Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5351 - 5360 af 5857

Publikation: Fødevareerhvervet i Danmark 2015

Publikationen består af fire afsnit, der tilsammen kommer rundt om forskellige aspekter af fødevareerhvervet i Danmark. , Indledningsvis beskrives udviklingen af arealanvendelse og høst fra 1920 til 2015. Herefter følger et afsnit om landbrugets gæld, renteudgifter og bidragssatser, efterfulgt af et afsnit omhandlende privatøkonomien for danske landmandsfamilier med børn. Endelig afsluttes med et afsnit om dansk fiskeri og akvakultur set i et EU-perspektiv., Nogle af konklusionerne fra hver af de fire afsnit er bl.a.: , Tredobling af korn på knap 100 år, Landbrugsarealet er reduceret fra 3,2 til 2,6 mio. hektar, mens høsten af korn pr. hektar er tredoblet fra 1920 til i dag. Den største stigning i udbyttet er for rug. Desuden er høsten pr. hektar af kartofler og sukkerroer mere end fordoblet i samme periode., Landbrugets renteudgifter faldet siden finanskrisen, Landbrugets renteudgifter toppede i 2008 med 16,8 mia. kr., og er siden faldet til 9,3 mia. kr. i 2014. Samlet set har landbrugets gæld siden 2009 ligget på omkring 350 mia. kr., Privatforbruget for landmandsfamilier med børn, Privatforbruget for landmandsfamilier med børn ligner privatforbruget for øvrige familier med børn. Og på trods af store udsving i selve driftsresultatet for det danske landbrug efter finanskrisen, har selve forbruget for landmandsfamilier været meget stabilt., Danmark står for en ottendedel af EU’s fiskeri og akvakultur, Slutteligt fremgår det af publikationen, at Danmark står for 12 pct. af EU's fiskeri- og akvakulturproduktion. Desuden er særligt de større danske fartøjer særligt effektive: Danske fartøjer over 12 meter havde det tredjebedste bruttoudbytte pr. fartøjsdag på havet i EU., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2015, 2013, Hent som pdf, Fødevareerhvervet i Danmark 2015, Kolofon, Fødevareerhvervet i Danmark, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2202-9, Udgivet: 8. april 2016 kl. 09:00, Antal sider: 53, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/23653

Publikation

Publikation: Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014

Publikationen er en analyse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering., Færre SMV’er søgte finansiering i 2014, I , 2014 søgte næsten en tredjedel af de små og mellemstore virksomheder finansiering. Det er en betydeligt lavere andel end i kølvandet på finanskrisen i 2010, hvor næsten hvert andet firma søgte finansiering. De virksomheder, der i 2014 søgte om finansiering, udgør faktisk også en lavere andel end de 35 pct., der søgte finansiering inden finanskrisen i 2007. Mønsteret ses på tværs af både brancher og virksomhedsstørrelser., Flere opnåede fuldt ud den søgte finansiering, I 2014 var der en større andel end i 2010, der fuldt ud opnåede den finansiering, de søgte om. Det gælder for alle de tre typer af finansiering, der indgår i analysen: Lånefinansiering, egenkapitalfinansiering samt andre former for finansiering, fx handelskreditter, leasing og træk på kassekreditten. Andelen, der opnåede den søgte finansiering fuldt ud, ligger fortsat betydeligt under niveauet i 2007 for alle tre finansieringsformer. For lånefinansiering specifikt faldt andelen fra 92 pct. i 2007 til 69 pct. i 2010 og 72 pct. i 2014., Flere af de mindste firmaer opnåede ikke lånefinansiering, Andelen af de mindste firmaer med 5-9 ansatte, der opnåede det søgte lån fuldt ud, er faldende fra 85 pct. i 2007 til 63 pct. i 2010 og 56 pct. i 2014. For de større firmaer er tendensen den modsatte., Faldende udlån fra banker, stigende udlån fra realkredit , Pengeinstitutternes udlån til erhverv var samlet set stigende frem til 2009, mens det i perioden derefter er faldet og synes at have stabiliseret sig på 350 mia. kr. i de senere år. Realkreditinstitutternes udlån til erhverv har til gengæld været støt stigende, og det er nu dobbelt så stort som pengeinstitutternes., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, Hent som pdf, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014, Kolofon, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2190-9, Udgivet: 18. november 2015 kl. 09:00, Antal sider: 23, Kontaktinfo:, Michael Elgaard Nielsen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/24799

