Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5411 - 5420 af 5857

Stigende boligpriser udjævnes af lave renter

Selvom prisen på ejerboliger i Danmark generelt er steget, er de relative omkostninger ved at eje bolig faldet markant fra 2009 til 2016. , 29. september 2017 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Boligpriserne i Danmark er stigende og ligger nu generelt over niveaet før finanskrisen, som fik boligpriserne til at falde markant. Men stigende boligpriser medfører ikke nødvendigvis at det er dyrere at eje en bolig. Prisen for at eje og bruge en bolig er mere end den rene salgspris på boligen, for der skal tages højde for, at man betaler rente af boliglånet (efter skattefradrag), skat af boligens værdi, vedligeholdelse samtidig med at man får en gevinst ved stigende boligpriser (se faktaboks). I denne artikel kaldes disse udgifter samlet set for brugerprisen. Ser man på udviklingen i den generelle brugerpris på bolig, viser det sig, at brugerprisener væsentlig lavere i 2016 end i 2009. Det er vigtigt at være opmærksom på at den her viste brugerpris på ejerbolig er beregnet under en række antagelser og derfor kan adskille sig væsentligt fra den enkelte boligejers brugerpris., Den væsentligste årsag til faldet i brugerprisen fra 2009 til 2016 er, at renteniveauet siden finanskrisen har været historisk lavt. De lave renter har reduceret prisen for at bo i en bolig, fordi omkostningerne for boligejerne ikke alene påvirkes af boligprisen, men også af renteudgifterne. , FAKTA OM BRUGERPRISEN: , Brugerprisen på en solgt ejerbolig et givent år beskriver renten på realkreditlån (efter skat), den gældende boligskattesats, vedligeholdelse og afskrivningsrate minus forventet gevinst fra den årlige boligprisstigning. Brugerprisen er en procentsats, og ganger man den på boligens salgspris fremkommer den pågældende boligs brugerpris i kroner., , Udviklingen i de faktiske omkostninger, For at udregne brugerprisen i kroner på en ejendom ganger man brugerprisen for et givent år på ejendomsprisen i det tilsvarende år., Salgsprisen på ejerlejligheder med en enkelt undtagelse i 2011 er steget markant fra 2009 til 2016, mens den beregnede brugerpris for ejerlejligheder i 2016 var på næsten samme niveau som i 2009. Brugerprisen for ejerlejligheder svinger lidt fra år til år, men har i gennemsnit ligget ret stabilt fra 2009 til 2016. Det er så at sige ikke blevet dyrere at bo i en ejerlejlighed, selvom ejerlejlighederne er blevet dyrere at købe., , Udviklingen i salgs- og brugerprisen på enfamiliehuse ligner udviklingen for ejerlejligheder. Salgsprisen på enfamiliehuse er generelt steget, mens brugerpriserne på enfamiliehuse er faldet. Ligesom for brugerprisen er det vigtigt at være opmærksom på, at de faktiske salgspriser varierer betydeligt, så den enkelte boligejers situation kan afvige fra gennemsnittet. , Har du spørgsmål vedrørende udviklingen I brugerprisen på ejerboliger, er du velkomment til at kontakte Nikolaj Dreisig Mose Hansen på , nmh@dst.dk, eller telefon 39173775.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-09-29-stigende-boligpriser-udjaevnes-af-lave-renter

Bag tallene

Over ti år er prisen på seniorers forbrug steget fem procentpoint mere end studerendes (Rettet)

Forbrugerpriserne er steget med 12 pct. over de seneste ti år. Forbrugerprisstigningerne opleves dog forskelligt afhængigt af, hvilke befolkningsgrupper man ser på., 2. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 2. juli 2019 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Der var desværre en fejl i den første version af artiklen. Der stod, at prisen på seniorers forbrug var steget fire procentpoint mere end studerendes. Der skulle have stået, at prisen på seniorers forbrug var steget fem procentpoint mere end studerendes. Fejlen er rettet i denne version., , Når danskerne købte ind i 2018, fik de i gennemsnit 12 pct. mindre for hver krone, de betalte, end det var tilfældet for ti år siden. Med andre ord var den overordnede inflation fra 2009 til 2018 på 12 pct. De oplevede prisændringer i perioden fra 2009 til 2018 afhænger dog i stor grad af, hvem man er, og hvor i livet man befinder sig. Det skyldes, at vores forbrugsmønstre er ret forskellige og varierer gennem livet. Ser man fx på studerende (uddannelsessøgende) har de oplevet en inflation på 8,9 pct. i den pågældende periode. For seniorer (husstande bestående af 2 to voksne over 60 år uden børn) har stigningen i samme periode været på 13,7 pct. Prisudviklingen for både studerende og seniorer har varieret over de undersøgte ti år, når man sammenligner med forbrugerprisindekset i alt. Men generelt gælder det, at studerende har oplevet mindre inflation i perioden 2009 til 2018 end både seniorer og befolkningen i alt. , Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201, , Computere og fyringsolie skaber forskelle fra 2017 til 2018, Man kan også se på udviklingen i priser over kortere tid. Fx er det studerende, der har oplevet den mindste gennemsnitlige prisstigning fra 2017 til 2018. Inflationen for de studerende steg da med 0,4 pct. Modsat oplevede seniorer de højeste prisstigninger på 1,0 pct. i samme periode. Udviklingen hænger i høj grad sammen med, at studerende bruger relativt mange penge på PC’er og tablets, som faldt i pris med 12 pct. fra 2017 til 2018, og fjernvarme, som faldt i pris med 5 pct. i perioden. Seniorer bruger derimod relativt mange penge på fyringsolie og naturgas, som begge steg i pris fra 2017 til 2018. Fyringsolie steg med 14 pct., og naturgas steg med 8 pct. Du kan se udviklingen i forbrugerprisindekset for alle varegrupper i denne , tabel, . , Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201, , Data til denne artikel er leveret af Martin Sædholm Nielsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkomme til at kontakte ham på , mne@dst.dk, eller 39173005., Hvis du søger mere information om forbrugerprisindekset kan du også kigge forbi vores , emneside om forbrugerprisindekset, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-02-Seniorers-forbrug-steg-mere-end-studerendes

Bag tallene

Stigende andel store virksomheder øger investeringer i IT-sikkerhed

Især blandt de største danske virksomheder stiger andelen, der har øget deres investeringer i IT-sikkerhed, og det er særligt tydelig i informations- og kommunikationsbranchen., 16. maj 2018 kl. 14:50 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Andelen af danske virksomheder, der øger deres investeringer i IT-sikkerhed, stiger fra år til år. Det viser opgørelser fra undersøgelsen IT-anvendelse i virksomheder. Andelen er steget mest i de største virksomheder. Både for virksomheder med 100 til 249 ansatte og virksomheder med over 250 ansatte er andelen steget med fem procentpoint fra 2016 til 2017., Ser man på udviklingen opdelt på brancher, ser man en stigning på tværs af brancher med undtagelse af branchen bygge og anlæg, hvor andelen er gået tilbage med fire procentpoint. Stigningen er mest markant i branchen information- og kommunikationsbranchen, hvor andelen af virksomheder, der har øget deres investeringer i IT-sikkerhed, er steget med 10 procentpoint fra opgørelsen i 2016 til opgørelsen i 2017., Brud på IT-sikkerheden, Når man ser på andelen af virksomheder, som oplevede et brud på IT-sikkerheden i løbet af 2016, kan man se, at det er blandt de største virksomheder, at flest blev ramt. Ud af landets virksomheder med over 250 ansatte blev 30 procent ramt af et brud på IT-sikkerheden i løbet af 2016. Andelen falder i takt med antallet af ansatte i virksomhederne. Ser man på det brancheopdelt, var der på tværs af brancherne en nogenlunde jævn fordeling af virksomheder, der oplevede brug på IT-sikkerheden. Andelen var størst i brancherne industri mv. (14 procent) og erhvervsservice (13 procent) og mindst i bygge og anlæg (9 procent)., Mere end 90 procent af store virksomheder har retningslinjer for IT-sikkerhed til medarbejderne, Virksomheder med over 250 ansatte har i størst grad retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse til medarbejdere. Blandt disse virksomheder er det tilfældet for mere end 90 procent. Ser man på virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte, er det lige over 50 procent af virksomhederne, der har den type retningslinjer. Opgjort på brancheniveau er retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse for medarbejderne mest udbredt inden for branchen information og kommunikation. Bygge og anlæg er den branche, hvor færrest virksomheder har de nævnte retningslinjer., Specialkonsulent Gitte Frej Knudsen har leveret data til denne artikel, og har du spørgsmål vedrørende data, er du velkommen til at kontakte hende på mail , gfk@dst.dk, eller telefon 39 17 31 19., Har du lyst til at læse mere om IT-anvendelse i virksomheder, kan du finde , den nyeste publikation på området her, .,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-05-16-stigende-andel-store-virksomheder-oeger-investeringer-i-it-sikkerhed

Bag tallene

Flere jyske familier køber ekstra bil (Rettet 14. marts)

Andelen af danske familier med bil til rådighed er kun steget en smule de seneste otte år. Stigningen skyldes især, at andelen af familier med to biler eller flere er blevet større., 14. februar 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Rettet 14. marts kl. 13.28: Der var desværre en fejl i slutningen af første afsnit. Fejlen er rettet og rettelsen er markeret med rødt. , Omkring 60 procent af danske familier har en eller flere biler til rådighed, og sådan har det være i godt et årti. Sammenligner man 2009 med 2017, er andelen af danskere med bil steget et enkelt procentpoint. Ser man på andelen af familier med to eller flere biler til rådighed, er den dog steget med tre procentpoint i samme periode. Udviklingen i andelen af familier med to eller flere biler ændrer sig ganske meget afhængigt af, hvilken kommune bilejerne bor i. De tre steder, andelen er steget mest fra 2009 til 2017, er Rebild Kommune (7,5 procentpoint), Lemvig Kommune (7,0 procentpoint) og Vesthimmerlands Kommune (6,7 procentpoint). I den modsatte ende af skalaen ligger Hørsholm Kommune med -1,0 procentpoint, Gentofte Kommune med -0,7 og København med 0,2 procentpoint. I perioden er der altså sket en forskydning, så andelen af familier med to eller flere biler er steget, mens andelen af familier med én bil er faldet. Bemærk yderligere, at stigningen dækker over, at der var væsentlige forskelle mellem landsdelene i udgangspunktet. Blandt andet var andelen af familier i Nordsjælland med , to, eller flere biler 20,2 procent i 2009, mens den i samme år var 15,4 procent i Vestjylland., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Andelen af familier med bil falder mest i sjællandske kommuner, Som tidligere nævnt er andelen af danskere med bil (en eller flere) til rådighed steget med et procentpoint mellem 2009 og 2017. Men også her er der ganske stor variation afhængigt af, hvilken kommune man ser på. De største stigninger i andelen af familier med bil ses i Fanø Kommune (5,8 procentpoint), Læsø Kommune (4,6 procentpoint) og Morsø Kommune (4,0 procentpoint). Udviklingen er gået i den anden retning i en række kommuner, og i Egedal Kommune er andelen af familier med adgang til en eller flere biler faldet med 2,0 procentpoint. I Gentofte Kommune gik udviklingen tilbage med 1,5 procentpoint, og i Vallensbæk Kommune faldt andelen med 1,3 procentpoint., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Har du spørgsmål til danske familiers adgang til bil, kan du kontakte Søren Dalbro, der har leveret data til denne artikel. Han har mail , sda@dst.dk, og telefon 3917 3416.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-02-14-flere-jyske-familier-koeber-ekstra-bil

Bag tallene

Trods Michelin-stjerner falder danskernes forbrug på restauranterne

Stadig flere danske restauranter kan bryste sig med en eller flere præstigefyldte Michelin-stjerne. Men når det kommer til danskernes lyst til at lægge penge på restaurationer af alle typer, ser billedet mere broget ud., 21. februar 2017 kl. 16:00 , Af , Magnus Nørtoft, Fra 2006 til 2015 er , husholdningernes gennemsnitlige forbrug på restauranter mv, . faldet med 5,7 pct., hvis man korrigerer for prisudviklingen. Forbruget toppede i 2007 og 2008, men er faldet støt siden., Der er dog stor forskel på, hvor meget , forskellige husstandstyper bruger på restauranter mv, . I 2015 spiste husstande med mindst tre voksne ude for flest penge – 20.100 kr. om året. Derefter fulgte par under 60 år uden børn, som lagde 16.700 kr. om året på mad fra restauranter mv. Enlige ældre over 60 år brugte med 5.200 kr. færrest penge på restauranterne., Hvordan folk bor kan også indikere, hvor meget de bruger på at spise ude. Husstande, som bor i ejerlejlighed og andelsbolig, spiste ude for henholdsvis 16.900 og 16.700 kr. i 2015. Dermed havde husstande i disse boligtyper det højeste forbrug på restauranter, cafeer, fastfood mv. I den anden ende af skalaen ligger personer, der bor i et lejet hus. De brugte kun 7.100 kr. i 2015 på restauranter mv., Mellem landsdelene er der også forskel, . I Region Hovedstaden betalte husstandene i gennemsnit 16.800 kr. for at spise ude i 2015. I Region Midtjylland gik 7.700 kr. af det gennemsnitlige husholdningsbudget i 2015 til restaurationsbranchen., Ser man i stedet på, hvem der bruger størstedelen af sit samlede forbrug på restauranter slår personer, der bor i et lejet værelse ud. Selvom denne gruppe kun brugte 10.300 kr. på mad udefra i 2015, brugte de med 10,3 pct. klart den største del af deres samlede forbrug på restaurationer., I forhold til andre varer er det i øvrigt blevet relativt dyrere at gå på restaurant. Forbrugerprisindekset er steget med 18,1 pct. fra januar 2006 til januar 2016, mens indekset for restaurationer mv. er steget med 28,1 pct. i samme periode. , På trods af det faldende forbrug og de stigende priser er antallet af , beskæftigede i restaurationsbranchen , steget jævnt fra 66.700 beskæftigede i 2008 til 87.000 i 2015. Disse tal omfatter ud over restaurationer, cafeer og fastfood også bl.a. catering og værtshuse., Yderligere information: Magnus Nørtoft, 39 17 31 98

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-21-Trods-Michelin-stjerneregn-falder-danskernes-forbrug-paa-restauranterne

Bag tallene

1.800 kunne have været omfattet af seks-år uddannelsesloftet i 2016

Næsten tre ud af fire af dem, der i 2016 kunne have været omfattet af det totale uddannelsesloft, ville også have været omfattet af det nye lempeligere uddannelsesloft., 7. februar 2017 kl. 11:19 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uddannelsesloftet gjorde det i første omgang ikke tilladt at tage en ny videregående uddannelse, hvis man allerede havde en på samme eller højere niveau. I januar blev loftet dog revideret, så det fra sommeren 2017 er muligt at tage en ny uddannelse, når der er gået seks år, fra man afsluttede den første., En ny opgørelse fra Danmarks Statistisk viser, hvor mange der kunne være blevet påvirket af de forskellige udgaver af uddannelsesloftet, hvis det havde været gældende i 2016., I 2016 påbegyndte i alt 102.000 personer en videregående uddannelse. 2.500 af dem kunne have været omfattet af regeringens totale uddannelsesloft, idet de allerede havde en uddannelse på samme eller højere niveau. 1.800 af de personer kunne desuden være blevet omfattet, hvis det nye reviderede uddannelsesloft var trådt i kraft. Det svarer til 72 pct. af de 2.500 personer., Flest personer, der påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, kunne være blevet påvirket af både det tidligere og det nuværende uddannelsesloft. Små 900 af dem, der startede på en mellemlang videregående uddannelse i sommeren 2016, havde afsluttet en anden uddannelse på samme eller højere niveau i de seks år, der gik forud., Uddannelsesloftet dispenserer for en række uddannelser, hvor der er høj grad af jobsikkerhed. Udvælgelsen af disse uddannelser vurderes hvert år. I 2017 er 25 uddannelsesretninger på listen, og de er trukket fra i vores opgørelse. Opgørelsen tager ikke højde for eventuelle andre dispensationsregler. , 10 mest populære uddannelser blandt dem, der i 2016 startede på en ny uddannelse, Ny uddannelse 2016, Tidligere afsluttet uddannelse indenfor 6 år, Tidligere afsluttet uddannelse i alt, Folkeskolelærer, 129, 205, Pædagog, 90, 135, Multimediedesigner, 75, 84, Jura, bachelor, 67, 75, Sygeplejerske, 57, 88, Socialrådgiver, 56, 123, Polititjenestemand, 55, 61, Medicin, bachelor, 49, 54, Datamatiker, 44, 55, Finansøkonom, 38, 54, Studerende på videregående uddannelser, Ny uddannelse 2016, Indenfor 6 år, For mere end 6 år siden, Studerende i alt, Mellemlange videregående uddannelser, 886, 428, 32347, Bacheloruddannelser, 412, 54, 28631, Korte videregående uddannelser, 372, 151, 12951, Lange videregående uddannelser, 122, 65, 28027, Videregående uddannelser i alt, 1792, 698, 101956, , Forbehold: , Opgørelsen dækker alene ordinære uddannelser. Ph.d’er er dog ikke med., 2016 forstås her som studieåret 2016, der går fra okt. 2015 til okt. 2016.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-06-i-2016-ville-1800-vaere-blevet-ramt-af-seks-aar-uddannelsesloftet

Bag tallene

Analyser: Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?

Tvangsauktioner er forbundet med, at ejerne af fast ejendom er endt i en vanskelig økonomisk situation, men hvad karakteriserer ellers ejere af huse på tvangsauktion? I hvilken grad er der forskel på ejere af huse på tvangsauktion, husejerne generelt og hele befolkningen?, Denne analyse ser nærmere på ejerne af de enfamiliehuse, der kom på tvangsauktion i 2020. Analysen undersøger blandt andet, hvor længe ejerne havde ejet huset inden tvangsauktionen. Analysen undersøger endvidere familietypen, familiens socioøkonomiske status, uddannelsesniveau samt indkomst og nettoformue/-gæld., Analysens hovedkonklusioner:, I 2020 havde 86 pct. af husene på tvangsauktion haft samme ejer i mere end 5 år. Blandt huse generelt var det samme tilfældet for 74 pct. I gennemsnit havde en ejer med hus på tvangsauktion i 2020 haft sin bolig i 15 år, hvilket også gjorde sig gældende for husejerne generelt., 66 pct. af familierne med huse på tvangsauktion i 2020 var af familietypen enlig, dvs. familien bestod af én voksen. Til sammenligning var andelen af enlige 27 pct. blandt husejerne generelt og 55 pct. blandt alle familier i befolkningen., Ejere af huse på tvangsauktion er i højere grad end andre overgået til at være enlige fra 2017 til 2020. Blandt familier med huse på tvangsauktion i 2020 var andelen af enlige 56 pct. i 2017, mens den var steget til 66 pct. i 2020. Både for husejerne og befolkningen generelt er der kun mindre forskelle på fordelingen på familietyper i 2017 og 2020., For familier med huse på tvangsauktion i 2020 havde 15 pct. status som arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere), mens kun 8 pct. af disse familier havde samme status i 2017. Blandt husejerne og i befolkningen generelt var stigningen i andelen af arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere) under 0,5 procentpoint i perioden til hhv. 2 pct. for husejerne og 7 pct. for familier i befolkningen., 12 pct. af familierne med et hus på tvangsauktion i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Blandt alle husejere og i befolkningen generelt var der tilsvarende 1 pct., der i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Nettogælden omfatter bl.a. den beregnede markedsværdi af fast ejendom, pensionsformue samt gæld til kreditforeninger og pengeinstitutter., Hent som pdf, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Kolofon, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 9. november 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50040-hvad-kendetegner-ejere-af-huse-paa-tvangsauktion

Analyse

Publikation: Adam - en model af dansk økonomi

Publikationen beskriver ADAM (Annual Danish Aggregate Model), som er en økonomisk model af dansk økonomi., Modellen repræsenterer den traditionelle syntese mellem keynesiansk og neo-klassisk teori. Det vil sige, at produktionen og beskæftigelsen på det korte sigt er bestemt af efterspørgslen og på det lange sigt af udbuddet., På langt sigt fungerer ADAM som en vækstmodel. ADAM er empirisk funderet, idet størstedelen af modellens adfærdsbeskrivende ligninger er estimeret ud fra data fra nationalregnskabet., Formålet med ADAM er at have et værktøj til analyser af dansk økonomi. Modellens største brugere er de økonomiske ministerier, men ADAM anvendes også af nogle større banker og interesseorganisationer, der abonnerer på modellen og dens databank., , ADAM bruges især til at vurdere konsekvenserne af økonomisk-politiske indgreb, men den bruges også til økonomiske fremskrivninger, både på kort og langt sigt., , Publikationen omhandler den ADAM-version, som blev taget i brug i 2011. Med denne modelversion er der taget et skridt i retning af at gøre ADAM mere overskuelig ved at mindske antallet af erhverv fra 19 til 12 og ved at splitte efterspørgslen og importen op i færre variable., , Publikationen sigter mod økonomistuderende på anden del, så grundlæggende økonomiske og økonometriske begreber er forudsat bekendt, men det forudsættes ikke, at læseren kender til ADAM eller lignende modeller. Der er lagt vægt på at tolke den samlede models egenskaber, som er belyst med en række modelberegninger., , Den seneste samlede beskrivelse af en ADAM-version findes i "ADAM - en model af dansk økonomi" fra 1996, der også omtaler udviklingen af ADAM siden starten af 1970'erne., Opdaterede afsnit i ADAM-bogen, Den seneste ADAM-bog tager udgangspunkt i modelversionen ADAM December 2009 (Dec09). Der er siden foretaget flere betydelige ændringer i modelopbygningen i forbindelse med den løbende modeludvikling., IO-systemet er skrevet om til nu at benytte IO-koefficienter som variable i stedet for IO-celler i løbende priser. Ændringerne har indebåret omskrivning af en række øvrige delmodeller, men på trods af dette har skiftet til IO-koefficienter ikke haft betydning for modellens samlede egenskaber., Sammenhængen mellem den offentlige branche og den offentlige sektor er blevet ”vendt om”. Tidligere bestemte den offentlige branche produktionen og beskæftigelsen i den offentlige sektor, men nu bestemmes det offentlige forbrug direkte ud fra variable for den offentlige sektor. Produktion og beskæftigelse i den offentlige branche bestemmes efterfølgende ud fra forbruget., Modellens ligninger kan nu beskrive offentlig produktion ved både input- og outputmetoden, hvor outputmetoden tillader produktivitet i offentlig produktion., Udbudseffekter (skalaeffekter) i eksporten har fået betydning, når der er ændringer i arbejdstid, arbejdsudbud eller produktivitet., De opdaterede kapitler kan downloades her:, Kapitel 4: Udenrigshandel (pdf), Kapitel 5: Produktion og input-output (pdf), Kapital 8: Offentlige finanser (pdf), Hent som pdf, Adam - en model af dansk økonomi, Kolofon, Adam - en model af dansk økonomi, Økonomi, ISBN: 978-87-501-1993-7, Udgivet: 29. marts 2012 kl. 09:00, Antal sider: 257, Kontaktinfo:, Dan Knudsen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/17987

Publikation

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2024

Foto: AdobeStock, Download og læs publikationen, 26. september 2024, Statistisk Tiårsoversigt giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling i tabeller, grafik og tekster. Temaartiklen sætter hvert år fokus på et nyt aktuelt emne, i år cirkulær økonomi. Bogen belyser samfundet på tværs af områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og den er derfor meget velegnet til undervisning. , OBS: Statistisk Tiårsoversigt 2024 er , sidste, udgave af publikationen. Dermed udkommer Statistisk Tiårsoversigt ikke fremadrettet., Bemærk også, at 2024-versionen kun kan hentes digitalt (pdf) og , ikke, i trykt format., Mere genanvendelse og større materialeforbrug på ti år, På ti år er det samlede danske materialeforbrug steget, og sammenlignet med resten af EU ligger forbruget højt. Samtidig er de danske husholdninger blevet bedre til at sortere affald til genanvendelse i stedet for forbrænding, og især sorteringen af madaffald er steget de senere år. Vi ser også et større fokus på at undgå affald, blandt andet når private sælger deres brugte varer online eller benytter apps til at mindske madspild og CO2-udledning., Hent hele publikationen i pdf gratis øverst på siden. I pdf-udgaven kan alle tal hentes i regneark ved at klikke på overskrifterne., Udvikling på tværs af samfundet, Statistisk Tiårsoversigt giver et bredt billede af ti års samfundsudvikling i tal og viser bl.a., at:, Antallet af børn på specialskoler er steget fra 8.931 til 1.1864 fra 2013 til 2023. Det er en stigning på 33 pct., Salget af cigaretter er næsten halveret fra 2013 til 2023. I 2023 blev der i gennemsnit solgt 804 stk. cigaretter pr. indbygger over 18 år, svarende til 2,2 cigaretter om dagen., Fra 2014 til 2023 er den samlede mængde landet fisk faldet med 33 pct. for danske fiskefartøjer. I den samme periode er fangstens værdi steget med 10 pct., Overnatninger på danske hoteller, campingpladser og i feriehuse mv. er steget 42 pct. fra 2013 til 2023. Danske turister stod for ca. halvdelen af overnatningerne i 2023, mens tyske turister stod for ca. en tredjedel., Rettelse:, Side 82 Arealanvendelse, Om publikationen, Titel, : Statistisk Tiårsoversigt, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2451-1, Udgivet, : 26. september 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 209, Kontakt, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37, Mail: , shn@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964

https://www.dst.dk/pubomtale/49784

Publikation

Publikation: Kriminalitet 2023

Download og læs publikationen, 13. december 2024, Publikationen rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalitetsstatistikken for 2023 - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser., Kriminalitet er en årlig udgivelse med kriminalitetsstatistik, der i skiftende udformninger er udkommet siden 1832., Kriminalitetsstatistikken omfatter overtrædelser af straffelov, færdselslov og andre særlove., I forbindelse med omlægningen af Kriminalitet 2018 er en del af tabellerne i de forrige publikationer enten udgået eller fået nyt tabelnummer. Her er en oversættelse mellem , de tidligere tabeller og de nye, . Herunder også hvor tallene kan genfindes på , statistikbanken.dk, ., OBS: Kriminalitet 2023 er sidste udgave af publikationen., Dermed udkommer publikationen Kriminalitet ikke fremadrettet.Tal om kriminalitet kan findes i , Statistikbanken.dk/Kriminalitet, Stigning i anmeldte overtrædelser af straffeloven i 2023, For andet år i træk, efter en årrække med faldende tendens, steg anmeldte overtrædelser af straffeloven igen i 2023. Det skyldes en stigning i ejendomsforbrydelser som udgør 84 pct. af alle anmeldte straffelovsovertrædelser. De ejendomsforbrydelser, der havde de største stigninger, var butikstyveri og cykeltyveri med en procentvis stigning på henholdsvis 25 pct. og 5 pct. sammenlignet med 2022., Under ejendomsforbrydelser findes også bl.a. underslæb, bedrageri og afpresning og åger. Disse typer af ejendomsforbrydelser havde alle markant flere anmeldelser i 2023 sammenlignet med 2022. Til gengæld faldt antallet af anmeldelser om hæleri med 29 pct., Fald i anmeldte voldsforbrydelser og seksualforbrydelser , Det samlede antal af anmeldelser for straffelovsovertrædelser steg med 3 pct. fra 338.200 i 2022 til 348.200 i 2023, men det var ikke alle typer af overtrædelser, der steg. Antallet af anmeldte voldsforbrydelser faldt med 6 pct., herunder vold mod privatperson som faldt 4 pct. Antallet af anmeldte seksualforbrydelser faldt med knapt 1 pct., herunder voldtægt som faldt med 10 pct., I 2023 modtog politiet 1.732 anmeldelser om voldtægt og andre seksuelle forhold, hvilket er 193 færre end i 2022, men samtidig blev der anmeldt 27 pct. flere tilfælde af blufærdighedskrænkelser., Der blev også anmeldt 3 pct. færre tilfælde af vold og lignende mod offentlig myndighed og 6 pct. færre drab og drabsforsøg i 2023 i forhold til 2022., Om publikationen, Titel, : Kriminalitet, Emne, : , Sociale forhold, ISBN pdf, : 978-87-501-2455-9, Udgivet, : 13. december 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 126, Kontakt, Iben Pedersen, Telefon: 23 60 37 11, Mail: , ipe@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998

https://www.dst.dk/pubomtale/52302

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation