Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 291 - 300 af 8361

      NYT: Første fald i eksporten siden oktober

      9. juni 2021, I april faldt eksporten af varer og tjenester samlet med 3,1 pct. Den samlede import steg 0,2 pct. For eksporten bidrog både varer og tjenester til faldet i eksporten. For importen var der et fald i varehandlen, men stigning på tjenester. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Stigning i overskuddet på indkomst i april, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster var i april på 12,7 mia. kr., hvilket er et fald på 0,2 mia. kr. i forhold til marts 2021. Bag det beskedne fald i det samlede overskud på betalingsbalancen ligger et fald i overskuddet på tjenester på 3,4 mia. kr. i april, mens overskuddet på indkomst steg 3,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Betalingsbalancens løbende poster,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2021, Udvikling, Januar-april,  , Mar., Apr., Apr., 1, 3 mdr., 2, 2020, 2021,  , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 12,9, 12,7, .., .., 58,0, 40,4, Indtægter, 134,4, 131,1, -2,5, 3,4, 506,3, 512,8, Udgifter, 121,6, 118,4, -2,6, 3,6, 448,3, 472,4, Varer og tjenester, 12,3, 8,5, .., .., 56,9, 45,8, Eksport, 116,3, 112,8, -3,1, 4,5, 433,4, 440,6, Import, 104,1, 104,2, 0,2, 4,3, 376,6, 394,9, Varer, 8,1, 7,8, .., .., 45,2, 32,0, Eksport, 73,9, 71,8, -2,9, 6,5, 263,8, 280,8, Import, 65,8, 64,0, -2,7, 10,6, 218,6, 248,8, Varer som krydser dansk grænse, 2,9, 2,8, .., .., 24,7, 9,9, Eksport, 62,6, 61,3, -2,0, 8,7, 223,7, 238,5, Import, 59,7, 58,6, -1,9, 9,8, 199,0, 228,6, Varer som ikke krydser dansk grænse, 5,2, 5,0, .., .., 20,5, 22,1, Eksport, 11,3, 10,4, -7,8, -4,4, 40,1, 42,4, Import, 6,1, 5,4, -10,6, 20,0, 19,6, 20,2, Tjenester, 4,2, 0,8, .., .., 11,7, 13,7, Eksport, 42,4, 41,0, -3,4, 1,1, 169,6, 159,8, Import, 38,3, 40,2, 5,1, -4,7, 157,9, 146,1, Indkomst, 4,5, 7,6, .., .., 14,5, 10,4, Indtægter, 16,0, 16,3, 2,0, -1,4, 62,8, 62,3, Udgifter, 11,5, 8,8, -23,8, 2,9, 48,3, 51,9, Løbende overførsler, -3,9, -3,4, .., .., -13,3, -15,7, Indtægter, 2,1, 2,0, -3,5, -12,1, 10,1, 9,9, Udgifter, 6,0, 5,4, -9,6, -5,6, 23,4, 25,6, Kapitaloverførsler mv., 0,1, 0,1, .., .., -0,8, -1,3, Fordringserhvervelse, netto, 13,0, 12,8, .., .., 57,3, 39,2, 1, April 2021 i forhold til marts 2021., 2, Februar-april 2021 i forhold til november 2020-januar 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbpm, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Årsopdatering, I forbindelse med denne offentliggørelse er der gennemført en planlagt opdatering for perioden 2018-2021., Varer og tjenester er opdateret på baggrund af ny viden som følge af den løbende kvalitetssikring. Størstedelen af ændringerne stammer fra få større virksomheder. , Ændringerne i indkomst kommer især fra formueindkomsten. Ændringerne i formueindkomsten kan primært henføres til Danmarks Nationalbanks indarbejdelse af årsregnskabsoplysninger. Indtil årsregnskabsoplysningerne kan indarbejdes, bygger opgørelsen af formueindkomsten delvist på et skøn. Der forventes en yderligere opdatering af formueindkomsten for 2019-2020 i september 2021., De opdaterede tal indarbejdes sammen med andre kilder i den kommende version af nationalregnskabet.Den opdaterede udgave af nationalregnskabet, der dækker perioden 2018-2020 vil blive offentliggjort 30. juni 2021. , Ændringer af betalingsbalancens løbende poster siden offentliggørelsen 10. maj 2021,  , 2018, 2019, 2020, 2021, 1,  , mia. kr., Løbende poster i alt, 5,9, -3,9, 10,8, -3,8, Indtægter, 8,2, 3,1, 21,0, -1,8, Udgifter, 2,3, 7,0, 10,3, 2,0, Varer, 2,7, 1,8, 6,0, -4,5, Eksport, -0,5, 5,1, 6,7, -2,3, Import, -3,2, 3,3, 0,7, 2,2, Varer, som krydser dansk grænse, 0,8, -5,7, -4,8, -3,9, Eksport, 1,9, -3,1, -2,2, -1,8, Import, 1,1, 2,6, 2,6, 2,1, Varer, som ikke krydser dansk grænse, 1,9, 7,4, 10,8, -0,5, Eksport, -2,4, 8,2, 8,9, -0,5, Import, -4,3, 0,7, -1,9, 0,1, Tjenester, 3,3, -2,0, -6,5, 2,1, Eksport, 6,3, 0,7, 9,0, 0,4, Import, 3,0, 2,8, 15,5, -1,8, Indkomst, 0,1, -3,3, 11,3, 0,7, Indtægter, 2,4, -2,4, 4,7, 1,4, Udgifter, 2,3, 1,0, -6,7, 0,7, Løbende overførsler, -0,2, -0,3, -0,1, -2,2, Indtægter, -0,1, -0,3, 0,7, -1,2, Udgifter, 0,2, 0,0, 0,8, 1,0, 1, For 2021 omfatter revisionerne januar-marts., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vbbpm, Kilde: , www.statistikbanken.dk/vbbpm, Betalingsbalance og udenrigshandel april 2021, 9. juni 2021 - Nr. 215, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juli 2021, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31584

      NYT: Den samlede lønsum steg i første kvartal

      15. juni 2021, Den samlede lønsum steg fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021 med 0,7 pct. Stigningen var på 0,7 pct. for begge de to sektorer, virksomheder og organisationer og offentlig forvaltning og service. På brancheniveau steg lønsummen i , finansiering og forsikring, med 2,9 pct. og i , information og kommunikation, med 2,4 pct. Lønsummen steg også i , ejendomshandel og udlejning, samt , bygge og anlæg, med hhv. 1,9 pct. og 1,4 pct. I , kultur, fritid og anden service, faldt lønsummen derimod med 2,9 pct, ., Lønsummen i branchen , handel og transport mv., faldt med 0,1 pct., ,, men for , hoteller og restauranter,, der er en del af branchen og som i særlig høj grad var ramt af nedlukningen i første kvartal, var faldet 6,2 pct. Tallene i denne artikel er sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atr114, Beskæftigelsesfremgang i de fleste enkeltbrancher på trods af samlet fald, Den samlede beskæftigelse faldt med 0,4 pct. fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021. Faldet var på 0,8 pct. for virksomheder og organisationer, mens beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service omvendt steg med 0,4 pct. I branchen , kultur, fritid og anden service, faldt beskæftigelsen med 7 pct., mens den i , handel og transport mv, . faldt med 2,1 pct. Underbrancherne , kultur, forlystelser og sport, samt, hoteller og restauranter, havde de største fald på hhv. 11,1 pct. og 14,1 pct. , Ejendomshandel og udlejning, faldt med 0,8 pct. I de øvrige brancher var der små stigninger, idet beskæftigelse i , bygge og anlæg, samt i , information og forsikring, steg mest med hhv. 1,7 pct. og 1,3 pct., Ingen opgørelse af præsterede timer, sæsonkorrigeret, pga. stor usikkerhed, Der er i forbindelse med denne udgivelse ikke udgivet data for de sæsonkorrigerede præsterede timer for første kvartal 2021. Usikkerheden vurderes at være for stor. Det skyldes især de mange store ændringer i forbindelse med lønkompensationsordningerne, der gør sæsonkorrektionen usikker. Derudover er supplerende datakilder ift. lønkompensationsordningerne, der blandt andet benyttes til korrektioner af de præsterede timer, stadig ufuldstændige, og derfor ikke retvisende for især den seneste nedlukningsperiode, der startede 9. december 2020. Den manglende opgørelse af præsterede timer i forbindelse med opgørelsen af arbejdstidsregnskabet betyder, at nationalregnskabet for 1. kvartal 2021, der offentliggøres 30. juni 2021, heller ikke vil indeholde præsterede timer., Arbejdstidsregnskabet, sæsonkorrigeret. 1. kvt. 2021 og relativ ændring i forhold til 4. kvt. 2020,  , Gns. antal , beskæftigede,  , Lønsum for , lønmodtagere,  , antal, pct.,  , mio. kr., pct., I alt, 2, 943, 602, -0,4,  , 306, 885, 0,7 , Virksomheder og organisationer, 1, 2, 098, 331, -0,8,  , 216, 716, 0,7 , Offentlig forvaltning og service, 2, 845, 271, 0,4 ,  , 90, 169, 0,7 , Landbrug, skovbrug og fiskeri , 70, 945, 0,3 ,  , 3, 344, -0,5, Industri, råstofindvinding og,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 339, 900, 0,3 ,  , 44, 889, 0,7, Bygge og anlæg , 191, 702, 1,7 ,  , 20, 060, 1,4, Handel og transport mv., 693, 699, -2,1,  , 59, 059, -0,1, Information og kommunikation, 122, 973, 1,3,  , 16, 656, 2,4, Finansiering og forsikring, 85, 241, 0,6 ,  , 16, 090, 2,9, Ejendomshandel og udlejning, 49, 200, -0,8,  , 4, 627, 1,9, Erhvervsservice, 341, 957, 0,4 ,  , 37, 118, 1,5, Offentlig administration,,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 918, 688, 0,4 ,  , 95, 316, 0,6, Kultur, fritid og anden service, 124, 932, -7,0,  , 9, 692, -2,9, Anm. 1: Beskæftigede omfatter personer, der arbejder mod betaling, og inkluderer også personer, der er midlertidigt fraværende uanset fraværsårsag. Læs mere i notatet , Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker, . , Anm. 2: Brancher med uoplyst aktivitet er ikke vist i tabellen. , 1, Virksomheder og organisationer, omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofitorganisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor., 2, Offentlig forvaltning og service, omfatter den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atr112, og , atr114, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Sæsonkorrektion, Oplysninger om særlige forhold for 2020 og 2021 er lavet i et særskilt notat: , Særlige forhold ved offentliggørelse i 2020 og 2021 (pdf), ., De sæsonkorrigerede serier er generelt mere usikre end normalt pga. den atypiske udvikling på arbejdsmarkedet i 2020 og 2021 som følge af COVID-19., Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2021, 15. juni 2021 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdstidsregnskabet, Kontakt, Flemming von Hadeln Løve, , , tlf. , Kilder og metode, Arbejdstidsregnskabet er i september 2016 omlagt til at blive baseret på arbejdsmarkedsregnskabet med data fra og med 2008. Se nærmere beskrivelse og størrelse af revisionen i notatet , Databrud i ATR ved overgang til AMR, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdstidsregnskab (ATR), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31933

      NYT: Færre overnatninger i juli

      11. september 2017, Der var 2,6 pct. færre overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i juli end i juni efter en stigning på 1,7 pct. måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Overnatninger på hoteller faldt med 3,2 pct. i juli, mens antallet af overnatninger på feriecentre forblev næsten uændret. Overnatninger på vandrerhjem faldt med 3,1 pct. Set over tre-månedersperioden maj-juli gik det samlede antal overnatninger ned med 3,2 pct. i forhold til perioden februar-april., Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2017,  , Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli,  , Feb.- apr./, maj - juli, Juni/, juli,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 804,4, 1, 752,7, 1, 838,0, 1, 735,4, 1, 765,7, 1, 720,4, -3,2, -2,6, Hoteller , 1, 315,3, 1, 288,2, 1, 321,7, 1, 272,0, 1, 286,7, 1, 246,0,  , -3,1, -3,2, Feriecentre, 332,5, 310,7, 363,1, 309,0, 323,7, 323,9,  , -4,9, 0,1, Vandrerhjem, 156,7, 153,8, 153,1, 154,4, 155,3, 150,6,  , -0,7, -3,1, En våd sommer kan have trukket overnatningstallet ned, Ifølge DMI har ingen døgn i juli 2017 været fri for nedbør set på landsplan, og der blev registreret i alt 18,9 døgn med nedbør. Til sammenligning var der heller ikke helt tørre døgn i juli 2016, hvor der var 22,5 døgn med nedbør. Det tilbagevendende våde vejr i højsæsonmåneden juli kan have dæmpet lysten til at holde ferie i Danmark, fx faldt det faktiske antal campingovernatninger med 98.500 eller 3 pct. sammenlignet med juli 2016. , Første fald i hotelovernatninger i juli siden 2009, Antallet af overnatninger på danske hoteller i juli faldt i faktiske tal med 23.600 eller 1 pct., hvilket er den første nedgang i hotelovernatninger i juli siden 2009. Det var især svenskere og nordmænd, som fravalgte de danske hoteller, idet der var 23.800 eller 6 pct. færre svenske og norske overnatninger sammenlignet med juli 2016. Omvendt var der en fremgang på 11.700 eller 2 pct. i resten af  de udenlandske hotelovernatninger. , Antallet af overnatninger på feriecentre forblev næsten uændret i juli set i forhold til samme måned året før, mens vandrerhjemmene oplevede et fald på 2.300 eller 1 pct. Antallet af overnatninger i lystbådehavne var næsten uændret i samme periode. , Stadig fremgang i årets første syv måneder, Til trods for et samlet fald på 2 pct. i juli 2017 sammenlignet med juli 2016 var der en samlet fremgang i overnatninger på 1 pct. i perioden januar-juli 2017 set i forhold til den tilsvarende periode i 2016. Hoteller og vandrerhjem gik 3 pct. frem i årets første syv måneder, mens såvel feriecentre som campingpladser gik 1 pct. tilbage. Der blev foretaget 2 pct. færre overnatninger i lystbådehavnene i samme periode. , Overnatninger, faktiske tal,  , Juli, Æn-, dring, Året til dato , Æn-, dring,  , 2016, 2017,  , 2016, 2017,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 7, 047,9, 6, 920,4, -2, 20, 234,4, 20, 473,0, 1, Heraf danske, 4, 435,1, 4, 340,3, -2, 13, 120,5, 13, 153,1, 0, Region Hovedstaden og Sjælland, 2, 348,9, 2, 269,6, -3, 8, 218,5, 8, 346,9, 2, Resten af Danmark, 4, 699,0, 4, 650,7, -1, 12, 015,8, 12, 126,1, 1, Hoteller mv. , 1, 961,9, 1, 938,4, -1, 8, 573,3, 8, 859,3, 3, Heraf danske, 926,3, 914,9, -1, 4, 733,1, 4, 876,3, 3, Region Hovedstaden og Sjælland, 1, 117,4, 1, 082,0, -3, 5, 094,7, 5, 225,7, 3, Resten af Danmark, 844,5, 856,4, 1, 3, 478,7, 3, 633,6, 4, Feriecentre, 762,2, 760,4, 0, 2, 392,7, 2, 375,2, -1, Heraf danske, 430,9, 442,8, 3, 1, 638,7, 1, 642,9, 0, Region Hovedstaden og Sjælland, 181,1, 180,1, -1, 606,4, 590,6, -3, Resten af Danmark, 581,1, 580,3, 0, 1, 786,3, 1, 784,7, 0, Campingpladser, 3, 655,4, 3, 557,0, -3, 7, 581,0, 7, 525,2, -1, Heraf danske, 2, 728,4, 2, 638,7, -3, 5, 874,5, 5, 791,8, -1, Region Hovedstaden og Sjælland, 756,1, 719,6, -5, 1, 596,8, 1, 589,0, 0, Resten af Danmark, 2, 899,3, 2, 837,4, -2, 5, 984,2, 5, 936,2, -1, Vandrerhjem, 255,5, 253,3, -1, 1, 066,1, 1, 102,0, 3, Heraf danske, 115,1, 109,7, -5, 542,4, 514,1, -5, Region Hovedstaden og Sjælland, 156,0, 156,9, 1, 716,2, 745,2, 4, Resten af Danmark, 99,6, 96,4, -3, 349,9, 356,8, 2, Lystbådehavne, 412,8, 411,3, 0, 621,2, 611,2, -2, Heraf danske, 234,4, 234,3, 0, 331,6, 328,0, -1, Region Hovedstaden og Sjælland, 138,3, 131,1, -5, 204,6, 196,3, -4, Resten af Danmark, 274,6, 280,3, 2, 416,7, 414,9, 0, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. juli 2017, 11. september 2017 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24059

      NYT: De ældres beskæftigelse ligger lidt over EU-niveau

      16. januar 2019, I tredje kvartal 2018 havde 65-74-årige i Danmark en beskæftigelsesfrekvens på 12,2 pct. Dette er lidt over niveauet for EU som helhed, hvor 10,3 pct. af denne aldersgruppe var i beskæftigelse. Spanien og Belgien havde med blot 4,1 pct. og 4,2 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser i EU for aldersgruppen. I den anden ende af skalaen lå Estland med en beskæftigelsesfrekvens på 27,3 pct. for den ældre gruppe. Det er 9 procentpoint højere end Letland, der havde den anden højeste beskæftigelsesfrekvens., Kønsforskellen i ældres beskæftigelse er større i Danmark end i EU, I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige mænd og kvinder hhv. 17,5 pct. og 7,3 pct. i tredje kvartal 2018. Det svarer til, at mændenes beskæftigelsesfrekvens var 2,4 gange større end kvindernes i denne aldersgruppe. I EU som helhed var forskellen mellem kønnene væsentligt mindre, idet 65-74-årige mænds beskæftigelsesfrekvens var 1,8 gange større end kvinders. I Belgien var forskellen mellem kønnenes beskæftigelsesfrekvenser tilsvarende den i Danmark. Kun på Cypern var kønsforskellen større for de 65-74-årige, idet mændenes beskæftigelsesfrekvens var 3,8 gange større end kvindernes. Letland var det eneste land, hvor beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige var lidt højere for kvinder end for mænd., Beskæftigelsesfrekvenser i EU, 65-74-årige fordelt på køn. 3. kvt. 2018,  , Alle, Mænd, Kvinder, Mænd/kvinder,  , pct., forholdstal, EU, 10,3, 13,4, 7,5, 1,8, Cypern, 12,9, 20,9, 5,5, 3,8, Belgien, 4,2, 6,1, 2,5, 2,4, Danmark, 12,2, 17,5, 7,3, 2,4, Polen, 8,6, 12,9, 5,4, 2,4, Nederlandene, 12,6, 17,8, 7,6, 2,3, Irland, 16,2, 22,7, 9,9, 2,3, Italien, 8,5, 12,0, 5,3, 2,3, Kroatien, 4,7, 6,7, 3,0, 2,2, Grækenland, 6,5, 8,9, 4,4, 2,0, Ungarn, 5,7, 8,1, 4,1, 2,0, Slovenien, 6,7, 9,0, 4,7, 1,9, Finland, 11,5, 15,2, 8,1, 1,9, Slovakiet, 6,0, 8,1, 4,5, 1,8, Portugal, 16,3, 21,5, 12,1, 1,8, Bulgarien, 9,8, 13,1, 7,4, 1,8, Østrig, 7,6, 9,9, 5,6, 1,8, Storbritannien, 16,6, 21,0, 12,5, 1,7, Tyskland, 13,5, 17,1, 10,2, 1,7, Sverige, 16,9, 21,0, 13,0, 1,6, Tjekkiet, 10,6, 13,4, 8,3, 1,6, Spanien, 4,1, 5,1, 3,2, 1,6, Litauen, 15,9, 20,2, 13,2, 1,5, Frankrig, 4,7, 5,6, 3,9, 1,4, Rumænien, 16,4, 18,6, 14,6, 1,3, Estland, 27,3, 28,4, 26,6, 1,1, Letland, 18,3, 17,6, 18,7, 0,9, Malta, 6,4, 10,7, ..., …, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey. , Anm. Tal for Luxembourg er endnu ikke er offentliggjort. Tal for kvinders beskæftigelsesfrekvens er ikke offentliggjort for Malta., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2018, 16. januar 2019 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27023

      NYT: Rekordstor stigning i den finansielle nettoformue

      29. marts 2021, På trods af COVID-19-krisen steg den offentlige finansielle nettoformue med 107,3 mia. kr. i fjerde kvartal 2020 til 253,3 mia. kr. Det er den største stigning i nettoformuen nogensinde trods et offentligt underskud på 19,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2020. Den rekordstore stigning i nettoformuen kan hovedsageligt tilskrives kursstigninger på 77 mia. kr. i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S. I starten af året udgjorde den finansielle nettoformue 145,8 mia. kr., og den er dermed steget 107,5 mia. kr. i 2020. Stigningen i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt store kursstigninger i Ørsted A/S på 116,4 mia. kr., hvorimod det offentlige underskud formindskede nettoformuen med 26,7 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Stor stigning i ØMU-gælden, ØMU-gælden voksede med 203,2 mia. kr. i 2020 til 981,3 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 42,6 pct. af BNP ved udgangen af 2020 mod 33,3 pct. af BNP ved udgangen af 2019. Stigningen i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt udstedelse af gældsværdipapirer med kort løbetid for 123,4 mia. kr., og gældsværdipapirer med lang løbetid for 74,1 mia. kr. Den store stigning i ØMU-gælden i 2020 kan primært tilskrives, at Danmark har rustet sig til ekstraordinære COVID-19-relaterede udgifter. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i Statistisk Efterretning i serien Offentlige finanser,, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Underskud på den offentlige saldo, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr. Underskuddet var størst i fjerde kvartal og skyldes bl.a. store udgifter til subsidier og kapitaloverførsler til virksomheder i relation til COVID-19-hjælpepakker. Underskuddet på 19,7 mia. kr. ville dog have været endnu højere, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav nemlig staten ekstraordinære skatteindtægter på 17,8 mia. kr. i fjerde kvartal. Underskuddet var også højt i andet kvartal og udgjorde 11,1 mia. kr. Her var der især store udgifter til subsidier til virksomheder, der var ramt af den første nedlukning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2020, 29. marts 2021 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31971

      NYT: Produktionsgrænsninger i hver anden virksomhed

      Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 6, juli 2021, Ændring 2 point, juni 2021 - juli 2021, Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 0, juli 2021, Ændring 1 point, juni 2021 - juli 2021, Se tabel, 29. juli 2021, Industrien følger i sporene af serviceerhverv og bygge- og anlægsbranchen, hvor det nu i alle tre erhverv er mere end hver anden virksomhed, der melder om produktionsbegrænsninger. I industrien er andelen på 58 pct., for serviceerhverv er det 60 pct., og for bygge- og anlægsbranchen er det 59 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro3, , , kbs2, og , kbyg33, Mangel på arbejdskraft og materialer i industrien, Industrien har historisk været mindre ramt af produktionsbegrænsninger end de to andre erhverv, vi måler på, men i juli har der været en stor stigning i meldingen om mangel på arbejdskraft og materialer. Kun én gang før er det sket, at mere end halvdelen af virksomhederne i industrien melder om faktorer, der begrænser deres produktion. Det var andet kvartal sidste år under COVID-19, hvor "andre årsager" tog et spring til 15 pct., mens det tal for tredje kvartal i år kun er på 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/baro3, Serviceerhvervet øger rekordniveauet for mangel på arbejdskraft, I juni var der den højeste melding om mangel på arbejdskraft i serviceerhvervet nogensinde målt i konjunkturbarometrene. Den rekord holdt kun én måned, da niveauet er steget fra 24 til 27 pct i juli. Det dækker dog over en stor spredning internt i serviceerhvervet, hvor det i turismebranchen, vidensservice, samt rengøring og anden operationel service er hhv. 40, 42 og 53 pct. af virksomhederne, der melder om mangel på arbejdskraft, mens det for finans og kultur, fritid og anden service kun er hhv. 4 og 9 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kbs2, Lignende tendens i bygge- og anlægsbranchen, For bygge- og anlægsbranchen fortsætter de seneste måneders stigning i meldingerne om mangel på arbejdskraft og mangel på materialer. Andelen af virksomheder, der ikke oplever begrænsninger er stort set uændret, hvilket indikerer, at de virksomheder der melder om begrænsninger, oplever mere end én produktionsbegrænsning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kbyg33, Produktionsbegrænsninger, I de månedlige konjunkturbarometre bliver virksomhederne i serviceerhverv og bygge- og anlægsbranchen spurgt, om de oplever produktionsbegrænsninger som fx mangel på arbejdskraft. For industrien bliver der spurgt ind til produktionsbegrænsninger hvert kvartal. I opgørelserne er virksomhederne vægtet efter beskæftigelse, så den korrekte fortolkning af procenttallene er, at der er tale om den andelen af virksomhederne, der beskæftiger det viste procenttal af den samlede beskæftigelse inden for erhvervet eller branchen., Alle fire erhverv er nu i positivt terræn, Tre af fire erhverv viser fremgang i deres sæsonkorrigerede konjunkturindikatorer i juli. Den største fremgang på 4 point ses i serviceerhvervet. Dette skyldes en bred fremgang i både den faktiske situation og forventninger til fremtidig omsætning. Detailhandlen er faldet med 3 point som følge af et dyk i vurderingen af den faktiske omsætning de sidste tre måneder i juli sammenlignet med juni. Bygge- og anlægsbranchen har som den sidste løftet sig ud af det negative terræn i juli efter positive forventninger til beskæftigelsen. Indikatoren er således steget fra minus 1 til 0., Tillidsindikatorerne stiger i juli måned, Erhvervstillidsindikatoren,, der sammenvejer industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel, steg fra 112,2 i juni til 115,4 i juli. , Tillidsindikatoren,, der inkluderer , forbrugertilliden, og således mere bredt belyser økonomien, steg også fra 112,0 til 115,4. I månedstillægget , Fokus på konjunkturbarometrene, sammenlignes Danmarks udvikling med tilsvarende tal for EU, Tyskland, Sverige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Risiko for afvikling pga. COVID-19 er faldet, I , opslag, og , dataark(xlsx), for juni ses, at virksomhedernes angivelse af risikoen for at måtte afvikle over de kommende måneder pga. COVID-19, anses som meget lille i de fire erhverv. , Find flere konjunkturbarometertal, I tabellen herunder opstilles tal for tillidsindikatorerne, de sammensatte konjunkturindikatorer og deres komponenter. I , Statistikbanken, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Og i månedstillægget , Fokus på konjunkturbarometrene, findes yderligere grafer og standardanalyser. , Tillidsindikatorer og sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk) , og brudkorrigerede tal med (bk)., 2020, 2021,  , Juli, Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Tillid, Tillidsindikator (bk, sk), 82,7, 95,8, 102,3, 107,5, 111,6, 112,2, 115,0,  , Erhvervstillidsindikator (bk, sk), 81,4, 94,8, 101,7, 105,8, 111,1, 112,0, 115,4, Industri, Sammensat (bk, sk), -8, -2, 1, 1, 5, 4, 6,  , Produktionsforventning (sk), 12, 18, 21, 18, 19, 23, 24,  , Ordrebeholdning (bk), -21, -16, -14, -11, -3, -9, -6,  , Færdigvarelagre (bk), 14, 8, 4, 4, 2, 1, -1, Bygge og anlæg, Sammensat (bk, sk), -14, -7, -2, 1, -3, -1, 0,  , Beskæftigelsesforventning (sk), -2, 1, 6, 8, 4, 4, 6,  , Ordrebeholdning (bk, sk), -25, -15, -9, -7, -9, -6, -6, Serviceerhverv, Sammensat (sk), -28, -9, -3, 3, 10, 10, 14,  , Faktisk omsætning (sk), -43, -11, -5, 3, 6, 10, 14,  , Forventet omsætning (sk), -7, 1, 7, 11, 16, 11, 14,  , Faktisk forretningssituation, -35, -18, -11, -4, 8, 9, 13, Detailhandel, Sammensat (bk, sk), 11, -12, -4, 3, -3, 4, 1,  , Faktisk omsætning (sk), 15, 0, -7, 10, 9, 10, 1,  , Forventet omsætning (sk), 27, -19, 7, 10, -8, 7, 7, Lagerbeholdning (bk, sk), 9, 16, 11, 10, 9, 6, 4, Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer med enheden 'nettotal' er beregnet som simpelt gennemsnit af to eller tre underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn i den sammensatte konjunkturindikator, idet for store lagre anses som ugunstigt. Hvis indikatorerne, der indgår, er brud- og/eller sæsonkorrigerede, vælges disse. Tillidsindikatoren (inkl. forbrugertillid) og Erhvervstillidsindikatoren er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, Industri, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 6, juli 2021, Ændring 2 point, juni 2021 - juli 2021, Se tabel, Bygge og anlæg, konjunkturindikator, Sæsonkorrigeret, Nettotal 0, juli 2021, Ændring 1 point, juni 2021 - juli 2021, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene juli 2021, 29. juli 2021 - Nr. 277, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. august 2021, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31701

      NYT: Hver femte dansker deltager i deleøkonomien

      22. juni 2017, Én ud af fem danskere deltager i deleøkonomiske aktiviteter. Det svarer til ca. 800.000 personer mellem 16-74 år. Der er mere end fire gange så mange brugere end udbydere, mens ca. 2 pct. af danskere både udbyder og aftager deleøkonomiske tjenester., Hvad er deleøkonomi?, Denne opgørelse definerer deleøkonomien som en transaktion mellem privatpersoner, hvor bruger og udbyder finder hinanden på internettet, ofte på specialiserede hjemmesider eller vha. apps, fx AirBnB. Transaktionerne kan arrangeres som leje/udleje, køb/salg, dele eller bytte og kan vedrøre mange forskellige varer eller tjenester. I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt om tre typer af transaktioner: leje/udleje, bytte, deling eller udlejning af bolig, køb eller deling af transport samt køb/salg eller udveksling af kortvarige opgaver fx rengøring. Salg/køb, deling eller bytte af brugte ting eller ejendele er ikke medtaget i denne analyse., Især unge mellem 16-34 år er aktive i deleøkonomien, Danskere mellem 16-34 år er mest aktive både som udbydere og som brugere. 28 pct. i alderen 25-34 år køber deleøkonomiske tjenester. Samme aldersgruppe har også den højeste andel af udbydere med 8 pct. I modsætning til alder har køn ikke betydning i forbindelse med deltagelse i deleøkonomien., Køb af overnatning dominerer deleøkonomiske transaktioner, Det er især populært at leje eller bytte bolig, sommerhus eller værelse online fra andre privatpersoner: hver tiende har fundet overnatning på den måde i løbet af det sidste år. 7 pct. købte eller delte transport fra eller med andre. Endeligt er der 4 pct., der købte kortvarige tjenester fra andre personer vha. internettet. Det kan fx være rengøring, havearbejde, børnepasning eller lektiehjælp. , Især de 25-34 årige lejer overnatning, Onlinekøb af overnatning fra andre privatpersoner er mest udbredt blandt de 25-44 årige. 53 pct. af dem, der lejer hus mv. på nettet fra andre personer er mellem 25 og 44 år. Andelen af dem, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner, topper blandt de 25-34 årige med 18 pct. og falder med alderen., Deltagelse i deleøkonomien. 2017,  , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år,  , pct. af befolkningen, Bruger deleøkonomiske tjenester, 17, 21, 28, 20, 17, 10, 5, Udbyder deleøkonomiske tjenester , 4, 7, 8, 3, 3, 2, 1, Lejer, bytter eller deler overnatning , 10, 7, 18, 13, 11, 6, 3, Udbyder overnatning, 3, 2, 7, 3, 4, 2, 1, Køber eller deler transport, 7, 13, 16, 5, 6, 3, 0, Udbyder transport , 3, 4, 6, 2, 2, 1, 1, Køber kortvarige tjenester fra andre, 4, 5, 5, 4, 3, 3, 2, Udbyder kortvarige tjenester til andre , 3, 7, 5, 3, 1, 1, 0, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 deleøkonomi, 22. juni 2017 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28787

      NYT: 2020 gav landbruget næstbedste indkomst i 30 år

      26. maj 2021, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2020 er foreløbigt opgjort til 29,8 mia. kr., hvilket er det højeste siden 2012 og næstbedste de seneste 30 år. Bruttofaktorindkomsten steg med 0,6 mia. kr. i forhold til 2019, hvilket svarer til en stigning på 2 pct. Dette på trods af at forbruget i produktionen steg med 2 mia. kr. Den samlede værdi af salgsprodukterne steg fra 79,1 til 80,8 mia. kr., især fordi værdien af de animalske produkter steg med 4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Animalske salgsprodukter steg 1,9 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 4 pct. til 51,8 mia. kr. Den blev især trukket op af værdien af svin, der steg med 9 pct. til 27,7 mia. kr, . , Svin udgør en tredjedel af værdien af landbrugets salgsprodukter. Værdien af kvæg faldt med 8 pct. til 2,8 mia. kr., mens værdien af mælk steg 3 pct. til 16,1 mia. kr. Værdien af pelsskind er foreløbige. I året før nedlukningen af minkproduktionen var auktionspriserne på minkskind meget lave. Produktionen af skind til salg i 2020 er usikker, men det er anslået, at ca. 6 mio. mink er pelset til salg i 2020, og de afsættes tidligst på auktionerne i 2021. Kompensationer for aflivede og destruerede mink indgår ikke i værdien af pelsskind. Øvrige kompensationer i forbindelse med nedlukningen er også uden for indkomstopgørelsen., Vegetabilske salgsprodukter faldt med 1 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter faldt med 1 pct. til 29 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til et fald på 0,2 mia. kr. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 0,6 mia. kr. til 10,7 mia. kr. Værdien af industrifrø, der hovedsageligt består af raps, faldt til 1,6 mia. kr., hvilket svarer til et fald i værdien på ca. 0,4 mia. kr. , Forbruget i produktionen steg med 3 pct., Forbruget i produktionen steg med 2 mia. kr. til 62,1 mia. kr. fra 2019 til 2020. Det skyldes især en stigning i den store forbrugspost, foder. Foderstoffer steg med 9 pct. til 28,1 mia. kr., og udgjorde dermed 45 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Værdien af forbrugte gødningsstoffer faldt med 10 pct. , Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2018,  , 2019*,  , 2020*,  , Ændring, 2019-2020,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 24,6, 29,2, 29,8, 2 , A, Bruttoproduktion (B+C+D), 78,7, 83,7, 85,8, 3 , B, Salgsprodukter , 73,1, 79,1, 80,8, 2 ,  , Vegetabilske produkter i alt, 26,3, 29,3, 29,0, -1 ,  , Korn, 10,0, 11,3, 10,7, -5 ,  , Animalske produkter i alt, 46,8, 49,9, 51,8, 4 ,  , Kvæg, 3,3, 3,1, 2,8, -8,  , Svin, 20,6, 25,3, 27,7, 9 ,  , Mælk, 16,0, 15,6, 16,1, 3 ,  , Pelsskind, 3,8, 2,6, 1,9, -27 , C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 5,2, 5,0, 5,0, 0 , D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,4, -0,5, 0,0, .., E, Forbrug i produktionen i alt, 60,7, 60,1, 62,1, 3 ,  , Energi , 3,3, 3,0, 3,0, 0 ,  , Gødningsstoffer, 1,8, 2,5, 2,2, -10 ,  , Bekæmpelsesmidler, 1,8, 2,0, 2,0, 0 ,  , Foderstoffer, 26,9, 25,7, 28,1, 9 , F, Direkte tilskud, 7,7, 6,7, 7,2, 6 , G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2020, 26. maj 2021 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32384

      NYT: Camping - en solstråle i en mørk tid

      8. september 2020, I juli 2020 var der en samlet fremgang i danske overnatninger for alle overnatningsformer på 1,3 mio eller 28 pct i forhold til juli 2019. Hotellerne oplevede en stigning på 24 pct. Samtidig havde feriecentrene en stigning på 42 pct., mens vandrerhjem og lystbådehavne steg med hhv. 43 og 16 pct. Bedst gik det for campingpladserne, hvor de danske overnatninger steg med 729.000 svarede til 27 pct. Når man medtager udenlandske gæster, præsterede campingpladserne som den eneste overnatningstype en samlet fremgang på 358.000 eller 9 pct. i juli, og derved kunne stigningen i de danske overnatninger opveje faldet i de udenlandske overnatninger. Campingens popularitet blandt danskerne har også kunnet mærkes på salget af campingvogne, som er steget med 13 pct. i perioden januar til juli 2020 sammenlignet med samme periode sidste år. Se , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil6, ., Kilde , www.statistikbanken.dk/turist, ., Danskernes andel af overnatningerne stiger, Siden COVID-19s indtog i Danmark, er det samlede antal af overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne i perioden marts til juli faldet med 7 mio. svarende til 36 pct. færre overnatninger sammenlignet med samme periode sidste år. Danskernes andel af de samlede overnatninger steg i alle måneder. Stigningerne var som forventet højst i april og maj, hvor grænserne var lukkede. Her var danskernes andel af de samlede overnatninger 96 pct. for begge måneder, hvilket er en 30 pct. stigning i forhold til samme måned sidste år. I marts til juni faldt de danske overnatninger i forhold til 2019-niveauet, men i juli måned steg de med 1,3 mio. eller 20 pct sammenlignet med 2019. , Når der korrigeres for normale sæsonudsving faldt det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem med 3,3 pct i perioden maj-juli 2020 sammenlignet med de foregående tre måneder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2020,  , Feb.,  , Mar.,  , Apr.,  , Maj,  , Juni,  , Juli,  ,  , Maj - juli/, feb.- apr., Juli/, juni,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 962,1, 745,6, 225,4, 361,9, 766,2, 1, 707,6,  , -3,3, 122,9, Hoteller , 1, 444,7, 520,5, 140,8, 246,3, 514,2, 1, 179,4,  , -7,9, 129,4, Feriecentre, 335,3, 146,2, 60,1, 88,9, 189,8, 366,9,  , 19,2, 93,4, Vandrerhjem, 182,2, 78,9, 24,6, 26,8, 62,3, 161,3,  , -12,4, 159,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Overnatninger, faktiske tal,  , Juli, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2019, 2020,  , 2019, 2020,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 7, 650,7, 7, 347,7, -4, 21, 941,2, 15, 092,3, -31, Heraf danske, 4, 660,4, 5, 955,2, 28, 13, 822,0, 12, 134,2, -12, Øst for Storebælt, 2, 603,9, 1, 895,6, -27, 9, 260,9, 5, 083,1, -45, Vest for Storebælt, 5, 046,8, 5, 452,0, 8, 12, 680,3, 10, 009,3, -21, Hoteller mv. , 2, 198,5, 1, 609,9, -27, 9, 735,3, 4, 948,5, -49, Heraf danske, 1, 082,1, 1, 347,1, 24, 5, 452,5, 3, 682,0, -32, Øst for Storebælt, 1, 272,7, 676,7, -47, 5, 869,8, 2, 576,7, -56, Vest for Storebælt, 925,8, 933,2, 1, 3, 865,5, 2, 371,9, -39, Feriecentre, 775,4, 768,2, -1, 2, 421,5, 1, 628,0, -33, Heraf danske, 468,9, 664,0, 42, 1, 713,2, 1, 439,5, -16, Øst for Storebælt, 179,8, 181,2, 1, 550,7, 384,4, -30, Vest for Storebælt, 595,6, 587,0, -1, 1, 870,8, 1, 243,7, -34, Campingpladser, 3, 877,9, 4, 235,9, 9, 7, 719,4, 7, 161,4, -7, Heraf danske, 2, 689,4, 3, 418,0, 27, 5, 634,3, 6, 103,6, 8, Øst for Storebælt, 795,5, 764,4, -4, 1, 648,7, 1, 470,4, -11, Vest for Storebælt, 3, 082,5, 3, 471,5, 13, 6, 070,8, 5, 691,1, -6, Vandrerhjem, 306,0, 250,8, -18, 1, 329,9, 673,6, -49, Heraf danske, 146,3, 208,9, 43, 634,8, 446,3, -30, Øst for Storebælt, 195,7, 132,6, -32, 955,1, 444,6, -53, Vest for Storebælt, 110,2, 118,2, 7, 374,8, 229,0, -39, Lystbådehavne, 492,9, 482,9, -2, 735,1, 680,7, -7, Heraf danske, 273,7, 317,1, 16, 387,2, 462,9, 20, Øst for Storebælt, 160,2, 140,8, -12, 236,7, 207,0, -13, Vest for Storebælt, 332,7, 342,1, 3, 498,5, 473,7, -5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed på grund af COVID-19, Restriktionerne mod COVID-19 har haft stor indvirkning på de danske overnatningssteder, og tallene kan derfor være behæftet med større usikkerhed end normalt. Mange overnatningssteder har dog fortsat indberettet til tiden, og derfor er niveauet af manglende indberetninger i denne offentliggørelse ikke markant højere end sædvanligt., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. juli 2020, 8. september 2020 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31119

      NYT: Mindst hver femte smartphone er ubeskyttet

      20. november 2018, Dine smartphone data kan være mål for cyberkriminelle, men brugen af sikkerhedssoftware såsom antivirusprogrammer, antispam eller firewalls, kan beskytte mobilen mod de mest almindelige angreb. Alligevel har mindst en femtedel af de 4,2 mio. danskere over 15 år med en smartphone i lommen ingen form for sikkerhedssoftware på mobilen. En tredjedel af gruppen ved ikke, om deres mobil har sikkerhedssoftware. Det svarer til ca. 1,4 mio. borgere, hvoraf de fleste er kvinder., Ældre begrænser i mindre grad adgangen til personlige oplysninger, Når man installerer en app, bliver man ofte bedt om at dele personlige oplysninger, fx sin geografiske placering eller sin kontaktliste. Det er muligt at afslå at dele oplysningerne, og det har hver anden mobilbruger gjort mindst én gang. 13 pct. ved ikke, at det er muligt at begrænse andres adgang, og yderligere 27 pct. benytter sig ikke af muligheden. Unge er bedre til styre andres adgang end ældre. , Fire pct. har mistet data på grund af virus eller lignende, Angreb på en ubeskyttet smartphone kan få store konsekvenser for dens bruger. Det ved de 4 pct. af mobilbrugerne, som har mistet oplysninger, billeder, dokumenter eller andre former for data pga. virus eller andre fjendtlige programmer på deres telefon. Andelen er størst blandt de 25-34 årige, hvor 6 pct. har oplevet at miste oplysninger. Andelen af dem, der har mistet oplysninger mv. på grund af it-kriminalitet rettet mod mobilen, er uændret ift. 2016, hvor den også lå på 4 pct., Ni ud af ti danskere bruger en smartphone i 2018, Langt de fleste af os går på nettet fra mobilen, men jo ældre vi bliver, jo mindre surfer vi på mobilen. Især ældre holder fast i at bruge stationære eller bærbare pc'er, når de skal på nettet. , Udvalgte indikatorer om danskernes internetbrug og digitale selvforsvar i forbindelse med brug af smartphone. 2018,  , Alle, Mænd, Kvinder, 15-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år,  , pct. af alle 15-89 år, Bruger smartphone, 87, 87, 87, 98, 97, 98, 94, 88, 73, 42, Bruger mobil til internetadgang, 84, 84, 83, 98, 95, 96, 92, 83, 65, 33, Bruger stationær pc til internetadgang, 35, 42, 29, 30, 33, 37, 36, 41, 37, 33, Bruger bærbare pc til internetadgang, 67, 71, 64, 88, 76, 75, 68, 62, 53, 34, Bruger tablet til internetadgang, 51, 51, 51, 39, 48, 69, 60, 56, 46, 26,  , pct. af smartphone-brugere 15-89 år, Har din smartphone sikkerhedssoftware?,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , - Ja, det er automatisk installeret , 35, 40, 31, 31, 33, 37, 38, 41, 38, 22, - Ja, jeg har installeret det , 14, 17, 11, 10, 14, 15, 13, 18, 18, 10, - Nej , 20, 22, 18, 27, 26, 19, 20, 14, 11, 22, Har du mistet oplysninger, data mv på din,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , smartphone på grund af virus mv?, 4, 4, 4, 5, 6, 4, 4, 3, 2, 1,  ,  , Har du begrænset adgang til dine data, , når du installerer en app på din smartphone?,  , - Ja, mindst en gang, 52, 55, 49, 66, 64, 61, 51, 45, 27, 11, - Nej, 27, 28, 25, 22, 24, 24, 27, 27, 36, 42, - Jeg vidste ikke, at det var muligt, 13, 9, 17, 9, 9, 11, 16, 17, 19, 18, - Ikke relevant (jeg bruger ikke apps), 7, 7, 8, 2, 2, 4, 6, 11, 17, 27, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 informationssikkerhed, 20. november 2018 - Nr. 431, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31437
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation