Søgeresultat

Publikation: Indkomst- og formueforhold 1909-10

Indkomst- og Formueforhold efter Skatteansættelsen for Skatteaaret 1909-10, Bogen indeholder oplysninger om antal personer i forskellige indtægts- og formuegrupper fordelt på hovedstaden, provinsbyerne og landdistrikterne. Der belyses også indtægts- og formueforhold efter erhvervsgrupper med geografisk opdeling på hovedstaden, byer, Sjælland, Øernes landdistrikter, det sydøstlige Jylland m.v.. Erhvervene er fx embedmænd, liberale erhverv, fast ansatte underordnede, husmænd og fiskere. Der er desuden tabeller over antallet af ansatte kvinder efter indtægtens og formuens størrelse og erhverv, fx lærerinder, husbestyrinder, gårdejere og proprietærer samt pensionister., Statistisk Tabelværk ; Rk.5, Nr. 7,  , Se også "Indkomst- og formueansættelser" (med varierende titler) for perioden fra 1904/05 til 1957/58 i serien , Statistiske Meddelelser, ., Se desuden ", Indkomst- og formueansættelserne til staten, " for perioden fra 1958/59 til 1968/69., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1909-10, 1904-05, Hent som pdf, Indkomst- og formueforhold 1909-10, Kolofon, Indkomst- og formueforhold, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1912 kl. 08:00, Antal sider: 92, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/50860

Publikation

Publikation: Børneskolen 1957-61

Tidligere udgivelser i denne emneserie er udkommet i , Statistiske Meddelelser, Denne udgivelse indeholder:, TEKST , A. Samtlige skoler, De undervisningspligtige børn, De skolesøgende børn, Skolerne, Lærerne, Klasserne, Undervisningstiden, Skoleforsømmelser, B. Eksamensskolerne, Skolerne, Eleverne, Lærerne, TABELLER , Børneskolen 1961 , I. , De undervisningspligtige børn, A. Byerne , B. Landkommunerne, II. , Almindelig oversigt vedrørende børneskolen, III. , Kommuneskolerne i byerne, A. De enkelte byer , B. Lærerne , C. Klasserne , D. Skoledage og skoleforsømmelser, IV. Kommuneskolerne på landet, A. De enkelte amtsrådskredse , B. Lærerne , C. Klasserne , D. Skoledage og skoleforsømmelser, V. De private skoler med eksamensklasser, A. De enkelte byer og amtsrådskredse , B. Lærerne, VI. De private skoler uden eksamensklasser, A. De enkelte byer og amtsrådskredse, B. Lærerne , C. Klasserne, VII. Tillæg om de eksamensberettigede skoler, A. Almindelig oversigt , B. Elever på de forskellige klassetrin , C. Lærerne , D. Eksamensresultater, Hent som pdf, Børneskolen 1957-61, Kolofon, Børneskolen, Uddannelse og forskning, Udgivet: 31. marts 1964 kl. 08:00, Antal sider: 58, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/56566

Publikation

Publikation: Produktivitetsudviklingen i Danmark 1966-2003

Publikationen bidrager til at belyse kapitalapparatets og arbejdsstyrkens betydning for produktivitetsudviklingen gennem de sidste 30-40 år., Produktivitetsudviklingen i Danmark 1966-2003, giver en forståelse af baggrunden for den økonomiske vækst og den fortsatte stigning i velstanden., Publikationen viser bl.a., at arbejdsproduktiviteten i perioden 1966-2003 i gennemsnit er vokset med 3,7 pct. om året. Produktiviteten var især høj i 60'erne og 70'erne, men er siden aftaget., Endvidere viser analysen, at den fortsatte og kraftige vækst skyldes en række forskellige faktorer: flere og bedre maskiner, computere m.m., bedre uddannet arbejdskraft, ny teknologi og bedre produktionsteknikker, en bedre organisering af produktionen på arbejdspladserne samt en omfordeling af kapitalapparat og arbejdskraft fra mindre produktive til mere produktive erhverv., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1966-2003, 1988-2000, Hent som pdf, Produktivitetsudviklingen i Danmark 1966-2003, Kolofon, Produktivitetsudviklingen i Danmark, Økonomi, ISBN: 87-501-1470-0, Udgivet: 1. juni 2005 kl. 09:30, Antal sider: 129, Kontaktinfo:, Magnus Børre Eriksen, Telefon: 29 12 27 56

https://www.dst.dk/pubomtale/8853

Publikation

Publikation: Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser

Publikationen giver oplysninger om de forhold, som er centrale, når vi danner en familie, og når en familie går i opløsning., Temapublikationen , Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser , løfter noget af sløret for, hvad der kendetegner os danskere, når vi bliver gift, når vi bliver skilt, og hvad der sker med børnene, hvis far og mor bliver skilt. , Analysen går i dybden på følgende områder: , Vielser, . Har den sociale baggrund betydning for, hvem vi gifter os med? Spiller det ind på giftermålet, om man er på eller uden for arbejdsmarkedet; om man er lønmodtager eller topleder; om man er kok eller revisor, eller om man har en uddannelse eller ej? , Skilsmisser, . Bliver toplederen oftere skilt end lønmodtageren? Bliver de kortuddannede oftere skilt end de langtuddannede? Har mænds sociale baggrund større betydning end kvindernes i forhold til skilsmisser? , Skilsmissebørn, . Har antallet af børn i familien betydning for, om de voksne går fra hinanden? Hvem bor børnene med, når forældrene bliver skilt? Hvor ofte flytter børnene over i nye familier, og hvor ofte flytter mor og far alene?, Hent som pdf, Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser, Kolofon, Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser, Borgere, ISBN: 87-501-1498-0, Udgivet: 24. november 2005 kl. 09:30, Antal sider: 59, Kontaktinfo:, Annemette Lindhardt Olsen, Telefon: 20 59 02 47

https://www.dst.dk/pubomtale/9702

Publikation

Analyser: Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj

Både mennesker og jobs koncentreres i disse år i og omkring de større byer. Udviklingen kan blandt andet skyldes stigende fordele fra høj tilgængelighed til jobs og beskæftigede i form af fx reducerede transportomkostninger og flere muligheder for vidensdeling. Udviklingen kan også være et resultat af et bredt felt af politiske beslutninger., Denne analyse beskriver ændringerne i den rumlige fordeling af den økonomiske aktivi­tet med fokus på de beskæftigedes bopæle og arbejdssteder.,  , Analysens hovedkonklusioner: , Jobtilgængeligheden måler, hvor mange job, der kan pendles til. Jobtilgængeligheden om­kring de større byer er stor – særligt i og omkring København, mens den er lav i fx Vestjyl­land og på øer som Bornholm, Lolland, Falster, og Langeland, Jobtilgængeligheden er vokset mest i de kommuner, hvor udgangspunktet også var højt, altså hvor jobtilgængeligheden var høj allerede i 2008, det vil sige i og omkring de store by­er, mens den er blevet mindre i store dele af landet., Tilgængeligheden er blevet mindre i 1.835 sogne ud af 2.160 sogne. Særligt er tilgænge­ligheden til jobs blevet mindre i det nordvestlige Jylland og på en række mindre øer., Hent som pdf, Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj, Kolofon, Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/30722-jobtilgaengeligheden-er-vokset-hvor-den-i-forvejen-var-hoej

Analyse

Analyser: De fleste flytninger er over korte afstande

I 2018 var der ca. 892.000 flytninger fra ét sted i Danmark til et andet. En stor del af flytningerne foregik over en begrænset afstand, men der var også flytninger på tværs af det meste af landet. De unge er flittigst til at flytte, og det er typisk dem, der flytter længst. Flytningerne har betydning for ændringer i de lokale befolkningstal, blandt andet er der flere, der flytter fra landdistrikterne og de små byer, end der flytter til., Denne analyse ser nærmere på flyttemønstrene i Danmark og sammenhængen til urbaniseringen., Analysens hovedkonklusioner: , I 2018 var der nettofraflytning i landdistrikter og små byer samt i hovedstadsområdet., Den gennemsnitlige flytteafstand i 2018 var på 28 km, og 57 pct. af flytningerne var kortere end 10 km., De unge flytter oftest og længst. Godt en fjerdedel af alle flytninger i 2018 (ca. 235.000) blev foretaget af de unge fra 18-24 år. De 20-årige flyttede med et gennemsnit på 40 km længst., Nettofraflytningen fra landdistrikter og små byer skyldes primært nettofraflytning blandt unge (18-24 år) og seniorer (65-85 år). For de øvrige aldersgrupper er der stort set lige mange, der flytter til og fra landdistrikter og små byer., Hent som pdf, De fleste flytninger er over korte afstande, Kolofon, De fleste flytninger er over korte afstande, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 13. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/34242-de-fleste-flytninger-er-over-korte-afstande

Analyse

Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Eurostat, v1:2012

Navn: , DEGURBA_EU_V1_2012 , Beskrivelse: , Urbaniseringsgrad (DEGURBA) er en klassifikation som inddeler administrative områder (kommuner) efter befolkningstæthed. Klassifikationen følger Eurostat's , Degree of Urbanisation (DEGURBA), og inddeles i de tre følgende typer af områder:, Cities, (densely populated areas):, At least 50% of the population lives in urban centres., Towns and suburbs, (intermediate density areas):, At least 50% of the population lives in urban clusters and, Less than 50% of the population lives in urban centres., Rural areas, (thinly populated areas):, At least 50% of the population lives in rural grid cells., Gyldig fra: , 1. januar 2012 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , tlf. 23 49 83 26 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Eurostat, v1:2012, 1. januar 2012, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/degurba-eu

Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , SOCSTIL_KODE_V1_1996 , Beskrivelse: , Grupperingen i Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE) bestemmes ud fra befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, baseret på internationale retningslinjer for arbejdsmarkedsstatistik, anbefalet af International Labour Organisation (ILO)., Underopdelingen af lønmodtagerne ændres i 1996. Før 1996 er lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode. Fra 1996 bliver lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO., Gyldig fra: , 1. januar 1996 , Gyldig til: , 31. december 2007 , Kontor: , Arbejdsmarked , Kontaktperson: , Pernille Stender, , psd@dst.dk, , tlf. 24 92 12 33 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Beskæftigede, 1.1: Selvstændige, 115: Arbejdsgiver, 116: Momsbetaler, 117: CRAM-selvstændige, 118: AKM-selvstændige, 1.2: Medarbejdende ægtefælle, 120: Medarbejdende ægtefælle, 1.3: Lønmodtagere, 130: Lønmodtager uden nærmere angivelse, 131: Topleder, 132: Lønmodtager på højeste niveau, 133: Lønmodtager på mellemniveau, 134: Lønmodtagere på grundniveau, 135: Andre lønmodatagere, 2: Arbejdsløse, 2.0: Arbejdsløse, 200: Nettoledige, 201: Bruttoledige (som ikke er nettoledige), 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 3.1: Midlertidigt uden for arbejdsstyrken, 316: Delvis ledighed, 317: Beskæftiget uden løn, 318: Orlov fra ledighed, 319: Uddannelsesforanstaltning/vejledning og opkvalificering, 320: Særlig/aktivering, 321: Uoplyst aktivering, 322: Barselsdagpenge, 323: Sygedagpenge, 327: Revalideringsydelse, 333: Integrationsuddannelse, 334: Ledighedsydelse, 335: Aktivering iflg. kontanthj.statistikregister, 3.2: Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken, 315: Flexydelse, 324: Efterløn, 325: Overgangsydelse, 3.3: Pensionister, 328: Tjenestemandspension, 329: Folkepensionist, 331: Førtidspensionist, 3.4: Andre uden for arbejdsstyrken, 310: Uddannelsessøgende, 326: Kontanthjælp, 330: Øvrige uden for arbejdsstyrken, 332: Introduktionsydelse, 400: Barn eller ung (d.v.s. under 16 år), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022, 1. januar 2022, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008, 1. januar 2008, 31. december 2021, Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996, 1. januar 1996, 31. december 2007, Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 1995, Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1993

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb?id=54274f3a-48eb-4985-86f5-20335faaf082

Verdensmål Indikator: 16.1.4 - Sikker i nærområde

Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Rigspolitiet. Antallet af personer på 15 år og derover, der har svaret 1, 2 eller 3 på spørgsmålet "På en skala fra 1-7, hvor 1 er 'jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag', og 7 er 'jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag', hvor tryg eller utryg føler du dig så?" er sat i forhold til alle personer i befolkningen på 15 år eller derover (angivet i pct.). Indikatoren adskiller sig fra FN's definition på følgende måde: 1) Indikatoren omfatter personer i alderen 15 år og derover. FN's definition er voksne. 2) Indikatoren omfatter personer, der har svaret 1, 2 eller 3 på spørgsmålet "På en skala fra 1-7, hvor 1 er 'jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag', og 7 er 'jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag', hvor tryg eller utryg føler du dig så?" FN's definition er personer, der føler sig trygge ved at gå alene rundt i deres nabolag. Fra 2021 er indikatoren beregnet af Justitsministeriets Forskningskontor., Senest opdateret:, 15-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/16-fred-retfaerdighed-og-staerke-institutioner/delmaal-01/indikator-4

Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , ARBSTIL_KODE_V1_1980 , Beskrivelse: , Grupperingen i Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE) bestemmes ud fra befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, baseret på internationale retningslinjer for arbejdsmarkedsstatistik, anbefalet af International Labour Organisation (ILO)., Gyldig fra: , 1. januar 1980 , Gyldig til: , 31. december 1993 , Kontor: , Arbejdsmarked , Kontaktperson: , Pernille Stender, , psd@dst.dk, , tlf. 24 92 12 33 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 1: Beskæftigede, 1.1: Selvstændige, 11: Arbejdsgiver, 12: Momsbetaler, 13: CRAM-selvstændig, 14: AKM-selvstændig, 1.2: Medarbejdende ægtefæller, 20: Medarbejdende ægtefælle, 1.3: Lønmodtagere, 31: Direktør, 32: Overordnet funktionær, 33: Ledende funktionær, 34: Funktionær i øvrigt, 35: Faglært arbejder, 36: Ikke-faglært arbejder, 37: Lønmodtager uden nærmere angivelse, 2: Arbejdsløse, 2.1: Arbejdsløse, 40: Arbejdsløs, 3: Personer uden for arbejdsstyrken, 3.1: Personer uden for arbejdsstyrken, 50: Efterlønsmodtager, 55: Modtager af overgangsydelse, 60: Pensionist, 90: Ovrige uden for arbejdsstyrken (fra 1990 er 90, 91 og 92 lagt sammen i 90), 91: Børn og unge, 92: Personer under uddannelse, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v2:2022, 1. januar 2022, Fortsat gyldig, Socioøkonomisk status (SOC_STATUS_KODE), v1:2008, 1. januar 2008, 31. december 2021, Socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE), v1:1996, 1. januar 1996, 31. december 2007, Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 1995, Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980, 1. januar 1980, 31. december 1993, Tilknyttede filer, Beskrivelse af NYSTGR og sammenhæng til SOCIO og DISCOALLE_INDK

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb?id=721f776e-5d10-4cae-aca9-7a905987d28e