Forside

Søgeresultat

Viser resultat 971 - 980 af 1405

NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder

24. september 2018, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg), Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31393

Nyt

NYT: Husholdningerne sorterer affald i stigende grad

Affaldsregnskab 2023

17. september 2025, Der var desværre fejl i to tal i fjerde afsnit. Tallene er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danske husholdninger producerede ca. 3,2 mio. ton affald i 2023, hvoraf 59 pct. blev indsamlet til genanvendelse (1,9 mio. ton). Dette er en stigning på 4 procentpoint siden 2022, hvor 55 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse. Udviklingen i genanvendelsesraten har overordnet været stigende siden 2011, hvor 38 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse, dog med et midlertidigt fald mellem 2016 og 2017. Affald indsamlet til genanvendelse er ikke synonymt med reel genanvendelse, da en del af affaldet går til forbrænding eller deponering i forbindelse med oparbejdningen til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere mad-, plast- og tekstilaffald, I 2023 sorterede husholdningerne 278.000 ton madaffald til genanvendelse, hvilket svarer til fem gange så meget som i 2016. Der sorteres også mere plastaffald. I 2023 blev der indsamlet 91.000 ton plastaffald til genanvendelse, hvilket svarer til en stigning på 18 pct. siden 2022 og 119 pct. siden 2016. I 2023 sorterede husholdningerne 9.039 ton tekstilaffald til genanvendelse, sammenlignet med blot 774 ton i 2016. Udviklingen skal ses i lyset af nye affaldsordninger og et stigende fokus på sortering i husholdningerne. Mængden af papir der blev indsamlet til genanvendelse faldt med 38 pct. fra 2016 til 2023. I første del af samme periode blev der indsamlet lidt mere pap til genanvendelse. Fra 2019 har pap indsamlet til genanvendelse imidlertid været nogenlunde konstant. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningsaffald udgør en fjerdedel af affaldet i Danmark, Husholdningsaffaldet udgjorde, med de 3,2 mio. ton, cirka en fjerdedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark i 2023. Den største affaldskilde var , bygge og anlæg, med 5,1 mio. ton. , Industri, råstofindvinding og forsyning, producerede 2,0 mio. ton affald, , handel, transport og service, 1,6 mio. ton og , landbrug, 0,6 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Mere importeret affald i 2023, Danmark importerede 1,8 mio. ton affald i 2023. Affaldet bestod primært af affaldsfraktionerne , forbrændingsegnet affald, , men også af , jern og metal, samt , øvrigt affald, . Importen af affald steg i perioden fra 2019 til 2023, hvor der fra 2022 til 2023 var en stigning på , 6,9, pct. (, 115.000, ton). Stigningen skyldes blandt andet mere import af affald til forbrænding på grund af den højere genanvendelsesrate for husholdningsaffald, som har skabt overskudskapacitet på de danske forbrændingsanlæg. For at udnytte denne kapacitet importeres derfor mere affald til forbrænding. Den store stigning fra 2021 til 2022 i import af affald til genanvendelse omfatter , andet affald, (fx farligt affald) samt , restprodukter fra forbrænding, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald04, Affaldsregnskab 2023, 17. september 2025 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2026, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50577