Publikation

Publikation: Befolkningen i kommunerne 1. januar 2001

Befolkningen i kommunerne , er en temapublikation, der er udkommet hvert år siden 1970 med meget detaljeret talmateriale om befolkningen i kommunerne. , Bogen beskriver befolkningens udvikling fra 1999-2001. Herunder findes tal for levendefødte, døde, til- og fraflyttede, ind- og udvandrede i den enkelte kommuner i 2000. , Befolkningen er opdelt på de enkelte kommuner pr. 1 januar 2001, og husstandene i kommunerne er fordelt efter husstandsstandens størrelse. Befolkningen er fordelt på køn, alder og ægteskabelige stilling - siden 1995 er publikationen udvidet med en tabel med oplysninger om personer i registreret partnerskab, ophævet registreret partnerskab og længstlevende af to partnere. , Denne udgave af , Befolkningen i kommunerne , er den sidste, for fremover kan tallene findes gratis i Danmarks Statistikbank, , www.statistikbanken.dk, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1. januar 2001, 1. januar 2000, 1. januar 1999, 1. januar 1998, 1. januar 1997, 1. januar 1996, 1. januar 1995, 1. januar 1994, 1. januar 1993, 1. januar 1992, 1. januar 1991, 1. januar 1990, 1. januar 1989, 1. januar 1988, 1. januar 1987, 1. januar 1986, 1. januar 1985, 1. januar 1984, 1. januar 1983, 1. januar 1982, 1. januar 1981, 1. januar 1980, 1. januar 1979, 1. januar 1978, 1. januar 1977, 1. januar 1976, 1. januar 1975, 1. januar 1974, 1. januar 1973, 1. januar 1972, 1. januar 1971, 1. maj 1970, Hent som pdf, Hele publikationen, Forord-Tabel 1 (Side 1-15), Oversigtskort 2 og 3 (Side 16-17), Oversigtskort 4 og 5 (Side 18-19), Tabel 3-5 (Side 20-31), Tabel 6 (Side 32-98), Tabel 7 (Side 99-156), Bilag 1 (Side 157-159), Bilag 2 (Side 160-161), Bilag 2.1-2.2 (Side 162-164), Kolofon, Befolkningen i kommunerne, Borgere, ISBN: 87-501-1178-7, Udgivet: 7. maj 2001 kl. 09:30, Antal sider: 138, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

https://www.dst.dk/pubomtale/3131

Publikation

Publikation: Jordbrugets prisforhold 2021

Download og læs publikationen, 28. marts 2022, Jordbrugets prisforhold 2021, handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne. Prisforholdene var volatile i 2021 med markante prisændringer både på indtægts- og omkostningssiden. Selvom vi kun er få måneder inde i 2022, er udviklingen yderligere forstærket med Ruslands invasion af Ukraine, hvilket også har stor betydning for fødevareområdet. Det gør sig bl.a. gældende for korn, hvor både Rusland og Ukraine er blandt de største eksportører til verdensmarkedet., Bytteforholdet faldt 3 pct. i 2021, Jordbrugets prisforhold 2021 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., Bytteforholdet for dansk jordbrug faldt med 3 pct. sammenlignet med 2020 og er nu på samme niveau som i 2015. Det skyldes, at priserne for forbruget i produktionen steg mere end priserne for produkterne. Der var især stigende priser på foder, energi og kunstgødning. På salgssiden var det især afgørende, at prisen på svinekød, som alene vægter med 31 pct. af landbrugets salg, faldt med 16 pct. i pris i forhold til 2020., I publikationen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Andre udpluk fra publikationen::, Priserne på korn og raps var hhv. 18 og 22 procent højere i 2021 end i 2020., Mælkeprisen steg 6 pct. og oksekød med 9 pct. ift. 2020., Fjerkræ (æg og slagtekyllinger) faldt 3 pct. i pris ift. 2020., Gartneriprodukter steg samlet set 4 procent i pris ift. 2020., , Om publikationen, Titel, : Jordbrugets prisforhold, Emne, : , Erhvervsliv, ISBN pdf, : 978-87-501-2406-1, Udgivet, : 28. marts 2022 kl. 08:00, Antal sider, : 50, Kontakt, Mona Larsen, Telefon: 24 81 68 47, Mail: , mla@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009

https://www.dst.dk/pubomtale/38630

Publikation

Publikation: Nationalregnskab - Kilder og metoder

Med denne bog offentliggøres for første gang en samlet dokumentation af kilder og metoder bag det endelige, årlige nationalregnskab. Beskrivelsen af kilder og metoder følger den fælles struktur for EU-landenes BNI-dokumentation, som vil gøre det lettere at sammenligne landene., Dokumentationen er opbygget sådan, at teksten detaljeret beskriver de beregningsmetoder, som er anvendt til at bearbejde de enkelte primærstatistikker. I øvrigt indeholder bogen bl.a. beskrivelser af:, forholdet til internationale manualer og nomenklaturer , produktionscyklussen for beregninger af foreløbige og endelige nationalregnskaber , revisionspolitik i det danske nationalregnskab , den regnskabsstatistiske database , afstemning af nationalregnskabet , overgangen fra BNP til BNI., Se , Danish National Accounts - Sources and Methods 2003, for en nyere dokumentation af nationalregnskabets kilder og metoder., Hent som pdf, Hele publikationen, Titelblad - Kolofon - Forord - Indholdsfortegnelse, Overblik over nationalregnskabssystemet , Revisionspolitik og tidsplan for foreløbige og endelige nationalregnskaber, BNP opgjort fra produktionssiden, BNP opgjort fra indkomstsiden, BNP opgjort fra anvendelsessiden, Afstemning af BNP-opgørelserne og validering af resultaterne, Oversigt over tillæg og justeringer for at opnå fuld dækning, Overgangen fra BNP til BNI, Overgang fra BNP (ENS95) til BNI (ENS79 definition), Vigtigste klassifikationer, Vigtigste statistiske kilder, Bilag, Kolofon, Nationalregnskab - Kilder og metoder, Økonomi, ISBN: 87-501-1242-2, Udgivet: 19. marts 2002 kl. 09:30, Antal sider: 436, Kontaktinfo:, Annette Thomsen, Telefon: 22 16 62 51

https://www.dst.dk/pubomtale/4557

Publikation

Publikation: Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning

Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning kan give dig indsigt i hvilke informationer, der er - eller bør være - til rådighed, når miljøpolitik skal planlægges og vurderes. , Rapporten beskriver integreret miljøplanlægning som en proces, hvor man følger udviklingen i miljøkvaliteten og samspillet mellem aktiviteterne i samfundet og denne udvikling. Samtidigt tilrettelægger man den mest hensigtsmæssige respons på de ændringer i miljøets tilstand og menneskers levevilkår, som bliver resultatet af den samfundsmæssige udvikling. I integreret miljøplanlægning indgår der fem elementer: , Identifikation og overvågning af miljøproblemer , Analyse af miljøproblemernes årsager og virkninger, udviklingsperspektiver og miljøkonsekvenser , Konkretisering af samfunds- og miljømæssige målsætninger, på kort og langt sigt , Identifikation af handlemuligheder og konsekvensvurdering, samt forslag til prioritering af miljøindsatsen , Overvågning og evaluering af de gennemførte miljøforanstaltningers virkning, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning indeholder en grundig gennemgang af datagrundlaget og organiseringen af disse data, samt de relevante konsekvensberegninger og analyser af prioritering i miljøindsatsen. Teksten er ledsaget af en række illustrationer og figurer., Rapporten er finansieret af Det Strategiske Miljøforskingsprogram 1997-2000, delprogrammet Samfundsvidenskabelig natur-, miljø- og energiforskning., Hent som pdf, Indhold, Indledning, Integreret miljøplanlægning, DPSIR-modellen, Fremskrivninger og konsekvensberegninger, Prioritering af miljøindsatsen, Sammenfatning, Bilag 1 og 2, Litteraturliste, Kolofon, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1243-0, Udgivet: 28. februar 2002 kl. 09:30, Antal sider: 152, Kontaktinfo:, Ole Gravgård Pedersen, Telefon: 30 89 28 39

https://www.dst.dk/pubomtale/4558

Publikation

Analyser: En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

Indvandrere og efterkommere opnår lavere gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Samtidig stammer indvandrere og efterkommere fra meget forskellige oprindelseslande og har ofte en anden social baggrund end danskerne. Det gælder fx i forhold til deres forældres uddannelse, alder og tilknytning til arbejdsmarkedet., I denne analyse undersøges det, hvor store karakterforskellene ved folkeskolens afgangsprøve i årene 2012 til 2016 var. Analysen undersøger også betydningen af elevernes baggrundsforhold og ser, som noget nyt, på karakterne for elever, der er børn af efterkommere., Analysens hovedkonklusioner:, Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse, men forskellen varierer meget blandt de forskellige oprindelseslande., Elever, som er indvandrere fra Irak (1.413 elever) og Afghanistan (1.238 elever), har et karaktergennemsnit, der ligger hhv. 1,8 og 1,2 karakterer under elever med dansk oprindelse. Efterkommere med baggrund i Tyrkiet (4.795 elever) og Libanon (2.705 elever) ligger hhv. 2,1 og 2,2 karakterer under gennemsnittet for elever med dansk oprindelse., Når der tages højde for baggrundsforhold, mindskes forskellene mellem indvandrere, efter-kommere og elever af dansk oprindelse generelt. For de fleste oprindelseslande gælder det dog fortsat, at indvandrere og efterkommere har et lavere karaktergennemsnit end elever med dansk oprindelse. Disse resultater skal fortolkes med forsigtighed., Ser man på den lille gruppe elever, der er børn af efterkommere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan, er deres karaktergennemsnit mellem 1 og 2 karakterer lavere end elever med dansk oprindelse. Når der tages højde for baggrundsforhold, er der imidlertid kun en lille forskel mellem grupperne., , Der er tilføjet en forklaringsboks på side 6, der forklarer forskellen på tallene i denne analyse og publikationen "Indvandrere i Danmark 2017"., Hent som pdf, En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares, Kolofon, En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. november 2017 kl. 08:00, Rettet: 19. december 2017 kl. 07:36, Nr. 2017:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

https://www.dst.dk/analyser/29550-en-stor-del-af-indvandreres-og-efterkommeres-lavere-karakterer-i-forhold-til-danskere-kan-forklares

Analyse

Analyser: Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension

De ældres økonomi er forbedret markant i Danmark over de seneste årtier. Pensionssystemet sikrer, at de færreste pensionister lever i lavindkomstfamilier. Men der findes en voksende gruppe af såkaldte brøkpensionister, der ikke har ret til fuld folke- eller førtidspension, fordi de har opholdt sig udenfor Danmark en stor del af deres liv inden pensionering., Den lavere pension påvirker brøkpensionisternes indkomst negativt. Men brøkpensionisternes samlede økonomiske vilkår afhænger også af hvilke andre indtægtskilder de har ved siden af de offentlige pensioner, fx private pensionsudbetalinger og af deres formue. Denne analyse undersøger brøkpensionisternes økonomiske forhold., , Analysens hovedkonklusioner:, , I januar 2017 var der 37.200 brøkpensionister med bopæl i Danmark, hvilket er en stigning på omkring 62 pct. siden 2008. Omkring 22 pct. af brøkpensionisterne var af dansk oprindelse, mens 78 pct. var indvandrere. Fx havde 14 pct. oprindelse i Tyskland, Sverige eller Norge. Dertil kommer 43.400 brøkpensionister med bopæl udenfor Danmark., Brøkpensionister får lavere offentlige pensioner i Danmark og har i gennemsnit sparet mindre op selv end pensionister med fuld pension. Mange brøkpensionister får suppleret indkomsten med kontanthjælp og andre ydelser, der ydes af kommunerne efter behov. Langt de fleste brøkfolkepensionister har derfor en indkomst over 50 pct. af medianindkomsten, der er en almindeligt brugt definition af lavindkomst, 13 pct. af brøkpensionisterne på folkepension lever i lavindkomstfamilier, hvilket vil sige, at de har en indkomst, som er under 50 pct. af medianindkomsten. Kun 1 pct. af pensionisterne med fuld pension lever i lavindkomstfamilier., Hvis der ses bort fra personer med stor finansiel formue og personer, som måske forsørges af andre på bopælsadressen, halveres andelen af brøkpensionister, der lever i lavindkomstfamilier, fra 13 til 7 pct., Hent som pdf, Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension, Kolofon, Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 22. marts 2018 kl. 08:00, Rettet: 22. marts 2018 kl. 09:39, Nr. 2018:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/analyser/30262-stigning-i-antallet-af-aeldre-uden-ret-til-fuld-pension

Analyse

Analyser: Hvordan går det udsatte børn og unge?

At bryde den sociale arv for udsatte børn og unge har været og er fortsat et højt prioriteret politisk mål. Udsatte børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger eller bliver anbragt uden for hjemmet, har på mange måder en sværere start på livet end andre, men hvordan klarer de sig egentligt efterfølgende?, I denne analyse undersøges det, hvordan det er gået for udsatte børn og unge født i 1980-1985, og som ved udgangen af 2016 var mellem 31 og 36 år. Analysen bekræfter, at tidligere udsatte børn og unge har flere problemer med blandt andet misbrug og hjemløshed. Tidligere udsatte klarer sig også dårligere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end deres jævnaldrende. , Analysens hovedkonklusioner:, Andelen, der har fået en fængselsdom og andelen i stof- og alkoholbehandling er markant højere for tidligere udsatte børn i forhold til ikke-udsatte., Tidligere udsatte børn har en stærkt forhøjet sandsynlighed for at få børn, der selv bliver udsatte., Erhvervsindkomsten er i gennemsnit kun omkring halvt så høj for tidligere udsatte børn end for personer, der ikke modtog støtteforanstaltninger som børn eller unge. For de tidligere udsatte børn udgør kontanthjælp en betydelig større del af den samlede indkomst end for ikke-udsatte., Blandt tidligere udsatte børn har omkring halvdelen ingen anden uddannelse end folkeskolen, mens det samme kun er tilfældet for omkring 12 pct. af deres jævnaldrende, som aldrig har været udsat., Børn og unge, der kun har været anbragt i plejefamilie, er den gruppe af tidligere anbragte, der klarer sig bedst, mens børn og unge, der har skiftet mellem døgninstitution og plejefamilie, klarer sig markant dårligere end andre tidligere anbragte. Det afspejler ikke nødvendigvis, at nogle hjælpeforanstaltninger er mere effektive end andre, men kan også skyldes, at der er forskel på hvilke børn og unge, der visiteres til bestemte tilbud., , Hent som pdf, Hvordan går det udsatte børn og unge?, Kolofon, Hvordan går det udsatte børn og unge?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 14. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/30725-hvordan-gaar-det-udsatte-boern-og-unge

Analyse

Analyser: Indbyggere og jobs samles i byerne

Bevægelsen fra land til by (urbaniseringen) er en global trend, som også finder sted i Danmark. Der kan være flere årsager til urbaniseringen. Fx kan borgerne prioritere at bo i byerne for at have tilgængelighed til mange jobs og tilsvarende kan der være fordele for virksomhederne ved at være placeret i byer. Virksomhederne får fx tilgængelighed til et større lokalt arbejdsmarked og flere samarbejdspartnere., Også andre faktorer, som fx lokaliseringen af uddannelsesinstitutionerne og anden offentlig service, kan påvirke urbaniseringen. , Denne analyse giver et indblik i en række forskellige aspekter af urbaniseringen i Danmark., , Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af indbyggere i og omkring de større byer er vokset gennem de sidste 10 år, mens antallet er faldet i andre dele af Danmark. Lokalt er den største by i kommunen vokset mere end de øvrige byer og landdistrikter i de fleste kommuner., Urbaniseringen havde mere fart på i første halvdel af 1900-tallet end nu. Der er ikke noget, der tyder på, at Danmark er mere urbaniseret end gennemsnittet af EU-landene., Urbaniseringen har i de sidste 10 år betydet vækst i huspriserne i fx København og fald i andre områder som fx Vest- og Sydsjælland. Dette på trods af at antallet af boliger er steget mest i København og de andre store byer. Pendlingen er øget i perioden – og det er primært de højtuddannede, der pendler., Arbejdspladserne er også blevet geografisk koncentreret i perioden. Det kan fx skyldes produktivitetsfordele ved store lokale arbejdsmarkeder og større vækst i serviceerhverv, som i højere grad er beliggende i byer., Hent som pdf, Indbyggere og jobs samles i byerne, Kolofon, Indbyggere og jobs samles i byerne, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25 , Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/30726-indbyggere-og-jobs-samles-i-byerne

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation