkekøer det bedste driftsresultat, mens dem med under 100 malkekøer havde det laveste. Se publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2014, . , Kraftigt fald i mælkeprisen i 2015, Prisen på mælk er faldet kraftigt i 2015. I tredje kvartal 2015 faldt den 20 pct. i forhold til samme kvartal 2014. , De konventionelle bedrifter, som udgør ca. 90 pct. af både population og den samlede mælkeproduktion, vil blive hårdt ramt af dette fald i prisen. Særligt de store bedrifter er følsomme over for udsving i mælkeprisen, og hvis prisen ikke ændrer sig, vil det isoleret set betyde, at driftsresultatet forringes med 1,6 mio. kr. og ender på minus 290.000 for bedrifter med mindst 200 malkekøer. For de mindre bedrifter med under 100 malkekøer vil driftsresultatet falde med ca. 300.000 kr. til 37.000. , Danske mælkeproducenter ved en skillevej, Bestanden af malkekøer er nu svagt stigende, efter at have nået det laveste antal i nyere tid med 547.000 ved udgangen af 2014. Ved den seneste opgørelse i september 2015 var bestanden steget til 567.000, og spørgsmålet er, om stigningen i antal malkekøer vil fortsætte. Sammenlignet med 2014 vil det nuværende prisniveau medføre en betydelig forringelse af driftsresultatet, og meget vil komme til at afhænge af prisudviklingen i de kommende år, når de danske mælkeproducenter skal forsøge at udnytte ekspansionsmulighederne efter mælkekvotens ophør. Forbliver priserne på det nuværende niveau, vil det medføre øget risiko for, at producenter må lukke., Mælkeproduktion på udvalgte år,  , Malkekøer, Bedrifter med malkekøer, Gns. antal køer , pr. bedrift, Gns. , mælkeydelse, Indvejet på mejerier, Samlet mælke-produktion, 1, Gns. pris ab landmand, 2, Sødmælk, forbrugerpris,  , stk., kg pr. ko, mio. kg, øre pr. kg, øre pr. liter, 1973, 1.085.503, 72.078, 15, 4, 357, 4529,4, 4, 729, 93,0, 189, 1974, 1.109.720, 68.492, 16, 4, 313, 4729, 4, 929, 102,9, 198, 1983, 1.002.874, 35.483, 28, 5, 416, 5, 227, 5, 427, 231,8, 445, 1984, 950.720, 33.522, 28, 5, 452, 5, 034, 5, 234, 232,8, 539, 1990, 753.114, 21.935, 34, 6, 248, 4, 542, 4, 742, 269,3, 639, 2000, 635.519, 10.327, 62, 7, 218, 4, 520, 4, 720, 245,9, 619, 2010, 568.202, 4.245, 134, 8, 546, 4, 829, 4, 909, 251,8, 740, 2014, 562.631, 3.516, 160, 9, 337, 5, 112, 5, 191, 301,7, 798, 2015, *, 561.000, 3.480, 161, 9, 581, 5, 257, 5, 336, 238,2, 697, Anm.: I 1973 indgår Danmark i EU. 1. april 1984 indføres mælkekvoten, 31. marts 2015 ophæves mælkekvoten., * Estimeret., 1, Inkl. skønnet forbrug af mælk hos producenter til foder og konsum., 2, Prisen efter fradrag af diverse afgifter og inklusiv diverse producentstøtter., Animalsk produktion (tillæg) 3. kvt. 2015 udvikling i mælkeproduktionen, 21. december 2015 - Nr. 623, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (tillæg), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25628

Nyt

NYT: Kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp end mænd

Hjemmehjælp 2018

14. juni 2019, I 2018 var 10,3 pct. af alle borgere på 65+ år visiteret til hjemmehjælp i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Det svarer til 122.500 personer. Blandt kvinder på 65+ år var 12,9 pct. visiteret til hjemmehjælp, mens den tilsvarende andel for mænd var 7,3 pct. Forskellen på hjælpen til mænd og kvinder gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Den største forskel mellem kønnene var blandt personer, der udelukkende var visiterede til praktisk hjælp, altså hjælp til opgaver i hjemmet såsom rengøring, madlavning og tøjvask. Her blev 3,0 pct. af mændene visiteret til hjælp sammenlignet med 6,2 pct. af kvinderne. Omvendt udligner kønsforskellen sig for personer, der udelukkende blev visiteret til personlig pleje, hvor 1,2 pct. kvinder og 1,5 pct. mænd blev visiteret til hjælp. Personlig pleje dækker fx over hjælp til bad, toiletbesøg og påklædning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, ., Mænd får flere hjemmehjælpstimer end kvinder, Som beskrevet ovenfor var en større andel af kvinder visiteret til hjemmehjælp. Blandt personer, der var visiteret til hjemmehjælp, fik mændene dog mere hjemmehjælp end kvinderne. I 2018 blev mændene på 65+ år gennemsnitligt visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen sammenlignet med kvinderne, der blev visiteret til 3,2 timer om ugen. , Enlige kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp, Opdeles andelen af hjemmehjælpsmodtagere på 65+ år i enlige og parfamilier, blev en større andel af de enlige visiteret til hjemmehjælp sammenlignet med personer, der bor med en partner. Blandt enlige var andelen af modtagere større blandt kvinder (21,6 pct.) end blandt mænd (16,4 pct.). Forskellen på kvinder og mænd gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Blandt par var der ingen forskel på andelen af hjælp til kvinder og mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligehi12, ., Samme antal modtagere af hjemmehjælp, men færre visiterede timer, Medregnes personer under 65 år, var i alt 145.400 visiteret til hjemmehjælp i 2018. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere har været konstant siden 2015, hvor 146.000 var visiteret til hjemmehjælp. Antallet af visiterede timer er i samme periode faldet fra 542.500 timer i 2015 til 498.600 i 2018. Det svarer til, at en hjemmehjælpsmodtager i 2015 gennemsnitligt var visiteret til 3,7 timers hjælp om ugen, mens de i gennemsnit modtog 3,4 timers hjælp om ugen i 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , www.statistikbanken.dk/aed022, ., Ændret registrering samt kommunal praksis, Faldet i antal visiterede timer kan skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb, som skal gøre hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. Siden 2017 er flere kommuner også overgået til registrering i Fælles Sprog III, som kan påvirke, om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp., Hjemmehjælp 2018, 14. juni 2019 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Hjemmehjælp, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28911

Nyt

NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder

24. september 2018, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg), Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31393

Nyt

NYT: Færre ledige blandt nye arkitekter og designere

Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014

24. juni 2015, Ledigheden er faldet fra 14,4 pct. i 2011 til 12,3 pct. i 2014 blandt dem, som har afsluttet en kunstnerisk eller kulturel uddannelse de seneste ti år. Andelen af ledige er især faldet blandt dimittender fra arkitekt- og designskolerne i perioden - fra 16,9 pct. til 13,1 pct. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne udgør den største gruppe og er desuden den eneste af de kunstneriske og kulturelle uddannelser, hvor der har været et fald i ledigheden i samtlige år fra 2011 til 2014. Den samlede ledighed for dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser faldt fra 12,8 pct. i 2013 til 12,3 pct. i 2014., Lav ledighed blandt konservatorieuddannede, Ledigheden steg svagt fra 6,2 pct. i 2011 til 7,0 pct. i 2014 for dimittender fra konservatorierne, som er den næststørste gruppe. Fra 2013 til 2014 faldt ledigheden fra 7,4 pct. til 7,0 pct. Dimittenderne fra konservatorierne havde den laveste ledighed i 2014 blandt dimittender fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser., Dimittenderne fra scenekunstskolerne havde en lidt lavere ledighed i 2013 og 2014 end årene før. Ledighedsprocenten for dimittender fra scenekunstskolerne er dog generelt høj, hvilket hænger sammen med, at deres arbejdsmarked er præget af tidsbegrænsede ansættelser., Ledigheden for dimittender fra Kunstakademiets billedkunstskoler har ligget omkring 25 pct. i perioden 2011 til 2014. Ledigheden for denne dimittendgruppe var højest i 2012. Dimittenderne fra Kunstakademiets billedkunstskoler har den højeste ledighed blandt dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser. , Ledigheden for dimittenderne fra Den Danske Filmskole har været stigende fra 2011 til 2014. Denne dimittendgruppes ledighed har ligget konstant omkring de 14-15 pct. de seneste tre år., Ledigheden for de dimitterende konservatorer fra Kunstakademiets skoler for arkitektur, design og konservering faldt fra 2011 til 2013. Sidst i perioden steg ledigheden fra 5,8 pct. til 9,0 pct. fra 2013 til 2014, men konservatorerne har alligevel den næstlaveste ledighed blandt de kunstneriske og kulturelle uddannelser i 2014., Stor forskel i hvilke sektorer dimittenderne arbejder, Der er store forskelle på, hvor dimittenderne fra de kunstneriske og kulturelle uddannelser finder arbejde. Dimittenderne fra arkitekt- og designskolerne finder oftest arbejder på det private arbejdsmarked, mens dimittenderne fra konservatorierne og konservatorerne oftest finder arbejder i det offentlige. Dimittenderne fra den Danske Filmskole og fra Kunstakademiets billedkunstskoler bliver i stor udstrækning selvstændige. Dimittenderne fra scenekunstskolerne arbejder primært på det private arbejdsmarked., idet teatrene tilhører den private sektor., Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet 2014, 24. juni 2015 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Kulturministeriet gennemførte i 2009-2011 en række fusioner af sine uddannelsesinstitutioner. Dimittendårgangene er henført til den skole, de ville have været dimitteret fra, efter fusionerne trådte i kraft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19533

Nyt

NYT: Flere studerende fra Sydeuropa

Internationale studerende i Danmark 2014

22. oktober 2015, I 2014 startede 12.383 internationale studerende på en videregående uddannelse eller en ph.d. i Danmark. Det svarer til 11 pct. af de 109.733 nye studerende i 2014. I forhold til 2013 er der tale om en stigning i tilgangen af internationale studerende på 5 pct. Væksten kommer først og fremmest fra EU-landene. I perioden 2005 til 2010 blev antallet af internationale studerende fra EU mere end fordoblet. De seneste fire år, fra 2010 til 2014, har stigningen været på mere beskedne 43 pct. Dette gennemsnit dækker over nogle forskydninger i tilgangen, hvor de østeuropæiske lande ikke længere har den største vækst. Det er derimod Grækenland, Spanien og Portugal, som i den seneste 4-årsperiode samlet har haft en vækst på 145 pct. Til sammenligning har de østeuropæiske lande kun haft en mere behersket vækst på 50 pct., Nytilgang af internationale studerende,  , 2005, 2010, 2013, 2014,  , 2005-2010, 2010-2014,  , antal,  , ændring i pct., Internationale studerende i alt, 4, 665, 9, 391, 11, 784, 12, 383,  , 101, 32, EU, 1, 646, 5, 501, 7, 539, 7, 890,  , 234, 43, Øvrige nordiske lande, 1, 071, 1, 510, 1, 554, 1, 489,  , 41, -1, Europa udenfor EU, 211, 276, 265, 281,  , 31, 2, Afrika, 133, 230, 222, 230,  , 73, 0, Nordamerika, 130, 169, 204, 244,  , 30, 44, Syd- og Mellemamerika, 85, 133, 185, 205,  , 56, 54, Asien, 1, 066, 1, 276, 1, 161, 1, 200,  , 20, -6, Oceanien, 20, 38, 56, 55,  , 90, 45, Uoplyst, 303, 258, 598, 789,  , -15, 206, Kandidatuddannelserne er de foretrukne, Andelen af internationale studerende er størst på ph.d.-uddannelserne, hvor de udgør 35 pct. Men det er kandidatuddannelserne, der trækker de fleste internationale studerende. 4.864 internationale studerende startede på en kandidatuddannelse, mens kun 1.263 startede på en bacheloruddannelse. Det udgør 19 pct. af tilgangen på kandidatuddannelserne og 5 pct. på bacheloruddannelserne. De korte videregående uddannelser og professionsbachelorerne ligger side om side med en tilgang af internationale studerende på knap 2.700 studerende svarende til hhv. 12 pct. og 8 pct. af tilgangen på området., Nyoptagne studerendes hjemlande. 2014,  , Korte videre-gående, Prof., bachelor, /MVU, Bachelor, Kandidat, Ph.d., I alt,  ,  , antal, pct., Studerende i alt, 23, 132, 32, 558, 25, 721, 25, 845, 2, 477, 109, 733,  , Danmark, 20, 441, 29, 863, 24, 458, 20, 981, 1, 607, 97, 350,  , Internationale studerende:, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, EU-lande, 1, 874, 1, 857, 758, 2, 965, 436, 7, 890, 64, Norge og Island, 100, 269, 310, 775, 35, 1, 489, 12, Øvrige Europa, 74, 49, 13, 107, 38, 281, 2, Afrika, 27, 43, 16, 117, 27, 230, 2, Nordamerika, 24, 33, 17, 136, 34, 244, 2, Syd- og Mellemamerika, 29, 16, 8, 95, 57, 205, 2, Asien, 274, 224, 41, 430, 231, 1, 200, 10, Oceanien, 4, 13, 2, 27, 9, 55, 0, Uoplyst, 285, 191, 98, 212, 3, 789, 6,  , pct., Andel Internationale stud., 12, 8, 5, 19, 35, 11,  , De samfundsfaglige uddannelser er mest populære, De samfundsfaglige uddannelser har optaget 43 pct. af de internationale studerende, og det er især de korte videregående uddannelser og kandidatuddannelserne, der foretrækkes her. De tekniske uddannelser har optaget 24 pct., og de er især optaget på professionsbachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser., Nytilgang af internationale studerende til uddannelsesområder. 2014,  , Korte videre-, gående , Prof., bachelor, /MVU, Bachelor , Kandidat, Ph.d. , Alle niveauer, Uddan-nelses-, områder,  , antal, pct., I alt, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, Pædagogisk, 24, 179, -, 38, -, 241, 2, Formidling og erhvervssprog, 378, 40, 184, 716, 42, 1, 360, 11, Kunstnerisk, 1, 124, 60, 87, 17, 289, 2, Naturvidenskabelig, -, 131, 113, 438, 191, 873, 7, Samfundsfaglig, 1, 796, 959, 672, 1, 863, 83, 5, 373, 43, Teknisk, 413, 1, 004, 135, 1, 153, 302, 3, 007, 24, Levnedsmiddel og ernæring, 2, 66, 6, 56, 0, 130, 1, Jordbrugsvidenskabelig, 18, 15, 8, 174, 111, 326, 3, Transport mv., 52, 5, -, -, -, 57, 0, Sundhed, 6, 171, 85, 339, 124, 725, 6, Politi og forsvar, 1, 1, -, -, -, 2, 0, Internationale studerende i Danmark 2014, 22. oktober 2015 - Nr. 500, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Internationale studerende i Danmark, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Kilder og metode, Ved international studerende forstås en udenlandsk statsborger, der ved starten af et sammenhængende videregående uddannelsesforløb ikke havde fast bopæl i Danmark (dvs. at personen er indvandret inden for et år før start på uddannelsesforløbet) og heller ikke havde en dansk adgangsgivende gymnasial uddannelse. Nytilgangen er studerende, der ikke tidligere har været indskrevet på det pågældende uddannelsesniveau i Danmark.tallene omfatter studerende, der er startet studiet mellem 1. oktober året før og 1. oktober aktuelt år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20383

Nyt