Nyt

NYT: Industrien købte el og naturgas for 20 mia. i 2022

Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021

22. marts 2023, Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2022, i forlængelse af store stigninger i 2021. Ved antagelse af et uændret forbrug af elektricitet og et 20 pct. mindre forbrug af naturgas sammenlignet med 2020 er det estimeret, at industriens udgifter til de to energiformer vil lande tæt på 20 mia. kr. i 2022 - mod ca. 5,7 mia. i 2020. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) tæt på fire gange så dyrt i andet halvår 2022 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere, og prisen var næsten fem gange så høj i andet halvår 2022 som i 2020, især påvirket af Ruslands invasion i Ukraine. Det skal nævnes, at europæiske markedspriser på elektricitet og naturgas de seneste måneder er faldet til et klart lavere niveau end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/energi2, og , energi4, ., Relativ størst stigning ved stort forbrug, I statistikken for el- og gaspriser opgøres priserne grupperet efter energiforbrugets størrelse, se , www.statistikbanken.dk/energi2, og , www.statistikbanken.dk/energi4, . De procentvise stigninger er størst for virksomheder med et stort forbrug, da distributionsudgifterne her er lavere pr. energienhed. For de største forbrugere af elektricitet var der inkl. nettoafgifter stigninger på over 300 pct. fra kalenderåret 2020 til andet halvår 2022, mens der for de største gasforbrugere er tale om stigninger på over 500 pct. På kort sigt kan det have stor betydning for prisen, hvilken type kontrakter, virksomhederne har indgået med energiselskaberne ved købet. , Industrien står for en stor del af forbruget af el og naturgas, Erhvervene og den offentlige sektor står for ca. to tredjedele af forbruget af elektricitet. Industribrancherne står alene for ca. 25 pct. af det samlede elforbrug i Danmark. Hvad angår naturgas (fossil naturgas plus bionaturgas) repræsenterer industrien over 40 pct. af forbruget, mens øvrige brancher tilsammen står for lidt over 20 pct. af det samlede forbrug. Prisudviklingen på el og naturgas har derfor klart større betydning for industrien end for de fleste andre erhverv. Inden for industrien er det især brancherne , plast-, glas- og betonindustri, , , føde- drikke- og tobaksvareindustri, kemisk industri, samt , metalindustri,, som anvender meget el og naturgas., Fødevareindustrien er mest påvirket af højere priser på el og naturgas, Blandt brancherne er det , føde- drikke- og tobaksvareindustri,, som har de største udgifter til de to energityper under ét og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne. I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 6,9 mia. kr. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (tal fra 2020) er der i gennemsnit tale om, at energiudgiften er steget fra 18 til 66 pct. , Industriens udgifter til elektricitet og naturgas samt deres økonomisk betydning, , Årlig udgift v/ pris, Brutto-, overskud, Udgift ift. bruttooverskud v/ pris, , Gns. 2020, Gns. 2022, 2020, Gns. 2020, Gns. 2022, , mio. kr., pct., Fremstillingsindustri i alt, 5, 720, 19, 860, 158, 400, 3,6, 12,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1, 840, 6, 900, 10, 400, 17,6, 65,9, Tekstil- og læderindustri, 100, 250, 1, 500, 6,5, 17,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 300, 1, 110, 3, 000, 10,0, 36,3, Kemisk industri, 680, 2, 380, 200, 4,6, 16,4, Medicinalindustri, 260, 920, 14, 600, 0,4, 1,3, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 030, 3, 640, 71, 400, 13,3, 46,7, Metalindustri, 600, 2, 250, 7, 800, 10,4, 39,0, Elektronikindustri, 70, 200, 5, 800, 1,0, 2,6, Fremst. af elektrisk udstyr, 110, 290, 7, 800, 3,6, 9,5, Maskinindustri, 420, 1, 130, 3, 000, 2,3, 6,1, Transportmiddelindustri, 70, 170, 18, 600, 5,7, 15,3, Møbel- og anden industri mv., 240, 640, 1, 100, 1,8, 4,9, Anm.: Ved beregning af udgifter til el og naturgas er der taget højde for at priserne er forskellige afhængige af forbrugsstørrelse ligesom der er tillagt et estimeret energiforbrug i de (små) virksomheder, som ikke er dækket med statistikken , Industriens energiforbrug, . Branchen , Olieraffinaderier mv, . indgår ikke i beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp36, . Beregningerne er baseret på priser og forbrug af el og naturgas samt bruttooverskud i brancherne jf. Nationalregnskabet., Energiudgifter har også stor betydning i andre brancher, For , plast- glas- og betonindustri, udgør prisstigningerne umiddelbart ikke så meget i forhold til bruttooverskuddet (47 pct.) som inden for fødevareproduktion. Her skal dog tages i betragtning, at branchen i høj grad anvender andre energikilder, som også er steget i pris. , Metalindustri, samt , træ- og papirindustri, trykkerier, har også relativt store udgifter til elektricitet og naturgas - ved 2022-priserne med over 35 pct. sammenlignet med bruttooverskuddet i 2020., Også udgifter til andre energityper, I industrien under ét udgør elektricitet og naturgas ca. to tredjedele af energiforbruget, og den viste udgift på 19,9 mia. kr. er derfor ikke den samlede energiudgift. Der er eksempelvis også et betydeligt forbrug af faste brændsler, herunder biobrændsler, ligesom olieprodukter også anvendes. I beregningerne af udgifterne til naturgas er der foreløbigt regnet med et forbrug, der er 20 pct. lavere end i 2020, men det vides endnu ikke med sikkerhed, hvilke andre energiprodukter, som er blevet indkøbt i stedet for. Dette vil fremgå af den statistiske undersøgelse , Industriens energiforbrug, , som er i gang og afsluttes til august. De samlede udgifter til energi vil senere være indeholdt i det samlede energiregnskab., Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021, 22. marts 2023 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet ved kombination af statistik om energipriser, energiforbrug i industrien og økonomiske resultater for brancherne. Datakilderne er ikke fuldstændigt konsistente, hvorfor der er nogen usikkerhed knyttet til beregningerne. Overordnet vurderes opgørelsen at give et dækkende billede af effekten i industrien af de stigende priser på elektricitet og naturgas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50884

Nyt

NYT: Lille stigning i antal ledige stillinger

Ledige stillinger 4. kvt. 2025

25. februar 2026, Der var 49.400 ledige stillinger i den private sektor i fjerde kvartal 2025. Det er en stigning på 1.100 i forhold til kvartalet før. Antallet af ledige stillinger i tredje og fjerde kvartal er på det laveste niveau siden første kvartal 2021, hvor antallet af ledige stillinger var 40.700. Det største antal ledige stillinger, der er opgjort i statistikkens levetid, var i første kvartal 2022, hvor der var 69.600 ledige stillinger i den private sektor. De ovennævnte tal er sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Hovedstaden havde tæt på halvdelen af samtlige ledige stillinger, Region Hovedstaden havde 44,3 pct. af samtlige ledige stillinger i fjerde kvartal. Dette svarede til en stigning på 2,1 procentpoint sammenlignet med samme kvartal året inden. Efter region Hovedstaden var der flest ledige stillinger at finde i region Midtjylland (18,4 pct.) og region Syddanmark (18,3 pct.). I region Sjælland var 8,8 pct. af de ledige stillinger, og 5,6 pct. var at finde i region Nordjylland. De resterende 4,7 pct. ledige stillinger på landsplan lå under enheder, som er stillinger uden et fast fysisk arbejdssted., Antal ledige stillinger faldt relativt mest i region Sjælland, Andelen af ledige stillinger ift. antallet af stillinger i de enkelte regioner aftog eller var konstant i alle regioner fra fjerde kvartal 2024 til fjerde kvartal 2025. De største fald var i region Sjælland og region Midtjylland, hvor andelen aftog med 0,4 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Færrest ledige stillinger i , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, Branchen , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, havde med 1,6 pct. den laveste andel af ledige stillinger opdelt på brancheniveau i fjerde kvartal 2025. Dette svarer til et fald på 0,4 procentpoint ift. fjerde kvartal året inden. Den højeste andel af ledige stillinger var i branchen , Information og kommunikation, , som i både fjerde kvartal 2024 og 2025 lå på 3,2 pct. Det største fald i ledige stillinger var i , Erhvervsservice, , som faldt 0,6 procentpoint fra fjerde kvartal 2024 til fjerde kvartal 2025. Branchen havde dog samtidig den næststørste andel af ledige stillinger på brancheniveau på 2,5 pct. i fjerde kvartal 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på regioner, , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger, , 2024, 2025, 2024, 2025, , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 53, 412, 54, 894, 53, 019, 48, 354, 49, 447, 2,7, 2,7, 2,6, 2,4, 2,4, I alt - faktiske, 48, 888, 53, 443, 54, 956, 47, 849, 45, 766, 2,4, 2,6, 2,6, 2,3, 2,2, Hovedstaden , 20, 635, 22, 886, 23, 368, 19, 312, 20, 252, 2,6, 2,9, 2,9, 2,4, 2,6, Sjælland , 4, 875, 5, 036, 6, 091, 5, 105, 4, 038, 2,4, 2,6, 2,9, 2,5, 2,0, Syddanmark, 9, 298, 9, 073, 9, 785, 9, 325, 8, 356, 2,5, 2,5, 2,6, 2,5, 2,2, Midtjylland, 9, 500, 9, 819, 10, 093, 8, 573, 8, 406, 2,2, 2,3, 2,3, 1,9, 1,8, Nordjylland, 2, 402, 4, 284, 3, 444, 3, 112, 2, 561, 1,5, 2,5, 2,0, 1,8, 1,5, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 178, 2, 344, 2, 175, 2, 421, 2, 152, 3,5, 4,0, 3,5, 3,7, 3,3, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx kørende sælgere, vikarer, søfolk, rengøringspersonale samt bude og omdelere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse, , 4. kvt. 2025, , I alt, , 1-9, ansatte, , 10-49, ansatte, , 50-99, ansatte, , 100 +, ansatte, , Uden fast, arbejds-, sted, 1, , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 45, 766, 10, 469, 14, 078, 6, 015, 13, 051, 2, 152, Industri, råstofudvinding og, 6, 240, 503, 1, 215, 930, 3, 558, 34, forsyningsvirksomhed, 4, 098, 1, 251, 1, 641, 610, 588, 8, Bygge og anlæg, 18, 018, 4, 067, 6, 407, 2, 317, 4, 279, 948, Handel og transport mv., 4, 161, 1, 219, 1, 482, 252, 1, 186, 22, Information og kommunikation, , , , , , , Finansiering, forsikring og, 3, 395, 998, 898, 487, 1, 011, 0, ejendomshandel, , , , , , , Erhvervsservice, 9, 854, 2, 430, 2, 435, 1, 419, 2, 429, 1, 141, , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,2, 3,1, 2,1, 2,0, 1,9, 3,3, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 1,6, 1,7, 1,5, 1,6, 1,7, 0,5, Bygge og anlæg, 2,0, 2,4, 2,4, 1,8, 1,3, 0,4, Handel og transport mv., 2,2, 2,8, 1,8, 1,9, 2,3, 4,6, Information og kommunikation, 3,2, 6,1, 3,6, 1,5, 2,4, 1,1, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 2,3, 3,1, 2,5, 3,1, 1,6, 0,0, Erhvervsservice, 2,5, 3,8, 2,4, 2,5, 1,8, 3,3, 1, Se note til foregående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger 4. kvt. 2025, 25. februar 2026 - Nr. 41, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51689

Nyt

NYT: Salg til storkøkkener rundede 25 mia. kr. i 2024

Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2024

26. august 2025, Salget af varer til foodservice (storkøkkener o.l.) steg 2 pct. fra 24,5 mia. kr. i 2023 til 25,1 mia. kr. i 2024. Det samlede salg af , økologiske varer, steg noget mere, nemlig 6 pct. fra 3,4 mia kr. i 2023 til 3,6 mia. kr. i 2024. Det var i nogen grad drevet af prisstigninger, da mængden af økologiske varer i tons kun steg 3 pct. Mængden af alle varer i tons steg 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Pæn stigning i salget af frugt og grønt, Mens salget af alle varer til foodservice steg 2 pct., steg det samlede salg af , frugt og grønt inkl. frost, med 11 pct. Salget af , kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, faldt derimod 3 pct. Blandt de økologiske varer steg , frugt og grønt inkl. frost, lidt mindre, nemlig 6 pct. Salget af økologisk , kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, steg 6 pct., Økologiandel høj i mejeriprodukter samt i frugt og grønt, Værdien af økologiske varer udgjorde 14,2 pct. af det samlede salg til foodservice i 2024, hvilket er en stigning fra 13,7 pct. i 2023. Det er højere end økologiske varers andel af detailomsætningen på 11,6 pct. i 2024, se , Stigning i økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112)., Der er forskel på de enkelte varegruppers økologiandel. Fx udgør økologi 34 pct. af det samlede salg af , mejeriprodukter og æg, . Økologiske , æg, alene har en andel på 38 pct. Også økologisk , frugt og grønt, ligger højere end gennemsnittet med 23 pct. Økologisk , kød og fisk, udgør omvendt kun 4 pct. af varegruppens samlede salg, og økologiske , frostvarer, udgør kun 7 pct. af det samlede salg af frostvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Økologiandel højest i den offentlige sektor, De økologiske varer spiller en større rolle i den offentlige sektor end i den private. Økologiens andel af alle varer var højest i , offentlige institutioner, med 33 pct. Kantiner på , offentlige arbejdspladser, lå med 23 pct. lidt over , private arbejdspladser, med 20 pct. Lavest lå den økologiske andel i , hoteller, restauranter o.l., samt i gruppen , andet, (fx take-away), begge med 9 pct. af det samlede salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Salg af økologisk kød og fisk er relativt lavt, Salget af økologiske varer til foodservice i kr. adskiller sig tydeligt fra det samlede salg til foodservice, når man ser på varekurvens sammensætning. Fx udgør , kød og fisk, 16 pct. af det samlede salg, men kun 4 pct. af det økologiske salg. Omvendt udgør , mejeriprodukter og æg, 28 pct. af det økologiske salg mod 12 pct. af det samlede salg til foodservice. Der sælges også færre økologiske frostvarer, men relativt mere frugt og grønt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Uændret antal spisesteder med økologisk spisemærke, Ifølge Fødevarestyrelsen var antallet af spisesteder med "Det Økologiske Spisemærke, ", 3.482 i 2024, hvilket er omtrent uændret fra 3.500 i 2023 (ultimo årene). Spisemærkerne er fordelt med 23 pct. guld, 39 pct. sølv og 38 pct. bronze., Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper. 2023-2024, , Alle varer, Heraf økologiske varer, , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, , mio. kr., tons, mio. kr., tons, I alt, 24, 549, 25, 101, 800, 580, 815, 737, 3, 364, 3, 557, 118, 706, 122, 549, Kolonial, 9, 181, 9, 637, 379, 874, 382, 689, 1, 281, 1, 361, 40, 233, 40, 408, Kød og fisk, 3, 979, 4, 018, 53, 835, 54, 680, 129, 148, 1, 521, 1, 962, Mejeriprodukter og æg, 2, 932, 2, 941, 102, 158, 101, 157, 974, 995, 40, 502, 41, 545, Frugt og grønt, 2, 537, 2, 790, 114, 735, 122, 987, 600, 630, 28, 141, 28, 621, Frostvarer, 5, 920, 5, 716, 149, 978, 154, 224, 380, 423, 8, 308, 10, 014, Frugt og grønt inkl. frost, 3, 344, 3, 706, 163, 431, 179, 413, 694, 733, 31, 749, 32, 620, Kød og fisk inkl. frost, 7, 264, 7, 019, 107, 873, 104, 813, 201, 227, 2, 435, 2, 933, Anm.: Fødevaregrossisters salg i løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne opgivet i tons, da ikke alle virksomheder kender mængden præcist., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko77, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2023-2024, , Alle varer , Heraf økologiske varer , , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, , mio. kr. , pct. , mio. kr. , pct. , I alt , 24, 549, 25, 101, 100, 100, 3, 364, 3, 557, 100, 100, Offentlige institutioner, 3, 268, 3, 053, 13, 12, 1, 031, 1, 023, 31, 29, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 774, 664, 3, 3, 178, 156, 5, 4, Kantiner på private arbejdspladser, 3, 791, 3, 976, 15, 16, 730, 795, 22, 22, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 13, 085, 13, 570, 53, 54, 1, 174, 1, 254, 35, 35, Andet (fx diner transportable, take-away), 3, 632, 3, 838, 15, 15, 251, 329, 7, 9, Offentlige sektor i alt, 4, 042, 3, 717, 16, 15, 1, 209, 1, 178, 36, 33, Privat sektor i alt, 20, 507, 21, 384, 84, 85, 2, 155, 2, 378, 64, 67, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. 'Alle varer' er inkl. økologiske. , Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. Offentlige institutioner: Hospitaler, plejehjem, børnehaver, uddannelse o.l. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko88, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2024, 26. august 2025 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. august 2026, Alle udgivelser i serien: Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, 120 virksomheder med foodservice (typisk fødevaregrossister) indgår i årets undersøgelse., Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer hos spisesteder: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne. Undersøgelsen er gennemført med finansieringsbidrag fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51813

Nyt

NYT: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed

It-anvendelse i virksomheder 2025

5. september 2025, Andelen af virksomheder, der selv varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget fra 2024 til 2025. I 2024 brugte halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens det i 2025 er næsten 3 ud af 5 virksomheder. Modsat er andelen af virksomheder, der bruger eksterne leverandører til varetagelsen af it-sikkerhed, faldet fra 73 pct. i 2024 til 68 pct. i 2025. Generelt anvender virksomheder fortsat mest eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Inden for alle størrelsesgrupper håndteres it-sikkerhed i stigende grad internt, Andelen af virksomheder, der anvender egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget på tværs af alle størrelsesgrupper fra 2024 til 2025. Især i de små virksomheder med 10-49 ansatte er brugen af egne ansatte øget med en stigning fra 45 pct. af virksomhederne i 2024 til 55 pct. i 2025. Modsat er brugen af eksterne leverandører faldet på tværs af alle størrelsesgrupper. , Særligt store virksomheder udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter internt, Andelen af virksomheder, der bruger både egne medarbejdere og eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er størst blandt virksomheder med mindst 250 ansatte. Virksomheder i størrelseskategorierne '100-249 ansatte' og 'mindst 250 ansatte' benytter i 2025 i højere grad egne ansatte end eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. I 2025 angiver mere end 4 ud af 5 virksomheder med 100-249 ansatte, at egne medarbejdere udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens 3 ud af 4 af virksomhederne i samme størrelsesgruppe bruger eksterne leverandører. For virksomheder med 250 ansatte og derover er det mere end 9 ud af 10 virksomheder, der bruger egne medarbejdere, mens 83 pct. bruger eksterne medarbejdere., Branchemæssige forskelle på varetagelse af it-sikkerhed, På tværs af brancher ses en forskel i, hvem der udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter for virksomheden, ., Særligt i forhold til brugen af egne ansatte til varetagelsen af it-sikkerhed ses en forskel mellem brancherne. Mere end 9 ud af 10 virksomheder inden for information og kommunikation har i 2025 egne ansatte, som varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. Modsat udfører kun en tredjedel af virksomhederne inden for bygge og anlæg it-sikkerhedsmæssige aktiviteter ved hjælp af egne ansatte. Forskellene mellem brancherne er mindre, når det gælder brugen af eksterne leverandører til it-sikkerhed. Her anvender virksomheder inden for information og kommunikation i lavere grad eksterne leverandører i forhold til andre brancher. 58 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation bruger eksterne leverandører, mens 77 pct. inden for industri anvender eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., It-anvendelse i virksomheder 2025, 5. september 2025 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51817

Nyt

NYT: Flere kontanthjælpsmodtagere på mindstesats

Kontanthjælpsydelser (kvt.) 4. kvt. 2025

13. marts 2026, Fra december 2024 til december 2025 faldt det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere med 600, svarende til et fald på 0,6 pct. Mens det samlede antal kontanthjælpsmodtagere således faldt lidt gennem 2025, har der været en større forskydning inden for gruppen, hvor der er kommet 6.000 flere på mindstesats og 5.200 færre på højeste sats over det seneste år. Denne forskydning er særlig markant fra juni til juli 2025, hvilket hænger sammen med at SHO-ydelsen og uddannelseshjælpen blev afskaffet pr. 1. juli 2025 som en del af kontanthjælpsreformen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Færre kontanthjælpsmodtagere på højeste sats og flere på laveste sats, Siden december 2019 (sidste år inden COVID-19) er antallet af kontanthjælpsmodtagere på højeste sats faldet hvert år og i alt med 29.400, svarende til et fald på 43 pct. I samme periode er antallet af kontanthjælpsmodtagere på grundsats ligeledes faldet hvert år og i alt med 7.300, svarende til et fald på 21 pct. Modsat er antallet af kontanthjælpsmodtagere på mindstesats steget med 6.700, svarende til en stigning på 53 pct. siden december 2019. Der er særligt to år med mange kontanthjælpsmodtagere på mindstesats, nemlig 2022 hvor Ruslands invasion i Ukraine medførte mange ukrainske flygtninge på SHO-ydelse, og 2025 som følge af kontanthjælpsreformen., Flere jobparate, flere mænd og flere yngre ydelsesmodtagere, Fra september til december steg antallet af jobparate ydelsesmodtagere, når der er taget højde for sæsonbevægelser, med 1.700, svarende til en stigning på 11,1 pct. De jobparate er personer, der vurderes at kunne påtage sig et arbejde med det samme, og disse personer regnes derfor også med i opgørelsen af ledigheden, se , Ledigheden steg til 3,0 pct. i januar, (NYT fra Danmarks Statistik 2026:46). I samme periode steg antallet af mandlige ydelsesmodtagere med 1.100, svarende til en stigning på 2,6 pct., og antallet af 16-24-årige ydelsesmodtagere steg , i fjerde kvartal med 1.700,, sæsonkorrigeret, , svarende til en stigning på 8,1 pct., Antal personer på kontanthjælpsydelser efter ydelsestype, visitation, køn og alder, sæsonkorrigeret, , 2025, Ændring, , Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Dec., Sep. 2025, - Dec. 2025, , 1.000 personer, pct., Kontanthjælpsydelser i alt, 86,7, 86,4, 86,4, 86,8, 87,2, 87,3, 1,1, Visitationskategori, , , , , , , , Jobparat, 1, 15,4, 15,5, 15,7, 16,3, 16,9, 17,4, 11,1, Aktivitetsparat, 2, 71,3, 70,9, 70,7, 70,5, 70,2, 69,9, -1,1, Køn, , , , , , , , Mænd, 44,3, 44,1, 44,1, 44,6, 45,0, 45,3, 2,6, Kvinder, 42,4, 42,3, 42,2, 42,2, 42,2, 42,1, -0,4, Alder, , , , , , , , 16-24 år, 21,3, 21,3, 21,5, 22,2, 22,7, 23,2, 8,1, 25-39 år, 33,4, 33,3, 33,3, 33,3, 33,2, 33,1, -0,6, 40-66 år, 32,0, 31,8, 31,6, 31,3, 31,2, 31,0, -1,8, 1, Inkl. åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik., 2, Inkl. uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer med uoplyst visitationskategori. I uoplyst indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, da de ikke tildeles visitationskategorier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Halvering af antallet af kontanthjælpsydelsesmodtagere på 10 år, Det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere er halveret fra udgangen af 2015 til udgangen af 2025. Den faldende tendens siden 2015 blev kortvarigt afbrudt i andet kvartal 2020 som følge af udbruddet af COVID-19 og igen i andet kvartal 2022 som følge af tilgangen af ukrainske flygtninge, da Rusland invaderede Ukraine. I fjerde kvartal 2025 er det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere steget med 1.000 personer, hvilket bl.a. skal ses i lyset af en øget tilgang af yngre ukrainske mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Kontanthjælpsydelser (kvt.) 4. kvt. 2025, 13. marts 2026 - Nr. 59, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kontanthjælpsydelser (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kontanthjælpsydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51902

Nyt

NYT: Mest CO2 fra biomasse fra energiforsyning

Emissionsregnskab 2024

15. september 2025, CO, 2, fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 1990, og det udgør i 2024 10,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er ca. tre gange så meget som drivhusgasser fra fossile kilder. Stigningen kan primært forklares ved stigende anvendelse af skovflis, træpiller og halm jf. , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182). De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 26,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 13,6 i 2024, svarende til et fald på 48 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er steget 41 pct. siden 1990., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbrugets udledninger af metan og lattergas er faldet de seneste fem år, Udledningen af metan og lattergas fra landbrug er faldet de seneste fem år, mens udledningen af CO, 2, er på samme niveau. Udledningen af metan er faldet fra 8,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 7,2 i 2024, svarende til et fald på 11 pct. Det skyldes især færre svin og forbedret håndtering af husdyrgødning. Udledningen af lattergas er faldet fra 4,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 3,9 i 2024, svarende til et fald på 17 pct. Det skyldes mindre frigivelse af lattergas fra landbrugsjord, fordi der er tilført mindre kvælstof som gødning og afgrøderester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Drivhusgas-intensitet er højest i plast-, glas- og betonindustrien, Drivhusgas-intensiteten udtrykker udledning af drivhusgasser (målt i CO, 2, -ækvivalenter) i forhold til den økonomiske aktivitet (her målt som produktion i mio. kr.). Plast-, glas- og betonindustri ligger i toppen blandt industribrancherne med 51 ton CO, 2, -ækv. pr. mio. kr., fulgt af olieraffinaderier mv. med 40 ton CO, 2, -ækvivalenter pr. mio. kr. De laveste intensiteter findes i medicinalindustri og elektronikindustri med henholdsvis 0,15 og 0,19 ton CO, 2, -ækv pr. mio. kr. , Brancherne med de høje drivhusgas-intensiteter er kendetegnet ved at have meget varmekrævende processer og store procesemissioner. Procesemissionerne kan fx være forbrug af kalk, der ved opvarmning frigiver CO, 2, . Brancherne med de lave intensiteter er kendetegnet ved primært forbrug af el som energikilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Emissionsregnskab 2024, 15. september 2025 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52042

Nyt

NYT: Danmark havde 58.300 koncerner i 2023

Koncerner i Danmark 2023

2. oktober 2025, I 2023 var der 58.300 koncerner i Danmark, som bestod af i alt 165.000 firmaer. Af disse firmaer var 146.000 aktive i den generelle firmastatistik i 2023. Koncernerne havde samlet 1.023.000 fuldtidsansatte målt i årsværk, hvilket svarer til 42 pct. af de fuldtidsansatte og 35 pct. af firmaerne fra den generelle firmastatistik. Branchegruppen , finansiering og forsikring, , hvor mange firmaer er holdingselskaber, havde den største andel af firmaer, der indgik i en koncern med 64 pct. Dernæst fulgte , ejendomshandel og udlejning, med 52 pct. For fuldtidsansatte, var det især inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , at en stor andel af de ansatte var i koncerner - nemlig tre ud af fire., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc13, og , gf11, Organisering i koncerner i Danmark, Koncerner i Danmark er ofte organiseret med et eller flere holdingselskaber blandt firmaerne i koncern og ud af de 146.000 aktive firmaer i koncern, var 50.000 holdingselskaber. Men holdingselskaberne indikerer ikke, hvor koncernens primære aktiviteter finder sted. I koncerner i Danmark med tre eller flere firmaer, hvor holdingselskaber er udeladt, indgik der oftest mindst ét aktivt firma inden for , handel og transport mv, . i 2023. Dernæst var det kombination af firmaer inden for , handel og transport mv., samt , ejendomshandel og udlejning, . , Ejendomshandel og udlejning, forekom, alene eller sammen med en anden branchegruppe, i fem ud af ti af de mest hyppige kombinationer. I top ti branchegruppekombinationer fremgår kun op til to branchegrupper, ., I 2023 var der ligeledes ca. 250 koncerner, som indeholdt branchegrupperne , handel og transport mv., , , ejendomshandel og udlejning, samt , erhvervsservice, . , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/konc13, Små koncerner dominerer fortsat, med relativt få medarbejdere, Ud af de 58.300 koncerner i Danmark i 2023 var 52.000 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte, hvilket svarer til 90 pct. af alle koncerner, men kun 17 pct. af koncernbeskæftigelsen. Til gengæld havde de få store koncerner med 1.000 eller flere fuldtidsansatte 33 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af antallet af koncerner. Disse andele var tilsvarende i 2022. , Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen. 2022-2023, , Koncerner, Fuldtidsansatte, , 2022, 2023, 2022, 2023, , antal, , , , , , I alt, 57, 006, 58, 285, 1, 012, 867, 1, 022, 681, Under 2 ansatte, 28, 165, 29, 161, 16, 002, 16, 478, 2-9 ansatte, 17, 692, 18, 043, 84, 261, 85, 274, 10-19 ansatte, 5, 019, 5, 035, 70, 409, 70, 605, 20-49 ansatte, 3, 560, 3, 478, 109, 477, 107, 550, 50-99 ansatte, 1, 243, 1, 236, 86, 713, 85, 327, 100-999 ansatte, 1, 200, 1, 206, 313, 755, 317, 354, 1.000 ansatte og derover, 127, 126, 331, 276, 339, 093, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc11, Flest koncerner består af to firmaer, I 2023 bestod 65 pct. af de 58.300 koncerner i Danmark af blot to firmaer, med et gennemsnitligt antal fuldtidsansatte på seks pr. firma. Endvidere fandtes der 34 koncerner med 50 eller flere firmaer. Disse 34 koncerner omfattede samlet 3.000 firmaer og havde cirka 59.000 fuldtidsansatte. I 2022 var der også 34 koncerner med 50 eller flere firmaer med godt 3.000 firmaer, men i 2022 beskæftigende de kun 50.000 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2022-2023, , Koncerner, Fuldtidsansatte, Firmaer i koncern, , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, , antal, I alt, 57, 006, 58, 285, 1, 012, 867, 1, 022, 681, 162, 129, 165, 179, 2 firmaer, 36, 928, 38, 059, 225, 868, 230, 315, 73, 856, 76, 118, 3-5 firmaer, 17, 326, 17, 416, 328, 446, 328, 124, 59, 338, 59, 622, 6-9 firmaer, 1, 948, 1, 983, 160, 901, 134, 393, 13, 603, 13, 828, 10-19 firmaer, 613, 624, 151, 284, 153, 085, 7, 867, 7, 860, 20-49 firmaer, 157, 169, 96, 333, 117, 488, 4, 406, 4, 774, 50 firmaer og derover, 34, 34, 50, 034, 59, 275, 3, 059, 2, 977, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc12, Koncerner i Danmark 2023, 2. oktober 2025 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52198

Nyt

NYT: Mænds middellevetid runder for første gang 80 år

Befolkningens udvikling (år) 2025

12. februar 2026, Middellevetiden har for første gang rundet de 80 år for begge køn med 80,3 år for mænd og 83,9 år for kvinder. Det er en stigning på 0,4 år for mænd og 0,2 år for kvinder i forhold til opgørelsen sidste år. Over en 20-årig periode er det mændene, der har opnået den største stigning i middellevetiden på 4,7 år fra 75,6 år til 80,3 år. Kvindernes middellevetid er i samme periode steget med 3,7 år fra 80,2 år til 83,9 år. I opgørelsen for 20 år siden kunne kvinderne forvente at leve 4,6 år længere end mændene. Denne forskel er nu reduceret til 3,6 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Den samlede årlige fertilitet steg igen i 2025, Den samlede fertilitet var i 2025 1.506 pr. 1.000 kvinder, hvilket er en stigning i forhold til 2024, hvor den samlede fertilitet var 1.466. Fertiliteten steg mest for kvinder af dansk oprindelse, nemlig fra 1.516 i 2024 til 1.570 i 2025. Fordelt på aldersgrupper steg fertiliteten især blandt de 30-34-årige, nemlig fra 119,6 i 2024 til 125,0 i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fert1, Ind- og udvandring på niveau med forgående år, I løbet af 2025 var der 102.031 indvandringer, en stigning på 0,3 pct. i forhold til 2024. Antallet af udvandringer var 70.340, hvilket giver en nettoindvandring på 31.691 i 2025. Blandt udenlandske statsborgere stod de ukrainske statsborgere for de fleste indvandringer i 2025, nemlig 12.809 eller 13 pct. af alle indvandringer. Det var især unge ukrainske mænd i alderen 15-24 år, som indvandrede. De udgjorde 26 pct. af de indvandrede ukrainske statsborgere, mens ukrainske kvinder i samme aldersgruppe udgjorde 12 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1aar, og , van2aar, Befolkningens bevægelser i 2025, I løbet af 2025 blev der født 59.443 børn, hvilket er 2.364 flere nyfødte end i 2024, svarende til en stigning på 4,1 pct. I 2025 døde 58.185 personer. Det var 1.114 flere end i 2024, eller en stigning på 2,0 pct. Den naturlige befolkningstilvækst (fødte minus døde) havde i 2025 et fødselsoverskud på 1.258 personer. Dermed bidrog fødselsoverskuddet også til årets befolkningstilvækst, dog stod nettoindvandringen (indvandringer minus udvandringer) for langt den største andel af tilvæksten. I løbet af 2025 voksede den danske befolkning med 32.869 personer, så befolkningen pr. 1. januar 2026 bestod af 6.025.603 personer. Dette svarer til en befolkningstilvækst på 0,5 pct. i løbet af 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev107, Befolkningens udvikling (år) 2025, 12. februar 2026 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling (år), Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52702

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation